“Vi kender ikke langtidsvirkningerne ved at dampe …” – men det gør vi nu!

By DADAFO

langtidsvirkninger

For de mange skeptikere, som indtil nu har holdt fast i at:

“Vi kender ikke langtidsvirkningerne ved at dampe, så derfor kan vi ikke anbefale damp til rygere der gerne vil kvitte tobakken”

… er der nu gode nyheder!

Et nyligt offentliggjort studie af de langsigtede virkninger af e-damp og brugen af dampprodukter, er ved at vinde momentum for dem, der er bekymrede for deres helbred. I en seks måneders undersøgelse foretaget af Dr. R. Cranfield fra marts til august 2015, viste hans forskning en reduktion på hele 96% i sundhedsskadelige problemer hos dampere, der havde dampet i tre eller flere år.

Forhold som hjertesygdomme, forhøjet blodtryk og astma var forbedret med 61,8% – hos dem der havde været diagnosticeret med disse sundhedsproblemer, mens de røg. Der var kun 10 brugere, som aldrig havde røget før undersøgelsen, og ingen af dem rapporterede eventuelle sundhedsskadelige hændelser før eller efter brugen af damp.

Dr. Cranfield forklarer, at brugen af e-damp produkter for at stoppe med at ryge, viste mindst 52% succesrate efter tre eller flere år, hvor brugen af nikotinerstatningsprodukter blot kan fremvise 5-8% succesrate efter seks måneders brug.
Det er lig med en “7 til 8 gange større” succes med e-cigaretter/e-damp.

I sin konklusion erklærer han, at der bør udføres mere forskning for at bestemme risici, hvis nogen, for disse produkter. Han bemærkede også at de sundhedsmæssige gode virkninger af damp produkter var “udtalte og meget positive” – med de enten reducerede eller manglende langsigtede sundhedsmæssige problemer rapporteret af brugerne.

Læs hele nyheden her:

http://us.blastingnews.com/opinion/2016/04/e-cigarettes-health-issues-improve-for-vapers-in-long-term-study-00872287.html

Læs hele studiet her, som PDF-fil:

https://www.docdroid.net/zFXwl5b/ecigs-health-effects-r-cranfield-nov-24-2015.pdf.html

This is a post from dadafo.dk - Read the original post here: “Vi kender ikke langtidsvirkningerne ved at dampe …” – men det gør vi nu!

Bliver du vildledt eller misinformeret?

By DADAFO

sprgsm1

Forskere afslører, at mange sundhedswebsites på nettet vildleder offentligheden om risikoen ved nye og alternative nikotinprodukter – alternativer til rygning af tobak.

“Millioner af mennesker besøger hjemmesiderne hos f.eks. Mayo Clinic, American Cancer Society og “Center for Disease Control and Prevention”, blandt andet for at søge autoritativ sundhedsinformation. Men får man de oplysninger, som man har krav på – og som man forventer at få?”

Når det gælder at lære om forskellene i risiko mellem visse typer nikotinprodukter, er der faktisk mange offentlige hjemmesider der vildleder eller direkte misinformerer offentligheden omkring produkterne.

Dette konkluderer to forskere som har analyseret indholdet på en række sundhedswebsites.

Det manglende faktuelle indhold, bidrager til at forklare den sørgelige mangel på offentlig kundskab omkring relativ risiko, brud på grundlæggende forbrugerrettigheder, samt folkesundhedsprincipper for forbrugernes individuelle rettigheder og helseviden.

I artikler i “International Journal of Drug Policy”, påpeger Lynn Kozlowski fra University of Buffalo og David Sweanor fra University of Ottawa at mange hjemmesider udelader oplysninger som viser at produkter som f.eks.e-damp (e-cigaretter) og snus er langt mindre skadelige end tobakscigaretter.

“Offentligheden bliver dramatisk misinformeret omkring de relative risici ved alternative tobaks- og nikotinprodukter. Forskellen i risici er enorme, men dette bliver simpelthen ikke fortalt og kendt af størstedelen af dem, hvis liv er i risiko”, tilføjer Sweanor.

Hvordan står det til på informationssiderne hos Danmarks egne sundhedswebsites? Ikke meget bedre. Her informeres udelukkende om at “ingen ved hvad produkterne indeholder – ingen kender langtidsvirkningerne, og at produkterne indeholder potentielt skadelige stoffer (men der fortælles ikke med sammenligninger, i hvor lav en grad, f.eks. e-damp og snus indeholder skadelige stoffer.)

Hvis du ønsker at vide mere om hvad Kozlowski og Sweanor har fundet frem til, så læs videre her:

http://www.news-medical.net/news/20160420/Researchers-reveal-that-numerous-health-websites-mislead-public-on-risks-of-nicotine-products.aspx

This is a post from dadafo.dk - Read the original post here: Bliver du vildledt eller misinformeret?

Margrethe Vestager: Google misbruger sin position

EUs konkurrencekommisær, Margrethe Vestager, konkluderer i en indledende afgørelse, at Google misbruger sin position overfor producenter af Androidenheder og netværksudbydere. Google har nu 12 uger til at svare på EUs indsigelser overfor selskabet. Indtil videre har Google udtalt, at man tager bekymringerne seriøst, men at man også tror på, at forretningsmodellen holder producenternes omkostninger nede og fleksibiliteten høj, mens forbrugerne får kontrol over deres enheder i en grad uden fortilfælde. EU rejser kritik af selskabets licenser af proprietære apps, der forhindrer andre i at sælge enheder baseret på en videreudvikling af Android, samt præinstallation af Googles søgemaskine. EU er samtidigt i gang med undersøgelser af en favorisering af Googles egen prissammenlignings-service og påståede restriktioner overfor selskaber, der reklamerer ved søgeresultater.

Supertyndt digitalt display viser tal på huden

Forskere fra Tokyo Universitet arbejder på digitale displays i tykkelsen tre mikrometer - dette er de tyndeste til dato men også de mest holdbare. Når displayet sættes på huden, ligner det mest af alt plastikfolie man ellers kender fra køkkenet, og det er fleksibelt nok til at tillade normale bevægelser uden at gå i stykker. Tanken bag de meget tynde displays er, at de f.eks. kan vise en persons puls og mængde af ilt i blodet - noget som både patienter i sundhedsvæsenet og atleter, som træner, kan gøre brug af. Men forskerne vil forbedre deres teknologi, så displayet også kan vise mere detaljeret information som f.eks. byggeplaner eller ledningsføring, der kan bruges af håndværkere ved et byggeri. https://youtu.be/HAwFVDdfs04