Bakterien listeria er blevet fundet i retten hamburgerryg med aspargessauce, som virksomheden Elbokøkkenet har sendt ud til private borgere og plejehjemskøkkener i Fredericia, Kolding, Haderslev og Middelfart.Det oplyser Fødevarestyrelsen fredag eftermiddag.Elbokøkkenet trækker nu retten tilbage. For selv om det fundne antal bakterier ikke er stort, så kan det ifølge Fødevarestyrelsen ikke udelukkes, at det kan vokse til et større antal i løbet af holdbarhedsperioden. Derfor betragtes retten som »ikke sikker at spise«.