Beboere og myndigheder i Odense-bydelen Vollsmose har igennem længere tid kæmpet en ihærdig kamp for at bugt med et højt smittetal.

Men kommunen har igennem længere tid set eksempler på nogle få fortrinsvis unge mennesker, der gambler med indsatsen for hele området ved at bryde deres isolation.

Det fortæller Odenses socialdemokratiske borgmester Peter Rahbæk Juel.

Han nævner eksempler på, at nogle har brugt deres kommunale isolationsfacilitet til at holde fest med vennerne eller er gået på McDonald's.

- Og hver gang man gør det, så udsætter man sine venner, sine omgivelser og sit nabolag for en risiko for at blive smittet. Det kaster grus i det maskineri, vi har sat i gang sammen med beboerne i området for at få smitten ned, og man kaster i virkeligheden også grams på den kæmpe indsats, beboerne i Vollsmose har gjort, siger Peter Rahbæk Juel til TV 2.

Borgmesteren havde fredag indkaldt til pressemøde i anledning af en ny bekendtgørelse fra sundhedsmyndighederne, der kan få stor betydning for et område som Vollsmose.

Bøde for at bryde isolation

Bekendtgørelsen forpligter landets kommuner til at lukke grundskoler, SFO’er, klubtilbud samt ungdoms- og voksenuddannelser helt ned på sogneniveau, hvis tre konkrete kriterier er opfyldt:

Incidenstallet overstiger 400 Der er registreret flere end 20 smittetilfælde i alt de seneste syv dage Positivprocent overstiger 2 procent

Vollsmose er lykkedes med at få incidenstallet langt ned i forhold til begyndelsen af marts, hvor det i flere dage lå tæt på 1000.

Men Vollsmose sogn bevæger sig alligevel lige på kanten af det tilladte incidenstal. Fredag ligger tallet i sognet på 383,8.

Og det er langt fra acceptabelt ifølge borgmesteren, der vil have bydelens incidenstal ned og ligge stabilt under 400. Det kan kun lade sig gøre, mener han, hvis kommunen får skrappere værktøjer, end den har i værktøjskassen lige nu.

Kommunen har allerede ”kommunikeret igennem”, og de personer, der udgør problemet, ved godt, de skal gå i isolation, lyder det fra borgmesteren.

Derfor har han kontaktet sundhedsministeren og justitsministeren for at foreslå strengere regler over for personer, der bryder deres isolation.

Hans forslag er en ”lufthavnsmodel”, hvor er der krav om test og isolation, og hvor der falder en bøde, hvis man bryder isolationen.

- Hvis du skider højt og helligt på din pligt til at gå i isolation og passe på dine omgivelser, så synes jeg også, det er på sin plads, at der vanker en bøde, så man sender et tydeligt signal om, at det her er uacceptabelt, siger Peter Rahbæk Juel.

Et meget lignende forslag er dog allerede blevet fejet af bordet i Folketinget.

Agerer ud fra terrænet

I begyndelsen af marts anbefalede regeringens epidemikommission at indføre tvungen isolation til borgere i Vollsmose Sogn, som ikke ville lade sig teste, og bøde ved overtrædelse.

Men i Folketinget var der ikke et flertal for at tvangsteste borgere. Regeringen havde dog opbakning til at indføre bøder, hvis folk brød deres isolation. Men det gav ikke mening uden krav om testning, lød det fra regeringen, og dermed blev forslaget droppet.

Alligevel mener Peter Rahbæk Juel, at det er det, der skal til nu, hvis det skal lykkes Vollsmose at få incidenstallet længere ned.

- Jeg agerer ud fra det, jeg kan se ude i terrænet, og nogle gange er det jo sådan, at hvis kort og terræn ikke passer sammen, så synes jeg, man skal følge terrænet. Og det er ikke noget, vi har set en enkelt gang for en måned siden, vi har set det løbende igennem de sidste uger og måneder, at der er udfordringer for nogle med at holde isolationen, siger han.

Borgmesterens initiativ møder opbakning fra Odenses By- og kulturrådmand, Christoffer Lilleholt fra Venstre. Han mener dog, at det kommer for sent.

- Det er alt, alt, alt for sent. At borgmesteren først gør noget ved det her, i det øjeblik staten kommer og siger, at vi ikke kan finde ud af det, undrer mig meget. Det er at gamble med genåbningen, siger Christoffer Lilleholt til TV 2 Fyn.

Borgmesteren siger til TV 2, at han endnu ikke har hørt fra Christiansborg efter sin henvendelse.

Prins Philip får ikke en statsbegravelse.

Velkommen til dagens overblik, som begynder med dagens royale dødsfald.

Prins Philip er død

Storbritanniens prins Philip sov i morges stille ind på kongeslottet Windsor Castle nær London. Det oplyste hans hustru, dronning Elizabeth, omkring klokken 13 dansk tid.

Kort efter gik premierminister Boris Johnson på tv for at udtrykke sin sorg og sin støtte til kongefamilien.

- Vi sørger i dag sammen med hendes majestæt dronningen. Vi kondolerer over for hende og hele hendes familie. Og vi siger tak, som nation og som kongerige, for prins Philip, hertug af Edinburghs fantastisk liv og virke, sagde han.

Prins Philip blev 99 år og døde efter 73 år som ”dronningens farverige skygge”. Det kan du læse om i denne nekrolog.

EMA undersøger usædvanlige blodpropper

Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, undersøger fire usædvanlige tilfælde af blodpropper hos personer, der er vaccineret med Johnson og Johnsons vaccine mod coronavirus.

Det skriver EMA i dag i en pressemeddelelse. Det er endnu ikke klart, om der er en sammenhæng mellem vaccinen og blodpropperne, men det bliver undersøgt nærmere af EMA's bivirkningskomité, PRAC.

Johnson og Johnsons vaccine er endnu ikke i brug i Europa, men blev betinget godkendt i EU 11. marts. Forventningen er, at den vil blive rullet ud i løbet af april.

Coronabøde til Erna Solberg

Den norske statsminister har ikke haft godt nok styr på landets coronaregler, og det kostede hende i dag en bøde på 20.000 norske kroner.

Ifølge politiet brød Erna Solberg restriktionerne i forbindelse med familiens fejring af hendes 60-årsfødselsdag i det norske skiområde Geilo.

Erna Solberg har selv fortalt, at flere end ti familiemedlemmer tog på restaurant 26. februar. Og selvom hun faktisk ikke selv var med, mener politiet, at hun var med i planlægningen og vidste, hvor mange der ville deltage, og hvor de havde bestilt bord. Derfor bøden.

Statsministeren har tidligere beklaget, at hun og familien brød restriktionerne.

Kendte får ikke godtgørelse af Se og Hør

En række kendte danskere blev udsat for grove krænkelser af deres privatliv, men det giver dem ikke ret til økonomisk godtgørelse. Det afgjorde Københavns Byret i dag, syv år efter at Se og Hør-sagen begyndte at rulle.

Retssagen var startet af Line Baun Danielsen, Remee, Casper Christensen, Iben Hjejle, Oliver Bjerrehuus og Martin Jørgensen. De havde sagsøgt Aller Media, der udgiver Se og Hør, de tidligere chefredaktører Henrik Qvortrup og Kim Henningsen samt den såkaldte tys-tys-kilde, it-operatøren hos IBM, som skaffede sig adgang til de kendtes kreditkortoplysninger.

De seks sagsøgere skal nu betale sagens omkostninger.

Storsponsor vil bryde med Landsholdet

Arbejdernes Landsbank vil ikke længere være storsponsor for det danske herrelandshold i fodbold og arbejder på at komme ud af aftalen med Dansk Boldspil-Union (DBU). Det meddelte banken i dag.

Som årsag angav den kviklånsloven, der har betydet, at Arbejdernes Landsbank ikke har kunnet optræde på spillernes træningstøj, fordi den som udbyder af forbrugslån ikke må reklamere side om side med en af landsholdets andre sponsorer, Oddset, der udbyder betting.

Hos DBU forstår man dog ikke storsponsorens begrundelse, fordi der er ny lovgivning på vej, som forventes at løse lige præcis den udfordring.

Banken afviser, at beslutningen har noget at gøre med det omdiskuterede VM i Qatar, som Weekendavisen ellers har skrevet.

***

Det var ugens sidste nyhedsbrev. ​​Hvis du er en af dem, der absolut ikke gider at høre om weekendvejr med regn, slud og tøsne, så skal du ikke klikke ​her.​​

Under alle omstændigheder:

God weekend.

Regeringen lemper og forsimpler arealkravene til detailhandlen. Det betyder, at der fra tirsdag ikke længere er krav om tidsbestilling eller køsystem for store udvalgsvarebutikker såsom byggemarkeder.

Derudover bliver arealkravene fra tirsdag på tværs af detailhandlen gjort mere enkle. Dermed bliver der ikke længere skelnet mellem dagligvarebutikker, udvalgsvarebutikker eller indkøbscentre.

Det oplyser Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse fredag aften.

Detailhandlen får lavere arealkrav end tidligere. Det betyder eksempelvis, at store butikker over 10.000 kvadratmeter, der tidligere højst måtte have 250 kunder i butikken, nu får et arealkrav på 10 kvadratmeter per kunde.

Det går den rette vej

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) siger, at de lempeligere krav skal ses i lyset af, at det i forhold til coronasituationen går den rette vej i Danmark.

- Derfor kan vi nu blandt andet løsne arealkravene til vores detailhandlen. Det betyder mere liv i gågaden, men også at man som butiksejer eller kunde får lettere ved at gennemskue reglerne, siger han i pressemeddelelsen.

Det understreges i pressemeddelelsen, at tiltag for at begrænse smitte i detailhandlen fortsat gælder.

Det omfatter eksempelvis krav om at bære mundbind eller visir, og at lokaler er indrettet på en måde, så smittefaren minimeres.

Beslutningen om at lempe kravene er taget på baggrund af en vurdering fra epidemikommissionen. Den består af 11 medlemmer, der rådgiver om epidemier.

Indkøbscentre og stormagasiner med et areal på 15.000 kvadratmeter eller derunder kan åbne fra tirsdag. Dermed kan de nyde godt af de mere lempelige krav.

Der gik kun lidt over tre timer, fra USA's præsident, Joe Biden, præsenterede de første skridt mod at begrænse antallet af skyderier i landet, til at endnu et større skyderi havde fundet sted.

Denne gang var det et skyderi i forretningen Kent Moore Cabinets i en lille by i delstaten Texas. En person blev dræbt, mens seks andre blev såret.

- Overfald med våben er en epidemi her i landet. Og det er en skamplet internationalt, lød det fra Joe Biden, da han fremlagde sin plan, der skal være første skridt i en række af tiltag for at begrænse antallet af skyderier.

Det sker med et præsidentielt dekret – en såkaldt executive order – så tiltagene ikke skal gennem Kongressen.

Vi er klar til kamp

NRA Hjemmelavede pistoler skal væk

Præsidenten har blandt andet sat ind over for at reducere antallet af de såkaldte spøgelsesvåben – våben som køberne selv samler, og som derfor ikke har et serienummer og ikke kræver en godkendelse eller registrering under købet.

- Alle, lige fra kriminelle til terrorister, kan købe dette samlesæt og på så kort tid som 30 minutter samle et våben, siger Joe Biden.

Desuden skal udstyr, der kan bruges til at ændre et håndvåben og gøre dem mere kraftige, forbydes. Og sidst skal delstater i særlige tilfælde kunne fjerne våben fra mennesker, der vurderes som værende en trussel for sikkerheden.

Delte reaktioner

De nye tiltag får ros fra gruppen Everytown for Gun Safety, der advokerer for mere våbenkontrol.

- Det tager hul på præsident Bidens løfte om at blive den præsident i historien, der gjorde mest for våbensikkerhed, sagde gruppens præsident, John Feinblatt.

I det modsatte hjørne beskriver National Rifle Association (NRA), USA’s største og mest magtfulde våbenlobbyist, ikke overraskende tiltagene som ekstreme:

- Vi er klar til kamp, skrev NRA blandt andet på Twitter.

Texas’ guvernør Greg Abbot kalder Bidens politik "et magtgreb for at fratage os vores våben".

I USA er det direkte nedskrevet i forfatningen, at alle har ret til at bære våben.

Denne ret forsvares stærkt af mange konservative, blandt andre den tidligere præsident Donald Trump.

Kun en start

Tiltagene er dog stadig langt fra Bidens mål om at sætte en "endelig stopper for overfald med våben" i USA.

Og det anerkendte Biden også på sit pressemøde torsdag:

- Dette er kun en start, sagde han.

På sigt ønsker Biden et forbud mod såkaldte angrebsvåben, som ofte er blevet anvendt ved masseskyderier.

Men her har Joe Biden en meget svær opgave foran sig.

Modstand i Kongressen

Som det ser ud nu, er der ikke nok stemmer i Kongressen til at få bare de mest moderate love igennem omkring våbensikkerhed.

Demokraterne sidder lige nu på 50 sæder i Senatet, 51 med vicepræsident Kamala Harris, og der skal mindst 60 stemmer til for at få lovgivning stemt igennem.

Det vil sige, at demokraterne ikke kan få stramninger af våbenlovgivningen igennem uden republikanske stemmer. Og republikanerne har flere gange tidligere blokeret den slags lovgivning.

PF4-antistoffer.

Så kort kan det skrives om opdagelsen, som tyske og østrigske forskere på meget kort tid har gjort om de sjældne blodpropper, som bliver koblet sammen med vaccinen fra AstraZeneca.

Sandsynligheden for, at vi kan redde patientens liv, er blevet øget betydeligt

Anne-Mette Hvas, professor

Det er nemlig tilstedeværelsen af pladefaktor 4-antistoffer – en bestemt type skadelige antistoffer - der sætter gang i den sneboldeffekt, som i sidste ende skaber de sjældne blodpropper hos nogle få af de vaccinerede.

Og opdagelsen er ganske banebrydende, fordi lægerne nu hurtigere kan sætte ind med den rigtige behandling - og dermed redde liv.

Det forklarer Anne-Mette Hvas, der er overlæge og professor på Aarhus Universitetshospital, til TV 2.

- Der har været intenst arbejde blandt forskere i hele Europa, og det har bidraget med ekstrem vigtig og ny viden på meget kort tid, siger hun.

Antistoffer får blodplader til at klumpe sammen

Opdagelsen fremgår af et studie foretaget af tyske og østrigske forskere, og den betyder helt konkret, at der i de alvorlige tilfælde af de sjældne blodpropper bliver dannet nogle antistoffer.

Det er denne antistofdannelse, der får blodpladerne til at klumpe sammen, og det skaber en kaskade af problemer i kroppen med mange blodpropper forskellige steder, hvor der normalt ikke bliver skabt blodpropper.

- Det er en ret særlig situation. Og det er også denne opdagelse, der har gjort, at eksperterne er blevet mere sikre på, at der er et link til vaccinen, siger Anne-Mette Hvas.

Opdagelse kan redde liv

Professoren forklarer, at der er flere forskellige slags blodfortyndende medicin, og at lægerne med opdagelsen er blevet klogere på, hvilken der er den bedste i en situation, der kræver hurtig behandling. Det er nemlig nu muligt at teste de vaccinerede med symptomer på de sjældne blodpropper for PF4-antistoffer og dermed hurtigere give den rigtige blodfortyndende og ikke mindst immundæmpende medicin.

For mens den blodfortyndende medicin kan forhindre blodpladerne i at klumpe sammen og give blodpropper, vil den immundæmpende medicin bekæmpe immunforsvarets overreaktion.

Vi ved ikke, hvad der udløser det første trin, men vi kan nu finde ud af, om det er udløst

Anne-Mette Hvas, professor

- Sandsynligheden for, at vi kan redde patientens liv, er blevet øget betydeligt. Vi kan sige uden at blinke, at vi kan reagere hurtigere og mere målrettet i dag end for bare tre uger siden, siger Anne-Mette Hvas.

Det er dog fortsat umuligt at sige, om en hurtigere behandling også reducerer risikoen for varige mén. Det afhænger af, hvor blodpropperne opstår, hvor omfattende den eller de har været, og om personen har anden sygdom.

Samtidig er der stadig flere ubesvarede spørgsmål.

Lille sandsynlighed for at finde personer i risikogruppe

Mens tilstedeværelsen af de skadelige antistoffer kan vise, om vaccinen har sat sneboldeffekten i gang, så er det endnu uvist, præcis hvad der har sat den i gang.

Eller sagt med andre ord:

- Vi ved ikke, hvad der udløser det første trin, men vi kan nu finde ud af, om det er udløst, siger Anne-Mette Hvas.

Derfor er det heller ikke endnu muligt at finde de personer, der kan være i risiko for at udvikle de sjældne blodpropper. Og sandsynligheden for, at forskerne vil kunne finde ud af det, er lille, fordi der er tale om en sjælden bivirkning, som kræver så store studier, at det nærmest er umuligt.

Det er også årsagen til, at de sjældne blodpropper ikke er blevet fundet i de kliniske forsøg med AstraZeneca.

- Vi vil ikke kunne undersøge flere millioner. Derfor kan det godt være, at det er for optimistisk at tro, at man kan finde personer i risikogruppen. Men vi prøver, siger Anne-Mette Hvas.

Hun fremhæver, at alle danske hospitaler er opmærksomme på symptomerne på de sjældne blodpropper.

Symptomerne er hudblødninger eller svære mavesmerter og nogle dage med en intensiv hovedpine – ikke at forveksle med den kraftige hovedpine, som mange har oplevet efter at være blevet vaccineret.

140.000 danskere har fået vaccinen

Danmark var blandt de første lande, der 11. marts satte vaccinen med AstraZeneca på pause, efter en 60-årig kvinde døde i Danmark.

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) meldte onsdag ud, at der er en mulig sammenhæng mellem vaccinen og de sjældne blodpropper, der nu vil fremgå af produktinformationen som en "meget sjælden bivirkning".

Samtidig lød det, at fordelene ved vaccinen stadig opvejer risici, men blandt andet Norge og Danmark har forlænget vaccinepausen og vil snart komme med en udmelding om den fremtidige brug af vaccinen.

I Storbritannien vil man så vidt muligt undgå at anvende vaccinen fra AstraZeneca til personer under 30 år, mens det blandt andet i Sverige, Tyskland og Holland er anbefalingen, at vaccinen bliver givet til de ældre.

34 millioner mennesker er blevet vaccineret med vaccinen inden for EU og Storbritannien. I Danmark er lidt over 140.000 danskere blevet vaccineret med AstraZenecas vaccine.

Folketingets Epidemiudvalg har fredag accepteret regeringens model for, hvornår kommuner skal pålægges en lokal nedlukning som følge af et bestemt niveau af positive coronatest i området.

Det oplyser Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse, efter at der fredag har været møde i Epidemiudvalget.

Modellen blev præsenteret af regeringen 31. marts og er en udløber af den aftale om genåbning, der blev indgået 22. marts.

Den træder i kraft 12. april og pålægger kommunerne at lukke for alle skoler, SFO'er og uddannelsesinstitutioner i kommunen eller på sogne-niveau, når antallet af positive test krydser et bestemt niveau.

Grænse med korrigering for test

På sogne-niveau er grænsen, når der over en uge er registreret det, der svarer til 400 positive test per 100.000 indbyggere i sognet samt mere end 20 smittetilfælde og en positivprocent på over to.

Alle tre skal være opfyldt, før kommunerne skal lukke ned i sognet.

For hele kommunen viderefører modellen en grænse på det, der svarer til 200 positive test per 100.000 indbyggere. Der vil ifølge ministeriet blive korrigeret for hvor mange test, der er foretaget i kommunen.

Kommunerne vil blive pålagt at fortsætte nedlukningen, indtil den i en uge i træk kan sige, at den seneste uges testresultater ikke har krydset grænsen.

Ministeriet skriver, at test-resultater og data for kommuner og sogn vil forelægge hver dag klokken 12. Herefter vil kommunerne få besked om, hvorvidt hele kommunen eller enkelte sogn i kommunen skal lukkes ned.

I en institution i Vejen Kommune er forældre til små børn blevet mødt med særlige coronakrav til børnenes madpakker.

Børnene skal selv kunne åbne ostehapsen eller skrælle mandarinen uden hjælp fra en voksen.

Joan Hansen fra Brørup har flere gange oplevet, at hendes fireårige søn er kommet hjem fra børnehave med en uspist salamistang, mandarin eller frugtstang.

Sønnen forklarer, at han ikke har spist det, fordi han ikke selv har kunnet åbne emballagen, og de voksne vil ikke hjælpe "på grund af corona".

Det, synes Joan Hansen, er "noget pjat".

Hun fortæller, at institutionen har bedt forældrene om at klippe hul i emballagen, så børnene kan spise deres mad uden hjælp fra personalet. Det vil hun også gerne gøre, men det kan smutte en gang i mellem.

- De par gange, hvor der er nogen, der glemmer det, synes jeg, at det er for dårligt, at de ikke bare lige åbner det, siger Joan Hansen.

En stor ting i et barns øjne

Hun har derfor i en Facebook-gruppe taget kontakt til de andre forældre, hvor to andre fortæller, at de havde oplevet det samme med henholdsvis en banan og en ostehaps.

Hvis et barn får hele sin madpakke, gør det så den store forskel, om barnet også får en ostehaps ved siden af?

- En ostehaps eller en spegepølse er bare en stor ting i en fireårigs øjne. Den mandarin, min søn ikke kunne åbne, var frugtdelen i hans madpakke. Jeg kan godt se, at som voksne havde vi nok overlevet, at vi ikke fik en ostehaps. Men det betyder meget for et barn, der skal holde energien oppe hele dagen, siger Joan Hansen.

Hvis du har haft lignende oplevelser, kan du skrive til journalist Astrid Skov Andersen på asan@tv2.dk.

Joan Hansen gik derfor til forældrerådet, som tog frustrationen op med institutionens ledelse.

I et svar til forældrerådet, som TV 2 har set, skriver lederen, at den voksne skal vaske og spritte hænder, hver gang de hjælper med at åbne noget i et barns madpakke. Men det går ud over hyggen og dialogen, hvis den voksne render i pendulfart og vasker hænder under måltidet, lyder det i svaret fra ledelsen.

Lederen skriver videre, at børn ikke skal "straffes", hvis en forælder glemmer at åbne emballagen hjemmefra.

Vi vil gerne hjælpe børnene

Pia Hansen, der er områdeleder for fem institutioner – herunder børnehaven Vestervang – i Vejen Kommune, er bekendt med, at der har været en dialog mellem forældrerådet og institutionens ledelse om håndteringen af madpakker, der kræver hjælp fra personalet.

Hun bekræfter, at forældrene er blevet bedt om at åbne emballage hjemmefra, så børnene selv kan spise deres madpakker uden hjælp fra personalet.

Pia Hansen understreger dog, at der ikke findes nogen politik i institutionen om, at personalet ikke må røre ved børnenes madpakker eller hjælpe med at åbne frugtstænger, ostehaps og lignende, hvis forældrene har glemt at åbne det hjemmefra.

- Der er absolut ingen regler om, at vi ikke må hjælpe børnene med det ene og det andet, og vi hjælper dem også, siger hun.

Ifølge Pia Hansen findes der ingen instruks om, at en voksen skal vaske og spritte hænder efter at have rørt ved et barns madpakke, men at det for nogle pædagoger og børn kan føles tryggest at gøre.

Hun er ked af, hvis nogle forældre har haft oplevelsen af, at deres barn er blevet afvist hjælp, og hun har taget en snak med leder og pædagoger i den pågældende institution og præciseret, at ingen børn skal nægtes hjælp til at åbne deres madpakker.

Barn på 1,5 år fik ikke mad

Joan Hansen er ikke den eneste, der har oplevet, at pædagoger afviser at hjælpe børn med at åbne deres madpakker med henvisning til risiko for coronasmitte.

Nadia Maria Løfgren-Granding har i et Facebook-opslag beskrevet, at hendes datter på 1,5 år ikke havde fået eftermiddagsmad i vuggestuen, fordi hun ikke selv kunne åbne indpakningen.

I opslaget henviser Nadia Maria Løfgren-Granding til en seddel fra institutionen med retningslinjer for coronavenlige madpakker, hvor det fremgår, at personalet på grund af corona "ikke må røre børnenes madpakker".

Det fremgår desuden, at børn, der ikke har alderen eller motorikken til selv at åbne sin madpakke, selvfølgelig bliver hjulpet.

Der er sket en misforståelse

Institutionen ligger i Frederikssund Kommune, men det er ikke kommunen, der har pålagt institutionen at tage særlige forholdsregler i forhold til ikke at røre ved børnenes madpakker.

Det siger Trine Venbjerg Hansen, der er centerchef for Børn og Skole i kommunen.

- Vi følger de retningslinjer, der kommer fra Sundhedsstyrelsen, og her der altså tale om en misforståelse, siger hun.

- Selvfølgelig er det ikke i orden, at der er et barn på 1,5 år, der ikke har fået mad. Det er klart, siger Trine Venbjerg Hansen.

Præcisering af retningslinjer

Trine Venbjerg Hansen har været i kontakt med institutionen og præciseret retningslinjerne omkring spisesituationer i dagtilbud, som udelukkende handler om at have rene hænder og god håndhygiejne.

- Der er slet ikke noget, der hedder "coronavenlige madpakker". Der kan være nogle pædagogiske refleksioner om selvhjulpenhed, der kan gøre, at børnene så vidt muligt selv skal pakke deres mad ud. Men der er ikke noget i coronaretningslinjerne, der siger, at man skal have coronavenlige madpakker med, siger hun.

Frederikssund Kommune vil på baggrund af episoden sende besked ud til alle kommunens daginstitutioner og præcisere, hvilke retningslinjer der gælder i forhold til madpakker og spisesituationer for at forhindre spredning af coronavirus.