Akutsygeplejersker i opråb: Har ikke tid til at rapportere alvorlige fejl

95 sygeplejersker i akutafdelingen på Regionshospitalet Gødstrup har fået nok at det store arbejdspres og de manglende ressourcer.

I forrige måned advarede hospitalets læger i et bekymringsbrev om, at patientsikkerheden er truet.

Og det er en bekymring, som sygeplejerskerne deler.

- Vi savner en hospitalsledelse, som træder i karakter, når indtaget af patienter overstiger antallet af sengepladser og personale i akutafdelingen, hvorved patientsikkerheden trues, skriver de i et støttebrev.

Stigning i sygemeldinger

Sygeplejerskerne fremhæver blandt andet, at "grundet arbejdspresset i afdelingen er det ikke muligt for sygeplejerskerne at indberette UTH i arbejdstiden".

UTH står for "utilsigtet hændelse". Det betyder, at der opstår en begivenhed, som medfører skade eller risiko for skade.

Det kan for eksempel være alt fra mangler i sikkerhedssystemer og tab af information til problemer med teknisk udstyr og uhensigtsmæssige forhold i tilrettelæggelse af arbejdet.

Akutafdelingens sygeplejersker beskriver også, at de over de sidste år har ydet "en ekstraordinær stor indsats for at imødekomme behovet for akut behandling".

- I samme periode er der set en stigning i sygemeldinger, rekrutteringsproblemer, gentagne påbud og et straks påbud fra Arbejdstilsynet, lyder det.

"Bekymrende og kritisabelt"

Sygeplejerskerne bakker op op lægerne, som i deres bekymringsbrev skriver, at akutafdelingen har været i såkaldt "rød tilstand" siden dens åbning i april og frem til november sidste år i over 30 procent af døgnets timer.

"Rød tilstand" vil sige, at behovet for akut behandling overstiger akutafdelingens ressourcer.

Ifølge sygeplejerskerne er der anledning til "stor bekymring for de planlagte besparelser på minimum 6,5 millioner kroner i akutafdelingens budget".

- Det er vores klare overbevisning, at besparelser på sygeplejerske- og speciallæge fremmøde vil være uforsvarlige i henhold til patientsikkerheden, skriver de.

Desuden lyder det fra sygeplejerskerne, at de finder det "bekymrende og kritisabelt, at der ikke fra hospitalsledelsen vises lydhørhed og handling i forhold til de alvorlige bekymringer."

- Vi savner en handlekraftig hospitalsledelse, som finder løsninger på de problemstillinger vi har påpeget i en årrække.

Ingen dokumentation

Jens Friis Bak, lægefaglig direktør for Regionshospitalet Gødstrup, fortalte i sidste uge, at det bliver taget alvorligt, når afdelingens speciallæger siger, at patientsikkerheden er truet.

Det gjorde han i en pressemeddelelse, som Region Midtjylland udsendte 19. januar.

Samtidig fortalte han, at ledelsen er bevidst om, at afdelingen er under stort pres.

- Vi anerkender, at akutmodtagelsens personale er presset i forsøget på at få tingene til at hænge sammen, sagde Jens Friis Bak.

Slagteri droppet af Rema 1000: Havde 13 år gammelt kød på lager

Rema 1000 ønsker ikke længere at benytte slagterivirksomheden Skare Meat Packers som kødleverandør.

Det oplyser dagligvarekæden til mediet FødevareWatch.

Beslutningen kommer, i kølvandet på en sag hvor Fødevarestyrelsen sidste år fandt 250 ton gammelt kød i et af selskabets frysehuse. En del af kødet var fra 2010.

Kontrolbesøg afslørede gammelt kød

I fremtiden er det i stedet Danish Crown og Himmerlandskød, som skal levere fersk kød til Remas butikker.

Skare Meat Packers ligger i Vejen og har afdelinger i Aarhus og flere steder i udlandet.

Men virksomheden har efterhånden mistet nogle af sine største danske kunder. Også Salling Group har droppet slagterivirksomheden som leverandør efter sagen.

Det var under et kontrolbesøg sidste år, at Fødevarestyrelsen fandt det gamle kød. Styrelsen endte med at politianmelde slagteriet for tre forhold, men det var ikke på grund af alderen på kødet.

Det skete, fordi det gamle kød ikke kunne spores tilbage til oprindelseslandet, idet anmærkningen manglede. Virksomheden har heller ikke selv kunnet redegøre for, hvor det stammer fra.

Sælger kød til hoteller og restauranter

Skare Meat Packers er også meldt til politiet for at forsøge at forhindre styrelsen i at komme ind og foretage kontrollen. Derudover er virksomheden politianmeldt for at ændre oprindelseslandet på en del af kødet.

Ifølge virksomhedens direktør, Kurt Skare, blev det gamle kød ikke brugt til bøffer eller andet pålæg.

- Det indgår i forarbejdede produkter, eksempelvis pølser og andre varer, sagde han for to uger siden og understregede i den forbindelse, at det er helt normalt for virksomheden at have kød liggende, som er fra før 2017.

Fødevarestyrelsen konstaterede under kontrolbesøget sidste år, at der løbende var blevet plukket kød fra det eksterne frysehus.

Slagteriet sælger også sit kød til hotel- og restaurationsbranchen.

Dagligvarekoncernen Coop har ikke været kunde hos Skare Meat Packers i en lang årrække.

Overvægtige skal lettes for en del af ansvaret

Over halvdelen af den danske befolkning lever med overvægt, og især stiger antallet med svær overvægt.

Næsten hver femte voksne dansker er ramt af svær overvægt ifølge de nyeste tal fra Den Nationale Sundhedsprofil, offentliggjort i 2022.

De mange, der kæmper med for mange kilo, anses først og fremmest for selv at være ansvarlige for overvægten.

Det viser en måling, som analyseinstituttet Epinion har udført for Kræftens Bekæmpelse blandt 1020 personer i alderen fra 30 til 65 år.

Blandt de adspurgte peger ni ud af ti på den enkeltes ansvar for overvægten.

Men man kan ikke bare "lette rumpen og lukke munden", siger Anne Tønneland, der er forskningsleder og professor med speciale i kræftforebyggelse i Kræftens Bekæmpelse.

- Når flere rammes af overvægt, skyldes det et komplekst samspil mellem gener, livsstil og det omgivende samfund.

Overvægt øger risiko for sygdomme

Overvægt øger risikoen for en række sygdomme. Ud over hjertekarsygdomme og type 2-diabetes, flere kræftformer, blandt andet tyktarmskræft og brystkræft.

Skal udviklingen vendes, må fødevareindustrien tage et medansvar, mener Kræftens Bekæmpelse, der fredag lancerer en ny kampagne.

Den skal rykke ved opfattelsen af, at ansvaret hviler på den enkelte, siger Anne Tønneland

- Vi har tidligere haft fokus på den enkelte, men de seneste år er der kommet mere viden om, at udbuddet af fødevarer og portionsstørrelser også har en betydning.

Stigmatisering

For Carina Jørgensen, der er næstformand i Adipositasforeningen, er det ikke overraskende, at mange ser overvægt som et personligt ansvar.

Foreningen arbejder for mennesker med svær overvægt og deres pårørende.

- Der er meget fokus på stigmatisering af overvægt. Men alligevel trænger det ikke ind, at overvægt er komplekst. Kommentarsporene på især de sociale medier kan være meget ubehagelige.

Hun mener, at det både for dem med overvægt og andre vil være et fremskridt, hvis fødevarebranchen tager et større ansvar.

- Jeg har jo ligesom andre været på tanken efter en kanelsnegl og fået tilbudt flere til samme pris. Men det handler også om, hvordan varerne stilles op foran kassen.

Mindre portioner

Hos DI Fødevarer, der samler fødevarevirksomhederne i Danmark, siger branchedirektør Leif Nielsen, at industrien er i gang med at "downsize" til mindre pakker og portioner.

Det sker i partnerskabet "Ja tak, lidt mindre", hvor også Kræftens Bekæmpelse er med.

Han fremhæver detailhandlen Rema 1000, der eksempelvis er stoppet med at give mængderabat.

Tandlæge slår alarm: Det er et alvorligt problem

Inflationen og energikrisen kan mærkes på pengepungen, og det betyder, at besøget hos tandlægen bliver udskudt.

Det er konklusionen i en rundspørge fra Tandlægeforeningen, der fremhæver Nordjylland som den region, hvor flest udskyder deres tandeftersyn.

- Det er rigtig vigtigt at få kigget på sine tænder regelmæssigt, så vi kan få stoppet eventuelle problemer i opløbet, siger tandlæge Troels Barkholt, der også er formand for Tandlægeforeningen i Nordjylland.

- Hvis man går og udskyder de regelmæssige eftersyn i et par år, kan man risikere at komme tilbage og have et alvorligt paradentoseproblem, siger han.

Fra hans bord er der ingen tvivl om, hvorfor tandlægerne oplever, at patienterne ikke kommer lige så regelmæssigt, som de plejer:

Økonomien er blevet stram i husholdningerne, og så bliver tandlægen noget, som mange ganske enkelt skærer fra.

- Jeg havde en patient i formiddags, som var flyttet for at få et større rådighedsbeløb. Og så kunne hun endelig få lavet sine tænder, siger Troels Barkholt.

Krisen kradser, og tænderne må vente

Inflationen har danset omkring 10 procent i efteråret, og for mange husstande er varmepriserne eksploderet siden sommer.

Ifølge Tandlægeforeningens rundspørge, som blev foretaget i december, oplever 73 procent af tandlægerne i Region Nordjylland en stigning i antallet af patienter, der melder afbud eller udskyder en behandling.

Det kan dog give bagslag. For hvis først hullerne i tænderne udvikler sig, eller visdomstænderne skaber store betændelsestilstande, ja, så kan prisen i sidste ende blive langt, langt højere.

Det var også holdningen, da TV2 Nord onsdag eftermiddag fangede flere nordjyder på gaden i Aars.

- Jeg vil ikke udskyde behandlingen. Det bliver bare dyrere, hvis jeg dropper at komme til tandlæge den ene gang om året, siger Martin Skammeritz.

- Det er dumt ikke at få passet sine tænder, for det bliver dyrt i sidste ende, siger Tobias Fredsgaard Poulsen.

Mor og datter flytter i campingvogn for at spare penge

En rundtur i Karina Wieds og hendes niårige datters nye hjem tager ikke mange minutter.

Kvinden fra Nykøbing Falster har nemlig taget en beslutning om at opsige det lejede hus, hun og datteren bor i, for at flytte i en campingvogn parkeret hos en ven.

Der er ikke noget, der er synd

Karina Wied, Nykøbing Falster

På den måde kan den lille familie spare op mod 6000 kroner om måneden i husleje og udgifter til elektricitet og varme. Hos vennen, hvor campingvognen er parkeret, har Karina Wied og datteren adgang til toilet, bad og vaskemaskine.

- Hvis ikke vi flyttede herhen, ville det nok bare begynde at gå ned ad bakke stille og roligt. For tingene bliver dyrere og dyrere, og når jeg ikke tjener så meget, kan der pludselig komme minus på kontoen. Og det har jeg ikke lyst til, for det har jeg prøvet før, siger hun.

Tid til hinanden

Campinglivet er en midlertidig løsning, forklarer Karina Wied, men hun håber, at besparelserne kan give luft nok i budgettet til at spare op til indskuddet til en lille lejlighed og til flere oplevelser sammen med datteren.

- Det vil betyde alt for hende, at vi har noget frihed til at lave noget sammen. Det er ikke altid, at vi lige kan komme i svømmehallen eller biografen, når hun spørger, siger Karina Wied.

Venter ikke lige om hjørnet

Karina Wied og datteren er langt fra de eneste, der har måttet lave store ændringer i deres levemåde som følge af inflation og stigende priser.

I august fortalte TV ØST blandt andet om Zenia Kornum fra Stenlille, som sammen med sin datter så sig tvunget til at sige farvel til sit lejede hus og i stedet flytte i telt.

TV ØST har også fortalt, at flere er så pressede på økonomien, at de har søgt økonomirådgivning i forsøget på at holde hovedet over vande.

Og der er ikke noget at sige til, at mange danskere har problemer med at få enderne til at mødes. I 2022 steg inflationen i gennemsnit med 8 procent per måned – en stigning, der ikke er set siden oliekrisen i 1974.

På fødevarer har prisstigningerne været helt oppe at ramme 15 procent, og kraftigt stigende priser på gas- og elektricitet har også givet dybe panderynker.

Spørgsmålet er nu, om der er et økonomisk pusterum på vej?

Ikke lige med det første, vurderer Las Olsen, der er cheføkonom hos Danske Bank.

- Indtil videre er det gode, at priserne ikke længere stiger lige så hurtigt som før. Men det går stadig den forkerte vej, og det er ikke sådan, at priserne ligefrem falder. Kun på enkelte ting. Jeg tror ikke rigtig, at det vil føles som om, at det går fint igen, før vi kommer nogle år frem i tiden, siger han.

Forsinkelser efter indkomst

Hvornår der er bedring i sigte, kommer også meget an på, hvilken indtægt man har, slår Las Olsen fast.

- Nogle oplever, at deres lønninger stiger og indhenter lidt af det tabte, og nye overenskomster vil sikkert give lidt mere endda, men det er kun til privatansatte. Offentligt ansatte halter lidt efter. De får generelt de samme stigninger som private, men de får dem lidt forsinket, siger cheføkonomen.

Og for de danskere, der får støtte fra det offentlige for eksempel i form af SU eller kontanthjælp, vil udviklingen mod en bedre økonomi gå endnu langsommere end det.

- Der er meget store forsinkelser for dem. Lønstigningerne i år vil først påvirke dem i 2025. Så der er meget stor forskel på, hvordan man har det, siger Las Olsen.

Mange holder sig oppe ved at have en fornuftig opsparing at tære på, men der er en stor gruppe, som ikke har den mulighed, siger Las Olsen.

Tager ikke tingene for givet

Karina Wied ved endnu ikke, hvor længe hende og datteren kommer til at blive boende i campingvognen.

Indtil hun finder noget nyt, er hun sikker på, at de vil få noget positivt ud af at bo på en anderledes måde.

- De, der kender mig, ved, at jeg er lidt småskør. Så hvis tingene ikke passer mig, så gør jeg bare noget andet. Og jeg gør det jo for, at vi kan være sammen og få et tættere forhold. Så jeg tror ikke, at det bliver så svært, siger hun og understreger, at der ikke er grund til at have ondt af hverken hende selv eller datteren.

- Der er ikke noget, der er synd. Min datter har alt, hun skal bruge.

- Jeg tror, at det bliver sjovt. For min datters vedkommende betyder det nok også, at hun bliver mere selvstændig og lærer at tænke lidt over de små ting. At man ikke bare skal tage tingene for givet, slutter Karina Wied.

Nationalbanken forventer, at inflationen lander på 5 procent i 2023. I det tilfælde vil en familie på to voksne og to børn skulle have 23.000 kroner ekstra op af lommen sammenlignet med 2021, forudsat at familierne handler, ligesom de gjorde dengang.

Flere og flere danskere over 85 år dør med covid-19

Coronapandemien fylder efterhånden blot en lille smule i de fleste menneskers hverdag, men for især ældre rammer sygdommen stadig hårdt.

Det viser Statens Serum Instituts (SSI) netop offentliggjorte ugentlige tendensrapport.

Den samlede dødelighed i Danmark er stadig "markant forhøjet", men niveauet ser i den seneste uge ud til at være på vej ned.

Kobles sammen med udbredelse af luftvejsinfektioner

Til gengæld er den covid-19-relaterede dødelighed for personer over 85 år fortsat stigende.

I aldersgruppen 75-84 år er der samtidig også en forhøjet dødelighed.

Overdødeligheden er tidligere blevet koblet sammen med udbredelsen af luftvejsinfektioner.

Dødsfald med corona kan registreres med flere ugers forsinkelse.

I uge tre er der foreløbigt registreret 71 covid-19-relaterede dødsfald sammenlignet med 90 i uge to.

Bekræftede tilfælde blandt plejehjemsbeboere er faldet for fjerde uge i træk til 82 tilfælde i uge tre.

Boostervaccine beskytter godt

SSI påpeger også i rapporten, at personer, som har fået en boostervaccination siden 15. september sidste år, er godt beskyttet mod hospitalsindlæggelse på grund af covid-19.

- Blandt +50-årige er dem, der har modtaget en booster-vaccination, cirka 71 procent bedre beskyttet mod indlæggelse end dem, der har fået tre stik, skriver SSI.

Testraten er faldet fra 9,9 til 5,6 procent i uge tre.

Positivprocenten er samtidig faldet fra 4,9 til 3,7 procent.

I uge tre var der blandt alle danskere 22 tilfælde per 100,000 indbyggere sammenlignet med 35 tilfælde per 100,000 indbyggere ugen før.

Tendensen er dog også her, at antallet af PCR-tests er faldet med 24 procent fra uge to til uge tre.

På landsplan er der også et fald i smittetilfælde og indlæggelser med influenza, type A, og RS-virus fra uge to til uge tre.

It-giganten IBM fyrer 3900 medarbejdere

It- og konsulentvirksomheden IBM afskediger omkring 3900 medarbejdere.

Det skriver finansmediet Bloomberg.

Det svarer til 1,5 procent af virksomhedens arbejdsstyrke.

Højeste stigning i omsætningen

IBM vil dog blive ved med at ansætte medarbejdere til stillinger på områder i vækst, lyder det fra finansdirektør James Kavanaugh.

- I modsætning til mange andre, der over de seneste to til to et halvt år har ansat titusindvis af folk, har vi udnyttet digitalisering, AI-automatisering, der driver effektiviteten, men vi vil bestræbe os på at hyre til klientbaseret research og udvikling, siger Kavanaugh ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Meldingen kommer samtidig med, at konsulent- og it-virksomheden ifølge Reuters melder om den højeste stigning i omsætningen i et årti.

Omsætningen nåede i 2022 60,5 milliarder dollar. Det svarer til cirka 412 milliarder kroner.

Markedet er svækket

IBM forudser, at dets årlige omsætning kommer til at stige omkring fem procent. Det er mindre end de 12 procent, som selskabet forudså sidste år, hvor pandemien skaffede et stort behov for digitale løsninger.

IBM bemærkede i oktober, at der var sket en tilbagegang i det vestlige Europa. Andre konsulentvirksomheder har også bemærket, at markedet er svækket.

Kavanaugh siger dog ifølge Reuters, at IBM forudser, at konsulentdelen af virksomheden kommer til at vokse – især i cloud-forretningen.

Teknologigiganten har de seneste år flyttet fokus over på netop konsultationsvirksomhed og satset mere på software med højt vækstpotentiale som cloud-tjenester.

IBM, der er et 110 år gammelt selskab, tjener mere end halvdelen af omsætningen uden for USA.