Rygtemøllen: iPhones kan snart medvirke til at opdage depression, autisme og kognitiv tilbagegang

Apple-enheder kan angiveligt snart blive brugt til at opdage psykiske lidelser hos brugerne ved hjælp af personlige data indsamlet af sensorer på iPhones og Apple Watches. Det skriver Fox Business, som først rapporteret af The Wall Street Journal. Apple arbejder på funktioner designet til at opdage depression, angst, autisme og kognitiv tilbagegang, der kan udvikle […]

USA vil give kronisk syge tredje vaccinestik

USA's Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC) anbefaler, at personer over 65 år samt kronisk syge over 18 år tilbydes et tredje stik med en vaccine mod covid-19.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det tredje stik skal øge immuniteten og beskytte yderligere over for sygdommen covid-19, som man kan få, hvis man bliver smittet med coronavirus.

For de kronisk syge over 18 år gælder det, at deres sygdom kan sætte dem i "særlig risiko for et alvorligt sygdomsforløb", hvis de bliver smittet med coronavirus.

Langt de fleste personer, der bliver vaccineret, får kun to stik. Det er endnu uklart, hvor meget det tredje stik øger immuniteten.

Tredje stik i vaccinationsprogrammet

Udmeldingen fra CDC kommer, dagen efter at den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, blåstemplede idéen om et tredje stik til de ældre og særligt udsatte.

Med CDC's anbefaling kan det tredje stik officielt implementeres i det amerikanske vaccinationsprogram.

Ud over de kronisk syge og de ældre skulle CDC torsdag aften dansk tid tage stilling til en række andre befolkningsgrupper.

Her blev det blandt andet besluttet, at centret ikke kan anbefale et tredje stik til dem, der arbejder på institutioner, hvor der er ældre eller kronisk syge beboere som for eksempel på plejehjem.

I Danmark er udrulningen af det tredje stik i fuld gang.

Plejehjemsbeboere og særligt udsatte borgere kan få stikket, og det har flere tusinde takket ja til ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Tirsdag oplyste han på det sociale medie Twitter, at flere end 42.000 af de mest sårbare borgere i Danmark har fået tredje stik med en vaccine. Deriblandt er cirka hver anden plejehjemsbeboer i landet.

Sygefraværet falder grundet hjemmearbejde: Tager en hovedpinepille og en lur og arbejder videre

Under coronakrisen har hjemmearbejdet udbredt sig på det danske arbejdsmarked.

Selvom restriktionerne forsvinder, og pandemiens påvirkning på Danmark mindskes, vælger mange virksomheder at beholde hjemmekontoret.

Flere brancher melder om gode erfaringer med fleksibiliteten i at arbejde hjemme. Blandt andet er sygefraværet faldet markant under coronakrisen.

Det viser nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

IT-virksomheden Bornerups i Thisted er en af de mange firmaer, der har nydt godt hjemmekontorets muligheder.

- Jeg har fået mere fleksible medarbejdere på grund af hjemmearbejde, der på trods af eventuel sygdom stadig kan passe deres arbejde inden for rammerne for det enkelte sygdomsforløb, siger Carsten Søe-Larsen.

Arbejder hjemme i stedet for at melde sig syge

På grund af hjemmearbejde har virksomheden oplevet, at medarbejdere, der normalt ville være blevet væk fra kontoret grundet sygdom, vælger at arbejde hjemmefra i stedet for at sygemelde sig.

- Vi har medarbejdere, der ikke vil smitte deres kollegaer, men er friske nok til at arbejde, som vælger at udnytte hjemmekontoret, siger Carsten Søe-Larsen.

Palle Søgaard Andersen er en af Bornerups medarbejdere, der har oplevet at bruge dagen på hjemmekontoret, selvom han var syg.

Han meldte sig syg i tirsdags på grund af forkølelse og hovedpine og har arbejdet hjemme både onsdag og torsdag, da han ifølge ham selv ikke er for syg til at arbejde, men heller ikke vil smitte sine kollegaer.

Hvis hjemmearbejde ikke var en mulighed, ville situationen have set anderledes ud, fortæller han.

- Så havde jeg nok meldt mig syg onsdag og taget på arbejde torsdag, selvom det måske havde været lidt uforsvarligt, siger Palle Søgaard Andersen.

Tog noget smertestillende og en lur og arbejdede videre

Carsten Søe-Larsen fortæller, at hjemmearbejde har medført, at sygdom ikke nødvendigvis behøver fylde en hel arbejdsdag. Eksempelvis holder nogle medarbejdere fri om morgenen og arbejder senere på dagen, hvis de får det bedre.

Her henviser han blandt andet til en kollega, der følte sig lidt småsyg, men da hun arbejdede hjemme, havde hun muligheden for at tage noget smertestillende og tage en lur, så hun kunne arbejde videre.

Carsten Søe-Larsen i Bornerups anerkender, at der kan være en risiko for, at medarbejdere måske føler sig pressede til at arbejde hjemme fra, selvom de er syge.

Men han føler sig sikker på, at det ikke er tilfældet i sin egen virksomhed.

- Jeg tror, at for langt de fleste ansatte tilbyder vi en ekstrem stor frihedsgrad i arbejdet, hvor man selv er med til at strukturere sin hverdag, siger Carsten Søe-Larsen.

Historisk lavt sygefravær

Siden medarbejderne begyndte at arbejde hjemmefra hos Bornerups, er sygefraværet faldet med over et procentpoint. Nu liger det på cirka en procent. Dermed er der tale om en halvering af sygefraværet.

Og det er direktøren godt tilfreds med.

- Vores årlige resultat vil blive påvirket positivt af, at sygdomsfraværet falder, siger Carsten Søe-Larsen.

Også hos Nordlys Energi i Aalborg har man valgt at indføre hjemmearbejde som en fast del af arbejdsugen.

Her er sygefraværet også faldet markant. Lige nu ligger det på 2,6 procent.

- Det er historisk lavt i Nordlys, og det er selvfølgelig noget, vi fejrer, siger HF-chef Tine Berg Kraft.

Hun understreger dog, at det er vigtigt, at der findes en balance mellem fysisk fremmøde og hjemmearbejde, da sidstnævnte ikke må stå alene.

- Det er vigtigt, at der er en god kombination af både det sociale og faglige fællesskab og muligheden for at fordybede sig og koncentrere sig med ro på, siger Tine Berg Kraft.

Forskere advarer gravide kvinder mod at tage Panodil i længere tid

Skader på fostres testikler eller ovarier. Det kan være konsekvensen, hvis gravide kvinder gennem længere tid indtager det smertestillende middel paracetamol, som blandt andet sælges i håndkøb som Panodil og Pamol.

Det mener 90 forskere fra hele verden, der i en artikel, som netop er offentliggjort i det videnskabelige magasin Nature, opfordrer til forsigtighed med brug af præparatet under graviditet.

- Vi er ikke bekymrede for de kvinder, der tager en enkelt pille eller to gennem deres graviditet. Vi er nervøse for den mindre gruppe af kvinder, der tager det i en længere periode under deres graviditet. Det er dem, vi gerne vil nå ud til, siger en af forskerne bag artiklen, David Møbjerg Kristensen, seniorforsker på Rigshospitalet i København.

Har samlet alle data fra 1995 og frem

Han oplyser, at i artiklen i Nature har forskerne samlet alle data om paracetamol og graviditet siden 1995. På den baggrund har de 90 forskere udarbejdet artiklen, som David Møbjerg Kristensen kalder en "konsensus-udtalelse", hvor forskerne opfordrer til forsigtighed.

- Der er stadig tvivl om de her sammenhænge. Men sammenlagt med de data, vi har, tyder det på, der kan være sammenhæng mellem lang eksponering for paracetalmol og effekter på testikler og ovarier (æggestokke, red.), og også sammenhæng til ADHD og autisme, siger David Møbjerg Kristensen.

Kan blokere testosteron

Han siger, at forskningen peger i retning af, at paracetamol kan blokere for produktionen af testosteron, og at der ikke er godt for drengebørn. David Møbjerg Kristensen understreger, at de fleste gravide kvinder, der bruger f.eks. panodil, ikke er i risikozonen.

- Det er vigtigt at sige, at der ikke er risiko for den enkelte kvinde, som tager en enkelt eller to piller. Men risikoen for skader stiger, hvis man har spist det gennem længere tid. Man skal forholde sig til, at 40-50 procent af danske kvinder tager det. Og her er en undergruppe på måske 10 procent, der tager det i længere tid, siger David Møbjerg Kristensen.

Han understreger også, at myndighedernes nuværende anbefalinger til gravide kvinder om brug af paracetamol er gode nok.

- Som sådan er myndighedernes anbefalinger om at spise så lidt så muligt så kort som muligt helt korrekte, siger David Møbjerg Kristensen.

Vi har en formodning om at mange kvinder ikke ser paracetamol som et rigtigt lægemiddel.

David Møbjerg Kristensen, seniorforsker på Rigshospitalet.

Men han frygter, at mange kvinder ikke ser paracetamol som egentlig medicin, fordi det kan købes i håndkøb.

- Vi synes nu, bevisbyrden er så tung, at kvinder skal informeres bedre. Vi har en formodning om at mange kvinder ikke ser paracetamol som et rigtigt lægemiddel. Et lægemiddel, som kan have bivirkninger, og det er det, vi gerne vil have når frem til dem, siger David Møbjerg Kristensen.

Tal med lægen

Forskerne kan dog ikke sige, hvor meget og hvor længe, man skal indtage paracetamol som gravid kvinde, for at der kan være risiko for skader på fostret.

- Det er vores studier ikke gode nok til at vise. Det, vi også beder om i den her artikel, er bedre og nyere studier, siger David Møbjerg Kristensen.

Han understreger dog også, at der kan være gode grunde til at tage paracetamol.

- Det er også vigtigt at sige, at der er gode lægefaglige grunde til, kvinder skal tage paracetamol under deres graviditet. F.eks. ved høj feber. Hvis en kvinde er i tvivl, skal hun tale med sin læge, siger David Møbjerg Kristensen.

Lise Lotte Torvin Andersen, der er næstformand for, Dansk selskab for obstetrik og gynækologi, som er de danske fødselslægers faglige selskab, mener det er vigtige resultater, forskerne peger på.

- Det er vigtigt, at den viden kommer frem. Det, der er allervigtigst at få fokus på, er at gravide kvinder skal bruge medicin så lidt som muligt og i så kort tid som muligt, siger Lise Lotte Torvin Andersen.

Svært at nå mål om at nedbringe medicinforbrug hos demenspatienter, siger eksperter

Det bliver svært at nå målsætningen om at nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin til demensramte personer. Sådan lyder det fra en række eksperter på området.

Helt præcist er målet, at forbruget af antipsykotisk medicin skal nedbringes med 50 procent frem mod år 2025. Sådan lyder det i hvert fald i en national demenshandlingsplan fra 2016.

Det virker jo fuldstændig usandsynligt, at man med det store forbrug kan nå en halvering i 2025.

Charlotte Vermehren, afdelingslæge og leder af Medicinfunktionen på Klinisk Farmakologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital.

TV 2 har de seneste dage sat fokus på ældre og ældreplejen.

Torsdag aften viser TV 2 dokumentaren 'Det er ikke slut endnu', hvor vi skildrer, hvordan Grethe Thestrup livede op, efter hun fik skåret drastisk ned på sin medicin - og fik erstattet det med omsorg.

Udviklingen går for langsomt

De nyeste tal på området tal tyder på, at forbruget af medicinen er stabilt med en svag nedadgående tendens.

Mellem 2014 og 2016 fik 20 procent af demensramte borgere over 65 år antipsykotisk medicin, mens det i 2017 og 2018 var faldet til 19 procent.

Tal, som Charlotte Vermehren, der er leder af Medicinfunktionen på Klinisk Farmakologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital, kalder meget høje.

- Det virker jo fuldstændig usandsynligt, at man med det store forbrug kan nå en halvering i 2025, siger Charlotte Vermehren.

Der skal ske noget særligt

Mens tallene viser et lille fald i 2017 og 2018, har det i dag ikke været muligt for Sundhedsdatastyrelsen at oplyse sammenlignelige tal for 2019 og 2020, siger de til TV 2.

- Med den hastighed vi har set indtil videre, når vi ikke målsætningen, medmindre der sker noget helt særligt, lyder vurderingen fra Charlotte Vermehren, der også arbejder som lektor ved Institut for Lægemiddeldesign og farmakologi på Københavns Universitet.

Den nationale demenshandlingsplan fra 2016 blev indgået mellem den daværende VLAK-regering, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og SF. Her blev der afsat i alt 470 millioner kroner, hvor lidt over seks millioner er rettet mod nedbringelsen af antipsykotisk medicin.

Ifølge Charlotte Vermehren er man nødt til at angribe problemet med brugen af den antipsykotiske medicin bredt, så både læger, sygeplejersker, sosu’er og pårørende bliver involveret, og så er plejehjemmene et vigtigt sted at starte.

- Vi skal sætte ind over for de patienter, der er i uhensigtsmæssig behandling. Derfor er det vigtigt, at vi kommer ud på plejehjemmene og underviser i brugen af antipsykotika.

Der mangler videnskab

Professor i almen medicin på Københavns Universitet John Brodersen siger ligesom Charlotte Vermehren, at målsætningen om en halvering i 2025 virker urealistisk. Han understreger samtidig, at der skal ses meget bredere på de ældres medicinforbrug end kun på demenspatienter.

- Jeg tror ikke på, at man når det her, medmindre man vil arbejde langt bredere. Det er et kæmpe problem, at der bliver givet for mange diagnoser og derfor også for meget behandling med medicin, som giver bivirkninger.

John Brodersen peger på, at der for de behandlende læger ofte mangler et videnskabeligt grundlag for meget af den medicin, der bliver givet til ældre. For eksempel er meget af den medicin, der gives demenspatienter ikke målrettet sygdommen.

Medicinen er ikke lavet til demens

Ifølge demenspsykolog Anneke Dapper Skaaning giver man antipsykotisk medicin til demensramte for at dæmpe angst og aggressiv adfærd, hvis de ikke forstår, hvad der sker rundt om dem, når de for eksempel skal vaskes.

Men medicinen er lavet til psykiatriske patienter og er ikke udviklet til mennesker, der er ramt af demens.

- Problemet med antipsykotisk medicin er, at den ikke gør noget ved årsagen til den adfærd, som et menneske med demenssygdom viser. Men den gør noget underlæggende, hvor vi dæmper hele mennesket, siger Anneke Dapper Skaaning.

Dokumentaren 'Det er ikke slut endnu' vises torsdag aften på TV 2 klokken 20.40 torsdag aften og kan også ses på TV 2 Play.

Dagens overblik: Torsdag ramte efteråret Danmark

Efter en smuk sensommerdag onsdag kom efteråret for alvor til Danmark torsdag. Et lavtryk fra Nordatlanten gav kraftigt blæsevejr over det meste af landet fra torsdag eftermiddag.

Men vi starter med en af de uventede succeser, pandemien med coronavirus har skabt i Danmark.

Hjemmearbejde nedbragte sygefravær i flere brancher

Sygefraværet er faldet markant i en række brancher, hvor hjemmearbejde i løbet af coronakrisen har været udbredt.

Det viser nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

Indenfor telekommunikationsbranchen er sygefraværet faldet med 20 procent under coronakrisen, mens IT-fagene og finanssektoren præsterer et fald i sygefravær på 10 til 15 procent.

Og det fald i antallet af sygedage rummer potentielt store perspektiver og muligheder, mener både Christina Sode Haslund, der er arbejdsmiljøchef i DA, og Anja C. Jensen, næstformand i HK Privat. Det kan blandt andet øge arbejdsudbuddet med 2.500 stillinger, mener DA.

Tyske vælgere frygter en fremtid uden Merkel

Tre dage før valget i Tyskland er op imod 40 procent af vælgerne fortsat i tvivl om, hvor de vil sætte deres kryds.

Det viser den seneste rundspørge blandt de tyske vælgere.

For første gang i 16 år er den siddende kansler Angela Merkel ikke på stemmesedlen, og de tre kanslerkandidater, Armin Laschet fra CDU, Olaf Scholz fra SPD og De Grønnes Annalena Baerbock er ikke så populære blandt tyskerne som Merkel.

- For mig er afskeden med hende forbundet med angst for, hvad der kommer. Hvad håber jeg på? Måske lidt stabilitet i fremtiden. Men jeg frygter, at det går i den anden retning, siger en vælger, Manfred Hass fra Nürnberg, til TV 2.

Torsdag kom efteråret til Danmark med kraftig blæst

Kørsel med vindfølsomme køretøjer på flere broer blev frarådet. Færger blev aflyst.

Efter en smuk sensommerdag onsdag, kom efteråret for alvor til Danmark torsdag med regn og kraftig blæst over det meste af landet.

Et lavtryk fra Nordatlanten satte kursen mod Skandinavien, og allerede ved 14-tiden var de to første officielle stormstød målt i Danmark - ved Hals i Vendsyssel (24,9 meter i sekundet) og ved Gniben på Sjællands Odde (25,4 meter i sekundet). En del af de kraftige vindstød er kommet i forbindelse med byger.

Ifølge TV 2 VEJR aftager vinden gradvist, og efter klokken 22 ventes de sidste stormstød at ophøre. Det vil fortsat være blæsende i løbet af natten.

Wozniacki får ny modstander i afskedskamp

Datoen for den danske tennisstjerne Caroline Wozniackis længe ventede afskedskamp er på plads.

Det bliver 9. februar næste år, men modstanderen bliver ikke verdensstjernen Serena Williams. I stedet tager den tidligere verdensetter Angelique Kerber fra Tyskland turen til Royal Arena i København.

- Jeg er virkelig glad for, at det endelig er blevet muligt at finde en dato for min afskedskamp. Især fordi jeg selvfølgelig ønsker at kunne give noget tilbage til alle mine fans i Danmark og takke dem for den fantastiske opbakning, som de har givet mig igennem hele min karriere, siger Caroline Wozniacki.

Coronaepidemien og en graviditet har udsat showkampen, men nu er arrangøren bag 'The Final One 2022' og Caroline Wozniacki klar til kamp.

Krydsvaccinerede danskere i klemme - kan ikke rejse til USA

150.000 danskere, der nåede at få første dosis af vaccinen fra AstraZeneca, inden den blev droppet fra det brede danske vaccinationsprogram, er kommet i klemme.

I stedet fik de 150.000 personer tilbudt en Pfizer- eller Moderna-dosis omkring 12 uger efter første stik. Dermed blev de "krydsvaccineret".

Og kombinationen af vacciner kan skabe problemer, når de 150.000 personer skal rejse til udlandet. For blandingen af AstraZeneca og Pfizer står ikke på listen over godkendte vacciner alle steder - eksempelvis ikke i USA.

- Jeg føler, at jeg er blevet snydt og overset. Og helt grundlæggende har jeg det sådan, at jeg synes, at det er tarveligt, siger en af dem, Viola Brandhøj Jacobsen fra Silkeborg, der skulle have været til Washington for at besøge sin søn, som hun ikke har set i halvandet år.

Plejehjemspersonale tilbydes nu coronatest i arbejdstiden

Ganske få i de ældste aldersgrupper er ikke vaccineret, men med et forestående efterår og vinter vil kommuner, regioner og regeringen alligevel gøre en indsats for, at smitten holdes nede på plejehjem og i ældreplejen.

Medarbejdere på plejehjem og i hjemmeplejen anbefales nu at blive testet ugentligt for covid-19. Der er tale om PCR-test, og den kan foretages i arbejdstiden.

Det er resultatet af en aftale mellem regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening (KL). Aftalen blev godkendt onsdag, oplyser KL i en pressemeddelelse.

Dermed lægger de sig op af Sundhedsstyrelsens eksisterende retningslinjer, som anbefaler én ugentlig test.

- Vi skal fortsat passe godt på vores ældre borgere, selv om covid-19 er begyndt at slippe sit tag. Det vigtigste værktøj, vi har mod virussen, er vaccinen, udtaler KL's næstformand, Martin Damm, i meddelelsen.

- Og derfor har myndighederne også besluttet, at ældre og sårbare skal tilbydes et tredje stik. Men vi går snart et efterår og en vinter i møde, hvor tidligere erfaringer viser, at risikoen for smitte øges netop her, lyder det.

Ugentlige test

Aftalen betyder, at vaccinerede medarbejdere på plejehjem og i hjemmeplejen anbefales at tage en ugentlig test. Ikkevaccinerede anbefales to ugentlige test.

Der er tale om en anbefaling. Det er derfor ikke et krav, at medarbejderne lader sig teste.

Besøgende til beboere på plejehjem opfordres også at blive testet.

KL bemærker, at der fortsat er fokus på rengøring, udluftning og en høj hygiejnestandard på plejehjem og i hjemmeplejen.

De tre parter har i aftalen også besluttet, at der skal ske en særlig testindsats, når der er større smitteudbrud med coronavirus.

Inden udgangen af året vil regeringen, KL og regionerne revurdere testindsatsen.

96,4 procent af borgerne i vaccinegrupperne 1-9 - der blandt andet tæller borgere over 65 år, sundhedspersonale og særligt udsatte - er færdigvaccineret mod covid-19.

Styrelse retter fejl i coronapas for folk med tredje stik

En fejl i coronapasset, som gav problemer for folk, der har fået et tredje stik med en coronavaccine, er blevet rettet.

Det skriver Sundhedsdatastyrelsens direktør, Lisbeth Nielsen, på Twitter.

- Så har vi fået rettet fejlen, og tredje stik vises rigtigt i coronapas-app og øvrige steder, du henter passet. Det vil sige, at alle stik kan ses, og at man kan rejse på dem.

- Vi beklager ulejligheden for de berørte, lyder det fra Lisbeth Nielsen.

Problemer for udlandsrejsende

Styrelsen fortalte om fejlen tirsdag i forrige uge. Den bestod i, at dokumentationen for det første vaccinestik forsvandt, når det tredje stik blev registreret.

Det var altså kun de to seneste vaccinationer, der blev vist i passet.

Det kunne give problemer, hvis man skulle rejse til lande, der først anser borgere for færdigvaccinerede et vist antal dage efter andet stik.

Men med fejlen rettet kan borgere, der har fået tredje stik, nu fremvise alle vaccinationer i coronapasset i forbindelse med udlandsrejser, skriver Sundhedsdatastyrelsen i en pressemeddelelse.

Hjemmearbejde nedbragte sygefraværet markant – kan give flere tusinde jobs

Sygefraværet er faldet markant i en række brancher, hvor hjemmearbejde i løbet af coronakrisen har været udbredt.

Det viser nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

Inden for telekommunikationsbranchen er sygefraværet faldet med 20 procent under coronakrisen, mens IT-fagene og finanssektoren præsterer et fald i sygefravær på 10 til 15 procent.

Og det fald i antallet af sygedage rummer potentielt store perspektiver. Det vurderer Christina Sode Haslund, der er arbejdsmiljøchef i DA.

- Hvis det er repræsentativt for hele arbejdsmarkedet, vil det potentielt øge arbejdsudbuddet i Danmark med 2.500 fuldtidsstillinger, siger Christina Sode Haslund.

Det skyldes, at produktiviteten på arbejdspladser stiger, når sygefraværet falder.

- Ingen af yderlighederne virker

Dansk Arbejdsgiverforening har endnu kun tal for nogle brancher, og af den grund venter Christina Sode Haslund og resten af organisationen spændt på, at udviklingen i sygefraværet for den samlede danske arbejdsstyrke ligger klar omkring december i år.

Det er et tveægget sværd

Thomas Bredgaard, Arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet

- Ændringen er meget markant inden for de brancher, hvor man har været hjemsendt med mulighed for at arbejde hjemme. Det tyder på, at der er noget at komme efter her, og det er et meget positivt tegn, siger hun.

Hos Danmarks andenstørste fagforening HK ser man ligeledes muligheder, for at hjemmearbejde i fremtiden kan bidrage til lavere sygefravær og øget trivsel blandt de faggrupper, som har mulighed for at arbejde fra hjemmeadressen.

- Vi lærte nogle gode ting og nogle dårlige ting under corona, og det skal vi bruge til at indrette os i fremtiden, siger Anja C. Jensen, som er næstformand i HK Privat.

Hun holder dog fast i, at hjemmearbejdet ikke bør udgøre hele arbejdsugen, ligesom ingen arbejdsgivere fuldstændig bør udelukke hjemmearbejde, såfremt det logistisk kan lade sig gøre.

- Ingen af yderlighederne virker. Arbejdspladserne skal finde den ordentlige balance, og det vigtigste er, at ingen tvinges til at arbejde hjemmefra, siger Anja C. Jensen.

Hjemmearbejde passer nemlig ikke til alle medarbejdere, understreger hun.

Arbejde med en lille snue

Men hvad skyldes det observerede fald i sygefravær egentlig?

Har folk generelt været mindre syge, eller har flere passet deres arbejde hjemmefra, selvom de var så syge, at de normalt ikke ville tage på arbejde?

Det findes der i øjeblikket ikke et entydigt svar på, og sandsynligvis er svaret hverken udelukkende det ene eller det andet, men snarere lidt af hvert.

- Vores udgangspunkt er, at man ikke går på arbejde, hvis man er syg. Men det er klart, at hvis man har små symptomer som en lille snue, men man ellers er rask nok til at arbejde, giver hjemmearbejde en fleksibilitet, siger Christina Sode Haslund.

Arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Thomas Bredgaard mener ligeledes, at mange er tilbøjelige til at tage på kontoret trods sygdom, hvis kontoret ligger under samme tag som stuen og soveværelset.

- Man er nok mindre tilbøjelig til at melde sig syg, når man sidder derhjemme og ikke er i fare for at smitte sine kollegaer, siger Thomas Bredgaard.

Faglig og social isolation

Uanset hvad ligner det en bunden opgave for virksomheder at tage stilling til, i hvilken grad man vil lade medarbejdere arbejde hjemmefra i fremtiden. Ifølge Thomas Bredgaard kan vi nemlig forvente, at der kommer mere hjemmearbejde.

- Men det er et tveægget sværd, siger han.

Han peger på, at studier viser, at hjemmearbejde blandt andet kan give lavere sygefravær og højere produktivitet, ligesom nogen oplever at få en bedre balance mellem arbejde og familieliv.

- Omvendt føler andre sig mere socialt og fagligt isolerede, og mange arbejder flere timer, siger Thomas Bredgaard.

Alt med måde

Til efteråret skal Dansk Arbejdsgiverforening diskutere fremtidige regler og retningslinjer for hjemmearbejde med regeringen og fagbevægelsen.

- Der skal vi se på, hvordan vi får lavet nogle regler, der giver den fleksibilitet, som både medarbejdere og virksomheder efterspørger, uden at gå på kompromis med arbejdsmiljø og fællesskab, siger Christina Sode Haslund.

Hun slår dog fast, at alt skal gøres med måde – særligt hjemmearbejde – både for virksomhedernes og medarbejdernes skyld.

Fagbevægelsen har allerede stillet en række krav til virksomheder, hvis medarbejdere skal arbejde fra egen adresse. Blandt andet at de hoster op med en pose penge til indretning af hjemmekontoret.