I et eksperiment forsøger forskere fra Københavns Universitet at anspore folk til at tage vaccinationen mod COVID-19. Ifølge Reuters tager eksperimentet udgangspunkt i et virtual reality-spil, hvor brugeren skal prøve at dirigere udenom en coronasmittet menneskemængde. Iført VR-briller skal man styre en virtuel karakter, der forestiller en ældre person, hvis opgave er at undgå at […]

Da coronakrisen rasede på sit højeste i USA valgte ansatte hos Microsoft at tilbringe nætterne i it-virksomhedens datacentre, idet de udgjorde en yderst vigtig rolle. Mens de fleste virksomheder opfordrede deres ansatte til at arbejde hjemmefra, da pandemien hærgede i USA, var det af afgørende betydning, at Microsoft-ansatte med ansvar for virksomhedens serverrum blev hængende […]

Bliv vaccineret uden tidsbestilling i Tingbjerg. Den invitation modtog godt 1.700 beboere i det udsatte boligområde Tingbjerg i København over e-boks og løbesedler i forrige uge, skriver Kristeligt Dagblad.

Den ekstraordinære vaccineindsats skyldes, at beboernes frivillige tilslutning til vaccineprogrammet har ligget betydet lavere end i resten af kommunen, hvorfor Sundhedsstyrelsen, Region Hovedstaden og Københavns Kommune havde besluttet at imødekomme borgerne, så de nemt kunne modtage stikket i lokalområdet.

Dette var dog ikke det eneste initiativ, myndighederne tog for at komme de endnu ikke-vaccinerede i møde. I invitationen stod ligeledes, at ”du kan vælge, om du vil vaccineres af en mand eller kvinde”.

"Misforstået særhensyn"

Ifølge tal fra Danmarks Statistik er 79 procent af bydelens beboere indvandrere eller efterkommere, og netop dette faktum har måske været udslagsgivende for formuleringen.

Det er udlændingeordfører for de konservative, Marcus Knuth (K) i hvert fald overbevist om.

- Det her minder om debatten vedrørende brochuren fra Sundhedsstyrelsen, hvor der stod, at man ifølge Koranen godt må lade sig vaccinere. Plakater som denne er med til vise, at kommuner som København tager et fuldstændigt misforstået særhensyn til folk fra de parallelsamfund, der har et andet kvindesyn og menneskesyn, end vi har i Danmark.

- Her er det forvaltningen i en kommune, der tilpasser sig parallelsamfundet og ikke omvendt, og det er hovedrystende, at en sådan tankegang kan eksistere i landets største kommune, siger han til Kristeligt Dagblad.

I maj beskrev avisen den omtalte pjece fra Sundhedsstyrelsen. En pjece, der fik Marcus Knuth til at indkalde sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i et samråd senere på måneden.

Her vil de konservative nu også bede ministeren forholde sig til invitationen fra Tingbjerg, siger udlændingeordføreren.

Kommune beklager

Det særlige vaccineprogram i Tingbjerg begyndte mandag i denne uge. Kristeligt Dagblad blev opmærksom på beskeden i e-boks i slutningen af sidste uge, hvorefter avisens journalist kontaktede kommunen.

Her ønskede hverken sundheds- og omsorgsborgmester, Sisse Marie Welling (SF), eller kommunens chef for folkesundhed, Katrine Schjønning, at stille op til interview, men i et mailsvar skriver sidstnævnte, at kommunen ”beklager” tilbuddet.

I mailen skriver hun, at kommunikationen til bydelens borgere beror på en fejl, hvor der ”er gået kludder i vores interne processer, og det her tiltag er aldrig blevet clearet de rette steder i organisationen”.

- Det er ikke vores praksis at tilbyde frit valg i forhold til, om man vil behandles af en mand eller en kvinde – uanset om det handler om hjemmepleje eller vacciner – og det kommer heller ikke til at foregå på den måde i Tingbjerg i næste uge, skriver kommunechefen og fortsætter:

- Når vi vaccinerer ekstraordinært i Tingbjerg, skyldes det jo, at der er en lav vaccinetilslutning i området. Derfor har Sundhedsstyrelsen bedt os om en særlig indsats. Og i den forbindelse har vi overvejet, hvilke værktøjer vi kunne ­hive op af værktøjskassen for at øge tilslutningen til vaccination.

- Valget mellem mandlig og kvindelig sundhedsperson kan måske imødekomme borgere, som er blufærdige i sådan en vaccine­situation, men det er ikke ­vores praksis at gøre det på den måde, og tiltaget er ­aldrig blevet godkendt i organisationen,” skriver Katrine Schjønning og forsikrer, at kommunen gør alt ”for at rette op på fejlen ved at lave nye plakater og ny information til området – vi kan desværre ikke trække brevene i e-Boks tilbage."

I månedsvis har datoen 21. juni været den vigtigste i Annelise Jespersens kalender.

Jeg havde jo håbet på, at de ikke udskød min operation.

Annelise Jespersen, hoftepatient, Brande

På mandag skulle pensionisten fra Brande nemlig have haft en ny kunstig hofte og forhåbentligt være kommet af med de smerter i lysken, som hendes slidgigt medfører.

- Jeg har været på morfin i to måneder, så derfor håbede jeg, at nu var det nu, siger hun.

Operationen skulle hun have haft på ortopædkirurgisk afdeling i Holstebro - hvis de altså ikke var strejkeramte fra på lørdag, når en stor del af sygeplejerskerne nedlægger arbejdet.

- Vi har et fuldt program, og det er sådan noget, der kan vente. Det er surt for patienterne, men det kan vente, fordi det ikke er akut, siger den ledende oversygeplejerske på afdelingen, Lone Geertsen.

I alt strejker omkring 5000 sygeplejersker landet over på grund af en lønkonflikt med deres arbejdsgiver, Danske Regioner, men oversygeplejersken har endnu ikke noget komplet overblik over, hvilke konsekvenser det får i Holstebro.

- Men det er forholdsvist mange aflysninger, siger hun.

Patienter skal afvente besked

Den første af de aflysninger fik Annelise Jespersen altså mandag morgen i sin e-Boks. Og det betyder, at hendes liv nu er atter er sat på standby på grund af smerter.

- Jeg havde håbet på, at de ikke udskød min operation, men det gjorde de altså. Og jeg har udskudt en masse ting, fordi nu skulle jeg jo opereres. Min sommerferie blev aflyst, siger hun.

Men har man endnu ikke modtaget en aflysning i sin e-Boks, så skal man møde op som planlagt, lyder det fra Kristina Korsgaard, der som lægesekretær på ortopædkirurgisk afdeling i Holstebro har haft travlt med at vejlede patienterne over telefonen.

- Mange ringer ind og er enten forstående eller frustrerede, og det forstår man jo godt, fordi de har forsøgt at planlægge efter det, siger hun.

Region Midtjylland oplyser, at de fleste aflysninger sker med 2-3 dages varsel, fordi de ikke ved, hvor længe strejken kommer til at vare. Annelise Jespersen håber, at den bliver kort.

- Jeg står på spring, siger hun.

Patientrettigheder består

Hun skal dog maksimalt vente 30 dage, for uanset hvor længe strejken kommer til at vare, så ændrer det ikke ved, at patientrettighederne fortsat kommer til at gælde.

Det oplyser Danske Regioner i en mail til Ritzau tirsdag.

Patientrettighederne betyder, at hvis en patient skal vente mere end 30 dage på udredning eller behandling, så kan patienten vælge et privat tilbud.

Det vil med andre ord sige, at hvis det offentlige ikke kan tilbyde behandling inden for 30 dage eller bliver nødt til at udskyde en allerede planlagt operation, så har patienten ret til at blive behandlet på et privat sygehus.

Hvis det ikke lykkes Dansk Sygeplejeråd (DSR) og arbejdsgiverne - Danske Regioner og Danske Kommuner (KL) - at lande en aftale inden lørdag, bryder der strejke ud blandt 5000 sygeplejersker landet over.

Det vil få konsekvenser for en lang række patienter, fordi mange ikke-akutte operationer og behandlinger vil blive udskudt, så længe strejken står på.

Ifølge Grete Christensen, formanden for DSR, er det ikke til at sige, hvor længe strejken vil vare, men hun oplyser, at DSR er "godt polstret til konflikt". Samtidig forventer hun ikke, at det bliver nødvendigt med politisk indgriben.

TV 2 har talt med Mikkel Mailand og Nana Wesley Hansen, der begge er arbejdsmarkedsforskere ved Københavns Universitet.

De opstiller fire mulige scenarier for, hvordan konflikten kan ende, og de er helt enige om, hvad der er det mest og mindst sandsynlige.

Scenarie 1: Aftale inden lørdag

Den første mulighed er, at parterne når at lande en aftale inden natten til fredag. I så fald bliver strejken afblæst.

Det er dog så godt som usandsynligt, vurderer Mikkel Mailand.

- Hvis man ser på de meldinger, der er kommet fra parterne i medierne, så anser jeg det for meget lidt sandsynligt. Jeg skal ikke kunne udelukke det helt, men jeg tror ikke på det, siger han.

Heller ikke Nana Wesley tror på det scenarie. Ifølge hende er der ikke mange forhandlingsmuligheder tilbage, og derfor bliver det meget svært at nå et forlig.

Mandag forkastede sygeplejerskerne officielt den nye overenskomst, der ellers var blevet forhandlet på plads mellem DSR og arbejdsgiverne i Forligsinstitutionen for fire uger siden.

Scenarie 2: Strejke indtil nye forhandlinger

Det andet scenarie er, at strejken starter lørdag og varer et par uger, indtil parterne mødes til nye forhandlinger og eventuelt forsøger at sende et nyt forlig til afstemning.

Hvor mange uger der præcist kan gå, er ikke til at spå om, siger arbejdsmarkedsforskerne.

Sidste gang sygeplejerskerne strejkede i 2008, varede det knap otte uger, hvorefter arbejdsgivere og lønmodtagere nåede til enighed.

Ifølge Mikkel Mailland er der dog heller ikke meget, som tyder på, at scenarie to bliver til virkelighed, fordi parterne er så langt fra hinanden, som de er.

- Udsigterne til en forhandlingsløsning er rigtig dårlige, så det er altså ikke særligt sandsynligt, at de når til enighed, inden strejkekassen er tømt, siger han.

I 2008 var der cirka 700 millioner i strejkekassen, og den blev næsten tømt på de otte uger.

Scenarie 3: Konflikten optrapper

Der er også den mulighed, at konflikten bliver optrappet i takt med, at strejken trækker ud.

Fra DSRs side kan det ske ved at udtage en større andel af sygeplejerskerne. På nuværende tidspunkt er der varslet strejke for 10 procent af landets sygeplejersker, svarende til 5000 personer.

Ifølge Mikkel Mailand er det ikke en særlig stor flok.

- Det er begrænset, hvor store konsekvenser strejken kan få, sammenlignet med hvis udtaget var større, siger han.

På et pressemøde mandag lød det Grete Christensen, at man "overvejer" at udtage flere sygeplejersker til strejke for på den måde at presse arbejdsgiverne yderligere.

Fra arbejdsgivernes side er det muligt at optrappe konflikten ved at lockoute de sygeplejersker, der ikke er en del af strejken. Hvis det sker, vil sygeplejerskernes strejkekasse blive tømt meget hurtigere end ellers.

Scenarie 4: Politisk indgriben

Set i et historisk perspektiv er der tradition for, at strejker varer et par uger, hvorefter der kommer et politisk indgreb, hvis ikke parterne selv er nået til enighed. Det skete eksempelvis i 2013 under lærerlockouten.

Og det er da også det scenarie, som Mikkel Mailand og Nana Wesley Hansen tror mest på.

- Umiddelbart vurderer jeg, at et politisk indgreb på et eller andet tidspunkt er mest sandsynligt, siger Mikkel Mailand.

Ifølge ham er det uanset, om strejken bliver, som den er planlagt nu, eller om den bliver værre og involverer flere sygeplejersker.

Hvornår politikerne i så fald vil gribe ind, kommer an på, hvor hårdt konflikten slår, og hvornår man vurderer, at det ikke længere er hensigtsmæssigt at fortsætte den.

Begge arbejdsmarkedsforskere peger på, at det meget vel kan spille ind, at sundhedsvæsenet og økonomien er presset efter coronakrisen.

- Situationen i dag er en anden end i 2008, fordi vi har været igennem en krise. Derfor har jeg også svært ved at forestille mig, at man vil tage et større opgør og presse strejkekasserne endnu mere, end man gjorde dengang, inden politikerne griber ind, siger Nana Wesley.

Mikkel Mailand understreger dog, at der skal tunge samfundsmæssige interesser til, før Folketinget vælger at griber ind.

Håber ikke indgreb bliver nødvendigt

Umiddelbart afviser politikerne at blande sig i konflikten.

- Et regeringsindgreb vil være utilstedeligt. Vi har at gøre med en helt legitim overenskomstforhandling og et helt legitimt kampskridt i den danske model. Det skal vi fra politisk hold selvfølgelig holde os meget langt væk fra, sagde Enhedslistens sundhedsordfører, Pernille Skipper, mandag til TV 2.

Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, afviser ikke, at det kan komme på tale, men siger, at det ikke aktuelt lige nu.

- Hvis vi begynder at se døende patienter, og manglen på sygeplejersker bliver for stor, kan det blive nødvendigt med et indgreb. Men jeg håber det ikke, siger Liselott Blixt.

I en kortfattet pressemeddelelse kommer beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) ikke ind på muligheden for et politisk indgreb. Han siger, at det nu igen er op til arbejdsmarkedets parter at finde en løsning.

- Af respekt for principperne i den danske model udtaler regeringen sig ikke om verserende overenskomstforhandlinger.