Med sigte på at producere miljøvenlige alternativer til plastemballage og -beholdere til madvarer har en Rutgers-forsker udviklet en biologisk nedbrydelig, plantebaseret belægning, der kan sprøjtes på fødevarer og beskytter mod patogene og ødelæggende mikroorganismer og transportskader. Det skriver Rutgers University. Den skalerbare proces kan potentielt reducere den negative miljøpåvirkning af plastemballage til fødevarer samt beskytte […]

Bilproducent AvtoVAZ har et skarpt tilbud til russerne i denne måned.

En spritny Lada til lige over 65.000 kroner.

Det er en dræbermaskine

Viktor Pokhmelkin, formand for Ruslands motorejere

Bilen har både cigarettænder, udendørs termometer og lys i handskerummet.

Miljøet er der også tænkt på, og motoren lever op til de internationale standarder fra 1996.

Til gengæld mangler køretøjet både ABS-bremser, airbags, selestrammere, sensorer og navigationsanlæg, men det er ikke AvtoVAZ's skyld.

Det skyldes derimod de sanktioner, som USA og EU har indført mod Rusland efter landets invasion af Ukraine.

Sanktionerne har tvunget AvtoVAZ til at bygge deres nye modeller ud fra de dele, der nu er tilgængelige på det russiske marked, og det er i første omgang blevet til en vogn ved navn Lada Granta Classic.

- Det er en dræbermaskine. Jeg mener, at vi simpelthen burde forbyde produktionen af sådan nogle maskiner, hvis vi skal regnes for at være et civiliseret land. Biler uden airbags og ABS-bremser bør ikke tillades, sagde Viktor Pokhmelkin, der er formand for den russiske pendant til FDM, for nyligt til mediet Moskva Taler.

Et våben i blitzkrigen

Lada Granta Classic er bare ét eksempel på, hvordan sanktionerne er begyndt at påvirke det russiske samfund.

Firmaet AvtoVAZ var tidligere ejet af franske Renault, der trak sig ud af Rusland, fordi Ruslands præsident, Vladimir Putin, beordrede sine soldater til at invadere Ukraine, og nu bygger AvtoVAZ så Ladaer for den russiske stat.

Den økonomiske blitzkrig, der er sat i gang mod Rusland, er slået fejl

Vladimir Putin, præsident i Rusland

Dele til biler er bare et af de mange områder, hvor de vestlige sanktioner er ved at ændre det russiske samfund – en ændring, der sker i en skala, som ikke er set siden 1990'erne.

Ifølge Vladimir Putin selv har de vestlige sanktioner ikke haft den ønskede effekt.

- Den økonomiske blitzkrig, der er sat i gang mod Rusland, er slået fejl, sagde Vladimir Putin under et møde i Sankt Petersborgs økonomiske forum i sidste uge.

Lada Granta Classic viser for eksempel tydeligt, at hans land stadig er i stand til at producere biler.

Økonomien under pres

Men ifølge Vladimir Putins egne økonomer giver sanktionerne dog allerede alvorlige konsekvenser.

Den russiske økonomi ventes at skrumpe et sted mellem 7 og 15 procent i 2022, men én ting er de økonomiske udsigter, noget andet er de varer, som er forsvundet fra Rusland.

Indtil for kort tid siden befandt Rusland sig i en helt anden verden

Sergej Chemezov, chef for våbenproducenten Rostec

En del af varerne forsøger Rusland nu at producere selv, og det er derfor, at Lada Granta Classic – som egentlig blev designet i en ældre og bedre udgave 2011 – nu atter er på samlebåndet hos AvtoVAZ.

Men det er ikke alle magtfulde russere, der er lige begejstrede for de nye varer.

For eksempel skrev chefen for den russiske våbenfabrikant Rostec for lidt over en uge siden, at sanktionerne ikke kan annulleres ved, at Rusland producerer alting selv.

- Ikke et eneste udviklet land i verden gør det, skrev Rostecs chef Sergej Chemezov hos mediet RBC.

- At erstatte alt er ufornuftigt, økonomisk upraktisk og simpelthen umuligt, skrev Sergej Chemezov og tilføjede, at det efter hans mening er de vestlige landes skyld, at Rusland nu er isoleret.

Og det er ikke kun de nye biler fra Lada, der viser sanktionernes effekt.

En teknologisk udfordring

For eksempel sælger techgiganterne Apple, Samsung, Nintendo og Sony ikke længere til firmaer i Rusland.

Det har styret i Moskva forsøgt at omgå, og parlamentet har netop vedtaget en lov, der giver grønt lys til at parallelimportere varerne fra andre lande, hvilket fratager udenlandske brands muligheden for at lægge sag an for overtrædelse af varemærkelovgivningen.

Så derfor kan russerne stadig købe smartphones, spillekonsoller og lignende, der er importeret via andre lande.

Ifølge avisen Kommersant er priserne på teknologiske gadgets dog steget et sted mellem 10 og 20 procent, og importørerne må anstrenge sig for at overbevise kunderne om, at deres køb er omfattet af garanti for fejl og mangler.

En garanti, som de, der har købt nye telefoner fra sydkoreanske Samsung, formentlig får brug for, da mange af disse telefoner ikke længere virker med russiske sim-kort ifølge det russiske medie Izvesti.

De to teknologifirmaer Ericsson og Nokia udfører heller ikke længere arbejde i Rusland. De hjalp ellers med at vedligeholde Ruslands mobilnetværk og udrulle 5G for mobiltelefoner.

- I løbet af fem år vil der være et enormt hul mellem Rusland og resten af verden inden for mobilteknologi, siger Grigory Bakunov, der er ekspert i udrulningen af teknologi i Rusland, til avisen Washington Post.

Fra fly til skjorteknapper

Luftfartsindustrien er også hårdt ramt.

Ifølge en opgørelse fra Washington Post består 80 procent af Ruslands passagerfly af maskiner fra Boeing og Airbus, der ikke længere handler med Rusland, og det er formentlig kun et spørgsmål om tid, før de løber tør for reservedele.

Rusland bygger selv fly, men inde i de russiske Sukhoi Superjets sidder der flere dele, som er produceret i Vesten – for eksempel er selve den maskine, som giver flyet fremdrift, bygget med fransk assistance, skriver Washington Post.

I den helt anden ende af den teknologiske skala er der også vanskeligheder.

Direktøren for Ruslands centralalbank, Elvira Nabiullina, kom for nylig med et eksempel:

- Knapper, for eksempel. De bliver lavet mange steder, men virksomhederne fortæller os, at deres søgen efter nye partnere og nye transportformer kan tage flere måneder, lød det fra bankdirektøren.

Hun tilføjede, at der også var problemer med at producere hvidt papir, fordi det blegemiddel, Ruslands papirproducenter benytter, er importeret fra udlandet.

Det nye McDonalds

Ifølge bankdirektøren er emballageindustrien også ramt, og det kunne man formentlig se, da de tidligere McDonalds-restauranter slog dørene op i Rusland i denne uge.

McDonalds har trukket sig ud af Rusland, og restauranterne er nu genåbnet under navnet "Vkusno i Tochka" – eller på dansk "Velsmagende, og det er dét".

Billeder fra åbningen viser, at det ikke er lykkes at trykke den nye burgerkædes logo på de papæsker, der bruges til at servere pommes frites i.

Skaberne af logoet sætter formentlig også pris på den nye russiske lov om varemærkebeskyttelse, da designet uforvarende ser ud til at være kommet konflikt med logoet fra det portugisiske firma Matosmix, der producerer dyrefoder.

McDonalds er langt fra den eneste internationale virksomhed, hvor den russiske del af forretningen er blevet overtaget og omdøbt af styret i Moskva.

Det store konsulenthus PricewaterhouseCoopers LLP (PwC) er for eksempel blevet til Technologies of Trust, mens konsulenthuset Deloitte nu hedder Business Solutions and Technologies.

Modeindustrien er også ramt, og store brands som Nike og Chanel gør ikke længere forretning med Rusland.

Lokalt modetøj

Der har netop været modeuge i Moskva, og her var der ekstra megen plads til de rent russiske brands.

Her mærkes sanktionerne også.

Grundlæggeren af det russiske luksusmærke Lesyanebo, Olesja Shipovskaja, talte med mediet Euronews 23. juni og fortalte, at alt hendes tøj er importeret.

- Vores kollektioner er udelukkende lavet af materialer fra fremmede lande. Der er intet russisk ved dem ud over holdet bag. Alt andet, lige fra materialerne til knapper, tråde og symaskiner, producerer vi ikke i vores eget land, sagde Olesja Shipovskaja.

Hun tilføjede, at sanktionerne gør det vanskeligt at få udenlandske materialer ind i Rusland, men at det stadig kan lade sig gøre.

Ifølge chefen for et russisk logistikfirma, som avisen Washington Post har talt med, betyder sanktionerne højere priser og længere leveringstider på tøj fra udlandet, mens de virksomheder, der producerer tøj i Rusland, formentlig snart bliver ramt af mangel på reservedele til de samlebånd og maskiner, der er fabrikeret i vesten.

- Produktionen af sko, tøj, pølser og den slags varer kommer ikke til at standse, men vi kommer til at gå tilbage til sådan som Rusland var i 1960'erne, 1970'erne og 1980'erne, hvor kvaliteten var værre, og prisen var højere, når du fik produktet mellem hænderne, siger logistikchefen til den amerikanske avis.

Hvordan det føles at sidde bag rattet i en Lada Granta Classic, er det nok de færreste danskere, der kommer til at opleve.

Benytter man sig af det gode tilbud fra AvtoVAZ og har held med at få den leveret fra Rusland, skal der jo betales dansk registreringsafgift.

Bilens miljø- og sikkerhedsstandarder gør, at nyprisen i Danmark vil havne på lige under 265.000 kroner.

USA's højesteret har truffet en afgørelse om at annullere "Roe mod Wade", som er den beslutning, der hidtil har sikret retten til abort i USA.

Det har mødt ramaskrig fra flere fronter, og både internationale og nationale politikere fordømmer afgørelsen.

Tidligere præsident Barack Obama kalder det et angreb på millioner af amerikaneres frihed.

- I dag har Højesteret ikke kun tilbagerullet næsten 50 års præcedens, den har nedprioriteret den mest intense personlige beslutning, nogen kan træffe, til politikeres og ideologers luner, siger Obama.

Også tidligere førstedame og præsidentkandidat, Hillary Clinton, fordømmer afgørelsen.

Hun henviser til meningsmålinger, der viser, at størstedelen af amerikanerne er modstandere af at forbyde abort.

- De fleste amerikanere mener, at beslutningen om at få et barn er en af de mest hellige beslutninger, der findes, og at sådanne beslutninger bør forblive mellem patienter og deres læger, siger hun.

Danske politikere er rystede

Hillary Clinton fortsætter:

- Dagens beslutning fra højesteretten vil gå over i historien som en skændsel og et tilbageskridt for kvinders rettigheder og menneskerettigheder.

Flere danske politikere fordømmer ligeledes den amerikanske beslutning.

På Instagram kommenterer statsminister Mette Frederiksen (S) højesteretsdommen.

- Mit hjerte græder for piger og kvinder i USA. Et kæmpe tilbageskridt. Retten til fri abort er en af de mest fundamentale rettigheder, der findes.

- Må vi aldrig gå på kompromis med kvinders uindskrænkede ret til at bestemme over egen krop og fremtid, skriver statsministeren.

Også Uffe Elbæk, Pernille Skipper, Mai Villadsen, Sikandar Siddique og Lars Aslan Rasmussen kommenteret beslutningen på Twitter, hvor de kalder det for "en skændsel", "krig mod kvinders rettigheder" og "rystende".

Republikanerne fejrer beslutning

Modsat reaktionerne fra de demokratiske ledere kalder republikanerne det for en sejr for USA’s forfatning, at man nu har tilladelse til at forbyde abort.

Den republikanske mindretalsleder i Senatet, Mitch McConnell, fejrer beslutningen på Twitter.

- Det her er en historisk sejr for vores forfatning og for de svageste i samfundet, siger han.

Hans pendant i Repræsentanternes Hus, Kevin McCarthy, kommenterer ligeledes nyheden fra højesteretten.

- Ethvert ufødt barn er dyrebart, ekstraordinært og beskyttelsesværdigt. Jeg bifalder denne historiske dom, som vil redde utallige uskyldige liv, lyder det.

I afgørelsen fra højesteretten lød en af begrundelserne for at gøre det muligt at forbyde abort, at der intet sted i forfatningen stod skrevet, at abort var en borgerret.

- Forfatningen henviser ikke til abort, og ingen sådan ret er implicit beskyttet af nogen forfatningsbestemmelse, skrev højesteretsdommeren Samuel Alito.

Der er for mange møder, for meget snak og administration, når folk bliver ledige. Det konstaterer et politisk flertal, som fredag har indgået en aftale om at forenkle reglerne.

Desuden udpeger aftalen besparelser på beskæftigelsesområdet.

Som led i aftalen får a-kasserne fra 1. januar 2024 ansvaret for kontakten til de ledige i de første tre måneder af et ledighedsforløb.

I stedet for flere samtaler om det samme skal der være en obligatorisk samtale – en jobsamtale.

- Jeg er glad for, at det er lykkes at lande en aftale, som nytænker beskæftigelsesindsatsen og forhåbentlig får flere hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i en pressemeddelelse.

Skal medfinansiere "Arne-pension"

Det bliver med aftalen muligt at vælge samtaler digitalt efter den første obligatoriske samtale, som er et fysisk møde. Nedlukninger under pandemien de seneste par år har givet erfaringer med netop det.

Regeringen har indgået aftalen sammen med SF, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og fem løsgængere – alle tidligere medlemmer af DF.

Det var et mål at spare penge i beskæftigelsesindsatsen, som skal medfinansiere retten til tidlig pension. Det er den, som også kaldes Arne-pensionen.

Den netop indgåede aftale giver en besparelse på 300 millioner kroner i 2022, 750 millioner kroner i 2023 og en årlig besparelse på 1,1 milliard kroner fra 2024 og frem i jobcentrene.

Tidligere er der blevet aftalt besparelser ved at lempe proceskrav til indsatsen for modtagere af uddannelseshjælp samt mulighed for digitale samtaler efter seks måneders ledighed.

Der skal spares på jobcentrene. Aftalens fokus på a-kasser er rigtig, mener beskæftigelsesordfører Karsten Hønge i SF.

- Vi skal drive indsatsen for at få flere i beskæftigelse uden unødigt bureaukrati og formelle virkningsløse krav til processer og på den måde give de ledige bedre oplevelser på jobcentrene, siger han i en pressemeddelelse.

Reducerer central styring

Ikke alle udfordringer forsvinder dog med aftalen, mener beskæftigelsesordfører Jette Gottlieb (EL).

- Men den har flere initiativer, der vil være forbedringer i forhold til i dag, siger hun.

Med aftalen reducerer man noget af den centrale styring på området, siger beskæftigelsesordfører René Christensen (DF):

- Dansk Folkeparti forventer, at der med denne aftale bliver mere plads til dialog og til individuelle tilbud til den ledige.

Hoveddelen af aftalen træder i kraft ved årsskiftet. Det gælder dog ikke det større ansvar til a-kasserne i første del af et ledighedsforløb.

Smitten med coronavirus har de seneste uger været stigende, og det er særligt den ældre aldersgruppe, der bliver ramt.

Det fremgår af den seneste rapport fra Statens Serum Institut (SSI), der har set på udviklingen i pandemien i uge 23 og uge 24.

Det står i kontrast til vinterens smittebølge, hvor det særligt var unge, der var ramt.

Smitten lavest blandt de unge

I aldersgruppen 40-79-årige var der 171-225 smittetilfælde per 100.000 indbyggere i de seneste to uger.

I de resterende aldersgrupper var der derimod 15-142 tilfælde per 100.000 indbyggere i løbet af de samme to uger.

I de yngre aldersgrupper er forekomsten af smitte lavest, hedder det i rapporten.

Også positivprocenten - altså procenten af positive PCR-test - var stigende i næsten alle aldersgrupper i perioden og særligt hos de 50-79-årige.

Til gengæld var positivprocenten let faldende hos de 3-15-årige.

Den dominerende variant

At smitten er stigende i samfundet ses også i spildevandet, hvor der er blevet målt en højere koncentration af coronavirus.

Niveauet i midten af juni er dermed nået op på det samme niveau som i slutningen af april.

Tidligere denne uge kom det frem, at den nye undervariant af omikron, BA.5, nu er den dominerende variant i Danmark.

I begyndelsen af maj udgjorde BA.5 kun en lille andel af de nye smittede. I uge 23 voksede andelen til 46,8 procent af tilfældene. Og i uge 24 udgør den indtil videre 59,3 procent.

Antallet af coronarelaterede indlæggelser er også på vej frem. Fra 220 nye indlagte i uge 23 til 315 nye indlagt i uge 24.

Antallet af coronasyge på intensiv går derimod den modsatte vej og faldt i samme periode fra ni til fire indlagte.

- Dette mønster, både i Danmark og internationalt, understøtter fortsat, at der foreløbigt ikke er tegn på, at BA.5, trods øget smitsomhed, ser ud til at give mere alvorlige sygdomsforløb, siger afdelingslæge Rebecca Legarth fra SSI.

Mens smitten som på trods af de varme sommermåneder stiger, benyttede sundhedsminister Magnus Heunicke (S) onsdag lejligheden til at sætte ord på coronastrategien fremover.

Det byder blandt andet på muligheden for en ny behandlingsform: En coronapille, eller ret beset en "tablet", som Magnus Heunicke fortalte, at Danmark arbejder på at få indkøbt. Paxlovid hedder midlet, som er produceret af Pfizer og er taget i brug i USA og England.

- Efter sommerferien forventer vi at få en ny tabletbehandling med midlet Paxlovid, og formålet er at forebygge alvorlige forløb og også forebygge indlæggelser på sygehusene, sagde Magnus Heunicke på gårsdagens pressemøde.

Myndighederne følger dokumentationen for effekten tæt, slog ministeren fast, men på nuværende tidspunkt er der grund til forsigtig optimisme.

- Der har i forsøgene været en stærk klinisk effekt i behandlingen af covid-19, sagde han.

En milliondyr skuffelse

En “gamechanger” blev pillen kaldt ved præsentationen i efteråret 2021. Ordene kom ganske vist fra Albert Bourla, der er administrerende direktør i netop Pfizer.

Og sådanne udmeldinger har erfaringerne vist, at man skal være påpasselige med.

I slutningen af 2021 kom en lignende udtalelse. Dean Li, der er administrerende direktør i medicinalgiganten Merck, havde stjerner i øjnene, da han fortalte om hans firmas nye coronapille.

- Det overgår, hvad jeg troede, at præparatet var i stand til at opnå, sagde han.

Mercks pille hedder Lagevrio og viste lovende resultater for reduktion i hospitalsindlæggelser.

Gode nyheder, som blev købt af en række EU-lande, heriblandt Danmark, der købte piller for 450 millioner kroner.

Men pillen skulle vise sig at blive en skuffelse. Mens udsigterne til reduktion i hospitalsindlæggelser lød på 50 procent, viste efterfølgende erfaringer, at det nærmere lå omkring 30 procent. Og det er langt fra tilfredsstillende, mener Jens Lundgren.

- Købt for 450 millioner, og de ligger stadig på et eller andet lager, fordi de ikke virker særlig godt. De foreløbige resultater fra september sidste år var lovende. Men da man i november havde gjort alle resultater op, viste det sig meget skuffende med kun 30 procent beskyttelse. Derfor blev det aldrig sat i gang, sagde Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet onsdag i programmet 'Lippert' på TV 2.

Ny pille erstatter ikke vacciner

Alligevel tegner den nye pille sig til at være lovende.

- Den er rigtig effektiv, men det er ikke en vaccine. Det er medicin og en pille, man tager. Det er ikke noget, man tager hver dag. Det er noget, man tager, når man bliver smittet, sagde Jens Lundgren.

Paxlovid anslås at afværge tæt på 90 procent af indlæggelser. Det antivirale lægemiddel virker ved at hæmme coronavirussens enzymer.

Men den kan ikke erstatte vacciner. Coronavacciner giver en beskyttelse i lang tid, også selvom man ikke er smittet med coronavirussen.

Vinduet for at modtage en vaccine, der har effekt, er langt større end for en pille, som skal tages, når man er konstateret smittet.

- Det kræver, at folk får medicin i det der meget smalle vindue. Det kan man nå for nogle, men ikke alle. Og det virker kun, mens man tager det. Vaccinerne kan du til gengæld tage, mens du har det fint og er rørig, og de giver dig en beskyttelse over mange måneder, sagde Jens Lundgren i 'Lippert'.

Ti præparater er i øjeblikket under udvikling, og på et tidspunkt, mener Lundgren, kan man nå dertil, hvor covid-19 er en sygdom, som kun behandles ved at tage piller. Der er vi ikke endnu.

- Jeg vil understrege, at det er et supplement til vaccinerne, det er ikke en erstatning.

Velkommen til dagens overblik på en solskinsramt sankthansaften.

Støjberg er tilbage

Det har længe stået soleklart, at tidligere minister Inger Støjberg ville vende tilbage til en rolle i politik, når hun havde smidt sin fodlænke. I dag præsenterede hun så sit politiske projekt.

Dermed stod det også klart, at Danmark har fået endnu et nyt parti. Et parti ved navn Danmarksdemokraterne.

Ifølge stifteren skal partiet have ”borgerlig snusfornuft” som omdrejningspunkt og have særligt fokus på Danmark uden for København. Halvdelen af de nødvendige vælgererklæringer er allerede i hus.

Mange tidligere DF’ere har vist stor interesse for projektet, der ifølge politisk redaktør Hans Redder er “en håndgranat” i det borgerlige Danmark.

Rejsekaos præger sommerferien

Tusindvis af flyafgange over hele Europa er denne sommer allerede blevet aflyst, mens usædvanlig lang ventetid i lufthavnene for at komme igennem sikkerhedskontrollen resulterer i kaotiske tilstande.

Alt skyldes, at lufthavnene mangler personale, og en luftfartsanalytiker kalder situationen værre, “end vi nogensinde har set”, og spår, at kaosset vil fortsætte hele sommeren.

Samtidig varsler fagforeninger over hele Europa arbejdsnedlæggelse midt i højsæsonen. For eksempel rasler 1000 SAS-piloter med strejkesablerne fra 29. juni, hvis de ikke får en ny overenskomst inden.

Vacciner eller nedlukning

Når sommerferiepanikken og rejsekaosset engang har lagt sig, venter der nye udfordringer for borgerne i det danske land.

Til vinter risikerer vi nemlig en corona- og influenzaepidemi så omfattende, at det kan overbelaste hospitalerne og føre til nye nedlukninger. Det forudser Jens Lundgren, der er professor i infektionssygdomme og rådgiver myndighederne om epidemihåndtering.

For at undgå det scenarie bør børn i alderen 2-6 år vaccineres i stor stil imod influenza, mener professoren. Det er nemlig den aldersgruppe, der driver influenzasmitten.

Jens Lundgren vurderer, at 90 procent af aldersgruppen skal vaccineres mod influenza. Et ambitiøst mål set i lyset af, at omkring 30 procent fik vaccinen sidste år.

Studenter fejrer huer med hasarderet kørsel

Der findes mange måder at fejre friheden på, når studenterhuen er kommet i hus. Men nogle metoder er bare vildere, end politiet tillader.

Københavns Politi fik i hvert fald en travl nat, da mindst 15 anmeldelser tikkede ind om hasarderet studenterkørsel natten til torsdag.

Studenterne kunne tilsyneladende ikke vente på den traditionsrige studenterkørsel og trillede i stedet rundt i private personbiler med hovederne – og huerne – ude ad vinduerne.

Det fik i dag Københavns Politi til at advare mod den hasarderede opførsel, mens flere unge fik en bøde fra politiet i studentergave.

Danmark sender soldater på nye missioner

Fra oktober skal Danmark deltage med 1 fregat og op mod 135 soldater i en amerikanskledet NATO-mission i det nordatlantiske område.

Det oplyste Forsvars- og Udenrigsministeriet i dag befolkningen om efter at have orienteret Folketingets partier i Det Udenrigspolitiske Nævn.

Det danske bidrag til hangarskibsgruppen vil være en fregat af ”Iver Huitfeldt-klassen”, oplyses det. Desuden skal 4 danske F-16-fly og omkring 65 soldater i august deltage i en NATO-mission over islandsk luftrum.

Sidste efterår og vinter var Statsministeren tydelig i sin anbefaling af coronavacciner til børn, men i år er strategien fra myndighederne anderledes.

På pressemødet onsdag forklarede direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, at man i dag ikke vil anbefale vaccinen til børn.

Set i bakspejlet gav det nemlig ikke meget i forhold til smittespredningen, at børnene blev vaccineret, forklarede han.

Statsministeren står dog stadig ved sin anbefaling, forklarer hun i 'Go' morgen Danmark' torsdag.

Du lagde et vist pres på forældrene og sagde: ”Det bør vi simpelthen gøre”. Var det en af de der fejl, som du også sagde tidligere, at vi ville komme til at begå?

- Det er vigtigt at få den viden frem og være ærlige om, at det er anderledes end sidste vinter, men børnene har ikke taget skade af at få vaccinen. Så jeg tænker ikke, at det var meget problematisk, lyder svaret fra statsministeren.

Se hele interviewet med Mette Frederiksen i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY

Åben om strategi

I år er det kun de særligt sårbare og danskere over 50 år, der bliver anbefalet en vaccine til efteråret.

Vil det sige, at en stor del af befolkningen, som lod sig vaccinere sidste efterår og vinter, i virkeligheden slet ikke havde behøvet det?

- Søren Brostrøm fik spørgsmålet i går som direktør for Sundhedsstyrelsen, og han sagde, at med den viden, vi har i dag, er det ikke sikkert, at man ville have lavet samme anbefaling i forhold til børnene sidste vinter, lyder svaret fra Mette Frederiksen.

I ’Go’ aften LIVE’ blev Søren Brostrøm efter pressemødet spurgt, om det var en fejl at vaccinere børn, og til det svarede han:

- Med hvad vi ved i dag, ja. Med hvad vi vidste dengang, nej.

Ligesom Mette Frederiksen lyder det fra Søren Brostrøm, at man på daværende tidspunkt gjorde, hvad man troede var rigtigt, ved at anbefale vaccinen til børn.

Og det er vigtigt for direktøren at være ærlig om sine fejl.

- Jeg vil se alle børneforældre, som har vaccineret deres barn, i øjnene og sige: "I gjorde det rigtige og tak, fordi I lyttede". Men samtidig, og det er vigtigt for at bevare tilliden, vil jeg indrømme og sige, at vi er blevet klogere, og vi ville ikke gøre det samme i dag. Og det kommer vi heller ikke til fremadrettet, siger Søren Brostrøm.

Aldrig sikker

Ifølge Mette Frederiksen har hun fra starten sagt, at det har været et grundvilkår, at myndighederne undervejs ville komme til at begå fejl og tage beslutninger, som man senere ikke ville have taget.

At være ude og lægge et så stort pres på forældrene og så sidenhen må vende tilbage og sige, at nu ved vi noget andet. Føles det ikke ubekvemt, når du kigger tilbage?

- Vi har skullet håndtere noget at det sværeste i vores levetid, uden rigtigt at vide hvad det er, vi har med at gøre. Det, de danske muligheder har valgt, er at være ærlige – også om det vi ikke har vidst noget om, siger statsministeren.

Undgår vi nedlukninger i efteråret?

- Ja, det tror jeg. Det er klart det, vi arbejder efter.

Se hele interviewet med Mette Frederiksen i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY

Der var "groft vildledende", da statsminister Mette Frederiksen stod på et pressemøde 4. november 2020 og bad alle danske minkavlere om at aflive deres besætning.

Det fremgår af et udkast til beretningen fra Minkkommissionen ifølge Weekendavisen. Den endelige rapport afleverer kommissionen til Folketinget på torsdag i næste uge.

Avisen har læst dele af udkastet, der har været til høring hos sagens involverede. De endelige formuleringer kan altså være anderledes. Men ifølge avisen tegner sig der et billede af særdeles hård kritik af både regeringen, ministerier og myndigheder.

Pressemøde var vildledende

Det fremgår ikke af de uddrag, Weekendavisen har set, om kommissionen mener, at statsminister Mette Frederiksen (S) har gjort sig skyldig i noget strafbart, der kan føre til en rigsretssag. Heller ikke, hvordan Minkkommissionen formulerer sig om statsministerens personlige ansvar i sagen.

Det samme gælder hendes departementschef i Statsministeriet, Barbara Bertelsen.

I udkastets opsummering af sagen står der ifølge Weekendavisen, at det var klart, at der hverken var hjemmel til at aflive alle mink i Danmark eller til den tempobonus, som tilfaldt de minkavlere, der hurtigt fik aflivet deres dyr.

Ikke desto mindre var det det, der blev meldt ud.

- Disse udmeldinger på pressemødet var efter kommissionens bedømmelse vildledende, og efter kommissionens vurdering var udmeldingerne også groft vildledende, henset den meget vidtgående og intensive karakter såvel som de økonomiske og samfundsmæssige implikationer. Det er efter kommissionens opfattelse særdeles kritisabelt, står der i uddraget, som avisen har set.

Fødevareministeriets svigt

Miljø- og Fødevareministeriet står til den hårdeste kritik fra kommissionen ifølge Weekendavisen.

Ministeriets ageren får bedømmelsen "særdeles kritisabelt", mens Statsministeriet har handlet "meget kritisabelt", og der er hård kritik af blandt andet Justitsministeriet, Finansministeriet, Rigspolitiet og Fødevarestyrelsen.

Samlet er det kommissionens vurdering, at Statsministeriet har handlet meget kritisabelt i forløbet, som førte til den grove vildledning af minkavlere og offentlighed og den klart ulovlige instruks

Udkast til beretningen fra Minkkommissionen ifølge Weekendavisen

Ifølge avisen konkluderer Minkkommissionen, "at Miljø- og Fødevareministeriet har handlet særdeles kritisabelt i forløbet, som førte til den grove vildledning af minkavlere og offentlighed og den klart ulovlige instruks til myndigheder i forbindelse med pressemødet".

Ministeriet har efter kommissionens opfattelse svigtet ved ikke at sige klart fra ved flere lejligheder. Blandt andet ved mødet i regeringens koordinationsudvalg 3. november, hvor beslutningen om at slå alle landets mink ned blev truffet, eller i timerne op til pressemødet 4. november.

For de vidste godt, at der ikke var hjemmel, fremgår det altså ifølge avisen.

"Statsministeriet har handlet meget kritisabelt"

Der er dog næsten lige så skarp kritik af Statsministeriet:

- Med hensyn til Statsministeriet lægger kommissionen til grund, at Statsministeriet indtog en overordnet og styrende rolle i den forcerede proces, som ledte frem til pressemødet 4. november 2020, og at statsministeren førte an på pressemødet og udmeldte regeringens beslutning om aflivning af alle mink, hvilken beslutning var groft vildledende henset til den manglende hjemmel til aflivning af mink uden for sikkerhedszonerne, skriver kommissionen.

Og i en konklusion står der desuden ifølge Weekendavisen:

- Samlet er det kommissionens vurdering, at Statsministeriet har handlet meget kritisabelt i forløbet, som førte til den grove vildledning af minkavlere og offentlighed og den klart ulovlige instruks til myndigheder i forbindelse med pressemødet 4. november 2020.

Der er endvidere kritik af blandt andet Finansministeriet for at godkende den såkaldte tempobonus, som tilfaldt minkavlere, der hurtigt fik aflivet deres dyr.

Politiet får kritik for de såkaldte actioncards, der blev brugt som forlæg for telefonsamtaler med minkavlerne.

Og Fødevarestyrelsen får kritik, fordi den burde have reageret på den manglende lovhjemmel.

Minkavlere opfattede det som en ordre

Minksagen udspringer af, at der juni 2020 blev konstateret coronasmitte på en minkfarm i Nordjylland. Siden spredte smitten sig, og myndighederne frygtede, at virus kunne mutere og blive sværere at bekæmpe.

Derfor meddelte regeringen på et pressemøde 4. november 2020, at alle mink i Danmark skulle aflives.

- Den muterede virus – via mink – kan indebære den risiko, at den kommende vaccine ikke kommer til at virke, som den skal, sagde Mette Frederiksen blandt andet på pressemødet.

Få dage efter kom det frem i pressen, at lovgrundlaget for at kræve aflivningen af alle mink ikke var på plads. Flere minkavlere har udtalt, at de opfattede det som en ordre, at de skulle aflive deres mink.

Statsministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet samt Finansministeriet oplyser til TV 2, at man ingen kommentarer har til sagen.

TV 2 arbejder fortsat på at indhente kommentarer fra Justitsministeriet, Rigspolitiet og Fødevarestyrelsen.