Der er blevet fundet en ny undervariant af covid-19 i danske prøver.

Det oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.

Undervarianten BJ1 er indtil videre fundet i to tilfælde i Danmark.

Den blev første gang registreret i Indien i begyndelsen af juli, og siden har den spredt sig til en række lande. Det er uvist, om de smittede personer har fået sygdommen i Danmark eller i udlandet.

SSI er ikke bekymret

Hvorvidt BJ1 kan påvirke folkesundheden herhjemme, er tvivlsomt.

Men Statens Serum Institut (SSI) er på nuværende tidspunkt ikke urolig over fundet, lyder det fra faglig direktør Tyra Grove Krause.

- Det er helt forventeligt, at der også vil optræde tilfælde i Danmark, så det giver ikke anledning til bekymring på nuværende tidspunkt, men SSI følger situationen tæt, udtaler hun til TV 2.

Magnus Heunicke skriver i sit opslag om undervarianten, at BJ1 har flere mutationer i spikeproteinet end undervarianterne til den nuværende og dominerende BA5-variant. Spikeproteinet er de små pigge, der sidder uden på virussen, og som er karakteristiske på illustrationerne af corona.

Betydningen af disse mutationer kendes dog endnu ikke med sikkerhed.

En grim kombination

Undervarianten har den seneste tid tiltrukket sig en del opmærksomhed blandt forskere, og professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet Jens Lundgren har tidligere på måneden kaldt BJ1 for "new kid on the block" - (en ny dreng i klassen, red.).

Professoren har over for TV 2 sagt, at variantens mutationer kan tyde på, at der er tale om flugtvariant.

Den østrigske mutationsforsker Ulrich Elling har karakteriseret undervarianten BJ1 som en ”virkelig grim kombination på kritiske steder”.

BJ1 kan indtil videre primært lokaliseres til Indien, men coronaundervarianten er også set i lande som eksempelvis USA og Østrig.

Lille stigning i nyindlæggelser

Den seneste tendensrapport fra SSI viser, at der i sidste uge blev registreret et stabilt smittetryk herhjemme med en incidens på 89 tilfælde per 100.000 indbyggere.

Efter længere tids fald i antallet af nye hospitalsindlæggelser er der de seneste to uger sket en lille stigning i antallet af nye indlæggelser med covid-19.

Antallet udgjorde 337 personer den seneste uge.

- Det gik rigtig fint. Som det plejer. Vi har rigeligt at lave undervejs, så vi glemmer tiden, siger Anders Beich, der er praktiserende læge i Nysted på det sydlige Lolland.

Han fortæller fra den minibus, som hver dag er starten og slutningen på hans nye arbejdsdag.

I Nysted ligger et lægehus, som ligner et helt almindeligt lægehus – og det er det også, bortset fra at lægerne her kommer trillende i bus for at udføre deres arbejde.

Anders Beich kommer med bus fra hovedstaden – men hjælper i Nysted med at afhjælpe den massive lægemangel. Han er ny i denne praksis og er kommet ombord på bussen for godt en måned siden, og han oplever store forskelle ved at arbejde på Lolland og arbejde i København.

Han kommer nemlig fra en praksis på Nørrebro, men har valgt at springe på bussen.

- Jeg ser mange flere syge patienter hernede, vil jeg sige. Jeg tror, at der er en anden tærskel for at søge læge, når man bor på Lolland, end når man bor på Nørrebro, siger han.

Større udfordringer

Hvor udfordringen i København er at få folk til at gå lidt mindre til lægen, er den omvendt på Lolland.

- Jeg opildner patienterne til måske næste gang at komme lidt før. Men før, på Nørrebro, har jeg brugt en del tid på at overbevise folk om, at de kan blive raske af sig selv, og at de måske godt nogle gange kan varetage deres egen sundhed, siger han.

Samtidig er det også lidt mere svært at se, hvad der skal ske med patienterne.

- Jeg ser hver dag patienter, hvor jeg virkelig skal bruge min lægefaglighed og mit lægefaglige skøn for at være omhyggelig med at finde ud af, hvem jeg skal have en andens vurdering til, og hvem der måske skal en tur på hospitalet. Det er noget, man gør i langt større omfang, når man sidder et sted som her, siger han.

Tidligere havde alle danskere en familielæge, men især i yderområderne kniber det med lægedækningen. I Region Sjælland står 45.500 borgere uden en fast læge. De er i stedet tilknyttet en regions- eller udbudsklinik. Det svarer til 5,4 procent af regionens indbyggere.

På landsplan er tallet 1,5 procent.

- Der er noget længere imellem patienterne hernede, som henvises til speciallæge, end i København. Det betyder, at der er længere ventetid, og fordi der samtidig er længere til hospitalet her, betyder det, at man skal være rimelig skrap på, hvornår man beslutter sig for, at en patient er nødt til at komme på hospitalet, siger han.

Glæde på Lolland

Anders Beich var på forhånd nervøs for udsigten til knap to timers transport hver vej hver dag.

- Jeg tænkte, at det godt nok er langt, men at jeg ville prøve det. Og jeg prøvede at køre herned i min egen bil og var ved at falde i søvn undervejs. Men forskellen er jo, at vi arbejder undervejs her, så vi sidder jo i en bus og kan tage telefoner og ordne papirarbejde. Så på den måde forekommer tiden overhovedet ikke lang, siger han og fremhæver, at tiden på Lolland derefter kan bruges med patienter.

Læge Christina Svanholm startede sin praksis i Nysted i 2017. Hun har kaldt tiden for turbulent.

- Det har været rigtig spændende, men også hårdt. Det har især været hårdt at tiltrække læger. Vi har mange rigtig syge mennesker med mange forskellige sygdomme, så der er altid mange patienter her. Så det er selvfølgelig rigtig dejligt, at der kommer noget hjælp, siger hun.

Hun er derfor glad for, at Anders Beich er kommet til.

- Han er jo en garvet læge, så det er rigtig dejligt at have en at sparre med fagligt. Også fordi jeg ellers primært har haft mange unge læger ansat, siger hun.

Også patienterne er glade for ordningen med de tilkørende læger.

- Der er jo mangel på læger og sygeplejersker. Og der er ikke mange, der vil ud i de små steder. Så hvad skal de ellers gøre? siger Benny Hansen fra Nysted.

56.526 kroner for et netværksarrangement om "fremtidens landbrug" hos minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn (S) med 20 deltagere var for dyrt.

Det siger departementschef Morten Niels Jakobsen fra Fødevareministeriet til mediet Frihedsbrevet, der har fået aktindsigt i arrangementets bilag.

Alene middagen til arrangementet, der blev afholdt 4. maj på Hotel- og Restaurantskolen i Valby, havde en kuvertpris på 1265 kroner, har Frihedsbrevet afdækket tidligere.

Ministeriet tillader normalt en grænse på 600 kroner per kuvert, men havde i dette tilfælde givet mundtlig dispensation til en højere kuvertpris.

Siden har ministeriet fundet yderligere bilag fra arrangementet til eksempelvis leje af lokaler, der har fået den samlede regning til at stige yderligere til en samlet pris på 56.526 kroner.

Påtager sig skylden

Regningen får nu ministeriets departementschef, Morten Niels Jakobsen, til at stå frem og påtage sig skylden.

- Vi tager det fulde ansvar som ledelse, siger Morten Niels Jakobsen til Frihedsbrevet.

- Vi har intet at skjule, og vi forsøger at give fuld transparens, selvom det ikke nødvendigvis er noget, der sætter os i et særligt godt lys. Når vi lægger det hele sammen, er 56.526 kroner for højt for sådan et arrangement, siger Morten Niels Jakobsen.

Departementschefen afviser, at Rasmus Prehn har været involveret i planlægningen af arrangementet, og at han skulle være bekendt med prisen.

Roger Buch, forskningslektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, kalder prisen for arrangementet for "usædvanligt højt".

- Det er en virkelig, virkelig høj regning for et meget eksklusivt arrangement med meget få deltagere. Denne her pris er jo højere, end hvis man tager ud på et konferencecenter med forplejning, overnatning og lokaler, siger Roger Buch til Frihedsbrevet.

Poul Nyrup var med

Til netværksarrangementet for fremtidens landbrug var blandt andre 3F-formand Henning Overgaard og tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) på deltagerlisten.

Til gengæld var der ingen repræsentanter fra landbrugsorganisationer som Landbrug & Fødevarer, har Frihedsbrevet afdækket.

Sagen kommer i kølvandet på en række bilagssager hos Rasmus Prehn.

En række bommerter med brugen af et ministerkreditkort fra Rasmus Prehn har fået den konsekvens, at Rigsrevisionen skal undersøge ministres og ministeriers brug af kreditkort fra 2015 til i år.

- Det er jeg træt af. Jeg ville helst have været denne sag foruden. Jeg har beklaget og begrædt flere gange. Men når det så er sagt, så er det, at der kommer rene linjer, kun positivt, sagde Rasmus Prehn tirsdag om, at han er skyld i, at undersøgelsen sættes i gang.

Ombudsmand ind i sagen

For nylig gik Folketingets Ombudsmand, som blandt andet beskytter borgernes rettigheder, ind i sagen om Prehns brug af statens kreditkort på restauranter. Det skete på baggrund af en række historier i Ekstra Bladet.

I et tilfælde havde Prehn afleveret et bilag for en middag, hvor det fremgik, at han havde spist middag med en navngiven journalist. Men de to havde ikke spist middag sammen, afslørede Ekstra Bladet, hvilket Prehn siden har erkendt og undskyldt.

Prehn vil dog ikke fortælle, hvem han så spiste middag med i juni 2020, da han var udviklingsminister under Udenrigsministeriet.

Frygten for læger, undersøgelser og hospitaler var altoverskyggende, da Maya Wilm som treårig skulle afsted for at kæmpe mod den hjernetumor, hun lige havde fået konstateret.

De næste tre år bød på utallige undersøgelser og operationer.

Ofte måtte familien vente i receptionen, mens hendes forældre prøvede at berolige hende.

- Det var lidt uhyggeligt at være der, fortæller Maya Wilm, der er ni år i dag, i 'Go' morgen Danmark'.

- Hun var meget bange, hver gang der skulle laves undersøgelser. Når vi havde pauser ind imellem, forsøgte vi at være nærværende med Maya, men det var svært, supplerer hendes mor, Caroline Wilm.

Familien manglede et sted at gå hen, når de ikke fik tildelt deres egen stue.

Men noget ændrede sig, da et nyt rum på Rigshospitalet så dagens lys i 2020.

Det har gjort alting nemmere

Caroline Wilm, hjemmegående

Det kreative værksted Smilet gjorde, at Maya gik fra at være angst for hospitalet, til at hun ville blive på hospitalet i det nye rum indtil lukketid.

Og torsdag åbnede endnu en udgave af Smilet for børn som netop Maya på Aarhus Universitetshospital.

Øger familiernes livskvalitet

Det er Smilfonden, der står bag værkstedet på Rigshospitalet, som nu er kommet til Aarhus.

Et af formålene er at imødekomme de familier, der er igennem krævende forløb på hospital, hvad end de er korte eller lange, og ændre oplevelsen af at "komme på hospitalet".

Allerede efter første gang i værkstedet glædede Maya sig til at komme derind igen

Caroline Wilm, hjemmegående

Samtidig er det blevet meget nemmere at behandle børn, når de inden behandlingen har været forbi Smilet, fortæller assisterende afdelingssygeplejerske Natasja Kristine Kramer:

- Vi oplever, at Smilet er det rum, hvor man kan gå ned som familie og få den pause og den gode oplevelse, som lige giver den ekstra energi, det kræver at få lavet en undersøgelse eller behandling.

Ifølge en undersøgelse fra Boston Consulting Group virker værkstedet efter hensigten.

Her svarede 98 procent af de adspurgte forældre, at Smilet giver en pause fra sygdommen, mens 99 procent ser en positiv indvirkning på barnets mentale helbred.

Langt de fleste oplevelser er dermed, at værkstedet øger familiens livskvalitet, viser undersøgelsen, som er lavet for Smilfonden.

Har gjort alting nemmere

For Maya Wilm og hendes familie var værkstedet i begyndelsen et sted, hvor de kunne være og samtidig være kreative.

Det søde personale betød, at Maya havde lyst til at komme igen og igen, og at hun fik en del bekendtskaber, fortæller Caroline Wilm:

- Allerede efter første gang i værkstedet glædede Maya sig til at komme derind igen. Tina og Rikke, som er derinde, er fuldstændig fantastiske mennesker, og de tog meget kærligt imod os. Det har gjort alting nemmere.

Og Maya Wilm fik en masse venner, mens hun blev behandlet for kræften, lyder det.

Kigger misundeligt

I dag er hun ni år og kræftfri, men familien skal forbi hospitalet hvert år, så Maya Wilm kan blive scannet, og i mange år var der mange løbende undersøgelser og kontroller, der skulle passes, for at holde øje med, at kræften ikke var vendt tilbage.

Men udsigten til at kunne besøge Smilet betyder stadig den dag i dag, at en tur til hospitalet mødes med et “juhu”.

Det sætter nemlig gang i fantasien, og hun begynder med det samme at tænke på, hvad hun vil kreere. Sådan var det bestemt ikke før, uddyber hendes mor.

Og Maya Wilm kigger stadig misundeligt ind på dem, der kan være i værkstedet hver dag.

- Nu er det, sagt meget karikeret, lige før, at vi som familie kunne ønske os et tilbagefald, bare fordi det er så dejligt at komme der. Men selvfølgelig har vi det sådan, at vi er glade for at komme på hospitalet så lidt som muligt, siger Caroline Wilm.

Se hele indslaget med Maya i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY

Mange kinesere viser i disse dage deres frustrationer på det sociale medie Weibo over landets ekstreme coronarestriktioner. Og vreden har fået ny næring, efter at en busulykke søndag kostede 27 mennesker livet og sårede 20.

Særligt ét opslag er blevet delt af flere hundrede mennesker, inden det blev strøget af den kinesiske censur:

- Er det ikke bare den bedste metafor for den absurde æra, vi lever i? En chauffør med sløret syn og uklar retning kører den bus, som vi underdanigt går ombord på, selvom vi alle tvivler på det, lød det, inden det pludselig forsvandt.

Men historien vil ikke forsvinde. Kinesere bliver ved med at dele billedet af en buschauffør i fuld beskyttelsesdragt og duggede briller, som blev taget kort før den voldsomme ulykke.

"Vi er alle ombord på den bus"

Midt om natten var de 47 mennesker på vej til et karantænecenter cirka 200 kilometer væk fra deres hjem i den centralkinesiske Guizhou-provins, fordi de mere end 20.000 karantænepladser i deres hjemby var fyldt op. Det er uklart, om de var smittet eller blot havde været i kontakt med smittede.

Under alle omstændigheder endte turen brat, da bussen væltede om på siden, og den øverste del blev kvast.

Billederne af den smadrede bus begyndte hurtigt at cirkulere på sociale medier sammen med vrede og frustrerede kommentarer som ”Vi er alle ombord på den bus”.

Censur og kontrol

Som sædvanlig gik der ikke lang tid, før censurrobotterne slog til og begyndte at filtrere de vrede kommentarer, og flere profiler er blevet slettet. Men ulykken har sammen med andre skandaler fået flere til at sætte spørgsmålstegn ved strategien om nultolerance og de mange hårde nedlukninger og karantæneregler.

Der er flere eksempler på folk, som er blevet nægtet adgang til hospitaler og er døde på grund af manglende behandling. Der er eksempler på brande, hvor redningsfolk ikke kunne komme ind i nedlukkede boligområder, og senest et jordskælv i Sichuan-provinsen, hvor folk blev nægtet retten til at blive evakueret.

Der er registreret få tusinde smittede i det aktuelle udbrud i Guizhou-provinsen, som har 38 millioner indbyggere, og der er registreret to dødsfald siden pandemiens start. Alligevel lever folk med frygten for at blive sendt til et karantænecenter sammen med tusindvis af andre mennesker, hvor lyset er tændt 24 timer i døgnet.

Xi Jinping holder fast

Indtil videre holder Kinas leder, Xi Jinping, fast i Kinas strategi, som han gentagne gange gennem pandemien har kaldt overlegen, fordi der er registreret godt 15.000 døde i Kina sammenlignet med mere end en million i USA. Til gengæld lider Kinas økonomi under de hyppige nedlukninger.

Det halter stadig med at få vaccineret den ældste del af befolkningen, og kinesiske eksperter fra Fudan Universitet har regnet sig frem til, at det ville koste omkring 1,6 millioner menneskeliv at slippe coronavirus fri i Kina. Den pris er Xi Jinping ikke villig til at betale.

Der bliver slået ekstra hårdt ned på kritiske stemmer i denne tid, fordi der er under en måned til partikongressen i midten af oktober, hvor Xi Jinping har kørt sig selv i stilling til at tage endnu en periode på fem år. Det har krævet en forfatningsændring og gør ham til den første leder, som har siddet på magten i mere end ti år, siden formand Mao.

Håb om åbning efter partikongres

Således blev sågar en privat besked til en vennegruppe fra en kendt kinesisk journalist slettet, da det blev delt offentligt på det sociale medie Wechat.

Beskeden handlede om busulykken, som fik journalisten til at skrive "Vi må vågne op, vi må tilbage til normalen" med en opfordring til Kinas regering om at droppe nultolerancen og lære at leve med covid-19 ligesom andre lande.

Der er mange i Kina, som håber, at Xi Jinping måske vil ændre kurs efter partikongressen. Han har netop selv været på sin første udlandsrejse i mere end to et halvt år, da han deltog i et topmøde i Usbekistan i sidste uge.

Det blev af nogle tolket som et tegn på lempelse, men Xi Jinping deltog ikke i middagen, og hans deltagelse vidner nok snarere om, at Centralasien er strategisk vigtig for Kina.

Siden 1990 har man i Danmark kun benyttet sig af ét dødskriterie i de tilfælde, hvor organdonation kan komme på tale.

Kriteriet er kendt som hjernedødskriteriet og defineres ved, at en patient ikke længere har nogen form for hjerneaktivitet, men at organerne stadig holdes i gang af en respirator og derfor kan bevares.

Men nu har Sundhedsstyrelsen sendt en række nye anbefalinger for organdonation i høring. Det skriver Kristeligt Dagblad.

De handler blandt andet om at indføre et nyt dødskriterie, såkaldt cirkulatorisk død eller hjertedød. Det vil øge mængden af mulige donationer.

- Ved cirkulatorisk død er det sådan, at hjernen ikke er helt død, og der stadig er noget aktivitet, siger formand for Det Etiske Råd Leif Vestergaard Pedersen til Kristeligt Dagblad.

- Når man så frakobler respiratoren, vil åndedrættet ophøre inden for ganske få minutter, og hjertet vil holde op med at slå.

- Det er prisværdigt at ønske flere organdonationer i Danmark. Men problemet er, at jo længere tid der går, jo større risiko er der for, at organerne tager skade. Men for kort tid betyder også en mulighed for, at personen selv kunne komme til at trække vejret igen.

Glæder foreningsformand

Nyheden, om at der måske kommer nye dødskriterier, der gør organdonation lettere, glæder formand for foreningen 7Liv Karin Riis-Jørgensen.

Da hendes søn var 18 år, blev han nyresyg, og hun donerede sin nyre til ham. Det fik hende til at indse, hvor vigtig organdonation er. Derfor oprettede hun foreningen 7Liv, der arbejder for at indføre aktivt fravalg og skabe større politisk fokus på området.

- Jeg synes, det er meget rigtigt at indføre hjertedød. Det vil øge mængden af organer, som kan komme rigtig mange mennesker til gode og i sidste ende redde liv. Men det har taget for lang tid at få det her igennem. Det er utilgiveligt for de mennesker, der venter, siger hun.

I Danmark er man ikke automatisk registreret som organdonor.

Fra nytår må der igen avles mink.

Regeringen vil nemlig lade det midlertidige forbud mod minkavl udløbe. Statens Serum Institut (SSI) vurderer, at der er begrænset risiko for folkesundheden ved at genoptage minkerhvervet.

Men selvom det bliver lovligt igen, er der formentlig ikke mange, der vil genoptage erhvervet.

Velkommen til dagens overblik.

Partierne fremlagde inflationshjælp

I dag blev der indgået en længe ventet aftale om inflationshjælp til danskerne. Aftalen indbefatter blandt andet en sænkelse af elafgiften, forhøjelse af børnechecken og bedre forsyning af træpiller.

Bag aftalen, der af Finansministeriet omtales som vinterhjælp, står regeringen, Venstre, Det Konservative Folkeparti, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Danmarksdemokraterne, Alternativet og Moderaterne.

Der er i alt initiativer for omkring fem milliarder kroner i aftalen om vinterhjælp, som har mødt blandet modtagelse. Allerede onsdag advarede Nationalbanken mod at sænke elafgiften.

Familie med pillefyr frygter vinteren

Familien Cristiansen fra Lolland er blandt dem, der frygter vinteren, for lige nu har de kun træpiller nok til de næste tre uger. Hvad de skal gøre, når pillerne er brugt op, ved de ikke.

Jens Cristiansen, der er selvstændig vvs'er, har tidligere kunnet fyre for 10.000 kroner om året, men hvis det havde været til at skaffe træpiller lige nu, ville sæsonen snarere koste ham 35.000 kroner, siger han til TV 2.

For at løse problemet med de manglende træpiller har regeringen anmodet en lang række danske ambassader i og uden for Europa om at lede efter eksportører af træpiller. Men den plan er Jens Cristiansen skeptisk over for.

Inflationen får virksomheder til at give mere i løn

Flere virksomheder giver ekstra i lønningsposen til deres ansatte, så de bedre kan hamle op med de stigende priser.

Det gælder blandt andet Lego, der fra 1. oktober giver et lønløft på 3,5 procent til alle ansatte 3F’ere i produktionen, skriver Fagbladet 3F.

Lønstigningen gælder alle medarbejdergrupper, herunder også designere, maskiningeniører og elever. Lønstigningen er besluttet af Legos ledelse og kører separat i forhold til de lokalaftaler, der skal forhandles på plads til foråret.

Lønstigninger som svar på inflation kan give problemer, advarer ekspert

Det er dog langtfra alle, der mener, at en lønstigning eller inflationstillæg til de ansatte er en god idé.

Hvis virksomhederne giver mere i løn, kan det nemlig føre til øgede produktionsomkostninger og højere priser – og på den måde skabe yderligere inflation.

Det forklarer Birthe Larsen, der er ph.d. i økonomi og lektor på Økonomisk Institut ved CBS. Hun peger på, at det ud over at puste priserne i vejret også vil betyde, at mange virksomheder "føler sig nødsaget" til at hæve lønniveauet for at tiltrække arbejdskraft.

Zelenskyj i tale til russerne: - For mænd i Rusland er dette et valg mellem død og liv

Russerne bør deltage i protester mod deres regering, hvis de ikke ønsker at miste flere soldater i krigen med Ukraine.

Sådan lød budskabet fra Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i en tale torsdag aften med den russiske befolkning som den primære målgruppe.

Udmeldingen kommer, efter at den russiske præsident Vladimir Putin har bebudet en delvis mobilisering af 300.000 friske og nyuddannede tropper, som skal til fronten for at deltage i krigen mod nabolandet. Zelenskyj adresserede i sin tale særligt de kvinder i Rusland, som har børn, sønner og ægtemænd at bekymre sig om.