Den canadiske musiker Neil Young sætter foden ned.

Nu skal det være slut med, at musiktjenesten Spotify lægger platform til spredning af misinformation. Hvis ikke, så kapper han båndet til den, lyder det fra Neil Young, der blandt andet er kendt for hittet 'Heart of Gold' fra 1972.

I et åbent brev – som siden er blevet fjernet – udtrykte Neil Young ifølge onlinemagasinet Rolling Stone frustration over, at Spotify tillader vaccineskeptikeren Joe Rogan at have en podcast på tjenesten.

- Jeg vil have min musik fjernet fra deres platform. De kan have Rogan eller Young. Ikke begge, skrev musikeren i brevet, som blev udgivet på hans hjemmeside.

På Spotify er den amerikanske podcastværts program, 'The Joe Rogan Experience', i øjeblikket den mest populære podcast i en række engelsktalende lande – heriblandt i USA, Canada og Storbritannien.

I podcasten, der har kørt siden 2009, kaster Rogan sig ud i både politiske og samfundsmæssige debatter med alt fra kendte til kontroversielle personer. Tidligere gæster har været forretningsmanden Elon Musk, komikeren Kevin Hart og endda radioværten Alex Jones, som er en kendt konspirationsteoretiker.

Rogan underskrev i 2020 en aftale med Spotify, hvor han gav tjenesten særlige rettigheder til hans program. Det tjente han 100 millioner dollars på – svarende til 660 millioner kroner, skriver BBC.

Og det falder ikke i god smag hos Young.

- Spotify spreder misinformation om vaccinerne, hvilket potentielt kan forårsage dødsfald blandt dem, som tror på det, lyder det fra musikeren.

Samtidig mener han, at Spotify har et ansvar for at forhindre spredningen af usandheder på platformen – også selvom virksomheden ikke har en misinformationspolitik.

Tidligere på måneden blev der skrevet et andet åbent brev til Spotify. Her var det 270 læger, videnskabsfolk og undervisere, som kritiserede musiktjenesten for præcis det samme som Young, skriver The Guardian.

De anklager Rogan for at have "en bekymrende historie med at broadcaste falske oplysninger – især vedrørende coronapandemien." Afsenderne beder derfor Spotify om at "etablere en klar og offentlig politik, som kan moderere misinformation på platformen."

I brevet rejses der især kritik af en særlig episode af 'The Joe Rogan Experience' fra december. Her er virologen Robert Malone inviteret som gæst. Han var med til at udvikle teknologien bag mRNA-vaccinerne, men siden er han blevet beskyldt for at sprede falske informationer om vaccinerne.

- Malone har brugt 'The Joe Rogan Experience' til at promovere flere grundløse påstande – inklusivt usandheder om coronavaccinerne og en ubegrundet teori om, at samfundets ledere har "hypnotiseret" befolkningen. Mange af disse påstande er allerede blevet miskrediteret, står der i brevet.

Spotify har endnu ikke svaret på beskyldningerne fra hverken Neil Young eller de 270 læger, videnskabsfolk og undervisere, oplyser både The Guardian og BBC.

Medarbejdere på offentlige og private arbejdspladser kan muligvis se frem til en normal hverdag, hvor de kan møde fysisk på arbejde igen fra 1. februar.

Det vurderer i hvert fald Epidemikommissionen, som rådgiver regeringen og Folketinget om covid-19, i en indstilling.

- For offentlige og private arbejdspladser vurderer Epidemikommissionen, at der vil kunne ske en normalisering af fysisk fremmøde efter den 1. februar 2022, står der blandt andet i indstillingen, der gælder som en anbefaling.

Før anbefalingen fra kommissionen kan blive til virkelighed, er det Folketingets Epidemiudvalg, som skal tage beslutning om, hvilke restriktioner og anbefalinger der gælder i den nuværende coronaepidemi.

Følger politikerne anbefalingerne, vil det betyde, at de mange medarbejdere, der har arbejdet hjemme over vinteren, kan komme tilbage til en normal arbejdsdag på arbejdspladsen.

Det vil i så fald også betyde, at det i højere grad bliver de enkelte arbejdspladser i Danmark, som tilpasser arbejdsmiljøet til den aktuelle coronasituation.

- Offentlige og private arbejdsgivere opfordres til løbende at vurdere situationen og indrette arbejdspladserne efter lokale smitteforhold og de fysiske forhold på arbejdspladsen, skriver kommissionen i sin indstilling.

Anbefalingen fra Epidemikommissionen kommer, i forbindelse med at regeringen har bebudet, at der onsdag vil komme nyt om coronarestriktioner.

Indtil videre gælder de nuværende restriktioner og anbefalinger til og med 31. januar.

Smittetallene har været stigende de seneste uger. Men det har ikke afspejlet sig i antallet af indlagte, der ikke er steget i samme grad.

Tirsdag kunne flere medier, herunder TV 2, erfare, at Epidemikommissionen i en indstilling til regeringen anbefaler, at covid-19 ikke længere kategoriseres som samfundskritisk efter udløb af den tidligere vedtagene periode 5. februar.

Epidemikommissionen har tirsdag aften bekræftet oplysningerne og i indstillingen til regeringen lægges der generelt op til mange lempelser af de nuværende restriktioner. I stedet for krav og regler bør det i stigende grad handle om anbefalinger og opfordringer, mener Epidemikommissionen.

I sin indstilling anbefaler kommissionen, at der stadig holdes fokus på at forebygge smitte ved brug af "gode råd" fra Sundhedsstyrelsen og regelmæssige test.

Rådene handler blandt andet om at blive vaccineret mod corona og at blive hjemme ved sygdom og i den forbindelse lade sig teste. Ikke mindst så de sårbare og ældre beskyttes bedst muligt.

Epidemikommissionen bruges som både sundhedsfaglig og økonomisk rådgiver for regeringen og Folketinget.

Derfor tæller medlemmerne både chefer fra alle de sundhedsfaglige styrelser samt Rigspolitiet. Der sidder også departementschefer fra flere ministerier.

Politikerne har tidligere lignende situationer i store træk fulgt anbefalingerne fra Epidemikommissionen.

I dag blev der registreret 46.590 nye tilfælde af coronavirus. Alligevel blæser der nye corona-vinde over landet.

Vi nærmer os flokimmunitet, og snart er der ikke længere behov for massevaccination, lyder det fra eksperter.

Covid-19 bør ikke længe kategoriseres som en samfundskritisk sygdom. Sådan lyder anbefalingen fra Epidemikommissionen i en otte sider lang indstilling til regeringen.

Med andre ord lægger kommissionen op til, at alle restriktioner skal afskaffes, når de alligevel udløber 31. januar. Restriktionerne forudsætter nemlig, at sygdommen kategoriseres som samfundskritisk.

Undtagelsen er dog krav om test og isolation ved indrejse til Danmark, som ifølge Epidemikommissionen bør opretholdes. Der vil også fortsat være behov for smitteforebyggende tiltag og anbefalinger, men altså ingen krav.

I morgen vil regeringen efter planen meddele, hvad den mener om sagen. Tidligere har den fulgt indstillingerne fra kommissionen til punkt og prikke.

Sent i aftes kom det frem, at Mali har bedt Danmark om at trække sine soldater ud af landet, en uge efter at de ankom for at deltage i bekæmpelsen af terrorister.

Ifølge Mali har Danmark ikke overholdt protokollerne. Men meldingen undrer den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S). Han siger, at de danske soldater er i landet på invitation fra Malis overgangsregering sammen med andre europæiske allierede.

Situationen i Mali er ganske speciel. Imens danske soldater deltager i en franskledet mission, har Malis militærjunta også samarbejdet med russiske lejesoldater. Ovenikøbet har Jeppe Kofod åbent truet styret i Mali med sanktioner for at have sat demokratiet ud af kraft.

Per Christensen fratræder sin stilling som formand for 3F. Det sker efter gensidig aftale ovenpå de seneste dages avishistorier om Per Christensens privatliv.

Formanden har selv taget beslutningen om at stoppe, men det er sket på baggrund af et gevaldigt pres, fortæller TV 2s erhvervskommentator Ole Krohn.

Presset på Per Christensen opstod, efter at flere kvinder stod frem i B.T. og fortalte, at formanden for Danmarks største fagforening i årevis har ført et hemmeligt dobbeltliv, hvor han ad to omgange har været i forhold med to kvinder samtidig, uden at de hver især kendte til det.

Vi skifter scene, men fortsætter med en anden magtfuld mand, der er under gevaldigt pres.

Det er Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, der kæmper for sit politiske liv, efter at det er kommet for dagens lys, at der har været flere festlige sammenkomster i hans embedsbolig, Downing Street 10, mens resten af landet var underlagt meget strenge coronarestriktioner.

Sammenkomsterne undersøges i forvejen af en embedsmand ved navn Sue Gray, og i dag har politiet i London så meddelt, at det har indledt sin egen efterforskning af, om der er sket brud på coronaretningslinjerne i Downing Street 10.

Søndag tabte Martin Henriksen kampen om at blive formand i Dansk Folkeparti. Nu har han meddelt, at han trækker sig som kandidat til Folketinget.

Det sker som direkte konsekvens af formandsvalget, der blev vundet af Morten Messerschmidt.

- Som folketingskandidat og som folketingsmedlem skal man til enhver tid kunne forsvare formanden i stort og småt. Det kan jeg simpelthen ikke få mig selv til, siger Martin Henriksen til TV 2 ØST.

Martin Henriksen sidder i kommunalbestyrelsen på Stevns, og det fortsætter han med. Han overvejer dog sin fremtid i Dansk Folkeparti.