Wammen ser “potentiale” for flere i arbejde, men gled af på de svære spørgsmål

Regeringens 2030-plan har været længe ventet, og fredag morgen blev det så endelig tid.

Her præsenterede finansminister Nicolai Wammen (S) regeringens ide til, hvordan de offentlige finanser skal spenderes de kommende syv år.

Pengene rækker kun til en "basispakke", som finansministeren formulerede det, fordi Danmark lige nu befinder sig midt i en krisetid, hvor inflationen fortsat galoperer afsted.

En del af den "pakke" går på, at regeringen ønsker en årlig vækst i det offentlige forbrug på 0,8 procent. Det vil ifølge ministeriets beregninger resultere i 5000 flere ansatte til det offentlige i 2030.

Men med en rekordhøj beskæftigelse og kritisk mangel på arbejdskraft kunne finansministeren dårligt slippe udenom spørgsmålet:

Hvor skal de flere hænder komme fra?

Otte områder med "potentiale"

Nicolai Wammen lagde under pressemødet ikke skjul på, at der vil blive behov for reformer.

Men i sit eget oplæg kom han ikke nærmere ind på, hvilke forandringer regeringen specifikt har i tankerne.

Til gengæld vendte han flere gange tilbage til de otte områder, hvor der ifølge regeringen "potentielt" kan findes nogle af de mange hænder, som særligt velfærdsområdet skriger på.

- Vi siger, at der er et potentiale på op til 40.000 – og vi håber, at vi kan få fat i så mange som muligt af dem, siger Nicolai Wammen.

De otte områder, som regeringen har udpeget, er:

Flere unge som gennemfører en faglært uddannelse Flere med ikke-vestlig baggrund skal deltage på arbejdsmarkedet Færre voksne der langvarigt står uden for arbejdsfællesskabet Færre unge som hverken er i uddannelse eller beskæftigelse Flere seniorer skal have lyst til at blive længere på arbejdsmarkedet Reduceret sygefravær og færre med deltid Kompetencer der passer til fremtidens behov Flere ufaglærte voksne skal opkvalificeres Ukonkrete potentialer

Hos Enhedslisten kalder politisk ordfører Mai Villadsen den samlede 2030-plan "en tynd kop te", mens Lisbeth Bech Nielsen fra SF mener, at regeringen lægger op til en "for stram" økonomi. Begge partier så gerne, at der blev sat flere penge af til velfærd.

- Vi har brug for at investere i vores sosu'er, sundhedspersonale, pædagoger og så videre. Det er der ikke penge nok til i regeringens plan, siger Lisbeth Bech Nielsen til TV 2.

Rykker vi os længere mod højre på den politiske skala, går kritikken omvendt på finansministeren manglende evne – eller lyst – til at fortælle, hvilke reformer danskerne skal forberede sig på, hvis "potentialet" om et øget arbejdsudbud skal realiseres.

- Det er en masse "potentialer" – det er fint og godt – men der er meget lidt håndfast og konkret, siger Sofie Carsten Nielsen fra Radikale Venstre.

- Jeg mangler et bud på reformer – hvordan sikrer vi arbejdskraft? Man har hele regeringsapparatet til sin rådighed, og så kommer man med det her. Det, synes jeg, er ærgerligt, for Danmark bliver fattigere, siger Søren Pape Poulsen (K).

Ingen tidshorisont for reformer

Under pressemødet blev finansminister Nicolai Wammen da også adskillige gange spurgt, om ikke regeringen skylder vælgerne noget mere konkret end otte områder med "potentiale".

Trods de gentagne spørgsmål forblev svaret det samme: Reformerne kommer "i de kommende år".

Det lyder lidt farligt at bruge en masse penge og sige, at ét af de steder, pengene skal komme fra, der ser vi et potentiale, men vi har ikke noget konkret i forhold til, hvordan det skal ske. Hvordan hænger det sammen?

- Med de beslutninger, der allerede er truffet, så forventer vi frem mod 2030, at den strukturelle beskæftigelse vil stige med cirka 29.000 personer. Hertil har vi så fremlagt 'Danmark kan mere III', som vil kunne give et øget arbejdsudbud for yderligere 6000. Hertil kommer så, at der er potentialer på yderligere 40.000, forklarer Wammen og tilføjer:

- Det vil sige, at hvis vi samlet set formår at udnytte de potentialer og bære os klogt ad, så er der her 75.000 i strukturel tilgang på vores arbejdsmarked.

Hvorfor ikke lave de reformer her og nu i stedet for at tale om "potentialer"?

- Vi har vist, at vi kan levere hænder, siger Nicolai Wammen og opremser de aftaler, som regeringen indtil videre har indgået.

Nye anbefalinger på vej

Finansministeren henviste også flere gange til den reformkommission, som har fået til opgave at komme med anbefalinger til, hvordan fremtidens reformer bedst strikkes sammen.

Kommissionen, som har professor Nina Smith i spidsen, udgav i april i år de første anbefalinger om videregående uddannelser, voksen- og efteruddannelse samt erhvervslivet.

Dengang tog dog kun regeringen ti minutter at hælde dele af forslaget ned ad brættet.

Kommissionen mangler fortsat at præsentere anbefalinger under kategorierne "unge" og "voksne på kanten og systemets møde med borgerne". Anbefalingerne skal senest præsenteres inden nytår.

Inflationen i Tyskland rammer 10 procent

Inflationen er fortsat med at stige i Tyskland i september.

Et første officielt skøn fra forbundsmyndighedernes statistiske kontor viser en inflation på 10 procent i forhold til samme måned sidste år.

I august lå inflationstallet på 7,9 procent.

De 10 procent er den højeste inflation i Tyskland i over 25 år.

Stigningen skyldes de stigende energipriser og krigen i Ukraine, fremgår det.

Ekstremt forhøjede energipriser

Energipriserne var i september 43,9 procent højere end i september sidste år.

Der har også været en stigning i prisen på fødevarer på 18,7 procent.

Det statistiske kontor peger også på, at udløbet af en rabat på benzin og udløbet af et rejsepas til 9 euro for rejser i Tyskland "må antages at have haft en vis indflydelses på inflationstallet i september", hedder det.

I opadgående retning vel at mærke.

Prisstigningerne ændrer vores vaner: Mindre mad ryger ud, og vi køber billigere brands

Måske har du selv haft tanken, når du har åbnet køleskabet inden en indkøbstur:

Er der nogen rester, jeg kan spise? Er der nogen råvarer, jeg kan genbruge?

Som følge af den tårnhøje inflation er danskerne blevet bedre til at udnytte den mad, de allerede har på lager. Samtidig smider mange mindre mad ud, fordi det er dyrt.

Det viser en ny undersøgelse, Epinion har foretaget for Folkekirkens Nødhjælp.

- Alle forbrugere er blevet utroligt opmærksomme på, at fødevarepriserne er steget, så vi sikrer os, at vi får mest muligt for vores penge. Mange forbrugere er i en svær situation, og for nogle er selv den mest basale mad problematisk at have råd til, siger Mads Reinholdt, der er direktør i Forbrugerrådet Tænk.

Fødevarer har fået en anden værdi

En af dem, der har fulgt danskernes madvaner tæt gennem lang tid, er Selina Juul. Hun er stifter af og bestyrelsesformand i organisationen Stop Spild Af Mad.

De seneste år er der løbende kommet mere opmærksomhed på kampen mod madspild, men alligevel er hun ikke i tvivl om, at de meget høje priser på fødevarer har gjort danskerne endnu mere opmærksomme på at undgå mad i skraldespanden.

- Lige nu ser vi en udvikling på grund af inflationen. Jeg har haft fokus på madspild i 14 år, og nu er det ved at tage fat. Folk har indset, at det er dyrt at smide mad ud, siger Selina Juul.

Også hos Too Good To Go – hvor forbrugere kan købe såkaldte lykkeposer med varer, der ellers var blevet smidt ud – er interessen vokset den senere tid. Det fortæller Heidi Boye, der er landechef i Danmark og ph.d. i forbrugeradfærd:

- Forbrugerne har fået en prisstigning på deres fødevarer, som de ikke havde regnet med. Når priserne stiger, bliver forbrugerne presset på pengepungen, og så søger de hen, hvor de kan få værdi for pengene. De tillægger simpelthen fødevarerne en anden værdi, siger Heidi Boye.

På tilbudsjagt

Ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik er fødevarer i gennemsnit blevet godt 15 procent dyrere det seneste år.

Så hurtigt er fødevarepriserne ikke steget før på noget tidspunkt de seneste 20 år.

Det betyder dog ikke, at vi som sådan handler mindre ind, fortæller Signe Didde Frese, der er CSR-direktør i dagligvaregiganten Coop.

- Men folk køber anderledes ind. Priserne gør, at folk handler mere discount og mindre i supermarkederne. De går efter tilbud og efter butikkernes egne brands i stedet for mærkevarerne, siger hun.

Netop de forandrede købemønstre har allerede medført store ændringer i dagligvarehandlen.

Mens nogle mindre købmænd har været nødt til helt at dreje nøglen om som følge af de rekordhøje energipriser, har de to største spillere på det danske dagligvaremarked – Coop og Salling Group – lanceret omfattende ændringer.

For Coop betyder det blandt andet, at kæden Fakta bliver lukket over den kommende tid, mens der er større fokus på discountkæden 365 Discount.

Seneste annoncerede Salling, at de ville skabe en helt ny discountkæde kaldet Basalt, hvor priserne skal presses i bund ved at spare på udgifterne til personale og energi.

Både Salling og Coops store satsninger kommer midt i en tid præget af inflation, men den øgede opmærksomhed på madspild kommer til at vare ved, lyder det fra både Stop Spild Af Mad og Forbrugerrådet Tænks direktør, Mads Reinholdt:

- Det er en tendens, der er kommet for at blive. Den var hjulpet godt på vej af den grønne omstilling og vores fokus på klimaforandringer og ønsket om bedre at udnytte vores ressourcer. Men nu får den et skub, fordi vi er i en svær økonomisk situation, siger han.

Ny måling: Ingen kan vinde uden rekordstore Løkke

Var der valg i dag, ville ingen af de tre statsministerkandidater kunne indtage Statsministeriet uden Lars Løkke Rasmussens mandater i ryggen.

Det viser en ny Megafon-måling lavet for TV 2 og Politiken.

Løkkes parti, Moderaterne, har i flere tidligere målinger svævet omkring spærregrænsen på to procent, men han ser ud til at have styrket sin position som kongemager.

Moderaterne står nu til 4,5 procent, hvilket er partiets bedste resultat, siden det i januar 2022 for første gang indgik i en Megafon-måling.

Men manden i spidsen afviser fortsat at komme nærmere ind på, hvem af de tre statsministerkandidater, han kan se sig selv pege på.

- Vi ønsker jo ikke at pege på nogen, men på noget, så vi kan fremkalde det, som Danmark har brug for: Nogle grundige politiske drøftelser, siger Lars Løkke Rasmussen til TV 2.

Fra 0 til 8 mandater

Den nye måling giver de blå partier 48,6 procent af stemmerne, mens rød blok får 46,7 procent. Det er den laveste måling for rød blok siden 2015.

I blokregnestykket står Moderaterne til 4,7 procent, hvilket skyldes, at partier under spærregrænsen ikke tælles med.

Netop spærregrænsen kan potentielt blive ganske afgørende for blokfordelingen, da ét partis placering over eller under de berømte to procent kan skubbe hele balancen.

Alternativet ser med 1,3 procent ser ud til at vinde en smule på sammensmeltningen med Veganerpartiet og Uffe Elbæks comeback, men ikke nok til at kunne fortsætte i Folketinget.

Dansk Folkeparti når til gengæld lige akkurat over spærregrænsen denne gang.

Her er det dog vigtigt at have den statistiske usikkerhed for øje. For de mindste partier gælder, at de faktiske procenttal med 95 procent sikkerhed befinder sig indenfor en gennemsnitlig margin på cirka +/- et procentpoint.

Armlægning skader både S og R

Målingen kommer præcis en uge før den radikale deadline for, hvornår Mette Frederiksen senest skal have udskrevet et folketingsvalg, hvis hun vil undgå et mistillidsvotum.

Et ultimatum, som ikke ligefrem ser ud til at have pyntet på meningsmålingerne for nogen af dem.

Socialdemokraterne står til at få 22,9 procent af stemmerne, mens Radikale Venstre måles til 5,3 procent.

Det er for begge partiers vedkommende markant under deres resultater fra valget i 2019, og vi skal mere end et år tilbage for at finde en dårligere måling for de radikale.

Og hvis dette billede gentager sig for Socialdemokratiet ved det kommende folketingsvalg, bliver det partiets dårligste valgresultat siden 1903.

V større end K

Også internt i blå blok er der sket markante forskydninger siden forrige måling.

Mest iøjnefaldende er det, at Venstre nu igen måles større end Det Konservative Folkeparti. En tendens, som bakkes op af en måling for Voxmeter tidligere på ugen.

Det Konservative Folkeparti er nede på 12,8 procent, mens Venstre nu måles et enkelt procentpoint større end de konservative kollegaer.

Skulle valgresultatet ende sådan, vil det dog for de konservative fortsat være en markant fremgang siden valget i 2019, mens Venstre omvendt er gået næsten 10 procentpoint tilbage i denne valgperiode.

S afviser Løkkes krav

Hos Venstre opfordrer politisk ordfører Sophie Løhde sin tidligere partifælle Lars Løkke Rasmussen til snart at gøre boet op og fortælle, om han stadig kan se sig selv i Venstres politik.

- Jeg synes, at Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne skal melde ud, hvem de peger på. For aktuelt aner man jo ikke, om en stemme på Løkke ender med at blive en stemme på Mette Frederiksen, siger hun.

Moderaternes formand har dog den seneste uge skærpet retorikken overfor netop Mette Frederiksen.

For hvis han skal pege på hende som statsminister, kræver han, at Socialdemokratiet ombestemmer sig og lægger mandater til en vurdering af, hvorvidt der på baggrund af minksagen er grundlag for en rigsretssag.

Intet tyder imidlertid på, at Socialdemokratiet er villig til at rykke sig i den sag.

- Vi mener, at sagen er meget grundig lyst. Vi har modtaget en beretning i ni bind. Vi har haft en grundig politisk drøftelse både her i Folketinget og i offentligheden. Vi har afsluttet sagen parlamentarisk, og den sag er for os et lukket kapitel, siger politisk ordfører Rasmus Stoklund (S) til TV 2.

Joe Biden forstod ikke, hvor afdød politiker var henne: – Jackie, er du her?

Præsidenten holdt mikrofonen tæt op til munden.

Jackie, Jackie er du her?

Joe Biden, præsident i USA

Han var midt i en tale til gæsterne ved et arrangement om sult, sundhed og ernæring i Washington D.C.

- Jeg vil gerne takke alle her, inklusive valgte politikere fra begge sider som senator Braun, senator Booker, kongresmedlem... Jackie, Jackie er du her? lød det fra ham, mens hans øjne søgte blandt gæsterne i salen.

- Jeg troede, at hun ville være her for at hjælpe med at gøre dette til virkelighed, fortsatte han.

Men Jackie var der ikke.

Den kvinde, USA's 79-årige præsident Joe Biden søgte efter, hed Jackie Walorski, og hun døde i en trafikulykke 3. august i år.

Du kan se episoden, hvor Joe Biden ikke kan forstå, hvor Jackie Walorski er henne, i videoen herunder.

Bedrøvelse og chok

Da Jackie Walorski døde, var flaget over Det Hvide Hus på halv stang i to dage, og Joe Biden udsendte sammen med hustruen Jill en erklæring, hvor de personligt udtrykte deres sorg.

- Jill og jeg er chokerede og bedrøvede over kongresmedlem Jackie Walorski fra Indianas død, skrev præsidenten i erklæringen.

Så hvorfor troede præsidenten tilsyneladende, at Jackie Walorski var i live under arrangementet i Washington?

Det spørgsmål var der flere, som undrede sig over.

Joe Biden er kendt for at kunne levere en talefejl eller to.

Men dette lignede noget andet.

Jagten på et svar

Præsidentens talskvinde, Karine Jean-Pierre, fik den utaknemmelige opgave at forklare episoden under et pressemøde lidt senere på dagen.

Det skulle ikke blive nemt.

- Hvad skete der ved sultbegivenheden i dag? Biden så ud til at se sig omkring og ledte efter et kongresmedlem, der døde i forrige måned. Hvad skete der? spurgte en af journalisterne.

- Han anerkendte hendes utrolige arbejde. Han tænkte på hende. Hun var øverst i hans bevidsthed, svarede Karine Jean-Pierre.

Journalisten Cecilia Vega fra ABC News holdt fast:

- Han sagde: "Jackie, er du her? Hvor er Jackie? Hun er her ikke".

Præsidentens talskvinde forsøgte endnu en gang at svare:

- Nej, jeg forstår det godt. Jeg har netop forklaret det. Hun var øverst i hans bevidsthed. Du ved, det var ... Hvad vi kunne overvære i dag ... Ved denne begivenhed var ... Hendes fokus på fødevareusikkerhed, lød det fra Karine Jean-Pierre.

Øverst i bevidstheden

Så blev det CNN's tur til at stille spørgsmål.

- Jeg forsøger at forstå svaret. Walorski og hendes familie var øverst i Bidens bevidsthed, og det var, hvad han tænkte på. Hvorfor ledte han så efter hende? spurgte Phil Mattingly fra CNN.

- Jeg tror godt, at folk kan forstå, at når nogen er øverst i bevidstheden ... svarede Karine Jean-Pierre.

Det kunne journalisterne ikke forstå.

- Jeg er ked af at gøre dette, men jeg er nødt til at spørge en gang mere omkring kongresmedlem Walorski, lød det fra Steven Portnoy fra CBS.

- Jeg kan ikke forstå hvorfor. Hvorfor? Hvorfor igen? lød det fra talskvinden.

- Ærligt talt, så er der brug for klarhed omkring mindet om Walorski og historien her, sagde Steven Portnoy og fortsatte:

- Kan du forklare, hvor fejlen opstod? Var præsidenten forvirret? Var der noget i teleprompteren, han ikke kunne genkende? Kan du ikke hjælpe os med at forstå det?

- Jeg synes, at du drager mange konklusioner, svarede Karine Jean-Pierre.

John Lennon

Så forsøgte Steven Portnoy igen:

- Vil du offentliggøre de bemærkninger, Biden havde forberedt, så vi kan forstå det?

Det afviste talskvinden.

- Jeg kan ikke forstå, hvorfor det er nødvendigt. Mange af os har haft et tidspunkt, hvor nogen er øverst i bevidstheden, og du så siger deres navn, sagde Karine Jean-Pierre.

Nu blandede Matt Viser fra Washington Post sig:

- Jeg tror, at vi alle kan forstå, hvorfor hun er øverst i hans bevidsthed. Den pointe har du fået effektivt frem. Men hvorfor tror han, at hun er levende og til stede i rummet?

Karine Jean-Pierre afviste igen:

- Jeg finder det ikke forvirrende. Jeg mener, at mange kan tale med om det. Det er ikke et usædvanligt scenarie.

Så fik James Rosen fra Newsmax ordet:

- Jeg har John Lennon øverst i min bevidsthed næsten hver dag, men jeg leder ikke efter ham nogen steder, lød det fra ham.

Til minde om Jackie Walorski

Der kom endnu en afvisning fra talskvinden:

- Når I underskriver en lov om, at John Lennon er præsident, kan vi have denne samtale, sagde Karine Jean-Pierre.

Spørgsmålene fortsatte lidt endnu, men der kom ikke nogen mere meningsfulde svar.

At USA's 79-årige præsident muligvis er alderssvækket, var tilsyneladende ikke et emne, talskvinden ønskede at bevæge sig ind på.

Joe Biden er i øvrigt vært for afdøde Jackie Walorskis familie ved et arrangement i Det Hvide Hus fredag.

Her sætter Joe Biden sin underskrift på en ny lov, der opkalder en klinik for krigsveteraner efter Jackie Walorski, så ingen glemmer hende.

Styrelse kommer med optimistisk melding om ny vaccine

Om få dage vil det danske vaccinationsprogram mod coronavirus gå ind i en ny fase, når alle danskere over 50 år fra 1. oktober kan blive vaccineret.

Og nu er der en ny spiller på banen. En, der ser ud til at kunne noget, som ingen af de forrige vacciner har været særligt gode til: En lidt bedre effekt i forhold til smittespredning.

Det oplyser Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Vaccine matcher den variant, der lige nu er dominerende

Danmark har allerede godkendt én varianttilpasset vaccine, som er taget i brug. Den er rettet mod Omikron-varianten BA.1.

Men Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har for få uger siden godkendt endnu en varianttilpasset vaccine, som er rettet mod Omikron-varianterne BA.4 og BA.5. Den sidste er den variant, som i mange lande har fået smittetallene til at stige hen over sommermånederne – også i Danmark.

Og netop fordi den nye vaccine matcher den variant, der lige nu er den dominerende i Danmark, kan vaccinen have en lidt bedre effekt på smittespredning.

- Det kan endda være, at den BA.4- og BA.5-opdaterede vaccine beskytter lidt bedre mod at blive smittet eller videregive smitte end den BA.1-opdaterede vaccine, og derfor indfaser vi den i vaccinationsprogrammet, oplyser Sundhedsstyrelsens vicedirektør, Helene Probst.

Ny vaccine vil erstatte BA.1-vaccinen

Sundhedsstyrelsen forventer, at begge de to nye varianttilpassede vacciner giver en bedre og bredere beskyttelse end de tidligere vacciner, der er baseret på den oprindelige coronastamme, Wuhan-stammen.

- Vi forventer, at den BA.4- og BA.5-opdaterede vaccine giver mindst lige så god beskyttelse mod alvorlig sygdom og død som den allerede godkendte BA.1-opdaterede vaccine og er lige så sikker som de andre mRNA-vacciner, oplyser styrelsen.

De nye vacciner vil blive leveret løbende og bliver langsomt indfaset i vaccinationsprogrammet.

Det betyder, at de nye vacciner med tiden vil erstatte den varianttilpassede vaccine mod BA.1, der bliver vaccineret med lige nu.

Sundhedsstyrelsen forventer, at alle som udgangspunkt vil blive tilbudt den nye vaccine fra midten af oktober 2022.

Men hvad så, hvis der dukker en ny variant op?

Eksperter er bekymret over ny ekstrem variant

Eksperter over hele verden holder lige nu øje med flere nye bekymrende varianter, herunder BJ.1 og BA.2.75.2, som TV 2 tidligere har beskrevet her og her.

Især subvarianten BA.2.75.2 ser ud til i højere og i en mere ekstrem grad end nogen anden variant indtil nu at kunne undslippe antistoffer fra både tidligere infektion og vaccination.

Det oplyser blandt andet den svenske professor Benjamin Murrell ved Karolinska Institut i Stockholm.

Ifølge en anden professor – den østrigske mutationsekspert Ulrich Elling – sætter varianten derfor spørgsmålstegn ved effekten af de nye varianttilpassede vacciner.

Den danske ekspert Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi, har til TV 2 oplyst, at BA.2.75.2. på trods af vaccinen ser ud til at reagere dårligere med antistoffer selv fra personer, der har haft smitte med varianten BA.5.

Og BA.5 er netop den drivende faktor i den nye vaccine, som snart vil blive indfaset i det danske vaccinationsprogram. Men det er ikke muligt vaccinemæssigt at være helt på højde med de varianter, der cirkulerer, siger han:

- Det er BA.5, der er den mest dominerende variant i øjeblikket. Derfor er det rimeligt at skifte over til den nye vaccine, når den kommer på plads, siger Allan Randrup Thomsen til TV 2.

BA.2.75.2 er kun fundet i få tilfælde i Danmark

Smitten med de nye varianter er stigende i flere lande, men der er endnu kun fundet få tilfælde af BA.2.75.2 i Danmark, fremgår det i den seneste statusrapport fra Statens Serum Instituts (SSI).

- BA.2.75.2. er herhjemme ikke steget så meget, som man kunne have frygtet og forventet ud fra dens egenskaber til at undslippe antistoffer, siger Allan Randrup Thomsen.

BA.2.75.2 er en subvariant af undervarianten BA.2.75. Det betyder, at BA.2.75 er muteret videre til BA.2.75.2.

Undervarianten BA.2.75 er ifølge SSI den hyppigste undervariant i Danmark og blev i starten af september for første gang fundet i spildevandet to steder i Jylland. Dermed udgjorde undervarianten 5 procent af de varianter, der undersøges for i spildevandet.

Det var første gange i fem uger, at BA.5 ikke var den eneste variant, der blev fundet i spildevandsovervågningen.

Undervarianten BJ.1 er nu også fundet i to prøver i Danmark, oplyste sundhedsminister Magnus Heunicke (S) lørdag på Twitter.

Allan Randrup Thomsen fremhæver også varianterne BF.7 og BA.4, der cirkulerer i Danmark:

- Men de varianter er dækket godt ind med den nye varianttilpassede vaccine, der kommer.

Politikers hyldest til Vingegaard og Tobias Rahim går viralt: – Det er tabu at sige fra

Den danske Tour de France-vinder Jonas Vingegaard var her, der og alle vegne efter triumfen i verdens største cykelløb.

Og efter at have givet et væld af interviews umiddelbart efter sejren og hyldesten har der været stille fra cykelstjernen med hjemstavn i jyske Glyngøre.

I samme ombæring har en anden dansk stjerne trukket sig fra offentlighedens og pressens søgelys, nemlig musikeren Tobias Rahim.

I sidste uge, 22. september, blev han tildelt hovedprisen ved P3 Guld, men stjernen var ikke selv at finde i salen. I stedet blev et brev fra Tobias Rahim læst op, der forklarede, at han havde fået et angsttilfælde på vej hjem fra prøverne og blev hjemme for at passe på sig selv.

Det er netop disse to mænd, der er omdrejningspunktet i en Facebook-opdatering fra SF-politiker Jacob Mark, der på en dags tid har fået enorm opmærksomhed med 11.000 delinger og 1200 kommentarer i skrivende stund.

- Det er mænd som Jonas og Tobias, der lige nu giver mig håb for, at vi i fremtiden bliver et bedre land at leve i, når det kommer til at passe på os selv, skriver Jacob Mark.

Det ser ud til, at mange danskere er enig i den betragtning.

Et tabu om at sige fra

Baggrunden for politikerens opdatering ligger i en frustration, der byggede sig op over sommeren efter Vingegaards sejr.

- Allerede der så jeg, at der var en masse, der gerne ville fejre ham, og hvis han ikke lige kunne komme ud til deres arrangement, så ”er det okay, men...”. Vi har en tendens til at give hinanden dårlig samvittighed i stedet for at give hinanden tid til at nyde sin sejr, forklarer Jacob Mark til TV 2.

Men det var en kommentar fra Bjarne Riis til B.T., som fik Jacob Mark til at skrive den virale opdatering. Her efterspurgte Bjarne Riis, at Jonas Vingegaard giver lyd fra sig og ”må til at få noget hår på brystet”.

- Hele den her retorik med hår på brystet gennemsyrer samfundet – at man bare skal tage sig sammen. Det er tabu at sige fra. Vi er simpelthen så bange for det. Vi er et meget pligtstyret land, og det er på sin vis også godt, men det har også taget overhånd, siger Jacob Mark.

Han understreger, ligesom Bjarne Riis gør det i B.T., at ingen af dem ved, hvad der ligger bag Vingegaards tavshed. Han prøver derfor ikke at antyde, at cykelrytteren skulle have angst.

- Jeg har særlige følelser i det her, fordi jeg selv har været sygemeldt og kørt med fuldt tempo, og jo mere succes jeg fik, jo hurtigere skulle det gå. Jeg bliver særligt opmærksom, når jeg ser, at man udsætter andre for det samme.

Vi lærer, at det er det, der sker på scenen, der er vigtigt, mens det, der sker bag scenen, er ligegyldigt

Sebastian Lynggaard, forfatter og manden bag Instagram-profilen Herlige Svend Problematiske forventninger til manderollen

En af de mange danskere, der mener, at Jacob Mark rammer plet med sin kommentar om angst og at turde lytte til sig selv, er Sebastian Lynggaard.

Han driver Instagram-profilen Herlige Svend med knap 72.000 følgere og er aktuel med bogen ’Mandsforræder’, der blandt andet kritiserer den traditionelle forventning til mandens rolle.

- Jacob Mark sætter fokus på, at der er de her traditionelle forventninger til Tobias Rahim og Jonas Vingegaard, som de ikke lever op til, og jeg synes, at han rammer det lige i røven, siger han til TV 2.

Ligesom Jacob Mark retter han også sin kritik mod retorikken med hår på brystet, som, han mener, ”indkapsler de forventninger, der er til mænd”.

- Det betyder, at man får en mand, der er mindre opmærksom på det, der sker under overfladen. Vi lærer, at det er det, der sker på scenen, der er vigtigt, mens det, der sker bag scenen, er ligegyldigt.

Mænd, der tør græde

Begge hylder Tobias Rahim for at rette fokus mod netop dette emne i sin musik, særligt med sangen ’Når mænd græder’.

- Når mænd i forvejen relativt set er dårlige til at snakke om, hvordan de har det, må det være endnu sværere som mand at sige, at man har det rigtig dårligt, siger Sebastian Lynggaard.

Tal fra Den Nationale Sundhedsprofil understreger netop, at et stigende antal mænd mistrives psykisk.

I 2010 var der 8,1 procent med lav mental helbredsscore, og i 2021 var tallet på 14,9 procent. Det er samtidig værd at nævne, at tallet for kvinder også er stigende og sidste år lå på 19,9 procent.

- Det er et udbredt problem for alle køn, at man ikke lytter til sig selv. Vi er blinde for, hvor hurtigt det her samfund egentlig kører. Der er en særligt udbredt tendens til, at mænd ikke tør tale om det her emne. Det er Tobias Rahim også fortaler for, og det, mener jeg, virkelig er rigtigt, lyder det fra Jacob Mark.

Det handler ikke om at rykke mænd fra A til B. For både A og B er okay

Sebastian Lynggaard, forfatter og manden bag Instagram-profilen Herlige Svend Et skifte er undervejs

Når et stort navn som Tobias Rahim offentligt melder ud, at han prioriterer sit mentale helbred, er det i Jacob Marks øjne med til at nedbryde tabuet og gøre det lettere for andre at tale højt om, at man har det svært.

- Der er flere og flere mænd og mennesker, der taler om, hvordan de har det. Der er mange i offentlighedens søgelys, som tør tale åbent om deres følelser. Når man bruger sine følelser og taler højt om dem, er man i mindre risiko for at knække.

Sebastian Lynggaard understreger, at muligheden er der nu for at udvide opfattelsen af, hvad det vil sige at være mand, fordi ”diskussionen sker hele tiden”.

- Det handler ikke om at rykke mænd fra A til B. For både A og B er okay. Så længe du har styr på, hvordan du har det, så er jeg glad, siger han.