Hvis alle har PFAS i kroppen, hvad skal vi så gøre ved det?

Der er meget om PFAS, vi stadig ikke ved. Men det estimeres, at alle danskere har det i kroppen.

- Vi har analyseret massevis af blodprøver, og vi har aldrig mødt en blodprøve, der ikke indeholdt PFAS. Nogle er lave, men vi møder også blodprøver, der indeholder forhøjede værdier, lyder det fra Philippe Grandjean, professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet.

Nogle har mere end andre, hvis de har været mere i kontakt med genstande eller midler, der indeholder de giftige fluorstoffer.

For eksempel har personer, der har stået på ski og brugt skivoks, muligvis været udsat i højere grad end andre. I mange år brugte man nemlig PFAS til at smøre under skiene.

- Det har givet store problemer, blandt andet i Norge, hvor nogle af dalene under skiløjperne er kraftigt forurenede, fortæller professoren.

TV 2 har skrevet en række artikler det seneste stykke tid om emnet, da en række eksperter kritiserer Sundhedsstyrelsens anbefalinger for gravide og ammende, der har været udsat for PFAS.

Ifølge forskere kan PFAS-stoffer være hormonforstyrrende, mindske chancerne for at kunne reproducere og øge risikoen for ufrivillige aborter hos kvinder.

Og hvad skal vi så gøre med den information, hvis vi alle har stofferne i kroppen?

Jo mere PFAS, desto værre

PFAS er en samlebetegnelse for en række fluorstoffer, der ikke er akut farlige, hvis man indtager dem eller på anden måde kommer i kontakt med dem, men der er langsigtede risici.

Halveringstiden er lang for stofferne, så når de er i kroppen, er der visse af dem, der er lang tid om at blive nedbrudt. Samtidig kan kroppen selv kun udskille dem meget langsomt.

Det er derfor, de hober sig op.

Men hvornår, man når kritiske niveauer, er ikke til at sige.

- Det er jo en skala. Jo mere, desto værre, siger Philippe Grandjean og peger på, at man i Tyskland har lavet nogle skøn for, hvornår man har nået en farlig mængde, når det kommer til de mest hyppige af PFAS-stofferne, PFOS og PFOA. Men han understreger, at det er skøn.

Professoren kan altså ikke sige, hvornår niveauet af PFAS-stofferne er farligt. Men der skal mindre til, at niveauet bliver kritisk for kvinder i den fødedygtige alder, lyder det.

- Man ved, at der er risiko for forskellige sygdomme, men især hos helt små børn, altså i fosterstadiet og nyfødte, da de er særligt sårbare over for PFAS, siger Philippe Grandjean.

Globalt problem

I 2021 importerede virksomheder i Danmark i alt mere end fem ton PFAS-stoffer – fraregnet det ene stof PTFE, der af Arbejdstilsynet beskrives som "stabilt" og "uden faremærkning".

- Det svarer cirka til et gram per dansker om året – og det er nok til at forurene rigtig meget grundvand, siger Philippe Grandjean.

Udover skivoks og i drikkevandet flere steder i Danmark, findes PFAS også i en lang række produkter, som vi alle bruger dagligt. Kosmetik, tandtråd, stegepander og guitarstrenge for eksempel.

Problemet er ikke kun dansk. I hele verden er der PFAS-forekomst.

Mange år før stofferne er udskilt

Men spørgsmålet – nemlig hvad skal vi gøre ved det – melder sig igen, og svaret er ikke entydigt.

Det er i vores kroppe, indtil det er blevet langsomt udskilt, og Philippe Grandjean peger på den lange halveringstid.

- Det stof, der hedder PFHxS, som er den tredjehyppigste, bliver i kroppen i rigtig mange år. Standser du eksponeringen helt, tager det otte år, før halvdelen af stoffet er forsvundet, og 16 år før der er en fjerdedel, siger Philippe Grandjean.

Man kan ikke gøre noget for at skille stofferne ud, og der findes ikke dokumenteret behandling, der kan øge udskillelsen.

Og svaret på, om professoren kan forestille sig en fremtid, hvor vi er fri fra PFAS, er, at det kan han godt.

Men:

- Der går mange år, siger han.

Derudover skal man også begrænse forekomsten. For eksempel tog det 99 år at udfase bly fra benzin, og sidste år blev det sidste brugt op i Algeriet, der havde den sidste last.

En række lande, heriblandt Danmark, har stillet forslag i EU om helt at udfase PFAS.

Novo Nordisks nye slankemiddel går som varmt brød – men prisen møder kritik

Der er store penge at tjene på at hjælpe folk med at blive mindre.

Onsdag eftermiddag offentliggjorde den danske medicinalgigant Novo Nordisk sit halvårsregnskab med både et overskud på 27,5 milliarder kroner og en opjustering af forventningerne til resten af året.

Overskuddet er 11 procent højere end første halvår 2021, og selv forklarer Novo en del af væksten med en fordobling af deres forretning med slankeprodukter.

Her er der blandt andet tale om lægemidlet Wegovy, der som det første i en ny generation af mere effektiv vægttabsmedicin er blevet kaldt både "et gennembrud sammenlignet med tidligere midler" og ”starten på en ny æra”.

Men produktet er også fra flere sider blevet kritiseret for at være alt for dyrt.

Det er måske ikke de mest velhavende, der har overvægtsproblemerne

Ole Sørensen, salgsassistent Kan sætte "mere skub i tingene"

Sidste år fik Novo Nordisk Wegovy godkendt til brug i USA, og her er lægemidlet allerede en succes.

Indtil videre har sprøjterne solgt for knap 2,6 milliarder danske kroner i år – til trods for, at produktionsproblemer hos en underleverandør har gjort det svært at følge med efterspørgslen.

I januar blev lægemidlet også godkendt i EU, og det forventes snart at blive lanceret i Europa.

Til den tid håber Ole Sørensen, der på grund af sin overvægt må nøjes med et flexjob som salgsassistent, at han får mulighed for at prøve det af.

På grund af slidgigt i knæet har han nemlig svært ved at bevæge sig nok til for alvor at tabe sig uden medicinsk hjælp. Men indtil videre har bivirkninger fået ham til at droppe vægttabsmidlerne igen.

- Jeg har lige tabt 10-15 kilo, men skal man have lidt mere skub og fart i tingene og eventuelt undgå en fedmeoperation, kunne det kunne være interessant med det her middel, fortæller han til TV 2.

Ifølge næstformand i Adipositasforeningen, der repræsenterer personer med svær overvægt, Carina Jørgensen, er produkter som Wegovy da også et vigtigt redskab for svært overvægtige.

Når først man er svært overvægtig, vil kroppen nemlig ”kæmpe imod” de store vægttab, siger hun:

- Det betyder rigtig meget, for når man har en vægt som Oles, er det rigtig meget, man skal tabe sig, hvis man skal undgå livsstilssygdomme. Og det kan man ikke på egen hånd.

Høj pris kan ikke retfærdiggøres

Vil man i behandling med Wegovy i USA, er det dog ifølge Financial Times til en månedlig listepris på 1350 dollar – svarende til knap 10.000 danske kroner.

Den pris er blevet kritiseret af blandt andre det uafhængige amerikanske forskningsinstitut The Institute for Clinical and Economic Review.

I et udkast til en rapport skriver instituttet ifølge Medwatch, at prisen ligger i den høje ende og ikke kan retfærdiggøres.

Folk faktisk køber ind til den fordel, der er, og synes, at det er prisen værd

Lars Fruergaard Jørgensen, administrerende direktør i Novo Nordisk

Selvom blandt andet Storbritannien og Holland har besluttet at give offentligt tilskud til lægemidlet, har det danske Medicintilskudsnævn under Lægemiddelstyrelsen afvist at gøre det samme, når Wegovy kommer i handlen herhjemme.

Den behandlingsmæssige værdi af lægemidlet står nemlig ikke ”i et rimeligt forhold til prisen”, lyder det.

Derfor tror Ole Sørensen heller ikke, at ret mange overvægtige som ham selv får råd til Novos nye slankemedicin.

- Det er jo meget væsentligt, for det er måske ikke de mest velhavende, der har overvægtsproblemerne. Det er folk med en lidt skrantende økonomi, siger han.

Ifølge Carina Jørgensen fra Adipositasforeningen er det da også ofte de mindrebemidlede danskere, der kæmper med svær overvægt.

Derfor mener hun også, at prisen skal ”arbejdes ned”, hvis Wegovy for alvor skal komme hendes medlemmer til gode.

- Skal man fange den her målgruppe, er man nødt til at få det ned i et leje, hvor de kan være med. Og ellers bliver man nødt til at få noget tilskud, siger hun.

En "attraktiv betalingscase"

Hos Novo Nordisk selv mener man dog ikke, at Wegovy er prissat for dyrt.

Det siger selskabets administrerende direktør Lars Fruergaard Jørgensen til TV 2:

- Vi mener sådan set, at når man kigger på, hvad sådan et produkt giver i form af vægttab, og hvad det forbedrer af sundhedstilstand og livskvalitet for sådan en patient, så er der faktisk også er en rigtig attraktiv betalingscase i det.

Samtidig understreger Lars Fruergaard Jørgensen, at Wegovy er resultatet af 20 års investeringer i forskning og udvikling.

Direktøren peger på, at flere lande allerede har besluttet at tildele lægemidlet offentlig støtte, når det kommer på det europæiske marked.

Så nu er det ifølge Lars Fruergaard Jørgensen Novos opgave at sørge for, at ”alle forstår værdien af det".

- Når man kigger på vores væksttal, så er det jo en massiv vækst i salget af de her produkter. Så det betyder, at folk faktisk køber ind til den fordel, der er, og synes, at det er prisen værd, siger han.

Abekopper får USA til at erklære national sundhedskrise

Udbruddet af abekopper er nu en national sundhedskrise i USA, siger landets sundhedsminister Xavier Becerra torsdag aften dansk tid.

Antallet af smittede i USA fordobles hver 8. dag og rammer først og fremmest homoseksuelle mænd, men ikke kun dem.

Også heteroseksuelle voksne og børn er meldt smittede, siger de amerikanske myndigheder, ifølge The Washington Post.

Lettere adgang til vacciner

Med beslutningen om at erklære en national sundhedskrise får regeringen mulighed for at øge opmærksomheden om smittefaren i offentligheden og frigive flere ressourcer til bekæmpelse og inddæmning hurtigere.

For eksempel vil myndighederne nu få lettere ved at godkende og distribuere vacciner til risikogrupper.

Siden USA fandt landets første smittede 18. maj, er der fundet 6.600 smittede, heraf fem børn, som menes at være blevet smittet i hjemmet.

Globalt er 18.000 mennesker i 78 lande konstateret smittede, og det har også fået Verdenssundhedsorganisationen WHO til at erklære smittespredningen for en sundhedskrise, der giver anledning til ”international bekymring”.

- Vi har et udbrud, der har spredt sig over verden hurtigt, gennem nye former for smitte og som vi ved for lidt om, sagde WHO's generaldirekør Tedros Ghebreyesus i sidste måned.

Danmark vil også gøre mere

Antallet af danske smittede er 101 personer, og Sundhedsstyrelsen har fået kritik for ikke endnu at tilbyde vacciner til borgere i særlig risiko.

Men det kan nu være på vej, lød det tirsdag fra styrelsen.

- Det er klart, at når vi så ser en stigning, så er der et eller andet, som vi ikke gør godt nok. Så det skal vi finde ud af at gøre bedre, sagde Sundhedsstyrelsens vicedirektør, Helene Bilsted Probst, til Ritzau.

3.000 vacciner i Danmark

Blandt andet kigges der nu på, om flere end blot nærkontakter skal tilbydes en vaccination mod abekopper.

- I lyset af den stigning, som vi nu ser, så er vi i gang med at vurdere, om man skal tilbyde vaccination til nogen, som er i en helt særlig risiko for smitte, men ikke været nærkontakt, siger hun.

Danmark har indtil videre købt 3.000 vaccinedoser og brugt anslået 150 af dem.

Fem er døde af sygdommen

Abekopper er i familie med skoldkopper og smitter ved tæt hudkontakt.

I de fleste tilfælde er sygdomsforløbet ufarligt, men kan give gener i form af blandt andet feber, blister og lymfeknudesvulster. I fem tilfælde globalt vurderes sygdommen dog at have ført til dødsfald.

Dagens overblik: Spektakulært rev er stærkere end som så

Velkommen til dagens overblik, der tager os hele verden rundt – lige fra Danmark, hvor debatten om PFAS raser, og videre til det store udland, hvor et af verdens syv vidundere har vist sig særdeles modstandsdygtigt.

Vi begynder dog et noget andet sted – nemlig i en retssal i USA, hvor en konspirationsteoretiker trækker i land.

Konspirationsteoretiker må æde sine ord om massakre

Sandy Hook-massakren er aldrig sket, slog konspirationsteoretikeren Alex Jones fast for 10 år siden. Senere påstod han, at et forældrepar løj om at have holdt deres døde søn i armene efter massakren.

Påstandene har haft alvorlige konsekvenser for parret, der mistede deres seksårige søn i det tragiske skoleskyderi i 2012, og derfor sad Jones tirsdag ansigt til ansigt med forældreparret i en retssal i delstaten Texas.

Forældreparret har nemlig krævet 150 millioner dollars i erstatning fra Alex Jones’ firma, fordi de siden massakren er blevet truet af fremmede, mens der er blevet skudt mod deres hjem.

Og i retten måtte Alex Jones æde sin egen konspirationsteori:

- Det er 100 procent ægte, sagde han om skoleskyderiet.

Nu skal dommeren og en jury tage stilling til, hvor meget den yderst kontroversielle konspirationsteoretiker skal betale de efterladte i erstatning for bagvaskelse.

Kinesisk militær omringer Taiwan under øvelse

Øen Taiwan blev torsdag morgen omringet af kinesisk militær. Det er en del af en øvelse, som Taiwan dog kalder et "irrationelt træk for at udfordre den internationale orden".

Øvelsen sker nemlig i kølvandet på, at den amerikanske toppolitiker og leder af Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi besøgte Taiwan. Besøget vakte vrede i Beijing, fordi Kina ser visittet som en legitimering af Taiwan, der anser sig som selvstændigt.

Militærøvelsen har fået EU til at fordømme Kinas reaktion på Pelosis visit. Øvelsen varer frem til 7. august, lyder det.

Svært at undgå PFAS-stoffer i dagligdagen

Der er skadelige PFAS-stoffer i hele miljøet, og ifølge Forbrugerrådet Tænk er det svært helt at undgå at indtage fluorstofferne.

Og som om det ikke er svært nok i forvejen at undgå stofferne, viser det sig, at producenterne slet ikke har pligt til at oplyse om PFAS-stoffer i deres produkter.

De skadelige stoffer er nok en gang kommet på dagsordenen, efter at flere forskere har kritiseret Sundhedsstyrelsens anbefalinger til gravide og ammende, som har været udsatte for PFAS.

Organisation: Ukrainske styrker har udsat egen befolkning for fare

Amnesty International mener at have beviser for, at ukrainske styrker udførte angreb fra beboede områder og civile bygninger – og det har kostet civile liv.

Det er blot nogle af anklagerne, som organisationen har samlet i en rapport, der snart lander på bordet hos den Internationale Straffedomstol i Haag med henblik på et retsopgør efter krigen i Ukraine.

For hvis der er hold i anklagerne, bryder Ukraine reglerne om beskyttelse af civile i krigstid, som blandt andet lyder, at man så vidt muligt skal undgå at udsætte civile i fare og operere fra militærbaser.

Spektakulært rev er stærkere end som så

Prognoserne for havvidunderet Great Barrier Reef har i årevis været dystre. Varmere temperaturer i havet har stresset korallerne, der består af kolonier af bittesmå levende dyr, og har medført blegninger i det spektakulære rev.

Noget tyder dog på, at koralrevet, der løber 2300 kilometer langs Australiens nordøstlige kyst, er stærkere end som så.

En ny rapport slår nemlig fast, at de nordlige og centrale dele af Great Barrier Reef er kommet sig hurtigere end ventet efter at have taget skade, og det indikerer, at revet kan “overleve, hvis det får chancen,” lyder det nu.

Advarsel om giftstoffer i å kom fra lystfisker, mens kommunen var tavs

Da Rasmus Trustrup og hans kæreste flyttede til Lejre få meter fra Lavringe Å i slutningen af sidste år, var det med et stort ønske om, at deres børn skulle vokse op med at bade og fiske i åen.

Men i stedet er åen nu blevet arnested for en masse bekymringer for børnefamilien.

Vandløbet indeholder nemlig ifølge Miljøministeriet en for høj koncentration af det skadelige fluorstof PFAS.

Derfor er badeture og fiskeri i åen for Rasmus Trustrup og familien nu indstillet.

- Jeg er opvokset ved siden af en å, og jeg ledte efter et hus, der også lå op ad en å, så min søn også kunne opleve det. Men det kan han ikke, som det ser ud lige nu, og det er jeg rigtig ærgerlig over, siger den 34-årige far.

Filtrerer drikkevandet

Det er ikke kun i åen, der er blevet konstateret PFAS-forurening. Familien får deres drikkevand fra vandværket Kyndeløse Strand, hvor der også blev opdaget små mængder PFAS i foråret.

Familien er derfor begyndt at bruge en særlig kulfilterkande, der filtrerer deres drikkevand.

- Det er et forsigtighedsprincip, forklarer Rasmus Trustrup.

Fortsætter amning

Børnefamiliens bekymring for PFAS involverer også familiens yngste medlem, sønnen på otte måneder, der stadig bliver ammet.

Det har tidligere været fremme, at der ifølge flere eksperter kan være en risiko for at amme et barn, hvis kvinden har været udsat for PFAS-påvirkning. Imidlertid gav Sundsstyrelsen udtryk for i en pjece i februar, at der ikke er grund til bekymring.

Rasmus Trustrup erkender blankt, at som en småbørnsfamilie, der er i gang med at renovere et hus, har der ikke været tid til at undersøge til bunds, hvilke risici der er forbundet med PFAS-påvirkning. Derfor lever familien i ”lykkelig uvidenhed” omkring, hvilke konsekvenser det eventuelt kan have.

- Vi har ikke tid til at tage sådan en kamp. Hvis vi vidste, at der var meget PFAS i drikkevandet, og vi havde drukket det, så havde piben en anden lyd, siger han.

Lystfisker fortalte om forurening

Selvom Miljøministeriet i februar kunne konstatere, at PFAS-niveauet i Lavringe Å var overskredet, fik Rasmus Trustrup ikke besked om det af kommunen. Han fandt ud af det gennem lystfiskermiljøet i Lejre, da han havde en fisk på krogen i åen og blev rådet til ikke at spise den af en anden lystfisker.

Det undrer Rasmus Trustrup, at kommunen hverken har givet borgerne besked om PFAS i drikkevandet eller i åen.

- Jeg forstår ikke, hvorfor vi ikke har fået information om, hvorfor der ikke er igangsat undersøgelse, siger han.

Derudover vil han gerne have afdækket, hvor høj koncentrationen er i åen, og hvorvidt den udgør en risiko.

Lav PFAS-forurening

På Miljøministeriets hjemmeside fremgår det, at det er op til Lejre Kommune og Region Sjælland at anvende resultaterne om det forhøjede PFAS-niveau til forureningsbekæmpelse.

Lejre Kommune skriver i en mail til TV 2, at koncentrationerne af PFAS i Lavringe Å er meget lave.

- Der er tale om så lave koncentrationer, at det næsten ikke kan måles. De er kun lige over grænseværdien, og vi vurderer ikke, at de udgør risiko for hverken mennesker eller dyr. Derfor har vi heller ikke udsendt generel information om forekomsten af PFAS på nuværende tidspunkt, siger Peter Østerbye, centerchef for Teknik & Miljø i Lejre Kommune, i en skriftlig udtalelse.

Grænseværdien for PFAS i vandløb ligger på 9,1 mikrogram per liter. Fundene i Lavringe Å varierede mellem 10 og 20 mikrogram per liter, skrev Miljøministeriet i februar.

Lejre Kommune har ligeledes vurderet, at mængderne i drikkevandet heller ikke er sundhedsskadelige. Generelt skriver kommunen, at borgerne ikke har grund til bekymring, og derfor har kommunen heller ikke kommunikeret heromkring.

Men det er ikke godt nok, mener Rasmus Trustrup.

- Jeg vil gerne vide, hvordan kommunen har konkluderet, at der ikke er grund til bekymring, når ministeriet har fundet PFAS-forurening over grænseniveauet. Hvis ungerne bader i åen hvert år, så vil jeg da gerne vide, om kommunen har testet ordentligt, og om de kender niveauet for, hvornår det er skadeligt, siger han.

Ukendt forureningskilde

Desuden henviser kommunen til et referat fra et udvalgsmøde i Teknik & Miljø fra maj. Her fremgår det blandt andet, at det er uklart, hvilken kilde der kan have bidraget til PFAS-indholdet.

Miljøministeriet skrev i februar på sin hjemmeside, at vandløbet var blevet undersøgt, da det var enten en nuværende eller tidligere brandøvelsesplads. PFAS findes blandt andet i brandskum.

Lejre Kommune har ingen kendskab til, at Lavringe Å skulle være en tidligere brandøvelsesplads.

Amerikansk basketstjerne idømt ni års fængsel i Rusland

En russisk domstol har i dag fundet den amerikanske basketball-stjerne Brittney Griner skyldig i ulovlig besiddelse af hash og smugling og idømt hende ni års fængsel i en straffekoloni.

Præsident Joe Biden kalder i en kommentar dommen for "uacceptabel" og opfordrer til, at hun løslades omgående.

Anholdt kort før invasionen af Ukraine

Den dobbelte OL-guldvinder blev anholdt i Moskvas Sheremetyevo-lufthavn 17. februar - blot en uge før Ruslands invasion af Ukraine begyndte - og hendes sag opfattes som politisk pression mod USA.

- Jeg ved, at alle bliver ved med at tale om politisk pant og politik, men jeg håber, det vil ligge fjernt fra denne retssal, sagde Brittney Griner i retten tidligere i dag, ifølge Reuters.

Erkender besiddelse af hash

Den 31-årige basketstjerne har erkendt, at hun har medbragt patroner til e-cigaretter, der var infuseret med cannabis-olie, som er ulovlig i Rusland, men siger, at det var "en oprigtig fejl", som hun undskylder.

Det har domstolen i Moskva dog tilsidesat og siger i sin afgørelse, at hun "bevidst" bragte narkotika ind i Rusland med kriminelle hensigter, skriver Reuters.

På grund af tilståelsen var det ventet, at retten vil finde Brittney Griner skyldig, og derfor foreslog præsident Biden allerede i sidste uge at frigive den russiske våbenhandler Viktor Bout mod at Rusland løslader basketstjernen og anden amerikaner - Paul Whelan - der også sidder fanget i Rusland anklaget for spionage.

'Gør ikke ende på mit liv'

Ved dagens retsmøde brød Brittney Griner sammen i gråd, da hun tryglede dommeren om at være hende nådig.

- Jeg har lavet en oprigtig fejl og jeg håber, at din afgørelse ikke bliver enden på mit liv, sagde hun.

I en første kommentar til dommen siger Griners forsvarsadvokater til Reuters, at de er "meget skuffede" og vil appellere dommen.

Det er tæt på umuligt at undgå produkter med PFAS, siger Forbrugerrådet

De skadelige PFAS-stoffer – også kaldet fluorstoffer – er her, der og alle vegne.

I vores overtøj, maling, møbler og tandtråd – men også i hele miljøet generelt.

Derfor er det ifølge Forbrugerrådet Tænk meget svært helt at undgå indtagelse af PFAS i vores dagligdag.

- Som forbruger skal du virkelig se dig godt for, hvis du helt vil undgå PFAS i produkter, du køber, siger Stine Müller, projektleder i Forbrugerrådet Tænk.

Og når det kommer til fødevarer og drikkevand, er det stort set umuligt at vide, fordi stofferne her kommer fra miljøet, hvor PFAS findes i jorden og i grundvandet og kan ophobes gennem fødekæden.

- I fødevarer tilsættes PFAS jo ikke bevidst af producenten, og derfor ved producenten ikke nødvendigvis, om fødevaren indeholder PFAS.

Det samme gælder i drikkevandet – et område, der ifølge Danske Vandværker langtfra er fuldt overblik over.

Kun få PFAS-stoffer er forbudte

Debatten om PFAS-forurening er i denne uge igen blusset op, efter at flere forskere har kritiseret Sundhedsstyrelsens anbefalinger til gravide og ammende, som har været særligt udsat for PFAS.

Uenigheden handler om, at Sundhedsstyrelsen ikke tydeligt nok nævner, at PFAS overføres fra mor til barn under graviditeten og under amning.

Men selvom man ikke har været særligt udsat for PFAS, har du og alle andre danskere ifølge førende forskere med al sandsynlighed en vis ophobning af PFAS i kroppen.

Hvis du ønsker så vidt muligt at undgå PFAS i dagligdagen, er der ifølge Forbrugerrådet Tænk flere muligheder.

Først og fremmest lyder rådet fra Stine Müller, at man som forbruger skal være særligt opmærksom på følgende typer varer:

Flere af de mere kendte PFAS-stoffer såsom PFOS og PFOA er blevet forbudte, men da der findes flere tusinde PFAS-stoffer med lignende egenskaber, bliver der fortsat produceret en lang række produkter med PFAS.

- De andre PFAS-stoffer kan også være problematiske, og det gælder for dem alle, at de spredes og bliver i miljøet. Det er i sig selv meget bekymrende. Så kan det godt være, at der for nogle af stofferne er ting omkring sundhedsrisiko, vi ikke ved alt om – men det er rigeligt, at vi ved, at de ikke nedbrydes, siger Stine Müller.

Producenter har ikke pligt til at oplyse om PFAS

Der er ifølge Stine Müller en række producenter, som allerede er gået bort fra at bruge PFAS i deres produkter. Det gælder blandt andet inden for imprægnering og tøj, hvor man skal gå efter mærkninger som "fri for fluorstoffer” eller "PFC-fri".

Inden for kosmetik kan man desuden gå efter Svanemærket, som er garant for PFAS-frie produkter.

Alligevel skal man som forbruger se sig mere end almindeligt godt for, lyder det fra Stine Müller. For producenterne har ikke pligt til at oplyse om PFAS-stoffer i deres produkter.

- Det kræver en meget høj grad af bevidsthed, og det kræver, at man tager fat i virksomheder og spørger dem – eller styrer helt uden om produktgrupperne såsom tandtråd, fordi du ikke kan vide det. Man skal være virkeligt, virkeligt bevidst, siger hun.

Tyske Lufthansa indkasserer første overskud siden 2019

Det tyske luftfartsselskab Lufthansa har i andet kvartal registreret sit første overskud siden 2019 og dermed også siden coronapandemiens start.

Det oplyser selskabet i forbindelse med sit halvårsregnskab torsdag morgen.

Der var nok ikke nogen, der troede på, at denne udvikling havde været mulig i begyndelsen af året

Lufthansas regnskab

Overskuddet lander i perioden på knap to milliarder kroner. Til sammenligning havde selskabet et underskud på 5,6 milliarder kroner i samme kvartal sidste år.

Det betyder også, at man har været i stand til at reducere en stor del af underskuddet fra første kvartal i år. For de første seks måneder lyder det samlede underskud på 2,4 milliarder kroner.

Rejsesult hjælper Lufthansa

Luftfartsbranchen har været hårdt medtaget af pandemien, der i lange periode har efterladt lufthavne øde verden over.

Men en utrolig sult efter at komme ud og rejse mellem april og juni har altså for alvor hjulpet Lufthansa på vingerne igen.

- Efterspørgslen efter flyrejser steg markant i løbet af det første halvår af 2022. Det skete senere end ventet, men det skete også hurtigere, da det så tog fart, skriver selskabet i regnskabet.

- Der var nok ikke nogen, der troede på, at denne udvikling havde været mulig i begyndelsen af året, hvor omikronvarianten spredte sig hurtigt. Men det viser tydeligt, at folk efter mere end to år med pandemien ønsker at rejse igen, skriver selskabet i regnskabet.

Mere end 29 millioner passagerer fløj med Lufthansa i andet kvartal. Selv om det er svært at sammenligne, så er det fire gange så mange, som gjorde det i samme kvartal sidste år.

Der er dog fortsat et stykke op til aktiviteten inden corona. Her havde man cirka 15 millioner flere passagerer i andet kvartal.

Fields-offer rasede mod myndighederne – nu får hun opbakning

Kan man selv være et offer, hvis man har begået noget så grusomt som at tage andre menneskers liv?

Det mener Anja Rune, der selv blev skudt i Fields 3. juli. I en dokumentar fortæller hun til TV 2 Lorry, at hun ikke er sur på gerningsmanden, efter at det er kommet frem, at den sigtede i sagen er kendt af psykiatrien.

- Han er lige så meget et offer. Selvfølgelig skulle han ikke have skudt folk, men han er syg. Han skulle have haft hjælp, siger hun.

Nu bakkes hun op af flere organisationer, der har set TV 2 Lorrys dækning af lange ventetider og mangelfuld behandling i psykiatrien.

- Jeg synes, det er beskæmmende, og jeg synes ikke, vi kan være det bekendt i et velfærdssamfund som det danske, siger Jane Alrø Sørensen, der er generalsekretær i Bedre Psykiatri.

Ingen lytter

Også SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed mærker konsekvenserne af en udsultet psykiatri, forklarer formanden, Mia Kristina Hansen.

- Jeg oplever – specielt efter den tragiske hændelse i Fields – at der er pårørende, der ringer og fortæller, at det er svært at komme igennem systemet. De venter meget lang tid, prøver at råbe op, men der er ikke nogen, der lytter. Man bliver afvist med, at det er ikke her, de skal søge hjælp, de skal gå et andet sted hen.

Pårørende ringer og fortæller, at det er svært at komme igennem systemet

Mia Kristina Hansen, formand, SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed

Sagen om mangelfuld behandling i psykiatrien aktualiseres her en måned efter Fields-drabene, hvor den formodede gerningsmand var kendt af psykiatrien.

Vi kender ikke vedkommendes tilknytning til psykiatrien. Men for mange psykiatriske patienter er det en ørkenvandring ind og ud af behandlingssystemet.

- Cirka hver fjerde patient – det varierer en lille smule fra region til region – er genindlagt igen inden for 30 dage. For mig er det et klokkeklart eksempel på, at man ikke er færdigbehandlet; man er ikke klar til at blive udskrevet, mener Jane Alrø Sørensen.

Psykiatrisk behandling tager tid. Tid, som der ikke er til rådighed med den store stigning i henvisning af patienter fra praktiserende læger. Men patienter og det psykiatriske system er også ofte et dårligt match. Den oplevelse sidder formanden for SIND i hvert fald tilbage med.

- Vi oplever, det er et system, hvor man skal passe ind i nogle kasser og nogle bestemte behandlingsforløb. Nogle gange får mennesker at vide, de ikke profiterer af behandlingen, og derfor afsluttes den.

Politisk opbakning til ambitiøs plan

Manglen på ressourcer i psykiatrien har været et varmt politisk emne i årevis. Nu er der måske lys forude.

Der er en masse syge mennesker, der har brug for hjælp

Anja Rune, bygningsmaler, Greve

I januar i år udgav Sundhedsstyrelsen et fagligt oplæg til en tiårsplan, som blandt andet lægger op til en markant styrket indsats målrettet mennesker med psykiske lidelser. Noget, som politikerne på Christiansborg skal drøfte.

- Jeg oplever bred enighed fra højre til venstre om, at vi skal have forhandlet en ambitiøs tiårsplan for psykiatrien. Sådan at vi faktisk får skabt en psykiatri, som patienterne får det bedre af at være i kontakt med, siger generalsekretæren i Bedre Psykiatri, Jane Alrø Sørensen.

Hvis der skal komme noget positivt ud af skyderiet i Fields, så håber Anja Rune, at der bliver tilført flere midler til psykiatrien.

- Vi kan ikke gøre det om, men vi kan forhåbentlig gøre det bedre og undgå lignende episoder i fremtiden. Det er også derfor, jeg gerne vil fortælle min historie. Der er en masse syge mennesker, der har brug for hjælp, siger hun.

Du kan i øvrigt se dokumentaren om Anja, der blev skudt i Fields, herunder.

Disse otte kommuner har alle haft forhøjede PFAS-niveauer i drikkevandet siden sommer

I 17 sager har Styrelsen for Patientsikkerhed rådgivet danske kommuner i sager med fund af PFAS i drikkevandet siden sidste sommer.

Det oplyser styrelsen til TV 2.

Sagerne, som alle er blevet indberettet siden 8. juni 2021, fordeler sig på de følgende otte kommuner:

Dragør Kommune Fanø Kommune Greve Kommune Hedensted Kommune Horsens Kommune Høje-Taastrup Kommune Lejre Kommune Syddjurs Kommune

Indberetningerne er opdelt efter, om det er et vandværk, der har målt forhøjede PFAS-værdier, eller om målingen er foretaget på ejendomme med egen vandforsyning, for eksempel på gårdejendomme.

Hold musen hen over den pågældende kommune på kortet for at se, hvilken sag der er tale om.

1. januar trådte en skærpelse af grænseværdien for fire udvalgte PFAS-stoffer i grundvand i kraft. Grænseværdien blev af Miljøstyrelsen fastsat til at være 2,0 nanogram per liter.

Kommunerne har pligt til at indberette til Styrelsen for Patientsikkerhed, når de opdager et forhøjet niveau af giftstofferne i vandprøver fra vandværker. Det skyldes, at drikkevandet i så fald kan være sundhedsskadeligt.

Styrelsen for Patientsikkerhed rådgiver ifølge styrelsen selv ikke den pågældende kommune i forhold til de miljømæssige aspekter ved PFAS-fundet. I stedet fungerer styrelsen som en slags validering af sundhedsrisikoen ved forhøjede PFAS-niveauer ved at sikre, at vandprøverne er valide nok.

Herefter får kommunen "at vide, at den skal bringe det i orden hurtigst muligt", oplyser styrelsen.

Viser ikke det nuværende billede

I alt har otte kommuner fået den besked fra Styrelsen for Patientsikkerhed siden juni sidste år.

Men ifølge brancheforeningen Danske Vandværkers direktør, Susan Münster, er opgørelsen fra det seneste år ikke retvisende for, hvordan det står til med drikkevandskvaliteten på de danske vandværker på nuværende tidspunkt.

Det her er ikke vandværkernes skyld. Det er nogle andre, der har lavet udledningerne

Susan Münster, direktør i Danske Vandværker

Hun frygter, at tallene kun viser "toppen af isbjerget".

- Fordi grænseværdierne for PFAS er skærpet siden årsskiftet, er vi nødt til at vente på, at vandværkerne rundt omkring får foretaget de her tests. Og fordi alle vandværker endnu ikke har været igennem et analyseforløb, vil der være et mørketal, siger hun til TV 2.

Hvor ofte et vandværk skal foretage tests for PFAS, afhænger af værkets størrelse og kapacitet. Kun hvis der er mistanke om et forhøjet niveau af giftstofferne i området, kan myndighederne pålægge vandværket at udføre yderligere tests.

Herefter skal analysevirksomheden desuden have tid til at analysere prøverne, hvorefter resultatet skal forelægges. I Danske Vandværker efterspørger man derfor et større og mere retvisende overblik over, hvor i Danmark der aktuelt er PFAS henne.

- Det her er ikke vandværkernes skyld. Det er nogle andre, der har lavet udledningerne af PFAS. Derfor er det myndighederne, der nu skal træde i karakter, siger Susan Münster.

Miljøminister Lea Wermelin (S) anerkendte tirsdag, at der er behov for at optimere testindsatsen på landets vandværker:

- Vi skal have styr på, hvilke områder der er forurenet, og derfor skal vi i fællesskab med vandværkerne se på, hvordan vi får ekstra tempo på processen, sagde ministeren til TV 2.

Betragtede sager som løst

I kommunerne er de fleste sager siden blevet lukket igen.

Det skyldes, at man relativt hurtigt kan sikre rensningen af vandet ved at skrue ned for boringerne med forhøjede PFAS-værdier eller ganske enkelt lukke dem og finde andre steder at bore.

Det har man for eksempel gjort i Høje-Taastrup Kommune. Her betragter man nu alle otte PFAS-sager fra det seneste år som værende løst. Så sent som tirsdag i denne uge blev den sidste af de berørte boringer lukket ned, oplyser kommunens natur- og miljøchef, Arne Schøller Larsen, til TV 2.

I Lejre Kommune opdagede man i foråret små mængder PFAS i drikkevandet fra værket Kyndeløse Strand.

På nuværende tidspunkt oplyser kommunen, at man fortsat ikke er lykkedes med at opspore, hvor PFAS-stofferne er kommet fra, men at man i samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed har slået fast, at mængderne ikke er sundhedsskadelige.

Også Greve Kommune målte ved det lokale Tune Vandværk sidste sommer en samlet sum af PFAS-stoffer på 2,7 nanogram per liter - altså også en smule over den fastsatte grænseværdi.

Giftstofferne blev fundet i to "spritnye" boringer, skrev kommunen dengang i en pressemeddelelse. De to boringer blev lukket ned igen, og sagen betragtes nu som løst, oplyser Greve Kommune til TV 2. Nu "leder man efter nye boringer", så kommunens vandforsyning igen kan dække efterspørgslen.

Esbjerg Kommune varetager miljøopgaven for Fanø Kommune. På Fanø har man konstateret PFAS i drikkevandet, som Esbjerg Kommune altså har varetaget for øen. Fra Esbjerg Kommunes side oplyser man, at der fortsat arbejdes på to mulige løsninger for at få bugt med de let forhøjede PFAS-værdier på Fanø; en midlertidig løsning med rensning eller en permanent løsning, hvor man finder nye boringer. Det er altså ikke i Esbjerg Kommune, at der er konstateret PFAS i drikkevandet.

I Horsens Kommune oplyser Tommy Krogh Abrahamsen til TV 2, at det lokale Torsted Vandværk i februar målte en let forhøjet værdi af de fire PFAS-stoffer. Efter kommunens henvendelse til Styrelsen for Patientsikkerhed blev drikkevandet fra Torsted igen testet i marts, og her var niveauet igen under grænseværdien. Horsens Kommune opererer dog med en "skærpet observation" af det pågældende vandværk og følger sagen tæt, lyder det.

Hedensted Kommune har indberettet vandværket Dortheas Vandværk og oplyser, at de pågældende boringer med forhøjede PFAS-værdier nu er lukkede.

I Syddjurs Kommune har de to ejendomme i sagen fået en advarsel om, at vedvarende indtag af vand med overskredne værdier kan være sundhedsskadeligt. Det oplyser kommunen til TV 2.

Dragør Kommune betragter sagen om de to vandværker som lukket.