Næsten hver tredje teenager cykler fuld og mister styringen

En stor del af landets teenagere kører dagligt på cykel. Det er godt for deres helbred og godt for miljøet.

Men mange teenagere kører også cykel, når de er fulde. Og det er et problem, vurderer både Rådet for Sikker Trafik og Traumecenteret på Rigshospitalet.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

I en undersøgelse foretaget af Rådet for Sikker Trafik og analyseinstituttet Wilke svarer 30 procent af unge i alderen 16 til 19 år, at de én eller flere gange inden for de seneste år har kørt på cykel, selv om de var så fulde, at de havde svært ved at styre deres cykel.

Det får Rådet for Sikker Trafik til at lancere en ny kampagne med fokus på, at det er farligt at cykle fuld.

Risikerer kraniebrud eller blødninger i hjernen

Kampagnen er målrettet de unge cyklister i alderen 16 til 19.

- Vi er godt klar over, at vi ikke får alle unge til at stille cyklen, når de har drukket alkohol. Men vi vil gerne stoppe dem, som er mest fulde, udtaler Morten Wehner, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik, i pressemeddelelsen.

Det kan føre til alvorlige skader, når unge cyklister kører, mens de er berusede, fortsætter han.

På Traumecenteret på Rigshospitalet kender personalet kun alt for godt til konsekvenserne for de unge fulde cyklister.

- De risikerer at få svære skader, som for eksempel kraniebrud eller blødninger i hjernen, der kan koste dem førlighed eller i værste tilfælde livet. De kan få indre blødninger, der også kan være livstruende og kræve akut operation, siger Emilie Øberg fra traumecentret i pressemeddelelsen.

De unge skal hjælpe hinanden

Rådet for Sikker Trafik vil med kampagnen prøve at appellere til de unge. De bør hjælpe hinanden ved at sige fra over for venner og veninder, hvis de vil cykle fulde, påpeger Karina Petersen, vicedirektør i Rådet for Sikker Trafik.

- Vi håber på, at vi kan få de unge til at hjælpe hinanden med at lade være med at cykle hjem fra byen beruset, siger hun til Ritzau.

Det kan Karina Petersen ikke undgås, at der kan være en vis usikkerhed i, om undersøgelsens resultat er fuldstændig repræsentativ for aldersgruppen.

De unge har nemlig skulle svare specifikt på, om de har cyklet fulde og på grund af alkoholen har slingret eller været ved at køre galt.

- Undersøgelsen har jo været på baggrund af feltrapporteret adfærd. Det er på baggrund af de unges egen fortolkning af egen adfærd. Derfor er der en mulighed for, at det svinger til den ene eller den anden side, siger hun.

Den nye kampagne vil køre fra 28. november til 18. december.

Sørgende i Shanghai fortsætter coronaprotester efter dødsbrand

Strenge coronarestriktioner fører fortsat til vrede flere steder i Kina.

Tidligt søndag lokal tid ulmer utilfredsheden i Kinas største by, Shanghai, hvor folk har samlet sig.

Også i flere andre byer er der modstand mod restriktionerne.

Det var en dødelig brand i et bygningskompleks, som fredag startede en bølge af vrede over landets coronahåndtering både på sociale medier og i gaderne. Den vrede lader til at være fortsat i weekenden.

Branden fandt sted i provinshovedstaden Ürümqi i den vestlige Xinjiang-provins. Fra brugere på sociale medier lyder der beskyldninger om, at de døde ikke kunne slippe væk på grund af en nedlukning i bygningen, som brændte. Det afviser byens myndigheder.

Mindeceremoni udviklede sig

I Shanghai mødtes borgere lørdag aften for at mindes de døde i Ürümqi.

Det udviklede sig tidligt søndag til en protest.

- Ophæv nedlukningen i Ürümqi, ophæv nedlukningen i Xinjiang, ophæv nedlukningen i hele Kina, råbte en folkemængde i videoer, der deles på sociale medier.

På et tidspunkt råbte en større gruppe:

- Ned med Kinas Kommunistiske Parti, ned med Xi Jinping, befri Ürümqi, fremgår det af videoer og vidneudsagn.

Åbne protester mod Kinas regering er sjældne.

En større gruppe politibetjente så på og forsøgte nogle gange at opløse folkemængden.

Restriktioner siden august

Der har været omfattende restriktioner i Ürumqi siden først i august.

Restriktionerne har tvunget mange af regionens 25 millioner indbyggere til at blive i deres hjem de seneste tre måneder.

Det har efterladt nogle indbyggere med dårlig adgang til fødevarer og andre nødvendigheder, eksempelvis hygiejneprodukter og medicin.

Kina er den sidste større økonomi, der holder fast i en nultolerancepolitik over for coronavirus.

Kina er for tiden inde i en ny coronabølge. Tallene er lave set i et globalt lys, men har alligevel fået myndighederne til at skride ind flere steder med restriktioner.

I Beijing har der også været mindre protester og borgere, som har konfronteret myndighedspersoner.

I en video delt med Reuters kan man lørdag se borgere gå rundt på en parkeringsplads i Beijing.

- Stop nedlukningen!, råber de.

Nyhedsbureauet AP skriver, at protesterne flere steder ikke umiddelbart kunne bekræftes.

Der er noget uvished om størrelsen på demonstrationen i Shanghai.

DR-korrespondent Philip Róin skriver på Twitter, at der var omkring 500-1000 mennesker ved mindehøjtideligheden. AP melder om omkring 300 demonstranter.

Store protester i Kina: – Bægeret flyder over, siger korrespondent

Fredag gik kinesere på gaden efter en brand i byen Urumqi i den kinesiske Xinjiang-provins.

Protesterne er opstået i kølvandet på, at ti mennesker har mistet livet i branden, som opstod i et bygningskompleks.

Og det er blevet dråben efter lang tids frustration for mange kinesere, fortæller TV 2s Asien-korrespondent, Christina Boutrup.

- Det har fået bægeret til at flyde over, fordi mange mener, det er fuldstændig meningsløst, at flere mennesker har mistet livet, simpelthen fordi brandvæsenet ikke kunne komme ind til bygningen, siger hun.

Barrikaderet boligkomplekser og låst dem udefra

En stor del af Xinjiang-provinsen har i tre måneder været lukket ned som følge af Kinas coronahåndtering.

Det er lidt vildt, at det lige præcis er her, hvor der er ekstrem overvågning og politicheckpoints overalt

Christina Boutrup, TV 2s Asien-korrespondent

Landet har gennem pandemien slået hårdt ned på selv mindre smitteudbrud og gennemført strenge nedlukninger, hvor man ofte har barrikaderet hele boligkomplekser og sat lås på døren udefra, så beboerne ikke har kunnet gå ud af deres dør.

- Mange af de her mennesker har siddet indespærret i tre måneder og var i forvejen presset til det yderste, fortæller Christina Boutrup og tilføjer:

- Nogle af dem mistede livet i branden, og det har altså fået sindene til at koge fuldstændig over. De kræver den her lockdown afsluttet.

Ifølge korrespondenten er det svært at vide, præcis hvor mange mennesker der fredag protesterede på gaden, men der meldes om tusindvis.

Udover protester på gaden er kineserne også kreative på internettet.

Christina Boutrup fortæller, at mennesker over hele Kina deler deres sympati med borgerne i Xinjiang-provinsen på de sociale medier ved blandt andet at bruge særlige symboler.

- Den kinesiske regering har selvfølgelig gjort alt, hvad de kan for at slå det her ned, men de kinesiske internetbrugere er meget kreative. Det vil ikke stoppe. Folk er meget utilfredse, siger Christina Boutrup.

Farligt at gå imod regeringen

Når kineserne går på gaden og protesterer, er det ikke uden risici, og Asien-korrespondenten bemærker, at protesterne foregår i Xinjiang-provinsen, som hun betegner som "det nærmeste, man kommer på en politistat".

- Det er lidt vildt, at det lige præcis er her, hvor der er ekstrem overvågning og politicheckpoints overalt, lyder det.

Af samme grund medbragte nogle af de protesterende kinesiske flag for at vise, at de ikke er imod nationen, men coronapolitikken.

- Det er alt for farligt at gå ud og se ud, som om man er imod regeringen.

Frygter at kaste landet ud i kæmpe krise

I Kina ser man i øjeblikket smittespredning med coronavirus i alle de store byer, og landet fører fortsat nultolerance over for smitteudbrud.

Spørgsmål er, om det kan fortsætte – og i så fald hvor længe.

En af årsagerne til, at folk er frustrerede i Xinjiang, er, at de mister deres levebrød, når de sidder derhjemme.

- Så kan de ikke passe deres lille bod med frugt eller deres job som bud, og så bliver de fuldstændig desperate, forklarer Christina Boutrup.

Hun peger på, at der dog ikke er noget, som tyder på, at den kinesiske regering ændrer sin politik på området.

For nylig blev den kinesiske præsident, Xi Jinping, genvalgt for en tredje periode, og under sin tale til partikongressen understregede han, at nultolerancen er den rigtige strategi for Kina.

Ifølge eksperter er det store problem for Kina, at den ældre del af befolkningen ikke er færdigvaccineret.

Desuden er sundhedssystemet i forvejen presset, og derfor skal der ikke meget til, for at det hele vælter.

- Så man er simpelthen bange for, at det kan kaste landet ud i en kæmpe krise, hvis man slipper virussen løs, siger Christina Boutrup.

Stalins hungersnød dræbte millioner – Putin beskyldes for samme taktik

Millioner af ukrainere mistede i 1932 og 1933 livet under sultkatastrofen Holodomor, der på ukrainsk betyder "udryddelse ved sult".

Denne lørdag markeres 90-året i Ukraine, og her er man ikke i tvivl: Hungersnøden var et bevidst forsøg fra sovjetlederen Josef Stalin på at sulte de ukrainske bønder ihjel.

Det afviser Rusland pure.

Men flere og flere lande fordømmer katastrofen. Næste uge ventes Tyskland at erklære Holodomor for et folkedrab.

Det viser et udkast til en udtalelse, som nyhedsbureauet AFP har set, fredag.

I teksten, der ikke er endeligt på plads, står der, at hungersnøden hører til på en "liste over umenneskelige forbrydelser begået af totalitære systemer, hvor millioner af menneskeliv er blevet tilintetgjort".

- Folk på tværs af Ukraine, ikke blot i områder med kornproduktion, blev påvirket af sult og undertrykkelse, står der.

Det vurderes i teksten, at der var tale om en politik, "som lever op til dagens historisk-politiske definition af folkedrab".

Fordømmelsen tager til

Politikken, der tales om, er en tvangskollektivisering af landbruget, som førte til, at korn og andre fødevarer blev inddraget. Millioner sultede ihjel - muligvis omkring 3,5 millioner.

Rusland hævder dog, at sult var et problem for hele Sovjetunionen og Centralasien på det tidspunkt.

Men i ugen op til Ukraines markering er fordømmelsen taget til.

Pave Frans har kaldt hungersnøden et folkedrab. I Rumæniens parlament er der vedtaget en resolution, der betegner Holodomor som en forbrydelse mod menneskeheden. Og også det irske senat har kaldt det et folkedrab.

Den nuværende konflikt i Ukraine giver fornyet frygt for, at historien vil gentage sig.

Russiske angreb på kornlagre og perioder med blokader af ukrainsk eksport via Sortehavet har ført til beskyldninger om, at Rusland bruger mad som våben.

Udryddelse med kulde

Robin Wagener fra partiet De Grønne i Tyskland beskylder Putin for at fortsætte "Stalins ondskabsfulde og ulovlige tradition".

- Endnu engang forsøger man at tage livsgrundlaget fra folk i Ukraine igennem vold og terror, siger han til den tyske avis Frankfurter Allgemeine Zeitung.

Også Alexander J. Motyl, som er professor i politologi ved Rutgers University-Newark i USA, ser paralleller fra 1930'erne til i dag.

Men han retter opmærksomheden mod den kommende vinter og de hårde russiske angreb på ukrainsk infrastruktur.

- I dag står Ukraine på kanten af at opleve et Kholodomor, en folkedrabslignende "udryddelse med kulde", som er blevet tilrettelagt af Vladimir Putin og hans håndlangere, skriver Motyl i en klumme for det amerikanske medie The Hill.

Danmark har ikke betegnet Holodomor som et folkedrab. 17 lande har betegnet Holodomor som et folkedrab, oplyser Ukraines Museum for Holodomor ifølge Kyiv Independent.

Dødelig brand får folk til at protestere over Kinas coronapolitik

En dødelig brand i et bygningskompleks i byen Urumqi i den vestlige Xinjiang-provins i Kina har fredag startet en bølge af vrede over landets coronahåndtering både på sociale medier og i gaderne.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Ti personer døde i branden torsdag, mens ni blev såret.

Protesterne er blot det seneste tegn på frustration over regeringen i Beijings strenge modsvar til coronasmitten. Også i andre byer har folk vist deres utilfredshed.

Regionens indbyggere kalder på, at coronarestriktioner bliver løftet. Restriktionerne har tvunget mange af regionens 25 millioner indbyggere til at blive i deres hjem de seneste tre måneder.

På sociale medier stiller folk spørgsmålstegn ved, om restriktionerne har vanskeliggjort redningsarbejdet i forbindelse med branden, skriver den amerikanske avis The New York Times.

På internettet har der cirkuleret videoer af menneskeskarer, der i regionshovedstaden Urumqi bevæger sig ind i en regeringsbygning, mens de råber på at "afslutte nedlukninger", skriver avisen.

Nedlukning i mere end 100 dage

Mange af videoerne er senere blevet slettet fra Kinas strengt censurerede sociale medier.

En stor del af Xinjiang-provinsens 25 millioner indbyggere har været ramt af nedlukningerne i mere end 100 dage.

Det har efterladt nogle indbyggere med dårlig adgang til fødevarer og andre nødvendigheder, eksempelvis hygiejneprodukter og medicin.

Kina er den sidste større økonomi, der holder fast i en nultolerancepolitik over for coronavirus. Her beordrer myndighederne stadigvæk lange karantæner og massetest for at stoppe nye udbrud, når de viser sig.

Mangel på slankende medicin i Norge – i Danmark bliver det også revet væk

Det er blevet fremlagt som fremtidens slankemedicin, og det er blevet kaldt årsagen til kendissen Kim Kardashians heftige vægttab.

Novo Nordisk-medicinen Ozempic er oprindeligt udviklet til diabetes-2-patienter, men har vist sig at være effektiv mod fedme.

Derfor er praktiserende læger også begyndt at udskrive medicinen på recept på apoteket til patienter, der gerne vil tabe sig, fordi medicinen nedsætter ens sult.

Men på kort tid er medicinen, der indføres med en sprøjte, blevet så populær, at der har været mangel på den i blandt andet Australien. Det er også situationen lige nu i Norge, hvor der er mangel på den, skriver NRK.

Hitter på Tiktok

Flere medier tilskriver blandt andet efterspørgslen, at medicinen på sociale medier er blevet udråbt som et mirakelmiddel mod de overflødige kilo. Blandt kendisser i Hollywood gisnes der om, at det er denne medicin, der bruges til at opnå slanke og uopnåelige kroppe.

På Tiktok har hashtagget #ozempic omkring 289 millioner visninger. Under hashtags som #ozempicjourney (ozempic-rejse, red.) deler folk videoer, hvor de stikker sig i maveskindet med en pen med medicinen og fører videodagbog over, hvor meget de taber sig uge for uge.

Men det er ikke kun i vores naboland, at efterspørgslen på fedmemidlet er stor. Herhjemme har antallet af udskrevne recepter på Ozempic på apoteket været i kraftig vækst.

Fra april til juni, der er de senest tilgængelige tal, blev der på landsplan udskrevet knap 63.000 pakker med Ozempic. I samme periode i 2019 lød det tal kun på lidt over 13.000, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

På bare tre år er der altså sket mere end en firedobling i antallet af udskrevne pakker.

Tallet er for samtlige personer både med og uden diabetes, og vi ved derfor ikke, hvor mange af dem der tager medicinen som slankemedicin.

Du kan fastholde vægttabet på de tre-fire kilo, men så skal du blive på medicinen

Bolette Friderichsen, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin

Også på danske sociale medier bliver der skrevet om Ozempic. I skrivende stund har en Facebook-gruppe for Ozempic-brugere i Danmark til vægttab 5500 medlemmer.

Lægemiddelstyrelsen oplyser til TV 2, at der ikke for nuværende er mangel på lægemidlet i Danmark.

Men hos Diabetesforeningen frygter man, at en situation som i Norge opstår herhjemme. I så fald mener man, at diabetespatienter bør have førsteret til medicinen.

- Der er nogle mennesker med diabetes, som er afhængige af medicinen, og det vil være stærkt problematisk, hvis noget af grunden til, at medicinen røg i forsyningskrise, var, at det bliver brugt til personer, som ikke har diabetes, siger Tanja Thybo, chef for Forskning og Viden i Diabetesforeningen.

Tager ofte kiloene på igen

Ozempic er effektivt til vægttab, da det nedsætter ens appetit. Det kræver dog en recept fra ens egen praktiserende læge, hvis man vil have det udskrevet til vægttabsbrug. Modsat for diabetespatienter er der heller intet tilskud, og man skal selv betale for medicinen, der koster over 1000 kroner.

Det kræver dog et BMI på over 30 eller alternativt 27, og at man samtidig har en kronisk sygdom, før man kan få medicinen. I dag har næsten 900.000 voksne danskere et BMI over 30, viser tal fra Sundhedsstyrelsen.

Formand for Dansk Selskab for Almen Medicin Bolette Friderichsen har også indtryk af, at der er praktiserende læger, som udskriver Ozempic til vægttab.

Men selvom medicinen kan ligne et nemt våben mod kiloene, bør patienten være klar over, at det ikke er et quickfix, mener Bolette Friderichsen, der også selv er praktiserende læge.

Hun siger, at man kan opnå et vægttab på tre til fire kilo alene ved brug af medicinen, men ifølge hende tager de fleste det på igen, så snart de stopper på medicinen.

- Du kan fastholde vægttabet på de tre-fire kilo, men så skal du blive på medicinen, og så bliver du en kronisk patient, siger hun.

Bolette Friderichsen peger dog på, at det i tilfælde, hvor folk har tabt sig mere end det, vil skyldes, at de også har lagt deres kost om eller trænet oveni.

- Man taber kun så mange kilo, fordi man spiser mindre, og medicinen kan hjælpe dig til ikke at føle lige så meget sult. Vil man fastholde et højere vægttab end dette, kræver det livslang slankekur, som også har bivirkninger i form af udmattelse og koncentrationsbesvær, siger hun.

Formodet pirat kræves udvist af Danmark

I begyndelsen af januar blev tre formodede pirater løsladt fra fregatten Esbern Snare i Guineabugten, hvor de blev sat på en lille båd med madpakker og brændstof nok til at nå Nigerias kyst.

En fjerde, der selv er stået frem i medier under navnet Lucky, skal i fængsel mellem et år og et år og tre måneder, mener anklagerne Marie Tullin og Jonathan Gasseholm, der fredag har procederet i Københavns Byret, hvor Lucky er tiltalt for at medvirke til skud mod danske soldater, der dermed blev udsat for fare.

Samtidig skal han ifølge anklagemyndigheden udvises af Danmark efter eventuel dom. En udvisning der skal gælde i seks år, hvis dommen er på et år eller under – eller 12 år, hvis dommen ender på at være længere end et års fængsel.

- I sagen er der ikke rejst tiltale for pirateri, men det er anklagemyndighedens opfattelse, at gruppen var på havet for at begå kriminalitet ved hjælp af våben, sagde Jonathan Gasseholm i sin procedure.

De er ikke i gang med at begå pirateri, men de er stadig pirater

Jonathan Gasseholm, anklager

Fire andre fra den formodede piratbåd blev dræbt af danske skud 24. november 2021, mens en femte muligvis druknede.

Politisk beslutning uden aftale

Esbern Snare var sendt til Guineabugten på baggrund af en folketingsbeslutning for at beskytte danske interesser og handelsskibe mod pirater, da de fik en melding om en formodet piratbåd i et område, hvor flere skibe kunne være i fare for et angreb.

Det var båden med de ni formodede pirater, og efter at have holdt øje med båden fra en helikopter i løbet af dagen, kom det henunder aftenen 24. november 2021 til en konfrontation mellem de danske styrker og de formodede pirater.

Esbern Snare opererede i internationalt farvand som følge af en folketingsbeslutning, men da de danske myndigheder ikke havde en fast aftale om, hvordan eventuelt tilfangetagne pirater skulle retsforfølges, kunne det ikke ske lokalt.

På baggrund af en beslutning fra daværende justitsminister Nick Hækkerup frafaldt man tiltalen mod tre af piraterne, idet man ikke ønskede at tage dem med retur til Danmark. Men Lucky havde mistet benet under ildkampen og havde brug for lægehjælp, som Nigeria afviste at give, og derfor blev Lucky som den eneste bragt til Danmark, hvor retssagen imod ham afvikles i Københavns Byret.

Nægter at være pirat

Lucky har selv i retten forklaret, at han ikke er pirat, og at han var ude med gruppen for at finde et specifikt skib med henblik på at pumpe noget stjålet olie ombord på skibet. Men den forklaring, mener anklagemyndigheden, skal tilsidesættes som utroværdig.

- De er ikke i gang med at begå pirateri, men de er stadig pirater, procederede anklager Jonathan Gasseholm.

Ombord på mændenes båd var der en stige, en masse automatvåben og ammunition, ligesom der var tønder med ekstra brændstof samt hjemmelavede håndgranater eller sprængstofladninger ombord.

Båden selv var en typisk hurtiggående piratbåd – og mændene ombord var iklædt en slags uniformer med røde veste, hvilket er typisk for piratgrupper i området ifølge piratekspert og seniorforsker Katja Lindskov Jacobsen fra Center for Militære Studier.

- At der er tale om pirater, understøttes af den omstændighed, at båden sejler i det mest piratfyldte område i verden, sagde Jonathan Gasseholm.

Medvirken eller ej

Overvågningsbilleder fra den danske helikopter viser en person sidde med våben på den plads, som Lucky siger, han sad på. Men der er ingen beviser for, at han har skudt mod helikopteren – hvilket han også selv nægter.

Fordi han var såret og havde brug for lægehjælp, da han blev bragt ombord på Esbern Snare, blev han heller ikke undersøgt for krudtpartikler, der kunne vise, om han havde affyret et våben. Der er heller ikke fundet DNA eller fingeraftryk på de tre automatrifler, der blev bjærget fra båden.

Alligevel er der rejst tiltale for medvirken til skuddene – selvom han ikke har trykket på en aftrækker.

- Når man er medlem af sådan en gruppe, er det en fælles aftale om, at man går på havet med henblik på at begå pirateri, procederede Jonathan Gasseholm.

- Tiltalte har sammen med de andre i båden skudt mod de danske soldater og udsat deres liv og helbred i fare.

kræver frifindelse

Forsvarer Jesper Storm Thygesen har derimod et krav om, at Lucky frifindes.

Han mener ikke, at der var tale om en konkret fare mod helikopteren – og han mener ikke, at Lucky ved sin blotte tilstedeværelse i båden medvirkede til at afgive de skud, som blev affyret af en anden.

- Det her er en sag, hvor det er let at dømme. Der er ikke mange danskere, der går op i sagen, og de fleste politikere vil gerne have den til at gå væk, sagde Jesper Storm Thygesen i sin procedure.

- Det er let at skrive en dom, hvor man udmåler en straf, der er udstået med varetægtsfængslingen. Lucky kan sendes retur til Nigeria, og så kan vi glemme alt om den her sag.

- Men det må ikke ske, procederede Jesper Storm Thygesen.

Han mener, det er fuldstændig usandsynligt, at de affyrede skud fra båden skulle kunne ramme nogen i helikopteren – ligesom han fastholder, at Lucky ikke medvirkede til nogen skud.

At der er en “tosse”, der skyder mod helikopteren, er ikke et udtryk for, at alle ombord i båden gjorde klar til kamp, mener forsvareren. Tværtimod mener han, at ved at smide det mulige piratudstyr overbord var mændene ikke længere til fare for nogen, ligesom det er hans opfattelse, at mændene forsøgte at flygte.

Vil dø i Afrika

I løbet af retssagen har Lucky sagt, at han boede i Nigeria sammen med sin hustru og to børn, da han sejlede ud inden konfrontationen med Esbern Snare.

Han har også sagt, at han er blevet lovet en protese til sit ben, som han endnu ikke har fået. Han mener, at de danske soldater tog hans ben.

Desuden har han sagt, at han vil dø, hvis han skal tilbage til Afrika.

Dommen mod Lucky afsiges på mandag klokken 14.

Svækket syrisk ægtepar sendt ud af Danmark til et land med mangel på medicin og strøm

Det er kun ganske få uger siden, at 38-årige Bilal, hans voksne søskende og forældre boede i Danmark. Men nu er der vendt op og ned på familiens liv. I dag bor de midlertidigt i en lille lejlighed i Libanon.

- Der er sand over det hele, og vi har haft problemer med insekter i madrasserne, siger Bilal og lyser med sin telefon i soveværelset, mens han viser TV 2 rundt.

Der er ikke en lampe, der virker i rummet. Der lugter jordslået i lejligheden, og der er fugtskader i loftet og revner i væggene.

Familien blev sendt fra Danmark til Libanon 1. november. De har boet i Danmark siden 2015, og inden da boede de mange år som flygtninge fra Syrien i en flygtningelejr i Libanon. Deres ansøgning om asyl blev afvist i Flygtningenævnet, og ægteparret og dets fem voksne børn skulle derfor rejse ud af landet straks.

Det var en tvangshjemsendelse, da familien ikke ville rejse fra landet frivilligt, men deres sag har endnu engang fået kritikere til at kalde den danske praksis for umenneskelig.

De bor nu i lejligheden i Libanon, som de har lånt af en bekendt, fortæller de. Bilal ønsker ikke at stå frem med sit fulde navn af hensyn til sin sikkerhed i landet, men redaktionen er bekendt med det.

I stuen står store, polstrede stole og sofaer skubbet tæt sammen med små plasticborde. I hver sin stol sidder forældrene, 78-årige Ahmad Bashir al-Bathish og hans hustru, 65-årige Khadijah Mohammad Nahouli. De er for syge til at bevæge sig uden for en dør, så der sidder de og kigger på hinanden hele dagen.

Ahmad Bashir al-Bathish lider af demens, en uklarlagt luftvejslidelse og er kognitivt svækket. Khadijah Mohammad Nahouli lider af sværeste grad af PTSD og posttraumatisk hjernerystelse, der gør hende konstant svimmel og giver hovedpine. Derudover lider hun også blandt andet af sukkersyge.

Det viser lægejournaler skrevet tidligere i år fra læger i Danmark, som TV 2 har set.

Sat af i et land i krise

Hvor længe de kan få lov til at låne lejligheden, ved de ikke. De ved heller ikke, hvordan de skal finde arbejde og selv tjene penge i landet. Så de sparer på den smule penge, de har. Derfor er køleskabet næsten tomt – der står kun en bakke æg.

I Libanon er arbejdsløsheden på 40 procent, som er Verdensbankens seneste tal fra 2020. Blandt de syriske flygtninge er tallet endnu højere. Libanon er det land i verden, der huser flest flygtninge per indbygger – det estimeres ifølge DRC (Danish Regufee Council), at hver sjette indbygger er flygtning.

Samtidig oplever landet en af de værste økonomiske kriser i verden, hvor dets valuta på to år er faldet med 90 procent i forhold til den amerikanske dollar, skriver AP. Halvdelen af den libanesiske befolkning lever under fattigdomsgrænsen og 9 ud af 10 syriske flygtninge lever i ekstrem fattigdom.

Mangel på medicin, vand og strøm

Ifølge de voksne børn har begge forældre kritisk brug for medicin. De fik medicin med fra Danmark til cirka en uge. Forældrene har den seneste tid kun fået medicin hver anden dag i stedet for hver dag, så det rækker længere.

På grund af den økonomiske krise i landet er der mangel på medicin, og ifølge familien er det derfor svært at få fat i det nødvendige.

Ahmad Bashir al-Bathish er to gange siden ankomsten til Libanon besvimet. Bilal viser billeder af sin far, der ligger bevidstløs på gulvet, bleg og med opkast ud over sig:

- Vi vidste ikke, hvad vi skulle gøre. Han begyndte at kaste op og fik hvidt skum ud af munden, siger Bilal.

I Danmark kunne Ahmad Bashir al-Bathish få behandling, men det får han ikke i Libanon. Ifølge de danske lægejournaler har flere af familiemedlemmerne behov for indlæggelse og medicin.

På grund af krisen i landet er der kun få timers strøm i lejligheden, og nogle dage er der ikke vand. Khadijah Mohammad Nahouli lider af ufrivillige vandladninger, og når der ikke er vand i lejligheden, må hun sidde længe i sin egen urin, fordi hun ikke kan få et bad.

Hjemrejsestyrelsen vil ikke kommentere på konkrete sager men oplyser, at der altid bliver taget højde for personers helbredsmæssige tilstand forud for udsendelse.

- Vi kan ikke sidde og se vores forældre dø for øjnene af os

Der er kulsort i opgangen op til lejligheden. Heller ikke her er der lamper, der virker. Familien bor i et fattigt kvarter, hvor der ofte er uro og problemer, så de tør ikke gå ud og bede om hjælp. De holder sig inden for hjemmets fire vægge alle døgnets timer. Kun Bilal går af og til ud for at købe ind.

Familien frygter tidligere oplevelser med tortur vil gentage sig i Libanon. De vil dog ikke sige præcist, hvem de er bange for i landet, da de også frygter, at det kan få konsekvenser for dem.

Familiens lægejournaler fra foråret i år bekræfter, at to af sønnerne tidligere er blevet udsat for tortur og vold. Den ene, Mustafa, rejser sig og hiver op i trøjen for at vise de store mærker, han har over sine ribben. Hans ene fingerled er skævt.

Ifølge hans lægejournal fik han lungekollaps og flere brækkede knogler efter tortur. Den anden søn blev ifølge journalen skubbet ud fra tredje sal, hvorefter han døjer med smerter i ryggen og er blevet behandlet for PTSD.

Hvad der skal ske, når medicinen og pengene løber op, ved familien ikke. Mustafa bryder ind, da der spørges til familiens planer.

- Vi kan ikke sidde og se på, at vores forældre dør for øjnene af os, når der ikke er medicin eller hjælpemidler på nogen måde. Hvis løsningen er, at vi tager den farlige tur over havet til Tyrkiet igen, så må vi gøre det, siger Mustafa, der af samme årsager som sin bror ikke ønsker at stå frem med sit efternavn.

Ifølge Dansk Flygtningehjælp kan familiens situation i Libanon virke urimelig, men tvangsudsendelsen lader til at være foregået efter reglerne. Alternativet er, at de skulle have haft opholdstilladelse i Danmark, hvilket de tilsyneladende ikke kunne få. Det siger asylchef hos Dansk Flygtningehjælp, Eva Singer:

- Ud fra en humanitær synsvinkel vil man nok synes, det er urimeligt, at de sidder i den situation. Men det er sådan, man har indrettet den danske lovgivning og praksis. Hvis man ikke synes, det er retfærdigt, så er det lovgivningen og praksis, der skal ændres.

Vækket midt om natten

Familien blev sendt ud af Danmark, mens resten af landet var ved at gøre sig klar til at gå til stemmeurnerne til folketingsvalget 1. november.

Forældrene blev ifølge familien vækket midt om natten af politiet og Hjemrejsestyrelsen på deres plejehjem i Tønder.

Hvorfor rejste I ikke bare frivilligt?

- Hvordan skal vi frivilligt kunne tage tilbage til et land, vi er flygtet fra? Hvorfor skal vi tilbage til et land, som vi er blevet udsat for tortur i? Du skal ikke glemme, at vi stadig er truet af de grupper i Libanon, siger Bilal.

Fordi de ikke rejste frivilligt, førte embedsmænd fra Hjemrejsestyrelsen og betjente dem til Københavns Lufthavn og satte dem på et fly mod Beirut, hovedstaden i Libanon.

De fik ifølge familien alle håndjern og bleer på. De måtte ikke sidde sammen i flyet eller kommunikere med hinanden. Forældrene var bange og forstod ikke, hvad der foregik omkring dem.

Khadijah Mohammad Nahoulis blodtryk steg, men hun blev nægtet hjælp, siger Bilal.

Haifaa Awad, forperson for Mellemfolkeligt Samvirke, har fulgt familiens sag og kalder de danske myndigheders ageren i sagen for inhuman:

- Det er ganske enkelt inhumant, at danske myndigheder hiver to ældre og stærkt sygdomssvækkede mennesker ud af sengen midt om natten på et plejehjem for at deportere dem – ovenikøbet til et land, som i forvejen er på randen af kollaps.

Hvis familien ikke lever op til reglerne for ophold i Danmark, er der vel grund til at sende dem ud af landet. Har myndighederne så ikke gjort det rigtige?

- Hvis vi lægger til grund, at sagsbehandlingen er helt efter bogen, står de danske myndigheder med en skandalesag, som bekræfter, hvor kynisk og inhuman regeringens udlændingepolitik er. Det falder os for brystet, at Danmark kan sende et svækket ægtepar fra et plejehjem direkte tilbage til et land, hvor de ikke har mulighed for at få pleje eller behandling. Parrets ret til sundhed bliver klart overtrådt i Libanon, siger Haifaa Awad.

Turde ikke forlade flyet

Da familien landede i Beirut, ville de ikke forlade flyet.

- Vi var angste for, hvor vi skulle hen, siger Bilal.

Ingen fra de danske myndigheder fulgte dem, da de forlod flyet. I lufthavnen blev de mødt af libanesiske myndigheder, der fortalte dem, at landet ikke ønskede at tage imod dem, men der var blevet betalt mange penge for, at de gjorde det alligevel, siger Bilal.

Hjemrejsestyrelsen bekræfter over for TV 2, at syv personer i samarbejde med Frontex blev udsendt fra Danmark til Libanon 1. november. Ifølge styrelsen er det ikke korrekt, at de libanesiske myndigheder har modtaget penge fra Danmark for at tage imod flygtninge.

Familien er blevet sendt til Libanon, fordi Ahmad Bashir al-Bathish ifølge de danske myndigheder har et libanesisk pas, som blev udstedt, mens familien boede i en flygtningelejr i Libanon, inden de kom til Danmark i 2015.

Det nægter familien, og Libanons ambassade i Sverige – som er den nærmeste til Danmark – afviser, at nogen af familiemedlemmerne har libanesisk statsborgerskab. Det skriver ambassaden i en mail til familien, som TV 2 er i besiddelse af.

Nordsjællands Politi vil heller ikke kommentere på konkrete sager men bekræfter, at det bistod med en udsendelse 1. november.

Politiet oplyser desuden, at der altid tages hensyn til udlændingens alder, sygdom og psykiske tilstand. Deres opgave er blandt andet at sikre, at udlændingen ikke er til fare for flysikkerheden eller sig selv.

Organisationer får rekordmange ansøgninger om julehjælp

Flere hjælpeorganisationer melder om rekordmange ansøgere til julehjælp.

Det gælder blandt andre organisationen Blå Kors Danmark, der har modtaget 12.086 ansøgninger om hjælp til julemad og gaver.

Til sammenligning modtog man sidste år ansøgninger fra 8668 familier, oplyser organisationen i en pressemeddelelse.

Mange familier er presset af stigende udgifter til fødevarer og energi, forklarer generalsekretær Christian Bjerre.

- Familiernes økonomi er presset i bund, og inflationen forværrer kun den situation.

- Nogle familier har ikke råd til madpakker til deres børn eller springer måltider over, mens andre er stoppet med at betale af på deres gæld, siger Christian Bjerre.

Mange førstegangsansøgere

En anden hjælpeorganisation, Dansk Folkehjælp, oplyste torsdag, at 18.796 familier har lagt billet ind på julehjælp fra organisationen.

Det er ifølge organisationen rekordhøjt og knap 2000 flere end sidste år.

Knap hver fjerde af ansøgerne - 23 procent - har aldrig tidligere ansøgt om julehjælp.

- Man får ikke lige så meget i supermarkedet for de samme penge, og samtidig er rådighedsbeløbet skrumpet for de fleste.

- Det skaber en desperation for, hvordan man skal komme igennem højtiden, sagde Peder Thorning, konstitueret generalsekretær i Dansk Folkehjælp, torsdag til Ritzau.

Hos Blå Kors Danmark uddeles julehjælpen til familier med hjemmeboende børn under 18 år, hvor forældrene eller forælderen er på overførselsindkomst.

Svar i december

Ansøgningsfristen var 24. november, og familierne vil i begyndelsen af december på besked om, hvorvidt de er blandt modtagerne.

Man kommer formentlig til at skuffe nogle af familierne, siger kommunikationschef og chef for CSR (Corporate Social Responsibility, red.) Thomas Røddik Korneliussen.

- Vi har stadig et håb om, at vi kan nå at samle flere penge ind til julehjælpen via private og fonde, inden vi begynder at uddele hjælpen. Men vi må nok se i øjnene, at vi ikke kan hjælpe alle, siger han til Ritzau.

Hos Blå Kors består julehjælpen af et gavekort på 500 kroner til en detailkæde samt et gavekort på 200 kroner til Blå Kors' genbrugsbutikker.

Ifølge Danmarks Statistik har de seneste måneder budt på de højeste stigninger i forbrugerprisindekset siden 1982.

Priserne på især fødevarer og energi er skudt i vejret, blandt andet som følge af krigen i Ukraine.

Kina slår smitterekord og lukker ned – tålmodigheden er på bristepunktet, siger professor

Mens store dele af verden følger med i fodbold-VM og i vidt omfang lever livet, som var det før 2020, så er det en anden sag i Kina.

Onsdag registrerede landet det højeste smittetal siden coronapandemiens begyndelse med 31.444 smittetilfælde, skriver nyhedsbureauet Reuters.

I et land med en befolkning på 1,4 milliarder, lyder det måske ikke af meget. Ikke desto mindre er de kinesiske myndigheder ved at indføre omfattende nedlukninger, restriktioner og massetestning endnu engang.

Tålmodigheden er på bristepunktet.

Kjeld Erik Brødsgaard, professor, CBS En femtedel af økonomien er lukket ned

Modsat flere tidligere smitteudbrud er den nuværende smittespredning ikke begrænset til enkelte storbyer, men er i stedet spredt over hele landet.

Ifølge avisen South China Morning Post er omtrent en femtedel af hele Kinas bruttonationalprodukt nu omfattet af de igangværende nedlukninger.

En påvirkning af økonomien, der ifølge avisen kan sammenlignes med nedlukningen af Shanghai i april og maj. Her blev byen med 26 millioner indbyggere lukket ned i to måneder efter ønske fra styret i Beijing.

Og de negative økonomiske konsekvenser betyder, at præsident Xi Jinping og Kommunistpartiet nu må indse, at man med sikkerhed ikke når landets ambitiøse vækstmål for 2022 på 5,5 procent af bruttonationalproduktet.

Det siger professor ved Institut for International Økonomi, Politik og Business på CBS Kjeld Erik Brødsgaard.

- Tålmodigheden er på bristepunktet. Det er et reelt problem, hvis det viser sig, at coronahåndteringen rammer økonomien konsekvent. Så går det for alvor ud over tilliden til styret, siger Kjeld Erik Brødsgaard, der har Kina som sit fokusområde, til TV 2.

Den japanske finansinstitution Nomura har tidligere nedskaleret sin forventning til den kinesiske vækst til blot 2,8 procentpoint.

Ovenpå nyheden om de rekordhøje smittetal faldt det kinesiske aktieindeks torsdag efter at have været på vej mod et to måneders højdepunkt, skriver finansmediet Bloomberg og peger på, at bekymringen over smitten overskyggede optimismen fra en ny økonomisk hjælpepakke.

Nedslidt befolkning har fået nok

Den kinesiske befolkning har gennem coronapandemien været udsat for drakoniske nedlukninger under kommunistpartiets nultolerancepolitik over for coronasmitte. For millioner af borgere har nedlukningerne været lig med indespærring i eget hjem.

Kjeld Erik Brødsgaard understreger, at den stigende vrede og utilfredshed ved hver nedlukning gør nultolerancepolitikken sværere at forsvare.

- De kan jo se på tv, hvordan det foregår til VM i fodbold og ved, at vi i Vesten kan gå uden mundbind. De vil også gerne på restaurant og bare frit kunne gå en tur i parken.

De skal spinne en historie om hvordan man fortsat gør det bedre i Kina end i Vesten. Og det bliver den helt store udfordring.

Kjeld Erik Brødsgaard, professor, CBS

Siden pandemiens udbrud har den kinesiske fortælling været, at Kina med sin meget strikse coronahåndtering var Vesten overlegen, fordi så få mennesker mistede livet, og Kina i begyndelsen kom igennem med mindre lokale nedlukninger.

Men den fortælling er for alvor blevet udfordret nu, forklarer Kjeld Erik Brødsgaard.

- Det giver et legitimitetsproblem. Kineserne spørger, hvorfor har vi ikke styr på det, når de andre har?

- Der har regeringen ikke noget svar. Det er højrisikopolitik, svarer Kjeld Erik Brødsgaard selv.

Forklaringsproblem i Beijing

I oktober på Kommunistpartiets kongres, hvor den politiske linje bliver lagt, gentog landets præsident, Xi Jinping, at man fører den rette politik, og at det sker af hensyn til at redde liv.

40 procent af de ældre over 80 år er endnu ikke færdigvaccineret. Derfor annoncerede Kinas nationale sundhedskommission i begyndelsen af november, at man vil optrappe vaccinationerne af alle personer på 80 år og derover.

Ifølge Kjeld Erik Brødsgaard er der ikke nogen anden vej for Kommunistpartiets end for alvor at bløde op for nultolerancepolitikken, mens man får vaccineret flere.

Han forventer, at ændringen er kommet tættere på, nu hvor partikongressen er overstået, og Xi Jinping har cementeret sin magt, men at det ikke ligger lige for.

- Det er en svær indrømmelse. De skal spinne en historie om, hvordan man fortsat gør det bedre i Kina end i Vesten. Og det bliver den helt store udfordring.