Et solidt flertal bestående af 62 procent af vælgere i Schweiz har ved en folkeafstemning søndag stemt for at bevare regeringens covid-19-lov.

Det viser resultatet ifølge valgmyndigheder i Schweiz.

Loven blev indført i marts for at give støtte til brancher ramt af pandemien og for at udbrede testkapaciteten.

En del af loven er en omdiskuteret regel om et coronapas, der giver adgang til barer, spisesteder og kulturtilbud i Schweiz. Det har været et krav siden 13. september.

Dette krav har medført store demonstrationer mod de restriktioner, der skal begrænse smitten i at sprede sig. Der er en vrede blandt folk, der i stigende grad føler sig presset til at blive vaccineret mod corona.

Spændingerne er kommet bag på myndighederne i det normalt så fredelige alpeland.

Har direkte demokrati

Søndag havde politiet skærpet sikkerheden omkring flere politikere, der har modtaget en bølge af fornærmelser og endda dødstrusler, skriver nyhedsbureauet AFP.

Politiet har også afspærret området omkring regeringens bygninger og parlamentet i Bern af frygt for uroligheder i kølvandet på søndagens folkeafstemning.

Schweiz har et direkte demokrati. Det betyder, at der adskillige gange om året er afstemninger om emner, der spænder fra homoægteskaber til opførelse af moskéer.

Ved søndagens afstemning skulle de schweiziske vælgere også tage stilling til to andre spørgsmål, der handler om sygeplejerskers løn og udnævnelsen af dommere.

Resultatet viser, at schweizerne støtter sygeplejerskerne, men afviser et forslag om at udpege nye dommere ved lodtrækning.

Oli Dalsgard er overlæge på Lungemedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital og er på vej ind til en patient.

- Det er alvorligt, og han er desværre i en tilstand, hvor han får svært ved at blive rask, siger han.

Manden er koblet til en iltmaske døgnet rundt, fordi han selv har svært ved at trække vejret. Sammen med et hold af sygeplejersker forsøger Oli Dalsgard at redde hans liv.

- Jeg ved godt, det er lidt ubehageligt, men vi skal have noget af alt det her slim op, siger Oli Dalsgard til manden, der har fået lagt en plastikslange ned i halsen.

Hvis det bliver værre end det her, så er der en risiko for, at der kan komme nogle rigtig ubehagelige udfordringer

Oli Dalsgard, overlæge på Lungemedicinsk Afdeling

Slimen suges ud gennem slangen, mens manden hoster.

- Du må meget gerne hoste. Så fint. Jeg suger lige en gang til.

Manden er en af de komplicerede covid-19-patienter på afdelingen, som TV 2 har besøgt i denne uge.

En afdeling som i de kommende måneder risikerer at blive så presset, at den ikke kan modtage de tids- og personalekrævende covid-19-patienter, der har behov for specialiseret lungebehandling.

- Jeg er meget bekymret for, om vi har ressourcerne og mandskabet, og om vi kan håndtere den belastning, som vi forventer, der kommer. Allerede nu er det rigtig slemt, og jeg er bekymret, fordi vinteren kun lige er begyndt, siger Oli Dalsgard.

Corona og mangel på sygeplejersker

Det er ikke kun på det lungemedicinske afsnit på Hvidovre Hospital, at sundhedsvæsenet er presset.

For der er akut mangel på sygeplejersker i hele landet, og alene i Region Hovedstaden betyder det, at der mangler 263 sengepladser på hospitalerne svarende til 4-5 procent af sengene.

Samtidig er antallet af indlagte med covid-19 steget til over 400 patienter, og Sundhedsstyrelsen meddelte i denne uge, at man er bekymret over udviklingen.

- Vi er i tæt dialog med regionerne omkring situationen på sygehusene, lød det fra styrelsen i en pressemeddelelse.

På et splitsekund var jeg nede at kysse døden

Jette Tafell, covid-19-patient

På Lungemedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital betyder presset, at mange af afdelingens sygeplejersker må arbejde over, og at der ikke altid er personale nok til udfylde vagtskemaet.

- Det er bekymrende, fordi vi lige nu er på kanten af, hvad vi kan klare. Hvis det bliver værre end det her, så er der en risiko for, at der kan komme nogle rigtig ubehagelige udfordringer. At vi ikke har plads, eller at vi skal træffe svære valg, siger Oli Dalsgard.

- Jeg vil ikke dø

Sygeplejersker og læger iklæder sig visir, mundbind, handsker og engangskitler hver gang, de skal ind på de isolerede stuer for at behandle de covid-19-syge patienter.

En tidskrævende proces på en afdeling, hvor patienterne, der både tæller familiefædre, gravide kvinder og ældre borgere, i forvejen har behov for megen omsorg og forsigtighed, der tager tid.

En af dem er en mand, der er ilde tilredt. Hans lunger er hårdt medtagede som følge af covid-19.

- Vi er jo meget bekymrede for dig, og jeg tænker også, at du også selv er bekymret, siger Oli Dalsgard, da han går ind på den isolerede stue for at tale med manden.

- Jeg vil ikke dø, siger manden.

- Nej. Så vi skal gøre det bedste, vi kan, for at hjælpe dig. Men jeg kan ikke give dig nogen garantier. Men vi skal gøre det bedste, vi kan, siger overlægen.

Sygeplejersker tager ekstravagter

For afdelingssygeplejerske Aslaug Jørgensen er det vigtigt, at patienterne trods travlheden får den pleje og behandling, de har behov for.

Men personalemanglen betyder, at hendes medarbejdere presses til det yderste.

- Jeg tror, patienterne kan mærke, at vi ikke har den samme tid, som vi plejer, siger Aslaug Jørgensen.

Med forventningen om flere covid-19-patienter i den kommende tid er hun ligesom Oli Dalsgard bekymret.

- Covid-patienter er anderledes end almindelige lungemedicinske patienter. Mange af vores covid-patienter er kritisk syge. Nogle kæmper for livet. Dem skal vi være hos i timevis nogle gange og klædt på i værnemiddeludstyr for ikke selv at blive smittet eller smitte andre patienter. Det tager tid, siger Aslaug Jørgensen.

Det betyder ifølge afdelingssygeplejersken, at hendes ansatte er ved at være udmattede.

- Mine sygeplejersker er alle fuldtidsansatte, de arbejder ekstravagter, og en 45-50-timers arbejdsuge er helt normalt. Det er svært at få familielivet til at fungere samtidig.

Overlæge: Vi gør vores bedste

71-årige Jette Tafell er en af de covid-19-patienter, som ved hjælp af personalet på Lungemedicinsk Afdeling klarede sig igennem et voldsomt indlæggelsesforløb.

- På et splitsekund var jeg nede at kysse døden. Det havde jeg aldrig regnet med, for jeg har aldrig fejlet noget.

Hun har selv oplevet travlheden på afdelingen, men er dybt taknemmelig for de læger og sygeplejersker, der reddede hendes liv:

- Jeg har fået en fantastisk behandling, siger Jette Tafell.

Selvom hverdagen for øjeblikket er under pres, forsøger Oli Dalsgard og hans personale at gøre deres arbejde så godt, de kan.

Han forsikrer, at de fortsat kan give den behandling, patienterne har behov for. Men han ved også, at flere af dem lider under den manglende tid.

- Vi må drage omsorg for dem, når vi er på stuen. Men vi kan ikke være på stuen hele tiden, så vi må gøre dem så trygge, vi overhovedet kan og fortælle, at vi kommer tilbage igen.

- Så det gør lidt ondt. Det gør det, siger Oli Dalsgard.

Den nye coronavariant Omikron er påvist hos 13 af 61 coronasmittede på to fly fra Cape Town og Johannesburg, der fredag landede i Holland.

Det oplyser den hollandske sundhedsminister, Hugo de Jonge, på en pressebriefing søndag eftermiddag.

- Det er ikke usandsynligt, at der vil komme flere tilfælde i Holland, siger ministeren ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Det her kan muligvis være toppen af isbjerget, siger han.

Hollands sundhedsstyrelse, RIVM, mener ligeledes, at der kan være flere tilfælde.

- Omikron-varianten er indtil videre identificeret i 13 af de positive test. Undersøgelsen er endnu ikke afsluttet. Den nye variant kan blive fundet i flere testprøver, meddeler RIVM.

Kan finde flere

Lørdag lød det fra styrelsen, at det er "næsten sikkert", at der var tilfælde af den nye variant blandt de smittede passagerer.

Men der skulle foretages flere test for at fastslå det med sikkerhed, lød meldingen.

De to fly fra Cape Town og Johannesburg landede fredag formiddag i Schiphol-lufthavnen ved Amsterdam. I alt var der omkring 600 passagerer med.

Passagerer og besætning måtte vente i flere timer, inden de fik lov at forlade flyene. Alle om bord blev testet for corona og holdt adskilt fra andre passagerer i lufthavnen.

De 61 personer, der er konstateret smittet med corona, er blevet pålagt at holde sig isoleret i mindst syv dage på et coronahotel, hvis de har symptomer, og fem dage, hvis de ikke har symptomer, skriver vg.no.

Bekymring for vacciner

Virusvarianten er også konstateret i Danmark, Tyskland, Belgien, Storbritannien, Tjekkiet og Italien.

Franske myndigheder siger søndag, at det formentlig bare er et spørgsmål om tid, inden den nye variant også påvises der.

Det er stadig heller ikke klart, om den nye variant giver mere alvorlige sygdomsforløb end det oprindelig virus. Det kan se ud til, at den er mere smittefarlig end de andre covid-19-varianter, der kendes.

Eksperter har også udtrykt bekymring for, at de kendte vacciner mod covid-19 måske ikke kan holde den nye variant ude.

Men heller ikke det er indtil videre fastslået med sikkerhed.

To personer er indrejst i Danmark med den nyopdagede coronavariant Omnikron.

Det bekræfter Statens Serum Institut (SSI) efter at have lavet en sekventering af PCR-prøverne fra de to rejsende.

- Vi kan nu bekræfte, at der er tale om to tilfælde er virusvarianten Omikron. Det var forventeligt, oplyser Henrik Ullum, direktør for SSI, i en pressemeddelelse.

De smittede personer var indrejsende med et fly fra Sydafrika, der fredag opdagede den nye variant.

Vil forsinke at smitten breder sig

De danske sundhedsmyndigheder har allerede kontaktet de to rejsendes nære kontakter og deres nære kontakter, og de er nu i isolation. Det skete allerede, da PCR-undersøgelser fra de smittede lørdag tydede på, at der var tale om en anden variant end Delta-varianten.

Det er endnu uvist om Omikron-varianten er mere smitsom og mere farlig end Delta-varianten, men strategien fra de danske myndigheder er at forhale tiden, før den nye variant muligvis for alvor får fodfæste i Danmark.

- Som vi formoder den vil, oplyser Henrik Ullum.

Håbet med strategien er, at flest muligt kan nå at blive vaccineret, og at vi kommer længere gennem vinteren, lyder det fra SSI.

Den nyopdagede mutation skaber dønninger i hele verden, fordi den har flere bekymrende mutationer i spike-proteinet end normalt. Det betyder, at den umiddelbart ser ud til at være mere smitsom end Delta-varianten, der ellers dominerer smitten globalt.

Der er smittede i flere europæiske lande

Det er kun to dage siden, at Sydafrika meddelte verdenssamfundet om den nye variant.

Siden er smitten allerede konstateret i flere lande, herunder Tyskland, Holland, Belgien, Australien og nu altså også Danmark.

Varianten har fået Israel til at ville forbyde alle udlændinge at komme ind i landet for at bremsen smitten. En beslutning som dog først skal godkendes af landets regering.

Sverige har opfordret alle sine statsborgere til at rejse hjem fra Sydafrika, og mange lande har indført rejserestriktioner for rejsende fra Sydafrika og flere andre lande i det sydlige Afrika.

Med nyheden om at den nye Omikron-variant er kommet til Danmark, tyer myndighederne til strategien fra sidste vinter, hvor Delta-varianten begyndte at sprede sig.

Forsinkelse. Forsinkelse. Forsinkelse.

Det kan være en påmindelse om, at vi står over for en vinter, som kan blive lang og sej

Hans Jørn Kolmos, professor

Eller med ordene fra Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet:

- Strategien er at spille defensiv fodbold, så vi kommer godt ind i vinteren og helst hen over vinteren, siger han til TV 2.

Samme budskab lyder fra Henrik Ullum, der er direktør for Statens Serum Institut.

Hvis Omikron viser sig at være mere smitsom end Delta-varianten – for det er endnu ikke fastslået – gælder det om at forsinke dens udbredelse i Danmark mest muligt.

- Det vil vi af hensyn til at få så mange som muligt vaccineret og til at få landet så langt gennem vinteren som muligt, siger direktøren.

Årsagen er, at danskerne – når vejret bliver koldere – forsamler sig indenfor, hvor virus har bedre mulighed for at sprede sig end udenfor.

Ullum: - Vi antager, at de to smittetilfælde er inddæmmet

Det er ifølge begge eksperter umuligt at forhindre Omikron-varianten i at blive den dominerende. Hvis det altså viser sig, at den er mere smitsom.

Men det er muligt at forsinke udbredelsen.

- Sidste forår var vi succesfulde med at forsinke Delta-varianten. Vi havde masser af tilfælde, som vi fik inddæmmet. Det er det samme, vi lige nu arbejder benhårdt på blandt myndighederne, siger Henrik Ullum.

Af den grund bliver personer helt ud i tredje led af en mistænkt Omikron-smittet kontaktet af smitteopsporingen og opfordret til at lade sig teste og gå i isolation.

Det betyder, at udover nære kontakter til de to smittede bliver også nære kontakter til de to smittedes nære kontakter ringet op.

Samtidig har myndighederne opfordret til, at personer, der har rejst på de to fly fra Amsterdam – som landede i Danmark 23. og 24. november – bliver testet.

Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser, at der søndag formiddag er identificeret 48 personer i andet og tredje led i forbindelse med de to smittede personer. Men det er uden de passagerer, der var ombord på de to fly.

Ifølge Henrik Ullum antager myndighederne derfor, at de to smittetilfælde er inddæmmet, siger han.

Danskerne er toptrænede

Bolden er lige nu på eksperternes banehalvdel. Over hele verden arbejder de lige nu i døgndrift på at gøre alle klogere på den nye Omikron-variant.

Er den mere smitsom? Er den farligere? Virker vaccinerne?

Ifølge Henrik Ullum har ingen varianter indtil nu for alvor kunnet konkurrere med Delta. Der er siden pandemiens start nemlig løbende kommet nye varianter, som eksperterne holder øje med.

- Det ser i det sydafrikanske foreløbigt ud til, at Omikron kan konkurrere med Delta, og det er det, der gør, at både vi både her og internationalt er meget bekymrede, siger han.

Der mangler dog stadig endegyldige svar.

Fra Hans Jørn Kolmos lyder det, at selvom Omikron skulle vise sig at være mere smitsom, så er danskerne allerede toptrænede ud i disciplinen at tackle coronavirus.

For afstand, god hygiejne og udluftning vil altid virke.

- Men det kan være en påmindelse om, at vi står over for en vinter, som kan blive lang og sej, siger han.

Fra mandag skal man kunne vise coronapas for at komme på besøg på plejehjem, og som noget nyt skal også nære pårørende vise et grønt coronapas for at komme ind og sige hej på plejehjemmet.

Det er nemlig besluttet at skærpe kravet for at inddæmme smitten, oplyser Social- og Ældreministeriet i en pressemeddelelse.

- Smitten går desværre lige nu i den forkerte retning, og situationen er alvorlig for de mennesker, der risikerer at blive alvorligt syge af covid-19.

- Derfor skal vi stå sammen og skærme mennesker, der er i særlig risiko, for at beskytte mod smitte, siger ældreminister Astrid Krag (S) i pressemeddelelsen.

Flertal imod

Der var også lagt op til, at ansatte i ældresektoren skulle bære mundbind på jobbet, men det var der et flertal imod i Folketingets Epidemiudvalg. Dermed faldt tiltaget til jorden.

I detailhandlen og en række job i den offentlige transport er det derimod vedtaget, at ansatte skal bære mundbind på arbejdet, medmindre arbejdsgiverne i stedet kræver at se coronapas.

En af de personer i Epidemiudvalget, som vendte tomlen ned, er Per Larsen, som er sundhedsordfører for Konservative.

Han argumenterede tidligere på ugen for, at coronapas måtte være tilstrækkeligt - især de mange vaccinerede blandt plejehjemsbeboere og personale taget i betragtning.

Nye regler gælder fra mandag

Kravet om, at man skal vise coronapas som besøgende, gælder flere steder på social- og ældreområdet.

Fra mandag gælder det foruden på plejehjemmene også for plejeboliger, kvindekrisecentre, midlertidige aflastningspladser, anbringelsessteder, botilbud og døgninstitutioner.

Også forsorgshjem, herberger, tilbud med misbrugsbehandling, rehabiliteringsforløb og særlige klub- og dagtilbud for personer med funktionsnedsættelse er underlagt kravet.

Ifølge Statens Serum Institut (SSI) er 96,3 procent af de danske plejehjemsbeboere færdigvaccineret mod covid-19.

I Region Hovedstaden har det første barn i den nye vaccinationsgruppe fået et stik med en coronavaccine.

Stikket blev givet klokken 09.20 på Amager Vaccinationscenter, og alle 50 tider, som regionen har lagt ud søndag til børn i alderen 5-11 år, er blevet booket.

Det oplyser Helene Døssing, der er konstitueret vicedirektør i Akutberedskabet i Region Hovedstaden.

Det er indtil videre kun børn på 10 og 11 år, der via forældrene er blevet inviteret til en vaccine. Det er dog ikke oplyst, om det var et 10- eller 11-årigt barn, der lagde arm til stikket klokken 09.20.

Statens Serum Institut har oplyst, at der fredag blev sendt 135.000 invitationer til vaccination til målgruppen. De lander i forældrenes e-Boks, og herefter er det muligt for dem at bestille tid til at få sit barn vaccineret mod coronavirus.

Billeder af popstjerner

Søndagens vaccinationer er forbeholdt de ældste børn i gruppen. I næste uge vil børn i alderen syv til ni år blive inviteret, mens børn på fem og seks år vil blive inviteret fra 6. december.

Der er 431.256 børn i aldersgruppen 5 til 11 år.

Sundhedsstyrelsen oplyser, at børnene skal have mindst en forælder med, når de bliver vaccineret.

Lørdag sagde Trine Holgersen, der er direktør for Det Nære Sundhedsvæsen i Region Sjælland, at det ville blive en speciel opgave at give de unge børn vaccinestikket.

- Vi laver et særligt børnespor på lægeovervågede vaccinationscentre i regionen, hvor der kommer til at foregå.

- Her vil der blive afsat ekstra tid til vaccinationen, og så vil der eksempelvis være billeder på væggene, så det virker børnevenligt, sagde hun blandt andet.

Billederne kan eksempelvis være af fodbold- eller popstjerner.

Vil gerne nå 70 procent

Fredag sagde Sundhedsstyrelsen, at den anbefaler at få børn i alderen 5-11 år vaccineret. Tidligere har det i Danmark alene været muligt for personer på 12 år og opefter at blive vaccineret mod coronavirus.

Styrelsen har ikke et officielt mål for, hvor stor en andel af aldersgruppen der skal vaccineres.

Vicedirektør Helene Probst har dog sagt, at det vil være godt, hvis man når 70 procent.

Coronavarianten Omikron banker på Danmarks dør, og måske er den her allerede.

To coronasmittede mistænkes for at have den særlige variant, som er under lup, da den ser ud til at kunne konkurrere med Delta-varianten, der er dominerende i Danmark.

Det siger Henrik Ullum, direktør i Statens Serum Institut (SSI).

Han pointerer, at der løbende kommer nye mutationer og nye coronavarianter, hvilket seruminstituttet følger med i.

- Det, vi har holdt meget øje med, er, hvorvidt de (mutationer og varianter, red.) har set ud til at kunne konkurrere med Delta. Det har der ikke været nogen, der har kunnet for alvor før nu.

- Det ser i det sydafrikanske foreløbigt ud til, at Omikron kan konkurrere med Delta, og det er det, der gør, at både vi og internationalt er meget bekymrede, siger han.

Meget højt antal mutationer

Omikron blev opdaget i Sydafrika tidligere på ugen, og ifølge flere virologer og danske sundhedsmyndigheder kan den give grund til bekymring.

Varianten, som Verdenssundhedsorganisationen WHO har navngivet Omikron, har et meget højt antal mutationer og frygtes derfor at være mere smitsom end deltavarianten.

Samtidig har eksperter og Statens Serum Institut udtrykt bekymring for, om vaccinen vil kunne beskytte mod virusvarianten.

I løbet af de seneste dage er Omikron fundet i flere lande over hele verden. De to mulige danske tilfælde af Omikron blev lørdag påvist hos rejsende fra Sydafrika.

48 kontakter

Søndag formiddag er der identificeret 48 kontakter i 2. og 3. led til de to personer, og herudover er der flypassagerer fra to fly, som er landet i Danmark tidligere på ugen.

Foreløbig har Storbritannien og Israel ændret deres rejsevejledninger, så en række lande i det sydlige Afrika er røde. Derudover vil Israel lukke grænserne og forbyde alle udlændinge at komme ind i landet i et forsøg på at bremse smitten.

Også Danmark indfører nye restriktioner på rejser til syv lande.

Desuden har også USA og Canada indført rejserestriktioner fra en række afrikanske lande.