Det kan blive en dyr affære, hvis man er så uheldig, at man er blevet smittet med klamydia.

Klamydiabehandlingen, man kan købe på apoteket, er lige nu meget dyrere end sædvanligt.

Kuren mod sygdommen er gået fra at koste 55 kroner til over 300 kroner, fordi flere af de danske apoteker er løbet tør for den billige klamydiakur.

Det gælder blandt andet Løve Apotek i Aarhus. Her har de bemærket de stigende priser, og de ser kunder, der forlader apoteket, efter at de har fået prisen på kuren at vide.

- De fleste betaler, men vi har oplevet, at der er kunder, som vender om og går, efter at de får prisen at vide, siger Marianne Schmidt, der ejer apoteket.

Den billige kur er udsolgt

Den anbefalede klamydiamedicin, doxycyclin, sælges under flere forskellige mærker på landets apoteker, men alt efter mærket kan prisen variere kraftigt.

Lige nu er det ikke muligt for apotekerne at skaffe den billige behandlingskur hjem, og det ærgrer Marianne Schmidt.

- Det er lang tid, vi ikke har kunnet skaffe den billige medicin. Det er træls ikke at kunne give kunderne det, der kan behandle dem, siger hun.

Flere går hjem uden medicin – men ikke i Åbyhøj

Ved Bruuns Apotek i Aarhus anslår en medarbejder, at to ud af fem kunder går ud af butikken uden klamydiamedicinen på grund af prisen.

Ved apoteket i Åbyhøj står det dog anderledes til.

- Vi oplever ikke, at der er nogen, der går uden at købe medicinen, selvom den koster 300 kroner, siger Lene Hurup, ejer af Åbyhøj Apotek.

Klamydia og corona

Ifølge Marianne Schmidt, ejeren af Løve Apotek i Aarhus, skyldes manglen på den billige klamydiamedicin blandt andet et efterslæb fra corona, hvor medicinmarkedet internationalt har været presset, og der har været problemer med forsyningskæden.

- Jeg har aldrig oplevet, at der er så mange præparater i restordre som lige nu. Det er et kæmpestort problem, siger hun.

Ejeren forsikrer, at det ikke er apotekerne, der tjener penge på de højere priser.

- Vi har ingen interesse i at sælge dyrere varer, for uanset hvad tjener vi kun 13 kroner og 46 øre på at sælge et lægemiddel. Det gør ingen forskel, om det er den til 300 eller den til 55 kroner, siger Marianne Schmidt.

Lægemiddelstyrelsen har udstedt et påbud til Uldum Apotek nær Horsens efter medieomtale om salg af Wegovy.

Det oplyser Lægemiddelstyrelsen på baggrund af en aktindsigt til Ritzau.

Berlingske har tidligere beskrevet, hvordan Uldum Apotek har udskrevet recepter på slankemidlet Wegovy til patienter, der ikke lever op til kravene.

Apoteket har gjort det i samarbejde med treated.dk. Det har Lægemiddelstyrelsen påbudt apoteket at ophøre med.

Berlingske beskrev i slutningen af maj, hvordan mediets journalist havde fået udskrevet Novo Nordisks slankemiddel Wegovy til trods for at have oplyst en historik med spiseforstyrrelse og en normal bmi.

Hun fik det udskrevet gennem en britisk hjemmeside, treated.dk, som sendte recepten videre til Uldum Apotek, og dagen efter modtog hun slankemidlet.

Medieomtale gav myndighederne et praj

- Blandt andet gennem medieomtale blev Lægemiddelstyrelsen opmærksom på Uldum Apoteks samarbejde med den udenlandsk baserede onlinevirksomhed Treated.dk om salg af lægemidlet, skriver styrelsen til Ritzau.

Styrelsen oplyser, at den har modtaget dokumentation for, at Uldum Apotek har ophørt forhandling af lægemidler til Treated via deres hjemmesider samt forsendelse af lægemidler på vegne af Treated via deres hjemmesider.

Lægemiddelstyrelsen sendte 11. maj et huskebrev ud til alle landets apoteker.

Styrelsen havde set det nødvendigt at minde apotekerne om lovgivningen vedrørende udlevering af recepter fra onlinelæger efter medieomtale af Wegovy.

Både Berlingske og Politiken har beskrevet, hvordan danskere kunne få fat i den receptpligtige medicin selv om de ikke var svært overvægtige. Blandt andet gennem udenlandske onlinelæger, som Berlingskes journalist gjorde.

Man må ikke agere grossistvirksomhed

Danske apoteker må gerne behandle recepter udskrevet af læger, der har en autorisation i et EU- eller EØS-land. Men de må ikke agere grossistvirksomhed, oplyser Lægemiddelstyrelsen.

- Efter en nærmere undersøgelse af sagen udstedte LMST (Lægemiddelstyrelsen) derpå et påbud til apoteket om at ophøre med at forhandle lægemidler til Treated via deres hjemmesider, herunder treated.dk, som grossistvirksomhed, skriver styrelsen.

Det har ikke været muligt at få yderligere afklaring om indholdet af de påbud, der er sendt til apoteket.

Styrelsen for Patientsikkerhed har tidligere oplyst, at den vil tage initiativ til drøftelser med andre relevante lande om ordination af Wegovy i midt juni.

Antallet af personer, der indløser en recept på Novo Nordisks vægttabsmiddel Wegovy, stiger fortsat i Danmark.

I april i år var der i alt 42.466 personer, der indløste en recept på Wegovy Flextouch, som bruges til vægttab og -kontrol.

Det viser nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

Væksten aftager

Måneden inden indløste knap 38.000 personer en recept på slankemedicinen. Det er en stigning på cirka 13 procent fra måneden forinden.

Fra februar til marts steg antallet af brugere med 49 procent. Så stigningen i Wegovy aftager.

- Vi har nok ikke set toppen endnu, men det kunne godt være et tegn på, at stigningen bliver mindre markant fremover, siger Mette Keis Jepsen, afdelingschef i styrelsen, i en skriftlig kommentar.

Afventer tal for maj

Men det er bestemt ikke dårligt nyt for Novo, at stigningen aftager.

Det siger senioranalytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen.

- Der er færre arbejdsdage i april end i marts. Blandt andet på grund af påske. Det kan have en indvirkning på de her tal. Derfor vil jeg gerne se udviklingen i maj, før vi endeligt kan konkludere, at væksten i antallet af brugere af Wegovy er klart aftagende, siger han.

Slankemidlet er godkendt af sundhedsmyndighederne til personer, som er svært overvægtige eller overvægtige med vægtrelaterede sygdomme.

Potentielt en stor bid af målgruppen

Ifølge Novo Nordisk selv lever næsten 900.000 danskere med svær overvægt.

- Hvis Wegovy vel og mærket er brugt hensigtsmæssigt, så har man formået at opdyrke omkring fem procent af de 900.000 danskere. Det er rigtig, rigtig hurtigt og meget for et lægemiddel på kun fem måneder, siger Søren Løntoft Hansen.

Sundhedsdatastyrelsen oplyste i slutningen af april, at Wegovy på få måneder er blevet det dominerende lægemiddel til vægttab.

Salget af Wegovy har givet Novo Nordisk en omsætning på 4,6 milliarder kroner i første kvartal.

Både Lægemiddelstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed har haft et vågent øje på salget af det populære slankemiddel, siden det for alvor indtog markedet.

Det sker blandt andet på baggrund af flere historier om udenlandske onlinelæger, der udskriver receptpligtig medicin til personer, som ikke opfylder kravene.

Fester, introturer og andre arrangementer, som skolerne og tutorer arrangerer for de nye elever, bør være alkoholfri de to første måneder i det nye skoleår.

Sådan lyder opfordringen torsdag fra Sundhedsstyrelsen, som Danske Gymnasier bakker op om. I stedet skal festkulturen dreje sig om det sociale fællesskab, hvor alle elever er inkluderet.

Men forslaget er ”enormt problematisk”, siger Madeleine Steenberg Williams, forkvinde i Danske Gymnasiers Sammenslutning (DGS).

- Vi står overfor en kulturændring, når det handler om unges alkoholforbrug. Det kommer forbud ikke til at løse, siger hun til TV 2.

Forventninger om at drikke

Madeleine Steenberg Williams mener, at unge mennesker vil drikke "lige meget hvad".

- For det er den forventning, de har.

Det medgiver Henrik Nevers, som er formand for Danske Gymnasier og til daglig rektor på Roskilde Gymnasium.

Han mener dog, at eleverne har "alt for store forventninger" til, hvor meget alkohol man skal drikke, når man starter på gymnasiet.

Derfor har Roskilde Gymnasium valgt at følge Sundhedsstyrelsens anbefaling om ikke at have alkoholarrangementer helt frem til oktober i starten af skoleåret.

Flere alkoholfrie tiltag

Forbuddet vækker bekymring hos DGS-forkvinden, som frygter, at "flere unge mennesker kommer til skade, når det kommer til alkohol, fordi der ikke er trygge rammer".

Andre tiltag er mere oplagte og ikke lige så ”voldsomme”, lyder det fra Madeleine Steenberg Williams.

- Løsningen er mere oplysning, så vi unge kan tage et mere kvalificeret valg, når vi vælger at drikke. Det bør ikke handle om forbud. For vi har forventningerne, og hvis ikke skolerne faciliterer det, så tager vi bare et andet sted hen, som er meget mere usikkert, siger forkvinden.

Hun peger på flere løsninger for at ændre elevernes forventninger til, at alkohol skal være centrum for festerne:

Skolerne skal servere alkoholfrie alternativerSikre at alkohol bliver et tilvalg for dem, der ønsker at drikkeSkolerne skal oplyse bedre – herunder fortælle, hvilke konsekvenser blandt andet binge-drinking harRart med muligheden

Både gymnasier og ungdomsuddannelser har de seneste år forsøgt sig med alkoholfri fester – noget, som enhedschef i Sundhedsstyrelsen, Niels Sandø, håber, at alle uddannelser vil tilslutte sig.

Han vil også have forældrene på banen for at være med til at skabe en kulturændring.

- Det er vigtigt, at de bakker op og ikke lægger hus til forfester, hvor eleverne drikker sig fulde inden festerne, når skolerne prøver at lægge en ny linje for alkoholkulturen blandt børn og unge i Danmark, siger Niels Sandø til TV 2.

Men gymnasieeleven Gustav Aagaard er uenig. Han mener ikke, at alkohol skal være forbudt til fester på skolen:

- Jeg synes, at det generelt er rart, at man kan drikke til fester, og at de serverer alkohol. Det behøver ikke at være hård alkohol. Men det bliver nemmere at socialisere og løsne sig lidt op med alkohol, siger han.

Der er noget stort under opsejling i Stillehavet.

Vejrfænomenet El Niño er langsomt ved at samle kræfter, og når det ifølge prognoserne når sin fulde styrke i løbet af efteråret, har det potentialet til at blive vildere end normalt.

En såkaldt super-El Niño, som kan kaste grus i maskineriet på hele den globale økonomi.

Ifølge et nyt studie fra Dartmouth College vil fænomenet koste verden i omegnen af 20.000 milliarder kroner – svarende til cirka 16 gange Danmarks statsbudget.

Men selvom El Niño først og fremmest rammer lande omkring Stillehavet, behøver man ikke være kaffebonde i Brasilien for at mærke konsekvenserne. Det fortæller råvareanalytiker i Saxobank Ole Sloth Hansen.

- Er der en global nedgang i væksten i den størrelsesorden, er det noget, vi alle sammen vil kunne mærke på et eller andet niveau, siger han til TV 2.

Forekommer med 10-15 års mellemrum

El Niño er et globalt klimafænomen, der cirka hvert fjerde år udløses af temperaturændringer i Stillehavet mellem Sydamerika og Australien.

Under normale omstændigheder skubber den såkaldte passatvind varmt overfladevand fra det østlige Stillehav mod vest. Men under en El Niño svækkes passatvindene.

Derfor bevæger det varme overfladevand sig i stedet mod det østlige Stillehav ved Sydamerikas kyst, hvor havet derfor bliver markant varmere end normalt og bidrager til højere globale temperaturer.

Flere områder vil opleve ekstrem tørke, oversvømmelser og hedebølger, men de allerstørste konsekvenser mærkes i landområder, der grænser op til Stillehavet.

I Nord- og Sydamerika vil det normale vejr nærmest blive vendt på hovedet med blandt andet regn til ørkenområder. Men også i Sydøstasien, hvor størsteparten af klodens fødevarer bliver produceret, vokser risikoen for tørke.

Hvor kraftig El Niño bliver, er endnu usikkert, men en del prognoser peger på, at den i år bliver relativt kraftig – en såkaldt “super-El Niño”, som forekommer med 10 til 15 års mellemrum.

Kan påvirke danske priser

Selvom Asien og Sydamerika ligger langt fra Danmark, kan vi ifølge Ole Sloth Hansen ikke helt ignorere, når vejret slår kolbøtter omkring Stillehavet.

Her produceres fødevarer som ris, sukker, kaffe, korn, majs og soja, der købes og sælges i enorme mængder på verdensmarkedet. Og lige nu er beholdningen i verdens lagre lave.

- Så vi er sårbare, hvis vi får en høst, der på en eller anden måde slår fejl i de områder, fortæller råvareanalytikeren.

Allerede nu er prisen på Robusta-kaffebønner, der ofte bruges til at producere instantkaffe, steget til det højeste niveau i 15 år, skriver Reuters.

Men sidste gang en kraftig El Niño ramte, dykkede produktionen med 40 procent i Brasilien. Det var i 2016, og nu frygter eksperter, at vejrfænomenet kan gå ud over høsten igen.

For stiger prisen på råvarer ét sted i verden, kan det sprede sig som ringe i vandet.

- Vi er koblet op på det globale marked på alle mulige mærkelige måder. Det vil på et eller andet niveau skinne igennem i de danske priser, hvis priserne stiger i Asien og Sydamerika, siger Ole Sloth Hansen.

Udsigt til dårligste hvedehøst i to årtier

Så længe der er tale om “luksusvarer” som sukker og kaffe, behøver en dårlig høst dog ikke at få den store betydning herhjemme.

Prisen på råvarer udgør nemlig her kun en lille del af prisen på det færdige produkt i supermarkedet

Men El Niño påvirker også vejret i blandt andet USA, hvor vinterens hvedehøst i Kansas allerede spås til at blive den dårligste i mere end to årtier.

- Begynder vi at frygte for hvede- eller sojaproduktionen, som også bruges som foder, begynder det at påvirke prisen på mælk og kød, advarer Ole Sloth Hansen.

Men faktisk er det vejret herhjemme, der bekymrer råvareanalytikeren mest.

Kan ramme energipriserne til vinter

Jo længere væk fra Stillehavsområdet man kommer, des mindre bliver vejret påvirket af El Niño.

Men i Europa kan en af følgerne være, at vinteren i blandt andet Danmark bliver koldere og mindre regnfuldt. Og det er ifølge Ole Sloth Hansen det sidste, vi har brug for.

Sidste år fik blandt andet en frygt for gasmangel de europæiske energipriser til at skyde i vejret. Og selvom der er udsigt til, at de europæiske gaslagre i år bliver fyldt på rekordtid, risikerer vi noget lignende til næste vinter.

Særligt, hvis det bliver koldere end normalt.

- Når vi går ind i vinteren, har vi stadig brug for import på en daglig basis, selvom gaslagrene er fyldte. Det er der, det kan blive kritisk, hvis det for alvor bliver koldt, siger råvareanalytikeren.

Sidste år blev faren for, at danskerne ligefrem måtte klare sig uden strøm i perioder, netop afbødet af blandt andet en mild vinter og gode sparevaner i de danske hjem.

Men bliver vi modsat nødt til for alvor at skrue op for varmen i år, er det ikke sikkert, at vi er lige så heldige, advarer Ole Sloth Hansen:

- En vinter i dybfryseren kan gå hen og blive problematisk med høje energipriser igen.

Ansatte hos Sikkerhedsstyrelsen må snart udgive sig for at være almindelige forbrugere, der køber lattergas, for at tjekke, om forhandlere overholder loven.

Det får styrelsen beføjelser til som følge af en lovændring, som et politisk flertal står bag. Det oplyser Sikkerhedsstyrelsen torsdag i en pressemeddelelse.

- På den måde kan vi afsløre de steder, hvor forhandlerne for eksempelvis ikke tjekker om køberen er erhvervsdrivende eller sælger lattergas over den tilladte mængde til forbrugerne, siger kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen Stine Pedersen.

Strammer reglerne

Lovændringen træder i kraft fra 1. juli, og det er fra denne dato, at styrelsen må tage den nye metode i brug.

Ændringen strammer også reglerne for lattergas på andre måder.

Hvis der sælges mere end 17 gram lattergas, bliver forhandlerne forpligtet til at tjekke, om køberen er erhvervsdrivende. Desuden må der ikke sælges lattergas til personer under 18 år.

Det gøres også ulovligt at sælge lattergas til beruselse uanset mængden, og borgere risikerer en bødestraf, hvis de er i besiddelse af lattergas på offentligt tilgængelige steder.

Det kan eksempelvis være på uddannelsesinstitutioner eller i nattelivet.

Hvis reglerne brydes, kan det ifølge Sikkerhedsstyrelsen føre til en bødestraf eller op til to års fængsel under skærpende omstændigheder.

Kan anvendes som rusmiddel

Lattergas produceres til industrielt brug og benyttes eksempelvis i flødeskumssifoner. Der bruges en anden slags lattergas hos eksempelvis tandlægen og jordemoren, hvor lægemidlet oftest vil være opblandet med ilt.

Men lattergas kan også anvendes som et rusmiddel. Rusen er kort og kan minde om den, man kan få fra alkohol.

Direkte inhalering af gas fra gaspatroner kan ifølge Sundhedsstyrelsen føre alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser med sig.

Er gassen ikke blandet med ilt, kan man få iltmangel, og derudover kan man få forfrysninger i mund, lunger og stemmebånd af den kolde gas.

Misbrug af lattergas kan give skader på hjerne og nervesystemet, og det er der ifølge Sundhedsstyrelsen set eksempler på i Danmark. Internationalt er der også set tilfælde af psykose og depression i forbindelse med misbrug af lattergas.

Mindre druk, mere dans. Mindre druk, mere dans.

Det er essensen af en opfordring fra Sundhedsstyrelsen, som skal gøre det nye skoleårs fester mere ædruelige.

Sundhedsstyrelsen opfordrer til, at man udskyder de første fester med alkohol i det nye skoleår med to måneder.

Det gælder for alle arrangementer, introture og lignende, som altså skal holdes helt og aldeles uden alkohol frem til oktober.

- Det er vigtigt, vi får ændret den nuværende alkoholkultur, der har fokus på at drikke sig fuld, og i stedet får en festkultur, der har fokus på det sociale, skriver Sundhedsstyrelsen med enhedschef Niels Sandø som afsender.

Opfordringen fra Sundhedsstyrelsen er sendt i retning af både ledere og lærere på danske gymnasier og erhvervsskoler.

Forventninger om at drikke

Når man gør sin usikre entré fra grundskolen til en ungdomsuddannelse, er der forventninger om, at der skal drikkes igennem.

Det siger Henrik Nevers, der er formand for Danske Gymnasier og til daglig rektor på Roskilde Gymnasium

- Det er meget i starten af et uddannelsesforløb, vi ser problemer med for meget alkohol. De unge har en urealistisk forventning om, at der skal drikkes meget både før og under fester, siger Henrik Nevers.

Både gymnasier og ungdomsuddannelser har de seneste år forsøgt sig med alkoholfri fester. Erfaringerne har ifølge Henrik Nevers været "gode og mindre gode".

- Men hvis man laver sociale arrangementer, hvor man laver lege, spil eller danseundervisning, så kan der godt ske noget, siger han.

Blandt de danske unge hersker der stadig en stærk alkoholkultur, selvom der har været en tendens til, at danske unge drikker mindre end tidligere.

Alkohol sætter dagsorden

Danmark har dog sammenlignet med resten af Europa stadig den højeste andel af 15-årige, der har erfaringer med at være fulde.

Det kan også ses og mærkes, når de kommer i gymnasiet.

- Allerede første dag sætter alkohol dagsordenen. Det er både voldsomt og tidligt, siger Henrik Nevers, som også vil have inddraget forældrene.

- Før-festerne foregår typisk hjemme hos forældrene, og vi appelerer til, at man styrer det, og at eleverne ikke kommer spritstive til fest.

Ole Heinager er formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.

Han efterlyser en mere striks linje i den første tid på skolen. Man skal kort og godt lære hinanden at kende uden at være marineret i vodka.

- Relationen skal bygges op uden alkohol, siger Ole Heinager, som også har forbudt lærerne på gymnasiet at indtage alkohol i selskab med eleverne til fester.

Forældre på banen

Han vil have forældrene på banen for at være med til at skabe en kulturændring.

- Jeg har en fornemmelse af, at forældrene ikke rigtigt ser det som deres ansvar, når de unge først er ude af grundskolen. De slipper tøjlerne, så snart de er videre i gymnasiet eller på en ungsdomsuddannelse siger Ole Heinager, der også efterlyser en skarpere linje fra politisk hold.

- Anbefalinger er fine nok, men det er mærkeligt, at man kan købe alkohol, fra man er 16 år gammel i en butik, men skal være 18 på et værtshus. Det er signalforvirring, siger Ole Heinager.

I foreningen Alkohol & Samfund har man også fokus på mange unges lempelige adgang til øl og spiritus.

- Det er stadig uforståeligt, at man har en aldersgrænse for salg af alkohol på 16 år, siger direktør Ida Fabricius Bruun til TV 2.

Sidste år gik Sundhedsstyrelsen ud og frarådede alkohol til unge under 18 år.

Det skyldes ny viden om, hvordan alkohol kan skade hjernens udvikling, imens man er ung.

Ida Fabricius Bruun mener, at samfundet i højere grad skal være med til at sætte rammerne for den alkoholkultur, en ny generation tager til sig.

- Udover en aldersgrænse for køb af alkohol på 18 år kan man også overveje at sætte priserne op, siger hun.

Ifølge Henrik Nevers bliver der drukket mindre "hårdt" igennem i de ældre gymnasieklasser, og derfor er det fra de første par måneder, der skal gøres en indsats.

En seks-årig dreng sidder som det sidste danske barn i fangelejren Al-Roj i Syrien.

Sundhedsstyrelsen har anbefalet, at man evakuerer barnet med moren fra Al-Roj, og ifølge Knud Foldschack, der er den seks-årige drengs forsvarsadvokat, skal drengen hjem hurtigst muligt.

Selvfølgelig skal drengen ikke tage konsekvensen af morens handlinger. Arvesynden er afskaffet

Knud Foldschack, forsvarsadvokat

Forholdene, han lever under lige nu, er potentielt livsfarlige, mener advokaten, der er gæst i ugens udgave af 'Lippert':

- Den seks-årige dreng har ingen form for skyld i noget som helst og er i dag de facto eksilborger. Han er overladt til tilfældighederne og overladt til at dø i en fangelejr som dansk statsborger. Det er i strid med danske og internationale regler.

Ifølge Politiken skriver Sundhedsstyrelsen, at evakueringen er "presserende", da der er sket en "bekymrende forværring" i hans helbredstilstand.

Af vurderingen fra myndigheden fremgår det, at drengen har væsentlige problemer med søvn, hørelse, sprog, kognitiv og social udvikling samt generel trivsel.

- Moren har været eneste omsorgsperson

Regeringen har tilbudt at evakuere barnet, men vil ikke evakuere barnets mor.

Mens barnet er dansk statsborger, fik moren frataget sit danske statsborgerskab administrativt, da hun rejste til Syrien.

Kvinden har somalisk baggrund og er født i Danmark, men opvokset i England, og derfor vurderes hendes tilknytning til Danmark at være for lille.

Og da moren ikke vil lade barnet rejse hjem, uden selv at komme med til Danmark, kommer hverken mor eller barn foreløbigt nogen vegne.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) udtalte mandag, at han håber, at moren vil benytte sig af muligheden for at få barnet til Danmark. Efterfølgende vil moren måske kunne blive familiesammenført med sit barn.

Ifølge Foldschack er det dog afgørende for barnet, at moren kommer med.

- Det, der gør, at hun skal med til Danmark, er, at drengen ikke kan få den rigtige behandling, hvis ikke moren kommer med.

- Hvorfor har behandlingen af moren noget som helst at gøre med drengens behandling?

- Den her dreng har siddet i en fangelejr på 15 kvadratmeter med moren som eneste omsorgsperson. Jeg tror ikke, at nogen kan sige med sikkerhed, hvad de psykologiske konsekvenser bliver, hvis ikke moren kommer med, siger Knud Foldschack.

Samtidig opfordrer advokaten til at holde fokus på barnet og ikke moren:

- Selvfølgelig skal drengen ikke tage konsekvensen af morens handlinger. Arvesynden er afskaffet.

Har du rådgivet moren til at lade sit barn komme til Danmark?

- Jeg har rådgivet hende på den måde, at jeg har oplyst hende om hendes rettigheder og tilbuddet fra den danske stat. Moren er fuldt ud bekendt med betingelser og vilkår. Hun vil meget gerne hjem til Danmark og gøre regnskabet op, siger Knud Foldschack.

Opbakning fra EU-Parlamentet

Knud Foldschack var sammen med organisationen Repatriate the Children, der arbejder på at få de danske børn hjem fra Syrien, tidligere onsdag i Bruxelles.

Her fik organisationen EU-Parlamentets klageudvalg til at opfordre Danmark til at finde en løsning i sagen om den seks-årige dreng.

Udvalget mener, at Danmark bør hjemtage både drengen og hans mor. Det sender derfor en henstilling i form af et brev til de danske myndigheder.

Udvalget har ingen juridisk kompetence og kan derfor ikke kræve handling fra Danmark.

Alligevel øger udvalgets udmelding presset på regeringen, mener Knud Foldschack:

- Det er ikke en retsafgørelse, men det er afgørende, at et klageudvalg i EU-regi så entydigt går ind i sagen, og siger: "Det rigtige er, at drengen og moren kommer hjem". Det er et stærkt signal til den danske regering.

Se hele interviewet med Knud Foldschack i ugens udgave af 'Lippert' her.

Et dansk ægtepar - en 34-årig kvinde og hendes 31-årige partner - er ifølge flere græske medier blevet anholdt i byen Planos på den græske ferieø Zakynthos, fordi de har efterladt kvindens etårige baby i en bil.

Det skriver blandt andet public service-mediet ERT og den græske avis I Kathimerini.

Ifølge ERT forlod parret babyen i en lejet bil for at shoppe i gågaden i byen, hvor det ifølge Kathimerini var "indespærret".

Det var lokale fra byen, der så barnet og tilkaldte politiet, som fik barnet ud.

Babyen blev bragt til hospitalet af "sikkerhedsmæssige årsager", hvor det blev konstateret, at barnet var ved godt helbred.

Begge medier skriver, at ægteparret forventes at blive stillet for en dommer.