På vej ud fra opvågningen efter en elektrochokbehandling på Slagelse Sygehus kaster 76-årige Anne-Grethe Mølgaard ”voldsomt op”. Hun ”hoster meget” og ”tisser i bukserne”.

”Hun kan ikke selv stå på benene, og hun reagerer hverken på tiltale eller berøring”.

Ovenstående beskrivelser er fra 29. juli sidste år, og de burde få alle alarmklokker til at ringe, siger flere eksperter, TV 2 har talt med.

Men de ringede ikke på Slagelse Sygehus.

For i stedet for at blive kørt til en akutafdeling, hvor en scanning kunne have vist den store hjerneblødning, som den 76-årige kvinde havde fået i forbindelse med sin elektrochokbehandling, blev Anne-Grethe Mølgaard kørt tilbage til sin ældrepsykiatriske stue, hvor hun lå ukontaktbar i sin seng i 12 timer.

Det fremgår af hendes journaler, som TV 2 har set.

Dagen efter døde Anne-Grethe Mølgaard som følge af hjerneblødningen.

”Uheldigt og mærkeligt”

Poul Videbech, der er professor i psykiatri ved Glostrup Hospital og en af landets førende eksperter i elektrochokbehandling, kalder forløbet ”meget grimt” og ”pinligt”.

Han kritiserer særligt, at ingen reagerede på, at Anne-Grethe Mølgaard ikke vågnede op efter behandlingen:

- Jeg tror desværre, at udfaldet havde været det samme. Men det ændrer ikke på, at det er meget uheldigt og mærkeligt, at der kan gå 12 timer, før de reagerer, siger han og fortsætter:

- Alle de patienter, jeg har set, efter at de har fået ECT-behandling, vågner op efter en halv time og har det godt. De kan have lidt hovedpine, men ellers er der ikke noget i vejen. Så enhver afvigelse fra dét mønster, bør man være opmærksom på.

Det er meget uheldigt og mærkeligt, at der kan gå 12 timer, før de reagerer.

Poul Videbech, professor i psykiatri

Men det var personalet på den ældrepsykiatriske afdeling SL6 i Slagelse ikke.

Og nu bliver episoden behandlet som en ”hastesag” hos Styrelsen for Patientklager, ligesom Styrelsen for Patientsikkerhed er i gang med at undersøge forløbet.

Tjekkede hver anden time

Ifølge journalerne tjekkede personalet Anne-Grethe Mølgaard jævnligt. Enkelte blandt sundhedspersonalet udtrykte også bekymring, ligesom familien var dybt bekymret og ringede til afdelingen flere gange. Alligevel greb ingen læger ind.

"Jeg har aldrig set det før, det er uhyre sjældent".

Poul Videbech, professor i psykiatri

Notater viser, at lægerne mente, at Anne-Grethe Mølgaard blot skulle ”have lov til at sove”.

Her er nogle eksempler fra journalen:

Kl. 13.15 Patient svarer ikke på tiltale. Patient sover meget tungt. Kan ikke vækkes.

Kl. 14.43 Patient har været til ECT kl. 11.15 og har reageret meget kraftigt på det. Hun har ikke været til at komme i kontakt med. Læge ved besked og siger, at hun skal have lov til at sove.

Kl. 18.58 Vagten igennem er billedet det samme, patienten sover tungt. Patient reagerer stadig ikke. (...) Forvagten er ikke bekymret, da værdierne er fine. Bagvagten er også orienteret. Vi blev enige om at teste patienten om 2 timer.

KL. 21.00 Patienten er fortsat tungt sovende. Ingen reaktion på tiltale. Se hver 2. time.

Først klokken 24.00 blev der slået alarm, og Anne-Grethe Mølgaard blev overflyttet til akutafdelingen.

Kort efter fik Anne-Grethe Mølgaards familie en besked, de aldrig glemmer.

Vi havde ringet flere gange i løbet af dagen, fordi vi undrede os over, at vores mor ikke var vågnet.

Rasmus Bøtcher, Anne-Grethe Mølgaards søn ”Ingen grund til bekymring”

- Jeg var i sommerhus med min familie, da min søster ringer sønderknust og fortæller, at vores mor har fået en hjerneblødning, siger Rasmus Bøtcher, der er et af Anne-Grethe Mølgaards tre børn.

Da Rasmus Bøtcher nåede frem til Slagelse Sygehus, stod det klart, at hans mor ikke stod til at redde. Hun døde næste dag.

I dag er familien ramt af dyb sorg og ikke mindst stor frustration:

- Det er megahårdt. Vi havde ringet flere gange i løbet af dagen, fordi vi undrede os over, at vores mor ikke var vågnet. Man skal jo vågne efter at have været i fuld narkose, så vi var bekymrede. Men vi måtte ikke tale med lægen; vi fik bare at vide, at der ikke var grund til bekymring – at lægerne havde styr på det.

- Og så står vi pludselig dér om natten og skal sige farvel. Det var fuldstændig uvirkeligt.

Ingen nævnte risikoen for hjerneblødning

Anne-Grethe Mølgaard havde aldrig tidligere været i kontakt med psykiatrien, men ifølge journalerne, som familien har givet TV 2 indsigt i, havde hun udviklet angst samt en svær depression og havde afprøvet forskellige former for medicin.

En læge forklarede, at elektrochokbehandling var den bedste løsning, fortæller Rasmus Bøtcher:

- Hun var så bange for det, hun var så bange for at dø, men lægen forsikrede os om, at hun var i gode hænder, og at det overhovedet ikke var farligt. At hun ville blive så frisk, at hun kunne komme hjem og være sammen med sine børnebørn igen og gøre alle de ting, hun altid har elsket.

Rasmus Bøtcher og hans søster sidder med den krøllede ETC-informationsflyer, der lå i deres mors taske. Ingen steder stod det nævnt, at der var risiko for, at de ikke fik deres mor igen. Tværtimod:

”Under ECT-behandlingen er mængden af elektricitet, som føres til hjernen, for lille til at kunne forårsage skade”, står der blandt andet.

- Havde vi vidst, at der var den her risiko, havde vi aldrig sagt ja, siger familien.

Uhyre sjældent

Risikoen kunne ingen dog have forudset, lyder det fra landets to førende eksperter i elektrochokbehandling, Martin Balslev Jørgensen og Poul Videbech. Ingen af dem har tidligere set tilfælde, hvor ECT-behandling har ført til hjerneblødning:

- Altså jeg har aldrig set det før. Det er uhyre sjældent, men selvfølgelig kan det ske. Alt hvad der øger ens blodtryk, kan give en hjerneblødning, siger Poul Videbech.

Søren Bredkjær, der er lægefaglig vicedirektør i psykiatrien i Region Sjælland siger, at alle hospitalets retningslinjer er blevet overholdt:

- Det er en utrolig ulykkelig hændelse, og vi har stor forståelse for de pårørendes sorg. Men vi har prøvet at lave en dybdegående analyse af selve sagen, og det ser ud til, at retningslinjerne på området er blevet fulgt. (…) men vi ser også, at der er nogle områder, hvor vi kan gøre det bedre.

De (psykiatere, red.) kender selvfølgelig godt tegnene på det, vi kalder intercerebral katastrofe.

Poul Videbech, professor i psykiatri

Søren Bredkjær ønsker ikke at udtale sig om den konkrete sag, da den er ved at blive undersøgt af Styrelsen for Patientsikkerhed, men på et dialogmøde med de pårørende har hospitalsledelsens forklaret, at man ikke kan forvente, at personalet i psykiatrien skulle have opdaget hjerneblødningen, da det er så sjælden en komplikation.

Men den forklaring har hverken familien eller Poul Videbech meget tilovers for:

- Det kan ikke være en undskyldning, for psykiatere har også en somatisk baggrund og har bestået medicinstudiet. De kender selvfølgelig godt tegnene på det, vi kalder intercerebral katastrofe, så nej, det synes jeg ikke, siger den førende ekspert.

Ekspert ville også have givet ECT

Her et halvt år efter står spørgsmålene stadig i kø hos Anne-Grethe Mølgaards familie – var hun for eksempel en egnet kandidat til elektrochokbehandling?

Poul Videbech har læst samtlige journaler og vurderer, at det var rigtigt af hospitalet at give elektrochokbehandling, som særligt har vist god effekt hos ældre patienter:

- Når man ser tilbage, ville alle have ønsket, at hun ikke havde fået behandlingen. Men hvis man nu glemmer det forfærdelige forløb og ser på, hvad hun havde af symptomer, da hun kom ind, så vil jeg vurdere, at det var rimeligt at tilbyde sådan en behandling.

Han understreger, at dødsfald i forbindelse med elektrochokbehandling er yderst sjældne.

- Dér, hvor kæden hopper af, det er efterforløbet, hvor hun ikke bliver ordentligt observeret. (…) hvis jeg havde en patient, som jeg ikke kunne komme i kontakt med i over 12 timer, så ville jeg da begynde at undre mig – eller spekulere på, at der må være et eller andet galt her, siger han.

Afventer Styrelsen for Patientsikkerhed

I hospitalets interne retningslinjer står, at patienter, der udskrives fra anæstesien, skal være ”vågne, klare og relevante”.

Dét var Anne-Grethe Mølgaard, da hun blev udskrevet til stamafsnittet, fastholder den lægefaglige vicedirektør Søren Bredkjær:

- Det er i hvert fald det, vi kan se. Vi har fået oplysninger fra opvågningen om, at hun var klar og vågen, svarede på tiltale og kunne gå over i en stol. Det er efterfølgende, at det sker.

Den del er dog udeladt fra journalen.

Mener du, at der er blevet begået fejl, da hun blev udskrevet fra opvågningen?

- Det vil jeg ikke tage stilling til. Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der må undersøge den her sag.

Hvorfor går der 12 timer, før man sender hende til en akutafdeling?

- Det kan jeg heller ikke forklare.

Skulle det ikke være opdaget noget før?

- Det er meget muligt, at det skulle have været det, men som sagt vil jeg ikke gå dybere ind i det, for der er mange omstændigheder omkring det, og det tænker jeg, at Styrelsen for Patientsikkerhed vil undersøge.

Opsigtsvækkende blodtryksmåling

Et andet kritikpunkt, som Poul Videbech og familien har, er en opsigtsvækkende journal.

Anne-Grethe Mølgaard nåede at få to elektrochokbehandlinger inden sin død. Men i journalerne står noteret nøjagtigt det samme blodtryk forud for begge elektrochokbehandlinger.

Ifølge Poul Videbech er der større chance for, at man vinder i lotto, end at blodtrykket er helt identisk.

- De er fuldstændig identiske, og det kan jeg ikke forstå, for man kan ikke måle et blodtryk to gange på den samme person og få et fuldstændig identisk tal. Det kan ikke lade sig gøre, siger Poul Videbech.

Heller ikke vicedirektør Søren Bredkjær kan forklare det.

Er det copy/pastet?

- Det kan jeg ikke udtale mig om.

Større fokus på observation

En psykiater, som TV 2 har talt med, udtrykker bekymring for patientsikkerheden på hospitalet. Men det er der ikke grund til, siger Søren Bredkjær.

- Patienter kan føle sig fuldkommen sikre, vil jeg sige. Det her er en exceptionelt sjælden sag, hvor der er nogle forhold, der gør det meget vanskeligt at observere sådan en patient, og derfor kan de være fuldkommen trygge ved at være her.

Men ifølge eksperten skulle enhver læge kunne se den her hjerneblødning med det samme. Der var flere læger inde at se til hende i løbet af 12 timer, og ingen opdagede det. Hvordan kan du så sige, at patienter fremadrettet kan være sikre?

- Jamen, det kan jeg, fordi forholdene omkring den her særlige begivenhed har været så vanskelige. Det er så nemt udefra at sige, at det burde man let have opdaget. Men de informationer, der var nødvendige for det, har måske ikke været tilgængelige på den rigtige måde til det.

Hun har kastet op, hun har haft ufrivillig vandladning, hun har ikke været kontaktbar? Det er vel tre meget tydelige tegn?

- Som sagt kan jeg ikke gå nærmere ind i det, det er styrelsen for patientsikkerhed, der undersøger det nærmere.

Imens Styrelsen for Patientsikkerhed undersøger sagen, har hospitalet igangsat handleplaner, der blandt andet skal sikre en bedre observation af patienterne, oplyser vicedirektøren.

Supersygehuset i Køge skulle have slået dørene op for to år siden og efter mange forsinkelser, kan de søndag den 19. marts endelig slå dørene op for de første 80 patienter på sengeafdelingen.

Den nye bygning Fløj R, som åbner søndag, indeholder både kirurgiske og medicinske afdelinger, hvor den højtspecialiserede behandling er samlet, samt 200 enestuer fordelt på otte etager.

Og den specialiserede behandling vil i fremtiden betyde, at patienter kan behandles i Køge fremfor at skulle rejse til Rigshospitalet, forklarer sygehusdirektør Niels Würgler Hansen.

- Vi har nu mulighed for at trække endnu flere behandlinger hjem fra Region Hovedstaden, og det har borgerne i Region Sjælland brug for, at vi gør, siger han.

Udover de 80 patienter flytter hospitalet søndag otte afdelinger, 180 sengepladser og 670 ansatte over i den nye bygning.

Nye faciliteter

Fløj R består af 200 enestuer, hvor der er god plads til patienterne og deres pårørende.

Derudover har man på den nye afdeling en computer på hver stue, så personalet skriver patientens journal på stuen.

Det har man gjort, så det er lettere for patienten at følge med i sin egen journal, forklarer chefsygeplejerske på medicinsk afdeling, Lis Nøddeskou.

- Vi har mulighed for at vise patienten deres røntgen- eller skanningssvar på skærmen, og hvis deres pårørende ikke har mulighed for at være til stede kan de være med på en Skype-forbindelse, når vi har stuegang, fortæller Lis Nøddeskou.

Bygget i etaper

Region Sjællands nye superhus er blevet bygget i etaper, hvilket også er årsagen til, at det kun er Fløj R, som kan byde patienter velkommen søndag.

Og da Fløj R nu står færdig, vil byggeriet af de næste to fløje gå i gang.

- Der vil vi få nogle helt nye operationsstuer og en større intensiv afdelingen, og dermed vil vi få bedre mulighed for at være et universitetshospital, end vi har lige nu, siger Niels Würgler Hansen.

Fløj R ligger næsten 400 meter fra den nuværende hovedindgang til hospitalet. Derfor vil der, i de kommende år, være ekstra personale til at hjælpe patienter og pårørende med at komme mellem den nye og den gamle del af hospitalet, indtil den nye hovedindgang bliver bygget.

Det nye sygehus har været forsinket på grund af ændringer i udbuddet og entreprenør, men til gengæld har budgettet for byggeriet holdt.

ADVARSEL OM STÆRKE BILLEDER: TV 2 har efter en redaktionel vurdering valgt at vise voldsomme billeder i artiklen som dokumentation.

Den fortvivlede mands ansigt var næsten dækket af uniformsjakkens hætte.

Han skød sig lige i panden, selv vores sygepasser var overrasket

Tvangsmobiliseret russisk soldat fra Kaliningrad

Han var fuldstændig anonym ligesom de fire skikkelser, der stod i det dunkle rum lige bag ham.

Lyset fra en lommelygte skinnede på den nederste del af soldatens tildækkede ansigt, mens han gav sig til at læse op fra en lap papir.

- Vladimir Vladimirovitj. Vi har en bøn til dig. Hjælp os med at løse det her, sagde han.

De fem mænd i lommelygtens skær talte direkte til Ruslands præsident, Vladimir Putin, mens et videokamera optog det hele.

Ville præsidenten mon høre soldaternes bøn?

Om Vladimir Putin hørte bønnen, er der formentlig kun ganske få personer, der ved.

Hvordan det gik soldaterne efter deres bøn til præsidenten, er det til gengæld muligt at finde ud af en hel del mere om.

De fortalte nemlig præcis hvilken militærenhed, de kom fra.

- Vi er mobiliserede soldater fra Irkutsk, regiment 1439, sagde manden med det tildækkede ansigt til videokameraet.

En sidste bøn

Så forklarede soldaten Vladimir Putin, at han sammen med sine kammerater netop var blevet sat til at angribe stærkt befæstede ukrainske stillinger nær byen Avdijivka.

Kommandørerne skyder efter de mobiliserede med automatvåben

Soldat fra regiment 1439

Her har længe været hårde kampe, hvor selv veltrænede russiske soldater har svært ved at trænge frem.

Billederne herunder er ifølge Ukraines 501. Marinebataljon taget nær Avdijivka, hvor droner i luften jævnligt angriber de russiske soldater.

De er optaget af en ukrainsk drone i begyndelsen af 2023, samtidig med at de utilfredse mænd fra regiment 1439 blev indsat ved dette frontafsnit.

Om soldaterne på videoen herover er fra regiment 1439, er dog langt fra sikkert.

Vores nuværende situation er håbløs, og de overordnede er ligeglade med vores liv

Soldat fra regiment 1439

I deres klage til Vladimir Putin fortæller soldaterne nemlig, at de bliver tvunget fremad.

- Vores overordnede sagde direkte, at vi alle er kanonføde, fortalte manden med lommelygten i klagen til Putin.

Han tilføjede, at de russiske officerer skyder med skarpt mod deres egne mænd for at tvinge dem fremad.

- Kommandørerne skyder efter de mobiliserede med automatvåben og med infanterikampkøretøjernes kanoner, hvis de nægter at udføre stormangreb, lød det fra soldaten.

- Vores nuværende situation er håbløs, og de overordnede er ligeglade med vores liv, sagde han og bad Vladimir Putin gøre noget ved de brutale militærledere.

- Vær god at kontakte os. Vi har ingen andre steder at gå hen, lød hans sidste ord, inden kameraet blev slukket.

Ulmende utilfredshed

Videoen blev delt flittigt på det sociale medie Telegram i slutningen af februar.

Rusland indledte sin store forårsoffensiv på det tidspunkt, og siden er antallet af videooptagelser med beklagelser fra mobiliserede russere steget voldsomt.

På billedet herunder kan du se et udvalg af de videoer, som utilfredse russiske soldater har offentliggjort i løbet af den seneste måned.

Det uafhængige russiske medie Verstka har forsøgt at holde styr på videoerne med klager, og hvor soldaterne på dem kommer fra.

Vi har ikke engang et kort

Russisk soldat fra Orenburg

Mediet kommer frem til, at soldater fra mindst 16 russiske provinser har indspillet videoer i løbet af den seneste måned, og de er formentlig kun toppen af et isbjerg af utilfredshed.

I takt med at antallet af dødsannoncer i de russiske aviser stiger, er det nemlig begyndt at gå op for flere af de tvangsmobiliserede mænd, at de blot er kanonføde.

Og så klager de offentligt deres nød til Vladimir Putin.

Håbløst

Som for eksempel mændene herunder, der er fra Orenburg – 1200 kilometer sydøst for Moskva – og som siger, at de er blevet sendt til slagtning.

- Vi har ikke engang et kort over terrænet. Vi angriber i blinde og ved ikke, hvordan vi skal opføre os. Vores situation er håbløs, og vi bliver betragtet som kanonføde, sider en af mændene på videoen fra 4. marts.

Herunder er det soldater fra Murmansk, Arkhangelsk og Kaliningrad, der klager direkte til Putin 5. marts.

- Før angrebene anvendes der våben fra 1940'erne, fortæller en af mændene og siger, at soldaterne stort set mangler enhver form for krigsmateriel.

Mændene i klippet herunder er netop vendt tilbage fra frontlinjen.

De er fra Novosibirsk og klager over, at den eneste måde, mobiliserede soldater kan komme væk på, er som døde eller sårede.

At mange bliver dræbt, fortæller mændene på billedet herunder om i en video fra 4. marts. De siger, at de var 40 mand i gruppen, inden de blev sat til at angribe.

- Nogle havde held med at ringe til deres pårørende og sige farvel, fortæller en af soldaterne på videoen.

Brev til zaren

De mange henvendelser til Vladimir Putin kunne godt tyde på, at soldaterne har genoptaget en næsten glemt russisk tradition.

Ingen vil slås længere

Russisk soldat fra Kaliningrad

For over 100 år siden, da Rusland var et kejserdømme, skrev almindelige russere nemlig breve direkte til zaren, hvis de var utilfredse med ting i samfundet.

Traditionen fortsatte i 1930'erne og 1940'erne, hvor de almindelige russere, der turde, henvendte sig direkte til Stalin med deres ønsker.

I zartiden i begyndelsen af 1900-tallet løb antallet af breve fra utilfredse russere op i tusinder, og indholdet af brevene ses af nutidens historikere som et varsel om, at der var en revolution på vej.

Om der også kan være en revolution på vej i 2023, er svært at spå om, men nogle af de seneste videoer viser militærenheder på kanten af mytteri.

En af dem er regiment 1004 fra Kaliningrad, hvor soldaterne valgte at konfrontere deres egen bataljonschef i stedet for at klage til Vladimir Putin.

Her ses optagelser, hvor soldaterne stå skulder ved skulder foran døren ind til bataljonschefens gemakker.

- Nu skal jeg fortælle dig, hvordan det er at løbe mod fjendens linjer, mens man bliver beskudt af maskingeværer, sagde en af soldaterne til bataljonschefen og tilføjede:

- Man kommer igennem, gudskelov, der skete ikke noget. Bang, så eksploderer en granat. Dernæst sidder man og ryger otte cigaretter, mens hænderne ryster.

Løgn og selvmord

Mændene fra Kaliningrad fortalte bataljonschefen, at man havde lovet dem, at de kun skulle udføre bevogtningsopgaver.

I stedet var de endt som kanonføde.

- Vi vil hellere i fængsel. Send os i det forbandede fængsel. Vi bliver der. Ingen vil slås længere. Hvor lang tid er det, man får? Fem, syv eller ti år? Vi er pisseligeglade. I det mindste vil vi være i live, lød det fra en af soldaterne.

Bataljonschefen svarede, at han ikke havde beføjelser til at sende soldaterne i fængsel.

Ønsker du flere selvmord?

Russisk soldat fra Kaliningrad

Men mændene gav ikke op.

I stedet drejede de samtalen hen på selvmord.

- I går gik en af gutterne ud, satte sig på en bænk og skød sig i hovedet. Har du hørt om det? spurgte en af soldaterne.

- Var det en lokal? ville bataljonschefen vide.

- Nej, det var en af vores fra Kaliningrad, lød det fra soldaterne.

- Han skød sig lige i panden, selv vores sygepasser var overrasket. Det var lige for øjnene af vores mekaniker. Han gik og sagde: "Jeg kan ikke mere", fortalte en af mændene og tilføjede, at de havde hørt skuddet klokken 04 om morgenen.

En anden soldat tilføjede, at han netop havde set liget af en anden kammerat, der havde skudt sig selv på vej til frontlinjen.

Så truede de bataljonschefen med at begå kollektivt selvmord.

- Det er ikke for at dramatisere det her, men hvis du skuffer os, hvis du skyder nogen af os eller sender nogen til forhør, så åbner halvdelen af os deres pulsårer. Ønsker du flere selvmord? lød det fra en mændene.

Bataljonschefen kunne dog ikke love noget.

- I er jer, og vi er os

Ifølge soldaterne fra Kaliningrad var det især officerer fra de russisk besatte områder af det østlige Ukraine, som sendte de nyankomne soldater direkte i døden.

- Med deres egne ord sagde de, at "dem fra Kaliningrad er kanonføde", fortæller en af soldaterne til bataljonschefen på videoen, hvor mændene konfronterer ham.

Soldaten kunne ikke forstå, hvorfor han skulle være kanonføde, bare fordi han var fra Kaliningrad.

- Jeg brød mig ikke om det, så jeg spurgte: "Hvorfor deler I os op?", og officeren svarede: "Det er, fordi I er jer, og vi er os", fortsatte han.

Officerens svar er formentlig udtryk for en dybereliggende konflikt i Ruslands militær.

Det vurderer militærekspert Kirill Mikhajlov, som er tilknyttet den uafhængige organisation Conflict Intelligence Team, der i årevis har fulgt Ruslands militær.

Tidligere var det mænd fra Donetsk og Luhansk, der blev brugt som kanonføde. Nu er det russere

Kirill Mikhajlov

Kirill Mikhajlov har gennemset en stor del af de videoer med klager, som russiske soldater har optaget den seneste måned, og han siger til det uafhængige russiske medie Istories, at der er et mønster i videoerne.

Kanonføden forsvandt

De officerer, som de mobiliserede mænd klager over, er nemlig ofte fra Østukraine, hvor de har kæmpet på russisk side siden 2014.

I begyndelsen af Ruslands invasion stod officererne i spidsen for lokale militser med russisksindede mænd fra regionerne Donetsk og Luhansk.

Militserne er blevet brugt til stormangreb efter stormangreb mod ukrainske stillinger, men i løbet af de seneste måneder har tabstallene ifølge Kirill Mikhajlov været så store, at Ruslands militær har været nødt til at erstatte militsfolkene med mobiliserede mænd fra Rusland.

- Tidligere var det mænd fra Donetsk og Luhansk, der blev brugt som kanonføde. Nu er det russere. De kan ikke finde ud af at slås på en anden måde. Hvis deres tilgang ikke ændrer sig fundamentalt, vil mobiliserede mænd fortsætte med at dø på samme måde, siger Kirill Mikhajlov til Istories.

Kirill Mikhajlov fortæller, at de mænd, som bliver sendt ud for at dø, sjældent har modtaget ret megen træning, og at der er eksempler på, at de har været udstyret med Mosin-Nagant-geværer fra Anden Verdenskrig.

Vurderingen er i stærk kontrast til, hvad Ruslands forsvarsministerium forsøger at fortælle befolkningen i videoer som den herunder, der viser, at de mobiliserede mænd modtager intensiv træning.

Når de ankommer til Ukraine, får soldaterne ofte at vide, at deres opgave er at holde vagt bag fronten, mens de højerestående officerer udmærket ved, at opgaven er stormangreb.

Ført bag lyset

Sådan var det også for soldaterne i regiment 1439 fra Irkutsk, der endte med at bede Vladimir Putin om hjælp.

Videoen med den desperate bøn til præsidenten var ikke første gang, at mændene forsøgte at fortælle, hvordan de var blevet behandlet.

Allerede i januar 2023, få dage efter at de var ankommet til fronten, optog mændene deres første appel, hvor man kan se en gruppe på 16 maskerede soldater klage over situationen.

- Vi blev trænet til at udføre nærforsvar, men i virkeligheden bliver vi brugt som stormtropper. Der er allerede 19 sårede og to dræbte på to dage, lød det fra den soldat, som læste erklæringen op.

I skæret fra sin lommelygte fortalte han, at det altså giver store tab at sende utrænede mobiliserede soldater ud i stormangreb.

På næste video fra begyndelsen af februar henvendte soldaterne sig direkte til Vladimir Putin for første gang.

Der er omkring 40 soldater på optagelsen, hvor deres talsmand forklarede, at de ikke er i form til at udføre stormangreb.

- Gennemsnitsalderen er 35 til 40 år. Mange lider af kroniske sygdomme, overvægt og andre lidelser. Det er svært at forestille sig, at sådan en enhed kan udføre stormangreb, lød det fra soldaten.

Tilsyneladende var der ingen hos de russiske myndigheder, som tog notits af det, for 25. februar kom soldaterne med en ny appel.

Det er den, som er beskrevet i begyndelsen af denne artikel.

Efterspillet

Om Vladimir Putin hørte den, ved vi som nævnt ikke, men den lokale guvernør i Irkutsk, Igor Kobzev, reagerede 26. februar på den.

Der kommer et angreb i nat

Hustru til soldat i regiment 1439

Han fortalte på Telegram, at han havde haft fat i Ruslands forsvarsministerium for at hjælpe soldaterne i regiment 1439.

- I den nærmeste fremtid vil gutterne blive forflyttet til et nyt tjenestested, skrev han.

Forflyttelsen var dog næppe, hvad soldaterne havde regnet med.

27. februar, altså dagen efter guvernørens opslag på Telegram, udsendte soldaterne en meddelelse gennem deres hustruer hjemme i Rusland.

- Vi sender jer på en offensiv, I ikke kommer hjem fra, havde officererne ifølge hustruerne meddelt de mobiliserede mænd.

Det lykkedes mediet Radio Free Europe at komme i kontakt med en af hustruerne 28. februar.

- Der kommer et angreb i nat. Officererne leder dem afsted, som går med en pistol i ryggen, fortalte hustruen Irina mediets journalist.

Direkte i døden

Natten mellem 28. februar og 1. marts blev mændene fra regiment 1439 da også ganske rigtigt beordret til at angribe nær den ukrainske by Adiivka.

Billederne herunder er fra Ruslands forsvarsministerium, og de viser russiske granater slå ned i Avdijivka i forbindelse med angrebet.

Soldaternes pårørende fortalte et par dage efter, hvordan mændene i forreste linje havde oplevet det.

- Min mand kender kun til to sårede. Resten er enten døde eller blevet efterladt på slagmarken i kritisk tilstand, fortalte Svetlana, der er hustru til en af soldaterne i regiment 1439, til Radio Free Europe.

- Han fortæller, at hans enhed på 25 mand tidligt om morgenen 1. marts blev kørt ud til fronten i to pansrede køretøjer. De blev bogstaveligt talt sparket ud på en åben mark, og så blev de forladt. Der var ingen støtte, siger Svetlana.

- De blev skubbet ud af de pansrede mandskabsvogne med mundingen fra maskingeværer i ryggen. De blev truet med, at de ville blive skudt, hvis de ikke gik ud, fortæller hun.

Varme lig

Ifølge Svetlanas oplysninger blev soldaterne kort efter angrebet af en drone, som kastede granater mod dem, så mændene måtte løbe i hver sin retning.

- De løb rundt i timevis. Næsten hele regimentet er døde. Han var utroligt heldig, siger hun.

Ukrainske videooptagelser fra Avdijivka fra begyndelsen af marts bekræfter Svetlanas historie. Optagelserne, der er offentliggjort af den proukrainske Telegram-kanal Gistapapa, viser skyttegrave fyldt med russiske lig efter offensiven mod byen.

Svetlana fortæller, at hendes mand kun kender til én enkelt overlevende ud af de oprindelige 25 ud over ham selv.

Søsteren til en soldat i en anden gruppe soldater fra regiment 1439 siger til Radio Free Europe, at hendes bror var udsat for noget lignende.

- Han blev alvorligt såret, men var heldig, fordi en kammerat trak ham ud. Det plejer de ikke at gøre, siger søsteren Jekaterina.

- Han siger, at de flygtede og gik over marker, der var overstrøet med lig. De gik over lig, som stadig var varme. Det er forfærdeligt. Han siger, at han græd, fortæller Jekaterina til Radio Free Europe.

Myndighedernes svar

Næste gang, at Vladimir Putin blev bedt om at hjælpe regiment 1439, var det ikke soldaterne selv, som optog videoen.

Det var i stedet deres hustruer, mødre og andre kvindelige pårørende.

- Hr. præsident, vi taler til dig fra Svir i Irkutsk-regionen. Du er vores sidste håb, red vores mænd, lød det fra kvinderne.

Og så modtog de pårørende endelig gode nyheder fra de russiske myndigheder.

En lokal repræsentant fra civilforsvaret i Irkutsk var sendt til fronten for at rede trådene ud, og han kunne fortælle til den lokale avis, at de mobiliserede mænd slet ikke har været kanonføde.

- Ingen satte dem til at angribe hverken i går eller dagen før. Jeg er selv på stedet. Lad være med at sprede forkert information, sagde udsendingen Jakob Mindrulev til det lokale medie i38.

Han ville dog ikke drøfte enkeltsager "af hensyn til soldaternes sikkerhed" og kunne derfor ikke forholde sig offentligt til hustruernes historier.

Og de pårørende ser da heller ikke ud til at købe myndighedernes forklaring.

Giv os vores børn og mænd tilbage. De skal ikke dø for deres land

Pårørende til soldat i regiment 1439

Det russiske medie Mobilization News, der dækker situationen omkring tvangsmobiliserede russere, har holdt øje med de pårørendes samtaler på sociale medier.

Og mediet har nu offentliggjort kvindernes reaktion.

- Der er ingen retfærdighed her i landet, og der har aldrig været det, skriver en af dem og foreslår, at magthaverne sender deres egne børn og børnebørn til fronten.

En af de andre hustruer beklager sig over, at Vladimir Putins hotline ikke vil høre på hende, og at skriftlige henvendelser heller ikke bliver besvaret.

- Giv os vores børn og mænd tilbage. De skal ikke dø for deres land, skriver hun.

Om Vladimir Putin lytter denne gang, har vi endnu til gode at se.

Men der er både blevet delt kage, blomster og chokolade ud til enkerne og de sørgende mødre i Irkutsk og andre steder i Rusland.

Nye data forstærker nu teorien om, at Covid-19 startede på Huanan markedet i Wuhan i Kina, skriver flere internationale medier, herunder Science og The New York Times.

Det skyldes, at en gruppe internationale forskere har analyseret prøver, som kineserne tog i og omkring boderne på markedet i månederne efter, pandemien brød ud i januar 2020.

Disse data skulle være blevet delt for tre år siden

Tedros Adhanom, FN-generalsekretær

Fundene ændrer samtidig ved kinesernes egen konklusion fra februar 2022 om, at der nok blev fundet SARS-CoV-2 og dna fra mennesker i prøverne, men at der ikke blev fundet dna fra dyr.

Nu har et internationalt forskerhold af virologer, genomikere og evolutionsbiologer imidlertid fået en pludseligt uventet mulighed for selv at analysere det genetiske materiale, der blev indsamlet i de første spæde måneder af pandemien.

Og ifølge forskerne er mange af prøverne fyldt med genetisk materiale af selve SARS-CoV-2, dna fra mennesker - og dna fra andre dyr, herunder især mårhunde.

Sekvenserne blev fundet ved rent held - og forsvandt hurtigt igen

Det er det amerikanske medie The Atlantic, der først skrev historien.

Og det var ifølge avisen et rent tilfælde, at de internationale forskere blev opmærksomme på det genetiske materiale. Det blev nemlig i al ubemærkethed offentliggjort i den verdensomspændende sundhedsdatabase GISAID i sidste uge.

- Nærmest ved rent held spottede forskere i Europa, Nordamerika og Australien sekvenserne, downloadede dem og begyndte analyserne, skriver avisen.

Faktisk var det forskeren Florence Débarre, en evolutionær biolog ved det nationale franske center for forskning, som torsdag 9. marts sent om aftenen gjorde sine kollegaer opmærksomme på, at sekvenserne nu pludselig var i GISAID.

Virus er fundet på bure og redskaber til dyr

En af forskerne bag de nye analyser er danskeren Kristian G. Andersen, der er professor ved Scripps Research Institute i USA.

Han er også medforfatter på et fagfællebedømt og internationalt anerkendt studie, der i juli 2022 pegede på, at coronavirussen opstod gennem dyrehandel på markedet i Wuhan. Derfor fik han som en af de første besked om fundet i GISAID fra den franske kollega.

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra Kristian G. Andersen. men han er ikke vendt tilbage på TV 2s henvendelse. Til The Atlantic, siger han, at mårhunde og andre dyr på markedet ikke er blevet testet for SARS-CoV-2. Ifølge professoren var dyrene formentlig fjernet, inden de kinesiske myndigheder begyndte deres undersøgelser.

Derfor har der ikke været direkte beviser på, at smittede mårhunde var til stede på selve markedet.

Men han forklarer, at virussens genetiske materiale er blevet fundet i mange prøver fra bure og på redskaber, som blev brugt til dyrene på markedet. Det blev også fundet i lagerhuse, kloakbrønde og vandafløb.

Der manglede dog fortsat endegyldigt bevis på, at mårhunde og SARS-CoV-2 var på præcis det samme sted på markedet. Og det er det, som de nye data nu viser.

Dermed ikke sagt, at det er mårhunden, der er ansvarlig for spredningen af virussen til mennesker. Flere af de dyr, der befandt sig på markedet, er under mistanke for at kunne sprede smitten, men ifølge Kristian G. Andersen er mårhunden blandt de hovedmistænkte, siger han til The Atlantic.

Det skyldes blandt andet, at mårhunde er blandt de pattedyr, som har vist sig nemt at kunne blive smittet med og sprede coronavirus.

Data skulle være delt for længe siden, siger WHO

Kristian G. Andersen og to andre forskere – Edward Holmes og Michael Worobey – præsenterede tirsdag de nye analyser for et hastigt sammenkaldt møde i Verdenssundhedsorganisationen WHO. Efterfølgende lød det fra FN-generalsekretæren, Tedros Adhanom:

- Disse data skulle være blevet delt for tre år siden.

Til avisen siger Maria Van Kerkhove, der er WHO’s ledende epidemiolog, at de nye data overfor hende indikerer, at der eksisterer mere data, som kan gøre verden klogere på pandemiens oprindelse.

Ingen har endnu fået svar på, hvorfor sekvenserne fra Huanan markedet i Wuhan fra februar 2020 pludseligt dukkede op GISAID-databasen over tre år senere. De er desuden heller ikke længere i databasen - for lige så pludseligt de dukkede op, lige så pludseligt forsvandt de igen.

Teorien om læk fra laboratorium har også fået nyt liv

Der har den sidste måned været en del skriveri om SARS-CoV-2s oprindelse.

Det skyldes især, at to amerikanske myndigheder i slutningen af februar på grund af – ifølge dem – nye efterretninger ændrede deres vurdering af coronavirussens oprindelse: Spredte SARS-Cov-2 sig naturligt på et dyremarked eller efter en læk på et kinesisk laboratorium i Wuhan?

Fra begge lød det nu, at en læk fra et laboratorium var det mest sandsynlige.

De to myndigheder – det amerikanske energiministerium og forbundspolitiet FBI – har ikke fremlagt efterretningerne for omverdenen. Og det amerikanske energiministerium selv har klassificeret vurderingen som lav.

Samtidig skete alt dette, mens spændingerne mellem USA og Kina var stærkt tiltagende i en storpolitisk magtkamp. Kineserne har gang på gang afvist, at pandemien startede indenfor landets grænser og har nu igen gentaget en beskyldning om, at spredning af coronavirus i virkeligheden skete fra en militærbase i USA.

Hvordan den nyeste melding spiller ind i denne magtkamp, og hvorfor sekvenserne pludseligt dukkede op for at forsvinde igen, vides ikke.

Men Kina selv understregede i forbindelse med de amerikanske efterretninger, at ”Covid-sporing er et videnskabeligt anliggende, der ikke bør politiseres.”

Denne gang er det videnskaben, der er på banen.

Da alle andre – inklusiv pressen – flygtede ud af den østukrainske havneby Mariupol under krigens første dage i Ukraine, valgte en ukrainsk krigskorrespondent og hans filmhold at blive.

- Det var vores pligt. Det var en meget nem beslutning. Vi ved, at det er, når byen omringes, at folk virkelig lider, fortæller instruktør og krigskorrespondent Mstyslav Chernov i et interview med TV 2.

Instruktøren har ét mål: at vise, hvad krig egentlig er.

Hans optagelser er nogle af de billeder, der har printet sig ind på nethinden af mange danskere om krigen i Ukraine.

De er blevet til dokumentarfilmen '20 dage i Mariupol', som nu vises på dokumentarfilmfestivalen Copenhagen Dox.

Hvad var det specifikt, du følte, at du havde pligt til?

- At blive og rapportere. Ligesom lægerne følte, at de havde pligt til at blive og behandle folk, svarer Mstyslav Chernov.

Filmede, da 18 måneder gammel dreng døde

Han var drevet af behovet for at få historien om tragedien i Mariupol fortalt til omverdenen.

Derfor blev han ved med at filme, da et fortvivlet forældrepar kom stormede ind på hospitalet med deres 18 måneder gamle søn, der var blevet ramt i sit hjem under et bombeangreb.

Mstyslav Chernov dokumenterede, hvordan lægerne forsøgte at redde den lille dreng, og morens skrig, da det ikke lykkedes.

- Jeg følte, at jeg havde et ansvar. Man græder og bliver ved med at filme. Det er det, man gør. Alle græder. Lægerne græder. Og de forældre, der mister deres børn, græder selvfølgelig. Verden skal vide det. For måske kan det forhindre, at endnu et barn bliver dræbt. Desværre gør det ikke det, og det er det værste ved det, siger han.

Da en såret og højgravid kvinde blev båret ud af murbrokkerne, filmede han også i håb om, at billederne ville være en åbenbaring for omverdenen om, hvor vilkårligt bombardementerne rammer over hele landet.

- Jeg følte, at jeg måtte fange hvert eneste øjeblik. For senere ville tusindvis af mennesker se det. Måske millioner, fortæller Mstyslav Chernov.

Kvinden døde efterfølgende af sine kvæstelser.

- Som journalister risikerer vi at nedtone krigens rædsler. Og derved gør vi krigen acceptabel. Og det er lige præcis, hvad vi ikke bør gøre. For det er vigtigt at vise, at krigen er ubærlig, uacceptabel. Og vi skal sikre, at det ikke sker igen, siger instruktøren.

Krig bringer folks sande natur frem

Han er knust, fordi hans barndomsby er sønderbombet, og der lå lig foran hans barndomshjem.

Hvad har gjort stærkest indtryk på dig?

- Det var nok den massive og vilkårlige ødelæggelse, som Rusland har forårsaget i Mariupol. Selve omfanget af ødelæggelsen. Og omfanget af tabte menneskeliv. Det var det, jeg næsten ikke kunne fatte, svarer Mstyslav Chernov.

Han kan stadig ikke fatte, at over 25.000 mennesker mistede livet. Et tabstal, som ukrainske myndigheder siden har anslået.

Instruktøren mener ikke, at krig ændrer folk, men bringer deres sande natur frem.

- I kritiske øjeblikke bliver virkelig gode mennesker endnu bedre og hjælper folk omkring sig. Og onde mennesker bliver værre og viser deres sande natur, siger Mstyslav Chernov.

Han følte skyldfølelse, da han forlod hospitalet, mens lægerne og patienterne måtte blive tilbage, men samtidig vidste han, hvad hans job var.

- Det eneste, jeg kan gøre, er at blive ved med at arbejde. Mit arbejde er ikke at kæmpe. Det er at fortælle verden om denne kamp. Det er jeg parat til at ofre mit liv for, siger han.

Menuen til de flere tusind patienter på Aarhus Universitetshospital (AUH) er bestemt flere uger i forvejen. Men der er også enkelte, der helt selv kan vælge.

De, der ikke har langt igen eller er meget dårlige, får ofte lov til at ønske lige, hvad hjertet begærer. Det ønske står Camilla Lillenskov klar til at opfylde.

Og det er især to retter, der går igen.

Der var et barn, der gerne ville have medister, brun sovs og rejer

Camilla Lillenskov, procesteknolog

Boller i karry og stegt flæsk med persillesovs, fortæller Camilla Lillenskov, der er procesteknolog og en af dem, der tager sig af køkkenets special- og ønskekost.

Hun gør sig altid ekstra umage med de bestillinger.

- Det gør jeg selvfølgelig altid, men det er stadig noget andet end at stå og lave 3000 frikadeller. Jeg får lige smagt en ekstra gang på persillesovsen, for hvis det nu er det eneste, vedkommende kan spise hele dagen, så skal det dæleme også være i orden.

Hun har snart stået i køkkenet i fem år, og alligevel oplever hun ugentligt at blive udfordret med nye retter, hun enten ikke har lavet før eller hørt om.

En mærkelig bestilling

For det er langt fra alle ønsker, man kan finde i en klassisk kogebog, og der har været flere eksempler på specielle sammensætninger.

- Der var et barn, der gerne ville have medister, brun sovs og rejer. Det er nok alligevel den mærkeligste bestilling, vi har fået, siger Camilla Lillenskov.

Derudover er asiatiske ris- eller nudelretter også blandt favoritterne, og hun er ugentligt nødt til at konsultere Google for at kunne levere de mange forskellige ønsker.

Da Camilla Lillenskov begyndte i køkkenet i 2018, gik der heller ikke længe, før hun kom på udebane. Første gang med bestillinger på kærnemælks- og saftsuppe.

- Det havde jeg ikke hørt om, så jeg tænkte, at nogen lavede sjov med mig, men det er sådan nogle retter, der dukker op henad vejen, har jeg fundet ud af.

Det er første gang, jeg kan huske, at vi har sagt nej til noget

Camilla Lillenskov, procesteknolog

Som udgangspunkt kan hun lave alt, hvad hjertet begærer, hvis hun blot får en dags varsel. Medmindre det er noget simpelt som en hakkebøf, så kan det laves med det samme.

Kun én gang har hun sagt nej til et ønske.

- Det er ikke ret længe siden, at der blev ønsket sushi. Det er første gang, jeg kan huske, at vi har sagt nej til noget, men det var af hygiejnemæssige årsager, og fordi der er en masse lovgivning omkring servering af rå fisk, siger hun.

Selvom Camilla Lillenskov hver dag laver 40-60 specialbestillinger og ikke møder patienterne, så er der nogle af dem, der har gjort et stort indtryk.

Husker voldsom ulykke

Normalt får Camilla Lillenskov blot bestillingen overbragt, men i weekenderne passer hun selv telefonen og får dermed også nogle af patienternes historie.

Det var tilfældet en travl weekend i 2019, da telefonen ringede med en ønskekostbestilling. Den viste sig at komme fra en familie, der havde været involveret i en alvorlig ulykke med letbanen på Djursland, som kostede far og søn livet.

- Jeg tænkte bare, at vi skal have ryddet lidt tid til den bestilling, for det skal den familie bare have, siger Camilla Lillenskov.

I langt de fleste tilfælde kender hun kun stuenummeret, men på nogle af de patienter, der skal have specialkost, kender hun også deres navne.

Det gælder blandt andet nogle af anoreksipatienterne på den psykiatriske afdeling.

- Dem kan jeg godt lidt få et forhold til uden at have mødt dem. Så hvis de har været indlagt i en længere periode, og deres navn så er væk, så tænker jeg: "Ej, hvor er det dejligt”, fordi det gerne skulle betyde, at de har fået det bedre, siger hun.

Lige så ærgerlig kan hun dog også blive, hvis deres navn dukker op igen et halvt år efter.

Føler, at hun gør en forskel

Køkkenet har ikke selv kontakt til patienterne, og Camilla Lillenskov ved derfor i mange tilfælde ikke, om maden falder i god jord. Men det har hun det fint med.

- Man bliver glad, når der en gang imellem kommer en besked retur, eller der er patienter, der spørger på opskrifter. Det gør rigeligt for mig, siger hun.

For hende er det ved maden og ernæringen, at den store interesse ligger.

Hun kan da heller ikke se sig selv lave andet lige nu.

- Man har en følelse af, at de her mennesker sætter ekstra pris på, at man er der.

Det er blevet mere usikkert for rige mennesker at bo i Kina under Xi Jinpings magtfulde lederskab.

Måske er det derfor, at et stigende antal rige familier vælger at flytte sig selv og deres formuer til Singapore.

Her kan de ifølge Ja Ian Chong, som er lektor i statskundskab på National University of Singapore, sove trygt om natten uden at frygte for deres personlige sikkerhed og penge.

- De frygter, at deres penge kan blive konfiskeret af staten. De frygter, at de selv kan forsvinde i en periode eller blive sat i fængsel. De frygter, at deres kontrol over egne værdier og selskaber måske kan blive taget fra dem.

Singapores regering offentliggør ikke nationaliteten på dem, der investerer i bystaten, men der er ingen tvivl om, at antallet af kinesere, der etablerer et family office (et privat selskab, der forvalter familiens penge, red.) er kraftigt stigende.

Således er der sket en tredobling i antallet af family offices til 1500 siden starten af pandemien, hvoraf halvdelen vurderes at være fra Kina.

Sikkerhed og god uddannelse

Det er ikke usædvanligt, at kinesiske virksomheder bruger Singapore som brohoved for deres investeringer i Sydøstasien, hvor hurtigt voksende økonomier som Vietnam og Indonesien bliver set som en måde at sprede risikoen.

Det nye er, at familierne bag virksomhederne også flytter deres liv til Singapore.

Et af de firmaer, som har hjulpet flest velhavende kinesere med at etablere sig i Singapore, er Franklin Medici Family Office, og firmaet tilbyder ifølge grundlæggeren, Maggie Chen, alt lige fra ejendomsinvesteringer til hjælp til at finde skoler til børnene.

Uddannelsessystemet og den lave skat er noget af det, der gør Singapore mest attraktivt for rige kinesere.

- Jeg mener, at det er internationalt anerkendt, at Singapore er et stabilt land, som tilbyder et godt uddannelsessystem og juridisk system, og folk føler sig sikre, når de investerer og bor i det her land, siger hun.

Maggie Chen tilføjer, at 70 procent af indbyggerne i Singapore er etniske kinesere, hvilket gør det let kulturelt og sprogmæssigt.

Presser priserne op

Tidligere var kravet for etablering af et family office i Singapore 50 millioner kroner, men det blev i april sidste år sat op til 100 millioner kroner, angiveligt for at lægge en diskret dæmper på tilstrømningen af rige kinesere.

Det kan nemlig mærkes i den lille bystat med blot 5,6 millioner indbyggere, som i forvejen er et af verdens dyreste steder at leve.

Mens ejendomspriserne er faldet mange steder i verden, bliver de ved med at stige i Singapore, hvor en treværelseslejlighed let kan koste 15 millioner kroner, uden at den ligger i centrum.

Sidste år steg ejendomspriserne 8,4 procent. Tendensen er ifølge Christine Sun, ejendomsanalytiker i OrangeTee & Tie, den samme på lejemarkedet.

- Selvom regeringen har indført forskellige tiltag, som skal køle markedet ned, så fortsætter prisstigningerne, selvom renten stiger. Det skyldes både, at der ikke er udbud nok, men også en stigende efterspørgsel blandt andet fra rige kinesere, siger hun.

Boom i salg af luksusbiler

Singapore er på størrelse med Bornholm, selvom der bor næsten lige så mange som i hele Danmark, og det betyder, at jorden er dyrebar.

Således er et medlemskab af en golfklub en luksus, der kun er forbeholdt de færreste.

Siden 2019 er prisen for et medlemskab i den mondæne Sentosa Club fordoblet til godt 4,5 millioner kroner.

Salget af luksusbiler er også eksploderet. I 2022 blev der ifølge Bloomberg solgt 87 Bentleys og 78 Rolls Royces i Singapore, hvilket var en stigning på 26 procent og 90 procent sammenlignet med 2019.

De mange hårde lockdowns i Kina har ikke overraskende forstærket tendensen under pandemien.

Men det begyndte ifølge lektor Ja Ian Chong allerede 2017, da Xi Jinping fik ændret Kinas forfatning og kørte sig selv i stilling til at fortsætte som leder på ubestemt tid.

Det vakte stor bekymring blandt kinesiske entreprenører på grund af Xi Jinpings fokus på statsejede virksomheder og øget kontrol med alle dele af samfundet.

Erhvervsledere frygter mere kontrol

Xi Jinping har netop sikret sig fem år mere på posten som den første leder siden det moderne Kinas grundlægger, Formand Mao.

Selvom han i sin tale på det kommunistiske partis netop overståede folkekongres understregede vigtigheden af erhvervslivet, viser hans handlinger ofte det modsatte.

- Lovgivningen i Kina kan ændre sig meget hurtigt. Tidligere var rige mennesker mere sikre, og deres penge kunne hjælpe dem ud af problemer, og sådan er det ikke i samme grad nu, siger Ja Ian Chong.

Det mest prominente eksempel er Kinas mest kendte iværksætter Jack Ma, som grundlagde den succesfulde techvirksomhed Alibaba og pludselig forsvandt i tre måneder i november 2020.

Kort inden stod et af hans selskaber, Ant Group, til at opnå verden største børsnotering, men den blev pludselig aflyst i 11. time af de kinesiske myndigheder.

Kendte kinesere forsvinder

I 2018 forsvandt Kinas bedst indtjenende skuespillerinde Fang Bingbing i næsten et år, inden hun pludselig dukkede op, tiltalt for skattesvindel.

Hun har holdt relativt lav profil siden, men blev spottet på den røde løber til Oscar-showet i USA i sidste uge.

Senest er Bao Fan, som er en af Kinas mest kendte og rigeste finansbosser, forsvundet.

Han har grundlagt investeringsbanken China Renaissance og har været involveret i mange af landets succesfulde internetvirksomheder. Han har været forsvundet siden midten af februar.

Sagen har skabt stor nervøsitet i finansbranchen, som måske bliver det næste offer for Xi Jinpings kampagne 'Fælles velstand', der skal sikre en omfordeling af goderne i det kinesiske samfund.

Tidligere valgte mange rige kinesere at flytte til Hongkong, hvor der også er lavere skat end i Kina.

Men efter protesterne i 2019 og den nye sikkerhedslov, som blev indført i 2020, er der ikke længere den samme tryghed, hverken økonomisk eller personligt.

Samtidig oplever mange kinesere ifølge lektor Ja Ian Chong, at folk i Vesten er blevet mindre venlige over for kinesere i takt med den stigende rivalisering mellem USA og Kina og i forbindelse med pandemien, der startede i Kina.

Derfor er Singapore blevet det oplagte valg for dem, der ønsker at immigrere.

Det er ærgerligt, men på en glædelig baggrund. Sådan lyder det fra Statens Serum Institut, der nu opgiver at lave en coronavaccine.

Velkommen til dagens overblik.

Arrestordre på Putin

Den Internationale Straffedomstol (ICC) udstedte i dag en arrestordre på Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Det betyder, at han ikke kan sætte sine ben i de 123 lande, der har ratificeret ICC-statutten, uden at blive anholdt og udleveret til domstolen.

Ifølge ICC er der begrundet mistanke om, at Vladimir Putin bærer et individuelt strafferetligt ansvar for krigsforbrydelser begået i Ukraine i form af ulovlig deportation af ukrainske børn til Rusland.

Af samme grund har domstolen også udstedt en arrestordre på Maria Lvova-Belova, der er russisk minister for børnerettigheder.

Rusland har afvist anklagerne som ugyldige.

Nyt job til prins Joachim

Prins Joachim har fået nyt job, og derfor flytter han og familien til USA.

Fra 1. september skal der på prinsens visitkort – hvis der ellers er plads til det – stå forsvarsindustriattaché og stedfortrædende forsvarsattaché på den danske ambassade i Washington D.C.

Prinsen får ingen løn for sin indsats, til gengæld kan han se frem til at få sin månedlige apanage på 315.449 kroner med til USA. Det skal dog først godkendes af Folketinget.

I en skriftlig kommentar siger prins Joachim, at han og familien ser frem til deres kommende tilværelse.

Et statsbesøg med storpolitiske undertoner

I dag blev det annonceret, at Kinas præsident, Xi Jinping, tager på statsbesøg i Rusland 20.-22. marts.

Fra russisk side bliver det en kærkommen lejlighed til at vise i medierne, at man har en allieret i Kina, selvom man reelt er stort set isoleret – så propagandaen kommer til ”at buldre derudad”, lyder det fra TV 2s korrespondent i Ukraine Claus Borg Reinholdt.

Men besøget betyder ikke, at Kina har valgt side i konflikten, vurderer lektor ved Forsvarsakademiet Camilla Nørup Sørensen.

For Kinas vedkommende handler besøget nemlig om at pleje egne interesser, herunder også at forsøge at etablere sig som den konstruktive stormagt, der løser konflikter på verdensplan, siger hun.

Tyrkiet byder Finland velkommen i NATO

Tyrkiet har fredag accepteret Finlands ansøgning om at blive medlem af forsvarsalliancen NATO. Det meddelte Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, på et møde med den finske præsident, Sauli Niinistö, i Ankara.

Dermed mangler kun Ungarn at godkende Finlands ansøgning, men det ventes at ske 27. marts. Præsident Erdogan forventer, at Tyrkiets parlament vil godkende den finske ansøgning inden maj.

Tilbage står Sverige, som ansøgte om medlemskab sammen med Finland. Men Tyrkiet holder stadig svenskerne hen, blandt andet fordi Sverige ikke vil udlevere en række personer, som Tyrkiet sætter i forbindelse med terrorisme.

- Det er da mig, man hører

Det var Jon Stephensens stemme, man kunne høre på forrige uges mest omtalte lydfil i dansk politik. Det erkender hovedpersonen, Moderaternes Jon Stephensen, i radioprogrammet 'Det Blå Hjørne' på Radio4.

På optagelsen hører man den daværende teaterdirektørs stemme og lyden af pen mod papir. Ifølge den medarbejder, der har lavet optagelsen, er det lyden af Jon Stephensen, der forfalsker en underskrift. Men det afviser politikeren.

- Det er da mig, man hører. Men det har ikke noget med en underskrift at gøre, siger han.

Om lydfilen så er manipuleret?

- Det skal jeg ikke kunne udtale mig om, siger Jon Stephensen.