Prins Philip får ikke statsbegravelse

Prins Philip er død.

Og mens briterne sammen med resten af verden sørger over tabet, så er forberedelserne af begravelsen i fuld gang.

Allerede nu ved vi, at det ikke vil blive en statsbegravelse. Det oplyser den britiske myndighed College of Arms ifølge både Sky News og nyhedsbureauet Reuters.

Bliver sted til hvile på Windsor Castle

College of Arms er en myndighed, som hører under Dronning Elizabeths husholdning, og den står for forløbet i forbindelse med begravelsen.

Offentligheden vil blive bedt om at holde sig fra alle begivenheder i forbindelse med begravelsen - det sker for at forhindre spredningen af coronavirus.

Efter eget ønske vil prins Philip blive stedt til hvile på Windsor Castle efter begravelsen, som vil blive holdt i St. George's Chapel på slottet.

- Begravelsesarrangementerne er blevet revideret på grund af de herskende omstændigheder i forbindelse med covid-19 pandemien, og vi må desværre opfordre til at offentligheden ikke prøver at komme til eller deltage i nogen af de begivenheder, som udgør begravelsen, skriver College of Arms ifølge Reuters.

College of Arms oplyser ikke nogen dato for begravelsen.

Kondolencerne strømmer ind

Fra hele verden er der kommet kondolencehilsner efter meddelelsen om Prins Philips død.

Hendes Majestæt dronning Margrethe har sendt en personlig kondolence til dronning Elizabeth ovenpå prins Philips, hertugen af Edinburghs død.

Det skriver det danske kongehus på dets hjemmeside.

EMA undersøger usædvanlige blodpropper efter Johnson & Johnson-vaccine

Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, undersøger fire usædvanlige tilfælde af blodpropper hos personer, der er vaccineret med Johnson og Johnsons vaccine mod coronavirus.

Det skriver EMA i en pressemeddelelse. Det er endnu ikke klart, om der er en sammenhæng mellem vaccinen og blodpropperne, men det bliver undersøgt nærmere af EMA's bivirkningskomité, PRAC.

Et af tilfældene fandt sted under kliniske forsøg. De tre andre er sket under udrulningen af vaccinen i USA. Et af tilfældene førte til et dødsfald. Det fremgår ikke af meddelelsen, hvor mange der er blevet vaccineret med vaccinen i forhold til de i fire tilfælde af sjældne blodpropper.

Men på et EMA-pressemøde onsdag kom det frem, at der var blevet vaccineret 4,5 millioner mennesker med Johnson og Johnsons vaccine. Her lød det også, at indberetningen af de sjældne blodpropper ikke var højere end det, man forventede at se opstå naturligt i en så stor gruppe.

Johnson og Johnsons vaccine er endnu ikke i brug i Europa, men blev betinget godkendt i EU 11. marts. Forventningen er, at den vil blive rullet ud i løbet af april.

Ingen sammenhæng mellem tilfælde og vaccinen

Johnson og Johnson siger til Reuters, at de er opmærksomme på tilfældene.

- På nuværende tidspunkt ikke er der ikke etableret nogen klar årsagssammenhæng mellem disse sjældne hændelser og vores vaccine, lyder det.

Firmaet tilføjer, at man arbejder tæt sammen med eksperter og myndigheder, men at der på nuværende tidspunkt ikke er nogen sammenhæng mellem de sjældne tilfælde og vaccinen.

Med 8,2 millioner doser er den amerikanske vaccine er den type, som Danmark har bestilt flest af. I modsætning til de fleste andre vacciner - blandt andet de tre, som er rullet ud i Danmark - kræver den kun et enkelt stik for en fuld effekt.

Det usædvanlige sygdomsbillede

Der er tale om det samme sjældne sygdomsbillede med et lavt antal blodplader og blodpropper, som også undersøges i forbindelse med AstraZenecas vaccine.

Her meddelte EMA onsdag, at man så en mulig sammenhæng mellem de få, men alvorlige tilfælde af blodpropper, der var blevet indberettet. Men fordelene ved vaccinen opvejer stadig dens risici.

Nu tilføjes kombinationen af blodpropper og lave blodpladetal som en "sjælden bivirkning" i produktinformationen til den svensk-britiske vaccine.

AstraZeneca-vaccinen er lige nu på pause i Danmark ind til næste uge, hvor myndighederne vil melde nyt ud i forhold til, om vaccinen igen skal i brug.

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, sagde torsdag, at de danskere, der har fået et stik med AstraZenecas vaccine, ikke skal være bekymrede for de sjældne bivirkninger.

Blodpropperne har nemlig vist sig inden for de første 14 dage efter stikket, og vaccinen har været på pause siden 11. marts.

Dronningens farverige skygge er væk

Selvom hans liv var viet til en rolle i skyggen af Storbritanniens dronning, var prins Philip alt andet end grå og anonym.

Han elskede sport og rumfart.

Han talte bramfrit og grinede højt.

Han kæmpede i Anden Verdenskrig.

Han opnåede titler, medaljer og anerkendelser i massevis, men han brød sig ikke om at tale om egne bedrifter.

- Jeg kunne ikke være mere ligeglad, sagde han i et interview med BBC, da han på sin 90-års fødselsdag blev spurgt til hans største succeser i livet.

Selvom hans livsopgave var en rolle i skyggen, var han karismatisk, charmerende og helt sin egen.

Den britiske prins Philip, hertug af Edinburgh, var 62 dage fra at opleve sin egen 100-års fødselsdag.

Han sov stille ind om morgenen 9. april 2021, 99 år gammel.

Det oplyser Buckingham Palace til Sky News.

Mere end 70 af sine leveår brugte han ved dronning Elizabeth 2.'s side som hendes trofaste ægtemand og støtte.

Det hele startede med knap så meget pomp og pragt.

Philip Mountbatten kom til verden på et køkkenbord i en villa på Korfu i Grækenland.

Fra fødslen blev han tildelt titlen som prins af Grækenland og Danmark.

Hans mor var prinsesse Alice af Battenberg. Hans tiptipoldemor var den britiske dronning Victoria, og Danmarks kong Christian 9. var hans oldefar.

Trods de medfødte privilegier var prins Philips første leveår præget af modgang.

Familien flygtede fra Grækenland på grund af uroligheder i landet. Prinsens mor var i behandling for paranoid skizofreni, og hans far flyttede væk med sin elskerinde.

Da prins Philip var syv år han flyttede til England for at bo hos nogle slægtninge.

Da prins Philip var 13 år gammel, var han til et bryllup hos sin kusine, prinsesse Marina af Grækenland og Danmark.

Her deltog også otteårige prinsesse Elizabeth, der var niece til gommen.

Der skulle gå fem år, før deres veje igen krydsede.

Prins Philip var kadet på det britiske flådeakademi i Darthmouth, da Storbritanniens kong George 6. i 1939 besøgte skolen med sin hustru og deres to døtre.

Philip blev bedt om at vise døtrene rundt, og det var her, at der første gang opstod gnister mellem den 18-årig kadet og den ældste af de to prinsesser, 13-årige Elizabeth.

Den blonde, atletiske kadet underholdt pigerne ved at springe frem og tilbage over nettet på tennisbanen.

- Hun tog aldrig øjnene fra ham på noget tidspunkt, skrev prinsessernes guvernante, Marion Crawford, senere om mødet i sin bog.

De to begyndte at udveksle breve, og de bevarede kontakten, mens prins Philip deltog i Anden Verdenskrig på britiske flådefartøjer i Middelhavet og Det Indiske Ocean.

200 millioner mennesker verden over lyttede med i radioen, da Philip og Elizabeth sagde ja til hinanden i Westminister Abbey i november 1947.

Samtidig med ja’et til Elizabeth frasagde Philip sig sin titel som prins af Danmark og Grækenland. I stedet fik han titlen som hertug af Edinburgh.

I årene efter brylluppet boede parret på Malta, hvor prins Philip tjente for den britiske flåde.

Under en rejse til Kenya i 1952 modtog prins Philip nyheden om, at kong George 6. var død, og han måtte overrække sin hustru beskeden om, at hun nu var Storbritanniens dronning.

Under kroningen af dronning Elizabeth 2. i 1953 i Westminster Abbey knælede prins Philip for dronningen og svor hende evig tilbedelse, tro og tillid.

Fra det øjeblik stoppede prins Philips militære karriere, og hans nu vigtigste opgave var at støtte og tjene sin hustru, dronning Elizabeth 2.

En rolle som han indimellem udtrykte frustration over.

Han ville gerne have fortsat sin militære karriere og mente, at dronningen var bedre tjent med en mand, der bestilte noget og "ikke bare føjtede omkring", sagde han i et interview med BBC.

Først i 1957 fik Philip titel af britisk prins.

Prins Philip og dronning Elizabeth fik i perioden 1948-1964 fire børn sammen: Prins Charles, prinsesse Anne, prins Andrew og prins Edward.

Selvom hans primære job var at stå i skyggen, har prins Philip repræsenteret det britiske kongehus på 637 udenlandsrejser uden sin hustru.

Han har holdt 5500 taler og udgivet 14 bøger.

Med sin humor og karisma stak han ofte ud fra de stive royale rammer.

Da den kongelige familie stod på Buckingham Palaces balkon efter brylluppet mellem barnebarnet prins William og Kate Middleton, spekulerede de britiske kommentarer i, hvilke vittigheder Philip fyrede af over for en storgrinende prins Harry.

Under et besøg på en meget fin italiensk restaurant berømt for sine vine var han blevet noget tørstig.

- Jeg er ligeglad med hvilken slags, bare giv mig en øl, lød den ærlige bestilling fra prinsen.

Hans humor er dog ikke altid faldet i god jord, og det forsøg på morsomhed, der har forfulgt ham mest, var da han i 1986 besøgte en gruppe britiske udvekslingsstuderende i Kina.

- Hvis I bliver her meget længere, får I skæve øjne, sagde prinsen.

Den bramfri tone har flere gange fået Buckingham Palace til at udsende offentlige undskyldninger.

Men prins Philip har også fået æren for, at det britiske kongehus blev moderniseret, fordi han i sin rolle som dronningens rådgiver fik hende til at lukke mere op og komme mere i øjenhøjde med befolkningen.

I 1997 blev det britiske kongehus ramt af en tragedie.

Prins Charles’ første hustru, prinsesse Diana, blev dræbt i en trafikulykke i Paris, da hun sammen med sin kæreste, en chauffør og en bodyguard forsøgte at undvige paparazzifotograferne.

Den 36-årige prinsesses to børn, Harry og William, var på det tidspunkt 12 og 15 år.

Prins Philip var en af de personer, der i den periode var tæt på børnene.

Sammen med dronning Elizabeth værnede han om børnene på slottet Balmoral, hvor pressen ikke kunne nå dem.

Og da prinsesse Diana skulle begraves, rådgav han børnene til at gå bag moderens kiste.

- Hvis I ikke går, vil I fortryde det senere. Hvis jeg går, vil I så gå med mig?, spurgte prins Philip.

Og han holdt sit ord.

I 2017 gik prins Philip på pension, 96 år gammel.

Siden har han holdt sig uden for offentlighedens søgelys. Kun få gange har han markeret sig offentligt.

Men det gjorde han under coronapandemien i april 2020, hvor han i en sjælden udtalelse takkede det britiske sundhedspersonale for indsatsen under pandemien.

Et sundhedsvæsen der i februar 2021 også var præget af coronavirus, da han blev indlagt og siden døde.

Nu er 94-årige dronning Elizabeth 2. alene i toppen af det britiske kongehus.

Uden sin farverige skygge.

Ekspert om nyeste coronatal: Det er virkelig kontrol over tingene

Antallet af indlagte med coronavirus er faldet det seneste døgn, hvor der samtidig ikke er registreret nogen dødsfald.

Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

På de danske hospitaler er der fredag 221 indlagte med coronavirus, hvilket er 16 færre end torsdag.

Antallet af coronapatienter har den seneste måned stabiliseret sig omkring 200.

Det er samtidig på omtrent en fjerdedel af niveauet i starten af januar, hvor presset på landets hospitaler var højest.

Positivprocent på 0,38

Der er det seneste døgn registreret 698 smittetilfælde i Danmark. De nyeste smittetilfælde er fundet blandt 183.675 PCR-test.

Andelen af smittede - positivprocenten - er på 0,38. Det er på niveau med de seneste to måneder, hvor den de fleste dage har svinget mellem 0,30 og 0,50 procent.

Men det er svært at sammenligne med tidligere, fordi teststrategien har ændret sig på det seneste - blandt andet fordi man nu skal bruge et negativt testsvar for at komme til frisøren eller massøren.

Derfor er der langt flere, som lader sig teste, og når man tester flere, der ikke har symptomer, vil positivprocenten teoretisk set gå ned.

Spørger man Eskild Petersen, som er professor i infektionssygdomme ved klinisk Institut på Aarhus Universitet, har vi lige nu kontrol over epidemien.

- Vi har ligget med et tal omkring 500-700 smittede dagligt i flere uger, samtidig med at den britiske variant, som er mere smitsom, udgør over 90 procent af smittetilfældene, siger han.

- Jeg synes virkelig, man kan sige, der er kontrol over situationen - også i betragtning af, at vi nu har åbnet samfundet mere op, siger han.

Professor havde forventet stigning i smitte

Eskild Petersen understreger, at man endnu ikke kan se genåbningerne helt i tallet. Men at dagens tal viser gode tegn. Han mener desuden, at vi nu kan se snerten af påskens effekt på smittetallene.

Eskild Petersen havde forventet en smittestigning, for man regnede med, at flere ville blive smittet efter at have været mere sammen i højtiden.

- Man regnede med, at folk var mere sammen i påsken. Men kurven er flad, både i nye daglige tilfælde og indlagte. Vi kan ikke være helt sikre, men indtil videre ser det fredeligt ud, siger han.

Tyskland forhandler med Rusland om at købe coronavaccine

Tyskland forhandler med Rusland om at indgå forhåndsaftale om indkøb af den russiske coronavaccine Sputnik V.

Det siger sundhedsminister Jens Spahn ifølge nyhedsbureauet Reuters.

En forudsætning for aftalen vil være, at Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) vil anbefale en godkendelse af vaccinen, og at den herefter bliver godkendt i EU.

Derudover skal Rusland kunne levere doserne i løbet af "de næste få måneder".

- Det afgørende for mig er, hvad der vil ske i andet eller tredje kvartal, fordi det vil kunne gøre en forskel i den nuværende fase af vaccinationsprogrammet, siger Jens Spahn ifølge Reuters.

Endnu ingen formel ansøgning til EU

Tidligere i denne uge meldte delstaten Bayern ud, at den vil købe doser af Sputnik V-vaccinen, hvis den bliver godkendt i EU.

Der er endnu ikke sendt en formel ansøgning om EU-godkendelse for Sputnik-vaccinen til EMA.

Men EMA gik 4. marts i gang med at undersøge forsøgsdata for vaccinen. Det kan potentielt bane vej for en godkendelse i EU.

Sputnik-vaccinen var den første coronavaccine, som blev godkendt i verden.

Det skete i august sidste år, men eksperter påpegede dengang, at det var på et meget spinkelt grundlag - blandt andet fordi vaccinen ikke var testet i et fase 3-forsøg, som er den normale procedure, når man skal udvikle ny medicin.

Effektivitet på knap 92 procent

Efterfølgende har russerne gennemført et stort fase 3-studie med næsten 20.000 forsøgspersoner, hvor vaccinen har vist en effektivitet på knap 92 procent.

Studiet er blevet offentliggjort i det ansete lægetidsskrift The Lancet.

Effektiviteten er på højde med, hvad selskaberne Pfizer/BioNTech og Moderna har fremvist i de studier, som selskabets vacciner er godkendt på baggrund af.

Frankrig vil blande vacciner – Danmark overvejer det samme

Sundhedsstyrelsen i Danmark overvejer - ligesom de franske sundhedsmyndigheder - at danskere, der har modtaget første stik med vaccinen fra AstraZeneca, skal have tilbudt en anden type vaccine til stik nummer to.

Overvejelsen fra de danske sundhedsmyndigheder fremgår senest af en pressemeddelelse torsdag.

Her skriver Sundhedsstyrelsen, at færdigvaccineringen af personer, der har fået første stik med AstraZeneca-vaccinen, enten sker med den samme vaccine eller en anden vaccine.

- Den kommende plan for færdigvaccineringen af de personer, der har fået 1. stik med AstraZeneca-vaccinen - hvad enten det bliver med vaccinen fra AstraZeneca - eller med en anden vaccine, afhænger af beslutningen om videre brug af vaccinen fra AstraZeneca, lyder det.

Frankrig anbefaler det allerede

I Frankrig anbefaler sundhedsmyndighederne allerede nu, at personer, der er under 55 år, og som har fået første stik med vaccinen, skal tilbydes at få andet stik med en anden vaccine - også selv om der er tale om en anden type vaccine.

Meldingen kommer, efter at Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) onsdag vurderede, at der er en mulig forbindelse mellem vaccinen og sjældne tilfælde af blodpropper. Her meddelte EMA dog, at det fortsat bør undersøges.

Tidligere har Sundhedsstyrelsen luftet tanken om, at borgere skal tilbydes en anden vaccine.

Det vil blandt andet ske, hvis Danmark ender med fuldstændig at stoppe brugen af vaccinen fra AstraZeneca.

Men selv hvis brugen fortsætter, vil borgere, der har modtaget første stik, ikke været bundet til det andet stik.

Man kan vælge at sige nej

Man kan vælge at sige nej, hvis man eksempelvis føler sig utryg eller og foretrækker en anden vaccine, sagde Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, på et pressemøde i slutningen af marts.

- Hvis man vælger ikke at blive vaccineret på det tilbud, mister man ikke tilbuddet. Så kan man vente en, to eller tre måneder, og så kan man selvfølgelig få en vaccination.

- Hvilken vaccination man får på det tilbud, kommer an på, hvilke vacciner vi har og udbyder, sagde han.

Sundhedsstyrelsen afventer endnu danske undersøgelser af AstraZeneca-vaccinen og sjældne tilfælde med blodpropper, inden det besluttes, om Danmark vil genoptage vaccinationerne.

Styrelsen ønsker ikke at kommentere vaccinespørgsmålet over for Ritzau fredag, men forventer at komme med en udmelding i næste uge.

Morgen-briefing: B&O-chef stolt over sorte tal på bundlinjen / Amerikanske Salesforce planter en ny skov i Danmark / Bookingsystem til vacciner er igen ramt af tekniske problemer

B&O-chef stolt over sorte tal på bundlinjen Amerikanske Salesforce planter en ny skov i Danmark. Bookingsystem til vacciner er igen ramt af tekniske problemer. Red Bull satser på i nordjysk e-sports-satsining, og så er det 52 år siden, at Concorden for første gang lettede fra en landingsbane i Storbritannien.

Syv færdigvaccinerede plejehjemsbeboere i Norge er smittede

Syv færdigvaccinerede beboere på et plejehjem i Jessheim i Norge er blevet konstateret smittet med covid-19, to måneder efter at de fik anden og sidste dosis.

Det skriver norsk TV2.

Laurence Jary-Vattøy, der er overlæge i kommunen Ullensaker, hvor Jessheim ligger, er overrasket over, at de ældre er blevet smittet.

Tre af de syv beboere er smittet med den brasilianske eller sydafrikanske variant af coronavirussen.

På et spørgsmål fra TV2 om, hvorvidt det betyder, at vaccinen ikke virker på disse varianter, siger Laurence Jary-Vattøy, at det kan hun ikke svare på.

To indlagt - den ene er udskrevet igen

To af de smittede plejehjemsbeboere blev indlagt på hospitalet. Den ene er udskrevet igen.

Foruden de syv smittede ældre er fem ansatte og to nære kontakter konstateret smittet.

Smitteudbruddet har ført til, at der er indført besøgsforbud på alle plejehjem i Ullensaker.

Samtidig er samtlige beboere på det pågældende plejehjem i Jessheim blevet testet. Der er dog endnu ikke kommet svar på disse test.

- Det betyder, at vi kan få flere positive testsvar, end de 14 vi allerede har nu, siger overlæge Laurence Jary-Vattøy til norsk TV2.

Kender ikke smittekilden

Det første smittetilfælde på plejehjemmet blev opdaget lørdag 3. april. Siden er udbruddet vokset i omfang.

Kilden til smitten er endnu ikke blevet identificeret.

I samarbejde med kommunelægen forsøger Folkehelseinstituttet (FHI) nu at finde ud af, hvordan de syv beboere, der i udgangspunktet burde være beskyttet mod virusset, alligevel er blevet smittet.

Ifølge en opgørelse fra Johns Hopkins University er der registreret 101.607 smittetilfælde blandt Norges knap 5,5 millioner indbyggere under pandemien. Af dem er 684 døde.

Gerningsmand åbner ild i møbelbutik i Texas og dræber én

En person er dræbt og flere andre såret i et masseskyderi i den amerikanske delstat Texas torsdag.

Gerningsmanden åbnede ild i forretningen Kent Moore Cabinets i den lille by Bryan torsdag eftermiddag lokal tid.

Den mistænkte menes at være en af møbelvirksomhedens medarbejdere.

Det fortæller politichef i Bryan Eric Buske.

Den mistænkte er i politiets varetægt.

Politibetjent såret

Texas' guvernør, republikaneren Greg Abbott, udtaler i en erklæring, at "staten vil hjælp på enhver måde, der er brug for, med at retsforfølge den mistænkte".

Guvernøren fortæller videre, at en politibetjent "blev såret, da han anholdt den mistænkte".

Én person blev dræbt i skyderiet, mens fire andre blev såret af skud. En femte person blev kørt til hospitalet med et astmaanfald.

Skyderiet er det seneste i en række af masseskyderier i USA i løbet af de seneste tre uger.

I Atlanta i delstaten Georgia blev otte mennesker skudt og dræbt i et angreb på tre spaklinikker den 16. marts, i et supermarked i Boulder i delstaten Colorado blev ti mennesker dræbt seks dage senere, og i byen Orange i Californien mistede fire mennesker livet, herunder en niårig dreng, i et skyderi den 31. marts.

Joe Biden vil stramme våbenlovgivning

Skyderiet i Bryan finder sted, efter at USA's præsident, Joe Biden, på et pressemøde tidligere torsdag meddelte, at han vil stramme USA's våbenlovgivning.

- Vold begået med skydevåben i dette land er en epidemi og en international skændsel, sagde Biden.

- Nu er det nok. Hver eneste dag bliver 350 mennesker skudt i dette land. 106 af dem dør. Hver dag.

Biden vil blandt andet gøre op med de såkaldte spøgelsesvåben, der ikke har et serienummer og ikke kræver en godkendelse eller registrering for at købe.

Desuden skal udstyr, der kan bruges til at ændre et håndvåben og gøre det mere kraftigt, forbydes.

Joe Bidens tiltag er ifølge Det Hvide Hus de første skridt i retning mod at forhindre masseskyderier, drab og selvmord i USA.