Danmark sender 500.000 coronavacciner til Ukraine

Ukraine kan se frem til at modtage 500.000 doser af vacciner imod covid-19 fra Danmark.

Det bekræfter Udenrigsministeriet og Sundhedsministeriet over for Ritzau.

Sundhedsministeriet oplyser, at der er tale om doser af vaccinen fra AstraZeneca. Vaccinen er taget ud af det danske vaccinationsprogram.

- Ukraine er en tæt samarbejdspartner for Danmark og et helt afgørende land i vores nærområde. Vi har et godt og tæt forhold, og jeg har selv besøgt landet som udenrigsminister, siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S).

Mette Frederiksen har talt med Ukraines præsident

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har den ukrainske præsident og statsminister Mette Frederiksen (S) talt sammen om donationen.

Ukraine har været langsom til at vaccinere sin befolkning i forhold til andre europæiske lande.

Der bor 48 millioner mennesker i Ukraine. Indtil videre er under en halv procent af befolkningen fuldt vaccineret ifølge Johns Hopkins University. I Danmark er det næsten 25 procent.

Der har indtil videre været 2,2 millioner tilfælde af smitte og 53.683 dødsfald som følge af covid-19 i Ukraine.

- Derfor er det også glædeligt, at vi nu har mulighed for at hjælpe Ukraine med adgang til vacciner på et tidspunkt, hvor Ukraine har hårdt brug for dem i deres egen vaccineudrulning, siger Jeppe Kofod.

Danmark vil donere mindst tre millioner doser af coronavacciner inden udgangen af 2021.

Donation til Kenya og Slesvig-Holsten

Danmark har allerede doneret vacciner til Kenya, som står til at modtage 358.000 vacciner og delstaten Slesvig-Holsten, som får lidt under 60.000.

Sundhedsministeriet oplyser, at donationerne vil tage hensyn til det danske behov. Det gælder eksempelvis en tilvalgsordning, hvor man har mulighed for at få vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, som er pillet ud af det generelle vaccinationsprogram.

Men samtidig er det vigtigt, at Danmark ikke opbygger unødvendige lagre af vaccinedoser, eller at vaccinerne udløber og bliver ubrugelige.

Udenrigsministeriet oplyser også, at Danmark kigger på flere lande, der kan modtage vacciner.

G7 vil slå nye pandemier ned inden for 100 dage

Lederne af G7-landene vil lørdag forpligte sig til en plan om, at fremtidige pandemier skal slås ned inden for 100 dage.

Det skriver den britiske regering i en pressemeddelelse.

Erklæringen følger op på nye anbefalinger, som understreger, at det er afgørende at handle, de første 100 dage efter at en pandemisk trussel er blevet identificeret.

Anbefalingerne vil lørdag blive præsenteret af den britiske regerings ledende videnskabelige rådgiver, Sir Patrick Vallance, samt filantropen Melinda French Gates.

Vil styrke WHO

I forlængelse af anbefalingerne vil landene forpligte sig til at sikre, at vacciner og behandlinger udvikles hurtigere i forbindelse med enhver fremtidig sygdom.

- Det seneste år har verden hurtigt fået udviklet adskillige effektive coronavacciner samt godkendt og fremstillet dem. Nu bliver folk verden over stukket med dem, siger den britiske premierminister, Boris Johnson, som er vært for G7-mødet.

- Men for virkelig at besejre coronavirus og komme os, må vi forhindre en sådan pandemi i at udvikle sig igen. Det betyder, at vi skal lære af de seneste 18 måneder og gøre det bedre næste gang.

Landene vil også forpligte sig til en bedre global overvågning og genomsekventering. Samtidig skal Verdenssundhedsorganisationen, WHO, styrkes.

Carbis Bay-erklæringen

G7 er et forum af syv af verdens dominerende økonomiske magter. Det er USA, Canada, Japan, Tyskland, Storbritannien, Frankrig og Italien.

Erklæringen får navnet Carbis Bay Declaration efter den landsby i det sydvestlige England, hvor G7 i disse dage mødes.

Storbritannien vil også udvikle et nyt vaccinecenter, der skal have fokus på at forhindre sygdomme i at sprede sig fra dyr til mennesker.

Centret støttes med omkring 61 millioner kroner af den britiske regering og omkring 89 millioner kroner af Bill and Melinda Gates Foundation.

Det var i den kinesiske millionby Wuhan, at coronavirussen i slutningen af 2019 blev opdaget.

Dagens overblik: EM fløjtes i gang

Mens sommerferien rykker tættere på, åbner regeringen nu for flere nye steder at rejse til uden for Danmarks grænser.

Blandt andet kan du sætte kursen mod Cypern og Kroatien, mens også Kos og Rhodos i Grækenland nu er en mulig feriedestination.

Og med sydens sol og feriedrømme i tankerne, vender vi blikket mod ugens sidste overblik.

Historisk eller "kejserens nye klæder"?

Regeringen vil skabe en ny ramme for samarbejdet på tværs af sundhedsvæsenet. Sådan lød det fredag fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Det vil den gøre ved at etablere sundhedsklynger omkring hvert af landets 21 akuthospitaler, og sundhedsministeren kalder tiltaget for "fundamentet for den kommende sundhedsreform".

I praksis skal de nye klynger udbygge samarbejdet mellem sygehuse, praktiserende læger og kommunerne.

Mens Kommunernes Landsforening (KL) ser det som en historisk dag, mener professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard, at det er "kejserens nye klæder".

Ingen dobbeltstraf ved demonstrationer

Begår man et lovbrud under en demonstration mod coronarestriktionerne, er der ikke længere grund til at frygte at blive dømt efter den stærkt omdiskuterede coronaparagraf 81 d.

Det slog Anklagemyndigheden fast fredag og meddelte, at de ikke fremadrettet vil tage paragraffen, som giver dobbeltstraf, i brug ved den slags ugerninger.

Udmeldingen kommer, efter Østre Landsret onsdag omstødte en dom fældet ved hjælp af paragraffen. Samtidig endte en lignende sag tidligere på året med samme udfald: 81 d kunne ikke bruges - og nu er den fremadrettet lagt i graven i de pågældende situationer.

Dom i sag om trafikdrab på femårig

Vi bliver i det juridiske hjørne, for fredag eftermiddag blev 21-årige Helmi Mossa Hameed idømt seks års fængsel af Retten på Frederiksberg.

Dommen er en kulmination på en række sager mod den 21-årige, der blandt andet involverer to trafikulykker og falske pengesedler. Den ene af bilulykkerne involverede en femårig pige, der blev dræbt på stedet.

I alt blev Helmi Mossa Hameed tiltalt for 35 forhold og frifundet i to af dem. En dom, der også betyder, at han fratages retten til at køre bil for bestandig.

EM fløjtes i gang...

I aften skydes EM i gang med den første kamp i slutrunden, når Italien og Tyrkiet tørner sammen.

Men allerede før startfløjtet har dagen budt på drama. Den russiske midtbanespiller Andrei Mostovoy er blevet testet positiv for coronavirus og har derfor forladt turneringen to dage før, han skulle være løbet på banen i sin landsholdstrøje.

Herhjemme har pandemien ligeledes spillet et puds fredag og sendt DBU-formand Jesper Møller i isolation. Formanden har været i kontakt med en coronasmittet, og det betyder nu, at han går glip af Danmarks åbningskamp mod Finland lørdag.

… og Parken vender tomlen op

I skal dog ikke snydes for de mere positive noter i dagens EM-optakt.

For fredag blev også dagen, hvor Parken endeligt bekræftede, at der bliver mulighed for at lukke næsten 10.000 ekstra fodboldglade mennesker ind på stadion til to af Danmarks kampe - henholdsvis den 17. og 21. juni.

Coronarestriktioner havde ellers skåret gevaldigt i antallet, men i lyset af ugens genåbningsforhandlinger er det nu muligt at byde velkommen til 25.000 tilskuere i Parken.

Til lørdagens kamp forbliver antallet af fodboldfans på station dog på det oprindelige 15.900, lyder det fra et tidspresset DBU.

Og så har mine sportskyndige kollegaer lavet en imponerende flot oversigt med 24 stjerner, du skal holde øje med under årets mesterskab. Det kan du se nærmere på her.

Blev dømt for brug af lattergas i sag om trafikdrab på pige: – Det er dansk retshistorie, siger kriminalreporter

Indtagelse af lattergas er for første gang nogensinde blevet brugt som bevis for hensynsløs kørsel.

Det skete fredag eftermiddag, da en 21-årig mand blev dømt for at køre en femårig pige ihjel på Frederiksberg – efter han havde indtaget den omdiskuterede gas.

- Det er dansk retshistorie, siger kriminalreporter på TV 2 Astrid Søndberg.

Så godt som umuligt at spore lattergas

Lattergas har i den grad været på dagsordenen, siden ulykken skete i oktober. For selvom politiet mente, at indtagelse af gassen var særligt afgørende for ulykken, var der ikke de store forhåbninger om, at det ville blive et afgørende element i retssagen.

For det første er det så godt som umuligt at spore i blodet. For det andet står lattergas ikke på listen over forbudte stoffer i trafikken.

Det betyder, at det i princippet først er ulovligt at inhalere lattergassen, hvis føreren af en bil ikke længere kan styre sit køretøj.

Og det vurderede retten altså fredag eftermiddag, da de fandt, at den 21-åriges kørsel var "særligt hensynsløs" på grund af indtagelse af gassen.

Forslag: Forbudt at have lattergas i bilen

Men måske det burde være nemmere at dømme bilister for at være påvirket af lattergas.

Det mener i hvert fald flere partier, der siden ulykken med den femårige pige har argumenteret for at få lattergas på listen over forbudte stoffer at indtage i trafikken.

Det gælder Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Venstre.

- I den her situation forestiller jeg mig, at lovgivningen bliver sådan, at man ikke må have adgang til lattergas i sin bil. Så rammer vi alle tilfælde, og så bliver det bilistens risiko, hvis han vælger at køre med lattergas i bilen, lød det eksempelvis i april fra Preben Bang Henriksen, der er retsordfører for Venstre.

Et skridt i den rigtige retning

Og Kristian Kirk, der var anklager i dagens retssag, kalder det ”en meget stor tilfredsstillelse”, at indtagelsen af lattergas endte med at spille en bærende rolle.

- Vi statuerer for første gang, at det kan lade sig gøre at få folk dømt for at køre i lattergaspåvirket tilstand, siger han.

Ifølge ham er dagens dom "det første skridt". Men han understreger, at det stadig er meget vanskeligt at bevise, at personer rent faktisk har været påvirket af lattergas.

Døren er sparket ind

Han fortæller, at det i denne sag lykkedes grundet det store efterforskningsarbejde, der har klarlagt omstændighederne omkring indtagelsen af lattergas op til gerningstidspunktet.

- Det vil man langt fra kunne gøre i alle sager, siger han.

Eksempelvis foretog den 21-årige et opkald, hvor man kunne høre ham indtage gassen, mens et vidne også så ham smide den karakteristiske blå beholder ud af sin bil umiddelbart inden ulykken.

Fra TV 2s retsreporter Astrid Søndberg lyder det, at dommen kan få betydning for fremtidige sager om indtagelse af lattergas i trafikken.

- Det betyder ikke, at anklagemyndigheden vil få det let med den slags sager i fremtiden, for mængden og karakteren af beviser i denne her sag var helt usædvanlig. Men nu er døren sparket ind, og når der først én gang er dømt for indtagelse af lattergas i trafikken, kan det blive lettere i fremtiden.

Dømt for 33 forhold

Den 21-årige mand blev i alt idømt seks års fængsel samt frataget retten til at køre for bestandig. Han blev dømt for 33 forhold, hvilket foruden trafikdrabet på den femårige pige også omfatter et andet alvorligt trafikuheld, der involverede to kvinder.

De blev begge kvæstet - den ene så alvorligt, at hun lå i koma i fem uger og i dag lider af en hjerneskade.

Foruden trafikdrabet blev han også fundet skyldig i at være i besiddelse af 247 gram kokain og over et kilo hash med henblik på videresalg. Læs mere om de 33 forhold, han blev dømt for, her.

En milliard vacciner doneres til verdens fattigste lande – fordelingen kaldes ‘helt hul i hovedet’

1.000.000.000 coronavacciner.

Det er antallet af vaccinedoser, syv af verdens store økonomier er blevet enige om at fordele til de hårdest ramte lande verden over.

Udmeldingen er et resultat af torsdagens G7-møde i England.

Men spørgsmålet er, hvad en milliard vaccinedoser betyder for pandemibekæmpelsen. Slet ikke nok, lyder svaret fra flere eksperter.

En af dem er Flemming Konradsen, der er professor og leder i afdelingen for global sundhed på Københavns Universitet.

- Selvom det her er en rigtig god start, bringer det os ikke i nærheden af at komme i mål på globalt plan, siger han.

Den helt store frontløber i håndsrækningen til verdens fattige lande er præsident i USA, Joe Biden.

USA har nemlig lovet at donere en halv milliard vaccinedoser, mens Storbritannien står klar til at donere mindst 100 millioner vaccinedoser "inden udgangen af året".

Flemming Konradsen mener, at det er helt tydeligt, at G7-landene forsøger at træde i karakter med den her udmelding.

- Derfor kan man spekulere i, hvorfor det sker netop nu, siger han.

Politisk agenda skinner igennem

G7-gruppen består af USA, Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Italien, Japan og Canada.

Storbritanniens håndsrækning sker som et resultat af den succesfulde, britiske vaccineudrulning, lød det fra den britiske premierminister, Boris Johnson, efter torsdagens G7-møde

- Vi vil tage et enormt skridt i retningen mod at bekæmpe denne pandemi en gang for alle, tilføjer han.

Professor Flemming Konradsen anerkender, at G7-landenes overordnede mål er pandemikontrol.

Men han er samtidig overbevist om, at der ligger store økonomiske og geopolitiske agendaer.

- Som aftalen er nu, vil 80 procent af vaccinerne blive fordelt via Covax, mens de resterende 20 procent er op til det enkelte land at fordele, som man ønsker, og det er ikke tilfældigt, siger han.

WHO har iværksat Covax-samarbejdet, som har til formål at sikre, at fattigere lande også modtager tilstrækkeligt med coronavacciner.

Når det kommer til stykket, er der ifølge Flemming Konradsen to bagvedliggende årsager til håndsrækningen.

Den ene handler om at minimere risikoen for udviklingen af nye, smitsomme varianter til fare for hele klodens befolkning.

Den årsag er, at det i G7-landene går godt med vaccineudrulningen og med økonomien.

Det med at landene har en pulje vacciner, de selv bilateralt kan fordele, synes jeg er helt hul i hovedet

Politisk chef i Oxfam IBIS

Derfor begynder man nu at se længere ud i fremtiden. Så det handler i høj grad også om fremtidens økonomi, styrkeforhold og handel, lyder det fra professoren.

- Der er en reel fare for økonomiske kriser i en lang række lande, som i sidste ende kan få konsekvenser for i-landene på sigt, og det reagerer man på nu, siger han.

- Det her handler om meget mere end pandemikontrol.

Så langt er verden med vaccinerne

Fælles for de syv nationer er, at de alle er relativt langt med vaccineudrulningen sammenlignet med resten af verden.

På verdensplan er der på nuværende tidspunkt givet 944.235.132 doser vaccine mod covid-19.

Det svarer til 12,11 procent af klodens befolkning.

G7-landenes vaccinedoser bliver ifølge Flemming Konradsen først fordelt i slutningen af året og i 2022.

- Det her kan i princippet kun gå for langsomt. Jo længere tid vi har en befolkning, der kun i meget begrænset udstrækning er dækket, er der stor risiko for udviklingen af nye, smitsomme varianter, siger han.

Derfor undrer det professoren, at landene ikke tager affære langt hurtigere.

Ikke en bæredygtig løsning

G7-udmeldingen kommer i kølvandet på et stigende pres på rigere lande til at dele deres vacciner med mindre udviklede lande.

En af de organisationer, der kæmper for at styrke de fattige landes position i vaccinekapløbet, er interesseorganisationen Oxfam IBIS.

Og helt grundlæggende bifalder politisk chef Trine Pertou Mach, at G7-landene har rakt en hånd ud for at hjælpe.

- Ingen skal jo stå og rynke på næsen af en milliard vaccinedoser, for det er positivt, men på den lange bane, er det ikke et bæredygtigt løsningsforslag, siger hun.

Hun påpeger, at fattige lande i eksempelvis Afrika eller Sydasien i første omgang skal have hjælp til hele logistikken omkring vaccineudrulningen og ikke bare vaccinerdoserne alene.

Hun glæder sig dog over, at COVAX står for en del af fordelingen. Her bliver der ifølge Trine Pertou Mach netop fokus på at styrke det enkelte lands vaccineinfrastruktur.

- Det er enormt betydningsfuldt, siger hun.

Frustrationen over, at landene selv står til at bestemme over 20 procent af vaccinerne er dog ikke til at tage fejl af.

- Det med at landene har en pulje vacciner, de selv bilateralt kan fordele, synes jeg er helt hul i hovedet, lyder det.

Trine Pertou Mach frygter, at vaccinedoserne ender i lande, der ikke nødvendigvis er mest trængende, som en konsekvens af et politisk spil.

Ekspert: Vaccinerne kan gøre en forskel

G7-landenes håndsrækning kommer helt sikkert til at få en positiv effekt i de lande, hvor de bliver fordelt.

Sådan lyder svaret fra Søren Riis Paludan, der er professor i immunologi på Aarhus Universitet.

- Fordeler man vaccinerne til personer over 60 år, vil det få en meget stor effekt. Også selvom vi er meget langt fra at hjælpe til flokimmunitet, siger han.

Søren Riis Paludan forstår argumentet om, at man burde styrke de fattige landes vaccineudrulning hurtigere.

- Men det her er utvivlsomt en god ting og en positiv udvikling, siger han.

21-årig var tiltalt for 35 forhold – blev dømt for 33 af dem

21-årige Helmi Mossa Hameed har netop modtaget sin dom i Retten på Frederiksberg for en række forhold.

Nærmere bestemt 33 forhold. Han var tiltalt for 35.

Den samlede dom lød på seks års fængsel og en frakendelse af retten til at køre bil for bestandig samt konfiskering af en del stoffer, kontanter og falske penge.

Mest opsigtsvækkende på listen over forhold er sagen om en trafikdræbt pige på fem år fra 28. oktober sidste år. I sin Volkswagen Passat kørte Helmi Mossa Hameed pigen ned på fortovet ved Peter Bangs Vej. Pigen var på vej hjem fra børnehave sammen med sin mor. Hun blev dræbt på stedet.

Han er også dømt for at bringe morens liv i fare, idet hun var sammen med datteren på fortovet. Moren overlevede.

Efterfølgende flygtede den dømte fra gerningsstedet. Det indgår også i straffen.

Retten pegede på dømtes indtagelse af lattergas som en særligt skærpende omstændighed.

Et andet trafikuheld

Udover trafikdrabet er der også en række andre hændelser, som indgik i sagen.

Blandt andet en anden trafikulykke, der skete 19. januar 2019.

Den dømte havde en promille på 1,09, efter han og kæresten havde været ude for at fejre en begivenhed. De havde fået nogle drinks.

Kæresten har vidnet, at de ikke skulle noget efterfølgende. Ifølge den 21-årige havde de travlt, fordi han skulle hjælpe en ven.

Det resulterede i, at han kørte 70 procent for hurtigt og ramte en modkørende bil, hvori der sad to kvinder. De blev begge kvæstet - den ene så alvorligt, at hun lå i koma i fem uger og i dag lider af en hjerneskade.

Falske penge og narko

Retten på Frederiksberg straffede også Helmi Mossa Hameed for at være i besiddelse af 51 falske tusindkronesedler, som han ifølge retten havde tænkt sig at bruge.

Også et røveri af en tankstation i Hellerup i juni 2019 indgår i sagen.

Derudover har man fundet ham skyldig i at være i besiddelse af 247 gram kokain og over et kilo hash med henblik på videresalg.

Desuden indgår en såkaldt reststraf på 167 dage fra en prøveløsladelse 5. august sidste år.

Helmi Mossa Hameed er frifundet fra anklager om at have stjålet 280.000 kroner i kontanter i forbindelse med et biltyveri og i en anklage om at have fornærmet en politibetjent med skældsord.

Sagens parter har 14 dage til at overveje, hvorvidt sagen skal ankes.

Veganerpartiets leder trækker sig med øjeblikkelig virkning

Partileder for Veganerpartiet Henrik Vindfeldt trækker sig med øjeblikkelig virkning.

Det bekræfter partiets pressechef, Lars Corvinius Olesen, til flere medier, herunder DR og TV 2.

Det sker dagen før partiets landsmøde, som afholdes lørdag.

- Han træder ned af personlige årsager. Han har det ikke godt og vælger derfor at trække sig fra partiet for at få fokus på privaten, og det respekterer vi i partiet, siger Corvinius Olesen til DR.

Vindfeldt har siddet på posten siden september sidste år. Her trak hans forgænger, Michael Monberg, sig. Det var samme måned, hvor Veganerpartiet blev opstillingsberettiget til folketingsvalget.

Blev idømt 30 dages betinget fængsel

På Twitter takker partiet Vindfeldt "for at vise vejen" som partileder.

- Det er benhårdt arbejde, og Henrik har kæmpet hårdere og mere dedikeret end de fleste.

- Nu skal der vælges partileder inden for otte uger til et ekstraordinært landsmøde, lyder det.

I december sidste år blev Vindfeldt idømt 30 dages betinget fængsel for ulovlig indtrængen på en svinefarm på Nordfalster.

Her optog han døde grise på gårdspladsen og svin smurt ind i afføring lukket inde i trange indelukker. Det gjorde han for at sætte fokus på manglende dyrevelfærd.

Også Vindfeldts kæreste og en 27-årig bekendt, der arbejder som læge i Nordsjælland, blev straffet i sagen. Den er anket til Østre Landsret.

Partiets første valgkamp

Veganerpartiet fik for første gang stor opmærksomhed i 2018, da Henrik Vindfeldt forholdt daværende miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) udsagn om forhold for dyr.

Det fik Ellemann-Jensen til at svare, at han elskede bacon. Og understrege, at han altså virkelig er glad for bacon.

I februar meddelte partiet, at det opstillet fire kandidater i Aarhus til efterårets kommunalvalg.

Det bliver Veganerpartiets første valgkamp.

21-årig er idømt seks års fængsel efter trafikdrab på femårig pige

En 21-årig mand er fredag eftermiddag idømt seks års fængsel i Retten på Frederiksberg. Han fratages også retten til at køre bil for bestandig.

Dommen er en kulmination på en række sager mod den 21-årige ved navn Helmi Mossa Hameed, der blandt andet involverer to trafikulykker og falske pengesedler. I alt blev Helmi Mossa Hameed tiltalt for 35 forhold og blev blot frifundet i to af dem.

Den ene af bilulykkerne involverede en femårig pige, der blev dræbt på stedet.

Hun var blevet hentet af sin mor i børnehave og var på vej hjem, da den 21-årige kørte ind i hende på Peter Bangs Vej i København 28. oktober.

Han flygtede efterfølgende fra gerningsstedet og blev først anholdt 30 timer efter.

Anklager: ”Dræber på hjul”

Helmi Mossa Hameed havde købt en flaske lattergas på 580 gram, som han tog i løbet af få timer. Anklageren Kristian Kirk har fremhævet, at det kun er tilladt at sælge 17 gram til en person, fordi gassen bliver betragtet som farlig.

Kristian Kirk har tidligere sagt i retten, at lattergassen gjorde den 21-årige til en ”dræber på hjul”.

Og netop lattergassen spillede også en stor rolle i dagens dom, siger Astrid Søndberg, der er kriminalreporter på TV 2.

Indtog lattergas 80 gange et par timer før drab

Hun fortæller, at retten lagde vægt på, at Helmi Mossa Hameed var påvirket af lattergas, da han dræbte den femårige pige.

Det gjorde retten på trods af, at der ikke var nogen "fuldstændig sikre beviser" - blandt andet, fordi lattergas ikke kan spores i blodet. Dog foretog han et afslørende opkald til en ven:

- Her kan man høre, at han sidder og tager lattergas. Anklagemyndigheden har talt 80 indtagelser af lattergas i løbet af den telefonsamtale et par timer inden trafikdrabet, siger Astrid Søndberg.

Blandt beviserne var også en kvinde, der så Helmi Mossa Hameed smide en stor blå beholder af lattergas ud af bilen umiddelbart inden ulykken, fortæller TV 2s retsreporter. Derudover var hans DNA også på patronen.

Anklager Kristian Kirk er "meget, meget, meget tilfreds" med den afsagte dom.

- Vi er blevet hørt på alle væsentlige og principielle punkter i denne her sag. Vi bad også retten om at udmåle en meget hård straf, og det har den imødekommet, siger han til TV 2.

Manglende lægelige beviser

Forsvarer Christian Buhl Bjerrehus har i sagen peget på, at der ikke er nogen lægelige beviser for, at Helmi Mossa Hameed tog lattergas. Han har også løbende argumenteret for, at ingen vidner har set indtagelsen.

Efter domsafsigelsen siger Christian Buhl Bjerrehus til TV 2 , at han stadig forholder sig kritisk til, at der ikke er "klinisk dokumentation" for bevisførelsen.

- Som i enhver anden straffesag er der nu 14 dage til at overveje, om sagen skal ankes til landsretten. Men jeg tror, alle parter håber på en snarlig afslutning. Specielt af hensyn til de pårørte efterladte, siger han.

Blodprøver fra den 21-årige efter ulykken viste desuden, at Helmi Mossa Hameed havde kokain i blodet.

Stor mediebevågenhed

Forsvarer Christian Buhl Bjerrehus har argumenteret for en straf på fire måneder for det uagtsomme manddrab på Peter Bangs Vej.

Advokaten mener ikke, at der var nogen skærpende omstændigheder og har understreget, at man ikke skulle lade sig påvirke af den mediebevågenhed, sagen har haft.

Sammen med de øvrige forhold, Helmi Mossa Hameed var tiltalt for, burde straffen ligge mellem to et halvt og tre års fængsel, mener forsvareren.

Foruden trafikdrabet blev Helmi Mosse Hameed også fundet skyldig i at være i besiddelse af 247 gram kokain og over et kilo hash med henblik på videresalg. Læs mere om de 33 forhold, han blev dømt for, her.