På lageret hos Statens Serum Institut (SSI) på Amager står 662.350 doser af coronavaccinen fra Johnson & Johnson på køl.

100.000 af dem er reserveret til dansk brug i en egenbetalingsordning, hvor eksempelvis virksomheder kan købe vaccinerne til medarbejdere, skriver TV 2.

Men Sundhedsministeriet oplyser til mediet, at "den resterende halve million doser er der ikke taget stilling til endnu".

Det lyder "helt utroligt mærkeligt", mener Martin Geertsen, der er sundhedsordfører for Venstre.

- Vi skal ikke i det omfang bruge så mange Johnson & Johnson-vacciner. Vi har lagt vores æg i en anden vaccinekurv, så de her vacciner skal ud og arbejde andre steder.

- Nogle af vaccinerne er reserveret til blandt andet udlandsdanskere, men resten skal ud til andre lande. Det går jeg ud fra, at myndighederne lægger sig i selen for at få til at ske.

Har doneret tidligere

Tidligere har Danmark doneret vacciner via det internationale vaccinesamarbejde Covax.

Men de vil ikke videredistribuere vacciner - kun levere dem direkte fra producent til modertagerland.

Martin Geertsen mener, at man må indgå bilaterale aftaler med andre lande, som kan aftage vaccinerne.

Det har Danmark gjort før.

I juli donerede myndighederne 250.000 doser til Bhutan. Der var tale om doser, som allerede var leveret til Danmark, og som skulle sendes videre til Bhutan.

Samme opfordring lyder fra SF's sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen.

- Vi har allerede doneret uden om Covax, og det må vi kunne gøre igen. Men Covax-systemet bør også gøres mere fleksibelt

- Vi skal ikke have en eneste ubrugt vaccine stående, som vi ikke selv forventer at bruge. Er det tilfældet, så skal de doneres til nogen, der har brug for det, skriver hun i sms.

Uacceptabel ophobning

Ifølge Enhedslistens sundheds- og coronaordfører, Peder Hvelplund, er det "fuldstændig uacceptabelt", at vaccinerne hober sig op på lageret hos SSI.

På globalt plan er der fortsat udfordringer med vaccineudrulningen, lyder det.

- Når det ikke er muligt at donere gennem Covax, så må regeringen i gang med at lave bilaterale aftaler, så vaccinerne kan komme ud i verden og ikke står og blomstrer ude på seruminstituttet.

Bildørene smækkede i, og motoren blev tændt. I bilen sad to personer. En kvinde og en mand. Forældre til en lille dreng. Begge med en knude i maven.

Ruten blev sat fra Terndrup til Hjørring. En lille times kørsel stik nord.

Og stilheden var larmende. Det havde den været hele weekenden, efter de fredag havde fået en kryptisk besked fra speciallægen.

- I skal komme op til mig på mandag. Der er noget, vi skal snakke om.

Det drejede sig om deres et år gamle dreng Victor. Noget var ikke, som det skulle være.

På vejen blev stilheden endelig brudt.

- Hvad er det værste, du kan forestille dig, spurgte Niels Peter Giliamsen sin kone, Charlotte Hougaard Sørensen.

Hun svarede:

- Det er, at han har muskelsvind.

Niels Peter Giliamsen havde haft samme frygt.

Og frygten skulle vise sig at blive til virkelighed. Og værre endnu.

- Victor lider af muskelsvind. Nærmere bestemt spinal muskelatrofi type 1, fortalte lægen.

Det betød dengang, at man ville dø, inden man blev to år.

Victor havde dermed fået sin dødsdom.

Må ikke få medicinen

Her ti år senere er Victor stadig i live. Lægerne tog nemlig fejl. Victor lider af spinal muskelatrofi (SMA) type 2.

Det betyder, at han kan blive gammel. Men det betyder også, at han med årene vil miste sine motoriske evner.

Victor Giliamsens familie er overbevist om, at den dyre medicin Spinraza vil kunne bremse sygdommens udvikling og måske endda bringe ham en smule i bedring.

Victor er dog for gammel til at få Spinraza i Danmark, og det frustrerer hans far.

- Der står noget medicin lige derinde på hylden, men du må ikke få den, siger Niels Peter Giliamsen.

Familien har kæmpet for medicinen i fire år, men indtil videre har kampen været forgæves.

I Danmark gives Spinraza kun til patienter med SMA, som er under seks år ved behandlingens påbegyndelse. Og dermed ikke til Victor Giliamsen, som har udsigt til at miste evnen til selv at kunne trække vejret inden for en årrække.

Men en ny type medicin er på vej, og med ny medicin kommer nyt håb.

Du har levet halvdelen af dit liv

Da lille Victor kom til verden den 22. november 2010, vidste moderen, Charlotte Hougaard Sørensen, med det samme, at der var noget galt. Hun havde født tre børn før, og den her gang var noget bare, som det ikke skulle være. Lille Victor lå med knyttede hænder og fødder.

Sundhedspersonalet mente dog ikke, der var grund til bekymring, så den lille familie blev sendt hjem. Og i begyndelsen kunne Victor det samme som andre børn. Han kunne rulle fra side til side, og han kunne ligge på maven og løfte hovedet. Men udviklingen gik i stå. Og tilbage. Pludselig kunne han ikke løfte hovedet mere.

På turen til Hjørring fik familien beskeden om, at Victor sandsynligvis ville dø, inden han fyldte to år, og det sendte Niels Peter Giliamsen i choktilstand.

- Jeg kan huske, at jeg næste morgen kiggede på den glade dreng siddende i højstolen, og så tænkte jeg "du har nu levet halvdelen af dit liv". Og så begyndte jeg at græde.

Situationen knækkede Niels Peter Giliamsen, der måtte sygemelde sig for at få styr på en masse praktiske ting.

Omvæltning på omvæltning

Der gik to uger fra dødsdommen, til at familiens liv slog endnu en kolbøtte. Denne gang en glædelig en af slagsen.

Muskelsvindfonden gik ind i sagen, og her har man tilknyttet en læge, som er førende i SMA. Han havde kigget på blodprøverne og set noget opsigtsvækkende.

Familien blev ringet op og fik besked om, at Victor Giliamsen led af SMA type 2 og altså ikke den langt værre type 1.

- Er du sikker, sagde Niels Peter Giliamsen.

Og det var de.

- Det var en kæmpe sten, der faldt fra mit hjerte. Det betød, at vi kunne beholde ham, siger Victors far.

Men det betød også, at familiens liv nu for alvor ville ændre sig. Nu skulle hverdagen pludselig indrettes efter, at Victor ville blive hos dem.

Familien blev taget under Muskelsvindfondens vinger, og det nye liv blev tilrettelagt.

Fem år senere – i 2017 – kom der igen uventet nyt. Godt nyt. En banebrydende medicin var godkendt hos Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA. Spinraza hed det.

Men snart skulle den gode nyhed blive forvandlet til lidt af en kattepine. Det viste sig nemlig, at Victor Giliamsen ikke ville kunne få den nye medicin, da han på det tidspunkt var fyldt seks år. Og den blev kun godkendt til børn under seks år.

Og fra den dag vidste faderen, at der ikke var nogen vej tilbage. Nu måtte han kæmpe for sin søn.

Kampen for medicinen

Og Niels Peter Giliamsen kæmper. Han har arrangeret demonstrationer, skrevet læserbreve, snakket med politikere.

- Men jeg har ikke fået flyttet noget som helst, siger han til TV 2 her fire år senere.

Dog er det ikke helt rigtigt. Han har ad flere omgange fået rejst debatten i både lokale og landsdækkende medier. Men det er ikke lykkedes at skaffe medicinen til Victor.

Og det håber faderen omsider, der kan blive lavet om på nu, hvor et nyt præparat er på vej på markedet.

Evrysdi hedder det, og det menes at kunne det samme som Spinraza – altså bremse SMA’s udvikling i kroppen.

Man er netop nu i gang med den sidste behandling af lægemidlet hos Medicinrådet, som står for at vurdere medicin i forhold til både effekt og pris.

Den 27. oktober ventes anbefalingen. Men der er ikke noget, der tyder på, at man i første omgang vil anbefale lægemidlet til de større børn som Victor Giliamsen.

Sådan lyder i hvert fald vurderingen fra Muskelsvindfondens formand, Simon Toftgaard Jespersen.

- På den korte bane ser det ikke ud til, at målgruppen udvides, siger han.

Men der er et halmstrå, og det griber Niels Peter Giliamsen efter.

I referatet fra Medicinrådets seneste møde står der nemlig, at man vil kigge mod udlandet. Og det kan blive en gamechanger, mener Niels Peter Giliamsen. I udlandet er man nemlig langt mere tilbøjelig til at give Spinraza – også til større børn og voksne.

Danmark er faktisk det langt mest restriktive land i Europa, som kortet herunder viser.

Så det er positivt, at Danmark vil kigge mod udlandet, mener Niels Peter Giliamsen.

Desuden lægger Medicinrådet op til, at der skal udarbejdes en ny behandlingsvejledning, som skal klargøre, hvilke patienter der skal have hvad og hvornår. Det kan også betyde, at målgruppen udvides for et af præparaterne.

Men hvordan kan det egentlig være, at Danmark ikke vil give Spinraza til større børn som Victor?

Medicinrådet forklarer over for TV 2, at årsagen til den danske aldersgrænse er, at der mangler data for, at Spinraza rent faktisk har en effekt på børn over seks år.

- Vi har kigget på de data, der ligger til grund, og vi har ikke fundet data, der underbygger, at Spinraza virker til børn over seks år, siger Steen Werner Hansen, der er formand for Medicinrådet.

Og så spiller den meget høje pris også en rolle.

- Jeg tror, de fleste vil sige, at hvis vi skal betale millioner for noget, så vil vi gerne have en indikation på, at det virker, siger han.

Og der er altså delte meninger om disse indikationer.

Kampen for vejrtrækningen

Niels Peter Giliamsen er overbevist om, at medicinen – om det er den ene eller den anden – vil hjælpe sønnen. Det er han, fordi erfaringerne med Spinraza er så gode i udlandet.

Og hans kamp har ét formål, der overskygger alt andet:

- Han skal kunne trække vejret selv. Det er det vigtigste, siger han.

Men spørger man Victor Giliamsen selv, så er det faktisk ikke det vigtigste. Han vil gerne holde liv i sine hænder og fingre, så han fortsat kan dyrke sin store passion: gaming.

For Victor Giliamsen kan ikke spille fodbold eller lave andre aktive ting. Til gengæld er han rigtig god til at spille på computer og Playstation.

- Jeg elsker at spille computer, for der er jeg ligesom alle andre, siger Victor Giliamsen.

Her kan han styre en karakter eller en spiller, som sidestiller ham med kammeraterne.

Og nu drømmer han om at blive professionel gamer. For der er kun én ting, der kan rive Victor Giliamsen væk fra skærmen, og det er, når hans niece kommer på besøg.

- Så slukker han maskinen helt af sig selv, griner Niels Peter Giliamsen.

- Hun er hans et og alt.

Se programmet 'Sagen i egen hånd: Kampen for vejrtrækningen' på TV 2 PLAY, hvor Niels Peter Giliamsen kæmper videre for medicinen til Victor.

En 49-årig tysk mand erkender at have skudt og dræbt en 20-årig medarbejder på en tankstation i byen Idar-Oberstein i delstaten Rheinland-Pfalz som følge af en uoverensstemmelse om at bære mundbind.

Det oplyser anklageren i sagen mandag.

Chefanklager i byen Trier Kai Fuhrmann forklarer, at den 49-årige mand blev rasende, da den unge medarbejder nægtede at sælge ham øl, fordi kunden ikke bar mundbind på tankstationen.

Den 49-årige mand erkender at have dræbt den 20-årige studerende med et skud i hovedet. Han har forklaret, at det var "byrden af pandemien", der fik ham til at gøre det.

Han følte sig presset og "så ingen anden udvej" end at statuere et eksempel, fortæller anklageren.

Ifølge den 49-årige syntes den 20-årige medarbejder på tankstationen at være "ansvarlig for den overordnede situation, eftersom han håndhævede reglerne", fortæller anklager Fuhrmann.

Vendte tilbage efter afvisning

Ifølge politiets efterforskere gik den 49-årige mand ind på tankstationen i Idar-Oberstein i det vestlige Tyskland lørdag aften uden mundbind på og forsøgte at købe to sixpacks med øl.

Da manden placerede øllene på disken, påpegede den 20-årige kasserer kravet om at bære mundbind, hvorefter manden forlod tankstationen.

En time senere vendte manden tilbage iført mundbind og placerede en anden sixpack på disken.

- Så hev han mundbindet ned, siger Kai Fuhrmann.

Da kassereren igen påpegede over for manden, at han skulle overholde kravet om at bære mundbind, tog gerningsmanden en pistol frem og skød den 20-årige mand i hovedet.

Den 49-årige mand blev anholdt i Idar-Oberstein søndag formiddag.

Canadas vælgere har søndag sikret, at landet kan komme igennem coronapandemien på en god og sikker måde.

Sådan lyder det fra den genvalgte premierminister, Justin Trudeau.

- Canadierne sender os tilbage på arbejde med et klart mandat til at komme godt igennem coronapandemien og mod lysere dage, siger Trudeau i sin vindertale tidligt tirsdag morgen dansk tid.

- Det er præcis, hvad vi er klar til at gøre, fortsætter han.

Premierministeren udskrev i august valg i Canada. Det skete, under to år efter at der havde været valg i oktober 2019.

I august lå Trudeau godt i meningsmålingerne - blandt andet som følge af regeringens håndtering af coronapandemien.

Må danne mindretalsregering igen

Derfor spekulerede mange i, at Trudeau med et valg i utide ville forsøge at genvinde det flertal i parlamentet, som hans parti mistede i 2019.

Det er ikke lykkedes, og Trudeau må dermed danne mindretalsregering igen.

Ifølge premierministeren selv udskrev han valg for at sikre en stabil kurs gennem den fortsatte coronapandemi.

- Der er nogle, der har talt om splittelse, men det er ikke, hvad jeg har set de seneste uger på tværs af hele landet. Jeg har set canadiere, der står sammen og er fast besluttede på at komme ud af den her pandemi.

- Jeg forstår jer, når I siger, at I bare gerne vil tilbage til de ting, som I elsker, og at I ikke gider bekymre jer om corona eller valg, siger Trudeau.

Trudeau blev valgt som canadisk premierminister i 2015 med et overvældende flertal. Siden har han dog mistet en del popularitet i landet.

Lige nu står 662.350 doser af vaccinen mod coronavirus fra Johnson & Johnson på køl på Amager.

Men selvom lageret hos Statens Serum Institut bugner, er vaccinens fremtid i Danmark så godt som ikkeeksisterende, lyder det fra eksperter, som TV 2 har talt med.

- Det er virkelig uforståeligt, siger Flemming Konradsen, der er professor i global sundhed på Københavns Universitet.

Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi på samme universitet, er enig.

- Der er ikke mange grunde til at holde de doser i Danmark, siger han.

Vaccinationerne er stilnet af

Vaccinen fra Johnson & Johnson er ikke en del af det danske vaccinationsprogram, men 46.000 danskere har fået enkeltdosis-vaccinen gennem den frivillige tilvalgsordning. Det er omkring 1 procent af alle vaccinerede danskere.

Nu er tilvalgsordningen helt lukket, og næsten 76 procent af befolkningen har fået mindst ét vaccinestik. Derfor er tempoet for den danske vaccinationsudrulning stilnet af, og behovet for nye doser til første og andet stik skrumpet.

- Over de sidste par uger er vi begyndt at akkumulere doserne på lager, for de kommer hele tiden, og vi bruger færre, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Derfor bliver størstedelen af de opmagasinerede vacciner og de doser, vi kommer til at modtage de kommende uger, nogle, der skal bruges på et tredje booster-stik.

- Det eneste nationale argument for at have de her vacciner er, at de kan være en buffer til boosterstik, siger Flemming Konradsen.

Men der vil vaccinen fra Johnson og Johnson få svære kår i Danmark, lyder det fra de to eksperter.

Tyder på boosterstik med mRNA

Boosterstikkene er allerede ved at blive givet til de danske plejehjemsbeboere og folk med nedsat immunforsvar, fordi personer i begge grupper kan få gavn af endnu en vaccinedose. Og her er det Modernas og Pfizer/BioNTechs vaccine, der er i kanylen.

Hvis alle danskere får tilbudt et tredje stik, er planen, at det skal være med samme type, som de tidligere har fået. Practio, der stod for den frivillige tilvalgsordning, oplyser til TV 2, at de knap 50.000 personer, som har fået Johnson-stikket, kan vælge en revaccination med en mRNA-vaccine.

Derfor tegner det til at blive et fåtal danskere, som skal boostes med Johnson & Johnsons vaccine, vurderer Flemming Konradsen. Dog kan det vise sig, at krydsvaccinering, hvor man får forskellige vaccinetyper, kan give en bedre beskyttelse.

- Men lige nu venter vi på resultater for det, siger Flemming Konradsen.

En anden forhindring for, at Johnson-vaccinerne kan ramme danske overarme, er, at Danmark gennem EU-aftaler har lagt billet ind på store sendinger fra Pfizer/BioNTech – EU har sikret sig mulighed for at få op til 1,8 milliarder Pfizer-doser inden 2023.

100.000 doser er reserveret

Sundhedsministeriet oplyser til TV 2, at 100.000 af Johnson & Johnson-doserne er reserveret til dansk brug i en egenbetalingsordning, hvor blandt andet virksomheder kan købe vaccinerne til deres ansatte. Ministeriet regner med, at det primært vil være søfarende, udlandsdanskere og turister, der kommer til at benytte sig af ordningen.

Hvad der skal ske med resten af lageret af Johnson & Johnson-doser, er uvist.

- Den resterende halve million doser er der ikke taget stilling til endnu, lyder det i et skriftligt svar fra Sundhedsministeriet.

Men man bør hurtigt finde ud af, hvad fremtiden skal være for den halve million doser på Amager, mener Flemming Konradsen.

- Det er helt unødvendigt, at de ligger der og får skåret måneder af deres holdbarhed, når der er brug for vacciner andre steder i verden. Og ud over det, så virker det meget mærkværdigt, at vi bliver ved med at modtage nye sendinger, siger han.

Dansk jord udelukker Covax

Hvis først vaccinerne har været på dansk jord, er vejen til andre lande en del længere, forklarer Flemming Konradsen.

- Det er ikke bare at køre dem i lufthavnen, og så er de videre. Det kræver enormt meget embeds- og papirarbejde, hvis de skal videre, siger han.

Et andet problem ved, at vaccinerne lægger vejen forbi Amager, er, at den internationale alliance Covax, der fordeler vacciner til tredjeverdenslande, ikke vil videredistribuere dem. For Covax vil kun levere direkte fra den enkelte producent til modtagerlandet for at sikre logistik og sikkerhed.

Selvom vi i Danmark har flere doser, end vi bruger, og er i gang med at diskutere tredje stik, kæmper mange lavindkomstlande stadig med at få distribueret første dosis til deres sårbare.

I Europa har man for eksempel givet over 100 doser per 100 indbyggere, mens det tal er knap 9 doser på det afrikanske kontinent.

Bemærk, at kortet viser landets samlede antal doser per 100 indbyggere og ikke andelen af vaccinerede i befolkningen, da der kræves to doser for fuld vaccinering.

Skævvridningen har sat ekstra fokus på de rigeste landes bugnende vaccinelagre, og søndag vurderede analysevirksomheden Airfinity i en ny rapport, at 100 millioner vaccinedoser risikerer at udløbe, inden de er blevet distribueret.

Jan Pravsgaard Christensen mener, at det er fint at have doser liggende, så man kan rulle et tredje stik bredere ud, hvis det bliver nødvendigt. Men når mange lande der stadig har udfordringer med at vaccinere første og anden gang, bør køleskabene på Amager aldrig blive for fyldte.

- Set i det lys, så vil der være noget umoralsk i at have halve og hele millioner af doser liggende i Danmark, siger han.

Marokko modtog søndag 115.000 vaccinedoser fra Danmark gennem det internationale vaccinesamarbejde Covax.

Det oplyser udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) på Twitter.

Tilbage i juli meddelte Udenrigsministeriet, at Danmark i alt sender en million AstraZeneca-vacciner til Nordafrika.

Covax-samarbejdet er blandt andet ledet af Verdenssundhedsorganisationen, WHO, og arbejder ud fra tanken om, at ingen i verden er sikre, medmindre alle er sikre.

Derfor arbejdes der for at fordele coronavacciner rundt i verden og særligt til verdens fattige lande.

Forpligtet sig til støtte på 16 millioner dollar

Ifølge Covax' hjemmeside har Danmark gennem EU-Kommissionen forpligtet sig til at støtte samarbejdet med 16 millioner amerikanske dollar. Det svarer til omkring 100 millioner danske kroner.

Desuden har Danmark forpligtet sig til at donere omtrent tre millioner vaccinedoser til Covax, men det endelige antal er ikke fastlagt.

Den største donor er USA, hvor der er doneret omkring 290 millioner vaccinedoser.

Ud over nationer er Covax også støttet af private organisationer som Bill & Melinda Gates Foundation.

Ud over donationer gennem Covax-samarbejdet har Danmark også doneret vacciner til lande som Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo, Nordmakedonien og Bhutan.

Det er ikke altid sjovt for 71-årige Karen Margrethe Juel at få besøg; nogle gange finder hun det faktisk pinligt. Det skyldes, at hun synes, at hendes lejlighed er alt for beskidt.

Karen Margrethe Juel er pensionist og må nøjes med at få gjort rent hver tredje uge, når den kommunale rengøringshjælp svinger kosten forbi hendes hjem.

Jeg skal altid tænke på, hvordan mit toilet egentlig ser ud, når der kommer nogen på besøg

Karen Margrethe Juel, pensionist

På 20-30 minutter skal hjemmehjælpen både nå at skifte sengetøj, støvsuge, vaske gulv og gøre toilettet rent, fortæller hun.

Derfor er et besøg ikke lig med et skinnende rent hjem.

- Jeg vurderer rengøringen til at være meget overfladisk, der bliver ikke gået til bunds overhovedet, siger Karen Margrethe Juel til TV 2.

- Jeg har en veninde, der kommer og besøger mig en gang imellem. Når hun kommer, tre dage efter rengøringen har været her, er vandet helt sort, når hun har vasket gulvet. Så hun må skifte det flere gange, fortæller den 71-årige folkepensionist.

Karen Margrethe Juel døjer både med diabetes, kronisk træthedssyndrom og en alvorlig ryglidelse. Derfor har hun behov for hjemmehjælp til de fleste af sine huslige gøremål.

- Jeg synes, det er flovt, at min veninde giver sig til at gøre rent, når hun kommer hjem hos mig. Det, synes jeg, er pinligt.

Faktisk har den sparsomme rengøring gjort, at Karen Margrethe Juel tilmed ikke har haft besøg af ét af sine familiemedlemmer i flere år, fordi han lider af astma, og der er for meget støv i hendes lejlighed.

Er langt fra alene

Karen Margrethe Juel er en ud af mange seniorer med behov for hjælp, som ikke er tilfredse med den rengøring, de får hos det offentlige.

Hver tredje ældre, der har brug for hjælp til rengøring, har ikke mulighed for at få gjort rent, når de har behov for det.

Samtidig angiver hver femte, der modtager hjælp til bad, at de ikke kan komme i bad eller blive vasket, når de har behov for det.

Det viser en ny undersøgelse fra Ældre Sagen foretaget af Danmarks Statistik. Ældre Sagens egen direktør kalder det ”meget trist læsning”.

I 2016 fik interesseorganisationen lavet en lignende undersøgelse. Sammenlignet med de nu fem år gamle tal ser det faktisk en smule pænere ud i dag.

I år føler 7 procentpoint færre, at de ikke kan få gjort rent efter behov. Dog har Danmarks Statistik givet de ældre mulighed for at svare ’ved ikke’ i 2021, hvilket ikke var muligt i 2016. Det har 6 procent valgt at gøre.

Over de seneste fem år er en smule flere børn og svigerbørn begyndt at hjælpe til med rengøringen hos de ældre med behov for rengøringshjælp. I 2016 svarede 10 procent, at de fik hjælp fra børn eller svigerbørn, mens det tal i 2021 er steget til 16 procent.

Omtrent hver ottende køber selv rengøringshjælp fra en privat udbyder. Et tal, der ikke har ændret sig nævneværdigt siden 2016.

Den manglende rengøring har for en del af de adspurgte haft indflydelse på deres sociale liv. Hver fjerde hjemmehjælpsmodtager, der har savnet mulighed for at få gjort rent, når de har haft behov, svarer, at det har afholdt dem fra at invitere gæster i deres hjem.

I undersøgelsen bliver hjemmehjælpsmodtagerne også spurgt til, om de kan få et bad, når de ønsker det. I 2016 svarede 28 procent nej til dette, mens tallet i 2021 er faldet til 21 procent. Her svarer 4 procent ”ved ikke”.

Oplever presset personale

71-årige Karen Margrethe Juel klarer fortsat sine bad selv. Selvom hun godt kunne bruge hjælp, afholder tanken om skiftende hjemmehjælpere og korte badetider hende fra bede om hjælp. Der er for mange usikkerhedsmomenter, siger hun til TV 2.

Men den manglende rengøring nager hende stadig. Hun understreger dog, at rengøringspersonalet er søde og rare mennesker. Hun oplever blot, at de arbejder under et system, der er indrettet sådan, at det er umuligt for dem at yde en tilstrækkelig indsats. Tilmeld mærker hun fra noget af personalet en frustration over situationen.

- Spørgsmålet er, hvor mange mennesker der vil finde sig i, at deres hjem kun bliver gjort rent hver tredje uge?

- Jeg skal altid tænke på, hvordan mit toilet egentlig ser ud, når der kommer nogen på besøg. Nogle gange må jeg lige advare dem om situationen.

TV 2 har talt med ældreminister Astrid Krag (S), der siger, at man ikke blot kan løse problemerne ved at knipse med fingrene. Læs hele interviewet med hende her. I artiklen kan du også læse om store problemer med at uddanne nok sosu-assistenter til at passe på landets ældre.

USA genåbner for vaccinerede rejsende fra EU, Storbritannien, Kina og Indien.

Det oplyser Jeff Zients, der er coronakoordinator i Det Hvide Hus mandag. Det skriver en række medier, blandt andet Reuters.

Genåbningen træder i kraft i november, lyder det.

- Internationale rejser er vigtige for at forbinde familier og venner, for at give kraft til store og små virksomheder, for at udveksle viden og kultur, siger Jeff Zients ifølge New York Times.

Før man går ombord et fly, der har kurs mod USA, skal man fremvise bevis på vaccination, oplyser Zients.

Udover at være vaccineret skal man også fremvise en negativ test, der er maksimalt tre dage gammel ved ankomst til landet, siger coronakoordinatoren.

Det er uklart, om det kun er vacciner, der er godkendt i USA, der er tilladte. Det er vacciner fra Kina og Rusland for eksempel ikke.

AstraZeneca, som bruges i stort omfang i flere EU-lande og i Storbritannien, er heller ikke godkendt.

Lukket i halvandet år

USA har været lukket for rejsende fra EU og Storbritannien i halvandet år siden marts 2020.

Danmark har USA på listen over orange lande i den gældende rejsevejledning. Det betyder, at rejsende fra USA, som ikke er vaccinerede eller tidligere smittet, skal kunne fremvise et coronapas og tage en test ved ankomst.

EU åbnede for rejser fra USA i juni.

Som en af sine sidste gerninger i Det Hvide Hus fjernede ekspræsident Donald Trump ellers indrejseforbuddet. Det nåede dog aldrig at træde i kraft, fordi Joe Biden, da han overtog posten i januar, forlængede forbuddet i stedet.

Forklaringen var, at man frygtede, at nye og smitsomme varianter kom ind i landet med rejsende.

Uvaccinerede amerikanere står overfor strengere krav ved hjemrejse

Jeff Zients fortæller også, at uvaccinerede amerikanere, der opholder sig uden for USA, nu står overfor strengere krav, når de vil rejse til deres hjemland.

De skal have en negativ test en dag før afrejse til USA og en igen efter ankomst.

De amerikanske sundhedsmyndigheder vil også kræve, at luftfartsselskaberne indsamler telefonnumre og e-mailadresser på de rejsende til et nyt system for kontaktopsporing, lyder det fra Jeff Zients.

Coronavaccinen fra Pfizer og BioNTech er sikker og indikerer en god beskyttelse mod sygdommen for børn mellem 5 og 11 år.

Det viser de overordnede resultater fra et kombineret fase 2 og 3-studie med vaccinen. Det oplyser BioNTech i en pressemeddelelse.

I forsøget indgik 2268 børn mellem 5 og 11 år, og ifølge studiet var der et "robust" niveau af antistoffer, der svarer til et andet studie, hvor personer i aldersgruppen 16-25 år deltog.

Niveauet af antistoffer er en indikation af, hvor stor beskyttelse vaccinen giver.

Samtidig var niveauet af bivirkninger sammenligneligt med aldersgruppen 16-25 år, skriver BioNTech.

Børnene i forsøget har fået en tredjedel af en normal dose fordelt over to stik.

Vil ansøge om godkendelse

Der er tale om det første sæt resultater af et forsøg med børn i den aldersgruppe. Amerikanske Moderna er også i gang med et forsøg med børn mellem 6-11 år.

Vaccinen er i dag godkendt til børn over 12 år i Europa, og Sundhedsstyrelsen besluttede i juni at anbefale vaccination af børn mellem 12 og 15 år.

Pfizer/BioNTech vil på baggrund af forsøget ansøge om at få lægemiddelmyndighedernes godkendelse til at give vaccinen til børn mellem 5 og 11 år.

I Europa vil det være Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), mens det i USA er FDA.

For at vaccinen i sidste ende vil blive tilbudt til danske børn, kræver det, at Sundhedsstyrelsen i Danmark giver grønt lys.

Modsat de tidligere store forsøg, som Pfizer/BioNTech gennemførte for at få vaccinen godkendt til ældre aldersgrupper, har man i denne omgang ikke haft som primært mål at se på effekten af vaccinen - altså hvor meget vaccinen reducerer risikoen for at blive syg.

I stedet har man set på niveauet af antistoffer sammenlignet med en ældre aldersgrupper.

Pfizer/BioNTech er også i gang med at teste vaccinen på børn i aldersgruppen 6 måneder til 5 år. Her ventes resultater fra forsøgene senere i år.