Mette Frederiksen forudser stigende coronasmitte

Mundbind er væk. Restriktioner er væk. Men coronasmitten er ikke væk, og den kan stige igen, lyder meldingen fra statsminister Mette Frederiksen (S).

I sin tale før afslutningsdebatten i Folketinget mandag peger hun på, at smitten stadig er et problem andre steder i verden.

- Netop nu kæmper flere lande rundt om i verden med at holde smitten under kontrol. Også herhjemme skal vi forberede os på, at smitten kan stige igen til efteråret.

- Derfor vil regeringen inden sommer præsentere en strategi for den fortsatte coronahåndtering. Den vil vi drøfte med Folketingets partier, siger Mette Frederiksen.

Danmark er blandt de lande, der har klaret sig bedst

Statsministeren siger, at Danmark er blandt de lande, der har klaret sig bedst igennem pandemien målt på overdødelighed.

- Vi er et af de lande, der har haft den laveste overdødelighed. Og et af de lande, der er kommet økonomisk bedst ud af krisen. Det skyldes indsatsen fra hver enkelt borger her i landet, siger hun.

Kommune efter PTSD-sag: Samfundet bygger på, at alle bidrager

Selvom en borger har det psykisk dårligt, er det væsentligt at fortsætte jobindsatsen.

Det mener Helene Bækmark, direktør for Social og Arbejdsmarked i Randers Kommune.

Hun understreger, at hun ikke ønsker at kommentere den konkrete sag om Rasmus Dalgaard fra Randers, der søndag stod frem på TV2 ØSTJYLLAND og fortalte, hvordan han efter en årrække som jobsøgende havde udviklet PTSD. Helene Bækmark vil dog gerne fortælle om kommunens praksis på et generelt niveau.

Når I har forløb, som ganske givet er meget komplekse, er det vigtigste i sidste ende ikke borgerens helbred?

- Jeg tror, det vigtigste er, at man som menneske oplever, at man bidrager til fællesskabet, og at man er en del af et samfund. Det er det, hele vores samfund er bygget op omkring. Det er, at vi alle er en del af samfundet, og vi alle bidrager med det, som vi kan, siger Helene Bækmark.

Læge advarede

Rasmus Dalgaard har i syv år været tilknyttet Jobcenter Randers, efter han i 2015 blev sygemeldt fra sin læreplads som smed med stress og depression.

Sidenhen mistede han også sin læreplads, da han ikke kan arbejde de nødvendige timer. Derfor begyndte kommunen at sende ham ud i virksomhedspraktik for at teste hans arbejdsevne.

Men Rasmus Dalgaard oplevede, at han tilstand blev dårligere og dårligere.

- Jobcentret lytter ikke, når jeg siger, at jeg ikke kan holde til mere. Så prøver de alligevel lidt ekstra, og det gør, at det bliver for stor en belastning. Jeg kan godt køre over mit niveau i et stykke tid, men på et tidspunkt knækker filmen, og så kommer jeg ikke tilbage på samme niveau igen, forklarer Rasmus Dalgaard.

I 2021 var Rasmus Dalgaard så langt ude, at hans egen læge vurderede, at den 28-årige risikerede at udvikle PTSD. Kort tid efter diagnosticerede en speciallæge Rasmus Dalgaard med kompleks PTSD – på grund af et "det konstante pres fra jobcentret".

- De lytter ikke

28-årige Rasmus Dalgaard bliver i jobcenterforløbet diagnosticeret med ADD og Asperger i 2018. Det står klart, at der er skånehensyn, der skal tilgodeses, før Rasmus Dalgaard kan fungere på en arbejdsplads.

Det bliver blandt andet i forbindelse med et autismekursus, Rasmus Dalgaard deltager i, vurderet, at det er vigtigt, at det er ham, der vurderer, hvornår han er klar til at øge timetallet.

- De (Jobcentret, red.) lytter ikke, når jeg siger, at jeg ikke kan mere. Så skal de lige prøve lidt ekstra, og det gør jo, at det bliver en for stor belastning. Jeg kan godt køre over mit normale niveau i et stykke tid, men på et tidspunkt så knækker filmen, og så kommer jeg bare ikke tilbage på samme måde igen, siger Rasmus Dalgaard.

Da Rasmus gik i sort

Den foreløbige kulmination på Rasmus Dalgaards forløb sker i januar 2022. Her tilkender Randers Kommune ham et tre-årigt ressourceforløb.

Her er der fem forskellige indsatser, og én af dem er mere virksomhedspraktik. Det er, selvom Rasmus Dalgaards egen læge advarede om, at yderligere indsatser risikerede at give den 28-årige randrusianer PTSD.

Kort tid efter får Rasmus Dalgaard sin PTSD-diagnose. Per Damgaard, der er afdelingsleder ved Udviklingshuset under Jobcenter Randers, afviser, at jobcentret har begået fejl i sagen.

- Vi har forsøgt hele tiden at være opmærksomme på, hvad Rasmus fortæller os, og hvordan han har haft det. Vi har også forsøgt at tilpasse vores virksomhedspraktikforløb, så skånsomt som det kunne lade sig gøre, men vi har jo også hele tiden været opmærksom på, at Rasmus rigtig gerne vil have et flexjob. Og for at kunne komme i målgruppen for et flexjob, så er det vigtigt, at vi også får afklaret og forsøgt at udvikle på arbejdsevnen, så man kan se, at man kan klare et flexjob, for ellers ville man jo også gøre Rasmus en bjørnetjeneste. Så det er egentlig i de faglige vurderinger, at vi har forsøgt at tilrettelægge en indsats, siger Per Damgaard.

Praktik på praktik

Det tre-årige ressourceforløb, Rasmus Dalgaard blev tilkendt, blev sidenhen droppet. Rasmus Dalgaard er nu tilbage i et jobafklaringsforløb, hvor han afventer, at et rehabiliteringsteam ved Jobcenter Randers skal vurdere sagen på ny.

På et generelt niveau ser kommunen dog ikke noget galt i, at man prøver flere praktikker eller tiltag af ovenpå hinanden, selvom borgerens helbred undervejs bliver dårligere.

Hvor mange praktikker synes du, man skal afprøve, før man siger, at man har vendt den sten?

- Lovgivningen siger, vi skal afprøve til det, der hedder det brede arbejdsmarked, og det skal forstås bredt, siger direktør for Social og Arbejdsmarked i Randers Kommune, Helene Bækmark.

Så det kan blive ved rigtig længe?

- Der er i hvert fald mange forskellige arbejdsfunktioner, som man kan prøve af, inden man finder den rette hylde. Det, tror jeg, gælder for mange af os. Hvis man ser på langt størstedelen af befolkningen, har de jo ikke det samme job fra deres første til sidste. Der kan være forskellige ting, som appellerer til en – eller hvor man kan bruge sine talenter og ressourcer, alt afhængig af, hvilket job man har.

Hvis man nu fire-fem gange har været i virksomhedspraktikker, hvor det går dårligere og dårligere, kunne det så ikke være på tide at prøve noget andet?

- Jo. Hvilket jo så er grund til, at man måske prøver den sjette praktik.

Og sådan bliver man bare ved, indtil man finder den rette hylde?

- Hvis der er perspektiv i det, ja.

Hvornår bliver det formålsløst at komme ud i en ny virksomhedspraktik?

- På et tidspunkt kommer man jo til et sted, hvor man samlet set må sige, at grænsen for et fleksjob er blevet for lille, eller vi når til en konklusion, hvor vi synes, vi har prøvet af til det brede arbejdsmarked, og dermed nærmer sig et sted, hvor man kan begynde at konkludere.

Har du oplevelser fra jobcentret, som du ønsker at dele, så hører TV 2 meget gerne fra dig på 1234@tv2.dk.

Biden om abekopper: Alle burde være urolige

Det kan få store konsekvenser, hvis et udbrud med sygdommen abekopper spreder sig.

Det mener USA's præsident, Joe Biden, der overfor pressefolk ikke lagde skjul på sin bekymring, kort inden han fløj med Air Force One fra Sydkorea til Japan.

- Hvis sygdommen spreder sig, vil det have store konsekvenser. De har endnu ikke fortalt mig, hvor stor udbredelsen af sygdommen er, men det er noget, der burde bekymre alle, sagde Joe Biden ifølge blandt andet USA Today.

Ifølge Joe Biden arbejdes der på at finde en mulig vaccine mod abekopper.

- Vi arbejder hårdt på at finde ud af, hvad vi gør, og hvilken vaccine - hvis nogen - der kan bruges mod den, sagde Joe Biden.

Ifølge Jake Sullivan, Bidens nationale sikkerhedsrådgiver, har man allerede vacciner, som er klar til at blive sendt ud.

I USA er der konstateret smitte med abekopper to steder - i New York City og i staten Massachusetts.

Vil forhindre udbrud i Norge

Abekopper er også dukket op flere steder i Europa de seneste uger. Lørdag blev det første tilfælde konstateret i Schweiz.

I Norge prøver man netop nu at forhindre et udbrud, efter en rejsende i landet har fået påvist abekopper.

Den pågældende var i Norge mellem 6. og 10. maj, og derfor har de norske myndigheder nu indledt smitteopsporing, oplyser den norske sundhedsstyrelse, Folkhelseinstituttet.

Men ifølge Folkhelseinstituttet er situationen ikke alarmerende.

- Det er ikke uventet, at personer smittet med abekopper har været i Norge, og sundhedssystemet skal være forberedt på det, siger Preben Aavitsland, overlæge ved Folkehelseinstituttet.

Ikke i Danmark

I Danmark er der ikke fundet personer, der er smittet med abekopper. Ifølge Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi ved Aarhus Universitet, er smitteopsporing et godt redskab mod netop abekopper.

- Abekoppevirus smitter kun, når man har symptomer, og det smitter kun ved tæt kontakt. De to ting betyder, at det vil være meget effektivt at forhindre smittespredning, hvis vi opsporer dem, som eventuelt kan bringe smitten videre, siger Allan Randrup Thomsen til TV 2.

De danske sundhedsmyndigheder frygter da heller ikke et større udbrud af abekopper.

- Vi forventer ikke, at der kommer udbredt spredning af abekopper i Danmark, men vi er opmærksomme på, at der kan komme enkelte tilfælde, siger enhedschef i Sundhedsstyrelsen, Bolette Søborg, i en pressemeddelelse.

28-årig fik PTSD efter syv år i jobcentret

For Rasmus Søndermølle Dalgaard har de seneste syv år været et helvede.

På trods af flere diagnoser og klare advarsler fra hans læge har skiftende konsulenter i Randers Kommunes jobcenter tvunget Rasmus Dalgaard gennem utallige kurser og praktikforløb.

- Det var forfærdeligt. Du ved ikke, hvornår du er færdig. Det føles, som om der er en, der jagter dig hele tiden, og du har ikke energi til noget som helst. Alene at stå op om morgenen er en kamp, siger Rasmus Søndermølle Dalgaard til TV 2 Østjylland.

Forløbet har taget så hårdt på den nu 28-årige mand, at han for få måneder siden fik diagnosen posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD). Det viser indsigt i lægejournaler.

Over for TV 2 Østjylland afviser jobcenteret, at de har begået fejl, og at det er deres skyld, at Rasmus Dalgaard har udviklet PTSD.

Selv er hverken Rasmus Søndermølle Dalgaard, hans familie eller læger dog i tvivl.

Alting gik i sort

Rasmus Dalgaard Følte sig ikke lyttet til

Gennem hele sin barndom følte Rasmus Dalgaard sig anderledes. Han var udenfor socialt og havde store udfordringer med det boglige.

I begyndelsen af sit voksenliv opdagede han også, at det var svært for ham at passe et arbejde, uden at han helt var klar over hvorfor.

Det var derfor en lettelse for både Rasmus Dalgaard og hans familie, da han i 2018 fik diagnosen Aspergers syndrom og ADD. Pludselig var der en forklaring på hans problemer og samtidig var der håb for, at det forløb, han havde været i i jobcenteret i snart fire år, ville blive nemmere.

Men sådan skulle det ikke blive.

I månederne efter blev Rasmus Dalgaard nemlig sendt i det ene praktikforløb efter det andet, selvom han forsøgte at sige fra.

- De lytter ikke til mig. Når jeg siger, at jeg ikke kan mere, prøver de alligevel at få mig op i tid, og det gør jo så, at det simpelthen bliver for stor en belastning, siger han til TV 2 Østjylland.

Lægerne advarede

Mellem 2019 og 2021 blev situationen kun værre, fortæller Rasmus Dalgaard.

Han kæmpede med stress, angst og depression og måtte lade op i flere dage for at kunne klare blot et par timers arbejde, lyder det.

På et møde i jobcenteret i november 2021 gjorde Rasmus Dalgaards læge det klart, at hans tilstand nu var så kritisk, at han risikerede at udvikle PTSD, hvis han skulle deltage i flere praktikker eller ressourceforløb.

Af sagsakter, TV2 Østjylland har set, fremgår det, at jobcenteret selv noterede sig lægens bekymring.

- Hun (lægen, red.) er bekymret for konsekvensen af et yderligere pres og oplyser, at der vil være risiko for depression og PTSD-lignende tilstand, står der blandt andet.

Alting gik i sort

25. januar 2022 blev Rasmus Dalgaard indkaldt til møde med jobcenteret. Selv var han overbevist om, at de havde valgt at lytte til lægens advarsel og ville sætte forløbet på pause.

Men meldingen var den stikmodsatte.

Lederen af rehabiliteringsteamet meddelte Rasmus Dalgaard, at de havde indstillet ham til treårigt ressourceforløb.

- Alting gik i sort. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at det var det, de kom frem til med de udtalelser fra lægerne. Det kom meget bag på mig, siger Rasmus Dalgaard.

Vi har fulgt de retningslinjer, der har været

Per Damgaard, afdelingsleder

To uger efter jobcenterets afgørelse blev han undersøgt på en psykiatrisk klinik i Viborg, og meldingen herfra var nedslående.

Rasmus Dalgaard havde udviklet PTSD, og den direkte årsag var forløbet med jobcenteret.

- Forløbet viser en langvarig kontakt til jobcenteret, hvor RSD (Rasmus Søndermølle Dalgaard, red.) konstant har været under pres, skrev psykiateren.

Kommunen: Vi har ikke begået fejl

Som følge af PTSD-diagnosen trak Jobcenter Randers i april 2022 deres afgørelse om ressourceforløbet tilbage.

Alligevel mener afdelingsleder Per Dalgaard ikke, at jobcenteret har begået fejl i sagen.

Det siger han i et interview med TV2 Østjylland.

- Vi har fulgt de retningslinjer, der har været. Fra det tidspunkt, vi bliver klar over, at Rasmus faktisk har en autismediagnose, der sadler vi jo om i vores indsats og iværksætter praktikker, som er meget mere skånsomme, lyder det.

Lederen afviser desuden, at jobcenteret skulle have skyld i, at Rasmus Dalgaard har udviklet PTSD - stik modsat konklusionen i den psykiatriske rapport.

- Jeg tror, man skal se lidt mere nuanceret på det. Der er jo mange ting, der gør sig gældende i et livsforløb, særligt når man har autisme, siger han.

Rasmus Dalgaard er nu tilbage i et jobafklaringsforløb, hvor han afventer, at Jobcenter Randers skal vurdere sagen på ny.

Han håber inderligt, at jobcenteret denne gang lytter til hans læge og psykiater, og at han i stedet kan få en hverdag med mere forudseelighed og ro - for eksempel i form af et flexjob.

- Det vil betyde, at alt den her smerte, der har været for mig, har været det værd – hvis det ikke kommer til at ske igen, siger Rasmus Dalgaard.

Har du oplevelser fra jobcentret, som du ønsker at dele, så hører TV 2 meget gerne fra dig på 1234@tv2.dk.

23-årig har sjælden sygdom: – Jeg har bedt om ikke at blive livet op igen, hvis jeg får et hjertestop

På papiret er han ligesom mange andre unge.

Han elsker at spille håndbold og computerspil, at gå i byen og drikke sig fuld med sine venner.

Ved første øjekast kan man ikke se, at han er syg.

Men når 23-årige Benjamin Sørensen smider trøjen, hænger slanger ud fra hans bryst.

Han ved, at han kan dø pludseligt, og allerede som 20-årig planlagde han sin egen begravelse ned til mindste detalje.

Afhængig af et nye organer

Benjamin Sørensen lider af en sjælden sygdom, pulmonal hypertension, der betyder, at han skal have lavet en hjerte- og lungetransplantation for at overleve.

Jeg har bedt om ikke at blive livet op igen, hvis jeg får et hjertestop

Benjamin Sørensen

Han er en af de 398 danskere, der står på venteliste til et nyt organ. Ved udgangen af 2021 stod 16 patienter på venteliste til et hjerte og 11 til lunger. Benjamin Sørensen er den eneste patient i Danmark, der står på venteliste til begge.

Det kan han kun få, hvis nogen har sagt ja til at donere sin lunge eller sit hjerte, når de dør. Men på nuværende tidspunkt er der kun 17.893 unge, der har taget stilling til organdonation.

Benjamin Sørensen har det ambivalent med, at hvis telefonen en dag ringer med beskeden om, at der er et nyt organ til ham, så har nogen mistet en, de holder af. Men han ved også, at det er den eneste måde, han kan få sit gamle liv tilbage.

Så nu venter han. Og håber.

- Hvis jeg ikke havde det håb, kunne jeg lige så godt lade være at være på listen og give pladsen til en anden. Nogle gange er håbet mindre end på andre tidspunkter, men det er der altid, og mine venner og forældre håber med mig, siger han.

Benjamin Sørensen medvirker i en video hos TV 2 ECHO, fordi han håber, at andre unge i en lignende situation også vil tale åbent om det. Han har nemlig selv manglet andre unge i samme situation at spejle sig i.

Levede et normalt liv

Benjamin Sørensen blev født med sin hjertesygdom, men da han blev 13 år, opdagede lægerne, at han også havde en alvorlig lungesygdom.

Han har altid været aktiv og spillet håndbold på eliteplan, og en dag lagde han mærke til, at han blev hurtigere forpustet end sine holdkammerater. Det var dog først, da han som 19-årig fik en blodprop på grund af hjertesygdommen, at det gik op for ham, at han var mere syg end andre.

At han ikke var "udødelig".

- Jeg har levet et liv med fuld fart på og fest og farver. Jeg var den, der sprang ud i tingene først, for det skulle ikke stoppe mig at være syg, og jeg mente, at jeg kunne det hele, fortæller han.

Benjamin Sørensen måtte skrue lidt ned og tage nogle piller, men fortsatte ellers sit liv. Han begyndte på tømreruddannelsen og efterfølgende en uddannelse som bygningskonstruktør. Fritiden brugte han sammen med sine venner og på at leve et almindeligt ungdomsliv som alle andre.

Sidste sommer ændrede alt sig.

Forpligtet til at være positiv

Han begyndte at have vejrtrækningsbesvær. Alene det at cykle eller gå op ad trapperne kunne tage pusten fra ham.

En aften, hvor han var på besøg hos sine forældre, blev han så dårlig, at han fik svært ved at trække vejret. Han endte med at blive kørt på hospitalet i ambulance, og herefter husker han ikke ret meget andet end små glimt af hospitalsstuens kliniske og hvide indretning.

- Jeg tænkte: "Hvad hvis jeg dør, og hvis jeg ikke når at sige farvel til nogen?".

Det er rart at vide, at min familie ved præcis, hvad der skal ske, hvis jeg ikke er her mere

Benjamin Sørensen

Det stod klart for lægerne, at han skulle have nye organer, fordi han havde for højt tryk i lungerne. Benjamin Sørensen har nu stået på venteliste i et år. Siden er han flyttet hjem til sine forældre, er stoppet på uddannelsen til bygningskonstruktør, og dagene er påfaldende ens.

Det, han savner allermest, er at have en almindelig hverdag, og han kan mærke et stik af misundelse, når han på de sociale medier ser sine venners hverdag fortsætte. Men man skal ikke have ondt af ham, understreger han.

- Jeg har en forpligtigelse over for min familie, venner og bekendte til at sige, at den her kamp er jeg ikke alene om, og vi skal igennem den alle sammen. Jeg har lovet mig selv, at jeg skal være der til min 12-årige lillebrors konfirmation, og når min storesøster starter i gymnasiet næste år.

Har planlagt sin begravelse

Benjamin Sørensen er afklaret med, at han kan dø i morgen. Og skulle det ske, er det faktisk okay, for han er tilfreds med det liv, han har haft indtil videre, siger han.

- Jeg har bedt om ikke at blive livet op igen, hvis jeg får et hjertestop. Jeg er kommet til konklusionen, at dør jeg, er det, fordi min krop ikke kan mere, siger han.

Han har skrevet afskedsbreve og planlagt, hvordan hans begravelse skal foregå. Der skal være fest og musik, og så har han sagt til sine venner, at de skal bygge hans kiste. Så giver han to kasser øl til byggearbejdet.

- Til at starte med syntes de godt nok, at jeg var psykopat, men de sagde også: "Selvfølgelig, det er jo lige dig, du skal være speciel", fortæller han.

Benjamin Sørensen er også klar over, at det for mange lyder makabert, at han som 23-årig har planlagt sin egen begravelse. Men det har givet ham en ro at vide, at han ikke efterlader for mange svære beslutninger til sine pårørende.

- Det var hårdt, men det er rart at vide, at min familie ved præcis, hvad der skal ske, hvis jeg ikke er her mere, siger han.

Siden Benjamin Sørensen fortalte sin historie hos TV 2 ECHO, er han blevet overvældet af positive tilbagemeldinger og beskeder fra andre unge i samme situation, der gerne vil mødes med ham.

- Det betyder alverden for mig og gør, at der ikke er noget, der kan slå mig ud, fortæller han.

Abekopper hos rejsende sætter gang i smitteopsporing i Oslo

Der er sat gang i smitteopsporingen i Oslo, efter at en person, der tidligere i maj besøgte den norske hovedstad, har fået påvist abekopper.

Det oplyser Folkehelseinstituttet (FHI), der er den norske sundhedsstyrelse.

Der er tale om en person fra et europæisk land, hvor der er udbrud af abekopper. Det skriver FHI uden at oplyse det nøjagtige land.

Symptomer i Oslo

Personen besøgte Oslo fra 6. til 10. maj og havde symptomer under opholdet, men fik først påvist smitten efter at være kommet hjem.

- Det er ikke uventet, at personer smittet med abekopper har været i Norge, og sundhedsvæsenet skal være forberedt på det.

- Vi hjælper nu Oslo kommune med at informere dem, som den rejsende havde kontakt til under opholdet. Det er for tidligt at vurdere risikoen for, at nogen af dem er smittet, siger overlæge Preben Aavitsland fra FHI.

Sygdommen abekopper er dukket op flere steder i Europa de seneste uger.

Senest har Schweiz lørdag konstateret sit første tilfælde af abekopper.

Ingen tilfælde i Danmark

Der er endnu ikke set nogen tilfælde i Danmark, og Sundhedsstyrelsen frygter ikke udbredt spredning af sygdommen herhjemme.

Alligevel har man udarbejdet retningslinjer for, hvordan abekopper skal håndteres i det danske sundhedsvæsen, hvis sygdommen skulle dukke op.

- Vi forventer ikke, at der kommer udbredt spredning af abekopper i Danmark, men vi er opmærksomme på, at der kan komme enkelte tilfælde, siger enhedschef Bolette Søborg, Sundhedsstyrelsen, i en pressemeddelelse.

Abekopper viser sig typisk i form af feber, kulderystelser og et udslæt med blærer, som kan give sår, når de heler.

Amerikansk soldat fortæller om rædselsfulde oplevelser i russisk fangenskab

Den tidligere amerikanske marinesoldat Trevor Reed fortæller nu om de forhold, han oplevede under mere end to års fangenskab i Rusland.

30-årige Trevor Reed har givet et interview til CNN omkring sine rystende oplevelser på et psykiatrisk hospital, som han for mindre end en måned siden blev løsladt fra.

Folk derinde gik rundt og lignede zombier

Trevor Reed, tidligere amerikanske marinesoldat

Han blev i juli 2020 idømt ni års fængsel ved en russisk domstol.

Den tidligere marinesoldat blev anholdt i Rusland i sommeren 2019, hvor han, ifølge anklagerne, truede to politibetjente og bragte deres liv i fare i forbindelse med et skænderi, mens han var beruset.

Trevor Reed og hans familie har afvist anklagerne mod ham.

Frygtede for sit liv

På det psykiatriske hospital i Rusland følte den tidligere marinesoldat flere gange, at han skulle dø.

Det skyldtes ikke mindst Trevor Reeds medfanger, fortæller han selv.

- Jeg sad derinde med syv andre fanger i en celle. De fleste af dem havde alvorlige, psykiske helbredsproblemer. Flere end halvdelen af dem sad inde for drab eller seksuelle overgreb. Det var virkelig forstyrrede individer, siger Trevor Reed til CNN.

I interviewet afslører amerikaneren, at han ikke sov i et par dage af frygt for, hvad medfangerne i hans celle kunne finde på at gøre ved ham.

På spørgsmålet, om hvorvidt han frygtede for sit liv, svarer Reed:

- Ja, jeg følte, at det var en mulighed at blive slået ihjel.

Blod på væggene

Forholdene i cellen karakteriserer den tidligere amerikanske marinesoldat som rystende.

Han beretter om blod overalt på væggene, efter at de indsatte havde forsøgt at tage deres eget liv eller dræbe andre medfanger.

Desuden var toilettet blot "et hul i gulvet", hvilket betød, at der var afføring overalt i cellen.

- Folk derinde gik rundt og lignede zombier, siger Trevor Reed i interviewet.

Del af fangeudveksling

Den tidligere marinesoldat landede i april i år på amerikansk jord som del af en fangeudveksling mellem USA og Rusland.

Det skete som bytte for russeren Konstantin Jarosjenko, der var dømt for at have importeret kokain til USA.

Han blev anholdt af amerikanske specialstyrker i Liberia i 2010 og var i gang med at afsone en fængselsstraf på 20 år på amerikansk jord.

Bag kulisserne har embedsmænd i den amerikanske regering længe arbejdet på at få Reed løsladt.

Fangeudvekslingen ses fra USA's perspektiv som kulminationen på måneders arbejde, alt imens spændingerne mellem Washington og Moskva er steget som følge af Ruslands krig mod Ukraine.

Forældre mødtes med Biden

Trevor Reed fortæller i interviewet, at han ikke troede, at han nogensinde igen ville sætte sine fødder på amerikansk jord.

Men et møde mellem Reeds forældre og den amerikanske præsident, Joe Biden, ser ud til at have været et vendepunkt.

Forældrene er, ifølge CNN, de eneste pårørende til en tilbageholdt amerikaner i Rusland, der har mødtes med præsidenten for at føre deres sag.

To andre amerikanere sidder i øjeblikket fængslet i Rusland.

Paul Whelan er også en tidligere amerikansk marinesoldat, mens Brittney Griner er amerikansk basketballspiller.

De amerikanske myndigheder arbejder også på at få de to amerikanske statsborgere hjem.

Ifølge CNN har landets udenrigsminister, Antony Blinken, for nylig været i kontakt med Brittney Griners kone omkring mulighederne for en løsladelse.

Chile genåbner for adgangen til sagnomspunden og isoleret ø

Den sagnomspundne ø Påskeøen, der er en af Chiles mest kendte turistattraktioner, står endelig til at genåbne 1. august, efter at der blev lukket for adgangen til øen i begyndelsen af coronapandemien i 2020.

Det oplyser Chiles regering fredag.

Påskeøen er en af verdens mest isolerede øer. Den ligger cirka 3200 kilometer fra Chiles kyst og er kendt for sin samling af over tusind stenstatuetter, der forestiller gigantiske hoveder.

Statuerne blev udskåret af øens oprindelige befolkning for flere århundreder siden. De har gjort Påskeøen berømt og placeret den på Unescos verdensarvsliste.

- Fra 1. august vil et stigende antal fly og en genåbning for turister blive tilladt. Hvordan det præcist skal foregå, vil blive meldt ud på et senere tidspunkt, siger Chiles finansministerium i en udtalelse.

Protester fra beboere

Indledningsvist er der lagt op til, at mellem to og tre fly om ugen vil få lov til at lande på Påskeøen.

Regeringen oplyser, at den frem mod genåbningen vil forbedre infrastrukturen på øen, der ligger midt i Stillehavet, så et eventuelt smitteudbrud vil kunne håndteres.

Øens lokalbefolkning protesterede i sin tid mod, at turister stadig kunne tage til øen, da pandemien begyndte at tage fart i marts 2020.

Flere borgere gik endda så langt som at overtage lufthavnen for at forhindre fly i at ankomme fra Chiles fastland.

Siden har regeringen været i forhandlinger med Påskeøens lokalbefolkning for at finde en løsning, så øen kunne genåbnes for turister.

I den forbindelse er regeringen blandt andet gået med til at betale erstatning til øens borgere for at godtgøre dem for en række historiske traumer, som de har været udsat for.

Regeringen har også vedtaget en række støtteordninger, der skal hjælpe forretninger på øen, der har lidt under coronapandemien.

USA afviser at ophæve coronarestriktioner som forhindrer asyl

Migranter skal fortsat afvises ved grænsen mellem Mexico og USA på grund af fare for smitte med coronavirus.

Det blev besluttet fredag ved en føderal domstol i USA.

Dommeren gav præsident Joe Biden et blankt nej til at ophæve en række restriktioner, som gør, at migranter ved grænsen kan afvises med henvisning til smittefaren med coronavirus.

Normalt har migranter lovsikret ret til at søge asyl i USA.

Trump indførte restriktioner

Men den ret blev indskrænket i marts 2020, da den daværende præsident, Donald Trump, indførte en række restriktioner, som begrænsede migranters muligheder for at søge asyl i USA.

Begrundelsen var, at man måtte bremse smitten med coronavirus.

Det lyder dog som en mærkelig begrundelse for nogle af de migranter, som lige nu er parkeret ved grænsen, hvor de håbede på at kunne søge asyl i USA.

Én af dem er mexicanske Juan Carlos Guzman. Han blev tvunget til at flygte fra den voldshærgede mexicanske delstat Guanajuato, da en kriminel gruppering dræbte hans søn.

- Vi står klar med vores vaccinepas og vores negative covid-19-prøver, så vi kan bevise, at vi ikke har den sygdom, siger han.

USA's Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC) sagde i april, at restriktionerne ikke længere var nødvendige for at forebygge smittefaren.

Delstater lagde sag an

Men en række delstater lagde sag an for at sikre, at Joe Bidens regering ikke kan ophæve restriktionerne.

Dommeren gav fredag delstaterne medhold i, at CDC ikke tog de nødvendige forbehold, da det forsøgte at ophæve restriktionerne.

Det Hvide Hus oplyser, at man ikke er enig i dommen. Man har dog tænkt sig at følge den - i hvert fald indtil der er blevet taget stilling til justitsministeriets anke.

- Magten til at bestemme den nationale sundhedspolitik bør ligge ved CDC, og ikke ved en enkelt domstol, siger Det Hvide Hus' pressechef, Karine Jean-Pierre i en skriftlig udtalelse.

Tusindvis af migranter er i øjeblikket strandet i grænsebyer syd for den amerikanske grænse. Her venter de på en juridisk afklaring, så de kan finde ud af, om de kan søge asyl i USA.