Britiske sygeplejersker vil strejke for første gang i 106 år

Tusindvis af britiske sygeplejersker kommer til at strejke 15. og 20. december for mere i løn.

Det oplyser sygeplejerskernes fagforening, Royal College of Nursing (RCN).

Strejken kan blive den første af flere strejker blandt sygeplejersker i det britiske sundhedssystem, NHS.

Sygeplejerskerne har besluttet at strejke, efter at den britiske regering har afvist at give dem en lønstigning - justeret for inflationen - på fem procent.

Første strejke i 106 år

Generalsekretær i RCN, Pat Cullen, siger, at regeringen har sagt nej til at forhandle om kravene.

Det er første gang i RCN's 106 år lange historie, at sygeplejersker strejker.

- Sygeplejepersonale er blevet taget for givet for længe. Vi har fået nok af lav løn og for lav bemanding, nok af ikke at kunne give vores patienter den behandling, de fortjener, siger Pat Cullen.

Storbritanniens sundhedsminister, Steve Barclay, siger, at sygeplejerskernes krav vil koste ti milliarder pund - svarede til 86,5 milliarder kroner - årligt.

- Det er udfordrende tider for alle, og de økonomiske omstændigheder betyder, at der ikke er råd til kravene fra RCN, siger Barclay.

Lægger pres på Sunak

Sundhedsministeren siger, at NHS har lagt planer, der skal sørge for, at strejken påvirker sektoren mindst muligt.

Strejken lægger yderligere pres på premierminister Rishi Sunak. Storbritannien står over for en recession og en krise i leveomkostningerne.

Inflationen i Storbritannien var i oktober på 11,1 procent - det højeste i 41 år.

NHS har tilbudt gratis sundhedsydelser siden 1948. I øjeblikket er syv millioner personer på venteliste til behandling på et hospital.

Også skadestuer er under stort pres.

- Hvorfor i alverden nægter sundhedsministeren at forhandle med sygeplejerskerne?, spørger Wes Streeting, der er sundhedsordfører for oppositionspartiet Labour.

- Patienter kan allerede ikke få behandling til tiden. En strejke er det sidste, de har brug for. Alligevel lader regeringen det ske.

Grønland vedtager at skifte tidszone næste år

Grønlands parlament har torsdag vedtaget, at landet næste år skal skifte tidszone.

Det skriver mediet Sermitsiaq AG.

Skiftet træder i kraft, når Grønland skifter til sommertid i marts næste år. Men Grønland vil så ikke skulle skifte til vintertid i oktober.

Bekymrede for konsekvenserne

Når grønlænderne har skullet skifte til sommertid, har de også sat urene en time frem. Lovforslaget betyder, at urene ikke skal stilles en time tilbage igen.

Den nye tidszone vil betyde, at der er tre timers forskel mellem Nordamerika og Grønland, og mellem Europa og Grønland.

I dag er der fire timers forskel mellem Grønland og Europa.

Ifølge det grønlandske medie har flere af Grønlands politikere været bekymrede for, om et skift i tidszone kan få konsekvenser for folkesundheden.

Bekymringen går på, at forslaget vil betyde, at Grønland får en anden tidszone, end man rent geografisk burde have.

Derfor vil de grønlandske politikere også holde øje med forskning i unges søvn fra Island, hvor der også er en forskudt tidszone.

Et større islandsk forskningsprojekt i emnet ventes afsluttet i 2024.

Landsstyreformand Múte B. Egede understregede, da forslaget blev tredjebehandlet, at det er vigtigt, at Grønlands forskere og sundhedsvæsen får adgang til forskningsresultaterne fra Island.

I Island er tidszonen skubbet en time, så klokken eksempelvis er 17.00, selv om den rent geografisk burde være 16.00.

I første omgang vil forslaget ikke påvirke vejrstationen Danmarkshavn, Thule luftbase og den isolerede by Ittoqqortoormiit.

Men man vil blandt andet spørge beboerne i Ittoqqortoormiit, om de ønsker en ny tidszone.

Halvdelen af ukrainske flygtninge i Danmark er i arbejde: – Tusind tak

I dag er det præcis ni måneder siden, at de russiske kampvogne trillede ind over grænsen til Ukraine.

Krigen sendte millioner af ukrainere på flugt fra landet – blandt andet til Danmark, hvor de med en særlov i ryggen har kunnet komme markant hurtigere i job end flygtninge fra andre lande.

En af dem er Yuliia Ustymenko, der siden juli har arbejdet som rengøringsassistent på Hotel Koldingfjord. Da TV 2 torsdag besøgte hende på arbejdspladsen, var der taknemmelighed at spore:

- Der er mange danskere, der hjælper, hjælper, hjælper og hjælper mig og min familie. Tusind tak, siger hun.

Ligesom Yuliia Ustymenko er hendes mand og datter også i arbejde. Og de er glade for friheden – både fra krigen og økonomisk afhængighed af andre, understreger hun:

- Det er virkelig dejligt, at jeg nu har et job. Jeg har været glad de her fire måneder, fordi jeg har uafhængighed og ikke lever under en besættelse.

Halvdelen af jobparate er i arbejde

I foråret forventede kommunerne at modtage op mod 100.000 flygtninge, men 9 måneder senere har kun cirka 28.000 ukrainere fået opholdstilladelse efter særloven.

Af dem er 6159 kommet i job, viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvilket svarer til 54 procent af de ukrainere, der er klar til at tage et job.

- Det er faktisk ganske udmærket gået. Man skal tænke på, at for ni måneder siden var der ingen af de her mennesker, der forestillede sig, at de skulle flygte til Danmark og søge ind på det danske arbejdsmarked, vurderer Frederik Thuesen, der er arbejdsmarkedsforsker ved det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, VIVE.

Det er ifølge forskeren vigtigt at huske, at det bestemt ikke er alle ukrainske flygtninge, der er klar til at arbejde, så snart de sætter fod i Danmark.

For eksempel kan nogle være mærket af deres oplevelser i krigen eller være stærkt påvirket af historierne om, hvad deres venner, familie og landsmænd stadig må gennemgå.

- Der er ikke nogen tvivl om, at der kom en del mennesker, som både havde nogle helbredsproblemer i forvejen, og nogle, der kan være ramt af ptsd, understreger Frederik Thuesen.

Der er potentiale for mere

Frederik Thuesens klare opfattelse er, at ukrainerne er ”rigtig motiverede” og gerne vil forsørge sig selv.

Derfor ser han også et klart potentiale for, at de resterende cirka 6000 kan komme i job.

- Vi ser med andre flygtningegrupper, at der er en gradvist stigende beskæftigelse over tid, men det tager ofte otte-ti år. Men det kan måske gå hurtigere for ukrainerne, siger forskeren.

Blandt andet kan der sættes ekstra skub i processen, hvis flygtninge er motiverede, får den rigtige sprogundervisning og hjælpes ind i de danske virksomheder gennem for eksempel erhvervspraktik.

Mange af de ukrainske flygtninge er ligesom Yuliia Ustymenko blevet ansat i servicefag som rengøring og madlavning – for eksempel på hoteller, i restauranter og i turistvirksomheder, der alle repræsenteres i brancheorganisationen Horesta.

Og selvom et økonomisk tilbageslag sandsynligvis lurer på den anden side af nytår, efterspørger næsten hver femte af Horestas medlemsvirksomheder stadig arbejdskraft, fortæller politisk direktør Kristian Nørgaard.

- Det gør, at vi stadig ser muligheder for at ansætte endnu flere af de ukrainske flygtninge, som er her på en umådelig trist baggrund, siger han.

Vil måske blive i landet

På Yuliia Ustymenkos arbejdsplads har den administrerende direktør, Peder Madsen, også været glad for den ekstra ukrainske arbejdskraft.

- Det har været rigtig godt. De er gode kolleger, som falder nemt ind i det team, vi har her, og det er rigtig vigtigt, at man bliver en del af holdet, siger han til TV 2.

Når krigen en dag er slut, regner Yuliia Ustymenko og hendes familie med at rejse hjem.

Men indtil da håber de, at de alle kan blive ved med at arbejde.

- Min mand arbejder også nu, og min datter arbejder. Jeg tror, at hvis vi vil, så bliver vi her i landet, siger hun.

Millioner af ukrainere går en frysende vinter i møde: – Bare gassen ikke også forsvinder

På Frihedspladsen i Kherson, som netop i det her tilfælde lever op til sit navn, har Natalia og hendes søn Bogdan stillet sig i kø – begge iklædt hue og dynejakker.

Det er kun halvanden uge siden, at de sidste russere tog flugten fra den sydukrainske storby, som ellers var den eneste provinshovedstad, det var lykkedes dem at erobre.

Og det var her, indbyggerne stimlede sammen for at fejre friheden de første dage efter befrielsen.

Frihedspladsen er stadig omdrejningspunkt for livet i byen uden vand, strøm eller internet, og i dag er Natalia og hendes søn mødt op for at sikre sig en plads i køen til gratis pizzaer, som bliver uddelt af en skotsk hjælpeorganisation.

- Hvordan vi klarer os igennem vinteren? Det gør vi sådan her, siger Natalia, og giver sin Bogdan et ordentligt kram.

Nej, de har hverken strøm eller varme på det værelse, hvor hun bor alene sammen med sin søn, og kulden for længst har meldt sig. Men de har hinanden, fortæller hun.

Vinteren er ikke til at spøge med på de her breddegrader.

Verdenssundhedsorganisationen WHO har advaret om, at millioner af ukrainere risikerer at dø hen over den kommende vinter.

For dem kommer de kommende måneder ”til at handle om overlevelse”, lød det fra WHO's chef i Europa, belgieren Hans Kluge, under hans besøg i Kyiv forleden.

Så nok kunne indbyggerne i Kherson de første dage juble over, at russerne nu er sat på porten efter næsten ni måneders besættelse.

Men euforien har fortaget sig i Kherson, og en ny, kold, krævende og farlig hverdag har indfundet sig.

Snigskytter og klyngebomber

Hidtil er Kherson faktisk blevet forskånet for krigens største ødelæggelser, men det kan hurtigt ændre sig, for Putins soldater lader ikke indbyggerne i fred.

Sammen med et lille hold udenlandske kolleger har TV 2 fået mulighed for et dagsbesøg i Kherson, der repræsenterer en af det Ukrainske militærs største triumfer.

Først var der den russiske panserkile, der skulle have erobret hovedstaden, men som måtte tage flugten.

Så var der den ukrainske overraskelsesoffensiv øst for Kharkiv, hvor russerne blev taget på sengen.

Og nu Kherson, hvor det lykkedes ukrainerne at presse russerne ud gennem en månedlang opslidningskrig med præcisionsangreb mod forsyningslinjer, militærforlægninger og depoter.

Et eksempel ses på vejen ind i byen, på Mikolaiv-hovedvejen:

I en sønderskudt bygning havde de såkaldte ”Kadyrovtsy” fra Tjetjenien indrettet sig. Men bygningen blev ramt af en fuldtræffer i slutningen af oktober, og mindst 40 tjetjenske krigere blev dræbt, mens mindst 60 blev hårdt såret.

Også den dag i dag melder krigen sig med jævne mellemrum i form af dumpe drøn og skarpe smæld.

- Der er snigskytter, og de skyder hver dag, så pas på, lyder det advarende fra en ældre kvinde, der holder opsyn med de offentlige toiletter på Ushakova-gaden, der fører ned mod Dnipro-floden.

Lige nu danner den næsten 500 meter brede flod frontlinje. For på den anden side befinder russerne sig, og de sender jævnligt granater og missiler med klyngebomber ind over byen, hvilket allerede har krævet døde og sårede.

Også i timerne efter at vi har forladt byen, slår russiske granater ned i nogle beboelsesejendommene, der ligger tættest på floden.

Kherson har fået sin frihed, men har betalt dyrt. Den er nu blevet frontlinjeby.

Flugten fra kulden

Indbyggerne i Kherson er frie, men lever på feltfod. Det, vi andre tager for givet, er blevet anderledes tidskrævende her på kanten af Dnipro-floden.

Vand er for eksempel ikke noget, der bare løber ud af hanerne, så inden toiletskyl, vask og madlavning skal vand først hentes i dunke ved en tankvogn eller en beholder, som hjælpeorganisationer har leveret.

- Bare gassen ikke også forsvinder, det ville være en katastrofe, lyder det fra Olena, der også må klare sig uden strøm eller vand.

Benzin, der længe har været en mangelvare, er nu så småt begyndt at ankomme. Men skal man tanke op, kræver det timelang venten.

Tilbage på Frihedspladsen møder vi Tatiana, der kommer trækkende med sin indkøbsvogn efter at have afleveret sin mobiltelefon til opladning.

Uden vand og strøm er hverdagen blevet en kamp, og derfor håber Tatiana på, at hun vil få en mulighed for at blive evakueret sammen med sin sukkersyge mand.

Som flertallet af indbyggerne i Kherson taler hun russisk, for faktisk er hun født i Sibirien og giftede sig med en ukrainer.

Men derfor hører hun ikke til dem, der bød de russiske soldater velkommen, da de besatte byen tilbage i februar, tværtimod. Også på det punkt havde russerne forregnet sig.

At være russisktalende, eller måske som i Tatianas tilfælde af russisk afstamning, er ikke det samme som at være russervenlig.

Straks efter besættelsen i februar slog de nye magthavere hårdt ned på alle, der havde noget med de ukrainske myndigheder at gøre, men samtidig forsøgte de sig også med en charmeoffensiv.

Et eksempel kan stadig ses på en af de store reklametavler i byen. ”Kherson-regionen står sammen med Rusland”, hedder sloganet på plakaten, hvor et ældre ægtepar iklædt traditionelle ukrainske dragter holder hånd ved siden af overskriften ”Et anstændigt liv for pensionister”.

Men selvom de fleste indbyggere i Kherson taler russisk ligesom Tatiana, så slog russificeringsforsøget altså fejl.

Tatiana fortæller, at hun heller ikke ønskede at anskaffe sig et russisk pas, sådan som russerne ellers lokkede med, og hun deltog heller ikke i den fupafstemning om indlemning i Rusland, der ifølge russerne viste 87 procents opbakning, ” for russerne skriver jo bare, hvad de vil”, som hun siger.

Og hvad med Ukraines fremtid?

- Vi vil blive ved med at kæmpe og skal nok klare os. Også genopbygningen, vi vil genopbygge alt, men EU er nødt til at hjælpe, for vi kan ikke klare det alene, lyder det fra Tatiana, som nok vil væk fra de barske forhold vinteren over, men skam har tænkt sig at vende tilbage.

- Jeg elsker den her by, den er dejlig grøn og smuk, tilføjer hun.

Lige som mange andre ukrainere har Tatiana ikke givet op. Hun trænger bare til en genopladning.

Dagens overblik: Mette Frederiksen vender ryggen til rødt flertal

Spørgsmål omkring dansk kultur, historie og værdier har været omdrejningspunktet i dagens halvårlige indfødsretsprøve, som mere end 4000 udlændinge har taget.

Men dagen har også budt på en række politiske nyheder, som vi zoomer ind på i dagens overblik – velkommen til.

Mette F. satser på bred regering hen over midten

Onsdag er Danmark kommet et lille skridt nærmere en ny regering.

Efter flere uger med politiske drøftelser har fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) nu skåret en del af "feltet" fra, og således er både Enhedslisten, Alternativet, Danmarksdemokraterne og Nye Borgerlige ude af regeringsforhandlingerne.

På trods af det rød/grønne flertal efter folketingsvalget søger Mette Frederiksen at danne en bred regering henover midten, hvilket er faldet Enhedslistens politiske ordfører for brystet. Mai Villadsen kalder statsministerens beslutning "forstemmende".

Regeringsforhandlingerne fortsætter nu med Venstre, Moderaterne, SF, Liberal Alliance, De Konservative, De Radikale og Dansk Folkeparti, men præsentationen af en ny regering ligger ikke lige for og kan ifølge den fungerende statsminister tage flere uger.

DBU rasende på FIFA

Debatten om det famøse One Love-anførerbind har de første dage af VM i fodbold i Qatar nærmest fyldt mere end de sportslige præstationer for det danske landshold.

På et pressemøde tog DBU-toppen bladet for munden, og formand Jesper Møller erklærede sig rasende på Det Internationale Fodboldforbund, FIFA, over håndteringen af sagen.

Mandag – dagen efter VM's start – gjorde FIFA det klart, at det som minimum ville koste et gult kort, hvis landsholdenes anførere benyttede armbåndet. Noget, som kom bag på DBU på baggrund af tidligere møder.

- At bringe vores spillere i en situation så kort tid før en åbningskamp er helt uacceptabelt og dybt kritisabelt, lød det fra Jesper Møller.

Landstræner Kasper Hjulmand indrømmer over for TV 2, at den heftige debat om det regnbuefarvede anførerbind har fyldt meget, men at han nu vil koncentrere sig 100 procent om det sportslige.

Ukraine ramt af omfattende strømsvigt

Krigen i Ukraine har nu varet i næsten ni måneder, og onsdag er det krigshærgede land blevet ramt af omfattende strømsvigt over hele landet.

Det skyldes en række russiske missilangreb, som er gået målrettet efter at ødelægge landets energiinfrastruktur.

Særligt Kyiv og omegnen omkring hovedstaden er blevet ramt, og ifølge Ukraine er hele Kyiv-regionen uden strøm som følge af angrebet. Indbyggerne i Kyiv skal også være afskåret fra vand.

Frem mod vinteren forudser Verdenssundhedsorganisationen, WHO, at situationen kan blive "livstruende" for millioner af ukrainere på grund af de russiske angreb på Ukraines kritiske infrastruktur, hvor også hospitaler og sundhedsfaciliteter er blevet bombet.

Skotland får lussing i spørgsmål om uafhængighed

Skotter med et ønske om uafhængighed fra Det Forenede Kongerige har lidt et stort nederlag i det britiske retssystem.

Storbritanniens højesteret har nemlig afvist, at Skotland kan holde folkeafstemning om selvstændighed uden regeringens tilladelse.

- Det er en kæmpe lussing til Skotland og en stor sejr for Downing Street. Det skal nok give en masse ballade i Skotland, siger TV 2s Lotte Mejlhede.

Den skotske førsteminister, Nicola Sturgeon, erklærer sig "skuffet" over dagens afgørelse, men har lovet, at man vil respektere afgørelsen.

I 2014 stemte Skotland om selvstændighed og løsrivelse fra Storbritannien, hvor 55 procent af stemmerne gik til nej-siden.

Moderaterne skifter ud i folketingsgruppen

Moderaterne har skiftet ud i persongalleriet, kort efter de nye folketingsmedlemmer er begyndt på Christiansborg.

Mindre end en uge efter første arbejdsdag har Kristian Klarskov forladt Folketinget.

Det sker efter flere historier i medierne om manglen på succes i hans karriere som iværksætter.

Kristian Klarskov mener, at omtalen er urimelig og forklarer, at det er gået ud over hans helbred.

Den ledige post i Moderaternes 15 personer store folketingsgruppe bliver nu i stedet besat af suppleanten Mohammad Rona.

Medlem af Moderaterne forlader Folketinget

Det nyvalgte folketingsmedlem Kristian Klarskov (M) forlader Folketinget.

Det oplyser Moderaterne i en pressemeddelelse.

Det er kun en uge siden, at han skrev under på den traditionsrige erklæring om at ville overholde Grundloven i sit virke som folketingsmedlem, men nu tager Kristian Klarskov konsekvensen af historier i medierne om hans karriere som iværksætter – eller mangel på samme.

- Kristian Klarskov finder beskrivelserne af hans person urimelige og som en hindring for hans parlamentariske arbejde. Af hensyn til familien ønsker Kristian Klarskov at nedlægge sit hverv som folketingsmedlem, skriver partiet i pressemeddelelsen.

Levet af sin kones penge

Jyllands-Posten har beskrevet, at Klarskov ikke er den succesfulde "serieiværksætter", som partiet har markedsført ham som.

Tværtimod har han ikke en eneste succesfuld virksomhed bag sig. I de seneste ti år har han ikke tjent penge på sine forretninger, men alene levet af sin kones penge, indrømmer han over for avisen.

Klarskovs tøjfirma, Wakk Ultrawear, har ikke haft nogen aktivitet siden 2018, men eksisterer kun, fordi iværksætteren og hans kone "desværre ikke har midlerne til revisorhjælp til denne handling", står der ifølge Jyllands-Posten i et af selskabets regnskaber.

I dag skriver avisen, at politikerens forrige virksomhed, 1st Media Bank International, gik så skidt, at revisionsfirmaet noterede, at der ikke var forudsætninger for fortsat drift, og at hverken regnskabet eller Klarskovs ledelsesberetning var retvisende.

Både min familie og jeg har lidt under dette

Kristian Klarskov (M), netop udtrådt af Folketinget

Derfor burde generalforsamlingen ikke godkende årsregnskabet, lød det fra revisorerne.

Iværksætteren trodsede advarslen og sendte det alligevel til godkendelse ved generalforsamlingen.

Kort efter gik firmaet konkurs.

Parti blev advaret under valgkampen

Og Politiken kan berette, at der allerede under valgkampen blev advaret internt i partiet om, at Klarskov ikke var den succes, han gav sig ud for at være.

Et nordjysk partimedlem havde mødt en mand, der undrede sig over Kristian Klarskovs kandidatur for Moderaterne.

"Han siger, at Kristian aldrig er lykkedes med noget," står der i mailen, partimedlemmet sendte til sin lokalformand, og som Politiken har set.

"Kan godt blive noget skidt, når han (Kristian Klarskov, red.) siger, at han har startet mange arbejdspladser i Nordjylland, hvis det ikke passer".

Det gik ud over hans helbred

Partiet skriver i pressemeddelelsen, at Kristian Klarskov ikke har yderligere kommentarer. Men det har han dog på Facebook.

Her skriver han også, at han mener, at medieomtalen har været "urimelig".

- Både min familie og jeg har lidt under dette, og jeg har kunnet mærke, at det gik ud over mit helbred.

Han havde glædet sig til at "kunne hjælpe andre mennesker" i Folketinget.

- Desværre skulle det ikke være sådan, konstaterer han.

Ingen kommentarer

Partiets gruppeformand, Henrik Frandsen, siger, at Kristian Klarskov efter hans vidende har trukket sit mandat, men fortsat er medlem af partiet. Derudover har han ikke nogen kommentar til historierne om partimedlemmet.

Han har jo udadtil givet indtryk af større succes, end virkeligheden afspejler. Hvordan har I haft ham som spidskandidat?

- Det har jeg ingen kommentarer til. Vi står i den situation, at vi har et folketingsmedlem, som har valgt at trække sig, og det har jeg meget stor respekt for, siger han.

Har du også respekt for den måde, han har tegnet et billede af sig selv, der tilsyneladende har været meget langt fra virkeligheden?

- Det har jeg ikke nogen kommentarer til. Vi må bare konstatere…

Hvorfor har du egentlig ikke det – for det er vel ret centralt, hvordan jeres politikere opfører sig?

- Det har jeg heller ikke nogen kommentarer til, siger han og gentager, at han respekterer sin partifælles beslutning og takker for hans "store arbejde".

Hverdagens eksperter

Partistifter og -formand Lars Løkke Rasmussen har gjort meget ud af, at partiets kandidater ikke er garvede politikere, men at han netop er gået efter mennesker, der ved, hvad de taler om.

- Vi har været meget optagede af at diskutere politik med det, man med et lidt slidt udtryk kalder hverdagens eksperter. Altså at diskutere social udsathed med folk, der også professionelt har arbejdet med social udsathed. Diskutere iværksætteri med nogle, der faktisk er i gang med at iværksætte og lave nye virksomheder, sagde han op til partiets landsmøde i juni, hvor Kristian Klarskov blev præsenteret som "serieiværksætter".

Klarskov var spidskandidat for Moderaterne i Nordjylland. Han fik 1772 personlige stemmer.

I stedet kommer suppleanten Mohammad Rona nu i Folketinget.

Lavt niveau af D-vitamin kan give alvorligere coronaforløb

Niveauet af D-vitamin spiller en rolle for, hvor alvorligt et forløb med covid-19 man får.

Det viser et studie, som forskere fra Statens Serum Institut (SSI) og Harvard University står bag. Det skriver SSI i en pressemeddelelse.

Således blev borgere med et lavt niveau af D-vitamin hårdere ramt af virusset end borgere, der havde et tilstrækkeligt niveau af vitaminet.

Ifølge studiet kan det betyde en hel del, om man har et tilstrækkeligt højt niveau af vitamin D i kroppen, når man bliver syg efter smitte med coronavirus.

Risikoen for et mere alvorligt forløb med covid-19 var dobbelt så stor blandt dem med D-vitaminmangel som hos de smittede, der havde højere niveauer af D-vitamin.

Ifølge Anders Hviid, der er professor på SSI og en af forskerne bag studiet, bør resultatet ikke tages som en opfordring til at begynde at tage høje doser af D-vitamin.

- Vores resultater understøtter, at vi skal sørge for at have optimale vitamin D-niveauer som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Hverken mere eller mindre, siger han i pressemeddelelsen.

Solen er den vigtigste kilde

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn over fire år og voksne tager et dagligt tilskud på 5-10 mikrogram D-vitamin i perioden fra oktober til april.

Det skyldes, at solen er den vigtigste kilde til D-vitamin. Men i vinterhalvåret dannes der ikke D-vitamin i huden på vores breddegrader.

Nogle grupper - eksempelvis gravide, små børn og personer med mørk hud - anbefales at tage tilskud af D-vitamin året rundt.

Forskellige sværhedsgrader

Studiet baserer sig på blodprøver fra Danmarks Nationale Blodbank, coronaovervågningsdata fra SSI og data fra det danske landspatientregister.

I studiet skelner forskerne mellem forskellige sværhedsgrader.

Det mildeste var, at man ikke blev indlagt, mens det mest alvorlige var død. Derimellem var, om man blev indlagt på hospitalet, og om man kom på en intensivafdeling.