EU har autoriseret salg af en vaccine, der skal beskytte mindre børn og ældre mod RS-virus, der kan give lungebetændelse og bronkitis.

Vaccinen med navnet Abrysvo er fremstillet af medicinalselskabet Pfizer.

EU's godkendelse kom fredag, fire dage efter at de amerikanske sundhedsmyndigheder godkendte en tilsvarende vaccine til børn.

RS-virus står for respiratorisk syncytialvirus.

EU-Kommissionen siger, at dets autorisation er givet forud for efteråret og vinteren, hvor der typisk er en kraftig stigning i sygdommen.

Der har de seneste par år været registreret et betydeligt antal smittede små børn i Danmark.

- Dette er vores første EU-autoriserede RS-vaccine, som ikke kun beskytter ældre, men også børn allerede fra fødslen, siger EU's sundhedskommissær, Stella Kyriakides.

Hun tilføjer, at RS-virus er en "ledende årsag til hospitalsindlæggelser" blandt børn i EU. Derfor ser hun frem til, at medlemslande gør vaccinen tilgængelig i nationale vaccineprogrammer.

Det Europæiske medicinalagentur EMA anbefalede i forrige måned en godkendelse af Pfizers vaccine.

Fra EMA lyder det, at vaccinen, når den gives til gravide, også beskytter nyfødte i de første seks måneder, efter barnet er født.

RS-virus giver normalt blot milde forkølelsessymptomer, men kan være alvorlig for børn, ældre og andre med nedsat immunsystem.

Godkendelsen af vaccinen er kulminationen på årtiers jagt efter beskyttelse til sårbare patienter.

Selvom det kan lede til indlæggelse, kommer de fleste danske børn sig over RS-virus uden problemer.

Ved toårsalderen har næsten alle børn haft RS-virus én gang, og halvdelen har haft det to gange.

I Danmark indlægges cirka tre procent af alle børn mindst én gang med RS-virus inden for de første to leveår, fremgår det af sundhed.dk.

Det har længe været kendt, at rygning øger risikoen for blodpropper og forskellige former for kræft.

Men nu kan forskerne tilføje psykisk sygdom til listen over røgens skadevirkninger.

Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.

Konklusionerne bygger på en gennemgang af helbredsdata fra 350.000 mennesker.

Tallene viser ifølge forskerne bag studiet, at rygning mangedobler risikoen for at udvikle for eksempel depression, skizofreni og bipolar lidelse.

- Tallene taler deres meget tydelige sprog. Rygning er årsag til psykisk sygdom.

- Ikke den eneste årsag, men rygning øger risikoen for at blive indlagt med en psykisk sygdom med 250 procent, siger professor Doug Speed fra Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning på Aarhus Universitet.

Forskere har hidtil være uenige om sammenhængen: Bliver vi syge med depression eller andre psykisk sygdomme, fordi vi ryger? Eller ryger vi, fordi vi har brug for at lægge en dæmper på latent psykisk sygdom?

Men det nye studie slår fast, at rygning typisk kommer før udviklingen af psykisk sygdom.

- Rygningen kommer altså typisk før den psykiske sygdom. Faktisk lang tid før.

- I gennemsnit begyndte folk fra datasættet at ryge som 17-årige, mens de typisk først blev indlagt med en psykisk sygdom fra 30-års-alderen, siger Doug Speed.

Forskerne har ikke nogen præcis forklaring på, hvorfor rygning øger risikoen for psykisk sygdom.

- Vi mangler at finde den biologiske mekanisme, som gør, at rygning fører til psykisk sygdom.

- En af teorierne er, at nikotinen hæmmer optag af signalstoffet serotonin i hjernen.

- Og vi ved, at mennesker med eksempelvis depression producerer for lidt serotonin, siger Doug Speed.

Når man tager en enkelt cigaret, aktiverer nikotinen i første omgang produktionen af serotonin i hjernen. Det kan give en afslappende effekt af røgen.

Men hvis man bliver ved med at ryge, kan nikotin få den modsatte effekt og i stedet hæmme produktionen af serotonin.

Og det kan gøre, at man bliver ængstelig, ked af det og ustabil, lyder det fra forskerne.

Cirka hver femte dansker ryger dagligt eller lejlighedsvist, fremgår det af Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Det er slut med at levere pizzaer over disken hos Fanø2pizza på Fanø.

Pizzeriaets ejer, Ali Gelokhani, bekræfter over for TV SYD, at stedet er lukket.

Lukningen sker kort tid efter et besøg fra Fødevarestyrelsen, der gav stedet en sur smiley for anden gang i træk.

29. juni fik stedet sin første sure smiley. Virksomheden havde ifølge rapporten rettet delvist op på fejlene i forhold til første besøg, da styrelsen vendte tilbage til opfølgende kontrol 16. august.

Der var dog stadig flere fingre at sætte på hygiejnen, hvor der blandt andet blev registreret døde fluer, der var groet fast i osten, som lå i køledisken.

Ejeren fortæller, at han efter styrelsens første besøg bestilte en ny køledisk, men den var ikke nået frem i tide.

Fanø2pizza blev ud over en sur smiley pålagt en bøde på 5000 kroner.

Stedet skal ikke forveksles med Fanø Pizza, der også ejes af Ali Gelokhani. Det er fortsat åbent.

Han understreger, at lukningen af Fanø2pizza skyldes manglende kunder og ikke de seneste besøg fra Fødevarestyrelsen.

En glasskulptur lyser op på bordet i personalestuen, og det dufter af nybagt brød på hospitalet.

En patient er netop afgået ved døden på Regionshospitalet Gødstrup ved Herning, og sådan kan den sidste del af et nyt dødsritual på hospitalet komme til at se ud.

Det er i hvert fald skuespiller og instruktør Thure Lindhardt, skuespiller Kai Erik Bredholt og arkitekt Esben Bala Skouboes forslag til en måde at gøre dødsfald på hospitalet til et længere ritual – både for den døende, de pårørende og for personalet.

Ritualet er lavet sammen med personalet på regionshospitalet i Gødstrup, og mandag øvede sygeplejersker på hospitalet så dødsritualet.

- Det giver os måske et sprog for at kunne udtrykke nogle ting, som ellers ofte er noget, man ikke lige kan dokumentere sig ud af. Noget, der er lidt uhåndgribeligt og lidt mere abstrakt, som der også er snakket om i dag, siger Anne Maria Høj Væggemose, der er udviklingssygeplejerske på kræftafdelingen i Gødstrup.

Hun var en af flere sygeplejersker, som deltog i øvelserne med skuespillere i dag.

Her spillede personalet både patienter, sygeplejersker og pårørende og gennemgik situationerne omkring et dødsfald.

- Det vil lette vores arbejdsgang i det omfang, at vi får et ritual til at sætte ord på nogle af de ting, som ellers kan være enormt svære at famle sig frem i, siger udviklingssygeplejersken.

Kunstnerne og sygepersonalet har sammen udarbejdet et forslag – et arbejdsredskab – for måden, sygplejerskerne håndterer et dødsfald.

En del af det handler om at gøre rummet, hvor døden indtræffer, og de pårørende skal tage afsked, hjemligt, trygt og roligt.

Det kan blandt andet ske ved at stille stearinlys frem og dække den klinikhvide væg til med et blåt gardin.

Personalet inviterer de pårørende på "sorgkaffe" og planlægger et personligt ritual, hvor de pårørende er med til at vælge sange, digte eller andre tekster, som kan synges eller læses op af sygeplejersken, eller musik, som skal afspilles under afskeden.

Efter afskedsritualet får de pårørende en mindepose med hjem – eksempelvis de sange, som blev sunget ved ritualet.

I forslaget ligger også små ideer til ritualer for personalet, som eksempelvis kan stille en skulptur frem, når der er sket et dødsfald, og skrive navne på de afdøde på en mindevæg ved kapellet.

Projektet er en del af et større projekt om et samarbejde mellem kunstnere og sundhedspersonalet på Gødstrup.

Arkitekten Esben Bala Skouboe var også med til at udvikle sansestuer på fødegangene, hvor fødende kan se film fra eksempelvis Limfjorden under en fødsel, da projektet begyndte for otte år siden.

- Kunsten kan støtte os meget mere, end vi tror, i de største øjeblikke af vores liv, siger Esben Bala Souboe.

- Vi fokuserer meget på rationelle ting, funktionsting, men måske overser vi nogle af de lidt mere dybe, eksistentiellet ting, som kunsten kan bidrage med, tilføjer han.

Skuespiller Thure Lindhardt har også været med til at udarbejde ideerne til ritualer ved et dødsfald på hospitalet i Gødstrup. Men han skal ikke lære sygeplejerskerne noget, understreger han.

- Vi går ikke ind og prøver at lære personalet noget, fordi de kan det hele. Vi faciliterer et rum for dem, vi kommer med forslag til sange, tekster, der kan læses op – eller synges, hvis man vil det, siger Thure Lindhardt.

- Så de bliver, du kan sige, værter. Ikke bare for al den praktik, der følger med deres arbejde – der er også en masse omsorg i det – men også den her tredje del, som næsten er præstens rolle, uden at de på nogen måde skal være præster, forklarer han.

Han mener, at projektet er særligt, fordi det sætter to fagligheder sammen.

- Det kobler den enorme erfaring, som personalet her på Gødstrup har, med den erfaring, som vi kunstnere har, og det skaber et tredje rum, hvor både de riter og de ritualer, som vi bruger i kunsten, de fortællinger, vi bruger i kunsten, kan kobles med hele den enorme erfaring, som personalet her på hospitalet har, siger Thure Lindhardt.

For udviklingssygeplejerske Anne Maria Væggemose er kunsten også en naturlig del af sygeplejen, forklarer hun.

- I sygepleje ligger enormt meget æstetik, og det har projektet været med til at sætte fokus på. Sygepleje er ikke bare at gøre en masse praktisk og koordinere for at få enderne til at hænge sammen. Sygepleje er at se det menneske, man står over for – og i det her tilfælde hylde det liv, der var, og drage omsorg og møde de pårørende der, hvor de er, siger hun.

Bettina Eschricht Holbæk er sygeplejerske på afdelingen og har stor erfaring med at bistå ved et dødsfald. Igennem 33 år som sygeplejerske har hun skullet håndtere døden, de svære følelser og de pårørende i en svær situation.

Og her mener hun, at et rammesat ritual er en god hjælp.

- Jeg tror, at det betyder meget i forhold til at få tænkt mere over tingene og få italesat det. Døden er svær for rigtig mange, og er man forholdsvis ny i faget, så har man brug for nogle redskaber til at finde sit leje i det at have med døden at gøre. Men har du en vis erfaring, så er det mere en påmindelse, mener hun.

Selvom hun har over 30 års erfaring med faget, så er hun glad for at være med til dagens øvelse i dødsritual, fortæller hun.

- Uanset hvor mange år du har været i et fag, er det vigtigt med påmindelser, fordi man lærer noget nyt hver evig eneste dag, og det må aldrig blive en standard, siger Bettina Eschricht Holbæk.

Den blå flamme fra svejseapparatet kastede en regn af gnister på jorden foran partihovedkvarteret.

Gitterportens sorte metal smeltede sammen med svejsetråden, så det ikke længere var muligt at komme ind til den imposante bygning.

De unge mænd foran porten jublede, for det her var et symbol på Syriens diktatur i byen As-Suwayda i den sydlige del af landet.

Et diktatur, der har overlevet oprør og borgerkrig, og som ikke går af vejen for at bruge giftgas mod sine egne borgere – men som ikke desto mindre nu ser ud til at blive udfordret endnu en gang.

Udfordringen begyndte med demonstrationer for ti dage siden i As-Suwayda, og nu har urolighederne spredt sig til andre steder i Syrien – også steder, der har været under myndighedernes kontrol siden 2011.

Ifølge tv-kanalen Al Jazeera har der i løbet af de seneste dage også været demonstrationer i byerne Deraa, Aleppo, Raqqa, Hassakeh, Deir Az Zor og Idlib – men de har været størst i As-Suwayda.

Videooptagelser fra lokale aktivister, der kalder sig Suwayda24, viser hundredvis af mennesker på den centrale plads i byen, mens der bliver råbt:

- Længe leve Syrien og ned med Bashar al-Assad.

Nogle bar plakater, hvor diktatoren sammenlignes med nazilederen Adolf Hitler, og andre viftede med det regnbuefarvede flag, der repræsenterer det lokale mindretal druserne, som bebor området.

Andre igen bar plakater på engelsk, hvor de beder resten af verden om hjælp:

- Vi kræver, at resolution 2254 bliver implementeret, står der på skiltene.

Resolutionen blev vedtaget af FN's Sikkerhedsråd for otte år siden, og ifølge den skal der indføres en overgangsregering i Syrien, mens landets politiske fanger skal frigives.

Men i Syrien har Bashar al-Assad i løbet af de senere år fået bedre greb om magten, end han havde i 2015 – blandt andet med hjælp fra Rusland.

I løbet af de seneste dage har demonstranterne i As-Suwayda slået til mod flere af de bygninger, hvor det regerende Baath-parti har kontorer.

Fotos og videobilleder fra Suwayda24 viser, at dørene ind til partibygningerne bliver lukket med metaltråd – og i As-Suwaydas centrum blev portene ind til hovedkvarteret svejset sammen.

Du kan se svejseapparatet i arbejde i videoen herunder.

Ingen af billederne viser umiddelbart brug af vold, og regimets politifolk og soldater ser ikke ud til at have forsøgt på at afbryde demonstrationerne.

Flere af demonstranterne i As-Suwayda medvirker på små videoklip, som bliver offentliggjort af Suwayda24, og her forklarer de, hvorfor de er gået på gaden.

Ifølge de mennesker, som optræder på aktivisternes optagelser, er det utilfredshed over stigende priser og mangel på basale fornødenheder som vand og elektricitet, der har fået dem til at gå på gaden.

Og demonstranterne siger, at Bashar al-Assad har ansvaret for deres elendighed.

- Vi står sammen og viger ikke, før regimet er styrtet. Det regime, der bombede byer med kemiske våben, til folk flygtede, siger en kvinde på en af videoerne.

- Vi er samlet om dette krav, og vi trækker os ikke, før vi får opfyldt vores rettigheder, siger en mand på en anden video.

Ifølge et estimat fra FN i juli i år har den 12 år lange borgerkrig i Syrien presset 90 procent af den tilbageværende befolkning ned under fattighedsgrænsen, og imens er priserne på elektricitet, fødevarer og brændstof steget markant.

Lederen af Suwayda24 hedder Rayan Marouf. Han lever nu i eksil og fortæller til den britiske avis The Guardian, at demonstrationerne ikke længere kun handler om dårlige levevilkår.

- Folk ønsker ikke reformer. Regimet er ikke i stand til at opfylde nogen af folks behov, siger han.

Der har tidligere været demonstrationer blandt druserne i As-Suwayda, men denne gang er de ifølge Rayan Marouf anderledes.

- Hvis de kun ønskede reformer, ville de have demonstreret anderledes. De ville for eksempel være gået på gaden og have forsøgt at bryde ind i bankerne eller råbt på ændringer i regeringen eller bedt om at få statstilskud til benzin. De ville ikke have angrebet partihovedkvartererne, der er en af de ting, som fungerer i Syrien. Folk ønsker, at Assad skal gå af, siger Rayan Marouf til The Guardian.

Myndighederne i Syrien har indtil videre ikke reageret officielt på demonstrationerne.

Diktaturet har dog udnævnt et udvalg, der står for, hvad regimet kalder "forsoning" efter borgerkrigen, og et af medlemmerne, Omar Rahmoun, har skrevet en kort kommentar på sociale medier.

- Jeres projekt bygger på kaos, ødelæggelse og terrorisme, skriver han til demonstranterne på det sociale medie X, hvor han også har en besked til resten af sine landsmænd:

- Jeg håber, at I vil være mere forsigtige, mere følsomme og lukke ørerne for de stemmer, der skriger, fordi de selv ønsker at få ekstra fordele under dække af at tjene offentligheden, skriver han.

Imens fortsætter demonstrationerne i As-Suwayda – om det denne gang lykkes folk i Syrien at styrte diktatoren, har vi endnu til gode at se.