Slut med boosterstik til sårbare borgere

Der tilbydes ikke yderligere boosterstik i denne sæson.

Det oplyser Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse onsdag.

Styrelsen har sammen med en ekspertgruppe vurderet behovet for, at sårbare grupper bliver tilbudt en ekstra boostervaccination mod covid-19.

Og konklusionen er, at det ikke er nødvendigt at tilbyde udsatte grupper som eksempelvis personer over 85 år yderligere boosterstik.

Årsagen er, at man allerede efter en boostervaccine er cirka 74 procent bedre beskyttet mod indlæggelse på grund af covid-19. Det viser danske data ifølge Sundhedsstyrelsen.

Samtidig ligger smitten på et lavt niveau.

- Vi har den højeste vaccinationstilslutning i Europa, og vaccinerne har vist sig at være meget effektive, også for de allerældste og mest sårbare. Vi befinder os et godt sted i covid-19-epidemien. Det kan vi kun glæde os over, siger sektionsleder og overlæge Kirstine Moll Harboe i pressemeddelelsen.

Sundhedsstyrelsen forventer dog, at immuniteten og effekten af vaccinerne med tiden vil falde. Derfor vil styrelsen i løbet af foråret og sommeren lave planer for efterårets vaccinationsprogrammer.

Novo Nordisk er én af verdens største virksomheder – tjener en milliard om ugen

Salget af diabetesmidler hjælper som vanligt Novo Nordisk til rekordregnskab.

Medicinalselskabet omsatte for i alt 177 milliarder kroner i 2022, hvilket er 26 procent mere end året forinden. Det viser årsregnskabet onsdag morgen.

Det har medvirket til et overskud efter skat på 55,5 milliarder kroner, viser regnskabet.

Forventer fedmesucces

I regnskabet oplyser topchef Lars Fruergaard Jørgensen, at mere end 36 millioner mennesker, der lever med diabetes, nu bliver behandlet med Novo Nordisks produkter.

Divisionen, der dækker produkter mod diabetes og fedme, øgede sit salg med 29 procent til 156,4 milliarder kroner.

Medicinalgiganten forventer, at 2023 byder på endnu et år med tocifret vækst i driftsresultatet. Væksten ventes at lande i intervallet 13 til 19 procent.

Novo Nordisk har udviklet et diabetesmiddel ved navn Ozempic, der primært bruges i behandling af fedme, som har klaret sig særligt godt i 2022.

Novo Nordisk har haft også stor succes med slankeproduktet Wegovy, der blev lanceret sidste år:

- Det er første gang, vi lancerer et produkt, hvor vi ikke skal overtale lægerne som så skal overtale patienterne til at bruge produktet. Nu er det patienterne, der kommer til lægerne og beder om at få det, siger Lars Fruergaard Jørgensen til TV 2.

Salget af dette middel er vokset med hele 77 procent til knap 60 milliarder kroner i løbet af året.

Det betyder også, at salget af de såkaldte GLP-1-analoger, som blandt andet tæller netop Ozempic, har overgået den klassiske form for insulin hos selskabet.

GLP-1-analoger er stoffer, der stimulerer bugspytkirtlens produktion af insulin. De gives derfor tidligere i behandlingen.

Novos andet forretningsben inden for blødersygdomme og væksthormon solgte for 20,5 milliarder kroner i 2022. Her er salget vokset syv procent.

Verdens 27. dyreste virksomhed

Novo Nordisk har hovedkvarter i Bagsværd lidt uden for København. Selskabet har også lokaler på en række andre adresser i Danmark - blandt andet i Kalundborg og Hillerød.

Globalt beskæftiger Novo Nordisk cirka 54.000 medarbejdere, og ifølge en opgørelse fra companiesmarketcap.com, er Novo Nordisk det 27. mest værdifulde selskab i hele verden, når man sammenregner den samlede aktieværdi.

Dermed er den danske medicinalgigant mere værd end eksempelvis Bank of America, Coca Cola, Toyota, Nike og McDonald's.

Ingen danske selskaber kommer i nærheden af Novo Nordisks børsværdi, der er på mere end 2000 milliarder kroner, og i resten af Europa er modekoncernen LVMH fra Frankrig og Nestlé fra Schweiz, der er verdens største producent af madvarer og drikke.

Nyt udspil skal få flere til at træne kronisk sygdom væk

Borgere med kroniske sygdomme ender på de hårdt pressede sygehuse, selv om de kunne være behandlet bedre og meget billigere tidligere.

Bomben under sygehusene tikker. For med konstant flere ældre, vil stadig flere få brug for mere behandling. Ældre over 75 har i snit mere end fem kroniske sygdomme hver.

Det har Kommunernes Landsforening (KL) sammen med Hjerteforeningen og Gigtforeningen erkendt.

Med et nyt fælles udspil, som præsenteres onsdag, skal patienterne involveres mere i deres egen behandling, og træning er bedre end operation.

Fokus på de mest syge

Sundhedsvæsenet skal omstilles, så langt flere kan hjælpes i det nære sundhedsvæsen, så sygehusene kan fokusere på de mest syge patienter.

- Med et dårligt knæ er der de fleste steder i landet intet alternativ til operation, selv om vi ved, at det er bedre at starte med genoptræning og vægttab, siger Mette Bryde Lind, direktør i Gigtforeningen.

Kun en tredjedel af landets 95 kommuner tilbyder i dag et gratis træningsforløb på otte uger, som kan forebygge en knæoperation.

- Cirka 10.000 opereres årligt med nyt knæ. Mange mister deres arbejde. Så det her er jo en gylden mulighed for kommunerne, siger hun.

56-årige Niels Andersen fra Svebølle på Vestsjælland er prototypen på, at det kan svare sig at træne og lade den dyre skalpel blive i skuffen.

Han gik med krykker efter mange års slid og som kandidat til et nyt knæ. Men træning med en fysioterapeut i otte uger ændrede alt. I dag har han smidt krykkerne og de smertestillende piller og er tilbage på arbejde.

Træning fjernede operation

Otte uger med fælles træning med tre andre ældre mænd via nettet og med elastikker derhjemme gjorde forskellen. Nu træner han selv i et træningscenter.

- Så længe jeg har det som nu, skal jeg ikke opereres. Jeg træner med en, der har fået skiftet knæ og hofte. Det er langt værre for ham at komme op og gå normalt, end det er for mig, siger han.

For professor i træning og sundhed på Syddansk Universitet Søren Thorgaard Skou er historien klassisk.

- Mere end 25 års forskning viser, at træning er effektiv behandling af patienter med slidgigt. Alligevel modtager kun en ud af tre gratis hjælp i deres kommune til træning og selvhjælp, siger han.

- Sundhedssystemet er som en stor olietanker, der sidder fast i Suezkanalen. Nogle om bord ved nok godt, man bør ændre kurs, men fast sidder man.

PFAS truer miljøet – alligevel importerer danske firmaer over 6 ton om året

Regeringen har som erklæret mål at afværge, inddæmme og oprense PFAS-forureninger, og det skal der laves en national handlingsplan for.

Senest har miljøminister Magnus Heunicke (S) meldt ud, at et nationalt forbud mod PFAS-holdigt brandslukningsskum er på vej.

Regeringen vil forbyde farligt brandslukningsskum, men vil ikke gå enegang mod PFAS Forfatter: Maiken Brusgaard Christensen decms://9f77728fc750c70534a0ec14899a828307d88f8c   {settings}  

Men samtidig forsætter anvendelsen af PFAS ufortrødent i de danske virksomheder.

I 2021 importerede og anvendte danske virksomheder 6,4 ton af de såkaldte evighedskemikalier. Det er mere end 1 gram PFAS per indbygger i Danmark.

Det viser tal fra Arbejdstilsynet.

Tallet burde være nul. Det her er stoffer, der er blandt de mest giftige industrikemikalier.

Philippe Grandjean, professor ved Syddansk Universitet.

Det lyder måske ikke umiddelbart af meget – men her er det værd at bemærke, at et gram PFAS svarer til en milliard nanogram, og de danske myndigheder peger selv på potentielt sundhedsskadelige effekter ved indtagelse af koncentrationer af visse PFAS-stoffer målt i netop nanogram pr. liter.

De 6,4 ton PFAS, der hvert år anvendes af danske virksomheder, risikerer at ende i miljøet og skabe problemer i fremtiden – ligesom de foregående årtiers PFAS forbrug nu har fundet vej til drikkevandsboringer, fødevarer og vandmiljøet.

Der er PFAS i grundvandet i hver femte kommune – se hvor det er fundet Forfatter: Kaare Gotfredsen decms://ada91af34fcc0da4e9fca479436e73750dd407eb   {settings}   Har brugt tonsvis af PFAS

Philippe Grandjean, der er professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet, mener, at det er paradoksalt, at danske firmaer fortsat anvender tonsvis af PFAS-kemikalier, når nu vi som samfund har udfordringer med en bred vifte af PFAS-forureninger.

- Problemet er, at stofferne ikke nedbrydes i miljøet, og de bliver i kroppen i rigtig mange år. Så det, vi har importeret sidste år, forrige år og for ti år siden, er der stort set stadigvæk, siger han.

Danske firmaer brug af PFAS Forfatter: {author_name} https://datawrapper.dwcdn.net/aO76g/1/   {settings}  

Professoren mener, at danske virksomheders anvendelse af 6,4 ton PFAS om året er problematisk.

- Det bekymrer mig, for tallet burde være nul. Det her er stoffer, der er blandt de mest giftige industrikemikalier, vi overhoved kender, siger Philippe Grandjean.

Vi har en målsætning om totalt at udfase PFAS

Ecco

PFAS er op til 200.000 gange giftigere end de pesticidrester, som danske myndigheder i årevis har prøvet at holde ude af vandforsyningerne.

- Vi har brugt tonsvis af PFAS i årtier, og nu må vi altså sætte en stopper for det. Og så må vi planlægge noget virkelig konstruktiv og logisk oprydning, så vi får fjernet PFAS fra de steder, hvor det gør mest ondt, siger professoren.

Partier kræver svar om PFAS i regn Forfatter: Kaare Gotfredsen decms://08b3a1cb3f656ffe2458fd7dc31937fefa18f1cd   {settings}   Ecco vil udfase brugen

Ifølge Arbejdstilsynets optegnelser i produktregistret, hvor danske virksomheder skal anmelde deres import og eventuelle produktion af farlige kemiske stoffer, bruges PFAS i Danmark til fremstilling af en række produkter.

Siden 2011 er PFAS blevet brugt af danske firmaer til at fremstille blandt andet maling og lak, poler- og plejemidler, rengøringsmidler, smøremidler og imprægneringsmidler.

Et af firmaerne er danske Ecco. Firmaet har ikke ønsket at stille op til et interview med TV 2, men skriver i en mail:

"Ecco opfylder gældende lovgivning på området og arbejder endog efter strengere krav til PFAS end det krævede."

Firmaet tilføjer desuden, at man arbejder på at finde alternativer til PFAS.

"Vi har en målsætning om totalt at udfase PFAS i vores produktion og forventer at nå 50 procent-milepælen i løbet af 2023. En fuldstændig udfasning er målsat til 2025," skriver selskabet til TV 2.

Evighedskemikalier fundet i dansk regn: - Vi er alt for sent ude, siger bekymret professor Forfatter: Kaare Gotfredsen decms://2754a496cbe17d607102ef2f158af4df5a9a4aa1   {settings}   Det her skal vi af med

Regeringen påpeger i regeringsgrundlaget, at man vil arbejde for et forbud mod PFAS-stoffer på EU-plan og samtidig tage initiativer til begrænsning af brugen i Danmark.

Det støttes af Dansk Industri (DI).

- PFAS er noget skidt, når vi har det ude i miljøet og vi bliver udsat for det, så derfor skal vi selvfølgelig begrænse det så meget, som vi kan, siger underdirektør Karin Klitgaard fra Dansk Industri.

Hun fremhæver, at DI’s medlemmer gerne vil væk fra brugen af PFAS.

- Virksomhederne forsøger derfor også at gå tilbage til deres leverandører og sige: ”Det her skal vi af med. Hvordan kommer vi det?”

Vi skal selvfølgelig begrænse det så meget som vi kan.

Karin Klitgaard, underdirektør i Dansk Industri.

Dansk Industri påpeger i samme åndedrag, at der er nogle produkter, hvor det fortsat giver mening at anvende PFAS.

- PFAS har nogle ret fantastiske egenskaber, som gør det muligt at lave nogle unikke løsninger for eksempel på medicinsk udstyr, siger Karin Klitgaard.

Hun er ikke specielt bekymret over de 6,4 ton PFAS som danske virksomheder hvert år bruger.

- At der er PFAS i en smøreolie eller i malingen på en maskine, er ikke et sundhedsproblem. Det er det først, når det havner i miljøet. Så man kan ikke rigtig bruge det tal til at sige, hvor stort problemet er, siger hun.

Louise spiste amok og kastede op i 18 år: Da hun blev gravid ændrede alt sig

Louise Heimann fra Hatting ved Horsens er glad og stolt. Hun har sagt sit job op, og på onsdag kaster hun sig ud i livet som selvstændig. Men rejsen hertil har været lang og brutal.

Hele sin ungdom og langt ind i sit voksenliv kæmpede hun en kamp med sig selv og sine indre dæmoner. Først da hun blev gravid, var hun i stand til at besejre den indre fjende efter 18 års kamp.

Louise Heimann voksede op i en kærlig familie med en økonomauddannet mor, der havde et stort fokus på kost, sundhed og motion.

I den bedste mening brugte moren meget energi på, at Louise og hendes søster ikke blev overvægtige. De fik sund mad og dyrkede masser af motion, og der blev talt om tallet på vægten.

Jeg var rædselsslagen for, at jeg skulle give det videre

Louise Heimann

Men fra en tidlig alder udviklede Louise Heimann en indre drift i sig, som stred imod alt det, hendes mor havde lært hende var rigtigt. Da hun var 12 år begyndte de første tegn at vise sig.

- Jeg spiste i smug og kastede op, så de ikke opdagede det. Jeg tog ikke på, fordi jeg kastede op, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

De fleste har prøvet at spise slik, uden nogen ser det, men for Louise var portionerne til tider enorme. Da hun flyttede hjemmefra som 17-årig, var der ikke længere nogen, hun skulle skjule det, hun spiste, for.

- Jeg tog 15 kilo på i løbet af tre måneder, fordi der ikke længere var nogen, der så, hvad jeg spiste. Så jeg behøvede ikke kaste op, siger Louise Heimann.

Når hun tog hjem til sin familie, spiste hun i bilen for at kunne styre sin sult. Slikpapir og andre beviser gemte hun af vejen, som en alkoholiker gemmer sine flasker. Men de mange kilo var ikke til at overse.

Da hun vejede mest, viste vægten 104 kilo, men ofte lå hendes vægt mellem 90 og 68 kilo. En forskel på 22 kilo. Selvom det var tydeligt for alle, at hun kæmpede med sin vægt, var det kun, når vægten gik ned, at der blev snakket om det.

- Jeg havde en periode, hvor jeg gerne ville tabe mig, og så spiste jeg bare intet. Hvis jeg fik et glas vand kastede jeg op. Jeg fik ros og anerkendelse, selvom jeg aldrig havde haft det værre. Men jeg kastede op seks til ti gange hver dag, det var der bare ingen, der vidste, siger hun.

- Så jeg fik også en afhængighed af den glæde og positive energi, jeg fik fra andre, når jeg tabte mig, siger hun.

Jagten på anerkendelse fik hende i perioder til at træne massivt og spise meget lidt mad med store vægttab som resultat. Men hver gang vendte overspisningen tilbage, og kiloene kom på igen, så hurtigt som de forsvandt.

- Jeg kunne godt følge en kur i en periode, men så blev spiseforstyrrelsen bare endnu værre, siger hun.

Men vægten fortsatte med at gå op og ned.

Overspisning og opkast fulgte hende som en usynlig fjende gennem hendes 20'ere. Først da hun blev gravid som 29-årig fik hun bugt med det, der viste sig at være bulimi og BED (tvangsoverspisning).

- Jeg var rædselsslagen for, at jeg skulle give det videre, siger Louise Heimann.

Hun fandt en coach, der selv havde haft både bulimi og BED, og det fik hende til at indse, at hendes problem ikke var fysisk, men psykisk. Hun blev ikke glad af at tabe sig.

I dag kan hun se, at morens store fokus på kost og motion påvirkede hende negativt.

- Min spiseforstyrrelse har været en strategi, jeg har lagt, i forhold til de restriktioner, jeg fik for at undgå at blive overvægtig, da jeg var ung, siger hun.

Louise Heimann bebrejder på ingen måde sin mor. Ifølge hende var det gjort af kærlighed og omsorg, og de to har talt ud om det, hun har været igennem mange gange.

- Alt det, hun gjorde, gjorde hun for at hjælpe mig. Det er hun ked af i dag, men det er jo ikke hendes skyld, siger hun.

I dag er Louise Heimann 36 år, bor i Hatting ved Horsens, er gift og har to børn. Hun har lært at håndtere sin spiseforstyrrelse og leve et sundt liv uden at kaste op eller overspise. Hun er glad for sig selv.

Efter et langt tilløb har hun taget mod til sig, og fra nytår sagde hun sit job op som sygeplejerske ved en privatpraktiserende læge.

På onsdag begynder hun som selvstændig sundhedscoach med fokus på personer, der kæmper med bulimi og BED.

Her vil hun bruge sine erfaringer fra 18 år med en spiseforstyrrelse og sine uddannelser som sygeplejerske og sundhedscoach til at hjælpe andre, der kæmper den kamp, hun selv kæmpede i 18 år.

- Jeg adskiller mig en smule fra andre, der gør det samme ved, at jeg har en sundhedsfaglig uddannelse, og så har jeg selv haft en spiseforstyrrelse, siger Louise Heimann.

I et lille hjørne af Rusland lever folk i frygt for bortførelse og drab – selv i udlandet er de ikke sikre

De tjetjenske sikkerhedsstyrker var klædt i civil, da de slog til mod ejendommen i Nisjnij Novgorod, en russisk by omkring 400 kilometer øst for Moskva.

Målet for aktionen var egentlig en tidligere dommer.

Men fordi han var underlagt juridisk immunitet, gik de i stedet efter hans kone under påskud af, at hun var indblandet i en bedragerisag hjemme i Tjetjenien.

Under anholdelsen mistede den 50-årige kvinde ifølge det uafhængige russiske medie The Insider bevidstheden og blev slæbt ud af lejligheden og ind i en elevator.

Overvågningsbilleder offentliggjort af organisationen Komitéen mod Tortur har vist, hvordan sikkerhedsstyrkerne i elevatoren fik kvinden på benene, inden hun blev ført videre ud på gaden, hvor hun – uden sko og overtøj – blev tvunget med gennem sneen og hen til en ventende bil..

Anholdelsen fandt sted 20. januar 2022, og her et år senere sidder Zarema Musajeva stadig bag tremmer i Tjetjenien – nu anklaget for at have angrebet en betjent under sin anholdelse.

Hendes familie kalder anklagerne for opdigtede og mener, at hun er blevet bortført. Også hendes ene søn sidder i dag fængslet.

Det fortæller den anden søn, Abubakar Jangulbajev, til TV 2. Han er menneskerettighedsaktivist og siger, at han selv tidligere har været "bortført" tre gange og udsat for tortur.

Sammen med sin far og søster skjuler han sig nu i udlandet. Han vil ikke oplyse hvor, udover at det er et sted i Europa. Han er bange for, at den tjetjenske leder, Ramzan Kadyrovs, frygtede sikkerhedstjeneste skal finde dem.

- Bortførelser, tortur og drab er blevet normen. Vores familie har gentagne gange fordømt overtrædelserne af folks rettigheder, og Kadyrov har erklæret vendetta mod os, siger han til TV 2.

Umulig at undslippe

Den lille autonome republik Tjetjenien ligger i det sydvestlige hjørne af Rusland på grænsen til Georgien.

Den ledes i dag af den russiskstøttede Ramzan Kadyrov, der beskyldes for at stå bag omfattende menneskerettighedskrænkelser mod civilbefolkningen, og som har vist sig villig til at slå hårdt ned på kritikere og oppositionsfolk.

Selv uden for Tjetjeniens grænser har han været i stand til at nå sine modstandere, og over årene er en lang række eksiltjetjenere blevet dræbt i udlandet. Andre er simpelthen bare forsvundet.

- Kadyrov er på ingen måde begrænset i sine ressourcer, han er utrolig rig. Ved at dræbe medlemmer af oppositionen viser han, at han kan ramme sine fjender overalt. Der er ingen måde at undslippe ham, siger eksiltjetjeneren Idris til TV 2

Han arbejder for den tjetjenske menneskerettighedsorganisation Vayfond, men optræder her i artiklen anonymt af hensyn til sin sikkerhed. TV 2 er bekendt med hans identitet.

Senest forsvandt den kendte youtuber og systemkritiker Tumso Abdurakhmanov for to måneder siden i Sverige, hvor han havde fået politisk asyl.

- Vi er bekymrede, fordi hverken Tumso eller hans bror, Mokhmad, som arbejder for os, har været i kontakt med os siden slutningen af november, forklarer Idris til TV 2.

Han har hørt, at Tumso Abdurakhmanov er blevet skudt, mens andre rygter siger, at Abdurakhmanov er sat under de svenske myndigheders beskyttelse.

Vi vil rive jeres hoveder af, vi vil dræbe jer

Adam Delimkhanov, tjetjensk politiker

Tidligere har både Tumso og Mokhmad Abdurakhmanov været udsat for fejlslagne attentatforsøg i henholdsvis Sverige og Tyskland.

I dag er de to tjetjeneres skæbne uvis.

Truet på livet

Sikkert er det til gengæld, at Ramzan Kadyrov har set sig sur på familien Jangulbajev.

Han har offentligt givet udtryk for, at familien hører hjemme "i et fængsel eller i en grav".

- Familien skal se sig for, være bekymrede for ethvert bank på døren. Vores folk er så sure på Janguelbajev'erne, at den første tjetjener vil tage sig af dem, så snart sådan en mulighed opstår, har Kadyrov advaret på det sociale medie VKontakte.

Den tjetjenske leders tætteste allierede, Adam Delimkhanov, udtrykte sig endnu tydeligere i en video på Instagram:

- Vi vil rive jeres hoveder af, vi vil dræbe jer. Det her er en blodfejde, sagde han.

Abubakar Jangulbajev er overbevist om, at de tjetjenske myndighederne går efter hans familie, fordi han gennem sit arbejde har kritiseret Ramzan Kadyrov og menneskerettighedssituationen i Tjetjenien.

Derudover er både han og hans fængslede bror sat i forbindelse med den mest kendte tjetjenske oppositionskanal, 1ADAT.

I december 2021 skrev Abubakar Jangulbajev på Instagram, at flere af hans familiemedlemmer i Tjetjenien var blevet bortført. Få uger senere rykkede de tjetjenske sikkerhedsstyrker ud og pågreb hans mor.

- I Tjetjenien virker lovene ikke længere, ikke engang de russiske. Her er det Kadyrov og uretfærdighed, der regerer, siger Abubakar Jangulbajev til TV 2.

Frit spil

Organisationen Vayfond mener, at Ramzan Kadyrov med drab og bortførelser i Tjetjenien såvel som udlandet ikke blot forsøger at lukke munden på sine kritikere, men også ønsker at sende et signal til alle andre.

I dag lever befolkningen i Tjetjenien i frygt, fortæller både Abubakar Jangulbajev og Idris.

- Folk, som rapporterer om de rædsler, der finder sted i republikken, bliver selv ofre for 'kadyrovitterne' (Kadyrovs sikkerhedsstyrker, red.). De bliver måske bortført, dræbt eller deres pårørende kan blive taget væk og tortureret. Kadyrov praktiserer endda massehenrettelser af dem, der ikke indretter sig, siger Idris.

I januar 2017 blev mindst 27 personer henrettet uden retssag efter at være blevet anklaget for at være indblandet i et angreb på en politistation. Selvom der ifølge avisen Novaja Gaseta findes videoer og øjenvidneforklaringer af henrettelserne, er ingen nogensinde blevet holdt ansvarlige for dem.

Kritikerne mener, at Rusland lukker øjnene for ulovlighederne i Tjetjenien, da Kadyrov er loyal over for præsident Putin og hjælper med at holde den tidligere oprørske region i skak.

- Hvis Rusland i dag er som en koncentrationslejr, er Tjetjenien en strafcelle inde i den – det værste sted at være i den lejr. Det er skræmmende og farligt at være der, siger Abubakar Jangulbajev.

Straffer sig selv på video

Et af eksemplerne på grusomhederne i Tjetjenien er Salman Tepsurkajev, der var moderator på oppositionskanalen 1ADAT.

I september 2020 blev han bortført fra den russiske by Gelendzjik og taget til Tjetjenien. Her dukkede der senere en video op, hvor en helt nøgen Tepsurkajev tog kraftigt afstand fra sig selv og 1ADAT. Den unge tjetjener sagde i videoen, at han var klar til at straffe sig selv, hvorefter han førte en vinflaske op i sin endetarmsåbning.

Senere blev det rapporteret af oppositionsmedier, at Tepsurkajev var blevet dræbt ved, at en granat var blevet placeret i hans mund og detoneret.

- Salman Tepsurkajevs sag blev for nylig afgjort ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Vi ved, at han blev dræbt. Hvor han blev bortført og smidt i en bil. Vi har rekonstrueret hele billedet og samlet alle informationer. Men desværre hjalp det ikke noget, siger Olga Sadovskaja, advokat for Komitéen mod Tortur i en af organisationens videoer.

Styret i Tjetjenien har vist sig villig til at slå ned på selv de mindste ting.

For eksempel da en indbygger i hovedstaden Grosnij i december 2021 lagde en video ud, hvor han gjorde grin med byens vakkelvorne juletræ. Kort efter dukkede der en video op, hvor han undskyldte, talte grimt om sig selv og fastslog, at træet var smukt.

Også frygt i Danmark

Ifølge Idris findes der flere hundrede dokumenterede sager om drab og bortførelser i Tjetjenien. I enkelte tilfælde er gerningsmændene endda blevet fængslet.

Men der er langt flere sager, hvor ofrene end ikke ringer til politiet.

Ifølge de officielle statistikker fra den russiske anklagemyndighed er hvert andet drab i Tjetjenien uopklaret.

- På vores hjemmeside offentliggør vi ofte informationer om dem, som er forsvundet i Tjetjenien. Men efter lidt tid kontakter offerets pårørende os og beder os fjerne informationen. Fordi de frygter repressalier, forklarer Idris.

TV 2 har også været i kontakt med en tjetjener bosat i Danmark, "Walid".

Af hensyn til sin sikkerhed tør han ikke stå frem med sit navn, men han bekræfter, at eksiltjetjenerne selv her i landet frygter at falde i unåde hos styret i Tjetjenien

- Vi er modstandere af Kadyrov, og det er derfor, at vi forlod landet. Men vi taler aldrig om politiske emner med andre tjetjenere, da de kan vise sig at være tilhængere af Kadyrov eller måske bare kan komme til at afsløre noget. For så vil vores familiemedlemmer i Tjetjenien komme til at betale for det, forklarer Walid.

Han siger, at mange af hans bekendte har oplevet at få bortført pårørende for at lægge pres på dem.

TV 2 har forsøgt at kontakte den tjetjenske regering for at få et svar på anklagerne i denne artikel, men den er endnu ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Deportering kan være dødsdom

Selv om listen af beskyldninger er lang, har vi i Europa ikke nok fokus på de grove brud på menneskerettighederne i Tjetjenien, mener Idris.

Han fortæller, at organisationen Vayfond oplever, at mange politiske flygtninge fra Tjetjenien nægtes asyl, og at mange bliver udleveret tilbage til Rusland på anmodning fra russisk politi.

- Det bedste, der kan ske for de tjetjenere, som bliver sendt retur til deres hjemland, er, at der ender i fængsel. Men mange flere forsvinder bare, når de vender tilbage til Tjetjenien, forklarer Idris.

I 2020 blev en Kadyrov-kritiker for eksempel deporteret fra Frankrig og idømt fængsel i hjemlandet. Andre er sporløst forsvundet efter at være blevet sendt retur.

I 2015 blev en tjetjener fundet dræbt efter at være blevet deporteret fra Sverige til Tjetjenien. Senere erkendte de svenske myndigheder ifølge Sveriges Radio, at de havde begået en fejl, og tildelte tjetjenerens kone og barn asyl.

Selvom Abubakar Jangulbajev i dag lever i skjul et sted i Europa, frygter han også, at han en dag vil blive slået ihjel.

I første omgang er hans og familiens fokus dog på at få moren løsladt.

- Jeg tror stadig på, at vi kan få min mor fri, siger han til TV 2.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har krævet, at Rusland rapporterer om morens helbredstilstand hver anden uge, og EU's udenrigstjeneste har krævet hende løsladt.

Men på grund af landets invasion af Ukraine har Rusland ikke været en del af Europarådet siden marts 2022, og derfor nægter landet at lytte til de europæiske krav.

Politisk flertal i København vil afkriminalisere hårde stoffer

Det skal i København afprøves, at besiddelse af hårde stoffer til eget brug er straffrit.

Det mener et flertal af politikerne i borgerrepræsentationen i Københavns Kommune, skriver Politiken.

De vil spørge regeringen om lov til at gøre København til forsøgsby for en afkriminalisering af besiddelse af hårde stoffer i mindre mængder. Det skal fortsat være ulovligt at fremstille, smugle og sælge de hårde stoffer.

- Vi har brug for et paradigmeskift i narkotikapolitikken. Essensen er, om man ser stofbrugere som kriminelle eller som nogle, der skal have et tilbud om hjælp, siger Katrine Kildgaard til Politiken.

Hun er social- og sundhedsordfører på rådhuset for De Radikale, som stiller forslaget.

V og S bakker op

Forslaget skal behandles i borgerrepræsentationen torsdag, og her vil både Venstre og Socialdemokratiet bakke op, skriver Politiken.

Politikerne på rådhuset har tidligere uden held forsøgt at få tilladelse fra den tidligere socialdemokratiske regering til at legalisere cannabis i hovedstaden.

Enhedslisten bakker også op om forslaget om af afkriminalisere besiddelse af hårde stoffer ligesom Liberal Alliance og Alternativet. SF har endnu ikke taget stilling.

Konservative støtter ikke forslaget.

I en skriftlig udtalelse til Politiken kalder justitsminister Peter Hummelgaard (S) en afkriminalisering af hårde stoffer for et "stort skridt".

- Der er tale om kokain og andre stoffer, som kan være dybt skadelige. Når det er sagt, er der et hensyn at tage til udsatte, som kæmper med misbrugsproblemer.

- Derfor fremgår det også af regeringsgrundlaget, at regeringen blandt andet vil følge op på evalueringen af ordningen med lægeordineret heroin og gennemføre tiltag, der giver mulighed for at tænke i nye indsatser, der kan sikre mere værdighed for eksempelvis mennesker med massive misbrugsproblemer, lyder det fra ministeren.

Canada går forrest

Politikerne i København har i deres udarbejdelse af forslaget måske skelet til Canada.

Fra tirsdag afkriminaliseres det i den canadiske provins British Columbia at besidde hårde stoffer som heroin, morfin, fentanyl, kokain, methamfetamin og ecstasy, hvis det er i så lille en mængde at det betragtes som til eget forbrug.

Denne mængde skal altså være under 2,5 gram. Det vil dog være ulovligt at have stofferne på sig ved skoler og i lufthavne.

Forsøgsperioden varer i tre år.