SYDKOREA: Flere end 680 mennesker i Sydkorea er blevet sat i karantæne i henholdsvis deres hjem og på landets sygehuse, efter de angiveligt har været i kontakt med patienter smittet med virussen MERS, der har dræbt hundredvis af mennesker i Mellemøsten. Det oplyser myndighederne ifølge Al Jazeera mandag.De sydkoreanske myndigheder overvejer lige nu et forbud mod oversøiske rejser for de næsten 700 mennesker, der kan være smittet med virussen, efter en 44-årig mand for knap to uger siden brød en frivillig huskarantæne ved at flyve til Hong Kong og derfra videre til Kina.