Mand delte 46 pornobilleder af børn

Med sin mail og MSN-messenger har en 44-årig mand fra Himmerland spredt 46 pornografiske billeder af børn under 18 år til sit netværk, skriver nordjyske.dk.Manden, som modtog sin dom først på ugen, havde i alt 1.914 billeder liggende på sin computer, der nu – sammen med et USB-stik og en harddisk – er beslaglagt.Den 44-årige havde inden retssagen erklæret sig skyldig og blev idømt fire måneders ubetinget fængsel med en prøvetid på to år. På grund af dårligt helbred blev dommen ikke ubetinget.BNB

Dong-ansatte fyret efter afsløring af fusk

Seks ansatte hos Dong er blevet afsløret i misbrug af udleverede kreditkort og penge under bordet til leverandører, skriver Jyllands-Posten.Sagerne er blevet indberettet via selskabets whistleblower-ordning.Chefen for Dong, Henrik Poulsen, vil ikke uddybe forholdene, men fortæller, at flere er blevet fyret.Ifølge Henrik Poulsen er sagerne et bevis på, at de nye whistleblower-regler virker. Han forsikrer samtidig, at der arbejdes hårdt for at undgå nye svindelsager.BNB

Fødevarestyrelsen advarer om risiko for biller i sesamfrø

Fødevarestyrelsen advarer om, at der er risiko for at finde biller i sesamfrø fra Santa Maria, efter virksomheden har konstateret billernes tilstedeværelse i enkelte bøtter med frø.»Tilstedeværelse af biller i produktet bevirker, at det vurderes som uegnet til konsum,« skriver Fødevarestyrelsen på sin hjemmeside.Det drejer sig om hvide sesamfrø fra Santa Maria med artikelnummeret 6418, batchnummeret 1432502 og bedst før 20. november 2016.Sesamfrøene er blandt andet solgt til Hørkram Foodservice, BC Catering, Catering Engros og Inco CC København.

Saudi Arabiens konge dør på hospitalet

SAUDI-ARABIEN: Kongedømmet Saudi-Arabiens gamle kong Abdullah bin Abdulaziz er død på sit sygeleje på hospitalet, skriver BBC.Det blev annonceret på landets stats-tv, hvor oplæsningen af vers fra Koranen blev afbrudt før tid for at berette om kongens død.Kong Abdullah, der menes at være 90 år gammel, har været indlagt på hospitalet i flere uger med en lungeinfektion.Han overtog tronen i 2005, men har siden haft mange problemer med helbredet.

Maskeret røver truede sig til kontanter og cigaretter

En røver truede tirsdag aften en mandlig ekspedient med en pistollignende genstand i Spar købmanden i Farstrup i Nibe. Det oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.Røveren fik udleveret kontanter og cigaretter, inden han forsvandt fra butikken til fods.Gerningsmanden talte dansk og var iført grønne bukser, sort striktrøje og elefanthue. Over elefanthuen havde han en grå strikhue.Hvis man har oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på telefonnummer 114.BNB

FN: Færre bliver smittet med ebola

FN: Antallet af nye ebolasmittede falder overalt i Vestafrika. Det kunne FNs særlige ebola-udsending, David Nabarro, fortælle torsdag, skriver nyhedsbureauet Reuters.»Det, vi har håbet på og arbejdet for, sker nu overalt,« sagde David Nabarro i et interview med Reuters.Han turde dog ikke komme med et bud på, hvornår sygdommen kan være endelig udryddet.Ebolaudbruddet har været det værste nogensinde, og omkring 21.200 mennesker er blevet smittet. De værst ramte lande er Liberia, Sierra Leone og Guinea.

Antallet af ebolasmittede er faldet

WHO: De tre vestafrikanske lande, der er hårdest ramt af den dødelige ebolaepidemi, har registret det laveste antal af nye smittede i flere måneder. Det oplyste Verdenssundhedsorganisationen, WHO, onsdag, skriver nyhedsbureauet Reuters.Både Sierra Leone og Guinea har set det laveste ugentlige antal smittede siden august sidste år. Liberia, som på en uge har registreret to dage uden nogen nye tilfælde, har det laveste antal smittede siden juni.WHO har registreret 21.296 er smittede, hvoraf 8.429 mennesker er døde af ebola.BNB/Reuters

Sådan undgår du sukkerfælden

Er du træt af at være afhængig af sukker? For kostvejleder og kogebogsforfatter Jane Faerber er løsningen at luge ud i de hurtige kulhydrater og spise mindre fedt, som stopper sukkertrangen.

Foto: Thomas Lekfeldt

To døde efter to forskellige trafikulykker

To ældre mænd har torsdag mistet livet efter to forskellige trafikulykker i Nordjylland tidligere på ugen, skriver nordjyske.dk.Den første ulykke skete lillejuleaften nær Farsø. Her mistede en 71-årig mand herredømmet over sin bil. Han blev bragt til Aalborg Universitetshospital, hvor lægerne kæmpede forgæves for at redde hans liv.Den 24. december blev en 87-årig mand hårdt kvæstet, da han kort før klokken 16 kom gående over Kirkegade i Brovst med sin rollator. Han blev påkørt af en personbil, som blev ført af en 79-årig mand.