Leder: Novo er en givende kæmpe – men Danmark skal have flere heste i kapløbet
Novo Nordisk er på alle parametre en gigant. Det gælder internationalt, hvor virksomheden i 2023 rykkede ind på den eksklusive liste over verdens 20 mest værdifulde virksomheder, og det gælder i Danmark, hvor omsætningen svarer til 8,3 procent af landets BNP. Det betyder, at medicinalindustrien, med Novo i spidsen, er med til at holde den danske økonomi oven vande. For uden den ville en stigning i BNP i 2023 på 1,8 procent, være vendt til et fald på 0,1 procent.