By DADAFO
Når jeg går i gaderne i New York ser jeg flere og flere mennesker bruge e-cigaretter. Jeg ser dem nyde deres e-cigaretter uden for barer eller mens de går ned af gaden, og det er nemt at forestille sig, at disse e-cigaretter har erstattet deres tidligere form for tobaksindtag – cigaretter.
Jeg føler med det samme en form for solidaritet med disse folk. Jeg har mit eget lange komplicerede forhold med cigaretter. Jeg har prøvet alt for at bryde min vane. Jeg har prøvet både nikotinplaster og nikotintyggegummi. Jeg har prøvet hypnose og også Wellbutrin tabletter. Ud af alle disse erstatninger og strategier, så har jeg været mest optimistisk omkring e-cigaretter og e-damp.
Det er opmuntrende så hurtigt e-cigaretter og e-damp er blevet udbredt. Rygere er ikke dumme. Når de bliver tilbudt en sikrere måde til at indtage deres nikotin, så vælger millioner det i stedet. Det faktum, at e-cigaretter kan købes i de fleste butikker betyder, at det er blevet nemt for dem der ønsker at praktisere skadesreducering. Man ser også specialiserede e-damp butikker dukke op overalt i verden. Disse butikker giver tidligere rygere et afslappet sted at hænge ud, et sted hvor de kan prøve forskellige smage, mens de kan snakke med andre der er stoppet med at ryge, og dermed opmuntre til en sundere livsstil.
Men i stedet for at fejre de fantastiske nyheder det er, at millioner nu stopper med at ryge, så ser vi alt for mange inden for sundhedsfeltet og forskellige anti-tobaks organisationer, der går imod e-cigaretter og e-damp. Opportunistiske politikere og anti-tobaks lobbyister ignorerer de beviser der kommer frem om, at e-damp er langt mere sikkert end rygning, og prøver i stedet at sammenligne de to aktiviteter. By efter by indfører de samme love mod e-dampning som de har imod rygning.
Fra New York til Santa Monica i Californien ser vi byer der vedtager lovgivning mod e-dampning i det offentlige rum, inklusiv strande og parker. Beskeden de prøver at sende, er at e-damp er usundt og folk bør ikke udsættes for det. Men hvorfor? Den passive damp er ikke skadelig, men alligevel ønsker de at stigmatisere og begrænse det. Hvis nogen har lyst til at dampe på deres eget kontor, hvorfor skal de ikke være i stand til det?
Andre forbud lurer også i horisonten. Forskellige stater i USA vil kopiere New Jersey og begynde at forbyde salg af e-cigaretter til folk under 21. Hvorfor skal vi afskrække en 20-årig eller endda en 17-årig ryger fra at stoppe med cigaretterne og skifte til e-cigaretter?
Heldigvis er der sundhedsfolk og læger der har tænkt dette igennem. En gruppe af sundhedseksperter trak overskrifter da de sendte et brev til lederen af WHO, og opfordrede dem til at omfavne e-cigaretten som noget der kan redde liv. E-cigaretter ”kan blive en blive en af de mest signifikante sundhedsinnovationer i det 21 århundrede, og kan måske redde hundreder af millioner af liv”, udtalte gruppen.
Anti-tobaks fortalere er blevet så vant til at dæmonisere rygning og så bange for at give sig, at de fører krig mod et produkt er rent faktisk kan opfylde det mål, at man reducerer eller helt eliminerer, at folk ryger. De burde vide bedre end de fleste. De burde vide, at et produkt der kan hjælpe millioner med at stoppe med at ryge bør fejres og omfavnes – ikke begrænses eller stigmatiseres.
Artiklen er oprindeligt skrevet af Tony Newman på engelsk, i den amerikanske netavis Huffington Post. Læs hele den originale artikel her:
http://www.huffingtonpost.com/tony-newman/e-cigarettes-bans_b_5563550.html
This is a post from dadafo.dk - Read the original post here: Vi burde fejre e-damp, ikke sidestille det med røg