Såret machodyr slår fra sig

Belgiens førende internationale filmstjerne, Matthias Schoenaerts, har vi tidligere set spille spændende varianter af et såret machodyr i film som »Bullhead« og »Smagen af rust og ben«. Han brygger rugende og småtruende videre i samme retning her som en tidligere soldat, der lider af Post-traumatisk stress syndrom. Et job som livvagt for en skummel libanesisk forretningsmand bringer hans menneskelighed i spil igen, da han kommer tæt på den efterladte hustru og hendes lille dreng, men kræver samtidig, at vilddyret i ham skærper sanserne.

Foto: