Medicin baseret på proteiner til sygdomme som gigt og kræft kan produceres billigere og bedre med en ny teknik udviklet af forskere fra Københavns Universitet. Forskerne har netop søgt patent på teknikken, der er støttet af Novo Nordisk Fonden.
Statens Naturhistoriske Museums plantesamling er tæt på 400 år gammel. Selv om planterne er knastørre, kan forskerne stadig bruge dem til at finde nye lægemidler, forudsige klimaforandringernes påvirkninger eller afsløre, hvilke invasive arter der slår sig ned næste gang.
Havplanten ålegræs er overraskende god til at håndtere giften sulfid, der naturligt findes i havbunden. Men bliver ålegræs udsat for stress som iltsvind eller manglende lys, trænger sulfiden nemmere ind og dræber planten.
Bananfluen er perfekt, når forskerne vil lære mere om menneskets komplekse sygdomme. Bananfluen kan nemlig både få kræft, ADHD og Parkinsons sygdom, hvis man piller lidt ved dens gener. Og så fylder den ikke særlig meget.
Hvert år får cirka 60.000 patienter en infektion, mens de er indlagt på et hospital. En ny database skal gøre det nemmere at opdage, hvilke infektioner der hærger hvor og forebygge dem.
En MR-scanner på Hvidovre Hospital med et magnetfelt 140.000 gange kraftigere end Jordens kan give detaljerede billeder af hjernens indre og bidrage med ny viden om sygdomme som sklerose.
En amerikansk undersøgelse, som fandt svindel med kosttilskud, får selv kritik, fordi den kun benytter én analysemetode. Men det kan lade sig gøre at afsløre svindel med tre metoder, fastslår dansk ph.d. i fødevareforfalskning.
Fødevarestyrelsen kontrollerer ikke, om kosttilskud er tilsat ingredienser, der ikke er deklarerede. En forsker fra DTU vurderer, at systematiske analyser kan øge sikkerheden.