I dag har Simone Baltersen armene over hovedet, men sådan var det ikke for bare to dage siden.

I fem dage var hun indlagt på Aarhus Universitetshospital med sin fem uger gamle datter, Mille Baltersen, da datteren var blevet smittet med den alvorlige forkølelsesvirus kaldet RS-virus.

Men selvom de nu er hjemme igen i huset i Aarhus, fylder bekymringerne om datterens helbred stadig meget for den nybagte mor.

- Det vil sidde i os i rigtig lang tid. Jeg har svært ved at finde ro og lægge mig til at sove, fordi jeg er så bange for, at hun bliver kvalt, siger Simone Baltersen til TV2 ØSTJYLLAND.

Det er det hårdeste, vi nogensinde har prøvet

Simone Baltersen, Aarhus

Når hosten er rigtig slem, kaster datteren op, og det er især frygten for ikke at være der, når hun har brug for hjælp, der fylder Simone Baltersen med uro i kroppen.

- Vi er megaglade for at være hjemme igen, men det er også med blandede følelser, for det er hårdt ikke at have professionelle mennesker omkring sig, der kender til sygdommen, siger Simone Baltersen.

I øjeblikket bliver flere børn end normalt smittet med RS-virus, og flere må indlægges på grund af alvorlige vejrtrækningsproblemer. Værst går det ud over børn under seks måneder.

I uge 31 var der cirka 50 bekræftede tilfælde med virussen. I uge 38 var det steget til omkring 250, og i uge 44 var der omtrent 900 smittetilfælde, oplyser Statens Serum Institut (SSI), som har udarbejdet en risikovurdering af sygdommen.

Vil aftage de kommende uger

Ifølge SSI er der de kommende uger høj risiko for, at RS-virus fortsat vil cirkulere blandt børn under seks måneder, hvor smitten i forvejen er mest udbredt.

- Men forventeligt på et lavere niveau end det nuværende, lyder det i risikovurderingen.

Derfor vil smitten med virussen aftage de kommende uger.

Det forventes desuden ikke, at virussen, der forårsager den nuværende epidemi, vil cirkulere igen i de kommende vintermåneder.

Tre procent bliver indlagt

Særligt de allermindste børn bliver indlagt med infektioner fra RS-virus.

Det skyldes, at RS-virus er en forkølelsesvirus og den hyppigste årsag til indlæggelseskrævende luftvejsinfektioner hos små børn.

Cirka tre procent af alle børn i Danmark bliver indlagt mindst en gang med RS-virus inden for deres første to leveår, og det er yderst sjældent, at børn i Danmark dør af virussen.

Derudover er der ikke tegn på, at de typer af virussen, der cirkulerer i øjeblikket, fører til mere alvorlig sygdom end normalt.

Hospitalerne er pressede

Det stigende antal smittetilfælde med RS-virus presser lige nu flere danske hospitaler – heriblandt Sygehus Lillebælt i Kolding.

- Vi er lige nu midt i RS-epidemien, og det trækker veksler på os, for vi har stort set fyldt op med RS-patienter, siger cheflæge på børne- og ungeafdelingen i Thomas Houmann Petersen til JydskeVestkysten.

Også Sygehus Sønderjylland kæmper med de mange RS-indlæggelser. Her er antallet af patienter med virussen firedoblet.

I uge 40 havde hospitalet fire patienter med RS-virus, men i sidste uge var 20 personer indlagt med sygdommen.

Jeg bliver helt rørt, når jeg tænker på personalet, og den behandling vi har fået

Simone Baltersen, Aarhus Rørt over behandlingen

I alt var Mille og Simone Baltersen indlagt i fem dage, hvor de var isoleret på deres egen stue, fordi RS-virussen er så utrolig smitsom.

På trods af isolation og en hård start på livet for fem uger gamle Mille Baltersen er hendes mor taknemmelig for den behandling, de har fået.

- Jeg bliver helt rørt, når jeg tænker på personalet. Havde det ikke været for dem, ved jeg slet ikke, hvad vi skulle have gjort, siger Simone Baltersen.

Mille Baltersen har det i dag bedre men kæmper stadig med vejrtrækningsproblemer, hoste og opkast. Den chokerende oplevelse har heller ikke forladt kroppen hos Simone Baltersen endnu.

- Det er det hårdeste, vi nogensinde har prøvet. Jeg ønsker ikke for nogen, at de kommer til at opleve det her, for det er virkelig voldsomt, når ens barn er syg – og især en lille baby der hoster så meget, siger Simone Baltersen.

Flere småbørn og babyer bliver for tiden smittet med forkølelsesvirusset RS-virus, og mange børn må indlægges til behandling.

Det skriver Statens Serum Institut (SSI).

Instituttet har udarbejdet en risikovurdering af sygdommen, fordi den stigende smitte sker uden for den normale sæson for RS-virus i Danmark.

Børn under seks måneder

De kommende uger er der ifølge SSI en høj risiko for, at RS-virus fortsat vil cirkulere blandt børn under seks måneder, hvor smitten i forvejen er mest udbredt.

- Men forventeligt på et lavere niveau end det nuværende, lyder det i risikovurderingen.

For børn i alderen seks måneder til to år er der en moderat risiko for smittespredning. Imens er smittespredning til øvrige aldersgrupper lav ifølge SSI.

Smitte med RS-virus udgør særligt en risiko for børn op til seks måneder. Særligt disse allermindste børn bliver indlagt med infektioner fra RS-virus.

Det skyldes, at RS-virus er en forkølelsesvirus og den hyppigste årsag til indlæggelseskrævende luftvejsinfektioner hos små børn.

Især blandt børn under seks måneder fører det til infektion af de nedre luftveje, hvilket kan gøre det svært for barnet at trække vejret. Børn, der er for tidligt født, har hjerteproblemer eller andre kroniske sygdomme.

Vil aftage de kommende uger

I Danmark bliver cirka tre procent af alle børn indlagt mindst en gang med RS-virus inden for deres første to leveår. Det er yderst sjældent, at børn i Danmark dør af virusset.

Der er ikke tegn på, at de typer af virusset, der cirkulerer i øjeblikket, fører til mere alvorlig sygdom end normalt.

Smitten med virusset vil aftage de kommende uger, vurderer SSI.

Det forventes desuden ikke, at det virus, der forårsager den nuværende epidemi, vil cirkulere igen i de kommende vintermåneder.

Lav risiko for anden bølge

Tidligere er der i Danmark dog set to adskilte bølger af RS-virus på en sæson. Men SSI angiver risikoen for en anden bølge i vintersæsonen 2022/2023 for at være lav.

Fra uge 32, der begyndte 8. august, har der været stigende smitte med RS-virus i Danmark uden for den normale sæson. Fra uge 37, der begyndte 12 september, tog smitten for alvor fart, inden pusten gik lidt ud af den i anden halvdel af oktober - uge 42 og 43.

I uge 31 var der cirka 50 bekræftede tilfælde med virusset. I uge 38 var det steget til omkring 250, og i uge 44 var der omtrent 900.

Antallet af nye indlæggelser af personer med coronavirus falder for tredje uge i træk. Det viser en ugentlig tendensrapport fra Statens Serum Institut (SSI).

I uge 44, der løber fra 31. oktober til 6. november, blev 323 personer med en positiv PCR-test indlagt på hospitaler i landet. Det er markant lavere end ugen forinden, hvor 462 blev indlagt.

Det er især personer på 60 år og opefter, som udgør en stor del af faldet, skriver SSI. De 70-89-årige udgør dog stadig den største gruppe af nyindlagte, og sådan har det været siden begyndelsen af året.

Dødeligheden er på normalt niveau

Personer fremgår af statistikken, alene hvis de har en positiv test for coronavirus. Det er ikke ensbetydende med, at covid-19 er årsagen til indlæggelsen.

SSI sammenligner antallet af indlagte med udgangspunkt hver mandag, og i den seneste rapport var 368 coronasmittede mandag morgen indlagt. Heraf lå 12 på intensiv. Det er lavt, skriver SSI.

Der er i uge 44 registreret 60 dødsfald blandt coronasmittede, hvilket er 4 færre end ugen forinden.

- Den overordnede dødelighed i Danmark er på et normalt niveau, konkluderer SSI.

Antal PCR-test er dalet

Også når man ser på smittetilfældene, går det fremad. For fjerde uge i træk falder antallet af nye smittede, og i uge 44 var der 71 bekræftede smittetilfælde per 100.000 indbyggere.

Den højeste smitteforekomst findes blandt de 40-49-årige, hvor der er 107 tilfælde per 100.000 indbyggere.

Antallet af udførte PCR-test er også dalet, men andelen af testede personer, der får at vide, at de er smittet med coronavirus, dykker ligeledes.

Også i spildevandet måles der nationalt faldende koncentrationer af coronavirus.

Der tilbydes dette efterår gratis vaccinestik mod coronavirus for alle over 50 år. Den 6. november var det to tredjedele - 67 procent - af befolkningen over 50 år, som havde fået et boosterstik.

Fødevarestyrelsen fordobler torsdag listen af fiskefrikadeller, som er blevet tilbagekaldt på grund af et udbrud med sygdommen listeria.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Der er kommet ni nye typer af fiskefrikadeller til på listen, som i forvejen talte ni forskellige fiskefrikadeller fra Jeka Fish A/S.

Produkterne er solgt i SuperBrugsen, Kvickly, Dagli'Brugsen, Irma, Coop 365, Fakta, Netto, Bilka, Lidl og Aldi og på hjemmesiderne coop.dk MAD og Nemlig.com.

Det drejer sig om fiskefrikadellerne:

Havet's Gourmet Fiskefrikadeller Havet's Middags Fiskefrikadeller Havet's Klassiske Fiskefrikadeller Havet's Fiskefrikadeller med laks Havet's små klassiske Fiskefrikadeller Havet's små Fiskefrikadeller med laks Havet's Små økologiske Laksefrikadeller Havet's småfiskefrikadeller med chili og rejer Havet's Klassiske fiskefrikadeller Løgismose Fiskefrikadeller af linefanget torsk, med røget torsk Løgismose Fiskefrikadeller af linefanget torsk, med varmrøget laks Lidl Nautica Fiskefrikadeller Strandby fisk fiskefrikadeller Cimbric Fiskefrikadeller torsk Cimbric Fiskefrikadeller torsk Cimbric Øko Laksefrikadeller Vores XXL Fiskefrikadeller Navito Fiskefrikadeller på Frost Aflever dem tilbage eller kasser dem

De er alle fiskefrikadeller, som er på køl, og som er produceret mellem 1. august og 8. november i år.

Derudover er Navito Fiskefrikadeller på frost som sagt også tilbagekaldt. De er også produceret mellem 1. august og 8. november.

Fødevarestyrelsen råder borgerne til at returnere varerne til butikken eller kassere dem.

Listeria-bakterien findes overalt og derfor også i mange rå eller let forarbejdede fødevarer.

Bakterien kan forårsage blandt andet hovedpine, feber, diarré og influenzalignende symptomer, hvis man indtager den.

Dødsfald forbundet til listeria

De fleste vil på et eller andet tidspunkt blive smittet med bakterien, men de færreste bliver syge af den.

Men onsdag meldte Statens Serum Institut ud, at en person over 70 års død kunne kobles til listeriafundene i fiskefrikadeller.

Har man et svækket immunforsvar, eller er man gravid, bør man være ekstra forsigtig for at undgå listeria-smitte.

Fødevarestyrelsen anbefaler syge og gravide at spise kødpålæg, koldrøget fisk og gravad fisk, der er så frisk som muligt.

Derudover skal man sikre at gennemvarme mad, undgå upasteuriseret mælk og bløde råmælksoste. Det er også vigtigt, at man sætter mad hurtigt i køleskabet, og at køleskabet er maksimalt fem grader varmt.

Koncerndirektion i Region Sjælland udtaler kras kritik af, at der i september i regi af regionen blev serveret en kagemand, der fremstod benamputeret.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra regionen onsdag aften.

- Koncerndirektionen tager på det kraftigste afstand fra hændelsen, står der blandt andet.

Kagen blev serveret i Region Sjællands tværgående center - Sundhedsstrategisk Planlægning - og det var ikke uden grund, at kagemanden var lavet, så det lignede, den havde fået foretaget en benamputation.

Ville fejre handlingsplan

Det var for at anerkende medarbejdernes arbejde med en handlingsplan om karkirurgi og benamputationer.

Men det stemmer på ingen måde overens med regionens værdier om at agere professionelt, og at borgere og patienter skal kunne have tillid til regionen, står der i udtalelsen.

- Den lokale ledelse har efterfølgende undskyldt og beklaget, at der har været udvist dårlig dømmekraft, skriver koncernledelsen, der mener, at 'så dårlig dømmekraft' kan svække borgeres og samarbejdspartneres tillid.

En større sag på tværs af regioner om benamputationer har i forvejen peget på nogle processer og forretningsgange, der skal forbedres, lyder det fra regionen.

- Det er derfor også helt centralt, at alle ansatte arbejder målrettet og professionelt med at håndtere de forskellige dele af sagen, udtaler koncernledelsen.

Flere unødvendige amputationer

Handlingsplanen blev iværksat, fordi en større sag om benamputationer, der muligvis kunne være undgået, begyndte at rulle i foråret. Her landede en ekstern rapport på bordet hos Region Midtjylland.

Den pegede på, at op mod 47 patienter om året muligvis kunne have undgået eller udskudt deres amputation, hvis de på et tidligere tidspunkt i forløbet havde fået den nødvendige behandling.

Og Region Midtjylland var ikke ene om muligvis at have begået fejl. Også i eksempelvis Region Sjælland kan der være foretaget amputationer, som måske kunne være undgået med hurtigere forebyggende behandling.

Blandt andet speciallæger har derfor været ved at gennemse 150 sager om amputationer for at se, om nogle patienter kunne være berettiget til erstatning.

I sidste måned kom det frem, at fem patienter i regionen kunne have grundlag for at søge erstatning for et muligvis mangelfuldt patientforløb.

Koncernledelsen er blevet opmærksom på kagemanden om eftermiddag den 9. november, skriver den. Udtalelsen med skarp kritik er dermed kommer nogle timer senere.

I krig findes der findes militære nederlag.

Der findes også sejrrige tilbagetog.

Og ofte er det svært at skelne mellem, hvad der er hvad.

For os er den russiske soldats liv og helbred altid en prioritet

Sergej Sjojgu, Ruslands forsvarsminister

Men ved den ukrainske by Kherson er russerne i gang med det sidste. I hvert fald hvis man skal tro den russiske general Sergej Surovikin, der står i spidsen for Ruslands invasion af Ukraine.

Og det er det ikke nødvendigvis sikkert, at man skal, for siden Rusland invaderede Ukraine er landets militær kommet med den ene usandhed efter den anden.

Men uanset hvem man tror på, kunne det godt se ud som om, at noget er i gære omkring byen Kherson, som Ukraine i månedsvis har kæmpet for at tilbageerobre.

Sejrrigt tilbagetog

Onsdag aften offentliggjorde russiske medier videooptagelser af general Surovikin, der aftaler med Ruslands forsvarsminister Sergej Sjojgu, at Ruslands militær skal trække sig tilbage til den østlige bred af Dnipro-floden.

Kherson ligger på den vestlige bred, og dermed ser russerne ud til at opgive byen.

- Kammerat forsvarsminister. Jeg rapporterer hermed, at vi med succes har modstået alle offensive forsøg fra modstanderen, sagde Sergej Surovikin og tilføjede, at Rusland i løbet af de seneste tre måneder har nedkæmpet 200 ukrainske kampvogne, 500 pansrede mandskabsvogne og 9500 ukrainske soldater omkring Kherson.

- Som du ved lider den offensive side altid større tab end den defensive side. I dette tilfælde er vores tab syv til otte gange mindre end fjendens. Vi tænker først og fremmest på hver eneste russisk soldats liv, lød det fra generalen, der kaldes "General Dommedag" af de russiske medier, fordi han har et ry for at være hensynsløs.

En uholdbar situation

Ifølge Sergej Surovikin er det på trods af russernes overlegne føring af kampen mod ukrainerne alligevel blevet nødvendigt at trække soldaterne tilbage over floden.

Vores ingeniørenheder må dagligt forsøge at holde de steder, hvor Dnipro kan krydses, farbare

Sergej Surovikin, general

Generalen fortalte forsvarsministeren, at ubønhørlige ukrainske missilbombardementer gjorde det svært at få forsyninger frem.

- Mellem 80 og 90 procent af missilerne bliver skudt ned af russiske luftforsvarssystemer. Men op mod 20 procent af dem når deres mål. Vores ingeniørenheder må dagligt forsøge at holde de steder, hvor Dnipro kan krydses, farbare, sagde generalen.

Han tilføjede, at han mener, at ukrainerne har planer om at sprænge en dæmning længere oppe ad floden, så området omkring Kherson bliver oversvømmet. Derfor var det bedst at trække de russiske soldater tilbage.

Forsvarsminister Sergej Sjojgu gav sin general ret.

- Jeg er enig med dine konklusioner og forslag. For os er den russiske soldats liv og helbred altid en prioritet. Vi må også tage truslen mod civilbefolkningen i betragtning, lød det fra ministeren.

Om han mente det alvorligt, vides ikke.

Men siden invasionens begyndelse er Rusland gentagne gange blevet kritiseret for ikke at tage hensyn til civilbefolkningen, og på det seneste har tvangsmobiliserede russiske soldater jævnligt kritiseret de ofte umenneskelige forhold, de tvinges til at kæmpe i uden det nødvendige udstyr og den nødvendige træning.

Støtte fra en uventet kant

Tilbagetrækningen fra Kherson og Dnipro-flodens vestlige bred ser ud til at have været undervejs i et stykke tid, og Sergej Surovikin har talt om "svære beslutninger" i Kherson, siden han fik overdraget kommandoen over invasionshæren 9. oktober.

I hvor høj grad Ruslands præsident Vladimir Putin har været involveret i beslutningen om trække de russiske soldater ud af Kherson vides i skrivende stund ikke.

Surovikins beslutning var ikke nem, men han opførte sig som en mand

Jevgenij Prigosjin, forretningsmand

Men to af præsidentens mest magtfulde støtter var hurtige til at rose tilbagetoget som et militært skaktræk.

Den ene var forretningsmanden Jevgenij Prigosjin, som er chef for Ruslands lejesoldater i Wagner Gruppen, der også kæmper i Ukraine.

- Surovikins beslutning var ikke nem, men han opførte sig som en mand, der ikke er bange for at tage ansvar. Han gjorde det på en organiseret måde, uden frygt og påtog sig den fulde beslutningsproces, siger Jevgenij Prigosjin til nyhedsbureauet RIA.

Forretningsmanden har tidligere kritiseret russiske generaler voldsomt for nederlag og tilbagetrækninger i Ukraine, og i begyndelsen af oktober skrev han endda, at generalerne skulle sendes direkte til frontlinjen på bare fødder med maskingeværer.

Men ikke denne gang.

- Selvfølgelig er dette ikke et sejrrigt skridt i krigen, men det er vigtigt ikke at blive plaget af det, ikke at kæmpe paranoidt. I stedet skal der drages konklusioner og arbejdes på vores fejltagelser, siger Jevgenij Prigosjin til RIA.

'Det er jo ikke en overgivelse'

Et andet magtfuldt medlem af Ruslands elite støtter også beslutningen om tilbagetrækning.

Det er Tjetjeniens leder Ramzan Kadyrov, som også tidligere har kritiseret Ruslands generalstab i Ukraine ganske voldsomt.

- Surovikin reddede tusind soldater, der var omringet. Efter at have overvejet fordele og ulemper, foretog general Surovikin et svært, men korrekt valg mellem meningsløse tab for at kunne prale og at redde vores soldaters uvurderlige liv, skriver Ramzan Kadyrov på Telegram.

Samtidig roser han generalen for at være "vis og fremsynet" og understreger, at russerne jo ikke har overgivet byen til ukrainerne.

- Der er ingen grund til at tale om overgivelse af Kherson. "Overgivelse" er, når det sker sammen med soldaterne. Men Surovikin beskytter soldaterne og indtager en mere strategisk fordelagtig position, som er bekvem og sikker, skriver Ramzan Kadyrov.

Skepsis i Ukraine

Hvordan er beslutningen og alle lovprisningerne af den så blevet modtaget hos ukrainerne?

De har svært ved at tro på det.

- Handlinger siger mere end ord. Ukraine ser ingen tegn på, at Rusland forlader Kherson uden kamp. En stor del af den russiske styrke er i byen og der samles yderligere reserver i regionen. Ukraine befrier territorier på baggrund af efterretninger og data, ikke iscenesatte udtalelser på tv, skriver Mykhailo Podolyak, der er rådgiver for Ukraines præsident, på Twitter.

Ukraines militære øverstbefalende i Kherson, Jaroslav Janusjevitj, skriver på Telegram, at russernes fortælling om et tilbagetog kan være en fælde.

- Lad ikke euforien indfinde sig for tidligt. Hvad russerne end siger, så stol kun på officielle informationskilder, skriver han.

Ukraines militære øverstbefalende i Mykolaiv, Vitalij Kim, er også mistænksom.

- Hvis russerne siger én ting, så gør de det modsatte, skriver han på Telegram.

Hvad sandheden er om tilbagetrækningen fra Kherson, får vi formentlig at vide i løbet af de kommende dage.

Omkring 34.000 kalkuner skal aflives, efter at der er fundet smitte med fugleinfluenza hos en kalkunavler ved Lundby på Sydsjælland.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Smitten blev fundet dagen efter, at Fødevarestyrelsen hævede sin trusselsvurdering for fugleinfluenza fra lav til middel. Det siger veterinærchef Mette Kirkeskov Sie i pressemeddelelsen.

- I slutningen af sidste måned havde vi et tilfælde af fugleinfluenza i en hobbybesætning på Als, og nu har vi så netop konstateret sygdommen hos en professionel avler. Udbruddene er desværre ikke helt uventede, siger hun.

Første udbrud i efteråret

Der blev fundet et stort antal døde kalkuner i besætningen. Det førte til, at Fødevarestyrelsen tog prøver fra dyrene tirsdag. Prøverne har vist, at besætningen er smittet med fugleinfluenza.

Udbruddet er det første hos en professionel besætning i efteråret.

Grunden til, at Fødevarestyrelsen hævede sin trusselsvurdering er blandt andet, at de store fugletræk er i gang, og fugleinfluenza spreder sig i Danmarks nabolande.

Der er siden august konstateret fugleinfluenza i tæt ved 150 europæiske besætninger ifølge Fødevarestyrelsen.

Ud over at aflive fuglene, som Fødevarestyrelsen og Beredskabsstyrelsen gør torsdag, har Fødevarestyrelsen oprettet en 3-kilometers beskyttelseszone og en 10-kilometers overvågningszone.

Kommer i bølger

Indenfor zonerne er det blandt andet forbudt at sælge og flytte æg, høns og andre fugle, hvis man ikke har en særlig dispensation.

Ejer man fjerkræ i 3-kilometers-zonen skal man registrere dem på landbrugsindberetning.dk.

Professor i veterinær virologi ved Københavns Universitet, Lars Erik Larsen, har tidligere fortalt Ritzau, at det er typisk, at der kommer bølger af udbrud af fugleinfluenza hvert efterår og vinter.

Et dødsfald hos en person over 70 år kan kobles til listeriafund i fiskefrikadeller.

Det oplyser Statens Serum Institut i en pressemeddelelse.

Siden august har instituttet registreret syv patienter med samme type af en fødevarebåren bakterie, hvoraf den ene er afgået ved døden.

De syv personers sygdom kan nu kobles til fiskefrikadeller fra virksomheden Jeka Fish A/S. Fiskefrikadellerne blev tirsdag tilbagekaldt efter fund af listeria.

- Ved sammenligning af bakterier fra patienter og prøver fra Jeka Fish har vi fundet, at bakterierne er helt ens, siger Luise Müller, epidemiolog i Statens Serum Institut, i pressemeddelelsen.

- Sammenholdt med, at patienterne har oplyst, at de har spist fiskefrikadeller, viser dette, at smitten er kommet herfra.

Vigtigt at smide det ud

De syv patienter fordeler sig på fire kvinder og tre mænd over hele landet. Seks af dem er over 70 år, men den sidste patient er et barn.

Tirsdag blev fiskefrikadeller fra Havet's og Løgismose tilbagekaldt, da der var fundet bakterien listeria i produkterne. Det var Jeka Fish A/S, der stod bag tilbagekaldelsen.

Det er fiskefrikadeller, der er produceret mellem den 1. august og 31. oktober i år, og deres sidste anvendelsesdato var angivet til mellem 6. september og 6. december i år.

Produkterne er solgt i SuperBrugsen, Kvickly, Dagli'Brugsen, Irma, Coop 365, Fakta og Netto i hele landet.

Har man et af produkterne hjemme, er det vigtigt at smide det ud, lyder det fra Fødevarestyrelsen.

De færreste bliver syge

Listeria-bakterien findes overalt og derfor også i mange rå eller let forarbejdede fødevarer.

Bakterien kan forårsage blandt andet hovedpine, feber, diarré og influenzalignende symptomer, hvis man indtager den.

De fleste vil på et eller andet tidspunkt blive smittet med bakterien, men de færreste bliver syge af den.

For nogle grupper er der dog risiko for at få mere alvorlige symptomer som blodforgiftning og hjernehindebetændelse. I værste tilfælde kan man dø af sygdommen.

De, der har en øget risiko for alvorlige symptomer, er ældre, gravide, diabetikere eller personer med nedsat immunforsvar.

Flere tilfælde end normalt

Der går oftest to-tre uger, fra man bliver smittet, til man får symptomer. Det kan dog variere fra 1-70 dage.

Hvis man har vedvarende eller tiltagende symptomer, bør man søge læge.

Generelt er der siden oktober i år registreret væsentligt flere patienter smittet med listeria end normalt, oplyser SSI videre.

Der arbejdes derfor på at finde "årsagerne til de andre sygdomstilfælde".

I 2018 gik Ron DeSantis viralt med en noget opsigtsvækkende kampagnevideo.

I videoen opmuntrede han sin datter til at bygge en mur med klodser, mens han lærte sin anden datter at sige ”Make America Great Again”.

Det var med andre ord med tydelige referencer til den siddende præsident, Donald Trump, at republikaneren Ron DeSantis i 2018 førte kampagne for at blive Floridas guvernør.

Dengang blev han valgt med et snævert flertal. Natten til onsdag blev han så genvalgt med en enorm opbakning.

Trump har flere gange taget æren for, at han har været med til at opfinde Ron DeSantis som politiker. Men pludselig vakler Trumps støtte til ham.

Fra at føre kampagne for DeSantis og åbent at erklære sin støtte til ham, så har Trump nu været ude at advare DeSantis, hvis han skulle finde på at stille op som republikanernes præsidentkandidat.

Ifølge Trump vil det skade Det Republikanske Parti, hvis DeSantis stiller op.

- Jeg ved ikke, om han stiller op. Jeg tror, at han gør. Han vil skade sig selv enormt meget. Jeg tror ikke, det vil være godt for partiet, udtalte Trump på valgaftenen ifølge Fox News.

Men hvem er DeSantis? Og hvordan er hans forhold til Trump? Det har TV 2 søgt efter svar på.

Hvem er Ron DeSantis?

Det er umuligt at nævne Ron DeSantis uden at nævne den tidligere præsident Donald Trump. Flere af de eksperter, som TV 2 har talt med, bruger således også Trump til at beskrive DeSantis med.

For eksempel kalder forfatter og lektor i amerikanske studier ved Syddansk Universitet Niels Bjerre Poulsen DeSantis for en ”klon af Trump”.

- Han har udvist nogle af de samme autoritære tendenser som Trump. Der er nogen, der har omtalt ham som Trump 2.0 – en mere kompetent udgave af Donald Trump, siger han.

Også USA-kommentator Torsten Jansen bruger sammenligningen.

- Han er lige så konservativ og har samme holdninger som Trump. Det er bare uden den craziness, som har præget Trump, siger han.

Siden 2018 har Ron DeSantis været guvernør i Florida. På de fire år har han formået at vende en smal opbakning til en af de sikreste sejre for Det Republikanske Parti ved midtvejsvalget i USA.

Ifølge Niels Bjerre Poulsen er noget af det, som DeSantis har markeret sig med sin strategi under coronapandemien. DeSantis har beskrevet sig selv som en fighter, der stod imod restriktioner og vaccinetvang.

Senest gjorde han sig yderst bemærket ved at hyre et privatfly, der skulle fragte illegale immigranter til øen Martha's Vineyard i området New England.

- Det var et reklamestunt, at nu skulle alle liberal-demokrater i New England mærke krisen med illegale immigranter, siger Niels Bjerre Poulsen, der tilføjer, at stuntet skabte en enorm vrede.

Han siger videre, at det er den type appel, der går rent ind hos Trump-segmentet. Og efter alt at dømme er det Trumps vælgere, som DeSantis stilede efter at ramme ved midtvejsvalget.

Vil DeSantis udfordre Trump?

Det er ikke utænkeligt, at Ron DeSantis vil mere i sin politiske karriere end at være guvernør i Florida. Allerede nu har flere eksperter således spekuleret i, om DeSantis har tænkt sig at melde sig som republikanernes præsidentkandidat til valget i 2024.

Det mener Niels Bjerre Poulsen bestemt også er en mulighed. Men han siger også, at DeSantis formentlig ikke har travlt med at melde sig på banen.

Det skyldes, at han formentlig ikke vil stå i vejen for, hvis Trump har tænkt sig at stille op. For så vil de kæmpe om de samme vælgere, mener lektoren.

- DeSantis går en balancegang, hvor han forsøger ikke at skubbe Trumps vælgere fra sig ved at tage en åben konfrontation med ham, siger Niels Bjerre Poulsen.

DeSantis vil højst sandsynligt først melde sig som præsidentkandidat, hvis sagerne ramler over Trump, mener lektoren.

Blandt andet efterforsker myndighederne i New York Donald Trumps familievirksomhed for svindel, mens et udvalg i USA’s Kongres har stævnet Trump i sagen om stormløbet mod Kongressen 6. januar 2021.

- DeSantis har ikke noget incitament til at udfordre Trump, før der er andre faktorer, der fjerner Trump fra den nationale scene, siger Niels Bjerre Poulsen.

Han er lige så konservativ og har samme holdninger som Trump. Det er bare uden craziness

USA-kommentator Torsten Jansen om Ron DeSantis Har DeSantis så en chance?

Både Niels Bjerre Poulsen og Birgitte Borup, der er udlandsredaktør ved Berlingske, mener, at DeSantis har momentum efter tirsdagens midtvejsvalg.

Birgitte Borup peger på, at Trump stadig fører over DeSantis i målingerne som den siddende præsident Joe Bidens udfordrer, men at DeSantis ”bevæger sig opad”.

- Det her valg vil også give ham national omtale. Det vil give ham yderligere afsæt. Spørgsmålet er, om han tør. Hvis han tør, så får vi et historisk spændende primærvalg på den amerikanske højrefløj, siger hun.

Ifølge Niels Bjerre Poulsen er det svært at vurdere, om DeSantis har en chance mod Trump, hvis de begge skulle ende med at stille op som præsidentkandidater.

- Det kommer helt an på, hvordan sagerne falder ud for Trump. Det er stadig det ubesvarede spørgsmål, siger han.

Et for højt indhold af ochratoxin A i basmati-ris gør, at Lidl tilbagekalder produktet.

Det oplyser Fødevarestyrelsen.

Det drejer sig om Golden Sun Basmati Ris XXL 4,5 kilo med en bedst før-dato mellem 16. december og 21. december 2022.

Årsagen til tilbagekaldelsen er, at der er konstateret et for højt indhold af svampetoxinet ochratoxin A i produktet.

Fødevarestyrelsen skriver, at det ikke kan udelukkes, at der kan være en sundhedsmæssig risiko, hvis forbrugere spiser produktet.

Forbrugerne rådes derfor til at tilbagelevere produktet til butikken eller kassere det.

Ved symptomer

Hvis forbrugere, der har spist risene, oplever symptomer, opfordres de til at kontakte egen læge.

Det er anden gang inden for kort tid, at Fødevarestyrelsen tilbagekalder et produkt.

Tirsdag blev flere typer af fiskefrikadeller tilbagekaldt, da der var fundet bakterien listeria i produkterne.

Det drejede sig om fiskefrikadeller fra Havet's og fra Løgismose. Det var virksomheden Jeka Fish A/S, der stod bag tilbagekaldelsen.

Fiskefrikadellerne var solgt i SuperBrugsen, Kvickly, Dagli'Brugsen, Irma, Coop 365, Fakta og Netto i hele landet.