Ugandas præsident, Yoweri Museveni, har mandag underskrevet en lov mod homoseksualitet.

Det mødes med fordømmelse fra menneskerettighedsorganisationer og grupper, der repræsenterer seksuelle mindretal.

- Den ugandiske præsident har i dag legaliseret statsstøttet homofobi og transfobi, siger den ugandiske menneskeretsforkæmper Clare Byarugaba ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Det er en sort dag for LGBTQIA+ og deres allieredes menneskerettigheder, skriver en anden ugandisk aktivist, Kasha Jacqueline Nabagesera, på Twitter.

Kan straffes med døden

Med loven er det ikke en forbrydelse at erklære sig homoseksuel, men det er "homoseksuelle handlinger", der kan give fængsel på livstid.

Hvis der er tale om gentagelsestilfælde, kan det medføre dødsstraf, skriver Reuters.

At smitte en seksuel partner med hiv kan også udløse dødsstraf.

Og hvis man kendes skyldig i at "promovere" homoseksualitet, kan det give 20 års fængsel.

I forvejen var forhold mellem to personer af samme køn forbudt i såvel Uganda som flere andre afrikanske lande.

Men den nye lov skærper straffene og bringer nu også dødsstraf ind i billedet.

Vedtagelsen af loven kommer trods advarsler fra nogle af Ugandas vigtige internationale partnere, heriblandt USA.

En "afvigelse fra normen"

Mandag fordømmer USA's præsident, Joe Biden, den nye lov. Han siger, at USA overvejer sanktioner og nu vil se på, hvilke konsekvenser loven får for USA's engagement i Uganda, herunder udviklingsbistand.

- Dette skamfulde skridt er den seneste udvikling i en alarmerende tendens med menneskeretskrænkelser og korruption i Uganda, siger Biden ifølge Reuters.

De advarsler, der var kommet på forhånd, fik dog ikke Ugandas 78-årige præsident Museveni til at ryste på hånden, da han underskrev loven mandag.

Han har betegnet homoseksualitet som en "afvigelse fra normen" og havde opfordret landets politikere til at stemme for loven og ikke ligge under for "imperialistisk" pres.

I nabolandet Kenya er der opbakning blandt mange politikere, herunder parlamentsmedlem George Kaluma.

- Sikke en leder vi har i Afrika! Tillykke Uganda! Kenya følger jer i bestræbelserne på at redde menneskeheden, skriver han på Twitter om Ugandas nye lov.

- Perversion skal behandles, ikke normaliseres!

Loven får kritik fra store organisationer

Den nye lov møder massiv kritik fra blandt andet Amnesty International, der ser den som et "alvorligt angreb mod menneskerettigheder og Ugandas forfatning".

- Antihomoloven fra 2023 vil ikke gøre andet end at skrive diskrimination, had og fordomme mod LGBTI ugandere og deres allierede ind i loven, siger menneskeretsgruppens regionale vicedirektør, Flavia Mwangovya, i en pressemeddelelse.

- Det er samvittighedsløst, at de risikerer at miste deres liv, deres frihed, deres privatliv, deres ytringsfrihed og deres mulighed for at leve uden diskrimination.

Fire store organisationer – blandt dem FN's UNAIDS – advarer i en fælles udtalelse om, at Ugandas nye lov også kan skade arbejdet med at nå ud til personer i risikogruppen.

Det arbejde skal være med til at sikre, at hiv og aids ikke udgør en trussel mod folkesundheden.

- Ugandas fremskridt inden for hiv-indsatsen er nu i alvorlig fare, skriver de fire organisationer.

- Den stigmatisering og diskrimination, der er forbundet med vedtagelsen af loven, har allerede medført reduceret adgang til forebyggende indsatser og behandling.

Mange går måske stadig rundt med en forestilling om, at live-rollespil er for blege teenagere, der iklædt kostumer lavet af billige hundetæpper klasker løs på hinanden med skumgummisvær.

Men over pinsen gør 530 deltagere alt, hvad de kan for at modbevise den fordom.

Takket være enorme mængder forberedelser har de forvandlet sig selv og Asnæs Historisk Værksted i Nordvestsjælland til noget, der nok ville kunne få instruktørerne bag selv de dyreste fantasyfilm og -serier til at savle.

Rustninger, bannere og skjolde

Arrangementet hedder Krigslive – og her er ingen billige kostumer eller papsværd. I stedet kæmper de 530 deltagere iklædt tunge rustninger, naturtro våben og smukke, farverige og ensartede uniformer.

- Det er jo lidt nørdernes svar på Roskilde Festival, hvor vi kan komme ud og drikke nogle øl og være sammen med vores venner om noget, vi synes, der er megafedt, forklarer Tobias Ritzau, der er med til at arrangere begivenheden.

Små figurer i levende live

Rollespillet foregår i fantasyuniverset kendt fra figurspillet 'Warhammer' – nærmere bekendt i Imperiet, som er kraftigt inspireret af den sene middelalders Tyskland.

I figurspillet maler man små fantasyfigurer som riddere, orker, elvere og skeletter. Figurerne samler man i hære, der ved hjælp af komplicerede regler og terningkast kæmper mod hinanden.

Til Krigslive har de dog taget hobbyen til næste niveau. Her er de små figurer blevet til rollespillere i menneskestørrelse, der tungt bevæbnet marcherer taktfast mod hinanden i Danmarks største krigsrollespil.

En kanonkugle i skridtet

Selvom våbnene er bløde, kan man godt komme til skade, forklarer Bjarke Feldtstein fra Søborg, der i spillet er en soldat fra byen Nuln.

- Det kan godt være, at våbnene ikke er af rigtigt stål, men de kan stadig slå anstændigt hårdt, griner han.

Bjarke Feldtstein er ikke den eneste, der må lære, at man godt kan slå sig rigtigt. For under en pause i kampene udnytter deltagerne tiden til at prøveskyde en kanon for at teste dens træfsikkerhed.

De står på rad og række klar til at tage imod et kanonskud, der dog rammer én af deltagerne et sted, man helst ikke vil rammes som mand.

- Det var lige en højre klunke, der røg. Det var lige det sted, der gør allermest ondt, brøler han med et grin, der ikke er helt til at skjule.

Tusinder er rollespillere

Rollespil er ikke længere kun noget for de få. Landsforeningen Bifrost, som specialiserer sig i rollespil, anslår, at der på landsplan er mellem 10.000 og 20.000 personer, der spiller rollespil.

Det stimulerer venskab og kreativitet, mener foreningen – og for Bjarke Feldtstein giver det også mere.

- Jeg har altid været glad for motion og sport og at være aktiv. Det her er så den perfekte kombination med min kærlighed for at spille rollespil.

For odenseaneren Anders Skov er det især det sociale, der lokker.

- Man kender størstedelen af de mennesker, der er med. Det er altid en fornøjelse at komme ud med sine venner og tæve hinanden, forklarer han med et stort smil.

Krigslive er en årlig tilbagevendende begivenhed – så næste år er de kæmpende hære tilbage igen. Vil du læse mere om arrangementet, kan du følge med på Facebook-siden her.

Aldrig før har så mange danskere ønsket at deltage i motionseventet Royal Run, der mandag finder sted i en række byer i Danmark.

Men et problem nager stadig arrangørerne: Man har svært ved at tiltrække løbere i aldersgruppen 16 til 30 år.

Det fortæller Morten Mølholm, der er administrerende direktør i Danmarks Idrætsforbund og med i Royal Runs styregruppe.

- Vi har rigtig godt fat i de midaldrende og en del ældre, men vi har problemer med at tiltrække unge, siger han.

- Det er noget, som vi vil kigge på frem mod næste år. Hvordan kan vi skabe Royal Run, så det i højere grad bliver en ungdomsfolkefest? De unge er vigtige for os i fremtiden.

Bliver en familiefest

Det populære motionsevent med kronprins Frederik som frontfigur er arrangeret af Bevæg sig for livet.

Organisationen har et mål om, at Danmark skal være verdens mest idrætsaktive nation.

Med over 93.000 deltagere vil Royal Run slå rekord igen i år. Sidste år havde 91.763 tilmeldt sig folkefesten i kondisko.

De fem værtsbyer er Aabenraa, Herning, København/Frederiksberg, Nyborg og Nykøbing Falster.

Morten Mølholm fortæller, at mange forældre tager deres yngre børn med, så det i højere grad bliver en familiefest.

- Men det virker til, at mange unge ikke er interesserede i at deltage i arrangementet med deres familier, siger han.

Tiltrækker nye løbere

Han glæder sig dog over, at man er i stand til at tiltrække folk, der "normalt ikke interesserer sig for sport".

- Over en tredjedel har aldrig nogensinde deltaget i et motionsløb før. Det er ret exceptionelt, hvis man sammenligner med andre løb, siger Morten Mølholm.

- Vi har skabt en atmosfære, der gør, at folk godt ved, at det er ligegyldigt, hvordan de ser ud, mens de løber, og hvor hurtigt de løber.

- Det bliver en dag, hvor der er glæde og smil på alles læber.

Den danske tronarving, 55-årige kronprins Frederik, starter dagen med at løbe i Aabenraa, inden han tager turen videre til Herning. Han slutter dagen af i København.

Spændt på, om børnene deltager

Kronprinsesse Mary snører først løbeskoene i Nyborg, hvorefter hun tager til Nykøbing Falster.

Morten Mølholm fortæller, at man ikke ikke ved, hvorvidt børnene af kongefamilien vil deltage rundt om i landet.

- Måske kommer der en overraskelse. Vi har en aftale med kongehuset om, at når det drejer sig om børnene, skal det stå dem frit for, om de vil deltage eller ej, siger han.

- Men mon ikke, at der er nogle af dem, der deltager rundt omkring. Det kan man spændt vente på.

Det er femte gang, at kronprins Frederik er vært for Royal Run. Første løb blev afviklet i 2018 i anledning af kronprinsens 50-årsfødselsdag.

En valgsejr i anden runde af det tyrkiske præsidentvalg til Tyrkiets siddende præsident Recep Tayiip Erdogan kan få Tyrkiet til at søge tættere mod Rusland.

Det vurderer Jakob Lindgaard, senioranalytiker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

- I forhold til den balancegang mellem Rusland og Vesten, som Erdogan har udført, skal man nok vente, at den vil gå mere i retning af Rusland end Ukraine, siger Jakob Lindgaard til TV 2.

Tyrkiets øverste valgmyndighed, YSK, oplyste søndag aften, at Erdogan har vundet præsidentvalget.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, havde inden da allerede lykønsket Erdogan og fortalt ham, at hans sejr er et klart bevis på det tyrkiske folks støtte til hans uafhængige udenrigspolitik.

- Fra bunden af mit hjerte ønsker jeg dig nye succeser i en så ansvarlig aktivitet som statsoverhovedet samt godt helbred og velvære, lyder det fra Putin i en erklæring.

Hjælp fra Putin

Jakob Lindgaard peger på, at Putin også ved flere lejligheder har hjulpet Erdogan under valgkampen.

- Mellem første og anden valgrunde gav Putin tilsyneladende Erdogan lov til at annoncere en forlængelse af kornaftalen.

- Putin har også angiveligt givet Erdogan udskydelse af gasbetalinger til næste år. Og så har det russiske Rosatom (det statslige russiske atomagentur, red.) indbetalt hård valuta til Erdogans trængte beholdning, fremhæver Jakob Lindgaard.

Han peger dog også på, at en hårdt presset tyrkisk økonomi kunne virke lidt til Europas fordel i balancegangen på Ukraine.

- Men de fleste tegn peger umiddelbart i den anden retning, siger Jakob Lindgaard.

Vil ikke bringe Sverige tættere på NATO

Han tror heller ikke, at en sejr til Erdogan nødvendigvis vil bringe Sverige tættere på medlemskab af NATO – selvom økonomien kunne få Erdogan til at tænke pragmatisk.

- Det er stadig for tidligt at sige noget præcist. Men den tyrkiske økonomi er presset. Der mangler 60 milliarder kroner i statskassen, siger Jakob Lindgaard.

Det kunne få Erdogan til at slå ind på en mere pragmatisk linje i forhold til Vesten, forklarer han.

- Man kunne godt forestille sig, at hvis Tyrkiet fik en aftale med F-16-fly fra USA, ville man acceptere Sveriges NATO-medlemskab, siger Jakob Lindgaard.

- Men hvis Erdogan på den anden side føler, at valgsejren bekræfter hans linje – og valgsejren er blandt andet grundlagt på stemmer fra den tyrkiske højrefløj, som er meget kritisk over for Sverige – kan man godt forestille sig, det vil blive svært at få ham til at acceptere Sveriges NATO-medlemskab, siger han.

Det sidste mest sandsynligt

Ifølge Jakob Lindgaard er det sidste mest sandsynligt.

- De første tegn peger umiddelbart mest på det sidste. Ser man på sidst, han vandt i 2018, var det lige før modtagelsen af det omdiskuterede russiske S-400-missilforsvar og invasionen mod kurderne i det nordlige Syrien i 2019, siger han.

En anden ekspert, Hetav Rojan, der har tyrkiske rødder og er journalist og adjunkt på Københavns Professionshøjskole, peger også på, at Erdogans sejr nærmest vil betyde "business as usual".

- Vi kommer til at se mere af det samme. Vi er vant til en pragmatisk, men meget idealistisk præsident, siger Hetav Rojan til TV 2.

Og valgsejren har givet Erdogan rygvind.

- Vi kommer til at se en Erdogan, der er meget mere selvsikker, siger Hetav Rojan.

Det kan være svært at sætte sig ind i, når man ikke selv har prøvet det.

Men med VR-briller kan lægefagligt personale og studerende få en smagsprøve på, hvordan det er at være i for eksempel en psykose, og dermed få nemmere ved at forstå patienterne.

En af dem, der har prøvet det, er Ida Hansen, der er nyuddannet læge.

- Patienterne kan nogle gange se ting, som er enormt uhyggelige. Og det kan være rigtig svært at sætte os ind i, hvor uhyggeligt det rent faktisk er, siger hun.

Den nyuddannede læge var efterfølgende også overrasket over oplevelsen med VR-briller.

- Jeg fik faktisk gåsehud, fordi man både ser ting, men man hører også hele tiden nogen, der siger: 'du skal dø, du skal dø', siger Ida Hansen.

Kan bruges fagligt

Med VR-brillerne får studerende og nyuddannede læger muligheden for at forstå patienterne bedre.

Meningen er nemlig, at det skal give en anden forståelse, end lægerne kan få ved at læse i en bog.

- At kunne lave de her visuelle, mere sanselige skildringer af, hvad det vil sige at arbejde i psykiatrien eller være patient. Det er det, man med VR-formatet har fået en unik mulighed for at kombinere, siger Kamilla Pedersen, der er medicinsk uddannelsesforsker på Aarhus Universitet og har været med til at udvikle konceptet.

Ida Hansen havde også en oplevelse af, at hun kom nærmere på en forståelse af patienterne efter at have forsøgt sig med VR-brillerne.

- Det bringer en anden dimension til at kunne forstå patienterne, selvom vi aldrig kommer til at forstå dem 100 procent, siger den nyuddannede læge.

Det er også muligt at opleve situationerne fra lægens side med VR-brillerne.

Julius van Overeems fritidsaktiviteter er ikke som de fleste 13-åriges.

Regnskaber, at skrive mails, indkøb af varer og undervisning i iværksætteri fylder nemlig en stor del af hans fritid. Sidste år åbnede han sin første forretning. En bod på BK Frems hjemmebane, Valby Idrætspark, hvor han sælger kager, chips og saftevand – særligt henvendt til børn og familier.

Forretningen er vokset siden da og tæller nu også en tuktuk-bod med søde sager, der bliver kørt ud på både Hvidovre og Brøndby Stadion resten af sæsonen, når der er kamp.

- Kunderne kigger da lidt, når de kan se, at jeg er så ung. Men folk synes også, at det er fedt, siger Julius van Overeems til TV 2 Kosmopol.

Senest har den 13-årige investeret 8000 kroner af sine konfirmationspenge i en splinterny slushice-maskine med tre kamre, så kunderne kan købe den kolde drik i tre forskellige farver.

Måtte droppe at sælge solsenge

Idéen kom til den unge mand på en ferie på den græske ø Kreta. Her så han, at nogle tjente penge på at leje solsenge ud – en forretning, han straks blev inspireret af og ville kopiere, når han kom hjem.

- Men vejret er jo ikke så meget til solsenge i Danmark, så sammen med min far fandt jeg på at bygge en bod, som kunne stå på BK Frems stadion.

Sammen byggede de boden af gamle paller og materialer fra genbrugspladsen.

Julius van Overeem er kommet på Valby Idrætspark med sin far, siden han var lille, så der var allerede god kontakt. Og der gik da heller ikke længe, før han sidste sommer fik ja til at sætte den hjemmebyggede bod op på stadion.

- Vi har et rigtig godt samarbejde med Julius. Han henvender sig mere til børn og børnefamilier, så det er et produkt, der passer godt til vores fans, siger direktør i BK Frem, Frans Barkler, til TV 2 Kosmopol.

Julius van Overeem har endda inspireret boldklubben til at investere i en hoppeborg, så der kommer endnu flere familievenlige tilbud på stadion.

Den 13-åriges kagebod er en del af en større tendens på stadions, fortæller boldklubbens direktør:

- Når man ser på udviklingen af stadions, går man mere og mere op i, hvordan man inkluderer kvinder og børn, så man kan få hele familien med til kamp.

Tendens, at stadions skal være mere familievenlige

Julius van Overeem står selv i boden og betjener kunderne.

- Det er supersjovt, også selvom jeg ikke kan følge med i fodboldkampen, siger han.

Efterhånden har han fået et par trofaste kunder, der kommer igen og igen – og så har han også haft kendisser i boden.

- Jokeren og en fodboldkommentator har været forbi.

Den bedste indtjeningsdag har indtil videre været på Brøndby Stadion, hvor han på en dag havde mere end 200 handler igennem og omsatte for 7500 kroner.

Og for nylig måtte han også indkalde en ven til at hjælpe ham i boden.

Udfordret på sin unge alder

I Danmark må man omsætte for 50.000 kroner om året uden at være momsregistreret, og man må sælge fødevarer til foreninger og festivaler uden at være registreret, hvis man holder sig under bagatelgrænsen på 10-12 gange årligt.

Og her kommer udfordringen for Julius van Overeem.

Til sommerferien har han haft åbent i boden ni gange, hvor han forventer at ramme omsætningsloftet på 50.000 kroner.

Først når han fylder 15 år, kan han få et cvr-nummer, så han kan fødevaregodkendes og momsregistreres.

Men to år er lang tid at vente for Julius van Overeem.

- Det er noget, jeg gerne vil opnå – altså at starte min egen virksomhed med cvr-nummer.

Anpartsselskab giver muligheder

Indtil da er han i gang med at samle 40.000 kroner sammen, så han kan starte et anpartsselskab. Så kan en voksen over 18 år stå som direktør, og Julius van Overeems kan få de nødvendige godkendelser, så forretningen kan vokse.

Forbillederne er da også serieiværksættere som Jesper Buch, der grundlagde JustEat, og Jonas Højmark, der har et vinduespudserfirma og er ejendomsinvestor.

På den lange bane er drømmen noget andet end kageboder:

- Jeg drømmer om at investere i ejendomme en dag.

Lærer noget andet end i skolen

Indtil da arbejder han løs i sine kageboder til fodboldkampe i weekenderne, mens han passer sin skole i hverdagen.

Også selvom han føler, at det er sjovere at arbejde i sin kagebod end at have dansk.

- Jeg lærer noget andet end i skolen. Jeg har lært at lave regnskab, og hvordan man giver god kundeservice ved at smile til kunderne og sige tak, når de køber noget.

Den kommende pinseferie skal da heller ikke bruges på at drive den af. Han skal stå i boden på Valby Idrætspark lørdag, og mandag får han tuktuk-boden kørt ud til Brøndby Stadion.

Siden oktober er inflationen i Danmark faldet markant.

Men priserne i supermarkederne er stadig høje, og det kunne tyde på, at nogen "skummer fløden", mens forbrugerne bøder for det, mener Enhedslisten.

Derfor vil partiet have igangsat en undersøgelse af sammenhængen mellem høje priser på dagligvarer og faldende inflation.

For hvis det viser sig, at der er tale om kunstige prisstigninger, skal der reageres fra politisk side, lyder det.

- Nogle selskaber i nogle brancher har 10, 20 eller 30-doblet deres overskud, mens helt almindelige danskere har stået nede i supermarkedet og måttet vende hver en krone, siger finansordfører Pelle Dragsted (Ø).

Helt konkret skal der ifølge Enhedslisten nedsættes et ekspertudvalg, som skal granske priserne på fødevarer og energi og skabe grundlag for politisk regulering af markedet, forklarer han, for at få svar på særligt ét spørgsmål:

- Hvorfor betaler vi stadig så høje priser for dagligvarer, når produktionsomkostningerne er tilbage til niveauet før krisen?

De seneste inflationstal fra Danmarks Statistik viser, at mens inflationen nærmest er blevet halveret siden oktober, er priserne stort set på samme niveau.

I 2023 er der sket et lille fald i priserne, men det skyldtes ifølge Danmarks Statistik, at biler, møbler og tobak trækker ned.

Prisforum sat på pause

Skulle der blive nedsat en kommission efter Enhedslistens ønsker, ville det ikke være første forsøg på at se nærmere på mistænkelige prisstigninger.

I august 2022 igangsatte den socialdemokratiske regering sammen med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forum for Forbrugerpriser med henblik på at skærpe prisovervågningen.

I de første undersøgelser fra Konkurrencestyrelsen, som TV 2 fik aktindsigt i, stod det klart, at der var markant højere priser på nogle produkter i Danmark end i nabolandene – herunder energi.

Men efter folketingsvalget er Forum for Forbrugerpriser nu blevet sat på pause, indtil Folketinget genåbner på den anden side af sommerferien med den forklaring, at inflationen er faldet markant. Forummets endelige konklusion lød da også på, at der ikke var bemærkelsesværdige forskelle på priserne i Danmark sammenlignet med landene omkring os.

Pelle Dragsted kalder forummet for ”tandløst” og mener ligeledes ikke, at forklaringen på at sætte arbejdet på pause holder, da faldet i inflation ikke kan mærkes i den almene danskers hverdag endnu:

- Jeg tror, at hvis du går ud og spørger danske folkepensionister, førtidspensionister, deltidsansatte og lavtlønnede, om de synes, at den her inflationskrise er overstået, så vil meget få forstå, hvad du taler om.

Han mener, at der stadig er et behov for at undersøge markedet grundigt, og at Konkurrencestyrelsens arbejde derved ikke er slut.

- Der er stadig nogen, der skummer fløden, siger han.

Peger på mejerierne

Derfor må det være en politisk opgave at gå ind og først og fremmest sikre, at der ikke er kunstige prisstigninger med stor fortjeneste for virksomhederne, og dernæst regulere markedet.

- Hvis vi ser på fødevarer herhjemme, så ved vi alle sammen godt, at det eksempelvis er ganske få mejerier, der sidder på markedet. Det er nogle selskaber, der lige nu høster nogle meget store profitter med meget høje priser.

Tilbage i september 2022 rakte TV 2 ud til en række større leverandører, herunder mejerigiganten Arla, for at spørge, om de stod bag kunstige prisstigninger.

Dengang blev det slået fast af Arla Foods pressechef, Jesper Skovlund, at ”der ikke er nogen kunstige prisstigninger fra vores side”.

Det har TV 2 fulgt op på efter dagens udmelding fra Enhedslisten, og koncernen svarer nu, at de er mindre påvirket af krigen i Ukraine samt inflations- og energikrisen. Desuden er afregningsprisen, altså deres omkostninger for at købe mælk hos andelshaverne, blevet lavere.

Men prisen på mælk er stadig ikke kunstigt høj trods de lavere omkostninger, hævder Arla i et skriftligt svar til TV 2. Arla oplyser også, at fremtidsudsigterne for den pris, koncernen selv betaler for mælk, ser stabil ud.

Supermarkedernes dårlige resultater

Mens der har været historier om historiske overskud med milliardindtjeninger på eksempelvis energimarkedet, så er fortællingen en anden hos dagligvarekæderne.

Her viste eksempelvis Salling Group i 2022 deres dårligste resultat i 21 år, hvor de trods alt fik et overskud på 972 millioner kroner. I april præsenterede Coop derimod et underskud på 628 millioner kroner.

Hos Venstre maner man derfor til besindighed hos Enhedslisten og stiller sig afvisende over for politisk indblanding i markedet lige nu.

- Dagligvarebranchen har i hvert fald ikke skummet fløden overhovedet. Det handler om, mener vi, at der skal være et gennemsigtigt marked. Det skal fungere derude, og det tror vi sådan set også, at det gør, siger erhvervsordfører Hans Andersen (V).

Han peger ligeledes på, at Forum for Forbrugerpriser allerede har haft markedet under observation.

- De har jo sådan set allerede været inde og kigge på området, og de har ikke konkluderet, at der her var tale om, at priserne var stukket helt af i forhold til europæisk niveau, siger ordføreren.

For de rød-grønne er det dog ikke kun et spørgsmål om at regulere markedet her og nu, men også at have værktøj klar til fremtidige kriser, forklarer Pelle Dragsted.

- Det er en vanvittig periode, vi har været igennem. Vi skal se på, hvad der er sket, hvordan det kunne ske, og hvordan vi kan undgå, at det sker igen, siger han.

Der er stor forskel på, hvordan de ældste folkeskoleelever sover.

Særligt unge, hvis forældre ikke har en lang videregående uddannelse, har bekymrende søvnvaner og får en bemærkning til søvn i deres sundhedsplejerskejournal.

Det fremgår af en ny rapport, der undersøger børn og unges søvn.

- Den højeste forekomst af bemærkninger til søvnen ser vi blandt de unge af forældre, som maksimalt har en grundskoleuddannelse.

- Og den laveste ser vi blandt de unge, hvis forældre har en lang videregående uddannelse, siger Lis Marie Pommerencke. Hun er forsker ved Statens Institut for Folkesundhed.

Snak om søvn

Rapporten er udarbejdet af Databasen Børns Sundhed og Statens Institut for Folkesundhed.

Den bygger på nationale registerdata og data fra blandt andet 8786 unge, der er undersøgt af sundhedsplejersken i skoleåret 2021/2022.

Inden elever forlader folkeskolen, er der indlagt et tilbud om en undersøgelse af en sundhedsplejerske.

Her er formålet at lave en samlet vurdering af den unges helbred og sundhed, umiddelbart inden den unge forlader skolen.

Det indebærer også en snak om søvn. Og det er altså her, at sundhedsplejersken noterer, hvis den unges søvn er bekymrende.

Tydelige kønsforskelle

Rapporten tegner desuden også et billede af tydelige kønsforskelle, siger Lis Marie Pommerencke.

- Vi ser, at der er en højere forekomst af bemærkninger til søvnen blandt pigerne. Vi ved fra forskning, at brug af digitale medier og mistrivsel hænger stærkt sammen med unges søvnmønstre.

- De kønsforskelle, som vi ser i rapporten, kan have mange årsager. Men det kan tænkes, at digital mediebrug og mistrivsel kan være med til at forklare forskellen, siger hun med henvisning til tidligere forskning.

Sociale medier kan spolere søvnen

Sociale medier er i en rapport fra Statens Institut for Folkesundhed i 2022 blevet koblet sammen med for lidt og for dårlig søvn for de unge.

Resultaterne pegede på, at digitale medier medfører, at de unge kommer senere i seng, sover i kortere tid og vågner tidligt om morgenen.

Lis Marie Pommerencke påpeger, at forskning viser, at unge fra lav social klasse har et større forbrug af sociale medier. Det kan være en af forklaringerne på, at denne gruppe har dårligere søvnvaner.

Natten til lørdag i en lille by i det østlige Grønland. Her sidder Nicklas Flenø Mikaelsen og Emil Fammé Hansen omkring et bord og smiler til hinanden. Begge er kendt som "cykeldrengene" fra programmet 'Alene i vildmarken',

De to er kort forinden blevet hentet fra indlandsisen med en helikopter efter at have forsøgt at blive de første til at krydse Grønlands enorme iskappe på cykel.

Turen skulle egentlig have været 600 kilometer lang, men et uheldigt sammentræf af strid storm og ekstreme frostgrader satte en stopper for fuldførelsen af den ambitiøse mission.

- For cirka to uger siden begynder vi at lugte lunten, da det ene stormvejr efter det andet rammer os.

- Vi bliver ramt af 40 graders frost og får de første frostskader i ansigtet. Næse, kinder, fingre, fødder, betændelse i armene, vabler på hælene, og alt ser rigtig mørkt ud, fortæller Nicklas Flenø Mikaelsen.

Svindende rationer

En uge inden at holdet løb tør for mad, begyndte de to at øjne, at det kunne blive en livstruende situation, hvis ikke der blev handlet på det, fortæller Nicklas Flenø Mikaelsen.

- Vi samles i teamet og bliver enige om at rationere endnu mere og indtager endnu mindre, og det mærker vi selvfølgelig fysisk og mentalt. Vi bliver jo trætte på ingen tid, og mentalt er der intet overskud. Det var forfærdeligt, fortæller han.

Fredag måtte der trækkes i nødbremsen. En helikopter fløj ud for at hente de to ekstremcykelryttere ud fra den grønlandske indlandsis med 500 kilometer tilbagelagt – 350 af dem til jernhest.

- Vi er fantastisk stolte over vores præstation. Det, vi har gjort her, er der ikke nogen, der har gjort før, siger Nicklas Flenø Mikaelsen.

- Personligt blev jeg super ærgerlig. Jeg blev skuffet i øjeblikket, men ret hurtigt blev jeg ramt af klarhedens lyn.

- Vi jagtede at få en masse modstand. Stof til eftertanke og til refleksion. Det var lige præcis det, vi fik. Så når dagen er omme, er jeg simpelthen så stolt af vores bedrift.

Har tabt sig meget

De to befinder sig nu i den østgrønlandske kystby Tasiilaq. De er i god behold, men kan mærke, at turen har sat sit præg på krop og helbred.

- Emil og jeg sidder her, og klokken er 01.15 om natten. Vi sidder og smiler og gennemgår det, vi har oplevet. Både det traumatiske i det, men også, at vi nu engang er i sikkerhed og har en varm seng at sove i, fortæller Nicklas Flenø Mikaelsen.

Begge har tabt sig 11 kilo.

- Vi har fået lidt at spise – måske også lidt for meget, så vi måtte ned og ligge. Vores syn flakker. Vi er ikke vant til at se kontraster endnu – og ligeledes det med selskab. Alle de mennesker, der er omkring os, er meget svært at kapere.

Turen over indlandsisen skulle have varet cirka 30 dage. Under turen måtte de 2 drenge stå imod snestorme, temperaturer ned til minus 38 grader og 9 stillestående dage i et telt på grund af storm.

Det kan blive en dyr affære, hvis man er så uheldig, at man er blevet smittet med klamydia.

Klamydiabehandlingen, man kan købe på apoteket, er lige nu meget dyrere end sædvanligt.

Kuren mod sygdommen er gået fra at koste 55 kroner til over 300 kroner, fordi flere af de danske apoteker er løbet tør for den billige klamydiakur.

Det gælder blandt andet Løve Apotek i Aarhus. Her har de bemærket de stigende priser, og de ser kunder, der forlader apoteket, efter at de har fået prisen på kuren at vide.

- De fleste betaler, men vi har oplevet, at der er kunder, som vender om og går, efter at de får prisen at vide, siger Marianne Schmidt, der ejer apoteket.

Den billige kur er udsolgt

Den anbefalede klamydiamedicin, doxycyclin, sælges under flere forskellige mærker på landets apoteker, men alt efter mærket kan prisen variere kraftigt.

Lige nu er det ikke muligt for apotekerne at skaffe den billige behandlingskur hjem, og det ærgrer Marianne Schmidt.

- Det er lang tid, vi ikke har kunnet skaffe den billige medicin. Det er træls ikke at kunne give kunderne det, der kan behandle dem, siger hun.

Flere går hjem uden medicin – men ikke i Åbyhøj

Ved Bruuns Apotek i Aarhus anslår en medarbejder, at to ud af fem kunder går ud af butikken uden klamydiamedicinen på grund af prisen.

Ved apoteket i Åbyhøj står det dog anderledes til.

- Vi oplever ikke, at der er nogen, der går uden at købe medicinen, selvom den koster 300 kroner, siger Lene Hurup, ejer af Åbyhøj Apotek.

Klamydia og corona

Ifølge Marianne Schmidt, ejeren af Løve Apotek i Aarhus, skyldes manglen på den billige klamydiamedicin blandt andet et efterslæb fra corona, hvor medicinmarkedet internationalt har været presset, og der har været problemer med forsyningskæden.

- Jeg har aldrig oplevet, at der er så mange præparater i restordre som lige nu. Det er et kæmpestort problem, siger hun.

Ejeren forsikrer, at det ikke er apotekerne, der tjener penge på de højere priser.

- Vi har ingen interesse i at sælge dyrere varer, for uanset hvad tjener vi kun 13 kroner og 46 øre på at sælge et lægemiddel. Det gør ingen forskel, om det er den til 300 eller den til 55 kroner, siger Marianne Schmidt.