En ny klimarapport fra FN tegner et glohedt billede af fremtidsudsigterne for store dele af verden, for forskerne bag skruer op for varmen.

Selvom vi troede, at det så slemt ud, er det faktisk værre

John Nordbo, seniorklimarådgiver Care

Hurtigere end hidtil antaget vil klimaet blive uudholdeligt for befolkningen i de hårdest ramte områder. Det kan ske i en grad, så de vil flygte til andre steder og blive såkaldte klimaflygtninge.

- Der er virkelig områder, som man ikke vil synes er fede at opholde sig i. Indonesien er et af de områder, der er rigtig hårdt ramt, siger John Nordbo.

Ækvator i risikozonen

John Nordbo er seniorklimarådgiver i klimaorganisationen Care og har været observatør ved fremlæggelsen af klimapanelets rapport, som han beskriver som "meget velunderbygget".

Rapporten giver ikke specifikke forudsigelser for antallet af klimaflygtninge og internt fordrevne, men John Nordbo fortæller, at den effekt vil være svær at komme udenom.

Fra 2008 til 2015 har antallet af klimaflygtninge ifølge Care ligget nogenlunde stabilt på 21,5 millioner om året. Men i 2019 steg antallet til 24 millioner og senere til 30 millioner i 2020.

FN's Klimapanel har opjusteret dets forudsigelser for temperaturstigningerne. Tidligere forventede klimapanelet en stigning på 1,5 grad inden 2040, men nu forudser rapporten, at det vil ske inden 2030.

Særligt landene i og omkring ækvator er i risikozonen. Det gælder for store dele af Afrika, det nordlige Sydamerika og i særdeleshed Sydøstasien.

Foruden risikoen for, at arter vil uddø, vil stigende luftfugtighed udgøre en risiko for befolkningernes liv og helbred.

- Forskerne kan se, at konsekvenserne er værre, end de havde forestillet sig. Selvom vi troede, at det så slemt ud, er det faktisk værre. Jeg synes, at rapporten giver et ekstra skub i retning af, at mennesker vil blive fordrevne, siger John Nordbo.

Samoa frygter "tilintetgørelse"

Klimarapporten bliver omtalt som en "sidste advarsel", og inden dens udgivelse gik premierministeren i østaten Samoa søndag ud med en bøn.

Verden bliver nødt til komme Samoa til undsætning, sagde Fiame Naomi Mata'afa forud for rapporten, da befolkningen i stillehavsregionen står over for "tilintetgørelse".

- Der er allerede eksempler i Stillehavet på samfund – hele samfund – der er flygtet til forskellige lande, sagde hun søndag.

Ngo'en IDMC, der overvåger verdens internt fordrevne, skrev i en rapport fra 2015, at antallet af klimaflygtninge vil vokse, selv hvis temperaturerne holder sig under 1,5 grad. I det tilfælde vil de fleste imidlertid være internt fordrevne.

Overstiger den globale gennemsnitstemperatur 1,5 grad, stiger risikoen for grænseoverskridende migration og fordrivelse, særligt fra Afrika og Asien, men også fra Mellemøsten og Latinamerika.

"Det ser mere grelt ud"

Men det var i 2015. Siden er der kommet flere rapporter og flere forudsigelser.

- Mit indtryk er, at det ser mere grelt ud, end det gjorde dengang. Den risiko, som IDMC pegede på dengang, kan man allerede se i dag, siger John Nordbo.

Rapport på rapport har gennem kun godt syv år opjusteret prognoserne for klimaflygtninge, som verden kan vente at se dette århundrede.

Verdensbanken udgav i 2021 en rapport, der anslår, at alene stigende havniveau, dårligere betingelser for afgrøder samt mangel på ferskvand risikerer at fordrive op mod 216 millioner mennesker inden 2050.

Ifølge John Nordbo er det en af de mest pålidelige prognoser for klimaflygtninge, men man skal også lægge mærke til, siger han, at det kun vedrører havniveau og mangel på ferskvand. Tørke og ekstremt vejr er ikke taget med i prognosen.

Specialvarebutikker forskellige steder i landet tilbagekalder flere varianter af jelly-slik.

Det skriver Fødevarestyrelsen på sin hjemmeside.

Det er slikket Sweet Mellow Jelly Straws og OJuicy Fruit Jelly, der kaldes tilbage.

Årsagen er, at produkterne indeholder tilsætningsstofferne E410 og E407.

Stofferne gør, at slikket kan svulme op i svælget. Små børn kan på den måde blive udsat for kvælningsfare, hvis de spiser produkterne.

Ikke første gang

Har man købt slikket, råder Fødevarestyrelsen til, at man kasserer det eller leverer det tilbage til butikken.

OJuicy Fruit Jelly har en vægt på 240 gram, mens Sweet Mellow Jelly Straws' er på 400 gram. Sidstnævnte kan også være blevet solgt enkeltvis.

Det er ikke første gang, at jelly-slik tilbagekaldes.

Tidligere på måneden drejede det sig om varianterne ABC Jelly Straws og ABC Jelly Fruity, der blev tilbagekaldt af specialbutikker på Sjælland og i Jylland.

13. december sidste år tikkede der en besked ind hos en kvindelig praktiserende læge. Hun havde mistet sit ydernummer og retten til at sende regninger til regionen.

En stikprøvekontrol havde afsløret, at hun over tre år havde overfaktureret regionen for mindst 1,2 millioner kroner med konsultationer via e-mail.

I en anden sag - fra juni sidste år - blev læger tilknyttet et lægehus bedt om at betale 601.693 kroner tilbage. I en periode på to et halvt år havde de fået honorarer for behandling af patienter, der ikke var tilmeldt deres egen praksis.

De to sager, som TV 2 er kommet i besiddelse af via en aktindsigt hos Danske Regioner, er nogle af de nyeste eksempler på uretmæssige honoreringer af praktiserende læger. Og de er langtfra enestående.

Statsrevisorerne har mandag udtalt kritik af regionernes kontrol med afregningen af de praktiserende læger. Især i perioden fra 2018 og frem til midten af 2021 har kontrollen ikke været effektiv, hvilket Rigsrevisionen finder utilfredsstillende.

- Desværre er det ikke første gang, Statsrevisorerne retter den her kritik. Det gjorde vi også for mere end 10 år siden, hvor man allerede dér kunne se, at der blev udbetalt for mange honorarer, som der ikke var dækning for. Der er stadig for mange fejludbetalinger, og dermed får lægerne en udbetaling, som de ikke har ret til ifølge deres overenskomst - og i sidste ende koster det skatteborgerne dyrt, siger Konservatives Mette Abildgaard, der er formand for Statsrevisorerne.

- Det er en markant kritik, de kommer med. Den fortæller jo, at regionernes kontrol ikke har været god nok, siger sundhedsjurist Kent Kristensen fra Syddansk Universitet.

Fejlregninger for 50 millioner

Rigsrevisionen bemærker dog, at kontrollen af lægernes regninger er blevet bedre siden midten af 2021, hvor regionerne implementerede et nyt afregningssystem.

Systemet er bedre til at finde fejl, inden pengene udbetales. Og det har sparet regionerne for millioner.

Ifølge Rigsrevisionen har regionerne siden da nemlig afvist regninger for cirka 50 millioner kroner om året - penge der ellers før ville være blevet udbetalt.

- Heldigvis har man fået et nyt kontrolsystem, som betyder, at der bliver udbetalt færre penge forkert end tidligere. Men hvor mange fejludbetalinger der egentlig finder sted, har vi ikke noget dækkende billede af, siger Mette Abildgaard.

Regionerne modtager hvert år cirka 60 millioner regninger fra landets 3.298 praktiserende læger. Og i 2021 udbetalte de fem regioner cirka ni milliarder kroner til dem.

Flere sager behandlet

Det er i Landssamarbejdsudvalget, at sager om uretmæssig honorering af de praktiserende læger ender, hvis der eksempelvis skal opkræves tilbagebetaling for en ydelse, eller en læge skal fratages sit ydernummer.

Også Landssamarbejdsudvalget har haft væsentlig flere sager at tage stilling til de sidste to år end tidligere. Det viser en aktindsigt fra Danske Regioner til TV 2.

De sidste 10 år har udvalget taget stilling til i alt 67 sager om uretmæssig honorering af praktiserende læger. 50 af dem finder man i 2021 og 2022.

Ifølge Kent Kristensen skyldes de mange sager i udvalget formentlig, at kontrollen er blevet bedre, og at der har været øget opmærksomhed omkring lægernes honorarer oven på flere store sager, hvor enkelte læger systematisk har opkrævet flere penge, end de havde ret til – i flere tilfælde flere millioner kroner.

- Vi har jo set rigtig grove sager om læger, der systematisk har udnyttet systemet. Men der udbetales hvert år for millioner og millioner af afregninger, og det er derfor en umådelig stor opgave at finde et kontrolsystem, der er hensigtsmæssigt. Den kontrol, man laver, skal jo stå mål med, hvor meget man får ud af det, siger Kent Kristensen.

Nej til at udlevere journaler

Den kontrol, som føres, efter udbetalingerne har fundet sted, får også kritik af statsrevisorerne for ikke at være blevet mere effektiv.

Efterkontrollen af lægernes honoreringer, der baserer sig primært på stikprøvekontroller, har ifølge Kent Kristensen ikke forandret sig i 10 år. Og så står sundhedsloven i vejen for regionernes mulighed for at opklare mulig snyd.

- Lægen kan i udgangspunktet siger nej til at videregive journalen til kontrol. Den regel er lavet for at beskytte patientens ret til fortrolighed.

I en konkret sag som Rigsrevisionen har kigget på, har en praktiserende læge på én enkelt dag taget sig betalt for i alt 62 konsultationer og 28 sygebesøg, og regionen bad lægen udlevere 300 journaler for at følge op på, om der var tale om svig. Men det nægtede lægen at udlevere.

- Og så er der ingenting at gøre, som sundhedsloven er skruet sammen i dag. Det er fortsat problematisk, og det håber jeg, sundhedsministeren og de ansvarlige sundhedsordførere følger op på, for det vil give regionerne bedre mulighed for kontrol, siger Mette Abildgaard.

I en mail til TV 2 skriver Jørgen Skadborg, der er formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO):

- Vi har i PLO et rigtig godt samarbejde med regionerne om at finde det fåtal af praktiserende læger, som enten bevidst eller ubevidst ikke overholder reglerne. Det har vi alle en interesse i, så de pågældende kan få en advarsel, en bøde eller i værste tilfælde få frataget deres ydernummer.

- Som jeg læser rapporten, ønsker Rigsrevisionen, at vi sætter et endnu større skub på nogle af de tiltag, vi allerede har sat i verden i fællesskab med regionerne, skriver Jørgen Skadborg.

30. december 2022 sad Angelica Wedin og hendes mand og spiste morgenmad med deres kun ni dage gamle baby Rasmus, da telefonen ringede.

Hun besvarede opkaldet og fik uventet en overlæge fra Rigshospitalet i røret.

Overlægen fortalte hende, at deres søn var testet positiv for muskelsvind som den første baby i Danmark.

Hør Angelica Wedin fortælle om behandlingen her.

Pludselig blev al glæde til bekymring, husker Angelica Wedin.

- Jeg fik en kæmpe knude i maven. Jeg følte nærmest, at det ikke kunne være rigtigt. Især når man tror, at man har et sundt og raskt barn, fortæller hun.

Samme dag kørte hun og hendes mand ind på Rigshospitalet for at få taget flere blodprøver af Rasmus.

Og her fik de en god nyhed.

For takket være den tidlige diagnosticering og nye behandlingsformer, kan Rasmus leve et helt liv uden symptomer, hvor han kan leve som alle andre.

Ny prøveform

Rasmus fik stillet sin tidlige diagnose ved hjælp af en såkaldt hælprøve.

Siden 1975 har man screenet nyfødte for en lang række medfødte sygdomme som stofskiftesygdomme, cystisk fibrose og manglende immunforsvar.

Alligevel var det først 1. januar i år, at muskelsvind blev tilføjet til den liste.

Og netop i forhold til muskelsvind er der virkelig sket noget, efter at behandlingsmetoderne er blevet godkendt i Danmark.

Sådan lyder det fra Marie Bækvad-Hansen, der er biokemiker og afsnitsleder på Statens Serum Institut.

- Hvis vi kan behandle børn, før de får symptomer, får de et meget bedre forløb, fortæller hun.

Marie Bækvad-Hansen mener, at der er endnu større potentiale i testen i fremtiden:

- Det er et område i stor udvikling, så der vil være flere sygdomme, der kan screenes for i fremtiden.

Behandling resten af livet

I dag er Rasmus lige knap tre måneder gammel og har det godt.

Angelica Wedin fortæller, at de hver dag skal give Rasmus en sprøjte med medicin for at holde sygdommen i skak.

En behandling han skal fortsætte resten af sit liv.

Men Angelica Wedin er fortrøstningsfuld, for hun ser det ikke som anderledes end, at mange af os tager vitaminer.

- Vi er sluppet let fra det. Vi føler os meget heldige, slutter hun.

Se hele indslaget om den livsændrende testmetode og Rasmus i ‘Go’ morgen Danmark’ på TV 2 PLAY.

Interessen for at blive stamcelledonor er eksploderet.

I februar var der 13.000 borgere, der tilmeldte sig. Det normale gennemsnit ligger på 670 månedlige tilmeldinger, skriver sundhed.dk i en pressemeddelelse.

Den øgede interesse kommer, efter at Høje-Taastrups borgmester, Michael Ziegler (K), den 2. februar i et opslag på Facebook fortalte, at der var fundet en stamcelledonor til ham.

Opslaget er blevet delt mere end 6000 gange.

Borgmesteren fik konstateret akut leukæmi i oktober sidste år, hvilket satte gang i jagten på en stamcelledonor.

Opfordring blev hørt

Blandt 30 millioner tilmeldte stamcelledonorer på verdensplan blev der fundet et match hos en kvinde i Chile.

- Vi kommer aldrig til at møde hinanden. Og alligevel vælger hun at gøre dette for mig. Det er rørende, skrev Michael Ziegler i sit opslag.

I opslaget opfordrer han også til, at man tilmelder sig donorregisteret.

I løbet af februar blev sundhed.dk's sider om stamcelledonation besøgt 82.800 gange. Det er 1740 procent mere end det normale gennemsnit ifølge sundhed.dk.

Den stigende interesse er blandt andet et resultat af øget opmærksomhed i medierne, skriver sundhed.dk.

- Mange ved ikke, hvad det vil sige at være donor, eller hvor meget det betyder for patienterne. At man kan være "den eneste ene", og at det er livreddende behandling, siger Randi Berg, afdelingslæge på Aarhus Universitetshospital, i pressemeddelelsen.

Stadig langt fra målet

I starten af februar var der cirka 87.000 donorer registreret i det danske register for stamcelledonorer.

Målet er, at 10 procent af danskerne - altså godt en halv million borgere - skal være tilmeldt som stamcelledonorer.

Man kan tilmelde sig som stamcelledonor, hvis man er mellem 18 og 55 år og sund og rask.

Tilmelding kan ske via hjemmesiden sundhed.dk.

Når man tilmelder sig, får man tilsendt tre vatpinde, som man skal skrabe i munden og returnere til registreret. Det gør det muligt at bestemme vævstypen.

Hvis der på et tidspunkt bliver brug for ens stamceller, bliver man kontaktet og skal så endelig tage stilling til, om man ønsker at gennemføre stamcelledonation.

På vej ud fra opvågningen efter en elektrochokbehandling på Slagelse Sygehus kaster 76-årige Anne-Grethe Mølgaard ”voldsomt op”. Hun ”hoster meget” og ”tisser i bukserne”.

”Hun kan ikke selv stå på benene, og hun reagerer hverken på tiltale eller berøring”.

Ovenstående beskrivelser er fra 29. juli sidste år, og de burde få alle alarmklokker til at ringe, siger flere eksperter, TV 2 har talt med.

Men de ringede ikke på Slagelse Sygehus.

For i stedet for at blive kørt til en akutafdeling, hvor en scanning kunne have vist den store hjerneblødning, som den 76-årige kvinde havde fået i forbindelse med sin elektrochokbehandling, blev Anne-Grethe Mølgaard kørt tilbage til sin ældrepsykiatriske stue, hvor hun lå ukontaktbar i sin seng i 12 timer.

Det fremgår af hendes journaler, som TV 2 har set.

Dagen efter døde Anne-Grethe Mølgaard som følge af hjerneblødningen.

”Uheldigt og mærkeligt”

Poul Videbech, der er professor i psykiatri ved Glostrup Hospital og en af landets førende eksperter i elektrochokbehandling, kalder forløbet ”meget grimt” og ”pinligt”.

Han kritiserer særligt, at ingen reagerede på, at Anne-Grethe Mølgaard ikke vågnede op efter behandlingen:

- Jeg tror desværre, at udfaldet havde været det samme. Men det ændrer ikke på, at det er meget uheldigt og mærkeligt, at der kan gå 12 timer, før de reagerer, siger han og fortsætter:

- Alle de patienter, jeg har set, efter at de har fået ECT-behandling, vågner op efter en halv time og har det godt. De kan have lidt hovedpine, men ellers er der ikke noget i vejen. Så enhver afvigelse fra dét mønster, bør man være opmærksom på.

Det er meget uheldigt og mærkeligt, at der kan gå 12 timer, før de reagerer.

Poul Videbech, professor i psykiatri

Men det var personalet på den ældrepsykiatriske afdeling SL6 i Slagelse ikke.

Og nu bliver episoden behandlet som en ”hastesag” hos Styrelsen for Patientklager, ligesom Styrelsen for Patientsikkerhed er i gang med at undersøge forløbet.

Tjekkede hver anden time

Ifølge journalerne tjekkede personalet Anne-Grethe Mølgaard jævnligt. Enkelte blandt sundhedspersonalet udtrykte også bekymring, ligesom familien var dybt bekymret og ringede til afdelingen flere gange. Alligevel greb ingen læger ind.

"Jeg har aldrig set det før, det er uhyre sjældent".

Poul Videbech, professor i psykiatri

Notater viser, at lægerne mente, at Anne-Grethe Mølgaard blot skulle ”have lov til at sove”.

Her er nogle eksempler fra journalen:

Kl. 13.15 Patient svarer ikke på tiltale. Patient sover meget tungt. Kan ikke vækkes.

Kl. 14.43 Patient har været til ECT kl. 11.15 og har reageret meget kraftigt på det. Hun har ikke været til at komme i kontakt med. Læge ved besked og siger, at hun skal have lov til at sove.

Kl. 18.58 Vagten igennem er billedet det samme, patienten sover tungt. Patient reagerer stadig ikke. (...) Forvagten er ikke bekymret, da værdierne er fine. Bagvagten er også orienteret. Vi blev enige om at teste patienten om 2 timer.

KL. 21.00 Patienten er fortsat tungt sovende. Ingen reaktion på tiltale. Se hver 2. time.

Først klokken 24.00 blev der slået alarm, og Anne-Grethe Mølgaard blev overflyttet til akutafdelingen.

Kort efter fik Anne-Grethe Mølgaards familie en besked, de aldrig glemmer.

Vi havde ringet flere gange i løbet af dagen, fordi vi undrede os over, at vores mor ikke var vågnet.

Rasmus Bøtcher, Anne-Grethe Mølgaards søn ”Ingen grund til bekymring”

- Jeg var i sommerhus med min familie, da min søster ringer sønderknust og fortæller, at vores mor har fået en hjerneblødning, siger Rasmus Bøtcher, der er et af Anne-Grethe Mølgaards tre børn.

Da Rasmus Bøtcher nåede frem til Slagelse Sygehus, stod det klart, at hans mor ikke stod til at redde. Hun døde næste dag.

I dag er familien ramt af dyb sorg og ikke mindst stor frustration:

- Det er megahårdt. Vi havde ringet flere gange i løbet af dagen, fordi vi undrede os over, at vores mor ikke var vågnet. Man skal jo vågne efter at have været i fuld narkose, så vi var bekymrede. Men vi måtte ikke tale med lægen; vi fik bare at vide, at der ikke var grund til bekymring – at lægerne havde styr på det.

- Og så står vi pludselig dér om natten og skal sige farvel. Det var fuldstændig uvirkeligt.

Ingen nævnte risikoen for hjerneblødning

Anne-Grethe Mølgaard havde aldrig tidligere været i kontakt med psykiatrien, men ifølge journalerne, som familien har givet TV 2 indsigt i, havde hun udviklet angst samt en svær depression og havde afprøvet forskellige former for medicin.

En læge forklarede, at elektrochokbehandling var den bedste løsning, fortæller Rasmus Bøtcher:

- Hun var så bange for det, hun var så bange for at dø, men lægen forsikrede os om, at hun var i gode hænder, og at det overhovedet ikke var farligt. At hun ville blive så frisk, at hun kunne komme hjem og være sammen med sine børnebørn igen og gøre alle de ting, hun altid har elsket.

Rasmus Bøtcher og hans søster sidder med den krøllede ETC-informationsflyer, der lå i deres mors taske. Ingen steder stod det nævnt, at der var risiko for, at de ikke fik deres mor igen. Tværtimod:

”Under ECT-behandlingen er mængden af elektricitet, som føres til hjernen, for lille til at kunne forårsage skade”, står der blandt andet.

- Havde vi vidst, at der var den her risiko, havde vi aldrig sagt ja, siger familien.

Uhyre sjældent

Risikoen kunne ingen dog have forudset, lyder det fra landets to førende eksperter i elektrochokbehandling, Martin Balslev Jørgensen og Poul Videbech. Ingen af dem har tidligere set tilfælde, hvor ECT-behandling har ført til hjerneblødning:

- Altså jeg har aldrig set det før. Det er uhyre sjældent, men selvfølgelig kan det ske. Alt hvad der øger ens blodtryk, kan give en hjerneblødning, siger Poul Videbech.

Søren Bredkjær, der er lægefaglig vicedirektør i psykiatrien i Region Sjælland siger, at alle hospitalets retningslinjer er blevet overholdt:

- Det er en utrolig ulykkelig hændelse, og vi har stor forståelse for de pårørendes sorg. Men vi har prøvet at lave en dybdegående analyse af selve sagen, og det ser ud til, at retningslinjerne på området er blevet fulgt. (…) men vi ser også, at der er nogle områder, hvor vi kan gøre det bedre.

De (psykiatere, red.) kender selvfølgelig godt tegnene på det, vi kalder intercerebral katastrofe.

Poul Videbech, professor i psykiatri

Søren Bredkjær ønsker ikke at udtale sig om den konkrete sag, da den er ved at blive undersøgt af Styrelsen for Patientsikkerhed, men på et dialogmøde med de pårørende har hospitalsledelsens forklaret, at man ikke kan forvente, at personalet i psykiatrien skulle have opdaget hjerneblødningen, da det er så sjælden en komplikation.

Men den forklaring har hverken familien eller Poul Videbech meget tilovers for:

- Det kan ikke være en undskyldning, for psykiatere har også en somatisk baggrund og har bestået medicinstudiet. De kender selvfølgelig godt tegnene på det, vi kalder intercerebral katastrofe, så nej, det synes jeg ikke, siger den førende ekspert.

Ekspert ville også have givet ECT

Her et halvt år efter står spørgsmålene stadig i kø hos Anne-Grethe Mølgaards familie – var hun for eksempel en egnet kandidat til elektrochokbehandling?

Poul Videbech har læst samtlige journaler og vurderer, at det var rigtigt af hospitalet at give elektrochokbehandling, som særligt har vist god effekt hos ældre patienter:

- Når man ser tilbage, ville alle have ønsket, at hun ikke havde fået behandlingen. Men hvis man nu glemmer det forfærdelige forløb og ser på, hvad hun havde af symptomer, da hun kom ind, så vil jeg vurdere, at det var rimeligt at tilbyde sådan en behandling.

Han understreger, at dødsfald i forbindelse med elektrochokbehandling er yderst sjældne.

- Dér, hvor kæden hopper af, det er efterforløbet, hvor hun ikke bliver ordentligt observeret. (…) hvis jeg havde en patient, som jeg ikke kunne komme i kontakt med i over 12 timer, så ville jeg da begynde at undre mig – eller spekulere på, at der må være et eller andet galt her, siger han.

Afventer Styrelsen for Patientsikkerhed

I hospitalets interne retningslinjer står, at patienter, der udskrives fra anæstesien, skal være ”vågne, klare og relevante”.

Dét var Anne-Grethe Mølgaard, da hun blev udskrevet til stamafsnittet, fastholder den lægefaglige vicedirektør Søren Bredkjær:

- Det er i hvert fald det, vi kan se. Vi har fået oplysninger fra opvågningen om, at hun var klar og vågen, svarede på tiltale og kunne gå over i en stol. Det er efterfølgende, at det sker.

Den del er dog udeladt fra journalen.

Mener du, at der er blevet begået fejl, da hun blev udskrevet fra opvågningen?

- Det vil jeg ikke tage stilling til. Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der må undersøge den her sag.

Hvorfor går der 12 timer, før man sender hende til en akutafdeling?

- Det kan jeg heller ikke forklare.

Skulle det ikke være opdaget noget før?

- Det er meget muligt, at det skulle have været det, men som sagt vil jeg ikke gå dybere ind i det, for der er mange omstændigheder omkring det, og det tænker jeg, at Styrelsen for Patientsikkerhed vil undersøge.

Opsigtsvækkende blodtryksmåling

Et andet kritikpunkt, som Poul Videbech og familien har, er en opsigtsvækkende journal.

Anne-Grethe Mølgaard nåede at få to elektrochokbehandlinger inden sin død. Men i journalerne står noteret nøjagtigt det samme blodtryk forud for begge elektrochokbehandlinger.

Ifølge Poul Videbech er der større chance for, at man vinder i lotto, end at blodtrykket er helt identisk.

- De er fuldstændig identiske, og det kan jeg ikke forstå, for man kan ikke måle et blodtryk to gange på den samme person og få et fuldstændig identisk tal. Det kan ikke lade sig gøre, siger Poul Videbech.

Heller ikke vicedirektør Søren Bredkjær kan forklare det.

Er det copy/pastet?

- Det kan jeg ikke udtale mig om.

Større fokus på observation

En psykiater, som TV 2 har talt med, udtrykker bekymring for patientsikkerheden på hospitalet. Men det er der ikke grund til, siger Søren Bredkjær.

- Patienter kan føle sig fuldkommen sikre, vil jeg sige. Det her er en exceptionelt sjælden sag, hvor der er nogle forhold, der gør det meget vanskeligt at observere sådan en patient, og derfor kan de være fuldkommen trygge ved at være her.

Men ifølge eksperten skulle enhver læge kunne se den her hjerneblødning med det samme. Der var flere læger inde at se til hende i løbet af 12 timer, og ingen opdagede det. Hvordan kan du så sige, at patienter fremadrettet kan være sikre?

- Jamen, det kan jeg, fordi forholdene omkring den her særlige begivenhed har været så vanskelige. Det er så nemt udefra at sige, at det burde man let have opdaget. Men de informationer, der var nødvendige for det, har måske ikke været tilgængelige på den rigtige måde til det.

Hun har kastet op, hun har haft ufrivillig vandladning, hun har ikke været kontaktbar? Det er vel tre meget tydelige tegn?

- Som sagt kan jeg ikke gå nærmere ind i det, det er styrelsen for patientsikkerhed, der undersøger det nærmere.

Imens Styrelsen for Patientsikkerhed undersøger sagen, har hospitalet igangsat handleplaner, der blandt andet skal sikre en bedre observation af patienterne, oplyser vicedirektøren.

Supersygehuset i Køge skulle have slået dørene op for to år siden og efter mange forsinkelser, kan de søndag den 19. marts endelig slå dørene op for de første 80 patienter på sengeafdelingen.

Den nye bygning Fløj R, som åbner søndag, indeholder både kirurgiske og medicinske afdelinger, hvor den højtspecialiserede behandling er samlet, samt 200 enestuer fordelt på otte etager.

Og den specialiserede behandling vil i fremtiden betyde, at patienter kan behandles i Køge fremfor at skulle rejse til Rigshospitalet, forklarer sygehusdirektør Niels Würgler Hansen.

- Vi har nu mulighed for at trække endnu flere behandlinger hjem fra Region Hovedstaden, og det har borgerne i Region Sjælland brug for, at vi gør, siger han.

Udover de 80 patienter flytter hospitalet søndag otte afdelinger, 180 sengepladser og 670 ansatte over i den nye bygning.

Nye faciliteter

Fløj R består af 200 enestuer, hvor der er god plads til patienterne og deres pårørende.

Derudover har man på den nye afdeling en computer på hver stue, så personalet skriver patientens journal på stuen.

Det har man gjort, så det er lettere for patienten at følge med i sin egen journal, forklarer chefsygeplejerske på medicinsk afdeling, Lis Nøddeskou.

- Vi har mulighed for at vise patienten deres røntgen- eller skanningssvar på skærmen, og hvis deres pårørende ikke har mulighed for at være til stede kan de være med på en Skype-forbindelse, når vi har stuegang, fortæller Lis Nøddeskou.

Bygget i etaper

Region Sjællands nye superhus er blevet bygget i etaper, hvilket også er årsagen til, at det kun er Fløj R, som kan byde patienter velkommen søndag.

Og da Fløj R nu står færdig, vil byggeriet af de næste to fløje gå i gang.

- Der vil vi få nogle helt nye operationsstuer og en større intensiv afdelingen, og dermed vil vi få bedre mulighed for at være et universitetshospital, end vi har lige nu, siger Niels Würgler Hansen.

Fløj R ligger næsten 400 meter fra den nuværende hovedindgang til hospitalet. Derfor vil der, i de kommende år, være ekstra personale til at hjælpe patienter og pårørende med at komme mellem den nye og den gamle del af hospitalet, indtil den nye hovedindgang bliver bygget.

Det nye sygehus har været forsinket på grund af ændringer i udbuddet og entreprenør, men til gengæld har budgettet for byggeriet holdt.

ADVARSEL OM STÆRKE BILLEDER: TV 2 har efter en redaktionel vurdering valgt at vise voldsomme billeder i artiklen som dokumentation.

Den fortvivlede mands ansigt var næsten dækket af uniformsjakkens hætte.

Han skød sig lige i panden, selv vores sygepasser var overrasket

Tvangsmobiliseret russisk soldat fra Kaliningrad

Han var fuldstændig anonym ligesom de fire skikkelser, der stod i det dunkle rum lige bag ham.

Lyset fra en lommelygte skinnede på den nederste del af soldatens tildækkede ansigt, mens han gav sig til at læse op fra en lap papir.

- Vladimir Vladimirovitj. Vi har en bøn til dig. Hjælp os med at løse det her, sagde han.

De fem mænd i lommelygtens skær talte direkte til Ruslands præsident, Vladimir Putin, mens et videokamera optog det hele.

Ville præsidenten mon høre soldaternes bøn?

Om Vladimir Putin hørte bønnen, er der formentlig kun ganske få personer, der ved.

Hvordan det gik soldaterne efter deres bøn til præsidenten, er det til gengæld muligt at finde ud af en hel del mere om.

De fortalte nemlig præcis hvilken militærenhed, de kom fra.

- Vi er mobiliserede soldater fra Irkutsk, regiment 1439, sagde manden med det tildækkede ansigt til videokameraet.

En sidste bøn

Så forklarede soldaten Vladimir Putin, at han sammen med sine kammerater netop var blevet sat til at angribe stærkt befæstede ukrainske stillinger nær byen Avdijivka.

Kommandørerne skyder efter de mobiliserede med automatvåben

Soldat fra regiment 1439

Her har længe været hårde kampe, hvor selv veltrænede russiske soldater har svært ved at trænge frem.

Billederne herunder er ifølge Ukraines 501. Marinebataljon taget nær Avdijivka, hvor droner i luften jævnligt angriber de russiske soldater.

De er optaget af en ukrainsk drone i begyndelsen af 2023, samtidig med at de utilfredse mænd fra regiment 1439 blev indsat ved dette frontafsnit.

Om soldaterne på videoen herover er fra regiment 1439, er dog langt fra sikkert.

Vores nuværende situation er håbløs, og de overordnede er ligeglade med vores liv

Soldat fra regiment 1439

I deres klage til Vladimir Putin fortæller soldaterne nemlig, at de bliver tvunget fremad.

- Vores overordnede sagde direkte, at vi alle er kanonføde, fortalte manden med lommelygten i klagen til Putin.

Han tilføjede, at de russiske officerer skyder med skarpt mod deres egne mænd for at tvinge dem fremad.

- Kommandørerne skyder efter de mobiliserede med automatvåben og med infanterikampkøretøjernes kanoner, hvis de nægter at udføre stormangreb, lød det fra soldaten.

- Vores nuværende situation er håbløs, og de overordnede er ligeglade med vores liv, sagde han og bad Vladimir Putin gøre noget ved de brutale militærledere.

- Vær god at kontakte os. Vi har ingen andre steder at gå hen, lød hans sidste ord, inden kameraet blev slukket.

Ulmende utilfredshed

Videoen blev delt flittigt på det sociale medie Telegram i slutningen af februar.

Rusland indledte sin store forårsoffensiv på det tidspunkt, og siden er antallet af videooptagelser med beklagelser fra mobiliserede russere steget voldsomt.

På billedet herunder kan du se et udvalg af de videoer, som utilfredse russiske soldater har offentliggjort i løbet af den seneste måned.

Det uafhængige russiske medie Verstka har forsøgt at holde styr på videoerne med klager, og hvor soldaterne på dem kommer fra.

Vi har ikke engang et kort

Russisk soldat fra Orenburg

Mediet kommer frem til, at soldater fra mindst 16 russiske provinser har indspillet videoer i løbet af den seneste måned, og de er formentlig kun toppen af et isbjerg af utilfredshed.

I takt med at antallet af dødsannoncer i de russiske aviser stiger, er det nemlig begyndt at gå op for flere af de tvangsmobiliserede mænd, at de blot er kanonføde.

Og så klager de offentligt deres nød til Vladimir Putin.

Håbløst

Som for eksempel mændene herunder, der er fra Orenburg – 1200 kilometer sydøst for Moskva – og som siger, at de er blevet sendt til slagtning.

- Vi har ikke engang et kort over terrænet. Vi angriber i blinde og ved ikke, hvordan vi skal opføre os. Vores situation er håbløs, og vi bliver betragtet som kanonføde, sider en af mændene på videoen fra 4. marts.

Herunder er det soldater fra Murmansk, Arkhangelsk og Kaliningrad, der klager direkte til Putin 5. marts.

- Før angrebene anvendes der våben fra 1940'erne, fortæller en af mændene og siger, at soldaterne stort set mangler enhver form for krigsmateriel.

Mændene i klippet herunder er netop vendt tilbage fra frontlinjen.

De er fra Novosibirsk og klager over, at den eneste måde, mobiliserede soldater kan komme væk på, er som døde eller sårede.

At mange bliver dræbt, fortæller mændene på billedet herunder om i en video fra 4. marts. De siger, at de var 40 mand i gruppen, inden de blev sat til at angribe.

- Nogle havde held med at ringe til deres pårørende og sige farvel, fortæller en af soldaterne på videoen.

Brev til zaren

De mange henvendelser til Vladimir Putin kunne godt tyde på, at soldaterne har genoptaget en næsten glemt russisk tradition.

Ingen vil slås længere

Russisk soldat fra Kaliningrad

For over 100 år siden, da Rusland var et kejserdømme, skrev almindelige russere nemlig breve direkte til zaren, hvis de var utilfredse med ting i samfundet.

Traditionen fortsatte i 1930'erne og 1940'erne, hvor de almindelige russere, der turde, henvendte sig direkte til Stalin med deres ønsker.

I zartiden i begyndelsen af 1900-tallet løb antallet af breve fra utilfredse russere op i tusinder, og indholdet af brevene ses af nutidens historikere som et varsel om, at der var en revolution på vej.

Om der også kan være en revolution på vej i 2023, er svært at spå om, men nogle af de seneste videoer viser militærenheder på kanten af mytteri.

En af dem er regiment 1004 fra Kaliningrad, hvor soldaterne valgte at konfrontere deres egen bataljonschef i stedet for at klage til Vladimir Putin.

Her ses optagelser, hvor soldaterne stå skulder ved skulder foran døren ind til bataljonschefens gemakker.

- Nu skal jeg fortælle dig, hvordan det er at løbe mod fjendens linjer, mens man bliver beskudt af maskingeværer, sagde en af soldaterne til bataljonschefen og tilføjede:

- Man kommer igennem, gudskelov, der skete ikke noget. Bang, så eksploderer en granat. Dernæst sidder man og ryger otte cigaretter, mens hænderne ryster.

Løgn og selvmord

Mændene fra Kaliningrad fortalte bataljonschefen, at man havde lovet dem, at de kun skulle udføre bevogtningsopgaver.

I stedet var de endt som kanonføde.

- Vi vil hellere i fængsel. Send os i det forbandede fængsel. Vi bliver der. Ingen vil slås længere. Hvor lang tid er det, man får? Fem, syv eller ti år? Vi er pisseligeglade. I det mindste vil vi være i live, lød det fra en af soldaterne.

Bataljonschefen svarede, at han ikke havde beføjelser til at sende soldaterne i fængsel.

Ønsker du flere selvmord?

Russisk soldat fra Kaliningrad

Men mændene gav ikke op.

I stedet drejede de samtalen hen på selvmord.

- I går gik en af gutterne ud, satte sig på en bænk og skød sig i hovedet. Har du hørt om det? spurgte en af soldaterne.

- Var det en lokal? ville bataljonschefen vide.

- Nej, det var en af vores fra Kaliningrad, lød det fra soldaterne.

- Han skød sig lige i panden, selv vores sygepasser var overrasket. Det var lige for øjnene af vores mekaniker. Han gik og sagde: "Jeg kan ikke mere", fortalte en af mændene og tilføjede, at de havde hørt skuddet klokken 04 om morgenen.

En anden soldat tilføjede, at han netop havde set liget af en anden kammerat, der havde skudt sig selv på vej til frontlinjen.

Så truede de bataljonschefen med at begå kollektivt selvmord.

- Det er ikke for at dramatisere det her, men hvis du skuffer os, hvis du skyder nogen af os eller sender nogen til forhør, så åbner halvdelen af os deres pulsårer. Ønsker du flere selvmord? lød det fra en mændene.

Bataljonschefen kunne dog ikke love noget.

- I er jer, og vi er os

Ifølge soldaterne fra Kaliningrad var det især officerer fra de russisk besatte områder af det østlige Ukraine, som sendte de nyankomne soldater direkte i døden.

- Med deres egne ord sagde de, at "dem fra Kaliningrad er kanonføde", fortæller en af soldaterne til bataljonschefen på videoen, hvor mændene konfronterer ham.

Soldaten kunne ikke forstå, hvorfor han skulle være kanonføde, bare fordi han var fra Kaliningrad.

- Jeg brød mig ikke om det, så jeg spurgte: "Hvorfor deler I os op?", og officeren svarede: "Det er, fordi I er jer, og vi er os", fortsatte han.

Officerens svar er formentlig udtryk for en dybereliggende konflikt i Ruslands militær.

Det vurderer militærekspert Kirill Mikhajlov, som er tilknyttet den uafhængige organisation Conflict Intelligence Team, der i årevis har fulgt Ruslands militær.

Tidligere var det mænd fra Donetsk og Luhansk, der blev brugt som kanonføde. Nu er det russere

Kirill Mikhajlov

Kirill Mikhajlov har gennemset en stor del af de videoer med klager, som russiske soldater har optaget den seneste måned, og han siger til det uafhængige russiske medie Istories, at der er et mønster i videoerne.

Kanonføden forsvandt

De officerer, som de mobiliserede mænd klager over, er nemlig ofte fra Østukraine, hvor de har kæmpet på russisk side siden 2014.

I begyndelsen af Ruslands invasion stod officererne i spidsen for lokale militser med russisksindede mænd fra regionerne Donetsk og Luhansk.

Militserne er blevet brugt til stormangreb efter stormangreb mod ukrainske stillinger, men i løbet af de seneste måneder har tabstallene ifølge Kirill Mikhajlov været så store, at Ruslands militær har været nødt til at erstatte militsfolkene med mobiliserede mænd fra Rusland.

- Tidligere var det mænd fra Donetsk og Luhansk, der blev brugt som kanonføde. Nu er det russere. De kan ikke finde ud af at slås på en anden måde. Hvis deres tilgang ikke ændrer sig fundamentalt, vil mobiliserede mænd fortsætte med at dø på samme måde, siger Kirill Mikhajlov til Istories.

Kirill Mikhajlov fortæller, at de mænd, som bliver sendt ud for at dø, sjældent har modtaget ret megen træning, og at der er eksempler på, at de har været udstyret med Mosin-Nagant-geværer fra Anden Verdenskrig.

Vurderingen er i stærk kontrast til, hvad Ruslands forsvarsministerium forsøger at fortælle befolkningen i videoer som den herunder, der viser, at de mobiliserede mænd modtager intensiv træning.

Når de ankommer til Ukraine, får soldaterne ofte at vide, at deres opgave er at holde vagt bag fronten, mens de højerestående officerer udmærket ved, at opgaven er stormangreb.

Ført bag lyset

Sådan var det også for soldaterne i regiment 1439 fra Irkutsk, der endte med at bede Vladimir Putin om hjælp.

Videoen med den desperate bøn til præsidenten var ikke første gang, at mændene forsøgte at fortælle, hvordan de var blevet behandlet.

Allerede i januar 2023, få dage efter at de var ankommet til fronten, optog mændene deres første appel, hvor man kan se en gruppe på 16 maskerede soldater klage over situationen.

- Vi blev trænet til at udføre nærforsvar, men i virkeligheden bliver vi brugt som stormtropper. Der er allerede 19 sårede og to dræbte på to dage, lød det fra den soldat, som læste erklæringen op.

I skæret fra sin lommelygte fortalte han, at det altså giver store tab at sende utrænede mobiliserede soldater ud i stormangreb.

På næste video fra begyndelsen af februar henvendte soldaterne sig direkte til Vladimir Putin for første gang.

Der er omkring 40 soldater på optagelsen, hvor deres talsmand forklarede, at de ikke er i form til at udføre stormangreb.

- Gennemsnitsalderen er 35 til 40 år. Mange lider af kroniske sygdomme, overvægt og andre lidelser. Det er svært at forestille sig, at sådan en enhed kan udføre stormangreb, lød det fra soldaten.

Tilsyneladende var der ingen hos de russiske myndigheder, som tog notits af det, for 25. februar kom soldaterne med en ny appel.

Det er den, som er beskrevet i begyndelsen af denne artikel.

Efterspillet

Om Vladimir Putin hørte den, ved vi som nævnt ikke, men den lokale guvernør i Irkutsk, Igor Kobzev, reagerede 26. februar på den.

Der kommer et angreb i nat

Hustru til soldat i regiment 1439

Han fortalte på Telegram, at han havde haft fat i Ruslands forsvarsministerium for at hjælpe soldaterne i regiment 1439.

- I den nærmeste fremtid vil gutterne blive forflyttet til et nyt tjenestested, skrev han.

Forflyttelsen var dog næppe, hvad soldaterne havde regnet med.

27. februar, altså dagen efter guvernørens opslag på Telegram, udsendte soldaterne en meddelelse gennem deres hustruer hjemme i Rusland.

- Vi sender jer på en offensiv, I ikke kommer hjem fra, havde officererne ifølge hustruerne meddelt de mobiliserede mænd.

Det lykkedes mediet Radio Free Europe at komme i kontakt med en af hustruerne 28. februar.

- Der kommer et angreb i nat. Officererne leder dem afsted, som går med en pistol i ryggen, fortalte hustruen Irina mediets journalist.

Direkte i døden

Natten mellem 28. februar og 1. marts blev mændene fra regiment 1439 da også ganske rigtigt beordret til at angribe nær den ukrainske by Adiivka.

Billederne herunder er fra Ruslands forsvarsministerium, og de viser russiske granater slå ned i Avdijivka i forbindelse med angrebet.

Soldaternes pårørende fortalte et par dage efter, hvordan mændene i forreste linje havde oplevet det.

- Min mand kender kun til to sårede. Resten er enten døde eller blevet efterladt på slagmarken i kritisk tilstand, fortalte Svetlana, der er hustru til en af soldaterne i regiment 1439, til Radio Free Europe.

- Han fortæller, at hans enhed på 25 mand tidligt om morgenen 1. marts blev kørt ud til fronten i to pansrede køretøjer. De blev bogstaveligt talt sparket ud på en åben mark, og så blev de forladt. Der var ingen støtte, siger Svetlana.

- De blev skubbet ud af de pansrede mandskabsvogne med mundingen fra maskingeværer i ryggen. De blev truet med, at de ville blive skudt, hvis de ikke gik ud, fortæller hun.

Varme lig

Ifølge Svetlanas oplysninger blev soldaterne kort efter angrebet af en drone, som kastede granater mod dem, så mændene måtte løbe i hver sin retning.

- De løb rundt i timevis. Næsten hele regimentet er døde. Han var utroligt heldig, siger hun.

Ukrainske videooptagelser fra Avdijivka fra begyndelsen af marts bekræfter Svetlanas historie. Optagelserne, der er offentliggjort af den proukrainske Telegram-kanal Gistapapa, viser skyttegrave fyldt med russiske lig efter offensiven mod byen.

Svetlana fortæller, at hendes mand kun kender til én enkelt overlevende ud af de oprindelige 25 ud over ham selv.

Søsteren til en soldat i en anden gruppe soldater fra regiment 1439 siger til Radio Free Europe, at hendes bror var udsat for noget lignende.

- Han blev alvorligt såret, men var heldig, fordi en kammerat trak ham ud. Det plejer de ikke at gøre, siger søsteren Jekaterina.

- Han siger, at de flygtede og gik over marker, der var overstrøet med lig. De gik over lig, som stadig var varme. Det er forfærdeligt. Han siger, at han græd, fortæller Jekaterina til Radio Free Europe.

Myndighedernes svar

Næste gang, at Vladimir Putin blev bedt om at hjælpe regiment 1439, var det ikke soldaterne selv, som optog videoen.

Det var i stedet deres hustruer, mødre og andre kvindelige pårørende.

- Hr. præsident, vi taler til dig fra Svir i Irkutsk-regionen. Du er vores sidste håb, red vores mænd, lød det fra kvinderne.

Og så modtog de pårørende endelig gode nyheder fra de russiske myndigheder.

En lokal repræsentant fra civilforsvaret i Irkutsk var sendt til fronten for at rede trådene ud, og han kunne fortælle til den lokale avis, at de mobiliserede mænd slet ikke har været kanonføde.

- Ingen satte dem til at angribe hverken i går eller dagen før. Jeg er selv på stedet. Lad være med at sprede forkert information, sagde udsendingen Jakob Mindrulev til det lokale medie i38.

Han ville dog ikke drøfte enkeltsager "af hensyn til soldaternes sikkerhed" og kunne derfor ikke forholde sig offentligt til hustruernes historier.

Og de pårørende ser da heller ikke ud til at købe myndighedernes forklaring.

Giv os vores børn og mænd tilbage. De skal ikke dø for deres land

Pårørende til soldat i regiment 1439

Det russiske medie Mobilization News, der dækker situationen omkring tvangsmobiliserede russere, har holdt øje med de pårørendes samtaler på sociale medier.

Og mediet har nu offentliggjort kvindernes reaktion.

- Der er ingen retfærdighed her i landet, og der har aldrig været det, skriver en af dem og foreslår, at magthaverne sender deres egne børn og børnebørn til fronten.

En af de andre hustruer beklager sig over, at Vladimir Putins hotline ikke vil høre på hende, og at skriftlige henvendelser heller ikke bliver besvaret.

- Giv os vores børn og mænd tilbage. De skal ikke dø for deres land, skriver hun.

Om Vladimir Putin lytter denne gang, har vi endnu til gode at se.

Men der er både blevet delt kage, blomster og chokolade ud til enkerne og de sørgende mødre i Irkutsk og andre steder i Rusland.

Nye data forstærker nu teorien om, at Covid-19 startede på Huanan markedet i Wuhan i Kina, skriver flere internationale medier, herunder Science og The New York Times.

Det skyldes, at en gruppe internationale forskere har analyseret prøver, som kineserne tog i og omkring boderne på markedet i månederne efter, pandemien brød ud i januar 2020.

Disse data skulle være blevet delt for tre år siden

Tedros Adhanom, FN-generalsekretær

Fundene ændrer samtidig ved kinesernes egen konklusion fra februar 2022 om, at der nok blev fundet SARS-CoV-2 og dna fra mennesker i prøverne, men at der ikke blev fundet dna fra dyr.

Nu har et internationalt forskerhold af virologer, genomikere og evolutionsbiologer imidlertid fået en pludseligt uventet mulighed for selv at analysere det genetiske materiale, der blev indsamlet i de første spæde måneder af pandemien.

Og ifølge forskerne er mange af prøverne fyldt med genetisk materiale af selve SARS-CoV-2, dna fra mennesker - og dna fra andre dyr, herunder især mårhunde.

Sekvenserne blev fundet ved rent held - og forsvandt hurtigt igen

Det er det amerikanske medie The Atlantic, der først skrev historien.

Og det var ifølge avisen et rent tilfælde, at de internationale forskere blev opmærksomme på det genetiske materiale. Det blev nemlig i al ubemærkethed offentliggjort i den verdensomspændende sundhedsdatabase GISAID i sidste uge.

- Nærmest ved rent held spottede forskere i Europa, Nordamerika og Australien sekvenserne, downloadede dem og begyndte analyserne, skriver avisen.

Faktisk var det forskeren Florence Débarre, en evolutionær biolog ved det nationale franske center for forskning, som torsdag 9. marts sent om aftenen gjorde sine kollegaer opmærksomme på, at sekvenserne nu pludselig var i GISAID.

Virus er fundet på bure og redskaber til dyr

En af forskerne bag de nye analyser er danskeren Kristian G. Andersen, der er professor ved Scripps Research Institute i USA.

Han er også medforfatter på et fagfællebedømt og internationalt anerkendt studie, der i juli 2022 pegede på, at coronavirussen opstod gennem dyrehandel på markedet i Wuhan. Derfor fik han som en af de første besked om fundet i GISAID fra den franske kollega.

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra Kristian G. Andersen. men han er ikke vendt tilbage på TV 2s henvendelse. Til The Atlantic, siger han, at mårhunde og andre dyr på markedet ikke er blevet testet for SARS-CoV-2. Ifølge professoren var dyrene formentlig fjernet, inden de kinesiske myndigheder begyndte deres undersøgelser.

Derfor har der ikke været direkte beviser på, at smittede mårhunde var til stede på selve markedet.

Men han forklarer, at virussens genetiske materiale er blevet fundet i mange prøver fra bure og på redskaber, som blev brugt til dyrene på markedet. Det blev også fundet i lagerhuse, kloakbrønde og vandafløb.

Der manglede dog fortsat endegyldigt bevis på, at mårhunde og SARS-CoV-2 var på præcis det samme sted på markedet. Og det er det, som de nye data nu viser.

Dermed ikke sagt, at det er mårhunden, der er ansvarlig for spredningen af virussen til mennesker. Flere af de dyr, der befandt sig på markedet, er under mistanke for at kunne sprede smitten, men ifølge Kristian G. Andersen er mårhunden blandt de hovedmistænkte, siger han til The Atlantic.

Det skyldes blandt andet, at mårhunde er blandt de pattedyr, som har vist sig nemt at kunne blive smittet med og sprede coronavirus.

Data skulle være delt for længe siden, siger WHO

Kristian G. Andersen og to andre forskere – Edward Holmes og Michael Worobey – præsenterede tirsdag de nye analyser for et hastigt sammenkaldt møde i Verdenssundhedsorganisationen WHO. Efterfølgende lød det fra FN-generalsekretæren, Tedros Adhanom:

- Disse data skulle være blevet delt for tre år siden.

Til avisen siger Maria Van Kerkhove, der er WHO’s ledende epidemiolog, at de nye data overfor hende indikerer, at der eksisterer mere data, som kan gøre verden klogere på pandemiens oprindelse.

Ingen har endnu fået svar på, hvorfor sekvenserne fra Huanan markedet i Wuhan fra februar 2020 pludseligt dukkede op GISAID-databasen over tre år senere. De er desuden heller ikke længere i databasen - for lige så pludseligt de dukkede op, lige så pludseligt forsvandt de igen.

Teorien om læk fra laboratorium har også fået nyt liv

Der har den sidste måned været en del skriveri om SARS-CoV-2s oprindelse.

Det skyldes især, at to amerikanske myndigheder i slutningen af februar på grund af – ifølge dem – nye efterretninger ændrede deres vurdering af coronavirussens oprindelse: Spredte SARS-Cov-2 sig naturligt på et dyremarked eller efter en læk på et kinesisk laboratorium i Wuhan?

Fra begge lød det nu, at en læk fra et laboratorium var det mest sandsynlige.

De to myndigheder – det amerikanske energiministerium og forbundspolitiet FBI – har ikke fremlagt efterretningerne for omverdenen. Og det amerikanske energiministerium selv har klassificeret vurderingen som lav.

Samtidig skete alt dette, mens spændingerne mellem USA og Kina var stærkt tiltagende i en storpolitisk magtkamp. Kineserne har gang på gang afvist, at pandemien startede indenfor landets grænser og har nu igen gentaget en beskyldning om, at spredning af coronavirus i virkeligheden skete fra en militærbase i USA.

Hvordan den nyeste melding spiller ind i denne magtkamp, og hvorfor sekvenserne pludseligt dukkede op for at forsvinde igen, vides ikke.

Men Kina selv understregede i forbindelse med de amerikanske efterretninger, at ”Covid-sporing er et videnskabeligt anliggende, der ikke bør politiseres.”

Denne gang er det videnskaben, der er på banen.

Da alle andre – inklusiv pressen – flygtede ud af den østukrainske havneby Mariupol under krigens første dage i Ukraine, valgte en ukrainsk krigskorrespondent og hans filmhold at blive.

- Det var vores pligt. Det var en meget nem beslutning. Vi ved, at det er, når byen omringes, at folk virkelig lider, fortæller instruktør og krigskorrespondent Mstyslav Chernov i et interview med TV 2.

Instruktøren har ét mål: at vise, hvad krig egentlig er.

Hans optagelser er nogle af de billeder, der har printet sig ind på nethinden af mange danskere om krigen i Ukraine.

De er blevet til dokumentarfilmen '20 dage i Mariupol', som nu vises på dokumentarfilmfestivalen Copenhagen Dox.

Hvad var det specifikt, du følte, at du havde pligt til?

- At blive og rapportere. Ligesom lægerne følte, at de havde pligt til at blive og behandle folk, svarer Mstyslav Chernov.

Filmede, da 18 måneder gammel dreng døde

Han var drevet af behovet for at få historien om tragedien i Mariupol fortalt til omverdenen.

Derfor blev han ved med at filme, da et fortvivlet forældrepar kom stormede ind på hospitalet med deres 18 måneder gamle søn, der var blevet ramt i sit hjem under et bombeangreb.

Mstyslav Chernov dokumenterede, hvordan lægerne forsøgte at redde den lille dreng, og morens skrig, da det ikke lykkedes.

- Jeg følte, at jeg havde et ansvar. Man græder og bliver ved med at filme. Det er det, man gør. Alle græder. Lægerne græder. Og de forældre, der mister deres børn, græder selvfølgelig. Verden skal vide det. For måske kan det forhindre, at endnu et barn bliver dræbt. Desværre gør det ikke det, og det er det værste ved det, siger han.

Da en såret og højgravid kvinde blev båret ud af murbrokkerne, filmede han også i håb om, at billederne ville være en åbenbaring for omverdenen om, hvor vilkårligt bombardementerne rammer over hele landet.

- Jeg følte, at jeg måtte fange hvert eneste øjeblik. For senere ville tusindvis af mennesker se det. Måske millioner, fortæller Mstyslav Chernov.

Kvinden døde efterfølgende af sine kvæstelser.

- Som journalister risikerer vi at nedtone krigens rædsler. Og derved gør vi krigen acceptabel. Og det er lige præcis, hvad vi ikke bør gøre. For det er vigtigt at vise, at krigen er ubærlig, uacceptabel. Og vi skal sikre, at det ikke sker igen, siger instruktøren.

Krig bringer folks sande natur frem

Han er knust, fordi hans barndomsby er sønderbombet, og der lå lig foran hans barndomshjem.

Hvad har gjort stærkest indtryk på dig?

- Det var nok den massive og vilkårlige ødelæggelse, som Rusland har forårsaget i Mariupol. Selve omfanget af ødelæggelsen. Og omfanget af tabte menneskeliv. Det var det, jeg næsten ikke kunne fatte, svarer Mstyslav Chernov.

Han kan stadig ikke fatte, at over 25.000 mennesker mistede livet. Et tabstal, som ukrainske myndigheder siden har anslået.

Instruktøren mener ikke, at krig ændrer folk, men bringer deres sande natur frem.

- I kritiske øjeblikke bliver virkelig gode mennesker endnu bedre og hjælper folk omkring sig. Og onde mennesker bliver værre og viser deres sande natur, siger Mstyslav Chernov.

Han følte skyldfølelse, da han forlod hospitalet, mens lægerne og patienterne måtte blive tilbage, men samtidig vidste han, hvad hans job var.

- Det eneste, jeg kan gøre, er at blive ved med at arbejde. Mit arbejde er ikke at kæmpe. Det er at fortælle verden om denne kamp. Det er jeg parat til at ofre mit liv for, siger han.