Mette Frederiksen erkender fejl i coronahåndtering – men ikke i minksagen

Statsminister Mette Frederiksen (S) erkender torsdag fra talerstolen til Folketingets åbningsdebat, at hun har begået flere fejl i håndteringen af både minksagen og coronakrisen.

Men det var "ikke en fejl at slå minkene ned i Danmark", fastholder hun.

Det sker i kølvandet på den byge af spørgsmål fra oppositionen om, hvorvidt Mette Frederiksen har begået fejl i minksagen, som er haglet ned over statsministeren og Socialdemokratiet i løbet af dagen.

Det var ikke forkert at slå minkene ned

Mette Frederiksen (S)

Spørgsmål, som ifølge TV 2s politiske analytiker Jesper Vestergren var et "koordineret angreb" fra de blå partier.

En liste med fejl

Da det sent ud på aftenen var Mette Frederiksens tur til at indtage talerstolen, valgte hun at opremse de fejl, hun mener, at hun har begået i sin regeringstid.

- Er der begået fejl undervejs? Ja. Og jeg skulle næsten til at tilføje et "selvfølgelig", siger hun og nævner som eksempel, at det var en fejl, at hun sagde, at "hverdagen ikke ville blive den samme igen", da coronavirus lukkede landet ned.

- For det er den. Jeg havde ikke ret i den forudsigelse.

Også ordene, som hun siden sidste år har fået meget kritik for at udtale på pressemøde om minksagen i november, var med på listen.

- Det var også en fejl, da jeg på et andet pressemøde sagde: "Lev med det". Det var tænkt i et forsøg på at forsvare nogle mennesker, som ikke kan forsvare sig selv i offentligheden, siger hun og adresserer så minksagen:

- Så ja, vi har begået fejl, og jeg har begået fejl. Men jeg bliver nødt til at sige, at det ikke var en fejl at slå minkene ned i Danmark, siger hun.

Udover de to fejl, som Mette Frederiksen mener, at hun selv har begået, nævnte hun også, at "man" burde have fundet "bedre muligheder undervejs for, at mennesker kunne tage ordentligt afsked med hinanden".

Venstre kvitterer for "selverkendelse"

Mette Frederiksens erkendelser fik imidlertid ikke de blå partier til at droppe minkspørgsmålene.

Venstres formand, statsministerkandidat Jakob Ellemann-Jensen, kvitterede ganske vist for "selverkendelsen". Men kun for spydigt at spørge, om ikke det føltes rart – og sende nok et spørgsmål afsted:

- Men mener statsministeren helt oprigtigt, at statsministeren ikke har begået fejl i forbindelse med minkskandalen?

Mette Frederiksen svarede:

- Der blev begået fejl omkring mink. Det siger sig selv. Regeringen skulle være gjort opmærksom på, at der ikke var hjemmel, og efterfølgende nedsættes så Minkkommissionen. Den siger klart, hvad angår statsministeren, at jeg ikke var vidende om, at der ikke var hjemmel.

Hun siger, at hun har overholdt sin sandhedspligt over for Folketinget.

- Det var ikke forkert at slå minkene ned af hensyn til folkesundheden.

Mens Mette Frederiksen altså er enig i kommissionens vurdering af, at hun ikke var vidende om manglende lovhjemmel, er hun uenig i, at der var tale om en "forceret proces".

Mangel på sygeplejersker medfører tomme operationsstuer over hele landet

Chefsygeplejerske Tom Jimmy Hansen tænder lyset i et sengeafsnit på akutafdelingen på Nykøbing Falster Sygehus og afslører fem tomme sygehussenge pakket ind i blå plastik.

Hele sengeafsnittet, der normalt har 14 sengepladser, står i øjeblikket mennesketomt. I stedet bruges lokalet til opbevaring.

Det skyldes, at sygehuset mangler sygeplejersker, fortæller Tom Jimmy Hansen. Derfor er hospitaler over hele landet nødsaget til at lukke senge- og operationslejer midlertidigt.

- Det er jo rigtig trist, for vi presser personalet til at yde en ekstra indsats og til at løbe ekstra hurtigt. Jeg mener stadig, at det, vi laver, er patientsikkert, men det går jo ud over servicen for vores patienter, siger han.

Det er meningen, at den samlede akutafdeling på Nykøbing Falster Sygehus skal have 42 disponible sengepladser. I øjeblikket har de 28.

Skaber dårlige oplevelser

Landets sygehuse og hospitaler er stærkt udfordrede på rekrutteringen, og tal fra juni 2022 viser, at knap halvdelen – 46 procent – af alle forsøg på at besætte en sygeplejerskestilling har været forgæves fra september 2021 til februar 2022.

Det er ikke kun i Nykøbing Falster, at sygeplejerskemangel medfører midlertidigt tomme senge.

Andre steder i landet bliver der også lukket sengepladser, hvilket i praksis betyder risiko for overbelægning – at der er flere patienter, end personalet er normeret til – og at der dermed er for få hænder til patienterne.

I midt august var hele 422 ud af i alt 3110 sengelejer i hovedstaden lukket. Det svarer til hver tiende seng.

På Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus er der lige nu lukket 28 ud af 944 senge. 20 af dem forventes lukket året ud som følge af personalemangel.

Selvom det ifølge chefsygeplejerske på Nykøbing F. Sygehus, Tom Jimmy Hansen, ikke går ud over patienternes sikkerhed, skaber sygeplejerskemanglen både lange ventetider og medfører, at patienterne får en dårligere oplevelse i mødet med sygehusvæsenet. Omsorgsarbejde, som det at snakke med patienten eller at børste patientens tænder, er der ikke tid til, lyder det fra chefsygeplejersken.

Nogen må give sig

Tomme sengeafsnit på landets sygehuse er ikke den eneste udfordring, som sygeplejerskemanglen medfører.

På Regionshospitalet i Viborg vurderer de, at de i efteråret i gennemsnit vil lukke 11,5 ud af 57,5 operationslejer ugentligt, fordi der mangler anæstesisygeplejersker. Det svarer til 20 procent af operationslejerne.

Derfor kan patienter, der døjer med et dårligt knæ eller en dårlig hofte, risikere at få udskudt deres operationer. Det skyldes, at operationer på folk med akutte sygdomme, kræft og førlighedssygdomme bliver prioriteret højere.

Det fortæller Christina Dragsbæk Knudsen, der er chefsygeplejerske på Hospital Viborg. Hun anslår, at hospitalet mangler fem til syv narkosesygeplejersker.

- Det kræver et tættere samarbejde om, hvem der egentlig har mest brug for stuen. Og der er nogen, der må give sig i forhold til, hvilke patienter der haster mest, hvilke operationsstuer vi er nødt til at lukke i næste uge, og hvilke patienter der bedst kan tåle at vente, siger hun.

Regionshospitalet i Viborg er ikke alene om at mangle operationslejer. Ej heller går hospitalets ledelse alene med overvejelserne om at lukke endnu flere hospitalslejer.

På Regionshospitalet Gødstrup lyder vurderingen, at man i gennemsnit holder 30 procent af hospitalslejerne lukket hver uge på grund af mangel på operationssygeplejersker. På Aarhus Universitetshospital vil man i løbet af efteråret ugentligt holde 10 procent af operationslejerne lukket.

Går ud over personalet

Sygeplejerskemanglen kan få alvorlige konsekvenser for personalet, vurderer oversygeplejerske på Nykøbing F. Sygehus, Tom Jimmy Hansen.

- De har et hjerte, der banker for patienterne, og derfor kan man presse dem rigtigt langt. Og vi kan ikke leve med, at vi skal ringe til dem i tide og utide for at bede dem om at blive et par timer ekstra, fordi skidtet ikke hænger sammen, siger han.

Christina Dragsbæk Knudsen er enig.

- Når man mangler personale, skal man passe på, at man ikke kommer til at bede det personale, man har, om udelukkende at løbe hurtigt eller løse flere opgaver, siger hun.

Dagens overblik: Elpriserne svinger fra land til by

På den første dag efter valgudskrivelsen og med en åbningsdebat oveni har politik fyldt lige så meget i nyhedsbilledet i dag, som valgplakater kommer til at fylde i gadebilledet på lørdag.

Valg og politik har derfor ikke overraskende sneget sig med i dagens overblik, men vi kommer også forbi Nordkorea og Nord Stream.

Velkommen til!

Elregningen afhænger af, hvor du bor

Politikerne er enige om, at det er et stort problem, at el- og varmeregningerne rammer skævt på tværs af landet.

En analyse, som Finans Danmark har udarbejdet for TV 2, viser, at danskere i provinsen er langt hårdere ramt af prisstigninger end befolkningen i de større byer.

Deres løsninger på problemet er dog forskellige.

Flere af de partiledere, TV 2 fangede til et interview efter onsdagens partilederdebat, kom med forslag om at hæve kørselsfradraget, sænke afgifterne på energikilder og hurtigere udrulning af grønne veje til varme og el.

Blå blok rottede sig sammen om minksagen

Ét emne stjal tidligt dagsordenen ved Folketingets åbningsdebat: Mette Frederiksens håndtering af minksagen.

Dagens første taler og Socialdemokratiets politiske ordfører, Rasmus Stoklund, havde knap afsluttet sin tale, før det første spørgsmål om emnet kom fra Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen.

Der er begået fejl, medgav Rasmus Stoklund, der mener, at regeringen har redegjort for fejlene.

Efterfølgende gentog både Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Nye Borgerlige det samme spørgsmål.

Mere og mere tyder på grov sabotage af Nord Stream

Mistanken om, at der ligger "grov sabotage" bag gaslækagerne fra Nord Stream 1 og 2, er blevet styrket.

For ifølge det svenske sikkerhedspoliti, Säpo, viser gerningsstedsundersøgelser, at der har været detonationer på gasrørledningerne.

Efter undersøgelsen på selve gerningsstedet skal en række prøver analyseres og undersøges yderligere.

For mange venter for længe på en demensudredning

Hvert år bliver godt 9000 danske patienter udredt for demenssygdom. Omkring 85 procent af dem venter længere end udredningsgarantien på fire uger.

En af dem er Edel Svendsen. Der gik otte måneder fra hendes første lægebesøg med mistanken om alzheimers, til hun fik diagnosen.

Læs hendes og andre danske stemmers historier her.

Nordkorea affyrer syvende missil på 12 dage

Nordkorea har skruet op for affyringen af missiler, og de seneste 12 dage har det lukkede land således sendt syv missiler afsted.

Affyringerne eskalerede tirsdag, hvor Nordkorea affyrede et ballistisk missil, der fløj over Japan.

Som svar affyrede det sydkoreanske og amerikanske militær i fællesskab fire jord til jord-missiler fra Sydkoreas østkyst.

Heunicke efter TV 2-historie om demensramt: – Vi vil betale alt for at få ventelisterne ned

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har "kæmpe medfølelse" med de danskere, der befinder sig på hospitalernes ventelister, som han kalder "et landsdækkende fænomen".

I kølvandet på TV 2s historie om 82-årige Edel Svendsen og hendes datter, Susanne Christensen, der i otte måneder ventede på en Alzheimer-diagnose, lover ministeren nu, at ventelisterne skal gøres kortere.

- Alt, hvad der skal til økonomisk set for at barbere de her ventelister ned, betaler vi fra fælleskassen, siger han til TV 2.

Ifølge ministeren skal ventetiderne tilbage på det niveau, som det lå på inden coronavirussen ramte og sendte det danske sundhedsvæsen i alarmberedskab, der var tæt på de fire ugers garanti.

- Og det skal ske i år, siger Magnus Heunicke, der understreger, at behandlings- og udredningsgarantien på 30 dage er sat, for at sikre, at både patienter og pårørende kan få behandling, en plan og aflastning.

Men opgaven med at få målsætningen til at blive til virkelighed ligger hos regionerne, lyder det.

- Det er vores regioners klare opgave at sikre, at det her bliver løst. Vi har leveret de midler, der skal til, for at få medarbejdere nok til det, og det er præcis det, der skal til, hvis der skal rettes op, siger han.

Susanne Christensen har mistet sin mor to gange

Da Edel Svendsen i juni fik sin Alzheimer-diagnose, otte måneder efter sin første samtale hos lægen, fik hun udskrevet medicin mod sygdommen. Men hendes Alzheimer var så fremskreden, at effekten var meget begrænset.

I dag er Edel Svendsen så dårlig, at mange hverdagsting er blevet umulige for hende. Hun glemmer, hvor hendes nøgler er. Hun er i tvivl, om hun er sulten eller mæt, så hun glemmer at spise. Og hun har glemt, hvordan hendes mand døde for fem år siden.

- Det har været forfærdeligt hårdt og ekstremt skræmmende at se, hvordan hun blev dårligere og dårligere, og hvor stærkt det er gået. Hun er her jo stadig i en skal, men det er jo ikke den mor, jeg har kunnet søge råd hos, regne med og kendte. Hende har jeg mistet, siger Susanne Christensen.

Hun sidder tilbage og ved, at hun kommer til at miste sin mor to gange i livet. Oveni i det har hun følelsen af, at hun kunne have haft sin mor længere, hvis ventetiden havde været kortere.

- Jeg stiller mig frem for at hjælpe andre. Det er derfor, jeg prøver at råbe op, siger Susanne Christensen.

Valgets vigtigste tema

Samtlige regioner overskrider udredningsgarantien på demens, og længst ventetid er der i Region Midtjylland, hvor den længste ventetid på demensudredning er 65 uger - altså 61 uger længere end garantien.

Susanne Wammen, der er formand for Overlægeforeningen, peger på en altoverskyggende årsag til ventetiden på demensområdet.

- Der mangler speciallæger i neurologi. Og der er ingen tvivl om, at personalemanglen udfordrer os i forhold til behandlingsgarantien. Vi kan slet ikke leve op til det, siger hun.

Danske Regioner fremlagde 14. september en samlet plan med indsatser for at forkorte ventelisterne. I den forbindelse sagde Danske Regioners formand Anders Kühnau, at der var "brug for at sætte alle sejl til for at forkorte ventelisterne."

- Lige nu og her er den centrale udfordring, at vi mangler arbejdskraft, og det går i sidste ende ud over de patienter, som venter på behandlinger, der er vigtige for deres livskvalitet. Det skal vi ikke acceptere. Vores plan afspejler mange af de ting, som regionerne er i fuld gang med allerede, men også de områder, hvor vi har brug for at forstærke indsatsen, lød det fra Anders Kühnau.

En ting er afgørende for at få bugt med ventelisterne

TV 2 har på valgkampens anden dag sat fokus på det tema, der er allervigtigst for de danske vælgere: Sundhedsvæsenet.

De lange ventelister er opstået som følge af en cocktail af forskellige omstændigheder: Vi bliver ældre, coronapandemien har presset sundhedsvæsenet, sygeplejerskerne har strejket, og så er der mangel på personale, der kan behandle køen af patienter.

Ifølge Kjeld Møller Pedersen, der er professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet (SDU), er en løsning på personalemanglen helt afgørende for at dirke op for mange af sundhedsvæsnets problemer.

- Hvis ikke der manglede personale, havde vi ikke ventelister, der ville være mere tid til patienterne, og vi kunne sikre bedre forhold for de ansatte og få mindre stresset personale, siger han til TV 2.

At Magnus Heunicke kalder ventelisteproblematikken for "et landsdækkende fænomen" bliver understøttet af en rundringning til flere sygehuse samt et træk fra databasen eSundhed, som Kaas & Mulvad har lavet for TV 2. På enkelte afdelinger er der flere års ventetid på behandling.

Du kan selv søge i listen herunder og se, hvor lang ventetiderne for tusindvis af behandlinger:

TV 2 arbejder på at få en kommentar fra Danske Regioner.

Regionen afprøver idé om kræftbehandling på hjul: Tidligere patienter er svært begejstrede

Kræftbehandling i en trailer tæt på patienternes hjem kan blive en del af fremtidens behandling.

Derfor har Regionshospitalet Gødstrup i denne uge opsat en trailer, som kan bruges til mobil kræftbehandling udenfor regionshospitalet.

- Sundhedsvæsnet er ved at slå en kolbøtte og finde nogle nye veje at gå, ikke mindst fordi vi er meget presset på patientflowet. Vi skal prøve at se, om vi kan holde patienterne ude af sygehuset og hjælpe dem på en god og kvalificeret måde derhjemme, forklarer cheflæge på kræftafdelingen i Gødstrup Hanne Linnet.

Ideen er, at nogle dele af behandlingen for en kræftpatient kan foregå fra en trailer forskellige steder tættere på patienter, som bor i de ydrekommuner i hospitalets optageområde.

- Og det kunne jo være forskellige former for behandlinger. blodtransfusion, væske eller hvad som helst. Det er egentlig kun fantasien, der sætter grænser for hvad det kan bruges til, siger cheflæge Hanne Linnet.

Belastende transporttid

Helle Dyrvig fra Herborg ved Videbæk ville have nydt godt af traileren under sit kræftforløb, fortæller hun.

Hun er inviteret med til de workshops, som skal foregå i traileren ved Gødstrup i løbet af ugen.

- Jeg tænker, det er en super ide. Det giver ro på i hverdagen. Du skal ikke tænke på en lang transport, behøver ikke have en med hver gang, fordi det er tæt på og i trygge omgivelser. Det er et super godt initiativ.

Rigtig mange vil have glæde af det. Men jeg tror ikke, man skal presse nogen ind i det

Bent Dyrvig, bestyrelsesmedlem, Kræftens Bekæmpelse i Region Midtjylland

Da hun selv var i behandling for brystkræft måtte hun ofte tage turen fra hjemmet i Herborg til Viborg.

- Det var næsten 80 kilometer frem og tilbage hver anden dag. Det er jo lang tid at bruge, jeg brugte en halv dag hver gang. Og det fyldte meget. Jeg skulle hver gang have en til at køre mig derhen, fordi jeg rent psykisk ikke kunne tage sådan en tur alene. Så min mand eller én af mine børn skulle tage fri og tage med mig, fortæller Helle Dyrvig.

Flemming Poulsen er også med til workshoppen ved Gødstrup, som skal være med til at udforme ideen om mobil kræftbehandling.

Han er fortsat i et opfølgningsforløb, og den behandling vil han rigtig gerne kunne få i Struer fremfor at køre efter den.

- Så er det noget, man lige kan overskue, og klare i en håndevending, og så alligevel få en god dag ud af det, selvom man skal til behandling. Der er nok, der presser en, når man er i et behandlingsforløb. Det kan jeg godt skrive under på, siger han.

Mindre behandlingssted giver ro

I Helle Dyrvigs behandlingsforløb skulle hun ofte til enten Viborg eller Herning. Men ofte tog efterbehandlingen ikke mere end nogle minutter, så den kunne sagtens foregå et andet sted, mener hun.

I slutningen af sit forløb oplevede hun at få behandling på en satellit-klinik i Ringkøbing. Og det var en meget positiv oplevelse, fortæller hun.

- Da behandlingen blev flyttet til Ringkøbing, var der mere ro på. I Herning fik jeg en nål i armen og måtte så ellers passe mig selv indtil alamarne fortalte, at det var rendt igennem, Det nære, det tætte, hvor vi ikke er så mange, det gør bare en kæmpe forskel.

Ikke uden udfordringer

I ugens løb har Regionshospitalet i Gødstrup inviteret repræsentanter fra kommuner, region, Kræftens Bekæmpelse og Udvalget for Nære Sundhedstilbud i Region Midtjylland til workshop i traileren for at samle input til ideen om mobilt kræftbehandling.

Derfor er Bent Dyrvig, som er bestyrelsesmedlem i Kræftens Bekæmpelse i Region Midtjylland, også på besøg i traileren, og han er umiddelbart positiv overfor ideen.

Men der kan også være udfordringer ved at flytte behandlingen væk fra sygehuset, mener han.

- Vi vil i hvert fald sikre os, at der ikke bliver gået på kompromis med fagligheden. Det skal vi være helt sikker på. Vi skal være på patientens side til enhver tid. Det er så vigtigt. Vi skal være helt sikker på, at man bruger den rigtige ekspertise på de rigtige steder, siger Bent Dyrvig fra Kræftens Bekæmpelse.

Og selvom det for mange patienter vil være en stor fordel at få efterbehandlinger og kontroller tæt på hjemmet, så er det ikke nødvendigvis en løsning for alle, påpeger han:

- Rigtig mange vil have glæde af det. Men jeg tror ikke, man skal presse nogen ind i det. Det er vigtigt, at det er et åbent tilbud til dem, som ønsker det, og vil være med til det. Så kan det være til gavn for rigtig mange.

Sundhed er det vigtigste tema for danskerne – skarpt forfulgt af økonomi

Hospitaler og sundhed. Økonomi. Miljø og klima.

Det er de tre emner, som er vigtigst for danskerne, når de skal sætte kryds til folketingsvalget 1. november.

Det viser en måling foretaget af Megafon for TV 2 og Politiken.

Her har 28 procent af respondenterne svaret hospitaler og sundhed, 24 procent har svaret økonomi, og 23 procent har svaret miljø og klima. Hver respondent har fået lov at vælge de to emner, de mener, der er vigtigst.

Dermed er der sket noget med danskernes prioriteter siden sidste måling, som blev foretaget i juli.

Her var hospitaler og sundhed også nummer et, men miljø og klima var nummer to, mens økonomi var nummer tre.

Derudover pegede 12 procent på udenrigs- og forsvarspolitik som et af de to vigtigste emner for dem. Det tal er 19 procent i den seneste måling.

Kriserne rykker tæt på

At økonomi fylder mere for danskerne end for et par måneder siden, overrasker ikke TV 2s politiske analytiker Jesper Vestergren.

Siden har inflationen nemlig for alvor fået greb i Danmark.

- Lige nu oplever vi alle sammen, at regningerne stiger på især el, varme og fødevarer, og der er mange familier, som virkelig skal vende hver en krone for at få budgettet til at gå op, siger han.

Heller ikke den øgede interesse for udenrigspolitik overrasker ham. Det skyldes blandt andet det nylige angreb på Nord Stream 1 og 2 i Østersøen.

- For kort tid siden så vi, at dansk infrastruktur også pludselig blev et mål. Derfor rykker det her spørgsmål naturligt meget tæt på. Tilsammen viser krigen i Ukraine og de øgede spændinger i Østersøen, at vi er meget sårbare.

Præger valgkampen

Det er ikke usædvanligt, at sundhed og økonomi fylder meget under et folketingsvalg, men denne gang vil politikerne formentlig have endnu mere fokus på de to emner, vurderer Jesper Vestergren.

Det blev bekræftet under onsdagens partilederdebat, som var den første efter valgudskrivelsen.

Her blev det blandt andet diskuteret, om sygeplejersker og sosu-medarbejdere skal have mere i løn.

Det mente 11 ud af 14 partiledere. De var dog langt fra enige om, hvordan det skal opnås.

Alle de røde partier ser gerne, at der decideret sættes flere lønningskroner af til de offentligt ansatte, mens flere af de blå partier, herunder Liberal Alliance, mener, at mere i løn skal opnås ved at lette skatten på arbejde.

Flygtningepolitik er stadig vigtig

Partilederne diskuterede også flygtningepolitik under debatten – et emne, der fortsat er vigtigt for danskerne.

I Megafon-målingen indtager flygtninge og indvandrere en femteplads. 11 procent af respondenterne har svaret, at det er et af de to vigtigste temaer for dem, når de skal sætte deres kryds.

Flygtningepolitik har tidligere været med til at afgøre valg, og selvom det måske ikke er helt så betændt et emne længere, vil det stadig komme til at fylde i valgkampen, vurderer Jesper Vestergren.

Fyn ramt af vaccinekaos: Mange må køre langt efter vigtigt stik

Tusindvis af fynske borgere risikerer at skulle rejse langt for at få efterårets covid-19- og influenza-vaccination.

Distributionen af vaccinerne sejler.

Det oplever de praktiserende læger, som sammen med Fyns to vaccinationscentre står for indsatsen.

- Det har været et kæmpe kaos. I min egen klinik har jeg oplevet, at vi har bestilt vacciner, som aldrig er kommet. Og ingen ved, hvor de er, siger Morten Svenning Nielsen, der er formand for de praktiserende læger i Odense.

Konsekvensen er ifølge Morten Svenning Nielsen, at en række fynboer må ud på en længere køretur for at få den vigtige vaccination.

- Hvis ens læge ikke har fået vacciner nok, er man nødt til at få sin vaccination på et af Fyns to vaccinationscentre – i henholdsvis Odense og Svendborg. Det er en lang og unødvendig rejse, når de lokale lægehuse sagtens kunne have klaret opgaven, hvis de havde modtaget vaccinerne, siger Morten Svenning Nielsen og tilføjer:

- Jeg synes, det er virkelig dårlig organisering af en samfundskritisk funktion. I værste fald risikerer vi, at lægehusene må kassere vacciner, fordi de ikke kan nå at få dem brugt, siger Morten Svenning Nielsen.

- Vi har slet ikke fået nogen

Flere læger fortæller samme historie som Morten Svenning Nielsen. Det fremgår af debattråden i et lukket lægeforum, som TV 2 Fyn har fået adgang til.

- I går stod der pludselig et bud med ekstra influenza- og covidvacciner, selvom vi allerede havde fået, skriver en læge i debattråden.

En anden skriver:

- Vi har også modtaget 950 flere influenzavacciner mere end de 600, vi bestilte. Og cirka det dobbelte af vores bestilling på covid. Det er ægte kaos!!!

Andre læger har slet ikke fået:

- Vi har ikke fået influenzavacciner overhovedet. Vi har kvittering på det bestilte – men regionen kan ikke finde den.

Sundhedsformand:

Mette With Hagensen, der er formand for Sundhedsudvalget i Region Syddanmark, erkender, at der er sket fejl.

- Vi har brug for at finde ud af, hvad der er op og ned i det her. Der er helt åbenlyst gået noget galt i distributionen, siger Mette With Hagensen (S).

Vaccineindsatsen er delt op imellem de praktiserende læger på den ene side og vaccinationscentrene på den anden. Der er to vaccinationscentre på Fyn. Ét i Svendborg og ét i Odense.

Men rammer de her leveringsproblemer til de praktiserende læger ikke netop de svageste borgere, som ikke lige har mulighed for lige at tage til Odense eller Svendborg efter en vaccine?

- Jo, lige præcis. Vi tog de praktiserende læger med i vaccineudrulningen for at sikre nærheden til patienterne, så netop de svageste borgere ikke behøvede at rejse langt for at få deres vaccine, siger Mette With Hagensen.

Så hvad gør du nu?

- Jeg tager fat i forvaltningen, så vi kan få løst det her.

Koncerndirektør: Der er sket fejl

I regionens forvaltning er det Kurt Espersen, koncerndirektør for Sundhed, der har det endelige ansvar.

- Der er nogle udfordringer, som vi er ved at hitte ud af. Nogle læger har fået for mange vacciner. Andre har fået for få. Det er os, der står med ansvaret. Nu prøver vi at se, om det er bestillingssystemet, der har fejlet, eller om det er Statens Serum Institut, der står for at levere vaccinerne, der har fejlet, siger Kurt Espersen.

Hvornår får I så styr på logistikken?

- Vi arbejder, så blodet springer ud af fingrene for at løse det her.

Udrulningen af det fjerde covid-stik begyndte efter sommerferien. De første, der fik vaccinen, var ældre over 85 år. Nu gælder tilbuddet alle over 50.

Ægtepar stikker af til udlandet: – Det er billigere end at være derhjemme

Fra deres sølvgrå kassevogn kan Elisabeth Flemming og Hans Henrik Thuesen se palmerne og bjergene langs Adriaterhavet i det sydøstlige Kroatien, hvor de siden september har camperet på en campingplads ved havnebyen Split.

Vi kører til de lande, hvor vi får mest for vores penge

Elisabeth Flemming, pensionist

Her nyder ægteparret fra Stuby nær Vordingborg de sommerlige temperaturer, den nærliggende badestrand og ikke mindst lave priser på fødevarer og generelle leveomkostninger i forhold til Danmark.

- Det er billigere end at være derhjemme, siger den 73-årige pensionist Elisabeth Flemming.

Sammen med sin 77-årige mand har hun hvert år de seneste 13 år rejst til centraleuropæiske lande som Ungarn og Kroatien for at få pengene til at række længere.

- Vi kører til de lande, hvor vi får mest for vores penge, siger Elisabeth Flemming og fortsætter:

- Det er for det første billigt at campere – bare det at bo koster 150 i døgnet. Maden er billig, tøj, sko, dyrlæge, service på bilen, briller. Alt er billigt.

Billigt kød i køledisken

Et stykke oksekød hos slagteren koster for eksempel ifølge Elisabeth Flemming 45 kroner. Med en gryderet kan hun få kødet til strække sig til tre aftensmåltider.

Længere henne i køledisken kan hun finde kylling til 20 kroner, og grøntsagerne på det lokale marked er endnu billigere. Derfor består måltiderne ofte blot af grøntsager.

- Det koster 150 kroner at gå ud at spise, men det frister os ikke. Jeg kan lave en middag for 30 kroner. Det er blevet en sport for os, siger Elisabeth Flemming og oplister flere eksempler, hvor priserne er markant lavere end i Danmark.

Hun købte blandt andet et par briller til 3500 kroner, der ifølge hende kostede 13.000 kroner hos en dansk optikerforretning.

Når parret tanker deres kassevogn, står dieselen til cirka 12,30 kroner literen, og tandbehandling med narkose og helbredsundersøgelse til tre hunde kan de få for 800 kroner i Ungarn. Hjemme i Danmark ville prisen ifølge hende være flere tusind kroner dyrere.

- Vi har en vis portion penge, som vi skal have mest muligt ud af, siger Elisabeth Flemming.

- Ingen af os er millionærer. Vi har altid levet sparsommeligt, så vi kan leve det liv, vi gør nu. Vi tænker over, hvad vi bruger vores penge på, tilføjer hun.

Flere overvintrer i udlandet

Men med den stigende inflation og nuværende energikrise er Elisabeth Flemming og Hans Henrik Thuesens udlandsrejse i år blevet anderledes aktuel.

Folk holder i køer udenfor for at komme ind, og det har vi aldrig set før

Elisabeth Flemming, pensionist

Ægteparret oplever, at der er markant flere, der ligesom dem stikker af til udlandet for at leve billigere og undgå dyre varmeregninger derhjemme.

- Vi har aldrig nogensinde været ude for, at vi ikke kunne komme ind på en campingplads, når vi kom uden for sæsonen, hvor der er billigere. Men der er simpelthen fyldt, og vi har været nødt til at bestille plads, fordi vi kan ikke bare køre ind mere.

- Folk holder i køer udenfor for at komme ind, og det har vi aldrig set før, siger Elisabeth Flemming og fortsætter:

- Jeg har lige mødt nogle tyskere, som er på vej til Grækenland, fordi det er dyrt at være i Tyskland. De kan simpelthen ikke få varme og lys der, hvor de bor.

- Andre tager videre til Spanien, hvor de skal overvintre. De vil ned til et andet klima, det er billigere, og de skal ikke fyre op derhjemme.

Forudser ny trend midt i krisen

Hos trendinstituttet Pej Gruppen, der forsker i forbrugeradfærd og trends, overrasker det ikke administrerende direktør Louise Byg Kongsholm, at flere i en længere periode vælger at rykke til central- og østeuropæiske lande for at leve billigere.

Gennem årtier har det været attraktivt for især pensionister at rejse til den spanske sydkyst, hvor pengene kan række længere og give en større økonomisk frihed.

- Vi ser rigtig mange seniorer, der vælger at drage andre steder hen. Det kan både være for at leve et andet liv med mere frihed, dyrke fritidsinteresser, undgå den danske vinter eller måske for at spare penge og få råd til bedre råvarer og at gå ud at spise, fordi Danmark er et dyrt land, siger hun.

Derfor forudser Louise Byg Kongsholm en ny rejsetrend midt i krisen, fordi priserne i Spanien ifølge hende nærmer sig de danske priser på fødevarer, varme og strøm.

- Mange af dem, som er flyttet til sydkysten, oplever nu, at priserne er steget ret voldsomt og ikke kan spare ret meget ved at bo dernede, så det kan være med til at opdyrke en ny interesse for central- og østlandene, siger hun.

Du kan ikke flygte fra inflationen… Men

Hvis du selv overvejer at smutte til udlandet i en længere periode for undgå de stigende priser, bliver det ifølge cheføkonom Allan Sørensen hos Dansk Industri svært.

- Inflationen er set over det seneste år høj i hele Europa, så der er ikke mange steder at flygte hen. Det eneste sted, hvor inflationen er lav, er i Schweiz.

- Men det skyldes, at deres schweizerfranc er steget i kurs, så for dansk købekraft er inflationen også høj i Schweiz, når man veksler til schweizerfranc, siger han.

For eksempel er de samlede forbrugerpriser i Danmark fra august 2021 til august 2022 ifølge Eurostat, som indsamler statistik fra medlemslandene i EU, steget med 9,9 procent. I Kroatien er de tilsvarende priser i samme periode steget med 12,6 procent.

Men selvom inflationen har ramt de europæiske lande, kan det stadig betale sig at tage til Central- eller Østeuropa, hvor prisniveauet generelt er lavere end i Danmark.

Den seneste opgørelse fra Eurostat viser blandt andet, at fødevarepriserne i Danmark er 18,3 procent dyrere end gennemsnitspriserne i EU, mens Kroatien er 5,9 procent billigere end gennemsnitspriserne.

- Alt er blevet dyrere i Europa det seneste års tid, men der er mange lande, der er billigere end Danmark, siger Allan Sørensen og nævner ud over Kroatien lande som Rumænien, Ungarn og Bulgarien.

Dropper dyre restauranter og biografture

Tilbage ved ægteparrets kassevogn på campingpladsen ved Split hygger Elisabeth Flemming sig med at lave mad på deres udekøkken til dem og et andet dansk vennepar, som også opholder sig længere tid i Kroatien.

- Det er smadderhyggeligt, siger hun og opfordrer andre med samme drøm om at afprøve livet i udlandet:

- Folk skal gøre det for at få frihed, hvor man ikke er bundet af noget som helst, her er varme, og man møder nogle andre mennesker. Det er også en økonomisk frihed ved at gå på markedet, vælge sine varer og gå hjem og lave mad.

Beslutningen om at leve mindst tre måneder i udlandet hvert år, som parret gør, betyder, at de sparer på en lang række områder hjemme i Danmark.

Der er ingen biografture, ingen teaterforestillinger, de spiser ikke på dyre restauranter, og både deres tøj og møbler bliver købt brugt.

- Vi har valgt at prioritere sådan fremfor alt muligt luksus, så vi kunne leve sådan. Det kan nok være lidt svært for folk at forstå, at man ikke både kan blæse og have mel i munden. Folk skal forstå, at man må give afkald på noget, siger Elisabeth Flemming og tilføjer:

- Det har den lidt forkælede generation lidt svært ved at forstå i dag, fordi de vil have det hele og ikke undvære noget. De vil i biografen, de vil ryge, de vil drikke. De vil det hele. Men det kan man ikke. Det ved vi gamle rotter.

Ægteparret fra Sydsjælland rejser efter planen hjem til Danmark i begyndelsen af november. For selvom de snildt kunne overvintre i udlandet og nyde varmen, så skal de hjem til deres venner, børn og børnebørn.

Styrelse sætter alle sejl til for vacciner mod influenza til børn – men ministeriet har bestilt for få

For andet år i træk har forældre modtaget en invitation til vaccination mod influenza af deres børn mellem to og seks år.

For ligesom sidste år er det ifølge Sundhedsstyrelsen og flere eksperter særlig vigtigt at få børnene vaccineret.

Det skyldes flere ting herunder blandt andet en risiko for en dobbeltpandemi med både influenza og coronavirus, der kan overbelaste et i forvejen presset sundhedsvæsen, har Sundhedsstyrelsen oplyst.

Alligevel har Sundhedsministeriet bestilt langt færre vacciner end det antal, som Sundhedsstyrelsen anbefaler bliver vaccineret.

For mens Sundhedsstyrelsens forventer, at 75 procent af børnene på mellem to og seks år bliver vaccineret i år, har Sundhedsministeriet kun bestilt vacciner nok til det antal, der blev vaccineret sidste år.

Og der er en markant forskel mellem de to tal.

Styrelse vil have flere vaccineret: Alle sejl skal sættes til

Sundhedsstyrelsen forventer nemlig, at 246.305 børn bliver influenzavaccineret i år.

Børn, der ikke blev vaccineret sidste år, skal have to doser, mens de børn, der fik vaccinen sidste år, kun skal have én dosis i år. Men Sundhedsministeriet har kun bestilt 200.000 doser, oplyser Statens Serum Institut, hvor vaccinerne bliver opbevaret.

Dermed er der ikke engang nok til, at alle 246.305 børn kan få én dosis.

Og dertil kommer, at størstedelen af børnene skal have to doser, fordi kun omkring 30 procent af målgruppen – lidt over 100.000 børn – endte med at få vaccinen sidste år. På trods af at Sundhedsstyrelsen forventede, at 85 procent af de to- til seksårige sidste år ville blive vaccineret.

Af samme grund har Sundhedsstyrelsen flere gange oplyst, at det i år vil blive nemmere for forældrene at få deres børn influenzavaccineret. Fordi det er vigtigt, at flere bliver vaccineret, har det lydt.

Eller med direktør for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøms, ord: Alle sejl skal sættes til for at informere forældrene for at få tilslutningen i vejret.

Kampagner, videoer og ny taskforce skal få flere børn vaccineret

I et skriftligt svar til TV 2 uddyber Sundhedsstyrelsen flere tiltag, der er sat i gang for at få flere børn end sidste år vaccineret. Dem kan du læse mere om i faktaboksen.

Det er Sundhedsministeriet, der træffer beslutning om indkøb af vacciner

Sundhedsstyrelsen i en mail til TV 2

Styrelsen skriver også:

- Sundhedsstyrelsen er meget opmærksomme på, at der skal være let tilgængelighed i vaccinationsprogrammet for de forældre, der ønsker at lade deres børn vaccinere mod influenza, så tilslutningen bliver så høj som muligt.

Men lige nu er der altså kun doser nok til at vaccinere 100.000 børn, hvis de skal have to doser.

Eller sagt på en anden måde: Hvis de børn, der blev vaccineret sidste år, får vaccinen igen, er der knap 100.000 doser tilbage. Det rækker til under 50.000 børn.

Styrelse: Det er ministeriet, der står for indkøb af vacciner

TV 2 har spurgt både Statens Serum Institut (SSI), Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet, hvorfor antallet af bestilte vacciner ikke stemmer overens med Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

SSI henviser i en mail til Sundhedsministeriet og oplyser samtidig, at der lige nu ikke er lagt en ordre på flere doser.

- Der er mulighed for at bestille en mindre mængde yderligere doser, oplyser SSI.

TV 2 har bedt både Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet om et interview.

TV 2 ville gerne have spurgt, hvorfor styrelsen har foretaget en lang række tiltag for at få flere vaccineret, når der alligevel ikke er vacciner nok.

Sundhedsstyrelsen ønsker ikke at stille op til interview og henviser i stedet i en mail til Sundhedsministeriet.

- Sundhedsstyrelsen har skrevet til Sundhedsministeriet, at styrelsen forventede en tilslutning på 75 procent for børn i alderen to til seks år. Det er Sundhedsministeriet, der træffer beslutning om indkøb af vacciner, skriver styrelsen blandt andet i en mail.

Bestilte vacciner er ikke nok til de få, der blev vaccineret sidste år

Efter flere henvendelser fra TV 2 oplyser Sundhedsministeriet i en mail, at det indkøbte antal vacciner "er dækkende for en efterspørgsel" svarende til sidste års influenzasæson for børnene mellem to og seks år.

Ministeriet oplyser desuden:

- Sundhedsministeriet fastsætter indkøbet til årets influenzasæson baseret på en sammenfattende vurdering, hvori Sundhedsstyrelsens estimater indgår sammen med blandt andet erfaringer med efterspørgslen fra sidste års udrulning af influenzavacciner.

Men faktisk er de indkøbte 200.000 vacciner ikke engang nok til at dække det antal børn, der blev vaccineret sidste år.

TV 2 har bedt om et interview for at få svar på, hvorfor ministeriet ved indkøb af vacciner har lagt vægt på erfaringer fra sidste år, når tilslutningen ifølge ministeriets egen styrelse var for lav, og når "alle sejl" er sat ind for at få tilslutningen markant i vejret.

Sundhedsministeriet er ikke vendt tilbage på TV 2s henvendelse.

Forstå, hvorfor sundhedsvæsnet er presset – og hvorfor det kan blive endnu værre

Lange ventelister, ringere service og stresset personale.

Det er for mange den virkelighed, de i dag møder i det danske sundhedsvæsen. Coronapandemien og sygeplejerskestrejken har ifølge fagfolk og eksperter kun forværret situationen.

- Måske ser vi i virkeligheden afslutningen på velfærdssamfundet, som vi kender det, advarede Kristian Antonsen, hospitalsdirektør for Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, tidligere i år i Ugeskrift for Læger.

Nogle politikere og sygeplejersker har ligefrem talt om et sundhedsvæsen på randen af sammenbrud. Men så galt behøver det nu ikke at gå ifølge flere eksperter, som TV 2 har talt med.

- Vi har et godt sundhedsvæsen, men på en række områder også et presset sundhedsvæsen, som har brug for reformer, hvis det også skal være bæredygtigt fremadrettet, mener Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi ved VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Men hvor skal der sættes ind? TV 2 giver dig her et indblik i de største udfordringer i vores sundhedsvæsen.

Den altoverskyggende udfordring er, ifølge eksperterne, manglen på personale. Det gælder både nu, og når vi kigger frem, hvor problemerne kan blive endnu værre, hvis den nuværende udvikling fortsætter.

Et kig på tallene taler sit helt tydelige sprog:

Særligt en udtalt mangel på anæstesi- og operationssygeplejersker på de offentlige sygehuse fremhæves igen og igen som forklaring på, at mange danskere i disse år må vente på – eller helt undvære – de operationer, de har brug for.

Ifølge Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet (SDU), er en løsning på personalemanglen helt afgørende for at dirke op for mange af sundhedsvæsnets problemer.

- Hvis ikke der manglede personale, havde vi ikke ventelister, der ville være mere tid til patienterne, og vi kunne sikre bedre forhold for de ansatte og få mindre stresset personale, siger han.

Problemet er todelt og indeholder både en udfordring i at rekruttere nyt personale og at fastholde dem, der er tilbage. De offentlige sygehuse oplever, at sygeplejersker forlader faget eller søger mod det private, hvor forholdene er bedre.

Tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at der over de seneste to år er sket en tredobling af forgæves rekrutteringer af sygeplejersker på landsplan, så op mod halvdelen af stillingerne nu ikke kan besættes.

Hvad kan vi gøre?

En mulig løsning er at uddanne flere sygeplejersker. Men det tager tid, og efter flere års fremgang går det nu også den forkerte vej. De seneste optagelsestal viser således, at der i år blev optaget 18 procent færre ansøgere til sygeplejerskeuddannelsen end i 2019.

Der har været meget snak om lønnen – særligt i forhold til sygeplejerskerne men eksperter og fagfolk er enige om, at problemet ikke er løst med det.

- Det er et af de virkelig svære problemer, for det handler ikke kun om penge. Der er ingen simple løsninger. Man kan ikke bare sætte lønnen op, og så strømmer det til med sygeplejersker. For der skal også være nogen at tage af, og det er der umiddelbart ikke, siger Kjeld Møller Pedersen.

Mange vagter på skæve tider af døgnet, for højt arbejdstempo og en grundlæggende træthed efter først coronapandemien og siden sygeplejerskestrejken er andre argumenter, der går igen. Det kan derfor være nødvendigt også at kigge på disse udfordringer.

I dag er cirka hver anden sygeplejerske på deltid, og fagfolk er enige om, at der er en gevinst at hente, hvis flere overgik til fuldtid.

For de specialiserede funktioner, hvor det er særligt svært at rekruttere, kan man at se på lønstrukturen og overveje en differentiering af lønnen.

- Her taler vi om at man giver mere i løn til kernekompetencer som operations- og anæstesisygeplejersker. Men vi har i overenskomsterne herhjemme en kollektiv tankegang, så det er ikke så let at ændre på, forklarer Jakob Kjellberg.

Regeringen nedsatte i år en "robusthedskommission", der skal komme med anbefalinger om, hvordan man sikrer mere personale og mere tid til kerneopgaverne.

Danskerne lever længere, og vi bliver over de kommende årtier mange flere ældre.

Det får betydning, da de ældre har stor kontakt til sundhedsvæsnet.

- Vi har en klemme på vores system her. Jo længere tid vi lever, jo flere vil få en eller flere kroniske sygdomme, og jo længere skal de leve med det. Den demografiske forandring udfordrer fundamentalt, hvordan vi skal tilrettelægge vores sundhedsydelser, siger Jakob Kjellberg.

Der findes flere forskellige fremskrivningsmodeller for befolkningsudviklingen, hvoraf den mest anvendte metode anslår, at antallet af danskere over 65 år allerede i 2030 vil være cirka 212.000 flere end i 2020, mens gruppen af ældre over 80 år vil stige med knap 160.000 i perioden.

Andre modeller anslår, at antallet af ældre kan blive endnu større.

Hvad kan vi gøre?

Med udsigt til mange flere behandlingskrævende ældre kan det ganske enkelt ikke lade sig gøre at opretholde den nuværende standard på sygehusene – slet ikke når man tager højde for personalesituationen.

Ifølge sundhedsøkonomerne er svaret, at vi i højere grad skal have de ældre væk fra sygehusene.

- Vi har investeret voldsomt i et specialiseret sygehusvæsen, og patienterne er glade for at komme der, men det er bare ikke bæredygtigt. Vi er nødt til at prioritere mere, så vi får færre ind på sygehusene og flere ud til almen praksis og speciallæger, som selvfølgelig skal understøttes af sygehusene, mener Jakob Kjellberg fra VIVE.

I det hele taget bliver prioritering et nøgleord.

Jakob Kjellberg forklarer, at i stedet for at tilbyde samme behandlingsforløb til alle kan det blive nødvendigt at individualisere forløbene, hvor nogle kan håndtere mere selv, og at man prioriterer, hvem der har brug for færre eller flere kontrolbesøg.

I Danmark har syge mennesker en politisk bestemt garanti for, at de kan komme til udredning og behandling inden for 30 dage. Kan hospitalerne ikke leve op til det, skal patienterne henvises til privat behandling.

De voksende ventelister på sygehusene betyder derfor, at flere end nogensinde nu henvises videre til behandling i det private.

Behandlingsgarantien betyder store ekstraudgifter til hospitalerne, samtidig med at det har medført en personaleflugt til privathospitalerne, forklarer Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi ved SDU.

- Når arbejdet flytter, rykker personalet med over, hvor der er bedre vilkår og løn. Så selvom det er fint at have private hospitaler som ventil, må omfanget ikke blive for stort, for så bliver det skruen uden ende, siger han.

Derudover er behandlingsgarantien blevet kritiseret for at skabe stor ulighed og et skævt ressourceforbrug, fordi den ikke skelner mellem sygdommes alvorlighed og behovet for hurtig behandling.

- Tværtimod er det faktisk patienterne med de mindst alvorlige lidelser, som bliver henvist til det private og behandlet først, mens de mest syge må vente længst, fordi der ikke er det nødvendige specialistniveau på privathospitalerne, forklarer Jes Søgaard.

Hvad kan vi gøre?

For at lette presset på sygehusene og stoppe strømmen til privathospitalerne kan det vise sig nødvendigt, at politikerne løsner deres krav til sundhedsvæsenet.

- Man må simpelthen suspendere udrednings- og behandlingsgarantierne i den nuværende form og tillade en differentiering, hvor Sundhedsstyrelsen eller hospitalerne selv kan prioritere, hvem der skal behandles først, mener Jes Søgaard.

Når ventelisterne og tilstanden i sundhedsvæsnet er normaliseret, kan man ifølge sundhedsøkonomen se på at genindføre garantierne.

Eventuelt i en ny form, hvor man i højere grad lytter til de lægefaglige vurderinger.

Det kan virke mærkeligt i et lille land som Danmark, men vores regioner er ramt af en geografisk ulighed inden for sundhed.

Det skyldes en centralisering af specialkompetencerne, hvor læger og sygeplejersker søger mod de større sygehuse i de største byer, så det ganske enkelt er sværere for nogle regioner end andre at tiltrække speciallæger og sygeplejersker.

Her er Region Sjælland hårdt ramt, forklarer Jakob Kjellberg.

- Lægerne vil hellere til hovedstaden, og samtidig ser vi, at de dårligst stillede, der ikke har råd til at bo i de store byer, bliver stødt ud til områder som Lolland og Odsherred, hvor boligpriserne er lavest. Dermed har man den mest komplekse sygdomsbyrde i Sjælland, siger han.

Når der mangler plejepersonale, må regionerne hyre dyre vikarer ind, som presser udgifterne op.

Den socialdemokratiske regionsrådsformand for Sjælland, Heino Knudsen, italesatte ifølge Altinget tidligere i år problematikken og fremhævede urimeligheden i at have "færre læger i områder med de mest syge borgere".

Hvad kan vi gøre?

For at sikre mere lighed skal sundhedsressourcerne være der, hvor sygdomsproblemerne er.

- Men det er ikke noget, vi lige får løst på en eftermiddag, siger Jakob Kjellberg.

Han mener, at der er behov for, at regionerne tænker mindre på sig selv og arbejder mere sammen – for eksempel Region Sjælland og Hovedstaden.

Tidligere i år stillede Hjerteforeningen og Region Sjælland netop forslag om at lave en mere ligelig fordeling af speciallæger regionerne imellem. Det kunne eksempelvis ske med delestillinger, hvor en speciallæge med ansættelse i Region Hovedstaden en gang om ugen rykkede til Region Sjælland og arbejdede der.

Der er stor mangel på ressourcer og behandlingskapacitet i psykiatrien, og det har store konsekvenser for både patienter og pårørende.

Mangel på sengepladser gør, at psykiatriske skadestuer må afvise syge mennesker i døren eller udskrive dem for hurtigt.

- Det er et område, som er komplekst og vanskeligt, men som vi skal have gjort noget ved. Der er ret store ubalancer mellem, hvad vi forventer os af psykiatrien, og hvad vi kan levere, siger Jakob Kjellberg.

De psykiatriske afdelinger i hele landet er ramt af voldsom mangel på psykiatere. En undersøgelse fra Overlægeforeningen har vist, at flere end hver femte stilling som speciallæge i psykiatri er ubesat. Lokalt kan tallet være dobbelt så højt.

Jakob Kjellberg forklarer, at personalemanglen er blevet forværret af, at der har været en stor afgang af psykiatere til det private på grund af vilkårene i den offentlige psykiatri.

- Og jo flere der rejser, jo værre bliver problemet, forklarer VIVE-forskeren.

Hvad kan vi gøre?

Sundhedsstyrelsen præsenterede i januar i år et fagligt oplæg med en lang række anbefalinger, som skal danne grundlag for en tiårsplan for psykiatrien.

Kjeld Møller Pedersen kalder det et godt udgangspunkt men understreger, at der er behov for omfattende tiltag.

- Psykiatrien har samme problem som de andre steder i sundhedsvæsnet. Det er godt med flere penge, men det nytter ikke noget, hvis ikke du kan få personalet, påpeger han.

Sundhedsøkonomen advarer mod at tro, at økonomi alene kan løse udfordringerne i psykiatrien.

- I virkeligheden er noget af det værste, man kan gøre i forhandlinger, at begynde med pengene. I stedet bør man begynde med at få det faglige på plads og så se, hvad er der brug for, forklarer Kjeld Møller Pedersen.

I den tiårsaftale om psykiatrien, som et bredt flertal af Folketingets partier indgik i september, er der afsat en halv milliard kroner ekstra om året til området.

Det danske sundhedsvæsen koster årligt over 200 milliarder kroner og udgjorde sidste år 18,1 procent af de samlede offentlige udgifter. Det er dermed det største velfærdsområde i Danmark.

Udgifterne til sundhed er steget løbende, men ifølge sundhedsøkonomerne er det ikke ensbetydende med, at der er kommet mærkbart flere penge til området.

Væksten dækker nemlig over den almindelige udvikling i løn og prisstigninger, forklarer Jakob Kjellberg. En lidt større stigning de seneste to år dækker over de ekstra udgifter til håndtering af coronapandemien.

- Hvis man fremskriver, hvor mange penge sundhedsvæsnet har brug for for at følge demografiforandringer og nye teknologier, så har man de seneste mange år ikke fået det, man egentlig skulle bruge, siger Jakob Kjellberg.

Hvad kan vi gøre?

Kjeld Møller Pedersen forklarer, at sundhedsudgifterne skal stige med mellem 0,8 og 1 procent om året alene for at dække den aldrende befolkning.

Denne udgift ser rent faktisk ud til at blive dækket, men der har ikke været penge til stigende udgifter til nye behandlingsmuligheder, nye garantier og øgede forventninger til behandlingen.

- Det er et politisk spørgsmål, hvor mange penge man vil bruge på sundhed. Men man kan ikke både love flere patientrettigheder og give færre penge. Så skal man anvise, hvad vi skal gøre anderledes eller slet ikke gøre, mener Jakob Kjellberg.

Medicin udgør fortsat en anseelig del af udgifterne, og særligt nogle af de nye typer medicin baseret på genmodifikation og genterapi er voldsomt dyre.

- De samlede udgifter skal stige, hvis der skal være penge til ret meget af den nye type medicin, fortæller Kjeld Møller Pedersen.