Kirurger fra Odense reddede benet på 18-årigt ukrainsk skudoffer

Nu er Mikhailo Starodinov glad:

- Jeg kan gå uden krykker! Jeg er sikker på, at jeg kommer til at spille fodbold igen en dag, siger den 18-årige ukrainske mand.

Hans høje humør er ikke så underligt, taget i betragtning af at han for fem måneder siden ikke kunne gå, og på Odense Universitetshospital (OUH) deler overlæge Martin Lindberg-Larsen glæden.

- Mikhailo er meget optimistisk, og jeg tror, at det er en af nøglerne til hans hurtige bedring, siger ortopædkirurgen om sin patient:

- Det er meget tilfredsstillende at behandle patienter som Mikhalo, der tror så meget på, at han vil få det bedre, og at vi gør vores bedste som læger.

Langtfra den eneste

Mikhailo Starodinov er en af de ukrainske patienter, der i de seneste måneder er kommet til Danmark for at blive behandlet. De bliver spredt ud på relevante afdelinger i hele landet. På OUH er der blevet behandlet cirka ti ukrainske krigsofre.

Historien om 'Misha', som er kaldenavnet for Mikhailo, er helt almindelig for et krigsland som Ukraine, men ikke helt almindelig for Danmark.

Da krigen startede, var 'Misha' studerende. 24. februar havde Misha hørt eksplosioner på vej til universitetet for at aflevere opgaver, da hans boligblok blev ramt af de russiske missiler, og fra da af var hjembyen Sjevjerodonetsk ikke længere fredelig.

Der var kontinuerlig beskydning dag og nat, og byen var omringet af fjendtlige tropper. Selvom det ukrainske militær forsøgte at holde Sjevjerodonetsk, lykkedes det russerne at indtage byen til sidst. Nu er den en del af det annekterede territorium og tilhører Rusland – ifølge Rusland selv.

Frygtløs

Næsten umiddelbart efter at krigen brød ud, begyndte 'Misha' at arbejde frivilligt. Han var 17 år og fast besluttet på at tjene sit land og folk.

- Sjevjerodonetsk er min hjemby. Jeg håbede, at jo mere vi alle hjalp, jo hurtigere ville mareridtet slutte, siger han.

'Misha' og hans venner leverede mad og vand fra store detailbutikker til almindelige menneskers hjem og til soldater ved frontlinjen via den eneste rute ud af byen.

- Folk omkring os sagde, at de aldrig havde set nogen så frygtløse som os. De var overraskede over, at vi leverede mad under beskydning, fortæller 'Misha'.

Han begrunder sin egen frygtløshed med sin alder:

- Jeg havde ingen frygt. Jeg var sikker på, at alle kunne blive ramt af en granat, men ikke mig.

Men det kunne han, selvom han efterhånden havde lært at høre, hvornår det var tid til at flygte. 5. april eksploderede skallen fra et Grad-missil syv-ti meter fra gruppen af frivillige. Hans knæskal blev revet af, og granatsplinter brækkede knoglerne i hans ben omkring knæet.

Han blev flyttet mellem flere hospitaler i Ukraine, før nogen kom på ideen om at bringe ham til Danmark for at redde hans ben. Valget af hospital og land var ikke tilfældigt, da Odense Universitetshospital er kendt for sit traumecenter og højt specialiserede center for knæudskiftning.

Selvom det er en dyr operation, og at det var næsten umuligt at komme til Danmark fra det krigshærgede Ukraine, var der mennesker omkring ham, som var fast besluttede på at hjælpe ham: Lederen af den frivillige bevægelse, han var med i, og eksilguvernøren fra Luhansk-regionen, som Sjevjerodonetsk hører under.

En af de sværeste sager

I begyndelsen af juni blev 'Misha' transporteret med bil til Polen, hvorfra der blev organiseret specialtransport med fly til Danmark.

Ifølge OUH-overlæge Martin Lindberg-Larsen kom 'Misha' ind på OUH i meget dårlig stand.

- Det er nok en af de sværeste sager, jeg har set i min klinik. Når man har en fragmentskade fra et missil, kan man ikke sammenligne med de skader, vi normalt ser, og det gjorde det endnu vanskeligere, at han først kom til Danmark over to måneder efter ulykken, fortæller han.

Knoglebrudene omkring hans knæ var helet i forkert position, knæskallen var sprængt i stykker, og så var der en stor bløddelsskade og masser af arvæv omkring knæet.

Med et helt stift og ødelagt knæ var det en nærliggende mulighed at tilbyde patienten en benamputation. Det var 'Misha' også blevet tilbudt på et ukrainsk militærhospital umiddelbart efter, at skaden opstod. Men en ukrainsk kirurg fik medlidenhed med ham og havde formået at samle de beskadigede knogler igen og sy hans ben sammen, så godt han kunne.

I Danmark krævede det hårdt arbejde at redde benet.

- Vi var nødt til at operere i to faser, fordi der var så meget arvæv og for at sikre, at der ikke var infektion. Det var meget svært bare at komme ind i selve knæleddet, forklarer Martin Lindberg-Larsen.

Under den første operation i juli blev alt arvæv og død knogle fjernet, og der blev sat en midlertidig knæprotese ind for at forberede benet til knæudskiftningen.

Den anden operation, som Martin Lindberg-Larsen udførte 29. september, var en total knæudskiftning, og han er selv tilfreds med resultatet.

- Nu kan Mikhailo bøje benet cirka 80 grader, og det er et godt resultat efter omstændighederne. Han skal genoptræne, og så håber vi, at han med tiden vil opnå endnu bedre bevægelse. Vi ser ham om nogle måneder og ser, hvordan det går, siger overlægen.

Tilbage til Ukraine

I alt skal den 18-årige ukrainer være i Danmark i omkring et halvt år. I Ukraine læste han til lastbilchauffør og automekaniker, og uddannelsen fortsætter han i Danmark. For nylig har han gennemført to ugers praktik på et værksted i Odense. Nu håber han også at finde et job som bilmekaniker.

Han synes, at det er umuligt at sammenligne forholdene på ukrainske og danske hospitaler – alt er meget bedre i Danmark.

I Danmark oplevede han, at der var flere sygeplejersker om patienterne, og han kunne få bedre smertestillende medicin, der i langt højere grad kunne tage de kraftige smerter.

Alligevel drømmer han om at vende hurtigt tilbage til Ukraine. Han savner sine forældre og sin søster, der er i Vestukraine i øjeblikket. Og han vil faktisk gerne tilbage til det frivillige arbejde igen – men vil nu forsøge at være mere forsigtig.

Og hans venner ved fronten i det besatte område har forsikret ham om, at Luhansk-regionen vil blive befriet, så hjembyen Sjevjerodonetsk igen er en ukrainsk by.

Politifolk oversvømmer kinesiske gader, mens myndigheder forsøger at vinde tillid

Efter flere dages historiske demonstrationer i Kina har myndighederne – for nu – genvundet kontrol med landets gader.

Samtidig forsøger landets sundhedsmyndigheder at genvinde tillid ved at kritisere lokale embedsfolk for at have udløst protesterne ved at gå for vidt i deres implementering af coronarestriktioner.

På en pressekonference tirsdag morgen dansk tid lød det, at der ikke er noget galt med selve politikken, men at den lokalt er blevet overimplementeret.

Demonstranterne ønsker "fokus på simplificeret forebyggelse og kontrol", sagde Cheng Youguan fra det nationale centerfor sygdomsforebyggelse.

Frygtindgydende politistyrke

Fra flere af Kinas største byer melder øjenvidner om, at politifolk nærmest har oversvømmet de gader, hvor der de seneste dage har været protester mod landets fortsatte coronarestriktioner, mod styret og præsident Xi Jinping.

I hovedstaden Beijing er politiet nu i gang med at jagte formodede deltagere i weekendens protester og enten hive dem med ind til forhør eller afkræve dem skriftlig forklaring på deres gøren og laden.

- Det store antal politifolk er virkelig frygtindgydende, siger Philip Qin, en 22-årig indbygger i Bejing til nyhedsbureauet Reuters.

BBC’s fotograf Ed Lawrence, der søndag blev anholdt, mens han dækkede demonstrationer i Shanghai, er nu tilbage på gaden i byen, hvor politifolk manuelt gennemgår borgernes telefoner for spor efter støtte til protesterne og slette eventuelle billeder.

- Vi er alle sammen i gang med desperat at slette vores chathistorik, siger en demonstrant til Reuters.

Ifølge nyhedsbureauet AFP var der mandag planer om nye demonstrationer ved Liangma-floden, men en afspærring tæt på det planlagte mødested forhindrede planerne.

Også flere andre steder var der ifølge mediet planlagt demonstrationer, som ikke blev til noget.

Porno drukner protester

På Twitter blev kinesiske brugere i en periode søndag mødt med store mængder pornografi og ubrugelige tweets, når de søgte på konkrete bynavne, skriver Washington Post.

Ifølge avisens kilder kom det fra robotter, der i måneder eller år havde ligget i dvale, men som pludselig kom til live – angiveligt i et forsøg på at drukne indhold om protester i de pågældende byer.

Største protester i 30 år

Lokale protester er ikke ualmindelige i Kina, men det er de seneste dages landsdækkende demonstrationer, fordi de forener mennesker på tværs af landet i protest over samme sag.

Det bliver set som den største udfordring af styret siden 1989, hvor pro-demokratiske demonstrationer på Den Himmelske Freds Plads i Beijing endte i en massakre, hvor mellem 200 og 10.000 mennesker blev dræbt.

Weekendens demonstrationer blev udløst af en brand i den vestlige provinshovedstad Urumqi, der dræbte 10 mennesker i torsdags.

Øjenvidner siger, at redningshold blev forsinket på vej mod branden, fordi boligkomplekset var aflåst og isoleret på grund af coronasmitte i ejendommen.

Mindehøjtideligheder for de dræbte blev til protester mod de hårde coronarestriktioner.

'Vær ikke slaver'

Hen over weekenden spredte de sig til store og mindre byer over hele landet, hvor de tilsyneladende gav ilt til ellers indestængte frustrationer over de generelle demokratiske underskud i Kina.

- Jeg har villet sige noget i lang tid, men fik ikke mulighed for det, siger 29-årige James Cai fra Shanghai til nyhedsbureauet AP.

Han var mandag en af 50 kinesiske studerende, der demonstrerede i Hong Kong mandag med slagord som ”Ingen PCR tests, men frihed” og ”Konfrontér diktaturet, vær ikke slaver”.

- Hvis folk på fastlandet ikke kan tolerere det mere, så kan jeg heller ikke, siger han.

Mandag registrerede Kina ny rekord i antallet af nye coronatilfælde med 40.347, men det er i dag faldet en lille smule til 38.645.

I en kø til test i Shanghai var der forståelse for de udbredte frustrationer over landets coronapolitik og et fredeligt håb om snarlig forandring.

- Jeg tror, at for de fleste er epidemien blevet del af hverdagen nu, så det er nok bedre for os at lukke lidt op, siger Su Yinxi til Reuters.

Er Kina “på samme planet som Qatar”? Corona tvinger Kina til at censurere VM i fodbold

Tænder man for VM i fodbold fra Kina, ser det noget anderledes ud end i resten af verden.

Kina censurerer nemlig de store flokke af publikum væk fra tv-billederne, så de i stedet klipper over til nærbilleder af trænere og spillere, når alle andre seere ser mennesker stå tæt på tribunerne uden mundbind.

Det viser en video delt på Twitter af Bill Birtles, som er østasienkorrespondent for australske ABC News.

- Jeg troede, det var bullshit, at Kinas regerings-tv censurerede billeder af fans ved VM på grund af coronaprotester derhjemme. Men det er sandt. (...) CCTV undgår nærbilleder af publikum, skriver Birtles på Twitter.

Et våben i det kinesiske styres forsøg på at fastholde den ekstremt restriktive coronapolitik, som i øjeblikket har sendt tusinder af kinesere på gaden i sjældent sete protester.

Ifølge TV 2s asienkorrespondent, Christina Boutrup, er videoerne fra VM blot ét af utallige forsøg fra det kinesiske styre på at censurere omverdenen.

- Det viser, hvor langt man er villig til at gå for at styre fortællingen om, at Kina har klaret pandemien langt bedre end Europa og USA, siger hun.

Er Kina på samme planet som Qatar?

Næsten tre år efter pandemiens start fører Kina stadig en stram nultolerancepolitik med hårde restriktioner, udgangsforbud og massetests. I adskillige byer er folk blevet sat i tvungen karantæne, hvor dørene er blevet barrikaderet, og nogle borgere har haft svært ved at få adgang til medicin og mad.

Torsdag aften kulminerede utilfredsheden så, da en brand brød ud i et bygningskompleks i byen Urumqi i den vestlige Xinjiang-provins i Kina. Ti personer døde i branden, og det har fået flere til at sætte spørgsmålstegn ved, om coronarestriktioner var skyld i, at brandbilerne ikke kunne komme hurtigt nok frem. Det har fået utilfredsheden til at vokse.

Og ifølge nyhedsbureauet Reuters skabte de få billeder, der er sluppet ud fra fodboldfejringer i resten af verden, da også undren hos nogle kinesiske borgere.

Min største takeaway fra at se VM: Ingen bærer en maske, og ingen er bange for pandemien!

En bruger ved navn Wang på mediet Weibo

Tirsdag blev der delt et åbent brev på beskedtjenesten Wechat, der satte spørgsmålstegn ved landets covid-politik og spurgte, om Kina var "på samme planet" som Qatar. Brevet gik viralt tirsdag, før det efter kort tid blev slettet.

- Min største takeaway fra at se VM: Ingen bærer en maske, og ingen er bange for pandemien! skrev en Weibo-bruger ved navn Wang ifølge Reuters.

- Hvor længe vil politikerne holde os i lockdown? Er vi ikke den samme art som dem fra resten af ​​verden? Lukker vi hele landet af fra verden nu? lød det også ifølge mediet.

Kinas censurapparat er på overarbejde

Kina har et af de mest omfattende censurapparater i verden. De har mennesker ansat til at granske nettet for, hvad der foregår i chatrum, dertil avancerede algoritmer og kunstig intelligens, der identificerer, når der deles noget imod styrets "regler".

Derfor er det også opsigtsvækkende, at det overhovedet har været muligt at arrangere demonstrationerne, og at så meget er sluppet ud, fortæller Christina Boutrup.

- Hele Kinas censurapparat er på overarbejde og kan ikke følge med. Det er så massivt, hvor mange der taler om det her, forklarer hun.

Bare du klikker på et enkelt kritisk opslag, kan du næsten komme i problemer

Christina Boutrup, TV 2s asienkorrespondent

Modsat under det arabiske forår, hvor en stor del af protesterne blev mobiliseret over sociale medier, står kineserne i en mere udfordret situation.

- Det forsvinder lynhurtigt fra nettet, men folk når at fotografere det, og så foregår det som et kædebrev, hvor folk fra mund til mund fortæller, hvor de mødes, siger hun og peger på, at det kan være ekstremt farligt.

- Bare du klikker på et enkelt kritisk opslag, kan du næsten komme i problemer, siger Christina Boutrup.

Mest restriktive coronapolitik

Christina Boutrup har mange gange oplevet demonstrationer i Kina, men hver gang har det været lokale og mindre demonstrationer. Nu protesterer de om det samme i hele Kina, og på gaderne lyder tilråb som "ned med kommunistpartiet" og "ned med præsident Xi".

- Det ville være utænkeligt for bare få dage siden i Kina, siger hun.

Ifølge de officielle tal har der blot været lidt over 5000 coronadødsfald i Kina, og det har styret brugt til at hævde, at de har håndteret pandemien rigtigt.

Folk har ikke længere noget håb om, at Kina kan åbne igen

Christina Boutrup, TV 2s asienkorrespondent

I 2021 erklærede Kinas præsident, Xi Jinping, landets nul-coronastrategi for et bevis på styrets overlegenhed. De seneste dage har dog peget i en anden retning.

Xi Jinping har bragt sig i en svær situation ved at være personlig afsender på styrets coronapolitik, påpeger Boutrup.

- Problemet er, at hvis der sker uhensigtsmæssige ting eller fejl, så vil pilen pege tilbage på ham, og det gør den nu, siger hun.

Men Christina Boutrup peger også på, at Kina lige nu har bragt sig i en situation, der er tæt på umulig at løse. De kan ikke åbne op for landet, for deres sundhedsvæsen er i forvejen så hårdt presset, og mange af de 80+-årige er ikke vaccineret.

Asienkorrespondenten peger på, at den kompromisløse håndtering af coronaen og demonstrationerne nu får styrets fortælling til at krakelere.

- Folk har ikke længere noget håb om, at Kina kan åbne igen. Det er en af grundene til, at folk protesterer nu, for der er ingen exitplan, siger hun.

Fagforeninger i opråb: Kræver stress anerkendt som arbejdsskade

Hver fjerde dansker har følt sig stresset "hele tiden" eller "ofte" inden for de seneste to uger.

Det viser en ny undersøgelse foretaget af Kantar Public for Dansk Magisterforening.

Ifølge formanden for fagforeningen, Camilla Gregersen, er stress på arbejdspladsen så stort et problem, at det bør anerkendes som en erhvervssygdom.

- Der er kommet en ekstrem arbejdsintensitet de seneste år, som har ført til, at stressbelastningen bliver mere heftig. Derfor er man nødt til at anerkende stress på linje med en lang række fysiske arbejdsskader, siger hun til TV 2.

Og det er ikke kun Dansk Magisterforenings medlemmer, der føler sig stresset.

Flere andre fagforeninger, heriblandt HK og IDA, oplever også stress som et stigende problem og bakker op om, at det bør kunne kategoriseres som en erhvervssygdom.

Arbejdsgivers ansvar

Argumentet fra fagforeningerne er, at hvis stress bliver en erhvervssygdom, vil medarbejderen kunne søge erstatning, og derfor er der større incitament fra arbejdsgiveren til at forebygge stress og skabe et bedre arbejdsmiljø.

- Der er ingen tvivl om, at rigtigt meget stress er arbejdsrelateret, og det er arbejdsgivers ansvar at sikre, at det er sundt og sikkert at gå på arbejde, siger Mads Samsing, næstformand i HK, til TV 2.

I undersøgelsen svarer 41 procent, at arbejde er den vigtigste kilde til stress, 10 procent svarer privatliv, og 41 procent svarer begge.

Samtidig mener 25 procent ikke, at deres arbejdsplads gør nok for at forhindre stress.

Ikke let at ændre

For at en sygdom kan komme på listen over erhvervssygdomme, stiller arbejdsskadeloven krav om medicinsk dokumentation på, at arbejdet er årsagen til sygdommen.

Og netop derfor er det ikke sådan lige at tilføje stress til den liste, mener Joachim Faber-Rod. Han er advokat og arbejder med arbejdsskadeerstatning.

- Hvis stress, som vi kender det i dag, skal tilføjes til listen, skal vi lave ændringer i den måde, vi overhovedet tænker erhvervssygdomme på, siger han til TV 2 og fortsætter:

- Men det er da en interessant tanke, og undersøgelsen her sætter fokus på noget, som er et reelt problem.

Stress er mindre håndgribeligt end for eksempel en brækket arm

Niels Flemming Hansen, fungerende beskæftigelsesordfører (K)

På nuværende tidspunkt er der kun to psykiske lidelser på listen over erhvervssygdomme: ptsd og depression.

Om der skal tilføjes en tredje, er der blandede holdninger til blandt folketingets partier.

Fire positive partier

Hos både Alternativet, Dansk Folkeparti, Moderaterne og SF er man positivt stemt over for fagforeningernes forslag.

- Vi mener helt grundlæggende, at der skal være en bredere forståelse for, hvad en erhvervssygdom er, siger Karsten Hønge, beskæftigelsesordfører for SF, til TV 2.

Alternativets Torsten Gejl mener dog ikke, at det er nok. Ud over at anerkende stress som erhvervssygdom bør flere arbejdspladser indføre en firedages arbejdsuge, lyder det.

Også Dansk Folkeparti og Moderaterne er åbne for at kigge på forslaget.

- Men det kræver selvfølgelig, at man laver et system, der kan dokumentere rent klinisk, at der er tale om en stressdiagnose. Og at det skyldes forholdene på arbejdspladsen, siger Jakob Engel-Schmidt (M) til TV 2.

Og netop den dokumentation gør det svært for Det Konservative Folkeparti at se forslaget for sig.

Stress er ikke håndgribeligt

Fungerende beskæftigelsesordfører for partiet Niels Flemming Hansen vil gerne diskutere løsninger på stressproblematikken med det nye beskæftigelsesudvalg.

Men han tror ikke, at fagforeningernes forslag er vejen frem.

- Jeg har svært ved at se stress som en del af arbejdsskadesystemet. Det er normalt indrettet sådan, at man som regel skal kunne spore sygdommen tilbage til den enkelte situation. Stress er mindre håndgribeligt end for eksempel en brækket arm, siger ordføreren til TV 2.

Også Nye Borgerlige har svært ved at sætte stress ind i det fungerende system. Derfor er de hverken for eller imod forslaget. Kim Edberg Andersen (NB) mener ikke, at den nye undersøgelse i tilstrækkelig grad viser, at det netop er pres på arbejdet, der giver folk stress. Han efterspørger flere undersøgelser.

- Der er forskel på, om folk har stress eller føler sig presset. Den økonomiske situation i øjeblikket gør nok også, at folk føler sig mere presset i privatlivet.

TV 2 har også forsøgt at indhente kommentarer fra Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Venstre, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne og Enhedslisten. Partierne er ikke vendt tilbage.

Så meget vil inflationen koste danske familier næste år

Den høje inflation har allerede kostet danske familier titusindvis af kroner, og næste år bliver ingen undtagelse.

Det viser beregninger, som Danske Bank har foretaget.

Beregningerne er lavet med det udgangspunkt, at inflationen til næste år vil ligge på omkring 5 procent, hvilket er vismændene og Nationalbankens forventning.

Sker det, vil det koste en dansk familie bestående af to voksne og to børn 23.000 kroner ekstra, viser tallene fra Danske Bank.

Jeg tager det, jeg skal bruge. Kød køber jeg ikke så meget af – jeg køber det, der er på tilbud

Leif Manø, pensionist

Man siger typisk, at centralbankerne sigter efter en stigning i inflationen på 2 procent om året.

Det seneste inflationstal viser, at inflationen steg med 10,1 procent i oktober sammenlignet med oktober sidste år.

- Der er ingen tvivl om, at inflationen rammer rigtigt mange danskere. Det er efterhånden ikke gået nogens næse forbi, at rigtigt mange ting er blevet dyrere inklusive fødevarer, siger Louise Aggerstrøm Hansen, som er chefanalytiker og privatøkonom hos Danske Bank.

Mindre kød og flere tilbud

De stigende priser har allerede ramt mange danskere, som må skære drastisk på fornøjelser i hverdagen, og Louise Aggerstrøm Hansen påpeger, at der ikke er nogen tvivl om, at "rigtigt mange har gjort det, de føler, de kan gøre".

Og den holdning går igen, hvis man spørger to danske forbrugere.

Kristine Madsen, som er studerende, mærker tydeligt prisstigningerne i en hverdag på SU.

- Pengene rækker ikke langt, og nu rækker de endnu kortere. Det gør bare, at man må spørge mor lidt mere om hjælp, siger hun og tilføjer, at hun laver store portioner mad for at spare penge.

Udsigten til, at priserne fortsætter med at stige resten af året og næste år, får hende til at sige "av".

- Det er ikke helt behageligt at have med at gøre. Men man må tage det, som det kommer.

Heller ikke Leif Manø, som er pensionist, har samme mulighed for at hæve sin indtægt, som de danske arbejdstagere har.

Han fylder færre varer i sin indkøbskurv, end han plejer, og det gælder specielt impulskøb.

- Jeg tager det, jeg skal bruge. Kød køber jeg ikke så meget af – jeg køber det, der er på tilbud, siger han.

Udsigt til prisstigninger, der virkelig kan mærkes

Selvom Danske Banks beregninger viser, at danske familier atter skal bruge titusinder af kroner ekstra næste år på regninger, forventer Louise Aggerstrøm Hansen imidlertid ikke, at vi rent faktisk rammer de 23.000 kroner i gennemsnit for danske familier.

Det skyldes, at mange danskere ifølge privatøkonomen har et nogenlunde fast madbudget, som de holder sig inden for, selvom priserne er steget.

Det, de gør i stedet, er at købe færre dyre ting, færre ting af høj kvalitet og færre økologiske varer.

- De 23.000 lander vi på, hvis folk bare handler, som de plejede at gøre, inden priserne begyndte at stige, siger hun.

- Og det tror jeg ikke, folk vil gøre. For det er gået op for dem, at hvis man handler, som man plejede at gøre, er det der, problemerne opstår. Så er det der, der lige pludselig ikke er nogen penge tilbage på kontoen i slutningen af måneden.

Indtil videre vurderer hun, at mange danskere har skåret ned på en sådan måde, så de ikke føler, det går for hårdt ud over deres livskvalitet.

Men med udsigt til flere prisstigninger kan man blive nødt til at skære steder, hvor man virkelig kan mærke det på sin hverdag.

Supermarkederne er i dilemma

Kigger man isoleret på, hvor meget ekstra danskerne til næste år vil bruge på dagligvarer, hvis inflationen lander på 5 procent, ender Danske Banks beregninger på 250 kroner om måneden – 3000 kroner på hele året.

Og der er da også yderligere prisstigninger på vej i supermarkederne. Det viser en rundringning, TV 2 har lavet blandt landets supermarkeder.

Det er et slagtilbud på flæskesteg, som får folk til at vælge én butik frem for en anden

Louise Aggerstrøm Hansen, chefanalytiker og privatøkonom, Danske Bank

Her svarer Coop, Lidl, Aldi, Salling Group og Dagrofa, som blandt andet driver Meny, at de forventer flere prisstigninger de kommende tre måneder.

- Vi kigger ind i stigende inflation og stigende renter, og der vil alt andet lige være et efterslæb fra blandt andre leverandørerne, for at de kan tjene det samme, som de hele tiden har gjort, fortæller Lidls indkøbsdirektør, Rasmus Pape.

De stigende priser sætter supermarkederne i et dilemma, for der er hård konkurrence på det danske dagligvaremarked, siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Derfor tror hun, at kampen om kunderne stadig vil fylde meget.

- Det er et slagtilbud på flæskesteg, som får folk til at vælge én butik frem for en anden, så det tror jeg stadig, vi kommer til at se. Spørgsmålet er selvfølgelig, om slagtilbuddene bliver lige så gode, som vi har set andre år.

Skal der en generel afmatning til?

For butikkerne er det hele tiden et spørgsmål om balance mellem, hvor meget de kan undgå at justere priserne, samtidig med at de har omkostninger, de gerne vil sende videre til kunderne.

- Det betyder, at de er presset og ser på, hvor de kan lade være med at skrue på priserne, for de vil også rigtigt gerne holde fast i kunderne, siger Danske Banks privatøkonom.

Hun påpeger, at de stigende priser på et tidspunkt betyder, at økonomien generelt får det værre.

Det skyldes, at danskerne ikke kan bruge penge på samme måde, som de plejer.

Det kan føre til, at efterspørgslen på de dyre ting begynder at falde, og at der sker en generel afmatning i økonomien.

- Den her generelle afmatning er altså også noget, der skal til, for at prisstigningerne enten dæmpes, eller at priserne decideret falder, siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Dansker i Kina: – Styret vil ikke tabe ansigt

Kinas hårde kurs over for coronavirussen har ført til en spirende utilfredshed i befolkningen.

Det er fornemmelsen hos Anders Søndergaard, som til daglig bor i byen Lanzhou med mere end fire millioner indbyggere.

Den danske universitetslærer har bemærket historierne om demonstrationer i byer som Shanghai, Beijing, Chengdu, Wuhan og Guangzhou.

Så klart og entydigt er billedet ikke i Lanzhou. Men i det daglige bemærker Anders Søndergaard, hvordan folk er kørt trætte af næsten tre år med coronanedlukninger og kompromisløse restriktioner.

- Mange har ikke længere lyst til bare at følge myndighedernes anvisninger. Folk er holdt op med at tro på tal og de oplysninger, myndighederne bruger for at retfærdiggøre deres politik, siger Anders Søndergaard, som har boet i Kina i mere end ti år, til TV 2.

Nervøse for optøjer

Dog oplever Anders Søndergaard, at de lokale myndigheder i Lanzhou har slækket på kontrolapparatet. Formentlig i et forsøg på at bløde stemningen op, lyder danskerens vurdering.

- Man er nervøs for optøjer. Mange er sure over, at de hele tiden skal testes og ikke kan forlade deres hjem. Mange steder i byen er der åbnet mere generelt, men det varer næppe ved. Myndighederne vender tilbage til de vante rutiner.

Kina er den sidste større økonomi, der stadig fastholder en skarp nultolerancepolitik over for coronavirus. Og det bliver man nok ved med, mener Anders Søndergaard.

- Hvis myndighederne giver efter nu, vil de risikere at blive stillet til ansvar for, at de har haft lukket ned så længe, siger han.

Alarm på hoveddøren

Landet har gennem pandemien slået hårdt ned på selv mindre smitteudbrud og gennemført nogle af de strengeste nedlukninger, hvor man ofte har barrikaderet hele boligkomplekser og sat lås på døren udefra, så beboerne ikke har kunnet gå ud af deres dør.

Også det har Anders Søndergaard haft helt tæt på, siden pandemien udviklede sig ved årsskiftet 2020 med 'Riget i midten' som arnested.

For et år siden blev hans hustru sat i isolation på et særligt coronahotel. Selv havde han og de to døtre absolut udgangsforbud.

- Min kone blev sat i isolation i to uger. I den ene uge måtte jeg slet ikke forlade lejligheden. Der blev sat en alarm på min dør. Det var den værste tid, men værst for mine børn.

Anders Søndergaards hustru blev sat i isolation, fordi en kollegas mand var blevet smittet. Det betød, at alle på kontoret efterfølgende skulle i isolation.

- Men nu kører man mere med generelle nedlukninger og på at holde folk derhjemme, siger Anders Søndergaard.

Kæmper for at begrænse udbrud

Mandag rapporterede Kina en ny daglig rekord for nye covid-19-infektioner med 40.347 tilfælde i et land med 1,4 milliarder indbyggere.

Byerne Guangzhou og Chongqing, med tusindvis af tilfælde, kæmper for at begrænse udbrud.

Hundredvis af infektioner blev også registreret i flere andre byer over hele landet, og håndteringen koster også på både økonomi og produktivitet, skriver The Guardian.

Kinesiske aktier er raslet ned i værdi de seneste dage, fordi investorer udtrykker en voksende bekymring over virkningen af ​​omsiggribende protester på verdens næststørste økonomi.

Det er nye toner for præsident Xi Jinping, som ellers har elimineret al rum for politisk diversitet og uenighed.

Men selvom verden i et mere globalt perspektiv har justeret indsatsen over for coronavirussen, forventer Anders Søndergaard ikke nogen kinesisk kapitulation i forhold til styrets generelle strategi.

- Min teori i forhold til nultolerancepolitikken er, at styret ikke vil tabe ansigt over for deres befolkning. De vil ikke se ud, som om de har forfejlet deres strategi.

- De ved formentlig godt, at virussen ikke er specielt farlig nu i forhold til, hvad den var for et par år siden, siger Anders Søndergaard.

Den amerikanske forfatter og journalist Ian Bremmer udgav tidligere på året bogen 'The Power of Crisis' om de politiske kriser, pandemien har medført globalt og lokalt.

Han følger nu udviklingen i Kina og konstaterer, at grænsen er ved at være nået for mange kinesere.

- Folk har fået nok af Xi Jinpings nultolerance over for covid, og det er første gang, at man ser det, skriver Bremmer på Twitter.

Det indtryk bekræfter TV 2s Asien-korrepondent Christina Boutrup, som vurderer, at kineserne sukker efter lys i pandemiens formørkede tunnel.

- Hvis bare de vidste, at der var en plan for exit, og at samfundet så ville vende tilbage til en form for normalitet, men det eneste, de ved, er, at regeringen holder fast i sin nultolerance.

Ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO er det ikke holdbart med en nultolerance over for tilfælde af coronasmitte. Det siger WHO-chef Tedros Adhanom Ghebreyesus.

Målt på dødsfald per indbygger er antallet af officielle coronarelaterede dødsfald i Kina markant lavere end i mange andre store lande.

Håber du, at priserne i supermarkedet har toppet? Så har butikkerne dårligt nyt

Hvis danskerne går og håber på, at priserne på varerne i deres indkøbskurv har toppet, bliver de skuffet. En stribe af de største butikskæder melder nemlig ud, at der er yderligere prisstigninger på vej.

- Det samlede billede er, at priserne stiger inden for de næste tre måneder. Det er mindre stigninger fra vores leverandører end det, vi har oplevet tidligere i år, men der er mange af dem, siger informationsdirektør i Coop, Jens Juul Nielsen, til TV 2.

En rundringning, TV 2 har foretaget blandt landets supermarkeder, viser, at Coop, Lidl, Aldi, Salling Group og Dagrofa, som blandt andet driver Meny, forventer flere prisstigninger de kommende tre måneder.

Allerede nu er priserne på himmelflugt. Og selvom det kan være svært at forestille sig, har prisstigningerne endnu ikke nået sit højeste, lyder det fra kommunikationschefen i Aldi.

- Vi har desværre ikke set toppen af prisstigningerne endnu. Lige nu ser vi som noget nyt markante stigninger på sukker. Prisen på mel stiger også fortsat. Det er to vigtige råvarer, som har betydelig indvirkning på indkøbspriserne på en række varegrupper, og dermed også den pris, som kunderne vil møde, siger Louise Wendelbo, som er kommunikationschef hos Aldi.

I kædens 190 butikker landet over er nogle af prisstigningerne allerede slået igennem, mens andre vil komme løbende over de kommende måneder, fortæller hun.

Stigning på 20-30 procent

Brødproducenten Kohberg er en af dem, der er årsag til, at supermarkederne varsler prisstigninger.

- Vi er nødt til at hæve priserne grundet prisstigninger på blandt andet energi, mel og øvrige råvarer. Det er kæderne, der sætter prisen, men vi kigger nok ind i tre kroners stigning for boller og større brød – måske mere, siger Kohbergs administrerende direktør, René Normann Christensen.

Forbrugerne har selv sat loft på, hvor meget de kan og vil betale

Henning Otte Hansen, seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, KU

Og det er der mange andre leverandører, der også gør, og det kommer kunderne i landets supermarkeder snart til at mærke.

- Inden for de næste tre måneder forventer vi, at priserne stadigvæk er stigende over en bred kam. Det vil sige alle slags produkter, siger Rasmus Pape, som er indkøbsdirektør i Lidl.

Salling Group, som blandt andet omfatter Føtex, Bilka og Netto, påpeger, at det reelt er leverandørerne, der kan svare præcist på, hvordan priserne udvikler sig.

- Helt generelt oplever vi dog, at prisstigningerne er løjet af, men samtidig kan vi også se, at der fortsat er enkelte varegrupper, hvor vi også ind i det nye år forventer højere priser fra nogle leverandører, lyder det fra Henrik Vinther Olesen, som er kommunikationsdirektør i koncernen.

Ubalance i økonomien

Ifølge Martin Kristian Brauer, som er cheføkonom i brancheorganisationen Landbrug og Fødevarer, er det producenternes omkostninger til råvarer og energi, der smitter af på indkøbskurven.

- Det enorme skub på omkostningssiden for råvarer- og energipriser har ført til en ubalance i producenternes økonomi. Det eneste, der igen kan skabe balance, er at sætte priserne op på fødevarerne, så deres indtjening stiger, siger han.

Og dette er også, selvom energipriserne den seneste tid har været faldende.

- Prisniveauet er stadig højt, når man sammenligner med 2019 – altså før coronaepidemien og krigen i Ukraine, som har startet inflationsbølgen, fastslår Martin Kristian Brauer.

Men ifølge Henning Otte Hansen, som er seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet, kan prisstigningerne også skyldes, hvad han kalder en forsinkelse i værdikæden.

- Der er tit en forskydning mellem dyrere fødevarer hos landmændene og dyrere fødevarer hos detailkæderne. Det tager typisk et halvt til et helt år, før stigningerne når ud i selve kølediskene. Så det, vi oplever nu, er en forsinkelse på prisstigninger for producenterne, siger Henning Otte Hansen.

Tilbudsjægere

Vil man drible uden om prisstigningerne, er det tilbuddene, man skal ty til. Og det er der flere og flere danskere, der gør.

Det viser nye tal fra Økologisk Landsforening baseret på 7000 forbrugeres indkøbsvaner. Sidste år blev 14 procent af de økologiske æg købt på tilbud. Nu gælder det hele 30 procent.

Samme tendens ses på smør, hvor 36 procent af det økologiske smør bliver købt på tilbud – altså mere end hver tredje pakke. Sidste år var det kun 23 procent af pakkerne, der blev købt på tilbud.

Ifølge seniorrådgiver Henning Otte Hansen går forbrugerne efter ”mere tilbud og mere discount”.

- Forbrugerne har selv sat loft på, hvor meget de kan og vil betale. De går fra at købe lidt dyrere æg til at købe lidt billigere æg. De går også fra at købe oksekød til at købe kyllingekød.

Bedre tider i møde

Det er især fødevarer, som banker forbrugerpriserne – også kaldet inflation – i vejret. Ifølge Danmarks Statistik er "fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer" steget med hele 15,7 procent siden oktober sidste år.

Så hvis man ikke er tilbudsjæger, er der kun at håbe på bedre tider.

Cheføkonomen Martin Kristian Brauer vurderer, at der vil gå to-tre år, før man som dansker igen har den købekraft, man havde, før prisstigningerne begyndte i 2019 – og at en dansker har råd til at putte det samme i indkøbskurven.

- Det kommer, i takt med at vores lønninger vil stige – ikke, at fødevarepriserne vil falde tilbage til niveauet i 2019, lyder det.

Både Martin Kristian Brauer og Henning Otte Hansen forventer, at man efter årsskiftet vil se en stabilisering i priserne i supermarkederne. Og ifølge Kohberg forventer man, at priserne på deres varer først vil falde tidligst i 2024.

Milliardærens plan for at redde verden endte i historisk kollaps

Sam Bankman-Fried ville gøre noget godt for verden.

Det var den historie, han over årene gentog i utallige interviews med medier, der ville forstå det finansielle geni, som på rekordtid havde skabt sig en kæmpeformue gennem sin kryptobørs FTX.

Han var ifølge Forbes en af historiens alleryngste milliardærer og havde i marts en anslået formue på 26 milliarder dollars – cirka 185 milliarder danske kroner.

- Du løber rimelig hurtigt tør for særlig effektive måder at gøre dig selv gladere ved at bruge penge. Jeg vil ikke have en yacht, fortalte han i april til Bloomberg.

I stedet forpligtede den 30-årige superstjerne sig til at bortdonere sin rigdom.

Han ville beholde omkring én procent af sin årlige indtjening for at leve et godt liv og resten ville han give væk i den større sags tjeneste.

Sidste år menes Bankman-Fried at have doneret omkring 50 millioner dollars væk til blandt andet fattigdomsbekæmpelse, dyrevelfærd, initiativer mod global opvarmning samt coronaindsatsen i Indien. I år var målet at donere mere end én milliard dollars.

Blandt de langsigtede mål for den unge amerikaner var at forhindre en atomkrig og stoppe fremtidige pandemier, som kunne få store konsekvenser for verden.

Opmærksomheden om Sam Bankman-Fried blev ikke mindre af, at han skilte sig ud fra de typiske finanshajer. Han havde stort uldent hår, gik i uformelige t-shirts, kørte rundt i sin gamle Toyota Corolla og ofte sov han på to sækkestole på sit kontor.

Men ikke alt var, hvad det så ud til. I begyndelsen af november gik FTX konkurs i et kollaps, der sendte chokbølger gennem hele kryptoverdenen.

- Han var en slags krypto-superhelt. En af de mest populære figurer i industrien, fortæller New York Times' journalist David Yaffe-Bellany i avisens podcast 'The Daily'

- Og nu viser det sig, at den forretning, han havde startet, var bygget på et korthus.

Svigt uden fortilfælde

På mindre end en uge gik Sam Bankman-Fried fra at være anset som kryptoverdenens frelser til branchens største skurk.

Han mistede størstedelen af sin formue, kunne se sin virksomhed med en anslået værdi af 32 milliarder dollars gå i opløsning og er efterfølgende blevet centrum for en række efterforskninger hos de amerikanske myndigheder.

Jeg har aldrig før i min karriere set et så komplet svigt

John Ray III, nyindsat direktør i FTX

Det er kommet frem, at Bankman-Fried sammenblandede FTX's og kundernes penge, og kryptobørsens pludselige kollaps har haft vidtrækkende konsekvenser for mange af kunderne.

En af dem beskriver over for Forbes Sam Bankman-Fried som "djævlen forklædt i nørdens tøj".

I forbindelse med konkursbegæringen fratrådte Bankman-Fried som direktør og blev erstattet af rekonstruktionsspecialisten John Ray III, der i 40 år har hjulpet virksomheder igennem rekonstruktioner.

Han beskriver i et vidnesbyrd til konkursretten i den amerikanske delstat Delaware, at situationen i FTX er uden fortilfælde. Han oplyser blandt andet, at han ikke stoler på de regnskabstal, som han er blevet præsenteret for.

- Jeg har aldrig før i min karriere set et så komplet svigt i en virksomheds kontroller og et så fuldstændigt fravær af pålidelig finansiel information som i dette tilfælde, fastslår han.

Det er i dette lys, at omverdenen nu forsøger at forstå Sam Bankman-Fried og FTX's vilde opstigning til stjernerne og deres lige så hurtige fald.

Tjen for at give

Historien tager sit udspring nogle år tilbage.

Sam Bankman-Fried er søn af to juraprofessorer på Stanford-universitet i Californien, hvor han voksede op, inden rejste på tværs af landet for at læse fysik på det anerkendte Massachusetts Institute of Technology.

- Han blev anset som superklog. Når du taler med hans medstuderende fra dengang, siger de, at han var den type, der ikke rigtig behøvede at arbejde ret meget, fordi han bare kunne dukke op på eksamensdagen og få en god karakter, forklarer David Yaffe-Bellany i 'The Daily'.

Som mange andre unge forsøgte han at finde ud af, hvad han skulle bruge resten af sit liv på.

- Den historie, han har fortalt over årene, er, at han gerne ville gøre noget godt for verden, så han prøvede at finde ud af, hvor kan kunne kanalisere den energi hen, siger David Yaffe-Bellany.

Et afgørende øjeblik skulle blive mødet med en ung mand ved navn Will MacAskill. Han er en karismatisk skikkelse og en betydningsfuld stemme inden for effective altruism – en social bevægelse, der arbejder ud fra ideen om give mest muligt for at gøre noget godt for andre.

Jeg blev involveret i krypto uden at have nogen anelse om, hvad krypto var

Sam Bankman-Fried

MacAskill præsenterede Bankman-Fried for konceptet 'Earn to Give'. Det går ud på, at kloge og ressourcestærke personer, der ønsker at gøre noget godt for verden, i stedet for at tage et lavbetalt job i en godgørende organisation bør forsøge at tjene så penge penge som muligt, så de kan give dem væk.

Og ifølge Sam Bankman-Fried besluttede han sig for at dedikere sit liv til den tanke.

Til tops på rekordtid

Efter universitet fik Bankman-Fried job hos finansvirksomheden Jane Street Group i New York.

Hvert år donerede han halvdelen af sin sekscifrede løn til velgørenhed, der var godkendt af effective-altruism-bevægelsen, men det var ikke nok for ham.

Med udgangspunkt i filosofien bag Earn to Give gik han på udkig efter måder, hvor han kunne tjene flere penge på en hurtigere måde. Og det var her, at han fik øjnene op for den hastigt voksende kryptoindustri.

I 2017 startede han sin egen virksomhed, Alameda Research, som gjorde sig i handel med kryptovaluta.

Han opererede ud fra et mantra om at store gevinster krævede store risici.

New York Times-journalisten David Yaffe-Bellany forklarer i podcasten 'The Daily', hvordan Sam Bankman-Fried især øjnede store muligheder i den store forskel i prissætningen på Bitcoin i henholdsvis USA og Japan.

Det handlede om at købe Bitcoin i USA og sælge dem i Japan, hvor prisen var omkring ti procent højere. Men det var ikke så simpelt, som det måske lyder, påpeger krypto-journalisten.

- Bankerne var meget mistroiske over for krypto. Det tog lang tid at sende bankoverførsler til udlandet. Du skulle konstant overføre penge på tværs af forskellige typer valutaer – mellem krypto og ikke-krypto. Det var en utrolig logistisk kompliceret opgave. Og Sams store triumf i de tidlige dage var, at han fandt frem til en måde at udføre denne handel på, på trods af alle disse forhindringer, forklarer David Yaffe-Bellany.

Succesen gjorde Bankman-Fried i stand til at tjene gode penge og blev et springbræt for hans karriere i kryptoindustrien.

Men det gav ham også ideen til at starte sin egen kryptobørs. Et sted, hvor det skulle være endnu nemmere at handle, og som var bedre drevet end alle alternativerne.

Derfor flyttede han i 2019 til Hongkong, hvor færre reguleringer end i USA, hvor han startede handelsplatformen FTX.

- I 2020 startede pandemien, hvilket indledte et kæmpe boom for kryptoverdenen. Folk var derhjemme. De var online hele tiden. De blev interesseret i de her skøre investeringsmekanismer, som synes at tjene en masse penge meget hurtigt. Og derfor flokkedes de til børser som FTX, forklarer David Yaffe-Bellany.

En stjerne var født

Virksomheden vokser sig større og større, og Sam Bankman-Fried blev rigere og rigere.

I oktober 2021 var han på forsiden af erhvervsmagasinet Forbes i forbindelse med mediets årlige liste over USA' 400 rigeste.

Bankman-Fried debuterede på listen på en 32. plads med en anslået formue på 22,5 milliarder dollars og blev af magasinet betegnet som "verdens rigeste 29-årige".

- Jeg blev involveret i krypto uden at have nogen anelse om, hvad krypto var. Det virkede bare som om, at der var en masse god handel i det, forklarede han i et interview med mediet.

Adspurgt om han ville forlade branchen, hvis han troede, at han kunne tjene flere penge på at lave noget andet, svarede den unge milliardær:

- Det ville jeg, ja.

På rekordtid blev Sam Bankman-Fried en superstjerne, som politikere og berømtheder gerne ville ses med, og han blev inviteret til at deltage i en paneldebat med tidligere præsident Bill Clinton og den tidligere britiske premierminister Tony Blair.

Trods stjernestatussen fastholdt han sin livsstil og sit udseende, og det var en del af hele planen, fortæller New York Times-journalisten David Yaffe-Bellany:

- Det var hans brand. Og store, respekterede venturekapitalselskaber sluttede sig til ham. Han fremstod som en mindre suspekt og mere respektabel version af en kryptomagnat.

Vejen til indflydelse

Sam Bankman-Fried sørgede for at udbrede kendskabet til FTX så meget som muligt, blandt andet opkøbte han navnerettighederne til NBA-holdet Miami Heats hjemmebane. Også dommerne i den amerikanske baseball-liga var sponsoreret af FTX.

Men med sin nyvundne rigdom gjorde Bankman-Fried også alvor af sine løfter og investerede stort i kunstig intelligens og pandemiforskning.

Han gik også ind i politik og donerede store summer til kandidater fra Det Demokratiske Parti. Ved præsidentvalget i 2020 donerede han fem millioner til Joe Bidens valgkamp, hvilket ifølge Fortune gjorde ham til den kommende præsidents næststørste pengestøtte.

Det handlede for Bankman-Fried om at sikre, at magten landede hos de personer, som han mente bedst tjente hans egne mål.

Men det handlede også om at sikre sig politisk indflydelse, så han derigennem kunne forsøge at forme fremtiden for kryptoregulering i USA, så han kunne udføre de samme risikable handler i USA, som han indtil nu havde gjort i udlandet, mener David Yaffe-Bellany.

- Det handlede om at blive mere magtfuld og tjene endnu flere penge. Og den eneste måde at slippe afsted med det er at dukke op i Washington og overbevise lovgiverne om, at det er det rette at gøre, forklarer han i 'The Daily'.

I slutningen af 2021 flyttede Sam Bankman.-Fried sin virksomhed fra Hongkong til Bahamas, der foruden lækre sandstrande tilbød samme fordelagtige vilkår som Hongkong.

- Men det er også en god base, hvis du gerne vil flyve frem og tilbage til USA for at forsøge at påvirke politik, påpeger David Yaffe-Bellany.

Det store kollaps

Bedst som kryptoindustrien buldrede derudaf, blev markedet ramt af en række opsigtsvækkende kollapser. Blandt andet gik bunden ud af kryptovalutaen Terra.

Men udadtil var FTX upåvirket, hvilket ligefrem bidrog til en fortælling om Sam Bankman-Fried som kryptobranchens mulige redningsmand.

Det varede dog kun til denne måned.

I begyndelsen af november offentliggjorde kryptomediet Coindesk en række artikler, der såede tvivl om FTX's finanser og afdækkede, at virksomheden tilsyneladende havde lavet store udlån til Alameda Research, som havde brugt dem på risikable investeringer.

Jeg vil give hvad som helst for at kunne gå tilbage og gøre tingene om

Sam Bankman-Fried

Sam Bankman-Fried blev med andre ord beskyldt for at at have brugt penge fra sine kunder hos FTX til at holde liv i den handelsvirksomhed, som han selv havde stiftet nogle år tidligere.

Få dage senere tog det hele fart, da FTX’s største konkurrent – den kinesiske kryptobørs Binance – og dennes grundlægger, Changpeng Zhao, udsendte en række tweets, hvor Zhao i bund og grund konkluderede, at FTX ikke var til at stole på.

Det var søndag 6. november, og over den kommende uge udspillede sig et historisk kollaps sig.

I løbet af 72 timer trak investorer intet mindre end cirka 43 milliarder kroner ud af FTX-platformen, selvom Sam Bankman-Fried i løbet af mandagen forsøgte at berolige sine kunder. På Twitter gav han udtryk for, at alt var i den skønneste orden.

Bare én dag senere, tirsdag, tweetede Bankman-Fried det stik modsatte budskab. Der var stor krise, og FTX havde indgået en aftale om at blive opkøbt af rivalen Binance.

Meldingen bragte ro på markederne, men kun kortvarigt, for allerede onsdag trak Binance sig fra redningsaftalen.

- Pludselig er Sam ved at løbe tør for muligheder, så han kæmper for at finde ny finansiering, og det varer i omkring et døgn. Det gør han torsdag. Og så, om fredagen er der en stor meddelelse, forklarer David Yaffe-Bellany:

- FTX er gået konkurs, Sam trækker sig som direktør, og fremtiden for alles penge vil blive afgjort ved domstolene.

Undskyld

Og her står vi nu.

Konkursboet er som nævnt stadig ved at blive gjort op, og jo dybere den nye ledelse kommer i bunkerne, jo værre ser det tilsyneladende ud.

Meldingerne går på, at Alameda Research og FTX har været langt tættere bundet sammen, end offentligheden har haft indtryk af, og at Alameda Research kom i problemer, allerede da kryptobranchen oplevede problemer i foråret.

Sam Bankman-Fried satsede alt på at redde sin gamle virksomhed, optog lån og lavede risikable handler. Men til sidst kollapsede det hele.

I et brev til sine nu tidligere ansatte har han taget ansvar for det historiske kollaps, skriver blandt andre CNBC.

- Jeg er oprigtig ked af, hvad der skete. Jeg beklager det, der er sket med jer alle sammen. Og jeg beklager, hvad der er sket med kunderne. I gav alt, hvad I kunne for FTX, og stod bag virksomheden – og mig. Jeg mener ikke, at noget af dette skulle være sket, og jeg vil give hvad som helst for at kunne gå tilbage og gøre tingene om.

Bankman-Fried erkender, at han burde have været mere forsigtig, men forklarer, at han mistede overblikket og "frøs", da de historierne slap ud og øgede presset på ham.

Tilsvarende forklarer han i et interview med New York Times, hvor han siger, at han udvidede sin virksomheds interesser for hurtigt, og at han overså advarslerne om, at FTX var på vej i problemer.

- Havde jeg været lidt mere koncentreret om det, jeg lavede, ville jeg have været i stand til at være mere grundig. Det ville have givet mig mulighed for at fange, hvad der foregik på risikosiden, siger han.

Da alt endnu gik godt, havde Sam Bankman-Fried ved adskillige lejligheder kritiseret og hånet rivalen Binance og Changpeng Zhao, og medier har spekuleret i, om Zhao derfor bevidst bidrog til at skubbe FTX ud over skrænten.

Det er uvist, men i interviewet med New York Times kalder Bankman-Fried sine udfald mod kineseren for "ikke et godt strategisk træk fra min side".

Den fallerede kryptosuperstjerne vil over for avisen ikke fortælle, hvor han nu opholder sig. Han begrunder det med hensynet til sin egen sikkerhed.

Han vil heller ikke forholde sig til udsigten til en potentiel fængselsstraf, hvis myndighederne når frem til, at han har handlet i strid med reglerne.

- Folk på nettet kan sige alle de onde ting om mig, som de har lyst til. I sidste ende er det, som betyder noget for mig, hvad jeg har gjort, og hvad jeg kan gøre.

Spirende oprør i Beijing: – Det begynder at ligne en bevægelse, siger korrespondent

Lange karantæner, omfattende nedlukninger og en hårdhændet behandling fra politi og myndigheder.

Det har nu fået protester og oprør til at ulme i en række kinesiske byer, hvor befolkningen har fået nok og åbenlyst lufter deres frustration mod styret, skriver CNN.

Både Beijing og Shanghai er steder, hvor utilfredsheden har fået stemme, og det er i sig selv et særsyn i et land, hvor man retter ind.

- Det begynder at ligne en bevægelse, siger TV 2s korrespondent Christina Boutrup om de protester, hvor især yngre studerende har vist sig på gaden i ellers sjældne konfrontationer med politiet.

De kinesiske internetbrugere er meget kreative. Det vil ikke stoppe

Christina Boutrup, Asien-korrespondent

Den amerikanske forfatter og journalist Ian Bremmer udgav tidligere på året bogen 'The Power of Crisis' om de politiske kriser, pandemien har medført globalt og lokalt.

Han følger nu udviklingen i Kina og konstaterer, at grænsen er ved at være nået for mange kinesere.

- Folk har fået nok af Xi Jinpings nultolerance over for covid, og det er første gang, man ser det, skriver Bremmer på Twitter.

Protester fortsætter i Beijing

Billederne af borgere i Beijing, der af egen drift river en karantænevæg ned, er blot en af flere manifestationer, som er sivet ud fra 'Riget i Midten'.

Også nyhedsmediet CNN's udsendte, Frida Ghitis, beretter om vrede fra civilbefolkningen.

- De rasende protester fortsætter i Beijing, skriver hun på Twitter, hvor der også er lagt et videoklip ud.

Andre steder som i Shanghai nøjes folk med at gå på gaden med et papir, hvor der slet og ret står: "I ved, hvad jeg mener".

Bruger symboler

Udover protester på gaden er kineserne også kreative på internettet.

Christina Boutrup fortæller, at mennesker over hele Kina deler deres sympati med borgerne i Xinjiang-provinsen på de sociale medier ved blandt andet at bruge særlige symboler.

- Den kinesiske regering har selvfølgelig gjort alt, hvad de kan for at slå det her ned, men de kinesiske internetbrugere er meget kreative. Det vil ikke stoppe. Folk er meget utilfredse, siger Christina Boutrup.

Kina er den sidste større økonomi, der holder fast i en nultolerancepolitik over for coronavirus.

Landet har gennem pandemien slået hårdt ned på selv mindre smitteudbrud og gennemført strenge nedlukninger, hvor man ofte har barrikaderet hele boligkomplekser og sat lås på døren udefra, så beboerne ikke har kunnet gå ud af deres dør.

Baggrunden for protesterne er dels opstået i kølvandet på, at ti mennesker har mistet livet i en brand, som opstod i et bygningskompleks. Dels et udtryk for, at folk er ved at få nok af Kinas officielle coronapolitik.

Fredag gik kinesere på gaden efter en brand i byen Urumqi i den kinesiske Xinjiang-provins.

Fra brugere på sociale medier lyder der beskyldninger om, at de døde ikke kunne slippe væk på grund af en nedlukning i bygningen, som stod i brand. Den påstand har byens myndigheder dog afvist.

Mindes de døde

I Shanghai mødtes borgere lørdag aften for at mindes de døde i Ürümqi.

Det udviklede sig tidligt søndag til en protest.

- Ophæv nedlukningen i Ürümqi, ophæv nedlukningen i Xinjiang, ophæv nedlukningen i hele Kina, råbte en folkemængde i videoer, der nu deles på sociale medier.

Kina er for tiden inde i en ny coronabølge. Tallene er meget lave set i et globalt lys, men har alligevel fået myndighederne til at skride ind flere steder med restriktioner.

- Det gør de, fordi de stadig frygter, at sundhedsvæsenet kan bryde sammen, siger Christina Boutrup, som vurderer, at kineserne sukker efter lys i pandemiens formørkede tunnel.

- Hvis bare de vidste, at der var en plan for exit, og at samfundet så ville vende tilbage til en form for normalitet, men det eneste, de ved, er, at regeringen holder fast i sin nultolerance.

Rusland bomber befriet by massivt: – Vort nabolag stod i flammer. Alt brændte

Russiske bombardementer af den befriede ukrainske by Kherson har tvunget mange ukrainere på flugt.

- Det er trist, at vi må forlade vort hjem, nu hvor vi er frie. Men vi er tvunget til at tage væk på grund af bombardementerne, siger Jevhen Jankov til AP.

Jankov sidder i sin bil på vej væk fra byen i en lang række af lastbiler, varebiler og personbiler. En del af dem har anhængere eller trailere, som er fyldt med ejendele eller husdyr.

Nabolag i flammer

Russerne blev tvunget til at forlade Kherson. Fra stillinger på den anden bred af floden Dnipro fortsætter de dog med at bombardere byen.

- Vort nabolag stod i flammer. Alt brændte. Det var et helvede, siger Svitlana Romanivna, som sidder på bagsædet i Jevhen Jankovs bil.

Emilie Fourrey er nødkoordinator for Læger Uden Grænser i Ukraine. Hun siger til NTB, at også 400 patienter fra byens psykiatriske hospital er ved at blive evakueret.

Russernes bombardementer med artilleri og droner har de seneste dage været massive mange steder, men de har været særligt intense i Kherson.

Målene for angrebene er først og fremmest infrastruktur, men der er også meldinger om mange dræbte civile.

- Mindst 32 er dræbt i Kherson-området af russerne, siden de trak sig tilbage for to uger siden, siger ledelsen i Ukraines politi ifølge Reuters.

Varsler sne og kulde

Reparationshold arbejder på højtryk for at udbedre skader på varme-, strøm- og vandforsyninger.

Søndag er der varslet både sne og kuldegrader døgnet rundt i hovedstaden Kyiv.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, siger, at Rusland forsøger at bruge vinterens kulde og mørke som "et masseødelæggelsesvåben" ved at ødelægge Ukraines energiinfrastruktur.

Millioner af indbyggere er fortsat uden varme og elektricitet, efter de hidtil mest omfattende russiske luftangreb under krigen.

En strømleverandør sagde lørdag, at det kun var muligt at levere omkring tre fjerdedele af den strøm, som landet har behov for.

Borgmesteren i Kyiv, Vitalij Klitsjko, sagde i weekenden, at omkring 3000 reparatører er i sving døgnet rundt i byen. De har foreløbig klaret at genoprette varmen til over 90 procent af byens bygninger, er meldingen.

En fjerdedel af indbyggerne mangler fortsat strøm.