Forbrændingsanlæg og naboer gør sig klar: Nu skal rådne mink op af massegravene

En halv køleboks, iturevne plastikposer og en pakke Nesquick-kakaopulver titter frem i det 25 meter høje bjerg af affald, der tårner sig op bag René Pedersen.

Det er onsdag eftermiddag, og driftslederen på forbrændingsanlægget Energnist i Esbjerg forbereder sig på, at der torsdag morgen ankommer en noget anderledes last: Læssevis af døde mink.

Der er nu gået et halvt år, siden de omkring fire millioner aflivede mink blev lagt i massegrave nær Holstebro og i Karup. Torsdag morgen skal de første grave åbnes.

Forbrændingsanlægget i Esbjerg er blandt de 13 anlæg rundt om i landet, der har budt ind på at lægge ovne til de pelsede kadavere, bag og bag skraldebjerget venter et iltert flammehav med en temperatur på 1200 grader.

Ifølge driftslederen er det svært helt at vide, hvad man kan forvente af morgendagens last. Hvad det er for "en suppedas", de modtager.

- Flere har spurgt mig til konsistensen. Om jeg eksempelvis tror, det er som gele. Vi ved kun, det bliver blødt, siger René Pedersen.

Nørre Felding på Danmarkskortet

Omkring 110 kilometer nord for de ventende flammer ligger byen Nørre Felding og militærområdet, hvor de mange mink ligger begravet få timer endnu.

Det seneste halve års tid har skabt stor bevågenhed om den vestjyske by med omkring 750 indbyggere, og – som når lokalhistorier er bedst – har interessen spredt sig langt uden for bygrænsen.

Maria Henriksen bor på en villavej et par kilometer fra massegravene, og hun kan tydeligt mærke, at interessen for Nørre Felding er vokset. At byen er kommet på danmarkskortet. For et par dage siden ringede hendes mor fra Thy.

- Hun havde snakket med en kollega, der boede endnu længere væk, som havde spurgt, om ikke min mor havde en datter i Nørre Felding, fortæller hun ud ad et vindue fra sin coronaisolation.

- Det har fyldt så sindssygt meget på både lokalt og landsdækkende plan, siger hun.

Lokal modstandsgruppe

En rundtur i den lille by afslører, at der er en vis splittelse om morgendagens opgravning blandt beboerne. Der er dem, der er nervøse for grundvandet og kritiske overfor den månedslange optakt præget af uvished om, hvad planen egentlig var med de begravede mink.

Det er dem, der har gået forrest i demonstration imod minkgravene. Dem, der gerne har stillet op, når pressen ringer. Og dem, som de andre beboere igen og igen nævner navnene på. En slags lokal modstandsgruppe.

Maria Henriksen hører til en lidt anden flok.

- Hvis det ikke havde været for de folk, var minkene nok ikke blevet gravet op nu. Så det er jo positivt. Men der er også mange af os andre, der tænker, at det ikke behøver fylde hele vores liv, siger hun.

Døde mink i maden?

Få huse fra Maria Henriksen står 45-årige Claus Bligaard udenfor med sin fatter Rebekka på ti år. Blandt de store temaer for gensynet med minkene har risikoen for voldsom stank nok taget de fleste overskrifter. Både lokalt og nationalt.

Det er også, hvad der fylder hos denne far og datter.

- Det er irriterende, at det kommer til at lugte. Det er ulækkert, siger Rebekka Bligaard.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) har advaret om, at opgravningen vil være forbundet med luftgener i flere uger for borgerne i nærheden af gravene.

Miljøstyrelsen har vurderet, at de rådne mink vil kunne lugtes i en afstand af 500-700 meter. Men hvis der bliver vestenvind, kan Maria, Claus, Rebekka og de andre beboere på villavejen også blive ramt. For så kan lugten vandre to kilometer.

- Vi må jo se, om vi får en følelse af at få døde mink i maden, hvis vi sidder på terrassen og spiser i morgen, siger Claus Bligaard.

Mens han taler, står datteren med et glas vand og drikker. Med ét bliver hun en smule skæv i ansigtet.

- Er der mink i mit vand? spørger hun og løber indenfor.

Bekymring for grundvandet

Og tiårige Rebekka Bligaard er ikke alene om at stille det spørgsmål. Til et borgermøde afholdt af Fødevarestyrelsen mandag var grundvandet blandt de store dagsordener.

Her kom det frem, at der formentlig vil blive brug for nye rensningsanlæg i området, og at grundvandet kan risikere at være påvirket af forureningen fra minkene de næste ti år. Det til trods for at gravene vil være tømt for den såkaldte "minkmasse" i midten af juni.

Dog blev det understreget, at minkene på nuværende tidspunkt ikke udgør nogen risiko for drikkevandet.

Mogens Leth er blandt dem, der de seneste måneder har råbt højst om bekymring for forurening af grundvandet. Omkring 300 meter fra gravene bor han på en gård, der i mere end 100 år har haft egen vandboring og derfor været selvforsynende med vand.

Han frygter, at skulle betale flere hundrede tusind kroner for at skifte til vand inde fra byen.

- Men man ved jo aldrig præcist, hvornår der opstår forurening. Og det er svært at forudse, hvad minkene har af konsekvenser for vandet.

Et broget omdømme

Et udtryk, der går igen blandt flere beboere, TV 2 taler med, er, at opgravningen er "et nødvendigt onde". For nok er afskaffelsen af de døde mink forbundet med ubehagelig risiko for lugtgener, og nok kommer det som konsekvens af et klodset forløb med manglende tanke for eventuelle konsekvenser for miljøet.

Men opgravningen ses også som punktummet på kapitel, men længe har glædet sig til afslutningen på.

- Minkene skulle aldrig være gravet ned her, men jeg er taknemmelig for, at de nu endelig bliver gravet op, siger eksempelvis Lone Sognstrup, der ejer et hestestutteri i byen.

Hun frygter dog, at byens mange måneder som vært for tonsvis af livløse mink kan sætte sig.

- Man siger godt nok, at al omtale er god omtale. Men jeg er ikke sikker på, det giver os det bedste omdømme at være byen med massegravene.

Mink er blot endnu et læs affald

Tilbage ved forbrændingsanlægget i Esbjerg triller den ene lastbil efter den anden hen til affaldsbjerget. Tipper sin last og forsvinder igen.

Torsdag omkring klokken 07.00 ankommer det første læs minkmasse på 30 tons. Det vil ske tre gange i løbet af torsdag, to gange fredag og tre gange igen lørdag. I alt 240 ton døde mink.

Driftslederen er spændt på, om dagen kommer til at forløbe gnidningsfri. Det regner han nu nok med, det gør. Og hvis nogen skulle have de mindste blandede følelser over at se de mange pelsede kroppe blive ædt af flammerne, er det ikke René Pedersen.

- Mink er affald ligesom alt andet affald, siger han.

68-årig kol-patient blev fejlvaccineret – fik besked på telefonsvarer

1150 danskere har oplevet, at deres corona-vaccine ikke er registreret korrekt. Det viser en aktindsigt, TV 2 har fået fra Statens Serum Institut.

Det betyder, at mange af de berørte kan have fået at vide, at de er beskyttede, men går rundt og stadig er i smittefare.

En af de borgere er 68-årige Jonna Nordbæk. Hun har både kol og nedsat lungefunktion og er dermed i risiko for et alvorligt forløb, hvis hun bliver smittet med covid-19. Derfor var hun en af de første til at blive vaccineret.

Hun fik første stik med Moderna-vaccinen 18. januar og det næste 11. februar - 24 dage senere. Hvad Jonna Norbeck ikke vidste, var, at der faktisk skal gå 28 dage mellem de to stik ifølge myndighedernes retningslinjer. Hun blev mistænksom, da hun aldrig modtog sit coronapas.

- Hvis de siger, at der skal gå 28 dage, så er jeg jo ikke sikker på, at jeg er færdigvaccineret, siger hun til TV 2.

Region gav besked på telefonsvarer

Da Jonna Nordbeck ikke modtog sit coronapas efter knap tre måneder, ringede hun til Region Syd. Samme dag kan hun se, at en af regionens medarbejdere har ændret datoen for hendes to stik – så det nu ser ud som om der er gået de korrekte 28 dage mellem vaccinerne.

I coronapasset fremgår det, at andet stik er givet den 16. februar og ikke den 11.

En medarbejder i regionens vaccinecenter ringer kort derefter for at forsikre Jonna Nordbeck om, at rettelserne betyder, at hun nu uden problemer vil få et coronapas.

- Der er blevet lavet nogle rettelser i forhold til registrering af vacciner – så du burde kunne trække dine vaccinationsdata, siger en medarbejder i en telefonsvarerbesked til Jonna Nordbeck.

Og forløbet påvirker Jonna Nordbecks tillid til systemet.

- Jeg har ikke tiltro til, at regionen har styr på det ovenpå det her forløb. Jeg vil bare gerne have forklaring. Efter jeg har opdaget det her, er jeg jo tilbage ved start, siger Jonna Nordbeck, der nu venter på indkaldelse til et tredje stik.

Region vil undersøge forløbet

Onsdag kunne TV 2 fortælle om den 82-årige kræftpatient Hans Dalgaard, der fik en ugyldig Moderna-vaccine fordi tidsintervallet også her var for kort. Her var den ansvarlige region også Syd, her bor 200 af de knap 1200 fejlregistrerede vaccinerede.

- Det er ikke godt nok, og vi beklager dybt, at det her kunne ske. Vi må bare sige, at det er et meget beskedent antal borgere, der har været udsat for det her på tværs af landet, siger Kurt Espersen, der er koncerndirektør i Region Syddanmark til TV 2.

I Regionen vil de nu prøve at komme til bunds i, hvordan fejlene kunne ske.

- Jeg kan ikke svare på, hvad der lige præcis er sket forud for det her. Men det er noget, vi vil undersøge nærmere, hvordan det her kunne lade sig gøre og sørge for, at det aldrig på ske igen, siger Kurt Espersen.

Ikke umiddelbart farligt

Selvom, det for Jonna Nordbeck er et spørgsmål om dage i forskellen på hendes vaccination, er det problematisk, da hun ikke er dækket fuldt ud, vurderer professor i eksperimentel virologi Allan Randrup Thomsen.

- Det er en fejl, der ikke må ske. Får man vaccinen med for kort interval så tyder meget på, at man ikke er godt nok beskyttet, siger han til TV 2.

Borgere, der har oplevet fejl skal ikke nødvendigvis frygte en manglende immunitet lige her og nu, siger Allan Randrup Thomsen.

- Men jeg kunne godt være usikker på, om de i fremtiden vil være lige så effektivt beskyttet som hvis de havde fået det på normal vis, tilføjer han.

Utilfredsheden vokser i Japan: Skal vi bekæmpe virussen med pinde?

Utilfredsheden vokser i Japan.

For mens befolkningen bliver bedt om at være tålmodige med coronasituationen, fortsætter de ressourcekrævende forberedelser til sommerens OL i Tokyo ufortrødent.

Netop Tokyo er i øjeblikket underlagt sin tredje undtagelsestilstand med dertilhørende restriktioner.

Det samme er flere andre områder i Japan, hvor nødtilstanden foreløbig gælder frem til 31. maj.

Flere af landets hospitaler kæmper med sengekapaciteten, og særligt Japans langsomme vaccineudrulning har gjort mange utilfredse.

Kun få er vaccineret

Blot 2,8 procent af landets befolkning er indtil videre blevet vaccineret mod covid-19, skriver Japan Today. Det er langt færre end i andre velstillede lande, som Japan normalt kan sammenlignes med.

Lige nu er det kun ansatte i sundhedsvæsnet og ældre der har kunnet få et stik, mens der ikke er nogen tidshorisont for resten af befolkningen.

Den japanske regering og myndighederne har tidligere forsøgt at forklare den langsommelige vaccineudrulning med manglende forsyninger i leveringerne fra Europa.

Men ifølge nyhedsbureauet AP ligger omkring 7,6 millioner doser, svarende til mere end halvdelen af Japans modtagne vaccinedoser, stadig ubrugt i frysere.

Hertil kommer, at gennemførelsen af De Olympiske Lege ifølge arrangørerne vil kræve rådighed over 10.000 sundhedsansatte, skriver nyhedsbureauet AP.

Krav om aflysning

De seneste dage har flere end 300.000 personer underskrevet en opfordring til at aflyse den store sportsbegivenhed og i stedet bruge pengene på at hjælpe folk, der lider økonomisk nød på grund af pandemien.

Meningsmålinger har vist, at 70-80 procent af japanerne støtter en aflysning, og en af de største sponsorer til sommerens OL, den japanske bilproducent Toyota, har onsdag også udtrykt tvivl om situationen.

- Som sponsorer knuser det vores hjerte at se den offentlige utilfredshed rettet mod atleter. For at være ærlig er vi dagligt i konflikt over, hvad der er den bedste vej frem, siger Jun Nagata, kommunikationsansvarlig i Toyota, ifølge The Independent.

Tirsdag lød det i en helsidesannonce i flere af landets aviser, at japanerne "vil dø" på grund af de politiske prioriteringer:

- Vi har ingen vacciner og ingen medicin. Er det meningen, at vi skal bekæmpe virussen med bambuspinde (som vi gjorde mod B-29-bombeflyene under Anden Verdenskrig)? Vi kommer til at dø på grund af politik, hvis ikke vi handler nu.

Annoncen fra forlagsvirksomheden Takarajimasha er ledsaget af et billede af japanske børn, der med træpinde kæmper mod en rød coronavirus.

Står fast på gennemførelse

Kazuhiko Ooigawa er guvernør i Ibaraki-præfekturet, som efter planen skal være vært for nogle af fodboldkampene ved OL. Han har opfordret til at udskyde eller aflyse legene, hvis pandemien forværres.

- Jeg tror ikke, at vi vil møde forståelse fra det internationale samfund, for ikke at sige Japan, hvis vi var værter for OL midt under et medicinsk kollaps, sagde han i denne uge.

Men den japanske regering og Den Internationale Olympiske Komite, IOC, har stået fast på at gennemføre det allerede udskudte OL.

Premierminister Yoshihide Suga har garanteret, at det er sundhedsmæssigt forsvarligt at afholde OL, mens også Verdenssundhedsorganisationen, WHO, i denne uge roste indsatsen for at afvikle begivenheden på en sikker måde.

Det er allerede besluttet, at udenlandske fans ikke får adgang til sommerens OL, mens det endnu ikke er afgjort, om det bliver helt uden tilskuere på lægterne, når sportsbegivenheden løber af stablen fra 23. juli til 8. august.

Efter planen skulle IOC-præsident Thomnas Bach have besøgt Japan på mandag, men besøget blev i denne uge aflyst på grund af stigende smitte.

Dagens overblik: Læger advarer mod frivilligt at modtage skrottede vacciner

Statens Serum Institut har registreret omkring 1150 tilfælde med fejl i vaccinationerne eller registreringerne. Det viser en aktindsigt, som TV 2 har fået.

Fejlene er sket på tværs af landet og betyder blandt andet, at en række borgere har fået deres to vaccinestik med for kort tidsmæssigt mellemrum. Dermed er de ikke fuldt vaccinerede, som de ellers troede.

Velkommen til dagens overblik.

Trump-kritiker sat på plads

Republikaneren Liz Cheney gjorde sig upopulær i partiet, da hun kritiserede den tidligere amerikanske præsident Donald Trump og hans usande påstande om, at han tabte præsidentvalget til Joe Biden på grund af snyd.

Og nu får kritikken konsekvenser. Ikke for Donald Trump, men får Cheney, der onsdag blev fjernet fra hendes post i partiets ledelse.

Forud for beslutningen havde Liz Cheney langet ud efter sine partifæller, som, hun mener, med deres blåstempling af Trump undergraver demokratiet. Omvendt mener de, at hun kigger for meget i bakspejlet i stedet for at fokusere på at genvinde magten.

Raketter og luftangreb

Israel har gennemført adskillige luftangreb mod Hamas i Gaza de seneste dage, og flere hundrede raketter er blevet sendt den anden vej.

Optrapningen af konflikten kommer efter flere uger med spændinger mellem israelere og palæstinensere i Jerusalem. Indtil videre er 35 palæstinensere blevet dræbt, heriblandt ti børn, og fem israelere. Hundredvis er såret.

Situationen er ved at komme ud af kontrol, og i den israelske by Lod, som har en mindre repræsentation af arabere, er der nu erklæret undtagelsestilstand.

Landbrugsfinte

Statsrevisorerne kritiserer skarpt, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ikke har sikret en ordentlig kontrol med landbrugstilskud. Det fremgår af en beretning, hvor Rigsrevisionen har gransket udbetalingerne af tilskud fra Landbrugsstyrelsen til danske landbrug i perioden fra 2014 til 2019.

Sagen handler om støtte med EU-midler, hvor der er et loft på fem millioner kroner årligt per landbrug. Men Rigsrevisionen har opdaget en finte, hvor landmanden opsplitter sit landbrug i eksempelvis tre forskellige selskaber og får tilskud tre gange i stedet for kun en.

I en stikprøve fra 2019 viser det sig, at selskaber med sammenfald i ejerkredsen alene det år har fået udbetalt 888 millioner kroner i tilskud.

Ekstra regning til skatteyderne

Skattestyrelsen og deres højtbetalte advokater har håndteret det gigantiske retsopgør i "udbyttesagen" så ringe, at det kommer til at koste de danske skatteydere ekstra dyrt i kompensation til de sagsøgte.

Det er konklusionen i en ny afgørelse fra den britiske High Court om fordelingen af sagsomkostninger. Samtidigt skal Skattestyrelsen inden for få måneder betale 300 millioner kroner i kompensation til Sanjay Shah og en række andre sagsøgte.

Dermed kan manden, de danske myndigheder mener har stjålet 12,7 milliarder danske skattekroner, se frem til lidt ekstra danske skattekroner på kontoen i den nærmeste fremtid.

Darkside

Et større hackerangreb har skabt massive køer ved tankstationer på den amerikanske østkyst. Ifølge FBI er det en hackergruppe ved navn Darkside, der står bag.

Gruppen, der menes at være baseret i Rusland, har angrebet virksomheden Colonial Pipeline Company, der med deres 8850 kilometer lange rørledning forsyner omkring 45 procent af østkysten med brændstof.

Darkside skriver på deres hjemmeside, at de er apolitiske og ikke ønsker at skabe problemer for samfundet. Deres mål er blot at tjene penge.

***

Det var dagens overblik på en dag, hvor Vordingborg Kommune blev politianmeldt for en 20 meter høj reklamepylon. Allerede sidste år blev pylonen erklæret ulovlig, og kommunen fik et påbud om at fjerne den, men over et år senere står den der altså endnu.

Vi læses ved igen fredag. Rigtig god aften.

Politikere vil fortsat bevare frivillig vaccination

Flere politikere vil ikke droppe den frivillige ordning for de fravalgte vacciner, selvom lægerne onsdag morgen har været ude og fraråde at tage dem.

I sidste uge blev et politisk flertal enige om ordningen, der efter planen skal træde i kraft 20. maj.

Men den bliver altså nu truet af Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) og Praktiserende Lægers Organisation (PLO), som udover borgerne også advarer de praktiserende læger mod at tilslutte sig den.

TV 2 har talt med tre sundhedsordførere, og de bakker alle op om frivilligordningen, selvom de godt kan forstå lægernes bekymring, og det ikke er dem alle, der vil anbefale danskerne at få deres stik med AstraZeneca eller Johnson & Johnson.

- Vi kan ikke sige til folk, at de ikke må få den

Hos Dansk Folkeparti ser sundhedsordfører Liselott Blixt intet nyt i den udmelding PLO og DSAM kommer med.

- Hvis der havde været andet forskning, som viser, at alle vil få bivirkninger, havde jeg måske ændret mening, men i og med, at det er en godkendt vaccine, kan vi ikke sige til folk, at de ikke må få den, siger hun til TV 2.

Vi skal ikke politisk bestemme, hvad der er bedst, når folk selv kommer og beder om den

Liselott Blixt, sundhedsordfører Dansk Folkeparti

Hun synes dog, at det er helt fint, at lægerne går ud og fraråder at tage de droppede vacciner, da hun selv vil gøre det samme.

- Jeg håber, at folk lytter og venter på en vaccine fra Moderna eller Pfizer/BioNTech, men vi skal ikke politisk bestemme, hvad der er bedst, når folk selv kommer og beder om den, understreger hun.

Både PLO og DSAM har sagt nej til at påtage sig opgaven med at få vaccineret interesserede danskere med de droppede vacciner.

De ser det ikke som en "attraktiv lægelig opgave" at vaccinere med AstraZeneca-vaccinen, fordi folk primært ville få den for at få mere frihed fremfor af sundhedsfaglige årsager.

Desuden frygter DSAM, at der er risiko for utilsigtede blodpladeforstyrrelser for modtagere af AstraZeneca-vaccinen, hvilket de mener, at et nyt dansk forskningsprojekt, der går under navnet Enforce, peger på.

Blodpladeforstyrrelser bør undersøges nærmere

Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, var tirsdag ude at sige, at Folketingets partiledere bør tage imod en frivillig vaccine fra Johnson & Johnson for at øge befolkningens tillid til vaccinerne.

Og selvom lægernes advarsel gør indtryk hos de konservative, så fastholder de, at en frivillig ordning er en god ide - især hvis man derved kan undgå at være den sidste nation i Europa, der er færdigvaccineret.

- Det har jo også en konsekvens, hvis folk ikke bliver vaccineret. Det her handler om at få stoppet pandemien sådan, at vi kan få gang i vores samfund, og vi kan få vores liv tilbage, siger Per Larsen, der er sundhedsordfører hos Det Konservative Folkeparti, til TV 2.

Han mener dog, at de blodpladeforstyrrelser, som Enforce-studiet peger på, bør undersøges nærmere. Og hvis det forholder sig sådan, at Lægemiddelstyrelsen vurderer vaccinerne til at være for farlige, må de ifølge Per Larsen holde dem i køleskabet.

Sundhedsordføreren fastholder til gengæld, at han selv gerne vil tage imod et stik fra Johnson & Johnson.

- Det her er en mulighed, og det skal man gøre op med sig selv, og så skal man tale med en læge om det, inden man bliver vaccineret, slutter han af.

Støtter sig op ad Sundhedsstyrelsen

Frivilligordningen er kommet i stand efter, at Sundhedsstyrelsen har vurderet, at det er muligt at lave en model, hvor de danskere, der ønsker det, kan få deres vaccinestik med enten AstraZeneca eller Johnson & Johnson.

Også selvom det i Sundhedsstyrelsens vurdering, som er lavet efter et politisk ønske, flere gange bliver understreget, at de ikke anbefaler vaccinen.

Det er udelukkende på baggrund af den opadvendte tommelfinger hos Sundhedsstyrelsen, at SF på nuværende tidspunkt ikke har tænkt sig at ændre holdning til ordningen, fortæller sundhedsordfører i partiet Kirsten Normann Andersen til TV 2.

- I SF har vi kun sagt god for modellen, fordi Sundhedsstyrelsen gør det, siger hun.

Udover SF og Dansk Folkeparti står regeringen, Venstre, Radikale Venstre, Liberal Alliance, Alternativet og Det Konservative Folkeparti bag beslutningen om en frivillig ordning.

I næste uge vil der ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke (S) blive udstedt en bekendtgørelse om den frivillige ordning. Dermed vil lovgrundlaget være på plads.

Eksperter er enige med læger om at fraråde frivillige vacciner – men årsagen er en anden

Om et par uger er det planen, at de danskere, der ønsker det, kan blive vaccineret med en af de vacciner, som ikke længere er en del af det danske vaccinationsprogram.

Men det bør man lade være med, lød det onsdag morgen fra Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) og Praktiserende Lægers Organisation (PLO).

Advarslen bygger på en usikkerhed om vaccinens bivirkninger, blandt andet et dansk forskningsprojekt, der peger på en risiko for utilsigtede blodpladeforstyrrelser for modtagere af AstraZeneca-vaccinen.

To eksperter, TV 2 har talt med, er enige i lægernes konklusion - men ikke på grund af det danske studie.

Lille studie, stor reaktion

Studiet er baseret på 55 AstraZeneca-vaccinerede danskere og 25 personer, der er blevet vaccineret med en mRNA-vaccine, fortæller Anne-Mette Hvas, der er en del af forskningsprojektet.

Hun understreger, at det er en lille undersøgelse, men at der er fundet "en markør", der tyder på, at blodpladerne kan være aktiveret. I nogle tilfælde kan det betyde, at blodets evne til at størkne forringes - og det kan også blive en nøgle til at forstå de mere alvorlige bivirkninger ved vaccinen.

- Det er som sådan ikke skræmmende, og for dem, der er blevet AstraZeneca-vaccineret, betyder det ikke noget. Men det skal undersøges nærmere, siger hun.

I alt har lidt over 150.000 danskere har fået et stik med vaccinen, mens 820 danskere er færdigvaccineret med den britisk-svenske vaccine, oplyser Statens Serum Institut til TV 2.

Selv om studiet er småt, tidligt i processen og i sig selv ikke bekymrende, deler Anne-Mette Hvas lægernes holdning til en frivillig vaccine.

- Jeg enig med lægerne, men argumentet er ikke vores lille, foreløbige studie, siger hun.

Jakob Stensballe, der er overlæge, ph.d., blødnings- og traumeekspert på Rigshospitalet og en del af Sundhedsstyrelsens ekspertgruppe, er enig med Anne-Mette Hvas.

- I min optik er det en overreaktion på nogle små signaler, som man skal tolke med meget stor forsigtighed, siger han. Han kalder studiets konklusioner for "endnu usikre". Og så er det i følge Jakob Stensballe både forventeligt og i langt de fleste tilfælde ufarligt at opleve ændringer i blodpladerne efter en vaccination.

- Alle typer af vacciner er kendt for i meget sjældne tilfælde at kunne give en eller anden form for påvirkning af blodpladetallet. En vaccine stimulerer immunforsvaret, og det kan give et fald i blodpladerne, siger han.

En storm i kroppen

I stedet mener begge eksperter, at der er en anden, tungere vejende grund til at takke nej til AstraZenecas vaccine: Nemlig kombinationen af sjældne blodpropper og et lavt antal blodplader, der har vist sig blandt folk, der er blevet vaccineret med den svensk-britiske vaccine.

Risikoen for den alvorlige bivirkning, der er blevet døbt VITT, fik først AstraZenecas vaccine og siden Johnson og Johnsons doser droppet fra det danske vaccinationsprogram.

Håbet blandt de danske forskere er, at flere undersøgelser kan forklare, hvad der sker blandt dem, der bliver ramt.

- Måske kan de her undersøgelser gøre os klogere på de mekanismer, man har set, siger Anne-Mette Hvas.

Jakob Stensballe fortæller, at VITT starter et "stormvejr" i kroppen, og at blodpladerne spiller en hovedrolle i det.

- Hvis antallet af blodplader falder, så kan det være et tegn på, at stormvejret er gået i gang, siger han.

150 milliarder per liter

Blodpladernes primære funktion er at få blodet til at størkne. Det er effektivt i flere situationer - for eksempel hvis vi prikker hul på huden, eller der opstår mindre indre blødninger i kroppen. Ved siden af det spiller blodpladerne også en vigtig rolle i immunforsvaret. Det er derfor, antallet af blodplader bliver påvirket, når vi bliver vaccineret. I sig selv er det ikke bekymrende, forklarer Jakob Stensballe.

- En patient kan sagtens få færre blodplader uden at mærke til det, siger han.

Vi har også en del at tage af: Et normalt antal blodplader ligger omkring 150 milliarder per liter blod. Men hvis antallet af blodplader bliver markant for lavt - under 50 milliarder per liter, kan der opstå problemer.

For når antallet af blodplader falder, kan blodet ikke størkne. Så bliver blødningen større, og hvis den sidder et kritisk sted er det farligt. Det er særligt alvorligt i VITT-tilfældene, lyder det.

- En del af VITT-patienterne får fatale blødninger i hjernen, og hvis blodet ikke størkner, er det forbundet med en stor risiko, siger Jakob Stensballe.

Hvis ens blodpladetal falder, kan det godt stige igen. Blodpladerne lever en uges tid i kroppen, og knoglemarven producerer løbende nye forsyninger. Derfor handler det om at "ride stormen af", hvis en person bliver ramt af VITT, så bliver plads til dannelsen nye blodplader og et normalt niveau af blodplader.

Skidt fra kanel

Ifølge Jakob Stensballe er det vigtigt at holde VITT og de nye undersøgelser skarpt adskilte, når man taler vacciner, tilvalgsordning og tillid.

- Vi skal holde skidt og kanel for sig, siger han.

Anders Beich, der er formand for DSAM, erkender, at det er tidligt at konkludere noget på baggrund af den danske forskning. Men han fastholder, at man bør se på det bivirkninger i bredere forstand end blot VITT.

- Der er bivirkninger, der ikke alene har med de alvorlige, men også med de almene påvirkninger af vores immunsystem at gøre. Vi er lige nu ved at udforske vaccinens fulde virkning, og hvis man skal anbefale en vaccine, skal man kende det fulde billede, siger han.

Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke vaccinerne fra Johnson & Johnson og AstraZeneca, fordi der er alternative vacciner og en ret god epidemikontrol i Danmark.

Set i lyset af det samt alvorligheden af VITT er det derfor helt fornuftigt at fraråde vaccinen ud fra en sundhedsfaglig vurdering, mener Jakob Stensballe. Men han kalder det "en politisk beslutning" og "et skråplan", at det er op til den enkelte selv at vurdere, om vaccinens fordele opvejer dens ulemper.

- Spørgsmålet er jo, om vi kan klæde en 19-årig, der gerne vil på Roskilde Festival, godt nok på til at tage stilling til de her ting, siger Jakob Stensballe.

Her er Danmarks sødeste kassedame

Indimellem går kunder igennem ved kasse 1 i Meny i Harlev. Ikke fordi de har handlet. Men fordi de vil hilse på 62-årige Jørgen Sørensen, der står bag kassen.

Han startede egentlig med at gøre rent i supermarkedet i 2019, men i et år har han nu gjort en dyd ud af at give hver enkelt kunde en oplevelse, når de betaler for deres varer eller skal have hjælp med at finde det, de leder efter.

Og nu er Jørgen Sørensen kåret som Danmarks sødeste "kassedame" 2021.

- Jeg vidste ikke engang, at der var den her konkurrence, så det er ikke noget med, at jeg har forstillet mig på nogen måde. Man er sådan, som man er. Og så er jeg også bare en people's person (en der godt kan lide at snakke med andre mennesker, red.).

Solgte vitaminer i Indonesien

Det lå ikke ligefrem i kortene for Jørgen Sørensen, at han skulle være kassemedarbejder i Harlev. Han har gennem årene været forretningsmand i forskellige firmaer, og i 1998 nåede han et punkt i sit liv, hvor han ville ud i verden.

Da jeg kom hjem og hverken havde en master eller ph.d., var der ikke andet for end at smøge ærmerne op og ud og præsentere mig selv

Jørgen Sørensen

- Jeg havde det sådan, at "nu skal vi ud og baske med vingerne", siger Jørgen Sørensen.

Og før han fik set sig om, befandt han sig med en kammerat i Florida. Der mødte han en mand, som ejede fire vitaminfabrikker, og Jørgen Sørensen foreslog, at han kunne tage produktet med til Indonesien.

Produktet endte med at blive solgt i over 4000 butikker i Indonesien, og Jørgen Sørensen blev i udlandet i de følgende 20 år.

Startede som rengøringsmand

Indtil han en dag i 2019 atter stod i Danmark.

- Og da jeg kom hjem og hverken havde en master eller ph.d., var der ikke andet for end at smøge ærmerne op og komme ud og præsentere mig selv.

Og det gjorde han. Så Jørgen Sørensen startede som rengøringsmand i Meny og rykkede derefter til kassen.

- Jeg kunne godt lide stemningen og menneskerne i butikken, fortæller han om dengang, han startede i Meny.

Han gør en dyd ud af at betjente hver enkelt kunde, selvom han aldrig har været kassemedarbejder før.

- Jeg har det sådan med mine kunder, at "nu går du igennem kassen, så jeg har opmærksomhed på dig. Det er dig, der bliver betjent, og det er dine varer, det gælder".

- Og så er det fuldstændig underordnet, hvor mange kunder der har været inden. For hvis man behandler hver kunde som en individuel person, glider det hele meget nemmere, siger Jørgen Sørensen.

Ting varer ikke evigt

Han beskriver sig selv som en, der aldrig har gået efter de lavthængende frugter, for det "synes han er lidt mærkeligt". Og han har absolut ingen intentioner om at lade sig pensionere.

- Jeg vil hellere dø i kamp end siddende i en sofa med en fjernbetjening i hånden, siger han.

Og nu sidder der måske nogen og tænker, hvorfor en tidligere forretningsmand, der har boet i udlandet i 20 år, vil arbejde i Meny i Harlev.

Til det svarer Jørgen Sørensen:

- Man må bare indse, at ting varer ikke evigt. Og man skal være villig til at møde livet på den måde, at alt kan ske. Det betyder selvfølgelig ikke, at det eventyrlystne gen er væk.

For han skulle have haft gang i nogle projekter ude i verden, men rejserne satte corona en stopper for.

Og så må man bare få det bedste ud af det, mener han.

Dansk mor: Jeg mistede mit barn til corona

To måneder før Karoline Oreskov skulle føde, blev hun testet positiv for corona.

Hun blev meget syg, og mens hun lå i sygesengen, mærkede hun pludselig, at der var mindre aktivitet fra hendes ufødte søn i maven.

- Jeg ringer til hospitalet søndag. De siger, at jeg skal lægge mig på siden og koncentrere mig om at snakke med ham. Men det hjælper ikke. Der kommer ikke mere tegn på liv, fortæller hun.

Karoline Oreskov, der var isoleret fra sin mand og datter, kørte selv på hospitalet, men de sendte hende hjem med sætningen om, at “alt ser fint ud”.

Gravide skal vide det, og hospitalerne skal vide det

Karoline Oreskov

To dage efter fødte hun sønnen Oscar ved akut kejsersnit.

I en time kæmpede lægerne for hans liv, men det stod ikke til at redde.

Et kvarter før lægerne erklærede ham død, nåede Karoline Oreskovs mand frem til hospitalet, og sammen tog de afsked med Oscar.

Karoline Oreskov har nu sat sig for at advare andre gravide. For hun mener, at hendes søn døde, fordi hun blev smittet med covid-19, fortæller hun i ‘Go’ aften LIVE’.

- Gravide skal vide det, og hospitalerne skal vide det, siger hun.

Moderkagen havde fået corona

Ifølge Karoline Oreskov konkluderer lægerne i første omgang, at Oscar manglede ilt i maven, samt at overgangen fra maven til verden uden for var for stor, men to måneder senere har lægerne en anden mulig forklaring, da hun sammen med sin mand er til et møde på hospitalet.

Deres søn var ikke smittet med corona, men det var moderkagen derimod, og på baggrund af obduktionen bekræfter lægerne, at iltmangel var årsagen til sønnens død.

I meget sjældne tilfælde kan covid-19 under graviditeten føre til inflammation i moderkagen, og den inflammation kan være farlig

Mehreen Zaigham, post.doc ved Lund University samt læge på obstetrisk-gynækologisk afdeling på Skåne Universitetshospital

- Min moderkage er stået af, så han fik ikke ilt nok, forklarer Karoline Oreskov.

Lægerne i Danmark vil ikke med sikkerhed sige, at covid-19 kostede Oscar livet, men de ser det som “sandsynligt”, står der i hendes journal, som TV 2 er i besiddelse af.

- I forbindelse med et lignende tilfælde i Sverige, vurderer jeg, at det er sandsynligt, at covid har været medvirkende til forløbet, skriver lægen.

Gravide kvinder er i risikogruppen

Sundhedsstyrelsen har ikke ønsket at kommentere sagen, men i et notat fra 10. februar på deres hjemmeside står der, at “af hensyn til både den gravide kvinde og det ufødte barn, betragtes gravide som en risikogruppe i forhold til covid-19”.

Og spørger man Mehreen Zaigham, der post.doc ved Lund University samt læge på obstetrisk-gynækologisk afdeling på Skåne Universitetshospital, bør gravide kvinder uden forbehold ses som en risikogruppe.

- Gravide kvinder bliver i højere grad alvorligt syge med covid-19, og på baggrund af ny forskning og igangværende forsøg ser vi stærke indikationer på, at de er en risikogruppe, som skal passes på under pandemien, lyder det.

Mehreen Zaigham har forsket i konsekvenserne af gravide kvinders sygdomsforløb med covid-19. Både hendes første studie af 108 kinesiske kvinder, hendes nyeste svenske studie og internationale studier har vist, at det kan være risikofyldt for gravide kvinder at få corona, lyder det:

Vi bliver nødt til at acceptere, at der var nogen, der skulle være de første til at opleve det, og det blev så bare os

Karoline Oreskov

- I meget sjældne tilfælde kan covid-19 under graviditeten føre til inflammation i moderkagen, og den inflammation kan være farlig, siger hun til TV 2.

Studier viser nemlig, at gravide kvinder med corona i højere grad føder for tidligt, får akutte kejsersnit og i sjældne tilfælde bliver moderkagen inficeret og stopper med at tilføre ilt til fosteret, hvilket i få tilfælde har medført, at barnet ikke har overlevet.

Vil ikke give skylden til nogen

Det er nu snart et halvt år siden, at Karoline Oreskov og hendes mand mistede deres søn, Oscar.

Hans billede står i vindueskarmen, og i familien taler de meget om ham.

De vil ikke skyde skylden på nogen, selvom de selv har kæmpet med en skyldfølelse.

- Vi bliver nødt til at acceptere, at der var nogen, der skulle være de første til at opleve det, og det blev så bare os, lyder det.

Og det er netop derfor, de nu står frem med deres historie.

De håber, at myndighederne og hospitalerne vil være opmærksomme, når gravide kvinder fremover bliver smittet med corona.

- Hvis en gravid ringer ind og mærker mindre liv, så sig, at de skal komme ind med det samme, hvis de har corona, forklarer hun.

Spanien byder turister velkomne uden test – men det gælder ikke de danske

Mens Grækenland og Italien har meldt ud, at de åbner for turister i midten af maj, sætter Spanien nu trumf på.

Det sydeuropæiske land gør som det første land i EU sig klar til at modtage turister uden krav om en PCR-test. De heldige er turister fra Storbritannien.

Det meddelte den spanske minister for turisme på et pressemøde.

- Vi forudser, at omkring 20. maj vil man kunne åbne det britiske marked for Spanien. De vil være undtaget kravet om en PCR-test, lød det fra turistminister Rayes Maroto.

Fritagelse fra test kræver lave smittetal

På pressemødet gjorde den spanske minister det også klart, at aftalen afhænger af, om briterne fortsætter med et lavt smittetal, der for nuværende er på omkring 50 smittede per 100.000 indbyggere.

Og mindst lige så vigtigt er det, at den britiske regering kommer med en vurdering, hvor Spanien bliver en såkaldt grøn zone, der betyder, at indbyggere på de britiske øer ikke skal i ti dages karantæne efter et ophold i Spanien.

Men det mener den spanske turistminister ikke bliver noget problem.

- Vi er meget optimistiske omkring, at briternes næste gennemgang vil betyde, at Spanien vil komme på den grønne liste og derfor er i stand til at modtage britiske turister, hvilket er vores vigtigste marked, sagde Rayes Maroto.

Det ventes, at de britiske myndigheder kommer med en revidering af deres rejsevejledning 17. maj. Dog skal de 27 EU-lande også komme med nye anbefalinger om lande uden for EU, hvilket også inkluderer Storbritannien.

Men det venter den spanske turistminister netop vil ske her i maj.

Danskerne skal fortsat vise test

Selvom også danske turister – og i det hele taget turister fra Nordeuropa – er særdeles vigtige for den spanske turistsektor, er der endnu ikke noget nyt om undtagelse fra kravet om PCR-test eksempelvis for danskere, der vil rejse ned til sol, varme og strand.

Lige nu er det dog formentlig de danske regler, der spænder ben. Der er nemlig fortsat krav om ti dages karantæne efter ophold i det spanske. Danskerne kan uden problem rejse til Spanien på ferie med en negativ PCR-test i hånden, hvis det står til spanierne.

Men det er heller ikke tilfældigt, at danskerne kommer bag køen i forhold til briterne. De er nemlig suverænt den største samlede nationalitet, når det kommer turister i Spanien.

Inden pandemien satte en voldsom stopper for den spanske turistsektor, kom der alene fra Storbritannien over 18 millioner turister til Spanien i 2019.

Højeste antal nye smittede siden midten af januar

1246 personer er registreret smittet med coronavirus det seneste døgn. Det viser tal fra Statens Serum Institut.

Det er det højeste antal siden midten af januar. Men antallet skal dog ses, i lyset af at der bliver foretaget flere test. I alt er der foretaget 226.660 test det seneste døgn.

Ingen er døde med coronavirus, mens antallet af indlagte er faldet med syv, så der nu i alt er 158 indlagte. Heraf er 29 indlagt på intensiv og 19 personer i respirator.

På landets hospitaler er der nu indlagt 158 personer med coronavirus. Det er et fald på syv personer i forhold til tirsdag.

- Det ser ud til, at der fortsat er en stigning i antal smittede danskere, og at den stigning er reel, men det var også forventeligt, siger Lars Østergaard, der er ledende overlæge på Aarhus Universitetshospital i Skejby og professor på Aarhus Universitet, til Ritzau.

Fortsat få indlæggelser

Det seneste døgn er 21 personer blevet indlagt på hospitalet med covid-19. Tallet følger det sammen mønster i daglige indlæggelser, der har eksisteret siden februar, hvor mellem 40-20 er blevet indlagt hvert døgn. Det samlede antal indlagte har i den periode forholdt sig stabilt.

I vaccinationsindsatsen er der nu 1.560.879 personer, der som minimum har fået én vaccinedosis mod coronavirus, hvilket svarer til 26,7 procent af befolkningen.

929.200 personer fået to doser og er dermed færdigvaccinerede. Det svarer til 15,9 procent af befolkningen.