Neil Young sætter foden ned: – Spotify spreder misinformation om vaccinerne

Den canadiske musiker Neil Young sætter foden ned.

Nu skal det være slut med, at musiktjenesten Spotify lægger platform til spredning af misinformation. Hvis ikke, så kapper han båndet til den, lyder det fra Neil Young, der blandt andet er kendt for hittet 'Heart of Gold' fra 1972.

I et åbent brev – som siden er blevet fjernet – udtrykte Neil Young ifølge onlinemagasinet Rolling Stone frustration over, at Spotify tillader vaccineskeptikeren Joe Rogan at have en podcast på tjenesten.

- Jeg vil have min musik fjernet fra deres platform. De kan have Rogan eller Young. Ikke begge, skrev musikeren i brevet, som blev udgivet på hans hjemmeside.

Spotify har købt særlige rettigheder

På Spotify er den amerikanske podcastværts program, 'The Joe Rogan Experience', i øjeblikket den mest populære podcast i en række engelsktalende lande – heriblandt i USA, Canada og Storbritannien.

I podcasten, der har kørt siden 2009, kaster Rogan sig ud i både politiske og samfundsmæssige debatter med alt fra kendte til kontroversielle personer. Tidligere gæster har været forretningsmanden Elon Musk, komikeren Kevin Hart og endda radioværten Alex Jones, som er en kendt konspirationsteoretiker.

Rogan underskrev i 2020 en aftale med Spotify, hvor han gav tjenesten særlige rettigheder til hans program. Det tjente han 100 millioner dollars på – svarende til 660 millioner kroner, skriver BBC.

Og det falder ikke i god smag hos Young.

- Spotify spreder misinformation om vaccinerne, hvilket potentielt kan forårsage dødsfald blandt dem, som tror på det, lyder det fra musikeren.

Samtidig mener han, at Spotify har et ansvar for at forhindre spredningen af usandheder på platformen – også selvom virksomheden ikke har en misinformationspolitik.

Et bestemt afsnit vækker vrede

Tidligere på måneden blev der skrevet et andet åbent brev til Spotify. Her var det 270 læger, videnskabsfolk og undervisere, som kritiserede musiktjenesten for præcis det samme som Young, skriver The Guardian.

De anklager Rogan for at have "en bekymrende historie med at broadcaste falske oplysninger – især vedrørende coronapandemien." Afsenderne beder derfor Spotify om at "etablere en klar og offentlig politik, som kan moderere misinformation på platformen."

I brevet rejses der især kritik af en særlig episode af 'The Joe Rogan Experience' fra december. Her er virologen Robert Malone inviteret som gæst. Han var med til at udvikle teknologien bag mRNA-vaccinerne, men siden er han blevet beskyldt for at sprede falske informationer om vaccinerne.

- Malone har brugt 'The Joe Rogan Experience' til at promovere flere grundløse påstande – inklusivt usandheder om coronavaccinerne og en ubegrundet teori om, at samfundets ledere har "hypnotiseret" befolkningen. Mange af disse påstande er allerede blevet miskrediteret, står der i brevet.

Spotify har endnu ikke svaret på beskyldningerne fra hverken Neil Young eller de 270 læger, videnskabsfolk og undervisere, oplyser både The Guardian og BBC.

Epidemikommission: Alle kan møde på arbejde igen 1. februar

Medarbejdere på offentlige og private arbejdspladser kan muligvis se frem til en normal hverdag, hvor de kan møde fysisk på arbejde igen fra 1. februar.

Det vurderer i hvert fald Epidemikommissionen, som rådgiver regeringen og Folketinget om covid-19, i en indstilling.

- For offentlige og private arbejdspladser vurderer Epidemikommissionen, at der vil kunne ske en normalisering af fysisk fremmøde efter den 1. februar 2022, står der blandt andet i indstillingen, der gælder som en anbefaling.

Før anbefalingen fra kommissionen kan blive til virkelighed, er det Folketingets Epidemiudvalg, som skal tage beslutning om, hvilke restriktioner og anbefalinger der gælder i den nuværende coronaepidemi.

Følger politikerne anbefalingerne, vil det betyde, at de mange medarbejdere, der har arbejdet hjemme over vinteren, kan komme tilbage til en normal arbejdsdag på arbejdspladsen.

Det vil i så fald også betyde, at det i højere grad bliver de enkelte arbejdspladser i Danmark, som tilpasser arbejdsmiljøet til den aktuelle coronasituation.

- Offentlige og private arbejdsgivere opfordres til løbende at vurdere situationen og indrette arbejdspladserne efter lokale smitteforhold og de fysiske forhold på arbejdspladsen, skriver kommissionen i sin indstilling.

Plan præsenteres onsdag

Anbefalingen fra Epidemikommissionen kommer, i forbindelse med at regeringen har bebudet, at der onsdag vil komme nyt om coronarestriktioner.

Indtil videre gælder de nuværende restriktioner og anbefalinger til og med 31. januar.

Smittetallene har været stigende de seneste uger. Men det har ikke afspejlet sig i antallet af indlagte, der ikke er steget i samme grad.

Tirsdag kunne flere medier, herunder TV 2, erfare, at Epidemikommissionen i en indstilling til regeringen anbefaler, at covid-19 ikke længere kategoriseres som samfundskritisk efter udløb af den tidligere vedtagene periode 5. februar.

Epidemikommissionen har tirsdag aften bekræftet oplysningerne og i indstillingen til regeringen lægges der generelt op til mange lempelser af de nuværende restriktioner. I stedet for krav og regler bør det i stigende grad handle om anbefalinger og opfordringer, mener Epidemikommissionen.

"Gode råd"

I sin indstilling anbefaler kommissionen, at der stadig holdes fokus på at forebygge smitte ved brug af "gode råd" fra Sundhedsstyrelsen og regelmæssige test.

Rådene handler blandt andet om at blive vaccineret mod corona og at blive hjemme ved sygdom og i den forbindelse lade sig teste. Ikke mindst så de sårbare og ældre beskyttes bedst muligt.

Epidemikommissionen bruges som både sundhedsfaglig og økonomisk rådgiver for regeringen og Folketinget.

Derfor tæller medlemmerne både chefer fra alle de sundhedsfaglige styrelser samt Rigspolitiet. Der sidder også departementschefer fra flere ministerier.

Politikerne har tidligere lignende situationer i store træk fulgt anbefalingerne fra Epidemikommissionen.

Dagens overblik: Alle restriktioner kan være væk om en uge

I dag blev der registreret 46.590 nye tilfælde af coronavirus. Alligevel blæser der nye corona-vinde over landet.

Vi nærmer os flokimmunitet, og snart er der ikke længere behov for massevaccination, lyder det fra eksperter.

Er det slut med restriktioner?

Covid-19 bør ikke længe kategoriseres som en samfundskritisk sygdom. Sådan lyder anbefalingen fra Epidemikommissionen i en otte sider lang indstilling til regeringen.

Med andre ord lægger kommissionen op til, at alle restriktioner skal afskaffes, når de alligevel udløber 31. januar. Restriktionerne forudsætter nemlig, at sygdommen kategoriseres som samfundskritisk.

Undtagelsen er dog krav om test og isolation ved indrejse til Danmark, som ifølge Epidemikommissionen bør opretholdes. Der vil også fortsat være behov for smitteforebyggende tiltag og anbefalinger, men altså ingen krav.

I morgen vil regeringen efter planen meddele, hvad den mener om sagen. Tidligere har den fulgt indstillingerne fra kommissionen til punkt og prikke.

Mali vil af med danske soldater

Sent i aftes kom det frem, at Mali har bedt Danmark om at trække sine soldater ud af landet, en uge efter at de ankom for at deltage i bekæmpelsen af terrorister.

Ifølge Mali har Danmark ikke overholdt protokollerne. Men meldingen undrer den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S). Han siger, at de danske soldater er i landet på invitation fra Malis overgangsregering sammen med andre europæiske allierede.

Situationen i Mali er ganske speciel. Imens danske soldater deltager i en franskledet mission, har Malis militærjunta også samarbejdet med russiske lejesoldater. Ovenikøbet har Jeppe Kofod åbent truet styret i Mali med sanktioner for at have sat demokratiet ud af kraft.

Formands dobbeltliv koster jobbet

Per Christensen fratræder sin stilling som formand for 3F. Det sker efter gensidig aftale ovenpå de seneste dages avishistorier om Per Christensens privatliv.

Formanden har selv taget beslutningen om at stoppe, men det er sket på baggrund af et gevaldigt pres, fortæller TV 2s erhvervskommentator Ole Krohn.

Presset på Per Christensen opstod, efter at flere kvinder stod frem i B.T. og fortalte, at formanden for Danmarks største fagforening i årevis har ført et hemmeligt dobbeltliv, hvor han ad to omgange har været i forhold med to kvinder samtidig, uden at de hver især kendte til det.

Politi efterforsker fester i Downing Street

Vi skifter scene, men fortsætter med en anden magtfuld mand, der er under gevaldigt pres.

Det er Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, der kæmper for sit politiske liv, efter at det er kommet for dagens lys, at der har været flere festlige sammenkomster i hans embedsbolig, Downing Street 10, mens resten af landet var underlagt meget strenge coronarestriktioner.

Sammenkomsterne undersøges i forvejen af en embedsmand ved navn Sue Gray, og i dag har politiet i London så meddelt, at det har indledt sin egen efterforskning af, om der er sket brud på coronaretningslinjerne i Downing Street 10.

Opgiver Folketinget

Søndag tabte Martin Henriksen kampen om at blive formand i Dansk Folkeparti. Nu har han meddelt, at han trækker sig som kandidat til Folketinget.

Det sker som direkte konsekvens af formandsvalget, der blev vundet af Morten Messerschmidt.

- Som folketingskandidat og som folketingsmedlem skal man til enhver tid kunne forsvare formanden i stort og småt. Det kan jeg simpelthen ikke få mig selv til, siger Martin Henriksen til TV 2 ØST.

Martin Henriksen sidder i kommunalbestyrelsen på Stevns, og det fortsætter han med. Han overvejer dog sin fremtid i Dansk Folkeparti.

Eksperter er klar til lempelser: – Hvis Omikron var faldet ned fra himlen, ville vi ikke have de her restriktioner

Tiden er inde til at stoppe med at kategorisere coronavirus som en samfundskritisk sygdom.

Det mener to eksperter, TV 2 har talt med.

Udmeldingen kommer, efter TV 2 tirsdag erfarede, at Epidemikommissionen lægger op til, at corona ikke længere skal kategoriseres som en samfundskritisk sygdom fra 5. februar.

Ifølge professor i infektionssygdomme ved rigshospitalet Jens Lundgren er årsagen, at Omikron-varianten ikke har samme "alvorlighed" som tidligere varianter af sygdommen. Han understreger samtidig vigtigheden af, at vi kun kategoriserer sygdomme som samfundskritiske efter epidemiloven, når det er nødvendigt.

- Der er kun noget, vi skal bruge, når det virkelig er nødvendigt, men også afskaffe igen, hvis det ikke længere er nødvendigt, siger Jens Lundgren til TV 2.

Epidemikommissionen indstiller ifølge TV 2s oplysninger til, at alle restriktioner, som er betinget af corona som en samfundskritisk sygdom, ikke videreføres efter 31. januar. Det dækker over stort set alle gældende restriktioner i dag, herunder nedlukning af natteliv, krav om coronapas, mundbind med videre.

De eneste restriktioner, kommissionen ifølge TV 2s oplysninger anbefaler opretholdt, er krav om test og isolation ved indrejse til Danmark, som de mener bør videreføres fire uger fra den 31. januar.

Paludan: Svært at forsvare corona som samfundskritisk

Jens Lundgren bakkes op af professor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, Søren Riis Paludan.

Han mener heller ikke, at kategoriseringen kan forsvares længere. Det skyldes den høje grad af immunitet i befolkningen samt Omikron-varianten, der er yderst smitsom, men giver et mindre alvorligt forløb.

- Hvis corona faldt ned fra himlen i dag med den variant og med den grad af immunitet i befolkningen, vi har, ville man næppe indføre de restriktioner, vi har nu, siger Søren Riis Paludan.

Han forudser, at smitten vil nærme sig sin top i starten af februar, når de nuværende restriktioner står til at udløbe, og at smitten dermed vil have "raset af".

Søren Riis Paludan vurderer, at Omikron-varianten er pandemiens helt store "game changer", og at de restriktioner, der er på spil, ikke gør meget for at bremse den utroligt smitsomme variant.

- Vi har taget de gamle værktøjer op ad kassen, men de betyder egentligt ikke så meget med en variant, der smitter så meget, siger han.

Stadig smittetiltag

Ifølge Jens Lundgren kan vi dog ende i en såkaldt "Catch 22", når sygdommen ikke længere betragtes som samfundskritisk sygdom. For det er dermed ikke sagt, at der ikke er behov for tiltag til at begrænse smitten, selvom restriktionerne, reguleret af Epidemiloven, bortfalder.

- Vi har stadig en enorm stor epidemi henover os, og det, jeg altid vil foreslå, vi falder tilbage på, er det, der hedder sund fornuft, siger Jens Lundgren.

- Vi må derfor regrediere til (vende tilbage til, red.) det, vi plejer at gøre som læger og andre, der generelt vil befolkningen det allerbedste, og give gode råd, tilføjer han.

Han opfordrer blandt andet til, at man fortsat har mundbind på, når man står tæt i offentlig transport, og at ældre og sårbare også fremover tager deres forholdsregler.

Søren Riis Paludan mener, at man fremover skal tage samme forholdsregler, som man gør ved eksempelvis influenzasmitte - blive hjemme, holde afstand og have ekstra fokus på hygiejne, når man er syg.

Mens Søren Riis Paludan og Jens Lundgren begge mener, at det er den rigtige beslutning ikke længere at kategorisere coronavirus som samfundskritisk, er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet Hans Jørn Kolmos dog uenig.

Han mener, at vi lige bør "klappe hesten".

- Det kan godt være, man snakker om, at nu skal vi planlægge, hvad der sker bagefter, men vi skal jo altså lige have smittekurven knækket, og det har vi ikke endnu, siger han til Ritzau.

Ifølge TV 2s oplysninger er det også en del af Epidemikommissionens indstilling, at der fortsat er behov for smitteforebyggende tiltag og anbefalinger.

Det gælder særligt i forhold til sårbare og ældre, hvor kommissionen anbefaler, at sygehuse og plejehjem så vidt muligt fremover stiller krav om, at besøgene gør brug af mundbind og coronapas for at beskytte sårbare og ældre.

Kommissionen opfordrer desuden fortsat arrangører af store indendørs arrangementer med stående gæster til at tage skridt til at minimere smitterisikoen. For eksempel ved fortsat at kræve coronapas, opfordre til test og til at holde afstand.

CBS-lektorer får kritik for at sammenligne coronapas med jødestjerne i e-mail

Det var en opsigtsvækkende mail, der tikkede ind hos 120 studerende ved Copenhagen Business School i slutningen af sidste uge.

I e-mailen sammenlignede to af uddannelsesstedets lektorer Rasmus Hougaard Nielsen og Ole Bjerg coronapasset med jødestjernen.

Herefter skrev underviserne, at de forventer et 'Nürnberg 2.0', altså et retsligt efterspil efter coronaepidemien, som man så det efter 2. verdenskrig, hvor ledende nazister blev dømt for deres medvirken til Holocaust.

Men disse analogier skal man holde sig fra, lyder det nu fra flere danske jøder. En af dem er Marek Azoulay.

- Man kan være uenig i håndteringen af coronasituationen. Der er mange ting, jeg også er uenig i, men man skal ikke sammenligne det med etnisk udrensning, siger han i ’Go’ morgen Danmark’.

Man kan sagtens kritisere magt uden at blande jøder ind i det

Marek Azoulay, studerende og aktivist

Marek Azoulay er selv studerende på CBS, og han blev både chokeret og ked af det, da han så mailen.

- Det viser en form for privilegieblindhed, når man laver de sammenligninger uden at have forståelse for, hvad historien har bragt, uddyber han.

Sagen burde være stærk nok i sig selv

I den omtalte mail, som Ekstra Bladet i første omgang kom i besiddelse af, gjorde Rasmus Hougaard Nielsen og Ole Bjerg det klart, at de ikke ønsker at undervise, så længe der er krav om coronapas for de studerende på CBS.

Marek Azoulay ser ikke noget problem i, at de to lektorer sætter spørgsmålstegn ved coronapas, mundbind eller restriktioner, men han kan ikke se, hvorfor det er nødvendigt at blande jøder ind i debatten.

- Sagen burde være stærk nok i sig selv. Man kan sagtens kritisere magt uden at blande jøder ind i det, siger han.

Minoriteter kan blive brugt som brikker i politiske diskussioner

Marek Azoulay, studerende og aktivist

Og i det hele taget så Marek Azoulay, der også er forperson i Mino Ung København, der er et fællesskab for minoriteter i Danmark, gerne, at man generelt holdt minoriteter ude af debatter, som ikke handler om dem.

Blandt andet mener han, at der har været en udskamning af somaliere og andre med indvandrerbaggrund under pandemien.

- Man behøver ikke sparke på minoriteter for at fremme sin egen sag. Vi kan generelt se, at andre minoriteter kan blive brugt som brikker i politiske diskussioner, forklarer Marek Azoulay.

Frygter grænserne rykker sig

Rasmus Hougaard Nielsen og Ole Bjerg er blevet forholdt kritikken, men er ikke vendt tilbage på TV 2’s henvendelse, men i et længere interview med Danmarks Radio står Rasmus Hougaard Nielsen ved sin sammenligning af coronapasset og et jødepas.

- Jeg ser parallellen i, at du indfører et pas, der er nødvendigt for at være en integreret del af samfundet og komme ind visse steder, svarer han DR.

Marek Azoulay har før oplevet, hvordan Holocaust ofte trækkes ind i diskussioner, som handler om noget helt andet. Eksempelvis når ordet ’nazi’ bruges i hverdagsvendinger.

Han frygter, at det med tiden vil rykke grænserne længere og længere for, hvad man kan tillade sig at sige, og at det kan få konsekvenser.

- Man devaluerer det, der er sket i historien, og det skaber en frygt for, hvordan man kan leve som jøde, når vi til sidst ikke har nogen grænser for, hvad man kan sige, slutter Marek Azoulay.

Se interviewet med Marek Azoulay i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY

Ny afgørelse kan medføre stor skatteregning til Wolt

Wolt-buddene er i skattemæssig øjemed lønmodtagere og ikke selvstændige. Det er Skatterådet kommet frem til, skriver techmediet Radar.

En journalist fra mediet arbejdede i flere måneder for Wolt for at kunne skrive om vilkårene hos selskabet, der leverer takeaway.

Sidste år bad journalisten Skatterådet om et bindende svar på, hvorvidt han var lønmodtager eller selvstændig, og det er altså nu kommet.

Rådet består af 19 medlemmer. De behandler og træffer afgørelser i sager og bistår Skatteforvaltningen ved forvaltningen af lovgivningen.

Dommen kan få betydning for Wolt-buddene, sagde tjenestens danske direktør, Søren Meier Svendsen, tidligere tirsdag til Berlingske.

Efter dommen siger han til avisen, at han gerne vil forstå, hvad der er "op og ned", før han udtaler sig yderligere.

- I og med at vi ikke er part i sagen, kender vi ikke afgørelsen, og vi har heller ikke set den. Derfor har jeg ingen kommentarer, siger han til Berlingske.

Kan medføre stor skatteregning

Sagen er rejst af journalisten fra Radar. Leveringstjenesten er derfor ikke selv part i sagen ifølge avisen.

Afgørelsen kan medføre en stor skatteregning for Wolt. Det vurderer Henning Boye Hansen, chefkonsulent og skatteekspert i revisionsfirmaet BDO.

- Det vil helt sikkert kunne medføre en meget stor skatteregning til Wolt, fordi de vil blive afkrævet den kildeskat, de skulle have betalt.

- Men man skal være opmærksom på, at Wolt i princippet efterfølgende vil kunne opsøge buddene og hente pengene tilbage igen, fordi det er skat, de indbetaler på buddenes vegne, siger han til Ritzau.

Han uddyber, at det kan blive en svær øvelse at hente pengene tilbage fra buddene, som for eksempel kan have været udlændinge, som ikke længere befinder sig i Danmark.

HK: Afgørelsen er en sejr

I fremtiden kan afgørelsen betyde, at Wolt får sværere ved at tiltrække bude, fordi det skattemæssige bliver mere bøvlet. Men økonomisk bør det ikke ændre det store, vurderer Henning Boye Hansen.

Til gengæld vil det for alvor kunne mærkes hos Wolt, hvis klassificeringen som lønmodtager kan bredes ud og dermed føre til flere rettigheder, end de har som selvstændige.

- Det vil være en massiv støtte til de fagforbund og politikere, som opfatter buddene som reelt værende lønmodtagere med ret til pension, feriepenge og sygefravær, siger Christian Højer Schjøler, lektor i arbejdsret ved SDU, til Radar.

Han oplyser, at den skattemæssige klassificering ikke afgør den ansættelsesretlige klassificering. Men der vil ofte være overensstemmelse mellem de to, fortæller han.

Fagforeningen HK Danmark ser afgørelsen som en sejr.

- Det er en vigtig afgørelse, som giver os mere at stå på i forhold til at sikre bedre forhold på et arbejdsmarked i rivende udvikling, siger Mads Samsing, næstformand for HK Danmark, i en pressemeddelelse.

Danske forskere undersøger, om briller beskytter mod coronavirus

Bruger du briller? I så fald kan det være, at du er bedre beskyttet mod coronasmitte.

Det er i hvert fald tesen, der nu skal undersøges i et nyt dansk studie.

- Der er noget, der tyder på, at der kan være en sammenhæng. Det er interessant, fordi det ikke er en stor indgriben i folks hverdag at skulle gå med briller i forhold til for eksempel mundbind. Så hvis det kan være en del af løsningen for at mindske smitte, vil det være en rigtig god idé at bruge, siger Kasper Iversen til TV 2.

Han er professor i akutmedicin på Københavns Universitet, overlæge på akutafdelingen på Herlev-Gentofte Hospital og en af de ansvarlige for forskningsprojektet.

Smitter gennem øjne

Der kan være to årsager til, at folk får mindre risiko for smitte ved at gå med briller, fortæller den danske forsker.

Coronavirus kan overføres fra person til person gennem viruspartikler i luften. Disse partikler kan ramme slimhinderne i øjnene og give infektion. En anden mulighed er, at folk ofte gnider sig i øjnene og herigennem kan overføre virus fra fingrene til øjnene.

Derfor er hypotesen i undersøgelsen, at hvis folk har briller på, gnider de sig mindre i øjnene, og de vil heller ikke på samme måde være udsat for luftbåren smitte gennem slimhinden, som hvis de ikke bærer briller.

Hvis der er en klar effekt, vil SSI og Sundhedsstyrelsen have et nyt værktøj i værktøjskassen

Kasper Iversen, professor og overlæge

Kasper Iversen erkender dog, at effekten af at bære briller nok ikke vil være ”kæmpestor”.

- Den kan måske være 15-20 procents reduktion af smitte, men det er med forbehold for, at man overholder de andre restriktioner og anbefalinger i samfundet såsom mundbind og sprit.

Håber på 100.000 forsøgspersoner

Undersøgelsen er et samarbejde mellem en række danske hospitaler og den norske sundhedsstyrelse Folkehelseinstituttet (FHI), som kører et studie på samme præmisser i Norge.

De danske og norske forskere håber sammenlagt at få omkring 100.000 personer med i forskningsprojektet.

- Samarbejdet gør, at vi langt hurtigere kan få bedre resultater, fordi vi kan få flere mennesker med. Sammen er vi stærkere, siger Kasper Iversen.

Forskerne forventer at fremlægge deres resultater inden for to til tre måneder.

Hvis resultaterne viser, at briller kan mindske risikoen for at få corona, håber Kasper Iversen, at SSI og Sundhedsstyrelsen vil tilføje briller til anbefalingen over værnemidler, befolkningen kan tage i brug i kampen mod coronasmitte.

- Hvis der er en klar effekt, vil SSI og Sundhedsstyrelsen have et nyt værktøj i værktøjskassen, som de kunne hive op, hvis der bliver behov for det. Det vil være en relativt nem ting at inkorporere i sin hverdag, siger han.

Professor: – Vi ser nu en smitte, der nærmest er ude af kontrol

Der er det seneste døgn registreret yderligere 46.590 coronatilfælde, viser tal fra Statens Serum Institut tirsdag.

Det er det næsthøjeste antal bekræftede smittede for en enkelt dag.

Det hidtil højeste var 46.831 smittede 21. januar.

Af de 46.590 bekræftede tilfælde er 2856 testet positive for coronavirus mindst en gang før.

Der er foretaget 213.616 PCR-prøver, hvor man bliver podet for virus i svælget.

Andelen af smittede blandt de testede - den såkaldte positivprocent - er 21,81. Det er det hidtil højeste under epidemien.

Professor advarer: Klap hesten

Tirsdag erfarer TV 2 og andre medier, at Epidemikommissionen lægger op til, at man skal fjerne næsten alle restriktioner fra 31. januar, og at corona ikke skal betragtes som en samfundskritisk sygdom fra 5. februar. Planerne ventes præsenteret onsdag.

Det høje antal smittede og den høje positivprocent får dog Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, til at sige, at man lige bør "klappe hesten", før man lemper flere restriktioner.

- Det kan godt være, man snakker om, at nu skal vi planlægge, hvad der sker bagefter, men vi skal jo altså lige have smittekurven knækket, og det har vi ikke endnu, siger han.

- Smitten er ude af kontrol

Hans Jørn Kolmos mener, at det er sandsynligt, at smittekurven vil knække i løbet af et par uger, og at man midt i februar kan overveje at ophæve nogle restriktioner.

Han kalder det en ren politisk beslutning, hvis restriktionerne ophæves nu.

- Der er ikke noget som helst ændret i forhold til begrundelsen for at lave restriktioner. Tværtimod, vi har jo indført disse restriktioner på nogle væsentligt lavere tal.

- Og det vi ser nu, er altså en smitte, der nærmest er ude af kontrol, siger Hans Jørn Kolmos.

Flere end 900 indlagt med corona

Antallet af indlagte med coronavirus stiger med 24 til 918 personer. Heraf er 44 indlagt på intensivafdelinger.

Det er langtfra alle indlæggelser, der skyldes covid-19. Sundhedsstyrelsen oplyste mandag, at 30-40 procent af de indlagte med en positiv PCR-test er indlagt for noget andet end coronavirus.

Der er registreret yderligere 14 dødsfald. Det er dødsfald, der er sket inden for 30 dage efter, at personen har fået påvist coronavirus.

Dermed er det samlede antal døde med corona under epidemien opgjort til 3635.

Smittetallene har været hastigt stigende efter nytår. Men modsat tidligere i epidemien ses ikke længere en tilsvarende stigning i antallet af indlagte.

TV 2 erfarer: Her er indstillingerne fra Epidemikommissionen

Epidemikommissionen lægger op til, at corona ikke længere skal kategoriseres som en samfundskritisk sygdom fra 5. februar.

Det fremgår af en otte sider lang indstilling, som kommissionen netop har sendt til en række ministerier, og som TV 2 er i besiddelse af.

Epidemikommissionen indstiller til, at alle restriktioner, som er betinget af corona som en samfundskritisk sygdom, ikke videreføres efter 31. januar.

Det dækker over stort set alle gældende restriktioner i dag, herunder nedlukning af natteliv, krav om coronapas, mundbind med videre.

De eneste restriktioner, kommissionen anbefaler opretholdes, er krav om test og isolation ved indrejse til Danmark. De bør videreføres fire uger fra den 31. januar.

Melding fra regeringen ventes i morgen

Regeringen har meddelt, at den i morgen onsdag vil komme med sit bud på, hvad der skal ske med de gældende restriktioner, og om corona fortsat skal kategoriseres som en samfundskritisk sygdom.

Tidligere har regeringen fulgt indstillingerne fra kommissionen én til én. Den egentlige beslutning skal dog træffes i Folketingets Epidemiudvalg, hvor der ikke må være et flertal imod.

Det bør også nævnes, at kommissionens indstillinger tidligere er blevet justeret helt op til, at regeringen har orienteret Folketingets partier.

Ifølge TV 2s oplysninger er dette dog den seneste indstilling.

Omikron er forklaringen

Epidemikommissionen begrunder sine anbefalinger med, at den høje smitte med Omikron ikke kan aflæses i indlæggelsestallene. Folk bliver altså ikke i lige så høj grad alvorligt syge.

Antallet af smittede forventes at toppe i slutningen af januar eller starten af februar, fremgår det af dokumentet.

Samlet set er sygehuskapaciteten aktuelt ikke kritisk udfordret af corona, og flere regioner begynder at nedskalere deres beredskab.

Tirsdag er der konstateret 46.590 smittetilfælde, mens antallet af indlagte stiger med 24 til 918.

Stadig behov for at smitteforbygge

På trods af de meget optimistiske toner, understreger Epidemikommissionen, at der fortsat er behov for smitteforebyggende tiltag og anbefalinger.

Det gælder særligt i forhold til sårbare og ældre, hvor kommissionen anbefaler, at sygehuse og plejehjem så vidt muligt fremover stiller krav om, at besøgene gør brug af mundbind og coronapas for at beskytte sårbare og ældre.

Kommissionen opfordrer desuden fortsat arrangører af store indendørs arrangementer med stående gæster til at tage skridt til at minimere smitterisikoen. For eksempel ved fortsat at kræve coronapas, opfordre til test og til at holde afstand.

Snart er der ikke behov for massevaccination længere, mener eksperter

Sundhedsmyndighedernes vaccineindsats har været i gang i mere end et år, og over 80 procent af befolkningen er færdigvaccinerede.

I hele landet står personale stadig klar til at vaccinere – ofte dog uden at have meget at lave. Og nu er det på tide, at vi snart pakker undtagelsestilstand, nåle og podningsudstyr sammen og sender de ansatte hjem.

Det mener virolog Allan Randrup Thomsen og Ole Frilev Olesen, der er adjungeret professor og leder af European Vaccine Initiative.

Statens Serum Institut anslår, at Danmark kan have flokimmunitet om 14 dage, og holder den prognose, vil sundhedskrisen formentlig være fortid, mener Ole Frilev Olesen.

- Jeg kan personligt ikke se en fremtid, hvor vi alle skal genvaccineres hver sjette måned. Jeg tror, at vi bevæger os frem mod, at det kun er udsatte grupper, der skal vaccineres, siger Ole Frilev Olesen, der arbejder med at udvikle vacciner i EU-regi.

Han bakkes op af Allan Randrup Thomsen, der ikke kan se behov for massevaccinationscentre i fremtiden. Han mener i stedet, at vi skal fokusere på, at smitten ikke spreder sig for meget i social- og sundhedssektoren.

- Det er ikke sygdommen, der er så alvorlig længere, men at vi ikke får en ophobning af for mange smittede samtidig.

Giv de sidste mulighed for at blive vaccinerede

Det koster flere milliarder kroner at holde test- og vaccinecentrene åbne. I Region Midtjylland lød prisen i 2021 for tolv måneder med testberedskab på over en milliard kroner i merudgifter.

I december kostede vaccine- og testkapacitet i Region Nordjylland, Syddanmark og Hovedstaden henholdsvis 38 millioner, 77 millioner og 202 millioner kroner. Det oplyser regionerne til TV 2.

Det sundhedsøkonomiske argument for at holde vaccine- og testkapaciteten kørende er forsvundet, i takt med at den mildere Omikron-variant er blevet den dominerende. Det mener Ole Frilev Olesen.

- Der er ikke længere et behov for det. Nu kører maskineriet, så vi kan lige så godt slutte af med at tilbyde det sidste tredje stik. Men så er løbet kørt for massevaccination.

Han kalder indsatsen for en succes, som vi skal se tilbage på med tilfredshed, men fremover skal overlade vaccination mod covid-19 til de mest udsatte, og de bør gives hos praktiserende læger og lignende, mener han.

- De mest udsatte får fremover tilbudt en vaccine, mens resten af befolkningen bevarer immunitet gennem naturlig smitte.

Testcentre har udtjent deres formål

Siden foråret 2020 er der åbnet 444 testcentre i hele landet, som har foretaget mere end 110 millioner prøver, hvoraf omkring halvdelen har været pcr-test og den anden halvdel kviktest.

Det har givet knap halvanden million positive prøvesvar landet over. Tidligere i januar nedjusterede regeringen kviktestkapaciteten fra 500.000 om dagen til 200.000 om dagen.

Men nu er det tid til at stoppe med at tilbyde rutinemæssige test til alle landets borgere, mener Allan Randrup Thomsen.

I stedet for massetest bør borgerne gøre brug af selvtest, og i de tilfælde, hvor det er nødvendigt at få bekræftet, om man er smittet, kan man så få henvisning til en pcr-test.

Han peger blandt andet på, at en stor del af formålet med massetest har været at finde smittekæder og holde et overblik over epidemien, men på grund af den udbredte samfundssmitte er dette ikke længere muligt.

- Der er et stort mørketal lige nu, fordi det er for svært at teste alle. Overvågning gennem spildevand er et eksempel på et alternativ, man i høj grad kan bruge i den her sammenhæng.

- Vi kan have infrastrukturen hurtigt på plads igen

Det betyder blandt andet, at vi ikke længere skal bruge smittetallene til at navigere gennem epidemien, mener Ole Frilev Olesen.

- Jeg synes ikke, man skal lægge betydning i, at der er så mange smittede. Det er kun antallet af dem, der bliver alvorligt syge og dør, vi skal se på.

Hvad hvis vi ser en ny, mere farlig mutation?

- Vi har lykkedes med at få vaccineret befolkningen på ganske kort tid, og vi er gået fra ikke at have infrastrukturen til på forholdsvist kort tid at have en velfungerende infrastruktur. Det kan vi gøre igen.

Sundhedsstyrelsen oplyser til TV 2, at der ikke er nogen konkret plan for udfasning af vaccinecentrene, men at de tilpasser efter behovet løbende.

- Sundhedsstyrelsen og regionerne følger udviklingen i behovet for vaccinationskapaciteten tæt, så der kan foretages de hensigtsmæssige tilpasninger. Samtidig skal der være let adgang til at tage imod vaccinationstilbuddet for dem, der endnu ikke har gjort det, siger enhedschef Steen Dalsgård Jespersen i et skriftligt svar.