Nordisk kost med kål og fisk er guld værd for helbredet

Kål, fisk og fuldkorn - det er, kort fortalt, vejen til et sundere helbred.

Det er en af konklusionerne i en ny rapport foretaget af Vidensråd for Forebyggelse.

Ifølge rapporten er der store sundhedsmæssige fordele ved at spise nordisk kost. Især når det kommer til livsstilssygdomme såsom type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdom.

Rapporten er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af forskere med indsigt i fødevarer, kostmønstre, sundhed og sygdom.

Lokale råvarer

I rapporten er nordisk kost defineret som kost, der består af for eksempel fuldkornsprodukter, grove grøntsager, frugt, bær, nødder, olie og fisk.

Der er tale om lokale råvarer. Og kosten er i høj grad plantebaseret.

- Det, vi kan konkludere, er, at risikoen for at udvikle blandt andet type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdom kan nedsættes ved at spise nordisk kost, siger Kjeld Hermansen, der er adjungeret professor og formand for arbejdsgruppen, i en pressemeddelelse.

- Og det ser ud til, at nordisk kost har en positiv effekt på vægttab, for tidlig død og muligvis forebyggelse af visse kræftformer, siger han.

Modernas topchef: Corona er overstået om et år

Den øverste chef i medicinalselskabet Moderna, Stéphane Bancel, tror, at coronapandemien kan være overstået om et år.

Han henviser til, at der på det tidspunkt vil være vacciner nok til alle i verden.

- Hvis man ser på den brede industrielle udvidelse af produktionskapaciteten over det seneste halve år, så bør der være nok doser tilgængelige ved midten af næste år, så alle på denne jord kan blive vaccineret, siger Bancel til den schweiziske avis Neue Zürcher Zeitung.

- Boostere - et tredje stik - bør også være mulige i det omfang, det kræves, føjer han til.

Vacciner til børn

Han mener også, at vaccinationer snart vil være tilgængelige for børn.

- De, som ikke bliver vaccinerede, vil immunisere sig selv, fordi Delta-varianten er så smitsom. På den måde vil vi ende med at være i en situation, der ligner influenzaen. Du kan enten blive vaccineret og få en god vinter. Eller også gør du det ikke og risikerer at blive syg og muligvis ende på hospitalet.

På spørgsmålet om det betyder, at alt vender tilbage til det normale i anden halvdel af 2022, svarer han: "I dag om et år, antager jeg".

Modernas vaccine mod covid-19 er den af de to, der indgår i det danske vaccineprogram. Den anden er vaccinen fra Pfizer/BioNTech.

Danmark er meget langt fra at beskytte den vilde natur

Beskyttelsen af Danmarks vilde natur halter slemt.

Det viser en ny landsdækkende indikator fra Aarhus Universitet for naturens tilstand og beskyttelsen af den.

Ved hjælp af databaser og eksperter, tjek af lovgivning og naturforvaltning har en forskergruppe over tre år kortlagt, hvor vild den danske natur er, og hvor meget plads den får til naturens egne processer. Resultatet kalder de Dansk NaturIndikator.

- Resultatet er, at der er ingen steder, vi er i nærheden af at have beskyttet effektivt mod de vigtigste naturtrusler, siger seniorforsker Rasmus Ejrnæs fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet.

Som eksempel peger han på landets fem eksisterende nationalparker.

- Vi kan ikke finde nogen form for ekstra beskyttelse af naturen i nationalparkerne i forhold til andre steder. Det er ren marketing, siger Ejrnæs.

En gratis omgang greenwashing

Han håber på bedre naturindhold og beskyttelse i de nye naturnationalparker, som nu debatteres ivrigt. Men han er bekymret for, om det holder.

- Vi har et folketing og FN, der gerne vil have mere vild natur, og et EU, der taler om ti procent strengt beskyttet areal. Men det bliver nemt en gratis omgang greenwashing, hvis man ikke tager opgaven seriøst.

Ingen andre har tidligere lavet så grundig en vurdering af naturbeskyttelsen herhjemme.

I Danmarks Naturfredningsforening er direktør Lars Midtiby glad for det nye indeks.

- Det understreger jo, at dansk natur er i en alvorlig forfatning, og at der er behov for, at vi gør mere for at passe på den sårbare natur, siger han.

Han har store forventninger til de nye naturnationalparker og håber på en kommende biodiversitetslov.

Har manglet en målemetode

Heidi Buur Holbech, naturchef hos videnscentret Seges under Landbrug & Fødevarer hilser også forskernes indeks velkommen.

- Landbruget ved jo godt, at erhvervet fremover vil blive målt på sit bidrag til bedre biodiversitet. Men vi har manglet en metode til at måle det bedst, siger hun.

Bæredygtighedschef Gustav Bock fra Danish Crown kalder det nye indeks for "det mest visionære redskab inden for forskning i biodiversitet hidtil".

- DNI-scoren er et værktøj, vi kan bruge sammen med vores leverandører og på sigt indføre nogle af tankerne bag, og som vi ser rigtigt positivt på, siger han.

Snart åbner USA igen for turister – men vaccineret dansker kan stadig ikke besøge sin søn

Da nyheden, om at USA til november åbner for vaccinerede turister, ramte Viola Brandhøj Jacobsen, skyllede en bølge af lettelse ind over hende.

For det betød, at hun kunne besøge sin søn, som hun ikke havde set i halvandet år.

Hun gjorde sig klar til at købe en flybillet til staten Washington, hvor han bor, og ringede lykkelig rundt for at fortælle de gode nyheder til "alle, der gad høre".

Men da hun vågnede dagen efter, forduftede glæden og blev erstattet af en lige så stor skuffelse.

For der fandt hun ud af, at hun har fået en kombination af coronavacciner, som ikke er godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder.

Derfor blev døren til USA igen lukket for Viola Brandhøj Jacobsen.

- Jeg føler, at jeg er blevet snydt og overset. Og helt grundlæggende har jeg det sådan, at jeg synes, at det er tarveligt, siger hun.

150.000 vaccineret på kryds

Viola Brandhøj Jacobsen er en af 150.000 danskere, der nåede at få første dosis af vaccinen fra AstraZeneca, inden den blev droppet fra det brede danske vaccinationsprogram. Det var primært folk i sundhedssektoren - frontpersonale - der fik tilbudt vaccinen.

Men i april besluttede de danske myndigheder at skrotte AstraZeneca, fordi der blev fundet en sammenhæng mellem vaccinen og sjældne, men alvorlige tilfælde af sygdommen VITT.

Jeg vil gerne bare være på lige fod med andre

Viola Brandhøj Jacobsen, krydsvaccineret

I stedet fik de 150.000 personer i stedet tilbudt en Pfizer- eller Moderna-dosis omkring 12 uger efter første stik. Dermed blev de "krydsvaccineret".

Og kombinationen af vacciner kan skabe problemer, når de 150.000 personer skal ud af landet. For blandingen af AstraZeneca og Pfizer står ikke på listen over godkendte vacciner alle steder - eksempelvis ikke i USA.

Venter på afklaring

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) fortalte for en måned siden, at han forventede at modtage sundhedsfaglig rådgivning om muligheden for at give krydsvaccinerede et tredje stik med coronavaccinen "i slutningen af august eller begyndelsen af september i år".

Men selvom at vi nu er et godt stykke inde i september, er der endnu ingen afklaring på, hvad der skal ske med de krydsvaccinerede danskere.

Sundhedsstyrelsen, der står for vurderingen, oplyser til TV 2, at "der arbejdes på det".

- Men der er endnu ikke noget nyt om, hvornår vi kan melde noget ud om eventuel revaccination udover til de to grupper, som allerede er meldt ud, skriver styrelsen i en mail.

De to grupper, der lige nu bliver tilbudt et tredje stik, er plejehjemsbeboere og folk med nedsat immunforsvar.

Limousinetur på Zoom

Viola Brandhøj Jacobsen anerkender, at det er vigtigt at beskytte de mest udsatte med et ekstra stik.

Men samtidig vokser savnet til hendes 27-årige søn og frustrationen over, at der står AstraZeneca i hendes vaccinationspas, sig større

Hun ærgrer sig særligt over det, efter at sønnen i maj blev gift i Las Vegas.

Selvom Viola Brandhøj Jacobsen ikke kunne være med fysisk, var det vigtigt for hende at være med på en anden måde. Så hun fik arrangeret, at nogle af hendes tætte venner kom forbi iført fint tøj og anrettede god, bryllupsværdig mad.

- De havde hyret en fotograf, der sendte live på Zoom. Så fik jeg det sat op på mit tv, og på den måde var jeg med både til vielsen og i limousinen. Det var en stor glæde for mig, siger hun.

Månedslang rutsjebanetur

Forløbet siden 27. februar, hvor Viola Brandhøj Jacobsen fik sit første vaccinestik, har været "en rutsjebanetur".

Hun græd af lettelse, da hun fik tilbudt første stik, men kort efter udviklede det sig til en usikkerhed, fordi vaccinen blev droppet.

Da hun fik andet stik i maj, begyndte hun med det samme at undersøge, om hun kunne besøge sønnen i USA, hvor hun også selv har boet i 20 år.

Men på trods af utallige opkald til coronahotlines, mailkorrespondancer og opslag i Facebook-grupper for krydsvaccinerede, er det endnu ikke lykkedes at finde en løsning på blandingen af vacciner.

- Så nu står jeg i endnu et limbo, siger Viola Brandhøj Jacobsen.

For hende handler et tredje stik meget om at få mulighed for at gense sin søn.

Men den tredje dose drejer sig også om andet.

- Jeg vil gerne bare være på lige fod med andre.

Topchef forlader post efter sag om seksuel chikane

47-årige Thomas Muurmann Henriksen har per dags dato trukket sig som administrerende direktør i DanBred.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Den nu tidligere direktør har forladt virksomheden, efter en stor sag om seksuel chikane i milliardvirksomheden, der er specialiseret i grisegenitik, og som sælger avlssvin og sæd til lande i store dele af verden.

DanBred er delvist ejet af en af landets største brancheorganisationer, Landbrug & Fødevarer, der ejer 51 procent af virksomheden.

Ifølge Jyllands-Posten har en række kvinder klaget over krænkende og seksuelt chikanerende tilnærmelser fra Thomas Muurmann Henriksen.

I avisen fremgår det, at den 47-årige nu tidligere administrerende direktør, Thomas Muurmann Henriksen, flere gange har udsat mindst tre yngre kvindelige medarbejdere for upassende og krænkende adfærd.

Intern undersøgelse førte til alvorlig kritik

Klagerne fra de tre kvinder førte til en intern undersøgelse, der i juli måned konkluderede, at der var grundlag for "alvorlig kritik af Thomas Muurmann Henriksen, men at han kunne fortsætte som direktør.

Men efter måneder med "stor opmærksomhed omkring sagen" har han nu fratrådt sin stilling som administrerende direktør.

- Det er vigtigt for mig, at min person og de fejltagelser, som jeg har begået, ikke kommer til at skygge for DanBreds videre udvikling. Med den store opmærksomhed, der er på min person lige nu, har jeg vurderet, at det ikke er til gavn for selskabet, at jeg fortsætter som direktør, og derfor trækker jeg mig, siger Thomas Muurmann Henriksen i pressemeddelelsen.

Bestyrelsesformand, Christan Junker, fastslår i samme pressemeddelelse, at bestyrelsen er enig i direktørens beslutning om en øjeblikkelig fratrædelse.

- Der er ingen tvivl om, at det her har været en vanskelig sag og kompleks sag. Vi har i bestyrelsen hele tiden taget anklagerne om upassende adfærd meget alvorligt. At Thomas i dag har ønsket at trække sig fra sin post er en rigtig disposition, siger han.

Brasiliansk minister til FN-generalforsamling er coronasmittet

Tirsdag vakte den brasilianske præsident Jair Bolsonero opsigt, da han besteg talerstolen i FN-hovedkvarteret i New York uden at være vaccineret mod corona.

For den vaccineskeptiske præsident var det en helt bevidst overtrædelse af coronareglerne for FN’s generalforsamling, hvor der kun er adgang for fuldt vaccinerede personer.

Kort efter blev det afsløret, at et af medlemmerne af den brasilianske delegation faktisk er coronasmittet. Den smittede er den brasilianske sundhedsminister Marcelo Queiroga, der overværede præsidentens tale i salen.

Han har det godt, men er gået i 14 dages frivillig karantæne i New York, meddeler den brasilianske delegation ifølge tv-stationen CNN.

Demonstrationer i New York

De brasilianske regeringsrepræsentanters tilstedeværelse i New York og i FN-hovedkvarteret på Manhattan har skabt stærke følelser.

Brasilien har været hårdt ramt af corona med næsten 600.000 døde, men den højreorienterede præsident Bolsonero har fastholdt sin skepsis overfor vacciner, sin modstand mod nedlukning af samfundet og sin tro på alternative behandlinger.

Det har ført til store demonstrationer mod regeringen hjemme i Brasilien og en indædt magtkamp i landet mellem forskellige brasilianske myndigheder.

På den ene side står Bolsonaros centralregering og på den anden side guvernører og borgmestre, der har indført lokale restriktioner for at begrænse smittespredningen.

Den strid er fulgt med til New York, hvor brasilianere, bosat i USA, har demonstreret mod Bolsonaro og resten af regeringsdelegationen.

Demonstrationerne bragte tirsdag sundhedsminister Marcelo Queiroga i mediernes fokus, da han reagerede vredt på protesterne og gav demonstranterne ”fingeren”.

Den fjerde sundhedsminister

Bolsonaros kontroversielle håndtering af coronakrisen i Brasilien har ført til flere udskiftninger i hans regering.

Marcelo Queiroga er således den fjerde sundhedsminister på posten og har kun siddet der siden foråret. I modsætning til sin chef er han vaccineret og har også offentligt opfordret Bolsonaro til at lade sig vaccinere.

Kort før han blev konstateret coronasmittet tirsdag var han del af Bolsonaros delegation, der blandt andet hilste på FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, og den britiske premierminister, Boris Johnson.

På besøg hos Trump

Det er endnu uvist, om smitten er bragt videre til andre, men de brasilianske toppolitikere har tidligere været mistænkt for at bringe smitten med sig, når de rejser udenlands, skriver magasinet Daily Beast.

I marts 2020 besøgte en brasiliansk regeringsdelegation med præsidenten i spidsen den amerikanske præsident Donald Trump. Kort efter en fælles middag blev Bolsonaros pressesekretær, en diplomat fra den brasilianske ambassade i USA og en brasiliansk senator testet positive.

En uge efter blev også Donald Trump testet positiv, skriver magasinet.

Præsident Bolsonaro og hans følge har på forhånd fået at vide, at mens man ikke kan forhindre dem i at deltage i FN’s generalforsamling, så er de ikke velkomne i New York.

De må for eksempel ikke komme ind på New Yorks restauranter uden at være vaccineret.

Så både præsidenten, sundhedsministeren og de andre i delegationen har været henvist til at spise pizzastykker på gaden.

- Det viser bare, hvordan venstreorienterede er. De vil kontrollere alting, beklagede præsidentens søn, Eduardo Bolsonaro, sig tirsdag over for den amerikanske tv-station Fox News.

Lægen afliver forkølelsesmyter – her er hans tre råd

Snotnæse, feber og en dunkende hovedpine.

Forkølelsessæsonen er over os, og efter halvandet år med coronapandemi spår sundhedseksperter, at det kan blive en hård vintersæson på forkølelsesfronten.

Ifølge speciallæge Morten Dahl findes der mange myter, når man spørger "Doktor Google" om gode råd til at bekæmpe forkølelse.

Det er dog de færreste, der virker.

- Alkohol, en kop varm te og chili kan måske føles rart og dulmende, for den smerte vi har i vores slimhinder, men der er ikke noget, der for alvor kan påvirke den underliggende infektion, vi er blevet ramt af, lyder det.

Når man først er blevet syg, er det nemlig begrænset, hvad man kan gøre, forklarer speciallægen i ‘Go’ morgen Danmark’.

Sådan kan du forebygge

Zink er det eneste, Morten Dahl er faldet over i forskningen, som kan have en lille effekt mod en forkølelse, men det er ikke noget, han vil anbefale:

- Jeg synes, at det er lidt teoretisk, fordi det er så store doser, at der er rigtig store chancer for, at man får bivirkninger som kvalme, smagsforstyrrelser og alment ubehag, og så har man det bare lidt dårligere af noget andet, forklarer han.

I stedet kommer Morten Dahl med tre råd til at forebygge vores immunforsvar for på den måde at blive mere modstandsdygtige over for vinterens luftvejsinfektioner:

Dyrk regelmæssig motion, drop cigaretter og undgå stress.

Overvej at tage vitaminpiller

I stedet for at bekæmpe infektionerne, når vi allerede har dem i kroppen, anbefaler speciallægen, at vi forebygger, mens vi er raske.

Derudover kan det også hjælpe at følge Sundhedsstyrelsens anbefaling om at spise D-vitamin i vinterhalvåret.

- Der er helt klar dokumentation for, at hvis man undgår at være i underskud af D-vitamin, vil det være med til at forebygge luftvejsinfektioner, lyder det.

Morten Dahl anbefaler ligeledes, at man kan spise en multivitaminpille ved siden af, hvis det kniber med grøntsagerne.

Kan ikke undgå sygdom

Morten Dahl understreger, at uanset hvor sundt man lever, så kan man ikke undgå at blive ramt af løbende 11-taller engang i mellem, og det er heller ikke meningen.

Den gennemsnitlige dansker bliver ramt af to til tre luftvejsinfektioner om året, mens børnefamilier oplever mere end det dobbelte, lyder det.

- Jeg tror ikke, at det skal være målet, at vi aldrig kommer til at få nogle luftvejsinfektioner igen, fordi det kommer vi til at få. Det er en del af vores hverdag, specielt når man lever på de breddegrader, vi gør, forklarer Morten Dahl.

Man er mest smitsom i starten af ens infektion

Morten Dahl, speciallæge, Læge og familie

Sundhedsstyrelsen kom lørdag med en opfordring om at blive hjemme og ligeledes holde sine børn hjemme ved symptomer på sygdom.

I forhold til, hvornår vi igen kan tage på arbejde efter en forkølelse, er det en balancegang, lyder det.

- Man er mest smitsom i starten af ens infektion, specielt i den fase hvor man har feber eller bragende hoste. Så det handler om at finde den balancegang, hvor man går på arbejde, når man er frisk nok til det, og hvor man er ude over den mest smitsomme fase, slutter han.

Se interviewet med Morten Dahl i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY.

USA vil donere flere coronavacciner end alle andre tilsammen

USA vil donere yderligere 500 millioner coronavacciner til udsatte lande, der kæmper med fortsat coronakrise og mangel på vacciner.

Det siger USA's præsident, Joe Biden, på et covid-19-topmøde onsdag.

Dermed har amerikanerne forpligtet sig til at donere cirka 1,1 milliard coronavacciner til verdens lav- og mellemindkomstlande. Det er flere, end hvad resten af verdens lande har forpligtet sig til tilsammen.

- Det her er en krise, hvor vi har brug for alle mand på dæk, siger Biden.

- Vi har allerede sendt 160 millioner doser til 100 forskellige lande. For hver vaccine, vi indtil videre har givet i USA, har vi nu forpligtet os til at donere tre vacciner til resten af verden, siger Biden på det virtuelle topmøde.

De 500 millioner vacciner, Biden onsdag har lovet, er fra Pfizer/BioNTech.

Meget få vaccinerede i Afrika

Biden har også opfordret andre højindkomstlande til at sørge for, at 70 procent af deres befolkning er vaccineret senest i september 2022.

- Vi har brug for, at andre højindkomstlande opfylder deres egne ambitioner. Vi kommer ikke igennem den her krise med en halvhjertet indsats, lyder det.

I USA er cirka 54 procent af befolkningen færdigvaccineret. 63 procent har fået mindst ét vaccinestik. Det viser tal fra statistikbanken Our World in Data.

Mens den vestlige verden er godt i gang med vaccinationerne mod coronavirus, så ser det anderledes ud andre steder.

Eksempelvis har kun 3,6 procent af befolkningen i Afrika påbegyndt vaccination mod coronavirus. I Vesteuropa lyder tallet på omkring 60 procent.

Syge børn afleveres i daginstitutioner: Har arbejdet 17 dage på syv uger på grund af syge børn

Bedsteforældrene er for unge til pension.

Første og eventuelt anden sygedag er brugt.

Og økonomien hænger ikke helt sammen, hvis man bliver hjemme fra arbejde uden løn.

33-årige Kristine Kristensen er en af de mange forældre, der har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen, når både arbejde og syge børn kalder. Og hun er ikke den eneste.

Ifølge en ny undersøgelse fra BUPL, pædagogernes fagforening, oplever otte ud af ti forældre at have svært ved at passe deres syge børn, indtil de er helt raske. Derfor ender de med at sende syge børn i daginstitution og skole.

Det har Kristine Kristensen også gjort. Hun er folkeskolelærer og alenemor til tre drenge på henholdsvis otte, tre og et år - og siden skolestart i august har hun haft meget fravær på arbejdet på grund af syge børn. I sidste uge var hendes yngste søn eksempelvis indlagt med RS-virus.

- Siden sommerferien har jeg arbejdet 17 dage på syv uger, siger hun.

De mange sygedage har medført, at Kristine Kristensen i torsdags sendte sin mellemste søn i daginstitution, selvom han ikke var helt rask.

- Han var ikke klar til at komme tilbage. Han var frisk nok, da han tog afsted, men de ringede til mig allerede to timer, efter jeg afleverede ham, siger hun.

På det tidspunkt var Kristine Kristensen midt i undervisningen af en 2. klasse, og hun følte sig derfor nødsaget til at vente med at hente sin søn, sådan som daginstitutionen ønskede.

- Jeg stak dem en løgn og sagde, at jeg havde fri til middag og kunne komme og hente ham der, siger hun.

- Er du sikker på, at du er en god nok mor?

Kristine Kristensen har oplevet store forskelle i, hvordan en arbejdsgiver reagerer, når hun ringer angående et sygt barn.

Hun fortæller, at hendes tidligere arbejdsgiver ikke var særligt forstående.

- Svaret var altid: ”Du havde også et sygt barn for 14 dage siden, måske skulle du gøre noget ved det”. Det føltes altid, som om de spurgte ”er du sikker på, at du er en god nok mor?” siger Kristine Kristensen.

Dengang havde hun kun sin ældste søn. Han var for tidligt født og derfor oftere syg end andre børn, fortæller hun.

Kristine Kristensen brugte sin ferie og lod sig derefter trække i løn for at blive hjemme hos sin syge søn.

Hun har også enkelte gange tyet til at melde sig selv syg for at tage sig af sit barn.

Hendes arbejdsgivers negative reaktioner gjorde, at hun nogle gange sendte sin søn i daginstitution, selvom han måske ikke var helt rask.

Bedsteforældrene er for unge til pension

På hendes nuværende arbejdsplads er hendes leder dog mere forstående, og det er derfor længe siden, at Kristine Kristensen har sendt sine børn i daginstitution, uden at være sikker på at de er raske nok.

Indtil i sidste uge.

Da Kristine Kristensen valgte at sende sin småsyge søn i daginstitution i torsdags, skyldtes det især, at hun følte, at det ville være den bedste beslutning både for hende selv og hendes elever.

- Jeg var på barsel inden sommerferien, og jeg har været meget hjemme på grund af sygdom hos min yngste søn. Så jeg kendte slet ikke mine elever, og de kendte ikke mig, siger hun.

Kristine Kristensen fortæller, at det kan være svært at finde en alternativ person til at tage sig af børnene, når de er syge.

- Jeg kan ikke bare trække på en far, og mine forældre er ikke gamle nok til at være på pension, siger hun.

Børnene bliver sendt i daginstitution med hoste og snot

Kristine Kristensen indrømmer, at hun også kan blive irriteret, når andre forældre sender deres syge børn i daginstitution.

- Jeg er også træt af, at andre børn smitter mine børn. Min søn fik RS-virus i vuggestuen. Så nogen må jo have sendt deres syge barn af sted. Men jeg forstår også godt, hvorfor forældrene ikke følte, at de kunne gøre andet, siger hun.

Ifølge Kristine Kristensen kan det være svært at afgøre, hvornår der bare er tale om en almindelig snottet næse, og hvornår der er tale om rigtig sygdom.

- Hvis det bare er hoste og en smule snot, så bliver børnene sendt af sted. Hvis de virker til ikke at kunne fungere på lige fod med de andre børn i institutionen, så bliver jeg hos dem, forklare hun.

Men det er et stort dilemma, understreger Kristine Kristensen.

- Man er totalt splittet. Man vil jo gerne på arbejde, men man vil også gerne være der for sine børn. De er prioriteten, siger hun og fortsætter:

- I torsdags følte jeg ikke, at jeg havde muligheden for at hente min søn. Jeg kunne ikke bare forlade mit arbejde.

Kristine Kristensen anerkender, at det er hendes ansvar at finde en balance mellem børn og arbejde, men hun har svært ved at se, hvordan hun skulle kunne blive hjemme, hver gang hendes børn er syge.

- Det er mit ansvar at få det til at fungere, men man kan ikke vælge mellem job og børn. Så skal jeg stå uden indkomst. Jeg er alenemor. Jeg er virkelig afhængig af mit arbejde, siger hun.

Hun fortæller, at hun i år har ladet sine børn vaccinere mod skoldkopper, da hun ikke kan overskue, at hendes børn skal blive hjemme i 14 dage.

Hvornår er et barn så sygt, at det skal blive hjemme? Læs tre eksperters bud

Virusser smitter - og mindre børn har en tendens til at blive ramt af de fleste. Af den simple årsag at deres immunforsvar endnu ikke er fuldt udviklet.

For mange smitsomme sygdomme er der klare retningslinjer for, hvornår et barn må og ikke må komme i daginstitution og i skole. Men ved andre sygdomme er definitionen af rask og syg ikke altid så enkel.

Det gælder for eksempel forkølelse - og det gælder især for mindre børn, der i modsætning til større børn ikke altid selv kan sætte ord på, hvordan de har det.

Og så skal forældrene - og personale i daginstitutioner og skoler - selv vurdere. Men hvornår er et barn for sygt til at blive sendt af sted?

Dét spørgsmål har TV 2 stillet tre eksperter.

Helene Probst, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen

Sidste år talte vi meget om farven på børnenes snot - det skal vi til igen

Helene Probst

Ifølge Helene Probst er det bedste råd til forældre, at 'klattede børn', der ikke vil spise, lege eller deltage i hverdagslivet, og allerhelst vil sidde hos far og mor ikke er raske nok til en dag i institution eller skole.

- Hvis barnet er forkølet med gul eller grønt snot, hele tiden skal pudse næse og er alment påvirket, så skal det barn blive hjemme. Men det betyder ikke, at en løbende næse på legepladsen også udløser en sygedag, for nogle børn har bare mere snot end andre, siger Helene Probst.

Det drejer det sig om at bruge den sunde fornuft, og det gælder både forældre og personalet i daginstitutioner: Kig på barnet – opfører det sig som det plejer?

Hvis ikke skal barnet blive hjemme.

Sundhedsstyrelsen opfordrede så sent som lørdag forældre til at holde børn hjemme ved tegn på sygdom.

Ifølge Helene Probst handler det ikke om at undgå al sygdom - der er tale om en investering, som godt nok koster på den korte bane, men som på den lange giver færre sygedage til alle, forklarer hun.

- Man skal holde syge børn hjemme, men der er ikke grund til at tilføje et ekstra lag af påpasselighed. Og sygdom kan udvikle sig hurtigt hos små børn, så som forælder skal man ikke have dårlig samvittighed, hvis man har sendt et barn af sted, som så i løbet af dagen viser sig at være sygt, siger Helene Probst.

Morten Schrøder, børnelæge, Rigshospitalet

Som småbørnsforælder ville man skulle blive hjemme næsten halvdelen af alle vinterdage

Morten Schrøder

Når man som forælder skal vurdere, om et barn er for sygt til at blive sendt af sted, er den almene tilstand vigtigere end farven på snottet - også selv om farven er grøn, siger Morten Schrøder, der også er medinitiativtager til børnelægernes BørneTIPS om børns sygdom.

Firkantet sagt er det nemlig næsten mere almindeligt end ualmindeligt, at børn i alderen 0-5 år er konstant forkølede i vinterhalvåret, forklarer han.

Derfor er det ifølge ham et bedre udgangspunkt at se på, hvordan børnenes almene tilstand er - både når det gælder snot og forkølelse, men også i forbindelse med al anden sygdom hos børn.

- Vi kender alle småbørn, der har 11-taller ud af næsen, men som drøner rundt, er glade, feberfri og spiser som normalt. Hvis de er upåvirkede og opretholder et normalt funktionsniveau, så er det ikke børn, der er så syge, at de skal blive hjemme, siger han.

Det gælder ifølge børnelægen også, hvis forkølelsen eksempelvis er ledsaget af lidt hæs stemme og småhosten.

- Min egen datter på 5 år har i denne uge haft lidt hoste og snot ud af næsen – og det var også lidt mere tykt og grønligt end tyndt og klart. Men hun var 100 procent på toppen, og to dage senere var det væk igen. Hun har været af sted.

Smitter den slags forkølelse?

- Ja. Men voksne og større børn bliver som regel ikke så syge af den slags forkølelse, fordi de har været udsat for noget lignende før. Men det er noget mindre børn skal udsættes for, så de udvikler og "uddanner" deres immunforsvar.

Eva Munck Immertreu, formanden for lederforeningen i Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund, BUPL

Vi ved, hvordan børnene plejer at være, og hvis deres opførsel afviger, kan det skyldes, at barnet er sygt

Eva Munck Immertreu, BUPL

Ligesom både Sundhedsstyrelsen og børnelægen fremhæver Eva Munck Immertreau børnenes almene tilstand. Men hun understreger samtidig, at personalet i daginstitutionerne hverken er læger eller sygeplejersker.

Derfor vil der være tale om et skøn af, hvorvidt et barn er sygt, og forældrene skal ringes op – eller måske slet ikke skulle have været afleveret til at starte med.

Og nogle gange sker det da også, at forældre er blevet ringet op på grund af et sløjt barn, der dog ikke fejler spor, når det er kommet hjem.

- Det kan også være barnets måde at fortælle, at ”jeg har brug for at være derhjemme,” siger Eva Munck Immertreu.

- Hvis der er tale om kroniske lange næser, så er det ikke sikkert, at det har betydning for, om barnet kan indgå i de planlagte aktiviteter. Så pudser vi næsen, vasker fingrene og fortsætter dagen, siger Eva Munck Immertreu.

Er et forkølet barn med hæs stemme og lidt hoste så sygt, at barnet ikke skulle have været af sted?

- Det vil være et skøn fra gang til gang. Det er ikke sådan, at der bliver ringet til forældrene, hvis barnet er klattet og lidt træt fra morgenstunden. Men hvis barnet i løbet af nogle timer stadig ikke kan være med til de planlagte aktiviteter, så har det bedre af at komme hjem.

Der er klare retningslinjer for en lang række virusser - nogle få af dem, kan du læse mere om her:

Kilde: Sundhedsstyrelsen