Lars Boje Mathiesen bliver ny formand for Nye Borgerlige

Ingen andre kandidater havde meldt sig til formandsposten, da fristen udløb ved midnat tirsdag.

Det oplyser Nye Borgerlige.

Dermed står det klart, at den 47-årige østjyde, Lars Boje Mathiesen, vil blive kåret som ny formand for Nye Borgerlige, når partiets delegerede samles til et ekstraordinært årsmøde 7. februar.

Udmeldinger på stribe

Pernille Vermund meddelte 10. januar, at hun ikke ønsker at fortsætte som partiets formand.

En enkelt har været nævnt som et bud på en modkandidat til Lars Boje Mathiesen om formandsposten – det nyvalgte folketingsmedlem Mikkel Bjørn Sørensen.

Men han meldte sig tirsdag ud af partiet i protest mod netop Lars Boje Mathiesen. Ifølge Mikkel Bjørn Sørensen er partiets kommende formand en "solorytter", hvis person indimellem fylder så meget, "at partiets interesser og andre personer må vige".

- Min grundlæggende konklusion er, at jeg ganske enkelt ikke kan se mig selv i partiet under Lars Bojes ledelse – hans øvrige evner og kompetencer til trods. Jeg er ikke overbevist om, at han kan skabe korpsånd og udstikke en fælles retning for partiet. Vel at mærke med plads til andre positioner end hans egen, begrundede Mikkel Bjørn Sørensen sin beslutning på Facebook.

Skal der også være underbukser på offentlige toiletter? Hvis jeg går en tur og spontant skider i mine bukser?

Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige, under debat i folketingssalen

Lars Boje Mathiesen afviste beskyldningerne.

Samme dag fulgte både formanden og næstformanden for Nye Borgerliges Ungdom trop af samme årsag som Mikkel Bjørn Sørensen. Og to lokalformænd havde netop meldt sig ud, da TV 2 talte med dem tirsdag.

Bramfri stil i folketingssalen

Lars Boje Mathiesen er uddannet folkeskolelærer. Han har siddet i Folketinget for Nye Borgerlige siden 2019 og har blandt andet været partiets finansordfører.

Han er kendt som en "bulderbasse" og en facebookkriger, der særligt gjorde sig bemærket for sin modstand mod regeringens corona-restriktioner og vaccine-strategi.

Lars Boje Mathiesen er også kendt for en kontroversiel og bramfri stil, som deler vandene. For eksempel kommenterede han et politisk forslag om gratis adgang til menstruationsprodukter med spørgsmålet:

- Skal der også være underbukser på offentlige toiletter? Hvis jeg går en tur og spontant skider i mine bukser, spurgte han i folketingssalen – og fik en masse rasende reaktioner efterfølgende.

Ved åbningsdebatten i oktober fik Lars Boje Mathiesen også SF's formand op i det røde felt. Han spurgte Pia Olsen Dyhr, hvor mange køn der er.

Hun uddybede, at der er mange køn, hvortil Boje Matthiesen fulgte op ved at spørge, om der så også skal være kvoter for alle de andre kønsopfattelser – ligesom der ifølge SF skal være kvoter for kvinder – i bestyrelser?

- Ved du hvad; det, synes jeg, er vanvittig useriøst, udbrød Olsen Dyhr rasende, så Folketingets formand måtte bryde ind og minde hende om reglerne for, hvordan man taler til hinanden i folketingssalen.

Liberal individualist

Lars Boje Mathiesen var en af partiets store stemmeslugere ved valget 1. november, hvor han fik over 11.000 personlige stemmer.

Internt i partiet står Boje Mathiesen, der har en fortid i Liberal Alliance, for en mere liberal kurs, end den nationalkonservative, der har kendetegnet Pernille Vermund og andre i partitoppen med en fortid i Det Konservative Folkeparti.

Lars Boje Mathiesen deler ifølge en række kilder, som TV 2 har talt med, heller ikke Pernille Vermunds syn på, hvordan Nye Borgerlige skal agere. Han ønsker at være et magtkritisk protestparti, mens Vermund i de senere år har betonet, at partiet skal samarbejde og søge indflydelse.

I dagene omkring, at Pernille Vermund meddelte, at hun vil stoppe som formand, karakteriserede en lang række kilder tæt på partiet Lars Boje Mathiesen som kompromisløs. En udpræget individualist, der gør, hvad der passer ham og ikke spiller bold efter de samme regler som andre.

Blandt andet kan han ifølge flere kilder finde på at blive væk fra afstemninger i folketingssalen, så han slipper for at stemme som aftalt i folketingsgruppen, hvis han ikke er enig.

Samtidig er der bred enighed om, at han er borgerlig ind til benet og en dygtig kommunikatør, der tænker originalt og er eminent til at udstille andres hykleri.

- Lars er knalddygtig – og ingen kan som han udstille venstrefløjens misbrug af skatteborgernes penge, så de står afpillede tilbage, lød det for eksempel tirsdag fra Mikkel Bjørn Sørensen, selvom han netop meldte sig ud af partiet på grund af selvsamme.

Kampvalg om næstformandspost

Eftersom der ikke er noget alternativ til Lars Boje Mathiesen som formand, vil han blive kåret som formand uden afstemning, når partiets delegerede samles 7. februar i Fredericia Idrætscenter.

Der vil være tale, klapsalve og en buket blomster, og det er mere eller mindre det.

Derimod skal der være valg til posten som politisk næstformand, som hidtil har været partiets medstifter, Peter Seier Christensen.

Hele seks kandidater stiller op: René Bachmann fra Sydfynskredsene, Rune Bønnelykke, der er byrådsmedlem i Vejle og medlem af hovedbestyrelsen, Henriette Ergemann, der er medlem af byrådet i Kalundborg, Ulla Kokfelt, byrådsmedlem i Helsingør, Sabrina Bech Røn fra Esbjerg, der er byrådsmedlem og regionsrådsmedlem samt Jørgen Pontoppidan fra Lyngbykredsen.

Det nyvalgte folketingsmedlem Kim Edberg Andersen havde også stillet sig til rådighed som næstformand. Men da mange andre stiller op, er det blevet besluttet, at "kræfterne skal fokuseres på arbejdet i folketingsgruppen".

- Og derfor er Kim ikke længere næstformandskandidat, skriver partiet til TV 2.

TV 2 arbejder på at få en kommentar fra Lars Boje Mathiesen.

Russisk FN-ekspert sender konkret trussel mod Danmark

En russisk professor, der er udpeget som ekspertrådgiver i FN af Ruslands udenrigsministerium, foreslår nu, at det skal have konsekvenser for Danmark, at vi donerer våben til Ukraine.

Danmark har betydelige problemer med Færøerne

Henry Sardarjan, professor i statskundskab, MGIMO

Konkret peger han på, at Rusland skal blande sig i det danske rigsfællesskab med Færøerne, fordi den danske regering for nylig besluttede at donere samtlige af Forsvarets 19 Caesar-artilleripjecer til Ukraine.

Og så foreslår han at konfiskere alle danske virksomheders aktiver i Rusland.

Professoren hedder Henry Sardarjan og er dekan på fakultetet for ledelse og politik ved universitetet MGIMO i Moskva, der hører under Ruslands udenrigsministerium.

Samtidig fungerer han som russisk udsending til FN, hvor han sidder i ekspertudvalget CEPA, der rådgiver om bæredygtig udvikling inden for offentlig administration.

For nylig kom eksperten så med et råd til styret i Kreml.

Måske er tiden inde ...

Rådet kom på professorens kanal på det sociale medie Telegram, hvor han også delte nyheden om de danske artilleripjecer.

- Måske er tiden kommet til at overføre alle aktiver fra danske forretninger i Rusland, så de overgår til Den Russiske Føderation med udsigt til konfiskation inden for seks måneder, skrev Henry Sardarjan.

Dernæst foreslog han, at Rusland skal blande sig i det danske rigsfælleskab med Færøerne.

- Danmark har også betydelige problemer med Færøerne, hvor selvstændighedsbevægelsen opererer. Der vil ikke være nogen hindring for økonomisk støtte samt organisatorisk og diplomatisk støtte til den, fortsatte han.

Opfordringen til at splitte Danmark og Færøerne ser ud til at stå for Henry Sardarjans egen regning, og det nåede i første omgang kun ud til hans cirka 17.000 følgere på Telegram.

Men kort efter blev det en del af Ruslands mere brede propaganda, da den russiske tv-vært Vladimir Solovjov delte forslaget med sine over 1,3 millioner følgere på Telegram.

Indblanding i demokratiet

Professoren er med jævne mellemrum gæst i Vladimir Solovjovs tv-programmer, hvor trusler om brug af atomvåben mod Vesten og lignende emner ofte bliver diskuteret.

Så sent som 15. januar var Henry Sardarjan med i Vladimir Solovjovs program på Rossija 1, hvor han opfordrede styret i Kreml til at blande sig i andre nationers politiske systemer.

- Hvis vores interesser kræver, at vi blander os i andre landes indenrigspolitik, så skal vi for enhver pris gøre det, sagde han i programmet.

Professorens forslag om russisk støtte til selvstændighedsbevægelsen på Færøerne kommer blot to måneder efter, at Færøerne og Rusland indgik en fiskeriaftale med hinanden trods kritik fra EU og Danmark.

Dengang blev Færøernes Lagting kritiseret for at gøre forretninger med Rusland efter angrebet på Ukraine.

Færøernes fiskeriminister, Árni Skaale, forsvarede i november sidste år beslutningen med, at fødevarer ikke er omfattet af de sanktioner, der er pålagt Rusland på grund af krigen.

- Vi trodser absolut ikke EU. På Færøerne fordømmer vi krigen på det allerhårdeste. Vi har sat de samme sanktioner i værk som Danmark og alle andre EU-lande, men vi har dog en undtagelse i forhold til fiskeri, ligesom andre lande i Europa også har undtagelser, sagde Árni Skaale dengang til TV 2.

Næste gang ekspertudvalget CEPA i FN, hvor Henry Sardarjan sidder med, mødes, er 27. marts i New York.

Emnet er "vigtige tilpasninger af institutioner til at imødegå en mere grøn, inkluderende og fleksibel verden i en tid med talrige kriser".

Om han også kommer med gode råd dér, har vi endnu til gode at se.

Seksårig havde udsigt til et liv i kørestol – nu rejser hun sig og går

Der er sjældent noget ekstraordinært ved, at en seksårig pige kan gå. Men når det gælder Merle Balle Hermansen fra Nykøbing, er det en historie lidt ud over det sædvanlige. Tidligt i sit liv blev hun nemlig spået en fremtid i kørestol.

- Vi er meget taknemmelig og lykkelige over den situation, vi er i i dag, men der er også nogle hårde dage indimellem, siger Merles far, Peter Balle Hermansen.

For Merle blev født med en særlig form for muskelsvind, spinal muskelatrofi type 2, og havde udsigt til, at store dele af hendes muskelmasse med tiden ville forsvinde. Men behandling med en ekstremt dyr medicin satte en stopper for udviklingen, så hun i dag selv kan både rejse sig og gå.

- Lige da hun fik medicinen, kunne hun jo praktisk talt ikke sætte sig selv op i sengen, og det genvandt hun ganske hurtigt, efter hun startede på medicinen, siger Mette Balle Hermansen, der er Merles mor.

Merle blev nægtet dyr medicin

Da TV MIDTVEST første gang mødte familien fra Mors i 2018, var der ellers ikke udsigt til, at den dengang knap toårige Merle ville blive godkendt til medicinen Spinraza, der på daværende tidspunkt var den eneste mulighed for at behandle hendes muskelsvind.

Med en opstartspris på 3,6 millioner kroner og siden 1,8 millioner om året resten af Merles liv afviste formanden for Medicinrådet i april 2018, at den lille pige kunne blive behandlet med Spinraza.

- Vi har lavet en grundig analyse. Hvad er værdien for patienterne? Og hvad er den samlede omkostning af det? Og der er ikke balance mellem de to. Prisen er simpelthen for høj, sagde formand Jørgen Schøler Kristensen dengang.

Men Merles forældre ville ikke give op, og derfor samlede de dokumentation fra nær og fjern for at bevise, at medicinen ville gøre en afgørende forskel for udviklingen af deres datters sygdom.

- Det var en hård tid, for vi stod i et virvar. Vi vidste godt, hvad vi kæmpede for, men vi vidste ikke, om det ville lykkes for os, siger Peter Balle Hermansen.

Men det gjorde det. Halvanden måned efter afvisningen kom Medicinrådet med en ny anbefaling til, hvilke patienter der kan komme i betragtning til at modtage den dyre medicin. Og her var Merle iblandt.

Otte dage senere fik hun den første indsprøjtning i ryggen med Spinraza, som hun siden har fået en af hver fjerde måned.

- Det har 100 procent hjulpet Merle til det sted, hun er i dag, siger Mette Balle Hermansen.

Har en kørestol til længere stræk

Merle lever i dag et liv, der minder om de fleste andre seksåriges. Hun er begyndt i 0. klasse og fylder sin fritid med masser af aktiviteter. På skolen går hun rundt, men hun har også en kørestol, hun kan sidde i, når hun skal ud på ujævnt terræn eller bevæge sig langt.

- Det er godt, for så kan jeg slappe af deri, siger Merle Balle Hermansen.

For selvom hun kom i behandling allerede som toårig, havde muskelsvindsygdommen nået at sætte sine spor, inden den blev bremset med Spinraza.

- Hendes gang er mere vippende, og hendes muskelstyrke er ikke på højde med børn i seksårsalderen, siger Merles mor.

Hun kan heller ikke hverken løbe eller hoppe, og hun har brug for hjælp, når hun skal op eller ned ad trapper. Alligevel er hendes forældre glade for, at de tog kampen op mod systemet, så Merle kunne få sin dyre medicin.

- I et eller andet omfang går det jo over al forventning. Hun kommer rundt af sig selv herhjemme og i skolen, og det er en stor frihed for hende, at hun kan gå selv, siger Peter Balle Hermansen.

To læger klipper tusindvis af tungebånd: – De græder næsten i telefonen, hvis de ikke kan få en tid

Barnet skal ligge helt stille, så øre-næse-halslæge Marianne Stougaard kan komme ordentligt til. To fingre under tungen på den lille patient. Frem med saksen og snip. Det tager ikke engang to sekunder, før barnets stramme tungebånd er klippet.

Indgrebet skal løse barnets og ikke mindst forældrenes problemer med blandt andet amning, som er et klassisk symptom på et stramt tungebånd.

Jeg nænner ikke at sige nej. De græder næsten i telefonen, hvis de ikke kan få en tid

Marianne Stougaard, øre-næse-halslæge

Der er med Marianne Stougaards egne ord kun få læger i Danmark, der klipper ligeså dybt som hun. Det, sammenlagt med at man i Danmark ikke behøver en henvisning fra egen læge for at få en tid hos en øre-næse-halslæge, gør hende rasende populær.

- Jeg klipper måske 30 tungebånd på en uge. Jeg tager to hver morgen og fire efter arbejdstid. Det er jeg nødt til, for ellers kan jeg ikke se mine andre patienter. Jeg føler det som et pres, men jeg nænner ikke at sige nej. De græder næsten i telefonen, hvis de ikke kan få en tid. Det hele går i ged derhjemme, hvis de ikke kan amme. Familierne er ude af den, fortæller hun.

- Jeg klipper jo ikke dybt-dybt, jeg klipper bare til, det giver sig og ser pænt ud. Men det er nok dybere, end mange andre gør, siger Marianne Stougaard til TV 2.

Marianne Stougaard har klinik i Taastrup og har klippet stramme tungebånd på børn i 30 år. Før i tiden så hun kun to om ugen, men inden for de sidste par år er antallet eksploderet, siger hun.

Voldsom stigning

Den forklaring stemmer overens med nye tal på området, som TV 2 har fra Sundhedsdatastyrelsen.

Onsdag kunne TV 2 fortælle, at antallet af klip af tunge- og læbebånd er steget med 89 procent siden 2017. Desuden viser tallene, at hvert niende barn under et år i 2021 havde fået klippet tungebånd, læbebånd eller begge dele.

Det er en overset diagnose. Det er ikke forældrene, der er forkerte på den

Marianne Stougaard, øre-næse-halslæge

Men mens kritikken fra Danske Øre-næse-halslægers Organisation lyder, at tallet vidner om en unødvendig overbehandling, forholder Marianne Stougaard sig anderledes.

Mange danske læger er generelt alt for tilbageholdende med at klippe tungebåndet, mener Marianne Stougaard.

- Det er en overset diagnose. Det er ikke forældrene, der er forkerte på den, siger hun.

Hun mener, at det kan være derfor, at interessen for hendes klinik er så stor, og at det ligeledes er derfor, mange danske familier ser sig nødsagede til at søge mod udlandet, hvor klinikker specialiserer sig i at klippe stramme tungebånd. Det gjorde blandt andre Frederikke Vikkelsø, som TV 2 kunne fortælle om i sidste uge.

Danske læger modtager betaling for hver ydelse, de giver. En operation af for stramt tunge- eller læbebånd giver ifølge Lægeforeningens takstkort den udøvende læge et honorar på 728,28 kroner.

Er det ikke også en økonomisk fordel for dig at klippe så mange tungebånd?

- Jeg gør det ikke for pengenes skyld, og mine kolleger måtte meget gerne komme og lære det. Jeg afviser mange patienter hver eneste uge. Jeg bliver blæst bagover af et behov, som der ikke er taget stilling til at få dækket, siger Marianne Stougaard.

Lars' klinik blev lagt ned

Ifølge Marianne Stougaard er der kun få læger i Danmark, der "tør" at klippe lige så dybt som hun. Den anden er Lars Sebbesen, der er praktiserende øre-næse-halslæge i København.

Så kammede det fuldstændig over. Vi havde 20, der ringede om dagen. Vi blev lagt ned

Lars Sebbesen, øre-næse-halslæge

Lars Sebbesen har klippet stramme tungebånd på børn i lidt mere end fem år, men har gang på gang set forældrene vende tilbage til klinikken med det samme problem.

- Så begyndte jeg at klippe tungebåndene lidt dybere, og lige pludselig kom patienterne ikke tilbage mere, siger han til TV 2.

Lars Sebbesens klinik blev nævnt i en Facebook-gruppe, hvor tusindvis af medlemmer deler erfaringer med stramt tungebånd.

- Så kammede det fuldstændig over. Vi havde 20, der ringede om dagen. Vi blev lagt ned. I halvandet år havde vi nok ti af dem om dagen, der kom fra hele landet.

I dag driver han både en offentlig klinik og en privatklinik om aftenen for at følge med efterspørgslen. Her skal patienterne selv betale indgrebet. En vurdering og et klip koster 2500 kroner.

- På de sidste fem år har jeg måske vurderet 7000 børn, og jeg har nok lavet indgrebene cirka 4000 gange. Jeg vil anslå, at 80 procent har haft effekt af indgrebet, og jeg har ikke observeret nogen langtidsbivirkninger ved det, siger Lars Sebbesen.

Adspurgt, om der er en økonomisk fordel i at klippe tungebånd, svarer Lars Sebbesen:

- Det er selvfølgelig ikke en pengemaskine. Det er for at hjælpe patienterne. Det er derfor, vi er læger.

Men du har jo lavet en privatklinik, hvor priserne for indgrebet er højere?

- Der er så mange, der ringer. Vi kan ikke hjælpe dem alle i den offentlige klinik. Derfor har vi lavet det tilbud, siger han.

Mangler klarere retningslinjer

Både Sundhedsstyrelsen, Dansk Pædiatrisk Selskab, Fagligt Selskab For Sundhedsplejersker og Danske Øre-næse-halslægers Organisation fraråder, at patienter får foretaget indgrebet, medmindre der er en faglig grund til det.

TV 2 har spurgt både Marianne Stougaard og Lars Sebbesen, om de handler mod sundhedsmyndighedernes anbefalinger, når de klipper så mange tungebånd, som de fortæller.

- Nej, det gør jeg ikke, og jeg undersøger dem sandelig rigtigt. Men det er jo altid et skøn, når du ikke kan måle det direkte, lyder svaret fra Marianne Stougaard.

- Det er ikke mod anbefalingerne. Alle øre-næse-halslæger klipper tungebånd. Det skal jo gøres på et velovervejet grundlag, svarer Lars Sebbesen.

Der er mange som mig, der har fornemmelsen af, at det her skrider. Det er ikke en rar fornemmelse

Rikke Haahr, formand, øre-næse-halslægernes organisation

Formand for øre-næse-halslægernes organisation, Rikke Haahr, mener dog, at der er brug for klarere retningslinjer på området for at komme det, hun mener er "overbehandling", til livs.

- Hvor lægevidenskaben er tynd, bliver det anbefalinger. Det er som elastik, siger hun.

Hun har ét budskab til læger som Marianne Stougaard og Lars Sebbesen:

- Alle dem her, der nu siger, at der er et behov: Få nogle tal på det. Lav nogle opgørelser. Der er mange som mig, der har fornemmelsen af, at det her skrider. Det er ikke en rar fornemmelse.

Sundhedsstyrelsen har tidligere oplyst til TV 2, at den "ikke KAN anbefale, at børn får klip i tungebåndet, medmindre der er faglig grund til det", fordi der "ikke er viden om langtidseffekter"

TV 2 ville gerne have talt med Sundhedsstyrelsen om det stigende antal indgreb, der bliver foretaget i Danmark trods anbefalingen, men Sundhedsstyrelsen har ikke ønsket at stille op til interview.

Hvert niende barn får snippet tunge- eller læbebånd – trods risiko for alvorlige komplikationer

På fem år er antallet af børn under et år, der får klippet deres tungebånd eller læbebånd, steget fra 4169 til 7433 børn.

Det viser nye tal, som Sundhedsdatastyrelsen har trukket for TV 2.

Det er blevet rygtet, at tungebånd har betydning for alverdens ting

Rikke Haahr, formand, Danske Øre-næse-halslægers Organisation

Øre-næse-hals-lægerne har stået for 91 procent af indgrebene. Resten er sket på hospitalerne. Tallene dækker kun indgreb, der er sket i Danmark.

TV 2 har tidligere fortalt om Frederikke Vikkelsøe, der – efter at være blevet afvist af flere danske læger – rejste til Holland for at få klippet sin datters tungebånd. Samtidig kritiserede ergoterapeut Ulla Lebahn de danske sundhedsmyndigheder for at være for tilbageholdende med at diagnosticere og behandle stramme tungebånd.

Det fik dog flere – herunder Dansk Pædiatrisk Selskab – til at advare mod at søge efter at få foretaget indgrebet på sit barn for enhver pris.

Ikke nødvendigt for så mange

Antallet af indgreb er også steget, viser de nye tal. På kun fire år er antallet af tunge- og læbebånd, der er blevet klippet på hospitaler og hos speciallæger, steget med 89 procent.

Med andre ord er antallet af indgreb næsten fordoblet siden 2017.

Det høje antal indgreb viser, at flere børn under et år får klippet tunge- eller læbebånd, selvom det ikke er nødvendigt. Det mener i hvert fald formand for Danske Øre-næse-halslægers Organisation, Rikke Haahr.

- Jeg er en lille smule ked af at se, at det vedholdende er stigende. Jeg ville ønske, at vi kunne få det længere ned, for jeg tror, at der er tale om overbehandling og overdiagnosticering, siger hun til TV 2.

Det er hendes klare opfattelse, at flere forældre henvender sig til læger med henblik på at få klippet deres lille barns tungebånd eller læbebånd – eller begge dele – fordi der hersker en overbevisning om, at et klip kan løse mange af de problemer, man render ind i med en baby.

- Hele humlen ved det her er, at det er blevet rygtet, at tungebånd har betydning for alverdens ting. Det er ikke kun amme-problemer. Børn bliver også klippet på andre baggrunde. Refluks, udtaleproblemer, snorken – alt muligt, hvor der overhovedet ikke er videnskabelig baggrund for det, og så stiger tallet selvfølgelig, siger Rikke Haahr.

Er det realistisk, at det er nødvendigt for hvert niende barn?

- Nej, det er det ikke. Vi skal holde fokus på fagligheden, og vi skal prøve at få det ned for at være sikre på, at vi ikke overbehandler de her små børn.

Hvis lægen ikke vil klippe det, så søger man stålsat videre, til man finder en, der giver en ret

Rikke Haahr, formand, Danske Øre-næse-halslægers Organisation

Hvorfor vil I have tallet ned? Kan det ikke være, at det her er en overset diagnose?

- Det er ikke det, videnskaben tyder på. Det er ikke nødvendigt i så mange tilfælde.

Hvorfor tror du så, at der er så mange børn under et år, der har fået klippet tunge- eller læbebånd i Danmark?

- Jeg tror, at forældre enormt gerne vil have amningen til at fungere. Og så tror jeg, at videnssamfundet spiller en rolle. Alt er tilgængeligt på nettet, men det er også usorteret. Jeg tror, at forældre let kommer til at tænke, at problemerne skyldes tunge- eller læbebåndet, og hvis lægen ikke vil klippe det, så søger man stålsat videre, til man finder en, der giver en ret, siger Rikke Haahr.

Alvorlige komplikationer

Onsdag fortalte en øre-næse-hals-læge, at speciallægerne har været vidne til små børn, der efter et indgreb er endt med "grumme" skader, og han advarede mod, at man får foretaget indgrebet på sit barn, medmindre at der er tungtvejende, sundhedsfaglige årsager til det.

Der er rapporteret alvorlige komplikationer, og derfor er det vigtigt, at vi kun gør det, hvor det er rigtigt

Rikke Haahr, formand, Danske Øre-næse-halslægers Organisation

Det bakker Rikke Haahr op om.

- Man laver jo en læsion på et lille barn, der ikke er ret gammelt. Som regel går det fredsommeligt, men der er også rapporteret alvorlige komplikationer, og derfor er det vigtigt, at vi kun gør det, hvor det er rigtigt at gøre det, og ellers skal vi holde fingrene væk, siger hun.

Både Sundhedsstyrelsen, Danske Øre-næse-halslægers Organisation og en række andre organisationer, TV 2 har været i kontakt med, henviser til en officiel national retningslinje på området, som udkom i 2020.

Den blev lavet af en ekspertgruppe på vegne af Sundhedsstyrelsen og skal bidrage til at ensarte behandlingen og sørge for, at lægerne giver en evidensbaseret behandling til spædbørn med amme-problemer.

Her anbefaler de blandt andet ét bestemt diagnosticeringsværktøj til at vurdere tungens udseende og mobilitet, hvor man tidligere har anvendt flere forskellige.

TV 2 ville gerne have talt med Sundhedsstyrelsen om det kraftigt stigende antal indgreb, der bliver foretaget i Danmark, selvom der er udgivet nationale kliniske retningslinjer. Sundhedsstyrelsen henviser til det svar, de sendte TV 2 i sidste uge.

Her oplyste den, at den er bekendt med de mange klip, der bliver foretaget, og at det er et indgreb, som har været i stor stigning over de senere år.

- Sundhedsstyrelsen kan ikke anbefale, at børn får klip i tungebåndet, medmindre der er faglig grund til det, da der ikke er viden om langtidseffekter, lød det.

Han er træt af tabuer og nægter at skjule den barske sandhed i Grønland. Og han er ikke den eneste

15-årige Josef glædede sig til at flytte hjemmefra.

Han var spændt på, hvem der blev hans roomie på efterskolen uden for Roskilde. Spændt på, om der var nogle søde piger.

Spændt på, hvad der ventede ham af oplevelser.

Men når han i dag husker tilbage på efterskoletiden, skygger de dårlige minder om stigmatisering og racisme over de gode.

- Det var der, jeg for alvor fandt ud af, at jeg er grønlænder, fortæller han.

Det var på mange måder også svært at undgå, for han blev hele tiden mindet om det.

I starten blev han kaldt Josef, men der gik ikke lang tid, før han ikke længere havde et navn.

“Hey grønlænder, kom her”.

“Hvad skal du, grønlænder?”

Samfundskritisk rapper

Ni år senere er Josef Tarrak-Petrussen med kunstnernavnet Tarrak en af de mest populære rappere i Grønland.

Og så er han en del af den unge generation grønlændere, der er trætte af tabuer og trætte af at skjule, hvordan de har det.

Nogle af dem undgår at tale dansk, andre søger mod den oprindelige kultur med inuittatoveringer.

24-årige Josef Tarrak-Petrussens raptekster er samfundskritiske og kredser om Danmarks kolonisering af Grønland.

Og han lægger ikke fingrene imellem. Det stod klart, da han brød igennem i 2016 med debutsinglen ‘Tupilak’.

Gik viralt

I musikvideoen til sangen stod Josef Tarrak-Petrussen for foden af den omdiskuterede statue af Hans Egede i hovedstad Nuuk.

Og det var ikke tilfældigt. Statuen hylder nemlig den dansk-norske missionær, der i 1721 flyttede til Grønland for at kristne grønlænderne.

Den er derfor – for mange grønlændere – et symbol på den undertrykkelse, der fulgte i kølvandet på koloniseringen.

“Grønlændere! Vågn op… De ser ned på os deroppefra”, rappede Josef Tarrak-Petrussen i sangen, der efterfølgende gik viralt på Facebook i Grønland og skabte røre blandt befolkningen.

Selv mener han, at han bare udtrykte det, alle vidste.

Inden de barske oplevelser på efterskolen i Danmark havde Josef Tarrak-Petrussen ikke forholdt sig meget til sin egen forhistorie.

Men det ændrede sig, efter at han forlod Danmark og rejste hjem til Grønland.

Store sociale problemer

For at forstå Josefs historie kommer man ikke uden om Grønland og Danmarks flere hundrede år lange, fælles historie.

Den startede i 1721, da missionæren Hans Egede slog sig ned i Grønland. Grønland blev en dansk koloni. Og den fælles historie er ikke slut endnu.

Først i 2009 fik landet selvstyre, hvilket betød, at det grønlandske folk blev anerkendt som et selvstændigt folk.

Kolonitiden vækker stadig i dag mange følelser hos det grønlandske folk og har efterladt landet med en kompliceret arv.

I dag har Grønland store problemer med vold, alkoholmisbrug og seksuelle overgreb mod børn.

Og så ligger landet i toppen af en trist statistik.

Grønland har nemlig i årtier haft en af verdens højeste selvmordsrater. Omkring 40-60 grønlændere begår selvmord hvert år, hvilket svarer til en selvmordsrate på omkring 88 selvmord per 100.000 personer.

Det er næsten ni gange højere end i Danmark, og det er især de unge grønlændere mellem 15 og 34 år, der begår selvmord.

I forbindelse med et forskningsprojekt ved Center for Folkesundhed i Grønland satte ph.d.-studerende Ivalu Katajavaara Seidler sidste år tallene under lup.

Og en af de mulige forklaringer skal findes i den grønlandske kolonihistorie, den hurtige modernisering og de efterfølgende sociale konsekvenser.

Stort set alle grønlændere kender i dag én eller flere, der har taget deres eget liv eller forsøgt at gøre det.

Det gælder også for Josef Tarrak-Petrussen, der i sine tekster ikke er bange for at tale om den sociale slagside, han oplever, at koloniseringen har haft.

Han er selv opvokset i en nomadetilværelse med sin storesøster og en enlig mor, der kæmpede med et alkoholmisbrug.

Hans mor var uddannet lærer, men havde svært ved at holde på et job.

Der har generelt været lærermangel i Grønland, og derfor fandt Josefs mor hurtigt et nyt job i en ny by. Typisk boede de i den samme by i et par år – det sted, hvor de boede længst tid, var i fire år.

Da Josef gik i femte klasse, flyttede de til Danmark. Her udspillede det samme nomademønster sig, og efter et halvt år med flere skoleskift flyttede Josef tilbage til Grønland og boede hos sine bedsteforældre.

Han savnede Grønland, og han savnede sine venner.

På dette tidspunkt vidste han ikke, at det nok i virkeligheden handlede om en længsel efter at være der, hvor han passede ind.

Det opdagede han på den danske efterskole.

Er du alkoholiker?

Da Josef fyldte 16 år, fejrede efterskolevennerne ham med at synge rapperen Kidds sang “Uh det er så svært at være så god” på grund af passagen:

“København er min, Danmark er min, Grønland er min, Verden er min”

Det var dér, Josef valgte, at han ville hjem.

For det var ikke kun på efterskolen, at han oplevede at blive stigmatiseret.

Det var også her, han for første gang for alvor opdagede, hvilke fordomme der er om grønlændere i Danmark.

“Grønlænder-stiv”, “grønlænder-genet” og “du er grønlænder, så du er vel alkoholiker?” var ord og spørgsmål, han skulle forholde sig til.

- Når man er 15-16 år, så bliver man jo til sidst i tvivl. Er jeg alkoholiker? Men det var jeg jo ikke, siger han.

Han vendte tilbage til Grønland og færdiggjorde efterskoleåret. Og det var her, han oplevede, hvad han kunne bruge musikken til.

Musikken hjalp på ensomhed og angst

Josef Tarrak-Petrussen havde altid lyttet til rapmusik, så det var fedt, at den nye værelseskammerat lavede beats og rappede.

Han kastede sig også ud i at skrive raptekster og indspillede numre hos en ven, der havde et hjemmestudie.

Hele sin opvækst har Josef Tarrak-Petrussen følt sig meget alene. Og når han var alene, fik han angst over at være alene.

For at komme ud af angsten følte han, at han var nødt til at beskæftige sig med noget, som kunne stjæle hans fulde fokus.

Og her var musikken helt perfekt.

Grønlands historie fra dansk perspektiv

Josef Tarrak-Petrussen er flyttet fra Nuuk i Grønland og bor i øjeblikket i en toværelses lejlighed i Odense med sin kæreste Kira Emilie Qupaluk Laue på 24 år.

De bor her, fordi Kira læser medicin på universitetet. Drømmen er at vende tilbage til Grønland med den lange, videregående uddannelse og styrke samfundet indefra.

På spisebordet ligger polarforskeren Knud Rasmussens bog om den femte Thule-ekspedition.

Bogen er stor og tyk og dokumenterer gennem Knud Rasmussens opdagelser, hvordan inuitstammerne levede i første halvdel af 1900-tallet.

Josef Tarrak-Petrussen er egentlig ordblind, men han kæmper sig igennem de mange sider i håb om at blive klogere på sine forfædre, og hvad han er rundet af.

Men der er bare ét problem, hvis man spørger Josef.

- Det, jeg kan læse, er fra danske perspektiver, siger han og fortsætter:

- Vores historie er ikke skrevet ned af os. Det, vi har, er eksempelvis fra Knud Rasmussen eller fra Hans Egedes dagbøger – eller tidlige skrifter af grønlændere.

Josef Tarrak-Petrussen mener, at den manglende grønlandshistorie har negative konsekvenser for grønlændernes selvbillede og selvforståelse.

- Tag eksempelvis ordet inuit. Det betyder både menneske eller folk, men det er også en etnicitet – altså, hvad vi grønlændere kommer fra. Men vi ved ikke særligt meget om det.

- Vi ved ikke, hvor seje vi er. Det skaber et stort mindreværd, fortæller Josef Tarrak-Petrussen og lyner ned i sin adidas-windbreaker, så man kan se den sorte t-shirt med 'Suspekt' skrevet hen over brystet.

Han peger på sin brystkasse og begynder at fortælle om den tatovering, der gemmer sig bag t-shirten.

Tatoveringer med stor betydning

Med store, sorte blokbogstaver står der skrevet 'KALAK' hen over hans brystkasse. Det udtales galæk og er et latterliggørende eller fornærmende begreb, der dækker over en typisk og karikeret grønlænder. Direkte oversat “en skide grønlænder”.

- Hvis jeg kom til at ødelægge det her bord og fikser det med gaffatape, så kalder man det at “gøre den grønlandsk”. Eller hvis nogen er usoignerede, så siger vi “kalak” om dem, forklarer Josef Tarrak-Petrussen og tilføjer:

- Så vi ser på os selv som mindre værd.

Det er derfor, han har fået tatoveringen. For at tage ejerskab over at være grønlænder – også selvom det ikke altid er perfekt.

Det er ikke den eneste tatovering, Josef Tarrak-Petrussen har. Han har adskillige, og de fleste symboliserer noget, der har med Grønland at gøre.

De mest iøjnefaldende er hans ansigtstatoveringer.

Mange af de unge i Grønland er opvokset med danske tv-kanaler. Billedet på det gode liv har ifølge Josef Tarrak-Petrussen altid set dansk ud.

Men noget er ved at ændre sig.

I de seneste år har der nemlig været et større fokus på den oprindelige inuitkultur, og mange unge identificerer sig i dag med traditionelle inuitværdier. Både de usynlige, men også de synlige.

Og det er ansigtstatoveringerne blandt andet et billede på. De forsvandt, da Grønland blev koloniseret, og Hans Egede kristnede folket.

Inuittatoveringerne har spirituel betydning, fortæller Josef Tarrak-Petrussen og peger på sin næse, hvor der er tatoveret en lille bro hen over næseryggen.

- For mig betyder den at være tæt på åndeverdenen og være omkring forskellige sjæle.

De ni sorte streger, der går fra underlæben og ned mod hagen og kæben, giver beskyttelse mod onde ånder og hjælper med at holde sygdom væk. Det kan også tolkes som at bryde med social arv.

Han har også kropstatoveringer, der skal styrke hans led, give ham styrke og en bedre sjæl.

Det hele er ikke så sort og hvidt

Hjemme i Grønland er Josef Tarrak-Petrussen blevet et forbillede for andre unge. Han har egentlig aldrig haft en plan om at være politisk, men for ham har det været svært at undgå.

- Min eksistens er jo politisk. Den, jeg er, og min historie er i sig selv oprørsk. Og det hænger perfekt sammen med rapmusik, fortæller han.

Han er dog gået fra at være en meget vred teenager til at have fået et lidt mere nuanceret billede på samfundsproblemerne.

- Det hele er ikke så sort og hvidt, har jeg lært. Men jeg kan stadig blive trist. Det er ikke kun på grund af danskerne og Danmark. Det er også på grund af os selv, forklarer han og fortsætter:

- Vi ser jo det hele. Vi er i det, og vi ved, hvordan nogle lever. Men vi gør ingenting. Vi har mistet os selv.

Det er vigtigt for Josef Tarrak-Petrussen at understrege, at han ikke mener, at Grønland skal slå ring om sig selv og ikke tage imod hjælp. Tværtimod.

- Vi har brug for hjælpen, og folk skal være velkomne.

Vil inspirere andre unge grønlændere

Han håber, at unge grønlændere kan føle sig spejlet og blive klogere på deres egen historie, og hvor de kommer fra, når de hører hans musik.

- For hvis jeg kan, så kan de også, siger han.

Josef Tarrak-Petrussen føler, at han og en række andre grønlandske kunstnere står på dørtærsklen til at kunne drive musikken til noget, der kan række ud over landets grænser.

Og det er tydeligt, at det er en drøm, han er passioneret omkring – ikke kun for egen vindings skyld.

Men for landets og ungdommens skyld.

- Vi har udstyret, melodierne, ressourcerne og så mange talentfulde mennesker. Vi er nået til et sted, hvor vi kan lyde godt – ikke kun i Grønland, fortæller han med hævet stemme og en helt anden gestikulation, end der ellers har været under interviewet.

Det her betyder noget for ham, og han tror på, at det kan lade sig gøre.

- Hvis vi bare går tilbage til vores rødder, hvor vi hjalp hinanden og delte vores fangst. Hvis vi bruger den samme mentalitet i musikken, så kan vi så meget.

- Inviter os ind i jeres miljø og jeres industri. Vi har masser af energi og motivation. Vi har så meget at give.

Og det var faktisk, hvad der skete sidste efterår.

Suspekt havde opdaget Josef Tarrak-Petrussen på de sociale medier og mødtes med ham i forbindelse med en Suspekt-koncert i Nuuk i efteråret sidste år.

Det blev hurtigt besluttet, at Josef skulle på scenen til koncerten, og at Emil Simonsen – også kendt som Orgi-E – skulle rappe et vers på et af hans numre.

- Fuck, det er nice, mand. Det er helt vildt. Emil har lige rappet et vers på mit beat.

- Og jeg kommer fra Grønland, sagde Josef Tarrak-Petrussen, da han kort efter røg en cigaret ude foran studiet.

Han var glad og stolt over, at rapgruppen anerkendte en grønlandsk kunstner, og at se Emil fra Suspekt rappe på hans beat føltes surrealistisk:

- I ved ikke, hvordan det er. Endelig er der en forbindelse mellem dansk og grønlandsk hiphop. Det varmer mit hjerte og giver mig håb, sagde han og tilføjede med et smil:

- Selvom det ikke kommer i historiebøgerne, så gør vi noget historisk lige nu.

Du kan se serien 'Suspekt' TV 2 PLAY, hvor bandet tager til Grønland og møder Josef Tarrak-Petrussen.

Chris Hipkins tages i ed som newzealandsk premierminister

Jacinda Ardern blev onsdag officielt afløst som New Zealands premierminister efter at have chokeret landet ved at annoncere hendes bratte afgang fra rollen i sidste uge.

Den nye premierminister, 44-årige Chris Hipkins, blev taget i ed af New Zealands generalguvernør under en ceremoni i landets hovedstad, Wellington.

- Dette er mit livs største privilegium og ansvar, siger Hipkins efter den formelle tiltræden.

- Jeg er energisk og spændt over de kommende udfordringer.

Var løbet tør for kræfter

Ardern sagde i sidste uge, at hun ikke længere havde "nok i tanken" efter at have styret landet gennem naturkatastrofer, dets værste terrorangreb nogensinde og coronapandemien.

Hun havde sin sidste offentlige optræden som premierminister tidligere onsdag, da hun forlod parlamentet til et spontant bifald af hundredvis af tilskuere.

Hendes centrumvenstre-regering har i stigende grad haft problemer i løbet af de sidste to år. Det har især skyldtes stigende inflation, trusler om lavkonjunktur og en konservativ opposition med nyfunden vigør.

Hipkins, som under pandemien var minister for håndtering af covid-19, får nu til opgave at genoplive regeringens faldende popularitet forud for et parlamentsvalg i oktober.

Den 44-årige far til to har tilnavnet "Chippy" og beskriver sig selv som en "helt almindelig kiwi" fra en arbejderbaggrund, der elsker pølsehorn og at cykle på arbejde. At være kiwi betyder, at man er fra New Zealand.

- Covid-19 og den globale pandemi skabte en sundhedskrise. Nu har det skabt en økonomisk krise, og det er der, min regerings fokus vil være, har Hipkins tidligere sagt.

Sygeplejerske i opråb efter tvang: – Jeg overvejer at opsige min stilling

I disse dage tager en lang række sygeplejersker i især Hobro stilling til, om de vil acceptere mod deres vilje at skulle tage weekendvagter i Aalborg.

Fra 1. august skal 65 sygeplejersker nemlig hjælpe til på en afdeling, der har svært ved at hyre nok ansatte. De skal tage omkring seks weekender om året.

Hvis ikke de siger ja, kan de betragte sig selv som opsagte, har Dansk Sygeplejeråd tidligere bekræftet i en mail til TV2 Nord.

Annemette Zink, der er operationssygeplejerske i Hobro, er langt fra enig i den beslutning.

- Tvang er ikke løsningen. Vi har jo planlagt vores liv efter at arbejde i Hobro. Nogle er enlige forsørgere og har ikke bil, andre skal til at have en ekstra bil. Det står slet ikke mål med den løn, vi får, siger hun.

Hun frygter for, hvad det kommer til at betyde i en branche, der i forvejen mangler sygeplejersker.

- Flere overvejer at opsige deres stilling. Nogle vil blive, for der skal jo brød på bordet, men det er ikke glade medarbejdere, man får ud af det.

Skaber utryghed

Annemette Zink overvejer også selv sin fremtid på sygehuset.

- Nu har jeg arbejdet i 30 år med det, jeg kunne tænke mig at arbejde med, og så bliver gulvtæppet hevet væk under en. I en tid, hvor der er mangel på sygeplejersker, forventer man ikke, at man så bliver behandlet så dårligt, siger hun.

Som specialuddannet forstår hun ikke rimeligheden i, at hun skal til at arbejde i en almen kirurgisk afdeling.

- Man tager specialsygeplejersker væk for at varetage nogle basale sygeplejeting, som andre, der ikke har den specialuddannelse, kunne lave.

Hun fortæller, at ledelsens beslutning har skabt en enorm utryghed blandt sygeplejerskerne.

- Der er en usikkerhed i, at man med så kort varsel kan få ændret sit ansættelsesbrev. Så frygter vi, hvad de næste gang vil ændre.

Frygter dårligere patientsikkerhed

De 50 kilometer længere nordpå er ifølge Annemette Zink ikke kun en ulempe for personalet. For patienterne kan serviceniveauet også blive forringet.

- Der går lang tid, før jeg vil sige, at patientsikkerheden er i top. Vi skal starte fra bunden af, når vi ikke har nogen tilknytning til afdelingen, og vi kender ikke specialerne, siger Annemette Zink.

Sat på yderste spids mener hun også, at hendes 30-årige erfaring som sygeplejerske er på spil, hvis hun skal arbejde på en ny afdeling.

- Selvfølgelig er der nogle basale ting, vi kan som sygeplejersker, men det tekniske og planlægningsmæssige ved vi ikke nok om, hvis der sker noget. Der er større risiko for fejl, når man ikke har erfaringen og en daglig gang på afdelingen, pointerer hun.

Overlæge slår fast: Plejehjemsbeboere fik medicin, der kan slå ihjel

Det er potente stoffer, som blev fundet i blodet hos fire beboere på plejehjemmet Tirsdalen i Randers, der blev indlagt og genindlagt sidste forår.

Det fastslår en overlæge fra Institut for Retsmedicin ved Aarhus Universitet, da hun tirsdag afgiver forklaring i Retten i Randers.

Hos de ældre beboere fandt man stofferne Baclofen, Diazepam og Mirtazapin.

Ikke ordineret

Det er medicin, som plejehjemsbeboerne ikke fik ordineret, men som de alligevel havde i kroppen.

Baclofen bruges ifølge overlægen til at behandle muskelspasmer hos eksempelvis personer med hjerneskade efter et traume eller en blodprop.

Det er ifølge overlægen det mest potente middel af de tre.

Men alle har det til fælles, at de hver især kan fremkalde alvorlige og i nogle tilfælde dødelige forgiftninger, hvis de gives i for høje doser.

- Hvis man i forvejen er svækket af andre lidelser, og hvis man ikke langsomt har trappet op, så kan den her type medicin være farlig, slår overlægen fast.

De tre typer medicin har det til fælles, at de virker hæmmende på centralnervesystemet. Det er også her, vejrtrækningen reguleres.

Alvorlig vejrtrækningsbesvær

Flere af de ældre beboere blev indlagt ukontaktbare og med alvorlig vejrtrækningsbesvær.

En læge ved akutafdelingen på Regionshospitalet Randers har i retten fortalt, at en 75-årig mand trak vejret med op til 45 sekunder mellem luftindtagene.

Det normale er 10 til 12 vejrtrækninger i minuttet.

En af de beboere, der blev indlagt, var en 81-årig kvinde, som var så svækket, at hun endte med at afgå ved døden få dage efter indlæggelsen.

Udover Baclofen havde hun morfin i blodet, som blev ordineret af lægerne, fordi man anså kvinden for døende.

Anklagemyndigheden mener, at det er den tiltalte i sagen, en 60-årig sosuhjælper, der helt bevidst gav beboerne medicin, de ikke skulle have.

Hun var på vagt aftenen før samtlige indlæggelser og genindlæggelser, og hjemme hos den tiltalte er genfundet to ud af de tre typer medicin.

Søgte efter præparat på nettet

Politiet kan også se, at hun har søgt på nettet efter præparatet Baclofen.

Overlægen fra Institut for Retsmedicin mener, at de tre typer medicin kan være givet om aftenen, mens den tiltalte var på vagt.

Men det kan også være givet om natten, i princippet indtil få timer før indlæggelsen, vurderer hun.

Den anklagede sosuhjælper nægter sig skyldig i anklagen om ét drab og syv drabsforsøg.

Hun har i retten forklaret, at det flød med medicin på plejehjemmet, og at flere af beboerne fik hinandens medicin.

Det har lederen af plejehjemmet og flere af den tiltaltes kolleger dog afvist i deres vidneforklaringer.

Der ventes at falde dom i sagen 23. februar.

63-årig dømt for vanvidskørsel – påkørte hundelufter på gangsti

En 63-årig mand skal i fængsel og må ikke køre bil i tre år, efter at landsretten i Aalborg tirsdag skærpede den dom, manden tidligere havde fået i byretten.

Den 63-årige mand var tiltalt for vanvidskørsel, efter at han i oktober sidste år påkørte en 53-årig hundelufter ved Byplanvej og Hellevangen i Aalborg-bydelen Gug.

Hundelufteren pådrog sig betydelige skader i form af et lårbensbrud, blødning i hjernen samt brud på pandebenet og kraniet.

I retten kom det frem, at bilisten havde en promille på 2,53, da han kørte ind over et grønt område og ramte hundelufteren på en gangsti.

Bilisten forklarede, at han havde haft en dårlig dag på arbejde, og på vej hjem købte han en flaske snaps på en tankstation. Han drak halvdelen af flasken lige inden, at ulykken skete.

Er gået i behandling

I byretten blev den 63-årige bilist idømt en delvist betinget fængselsstraf på et år og tre måneder. Derudover blev han frakendt førerretten i tre år, og hans bil blev konfiskeret, som det er procedure, når man bliver dømt for vanvidskørsel.

Anklageren gik tirsdag efter, at straffen skulle skærpes, og mente, at den 63-årige burde idømmes en ubetinget fængselsstraf på et år og tre måneder og frakendes førerretten i treethalvt år.

Den 63-åriges forsvarer gik efter en delvist betinget fængselsstraf på et år, hvor den tiltalte skulle udføre samfundstjeneste og i behandling for sit alkoholmisbrug. Forsvareren mente blandt andet, at det var formildende omstændigheder, at den 63-årige allerede frivilligt er begyndt i misbrugsbehandling, og at han ikke tidligere er straffet.

Landsretten valgte at følge anklagemyndighedens påstand i forhold til fængselsstraffen og idømte den 63-årige mand et år og tre måneders ubetinget fængsel.

Han blev derudover frakendt førerretten i tre år, og hans bil blev konfiskeret.