Hun har Patienterstatningens ord for, at hun ikke har fået den bedst mulige behandling.

Alligevel kan 75-årige Lene Billenberg Jensen ikke få udbetalt en erstatning, efter at hun for 2 år siden pludselig fik det ene ben amputeret.

Et skøn konkluderer nemlig, at der er mindre end 50 procent sandsynlighed for, at det er lægernes manglende reaktion, der er direkte skyld i, at hun i dag mangler sit højre ben.

Og dermed forsvinder hendes mulighed for erstatning.

Men Lene Billenberg Jensen er overbevist om, at en rettidig behandling måske kunne have reddet hendes ben.

- Jeg synes, at det er rigtig, rigtig tarveligt.

- Det har haft store konsekvenser for mig. Der er mange ting, jeg ikke kan mere. Jeg kan ikke bare gå tur, gå ned og tage toget for at besøge min datter eller køre bil, fotæller Lene Billenberg Jensen.

Flere hundrede afvises

Hun er en af flere hundrede danskere, der hvert år får afvist deres forsøg på at få en erstatning, selvom det er afgjort, at deres behandling ikke gik helt efter bogen.

En opgørelse, som Patienterstatningen har udleveret til TV 2, viser, at der de seneste år bliver afvist mellem 231 og 299 sager årligt, selvom Patienterstatningen har afgjort, at deres behandling var i strid med "erfaren specialiststandard".

Det vil sige, at en erfaren specialist ville have givet patienterne en bedre behandling.

Årsagen til afvisningerne er eksempelvis, at Patienterstatningen vurderer, at patienternes skader er for små, eller at den vurderer, at den optimale behandling med overvejende sandsynlighed ikke ville have ændret resultatet i sidste ende.

Endnu flere kan være blevet afvist trods mangler i behandlingen, da Patienterstatningen slet ikke tager stilling til kvaliteten i de sager, hvor der eksempelvis ikke er konstateret en skade.

Kritik af vurderinger

Sundhedsordførere kræver nu svar på, om der er brug for at ændre erstatningssystemet, og Amputationsforeningens formand, Marianne Palm, er ”målløs” over at få præsenteret de nye tal, TV 2 har fået udleveret.

- Det kan godt være, at Lene og andre alligevel bliver amputeret.

- Men lægerne er ikke clairvoyante og kan ikke vide det, og derfor bør de ikke kunne lave en afgørelse, der hedder, at hun nok var blevet amputeret alligevel. Det er simpelthen ikke okay, siger hun.

Bookede ingen operationstid

For Lene Billenberg Jensen kom det som et stort chok, da hun 13. april 2021 fik amputeret det venstre ben på Herlev Hospital.

Et par uger forinden – 30. marts – havde Rigshospitalet besluttet, at hun skulle have forebyggende karkirurgisk behandling, der skulle sikre, at hun netop ikke behøvede at blive amputeret.

Lidt over en uge efter den besked opsøgte hun så igen Rigshospitalet med store smerter.

Her blev det opdaget, at der endnu ikke var bestilt tid til den planlagte forebyggende behandling, der først kunne finde sted omkring to uger senere.

Det fremgår af en afgørelse fra Patienterstatningen, som TV 2 har fået udleveret.

Smerterne fortsatte, sårene på hendes ben blev værre, og hendes infektionstal var stigende. Hun blev derfor indlagt på Herlev Hospital 12. april, og den efterfølgende dag valgte lægerne at amputere hendes ben.

- Jeg blev chokeret, fordi det havde jeg slet ikke forestillet mig. Men jeg havde heller ikke lyst til at dø. Så var de jo nødt til at amputere det. Der var ikke andet at gøre, fortæller Lene Billenberg Jensen.

Blev behandlet for sent

Hun har tidligere i 2019 og 2020 fået udført forebyggende behandlinger, der ifølge Lene Billenberg Jensen reddede det højre ben fra at blive amputeret.

Derfor kan hun heller ikke lade være med at tænke på, om hun i dag fortsat havde haft sit venstre ben, hvis hun hurtigere havde fået en tid til den forebyggende behandling.

Men hos Patienterstatningen vurderer man ikke, at det er den forsinkede behandling, der er skyld i, at Lene Billenberg Jensen har mistet sit ene ben.

Patienterstatningen konkluderer ellers på baggrund af en ekspertvurdering, at behandlingen på Rigshospitalet var under erfaren specialiststandard.

Og at en erfaren læge altså ville have behandlet hende tidligere.

- Vi vurderer, at den erfarne specialist fra 30. marts 2021 havde startet subakut behandling (det vil sige inden for få dage, red.), når man nu besluttede, at man ville forsøge at redde benet, står der i afgørelsen fra Patienterstatningen.

Vil se beviser

Men da der allerede dengang blandt andet var sår på hendes ben, vurderer Patienterstatningen og eksperten alligevel ikke, at det er ”overvejende sandsynligt”, at den optimale behandling havde reddet Lene Billenberg Jensens venstre ben.

Det vil sige, at Patienterstatningen vurderer, at der ikke er mere end 50 procents sandsynlighed for, at forsinkelsen kostede Lene Billenbjerg Jensen sit venstre ben. Og dermed mister hun retten til erstatning.

Den vurdering har Lene Billenberg Jensen ikke meget til overs for.

Men den lægelige vurdering konkluderer jo, at du nok havde mistet benet, selv hvis du havde fået behandling 30. marts?

- Det kan de jo sagtens sige. Det vil jeg gerne se beviser for.

Men de udelukker ikke, at de havde været nødt til at amputere dit ben, hvis de allerede havde lavet behandling tidligt på dig.

- Det kan de jo ikke vide, når de ikke har gjort det. Det kunne jo godt være, at benet kunne være reddet. Det er der ingen, der ved, siger Lene Billenberg Jensen.

Hun forstår ikke, at man vurderer, at hun sandsynligvis allerede 30. marts 2021 stod til at blive amputeret, når lægerne dengang planlagde en forebyggende behandling, så en amputation kunne undgås.

Undersøger sager grundigt

Patienterstatningen vil ikke kommentere den konkrete sag, men fortæller, at der kun kan udbetales erstatninger til patienter, hvis det er mere end 50 procent sandsynligt, at der er sket en skade på grund af behandlingen.

Er patientens sag på vippen, lader Patienterstatningen tvivlen komme patienterne til gode og tildeler en erstatning, fortæller vicedirektør Martin Erichsen.

- Vi undersøger sagerne meget grundigt, fortæller han.

Hvor sikre kan I være på, at den skade, patienten er påført, ikke hænger sammen med behandlingen?

- Man kan aldrig være 100 procent sikker. Man går ind og vurderer den konkrete sag – det har vi gode læger, der hjælper os med – og så laver vi en lægefaglig vurdering af, hvor sandsynligt det er, at man havde reddet patientens ben, hvis man havde behandlet patienten rettidigt, siger han.

Han afviser, at Patienterstatningen skulle afvise for mange sager, og fortæller, at kun få afvisninger omstødes i Ankenævnet for Patienterstatningen.

Kræver opgør med regler

Står det til Amputationsforeningen, skal tvivlen i højere grad komme patienterne til gode.

Foreningens formand, Marianne Palm, opfordrer derfor politikerne til at se på, om reglerne bør laves om.

Hun mener ikke, at muligheden for en erstatning bør afhænge af en vurdering af, om det er ”overvejende sandsynligt”, at der er sket skade på grund af en behandling i strid med "erfaren specialiststandard".

Hvis der er tale om varige funktionsnedsættelser, som patienten skal lide under resten af livet, skal der være slappere krav til at bevise en sammenhæng med skaden, mener hun.

- Der bør udbetales erstatning, hvis det er dokumenteret, at der er undladt at gøre noget, som på nogen som helst tænkelig måde kan være medvirkende til, at der foretages amputation.

Risikerer man så ikke at udbetale erstatninger til en masse patienter, hvor vi ikke kan være sikre på, at det eksempelvis er den forsinkede behandling, der er skyld i deres skader?

- Det må så komme den skadelidte til gode, for det er småører, vi taler om i det her milliarddyre sundhedsvæsen, siger Marianne Palm.

Tre ud af fire afvises

Opgørelsen fra Patienterstatningen, som TV 2 har fået udleveret, viser, at cirka tre ud af fire sager bliver afvist hos Patienterstatningen.

Og det understreger ifølge Marianne Palm blot, at der er grund til at undersøge, om det er for svært at få erstatning.

- Borgere har ikke lyst til at snyde systemet. Så når de kommer ind med et bekymringspunkt i form af en ansøgning, har de gjort sig nogle tanker inden. Og derfor synes jeg, at afvisningsprocenten er tårnhøj, og det forstår jeg ikke, siger hun.

Kræver redegørelse

På Christiansborg mener Dansk Folkeparti og Enhedslisten også, at der er grund til at undersøge, om det er for svært at få erstatning hos Patienterstatningen.

Enhedslisten vil bede sundhedsminister Sophie Løhde (V) om en redegørelse af, hvad der præcis ligger til grund for, at flere end 200 patienter årligt afvises i Patienterstatningen, selvom det er konluderet, at behandlingen var mangelfuld.

Partiets sundhedsordfører, Peder Hvelplund, mener også fortsat, at man kun skal have erstatning, hvis der er påvist en skade, og han kan endnu ikke sige, om der er brug for at ændre systemet.

Men han synes umiddelbart, at det lyder som et højt antal afvisninger af patienter, der ikke har fået en optimal behandling i sundhedsvæsenet.

- Vi skal have en redegørelse fra ministeren i forhold til praksis, og hvad den skønsmæssige praksis baserer sig på, siger han.

Det har ikke været muligt at få et interview med Sundhedsminister Sophie Løhde (V).

I et skriftligt svar kalder hun det afgørende, at patienterne på en nem og ukompliceret måde kan søge om erstatning:

- Det er også baggrunden for, at de danske regler om erstatning på sundhedsområdet er ganske lempelige sammenlignet med flere andre lande, lyder det fra ministeren.

Rigshospitalet oplyser, at den ikke kan kommentere konkrete patientforløb.

Lene Billenberg Jensen har nu kontaktet en advokat og overvejer at føre en civil retssag for at forsøge at sikre sig en erstatning.

De russiske luftfartsmyndigheder har bekræftet, at Wagnergruppens leder, Jevgenij Prigozjin, var blandt passagererne på et privatfly, der onsdag styrtede ned nordvest for Mosvka.

Prigozjin efterlader sig et tomrum i toppen af den paramilitære indsatsstyrke, og man skal ikke forvente, at gruppen vender fuldt og helt tilbage.

Det mener Niklas Rendboe, der er ekspert i Wagnergruppen, og som tidligere har forsket i Ruslands brug af lejesoldater på Forsvarsakademiet.

På diverse kanaler med tilknytning til Wagnergruppen i beskedtjenesten Telegram begrædes dødsfaldene i Wagner-toppen.

Og på flere sider er der nu murren i krogene, der lover gengældelse og hævn over de skyldige, – ligegyldigt hvem, der står bag.

Men ifølge Niklas Rendboe kommer man med al sandsynlighed ikke til at se en enorm modstand.

- Det er ikke realistisk, at Wagner-gruppen kan rejse sig i fuld styrke, som vi så for to måneder siden, fordi de russiske myndigheder i højere grad har forberedt sig, siger han.

Flystyrtet fandt sted på tomånedersdagen for Wagner-gruppens kortvarrige mytteriforsøg. Mellem 23. og 24. juni marcherede Wagnergruppen mod Moskva for at afsætte den russiske militærledelse.

Putins stilhed er "afslørende"

Mytteriet havde en ganske kort levetid, men på de få timer, det varede, hævdede Jevgenij Prigozjin, at Wagner-soldater havde skudt en russisk militærhelikopter ned, efter at den åbnede ild mod gruppen.

På russiske Telegram-kanaler er vreden stor, men Niklas Rendboepåpeger, at Wagner-støtterne stadig udgør et mindretal.

- Der er nok tale om en meget højtråbene minoritet, som er meget vrede her til aften. De har set nogle af deres nøglepersoner dø, og de mener ikke, at de russiske myndigheder er krigeriske nok, siger han.

Den gruppe vil formentlig få "mere vind i sejlene", siger han, men en egentlig trussel mod styret i Rusland – eksempelvis i form af en ny march mod Moskva – er usandsynlig.

Præsident Vladimir Putin og den russiske regering har i skrivende stund ikke sat ord på flystyrtet, og hvad, der før var sandsynligt, bliver nu kun tydeligere, mener Rendboe.

- Jeg synes kun, at det er blevet bestyrket, at det er Kreml, der står bag. Det virker afslørende. Hvis det var Ukraine, ville de (regeringstoppen, red.) jo råbe op om terrorangreb. Hvis man kan ramme fly i luften er det bare noget helt nyt og spektakulært, siger han.

En makaber poesi

Med ombord på flyet var ifølge russiske medier også Dmitrij Utkin, der regnes for medstifter til Wagnergruppen og en kuglestøber i organisationens tidlige år.

Selv efter bekræftelsen af Wagner-ledernes død, står spørgsmålene i kø.

Ingen har endnu pådraget sig eller placeret et ansvar for flystyret, men Niklas Rendboe mener, at motivet for hver time bliver tydeligere.

Det mildest talt belastede forhold mellem Prigozjin og Putin har over to måneder været velbeskrevet.

- Det lugter langt væk af en hævnaktion. Det er knapt nok spekulativt, det er nærmest forventet, siger Niklas Rendboe.

Ad flere omgange har det vist sig fatalt for helbredet at modsætte sig Putin og hans styre.

- Det er en advarsel til andre, der måtte række for langt. Putin har en mangeårig historie for at skære det meget klart ud i pap for lagene under ham, hvor grænserne går, og hvad straffen er, siger Niklas Rendboe.

Spionerne Sergej Skripal og Alexander Litvinenko blev begge forgiftet og stemplet som landsforrædere.

En vifte af russiske milliardære har været ramt af bemærkelsesværdige dødsulykker, og nu er et fly styrtet ned med spidsen af Wagnergruppen ombord.

En nærmest makaber poesi for manden, der efter eget udsagn skød en helikopter med russiske soldater ned.

- Jeg ved ikke, om det er en ekstra ydmygende død, men i hvert fald en ekstra dramatisk død. Højt oppe i luften til skue for alle. Der er ikke noget at tage fejl af. Det er måske en afslutning, der passer til brøden, siger Niklas Rendboe.

Ved en uanmeldt kontrol på stutteri Viegård ved Viborg har politiet, Fødevarestyrelsen og Viborg Kommune fundet cirka 50 nedgravede heste.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse onsdag aften.

- Vi har gennemført en stor og uanmeldt kontrol i dag. Bygninger og marker, som politiet kender til blandt andet igennem anmeldelser og henvendelser fra borgere, er nu undersøgt til bunds, siger Christian Toftemark, vicepolitiinspektør hos Midt- og Vestjyllands Politi.

Der er ikke søgt tilladelse til at grave de døde heste ned.

- På tilsynet har vi konstateret, at der er nedgravede heste. Der er ikke hverken søgt eller givet tilladelse til nedgravning. Det er ulovligt og et brud på miljøbeskyttelsesloven, siger Hans Jørn Laursen, direktør for Teknik og Miljø i Viborg Kommune.

Døde heste skal undersøges

Desuden skal det nu også undersøges, om hestene døde af udsultning.

- Dele af de opgravede heste vil desuden blive sendt videre til undersøgelser, hvor patologer vil forsøge at fastslå, hvorvidt hestene døde som resultat af udsultning, siger Flemming Kure Marker, veterinærchef i Fødevarestyrelsen.

Fødevarestyrelsen har desuden sammen med politiet kontrolleret cirka 390 levende heste på stutteriet.

Stadig på stedet

I pressemeddelelsen understreger politiet, at både ejer og ansatte på stutteriet har samarbejdet med myndighederne.

Politiet arbejder videre med efterforskningen også efter onsdag.

- Jeg vil gerne appellere til, at ansatte ved stutteriet og borgere i øvrigt fortsætter som i dag med at overholde reglerne og undgår at optrappe konflikter, siger Christian Toftemark.

Velkommen til dagens overblik.

Dagens helt store nyhed er væltet ind fra Rusland i 11. time.

Fly styrtet ned i Moskva: Wagner-leder muligvis ombord

Det russiske statskontrollerede medie Tass skriver på baggrund af oplysninger fra russiske luftfartsmyndigheder, at ti personer er omkommet i et flystyrt nordvest for Moskva.

Passagerlisten rummer ifølge russiske medier Jevgenij Prigozjin – lederen af den paramilitære enhed, Wagner PMC, også kaldet Wagnergruppen.

På beskedtjenesten Telegram skriver Wagner-gruppen, at lederen er død, men at gruppen stadig afventer en endelige bekræftelse.

Det er endnu ikke officielt bekræftet, om Jevgenij Prigozjin rent faktisk var om bord, eller om han i så fald er omkommet, men det er sandsynligt, mener Niklas Rendboe, der er ekspert i Wagnergruppen, og som tidligere har forsket i Ruslands brug af lejesoldater på Forsvarsakademiet

Putin fyrer topgeneral

Lederen for det russiske luftvåben, general Sergej Surovikin, er blevet fyret. Det oplyser de statslige russiske medier.

- Den tidligere leder for det russiske luftvåben er blevet afløst på sin post, siger en kilde til det russiske nyhedsbureau Ria.

Surovikin med tilnavnet "general Ragnarok" forsvandt fra offentligheden efter Wagner-gruppens fejlslagne oprør i juni mod topfolk i Moskva.

Surovikin med tilnavnet "general Ragnarok" forsvandt fra offentligheden efter Wagner-gruppens fejlslagne oprør i juni mod topfolk i Moskva.

Han er veteran fra den sovjetiske krig i Afghanistan og tidligere kommandant for de russiske styrker i Ukraine. Han har haft nære forbindelser til lejesoldaterne i Wagnergruppen.

Masseudgravninger ved omstridt stutteri – politiet bekræfter fund af døde heste

Der er blevet nedgravede heste uden tilladelse på et stutteri nord for Viborg.

Sådan lød det fra direktør for Teknik og Miljø i Viborg Kommune, Hans Jørn Laursen, på et pressemøde onsdag eftermiddag.

Viceinspektør hos Midt- og Vestjyllands Politi, Christian Toftemark, deltog også på pressemødet, hvor han sagde, at aktionen på stutteriet fortsat pågår.

I alt har myndighederne fundet 50 nedgravede heste.

Pressemødet kom, efter at repræsentanter for politiet, Viborg Kommune og Fødevarestyrelsen tidligt onsdag morgen rullede ind på Viegård Stutteri.

Koppevaccine sender milliarder i Bavarian-kassen

Medicinalvirksomheden Bavarian Nordic nyder godt af, at den har udviklet et lægemiddel til behandling af abekopper.

Præparatet, der sælges under navne som Jynneos og Imvanex, har nemlig været stærkt medvirkende til, at Bavarians omsætning i første halvår i år er mangedoblet sammenlignet med samme periode sidste år.

Ifølge en regnskabsmeddelelse, der er udsendt onsdag morgen, omsatte Bavarian Nordic for 3,2 milliarder kroner i årets seks måneder, og to tredjedele af beløbet kan henføres til koppevaccinen.

Coop udskyder lukning af Irma

Lukningen af de sidste Irma-butikker bliver udskudt. Nu lukker de sandsynligvis først i foråret 2024 i stedet for i år.

Det fortæller Martin Brinch Jöhncke, som er konstitueret kædedirektør for Irma, til Politiken.

Årsagen til udskydningen af butikslukningerne er, at der laves "større ændringer" end planlagt på det supermarkedskoncept, der skal afløse Irma.

- Vi har løbende arbejdet på det nye Coop-supermarkedskoncept, som skal afløse Irma, og i den proces har vi hævet ambitionerne lidt, siger Martin Brinch Jöhncke til Politiken.

- Vi laver nogle større ændringer, end vi havde regnet med i første omgang. Derfor tager det længere tid. Udover det kører planen fuldstændig som planlagt.

- Jeg tror aldrig før, jeg har sagt, at jeg er glad for at se døde heste, men det er jeg. Det bakker op om det, vi har råbt op om i årevis.

Sådan siger Jane Thorup Kjærgaard fra Låstrup nær Skals, da hun onsdag eftermiddag overværer myndighederne grave resterne af døde heste op ad jorden ved et omstridt stutteri nord for Viborg.

Sammen med mange andre har hun deltaget i demonstrationer weekend efter weekend ved stutteriet, mod det hun og andre mener er misrøgt af hestene på stutteriet.

- Vi føler en kæmpe lettelse over at blive taget alvorligt. At der kommer sådan et kæmpe mandskab her op og den mængde af lastbiler og gravemaskiner, så det nu batter noget, de kommer rundt i alle hjørner, siger Jane Thorup Kjærgaard.

Jublede i badet

Også Flemming Heilmann Pallesen fra Aalestrup er taget ned til Skals onsdag, efter han i morges hørte nyheden.

- Det er en befrielse. Jeg troede ikke mine egne ører, da jeg hørte det her til morgen, og jeg sprang simpelthen ud af badet og dansede nøgen rundt i huset og jublede sammen med min kæreste, fortæller Flemming Heilmann Pallesen.

Han mener dog stadig, at det er alt for sent, at udgravningerne på ejendommene sker.

Selvom han begyndte dagen med at juble, så kalder han den også for en "sorgens dag".

- Det er sørgeligt, det er så hårene rejser sig på én. Jeg kan ikke selv gå hen at kigge på det, så tror jeg, jeg vil begynde at hyle. Det er frygteligt nok herfra, vi står 300 meter derfra og vi kan stadig lugte kadaverne, siger Flemming Heilmann Pallesen.

Holdt vagt og sov med kniv ved siden af sengen

Siden onsdag morgen har myndigheder været til stede på 12 forskellige lokationer for at grave efter nedgravede, døde heste.

Flemming Heilmann Pallesen kalder aktionen en befrielse - og frugten af et stykke arbejde, som han og andre har slidt med længe.

Han har både deltaget i demonstrationer og holdt vagt om natten ude foran stutteriet.

- Det var en granitblok, der faldt fra hjertet. Helt ærligt har det bare tynget os. Vi har endda sovet med kniv inde i soveværelset, fordi vi var bange for, at de kom efter os, fordi vi har filmet herude. Vi har været utroligt bange, så det er befriende, at i dag sker der endelig noget.

Ikke et punktum, men et komma

Også Jane Thorup Kjærgaard fra Låstrup fortæller, at hun har haft svært ved at sove om natten på grund af sagen.

Men selvom dagens aktion er en lettelse, er det ikke et punktum, mener hun.

- Vi har da snakket om, hvorvidt vi skal lave demonstration på lørdag igen. Det kommer vi nok til, for vi vil stadig gerne have, at politiet får bedre mulighed for at efterforske den slags sager, siger hun.

Flemming Heilmann Pallesen mener heller ikke, at hans kamp mod stutteriet er slut endnu.

- Nej, vi er først færdige, når han ikke har noget med dyr at gøre længere, siger han.

Men opgravningen af døde heste er et skridt på vejen, erkender han.

- Vi er utroligt taknemmelige for, at myndighederne nu reagerer, og vi håber virkelig, at de følger det her til dørs.

Politiet bekræfter fund

Onsdag eftermiddag holdt Midt- og Vestjyllands Politi, Fødevarestyrelsen og Viborg Kommune et pressemøde om dagens aktion.

Her bekræftede direktør for Teknik og Miljø i Viborg Kommune, Hans Jørn Laursen, at der er blevet nedgravet heste uden tilladelse på stutteriet.

Viceinspektør hos Midt- og Vestjyllands Politi, Christian Toftemark, fortalte på pressemødet, at aktionen på stutteriet fortsat pågår, og han ville derfor ikke gå i nærmere detaljer om, hvor mange heste der er fundet.

- Men vi kan sige, at vi har fundet nedgravede heste derude, lød det.

På pressemødet blev politiet også spurgt ind til, hvorfor det tog så lang tid at reagere, da politikredsen allerede 29. juni blev bekendt med billeder, der antydede kritisable forhold på stutteriet.

- Det er lidt svært at afhøre hestene, lød svaret fra Christian Toftemark, der også understregede, at onsdagens aktion byggede på lang tids planlægning.

Det er endnu for tidligt at sige, hvilke sigtelser der kommer på baggrund af dagens aktion. Foran ligger fortsat et stort arbejde for de forskellige myndighede

Der er blevet nedgravet heste uden tilladelse på et stutteri nord for Viborg.

Sådan lød det fra direktør for Teknik og Miljø i Viborg Kommune, Hans Jørn Laursen, på et pressemøde onsdag eftermiddag.

Viceinspektør hos Midt- og Vestjyllands Politi, Christian Toftemark, deltog også på pressemødet, hvor han sagde, at aktionen på stutteriet fortsat pågår.

Han ville derfor ikke gå i nærmere detaljer om, hvor mange heste der er fundet.

- Men vi kan sige, at vi har fundet nedgravede heste derude, lød det.

Pressemødet kom, efter at repræsentanter for politiet, Viborg Kommune og Fødevarestyrelsen tidligt onsdag morgen rullede ind på Viegård Stutteri.

Med sig havde de blandt andet flere gravemaskiner fra Forsvaret.

Onsdagen igennem har de gravet 12 steder for at undersøge, om stutteriet har gravet døde dyr ned i strid med miljøreglerne.

For passive

Politiet har flere gange de seneste to måneder fået skudt i skoene af dyreværnsaktivister, at der ikke blev gjort nok fra myndighedernes side for at stoppe ejeren af Viegård Stutteri.

På pressemødet blev politiet derfor også spurgt ind til, hvorfor det tog så lang tid at reagere, da politikredsen allerede 29. juni blev bekendt med billeder, der antydede kritisable forhold på stutteriet.

- Det er lidt svært at afhøre hestene, lød svaret fra Christian Toftemark.

Han understregede også, at den aktion, som blev gennemført onsdag, byggede på lang tids planlægning.

Politiet har derfor været bange for at miste beviser, hvis de var for åbne omkring deres arbejde, lød det.

Christian Toftemark fortalte også, at politiet har modtaget over 100 anmeldelser i forbindelse med forløbet og "vurderet dem alle".

Hestenes dødsårsag

Udover politiet og Viborg Kommune deltog Fødevarestyrelsen også i onsdagens aktion.

På pressemødet oplyste veterinærchef fra styrelsen, Flemming Kure Marker, at de døde heste nu skal undersøges på Københavns Universitet, som måske kan slå fast, om de er døde af underernæring.

- Jeg ved ikke, hvad vi kommer til at kunne sige om dødsårsagen, lød det fra Flemming Kure Marker.

Informationerne fra Københavns Universitet samt fødevaremyndighedernes andre undersøgelser fra dagens aktion skal nu samles og videregives til politiet, som skal bruge det i deres videre arbejde.

Det er derfor endnu for tidligt at sige, hvilke sigtelser der kommer på baggrund af dagens aktion.

Omstridt stutteri

Det omstridte stutteri er i forvejen sigtet for en række overtrædelser af dyrevelfærdsloven.

Sommeren igennem har dyreværnsaktivister demonstreret cirka en gang om ugen foran stutteriet og har også kritiseret politiet og kommunen for ikke at skride hårdt og hurtigt ind.

Den pågældende hesteavler har i årevis været beskyldt for at vende det blinde øje til hestenes dårlige helbred og forhold.

Offentligheden fik syn for sagen, da en tidligere ansat offentliggjorde billeder af tynde og tilsyneladende syge heste.

Siden da har både politi, fødevaremyndigheder og Viborg Kommune flere gange været på tilsyn.

I alt er der tidligere blevet rejst 35 sigtelser mod Stutteri Viegård. De har dog ikke haft karakter af vanrøgt eller mishandling. Derfor er der heller ikke sket sanktioner som fjernelse af hestene.

Indtil videre er kravene til stutteriet desuden blevet efterkommet. Det har blandt andet betydet, at for tynde heste er kommet i behandling.

Skelettet fra et menneske kom til syne. Formentlig kommet frem efter kraftigt nedbør. Først og fremmest mener politiet ikke, at der er tale om en forbrydelse. Allerede tirsdag fortalte de, at knoglerne har arkæologisk interesse.

Derfor tilkaldte de Dorthe Dangvard Pedersen, som er adjunkt og afdelingsleder for retsantropologisk afdeling. Hun er specialist i knogler og kan fortælle flere ting om knoglerne fra stranden.

Hun fortæller, at der er tale om en stor mand, som har været 25-35 år gammel. Skelettet har også ligget mange år i sandet. Mindst 20-30 år, da der ikke blev fundet tøj, knapper, hud eller hår. Hun vurderer, at det er mellem 50 og 100 år gammelt. Men det kan også være 500 år gammelt.

- Skelettet ser ud til at være blevet lagt ned og fredeligt begravet. Kraniet mangler, og nogle dele af skelettet var skyllet ned af skråningen. Det kan være sket over flere år, hvor kraniet er forgået eller taget af dyr, siger Dorthe Dangvard Pedersen.

Dødemandsbjerge

Hun formoder, at skelettet stammer fra en død person, som er skyllet i land for mange år siden. Også kaldet en 'strandvasker'. Gennem årtier blev de ribbet for værdier og begravet i klitterne. Områderne har siden fået navnet "Dødemandsbjerge".

- Der er historiske kilder, hvor lig fra havet er begravet samme sted i klitterne. Men nogle gange blev de også bare begravet et tilfældigt sted, siger hun.

Der er også en anden grund til, at de gamle knogler er interessante. De fortæller historier om sygdomme for flere hundrede år siden. Hvordan dødsårsager varierer fra vikingetiden til nyere tid.

- Vi binder historien sammen og kan gå længere tilbage på direkte rester. Man kan spore tuberkulose, spedalskhed og andre sygdomme. På den måde kan vi blive klogere på epidemier, siger Dorthe Dangvard Pedersen.

Nu har Retsantropologisk Institut knoglerne i deres samling af 16.000 skeletter. Måske kan en senere undersøgelse afsløre, om manden var fra lokalområdet.

Flere politibiler foran Viegård Stutteri gjorde Jonathan Christensen nysgerrig.

- Jeg har selv været med til demonstrationer, så jeg skulle ud at se, hvad der foregik, fortæller han.

Da han onsdag morgen kørte ud mod stutteriet ved Vievej nord for Skals, blev han mødt af politi og afspærring med det samme.

- Jeg fik at vide, at hvis ikke, jeg havde et ærinde på vejen, så skulle jeg køre udenom, fortæller Jonathan Christensen, som kørte til en nærliggende rasteplads umiddelbart overfor stutteriet for at følge med i aktionen.

Politiet bekræfter tilstedeværelse

I en pressemeddelelse skriver Midt- og Vestjyllands Politi, at politiet, i samarbejde med fagspecialister fra Fødevarestyrelsen og Viborg Kommune, er på et nyt uanmeldt tilsyn på Viegård Stutteri onsdag formiddag.

Det indebærer tilsyneladende flere lastbiler, minigravere og patruljevogne. Det fortæller flere øjenvidner til TV MIDTVEST.

- Der er ti lastbiler med gravemaskiner, som holder inde på vejen. Langs hele vejen holder politibiler, og man er lige nu i færd med at sætte skilte og midlertidig lysregulering op, fortæller Jonathan Kristensen.

Både Vievej og Nørremarkvej er afspærret, fortæller Jonathan Kristensen videre, som tilføjer, at han nu vil give politiet arbejdsro.

Midt- og Vestjyllands Politi kan ikke bekræfte, at det er så mange som ti gravemaskiner, der er til stede, men bekræfter at politiet har skaffet ekstra gravemaskiner til opgaven.

Vil fortælle mere i eftermiddag

Politiet skriver videre i en pressemeddelelse, at Viborg Kommune også er til stede på stutteriet i Skals for at grave.

- Sammen med politiet graver vi flere steder på ejendommene. Det handler først og fremmest om at finde ud af, om der er nedgravet heste uden tilladelse, udtaler direktør for Teknik- og Miljø i Viborg Kommune Hans Jørn Laursen i pressemeddelelsen.

Her oplyses det, at aktionen forventes at tage det meste af onsdag. Samtidig inviterer politiet til pressemøde med orientering om sagen onsdag eftermiddag klokken 15.30.

Et lille håb blev tændt i midten af august, da strejkende manuskriptforfattere i Hollywood modtog et nyt tilbud fra de store filmstudier.

Men tirsdag ser det håb ud til at være slukket og konflikten endt i hårdknude.

Efter blot 20 minutter udvandrede manuskriptforfatterne tirsdag aften fra et møde med toppen fra de store streamingtjenester Disney, Netflix, Universal og Warner Bros.

- Det her var ikke et møde for at lave en aftale. Det var et møde for at få os til at bukke under, hvilket er grunden til, at vi gik efter 20 minutter.

Det skriver The Writers Guild of America (WGA), der er manuskriptforfatternes fagforening, i en meddelelse tirsdag efter mødet.

Strejke for bedre arbejdsvilkår

Manuskriptforfatterne har i over 100 dage strejket i kampen for bedre arbejdsvilkår i en branche, der er udfordret af kunstig intelligens og streaming.

Mandag modtog manuskriptforfatterne en invitation til et møde med toppen af de store streamingtjenester og Alliance of Motion Picture and Television Producers (AMPTP), der er underholdningsselskaberne organisation.

AMPTP er repræsentant for over 350 amerikanske filmproducenter og -studier.

Ifølge WGA var invitationen ledsaget af en besked om, at filmstudierne endelig var klar til at forhandle om en aftale.

- Vi mødtes i god tro i håb om, at virksomhederne var seriøse med at få branchen tilbage på arbejde, skriver WGA og tilføjer:

- I stedet - på den 113. dag for strejken - og mens SAG-AFTRA (skuespillernes fagforening) strejker på vores side - blev vi mødt med et foredrag om, hvor godt deres eneste tilbud er.

Strejke omfatter 11.500 manuskriptforfattere

WGA hævder, at det hele vejen igennem har været AMPTP's intention ikke at forhandle, men at deres strategi er, at de strejkende vil vende sig mod hinanden.

Den opfattelse deler AMPTP ikke.

- Vi er kommet til bordet med et tilbud, der imødekommer de vigtigste bekymringer, som forfatterne har udtrykt. Vi er dybt engageret i at slutte strejken og håber, at WGA vil arbejde mod samme løsning, lyder det fra AMPTPs chefforhandler, Carol Lombardini, ifølge Reuters.

Den nuværende forfatterstrejke, som omfatter omkring 11.500 manuskriptforfattere, har ført til aflysninger af nye serieafsnit, forstyrret produktionen af tv til efteråret og standset arbejdet med store Hollywood -film.

Blandt serier, der er blevet forsinket på grund af strejken, kan nævnes HBO's "The Last of Us", "Stranger Things" fra Netflix og Disneys Star Wars-serie "The Mandalorian".

Trods akutpakker og politiske løfter om fem milliarder kroner ekstra til sundhedsvæsenet, står sygehusene over for store besparelser.

Det skriver landets fem regionsformænd i en kronik i Jyllands-Posten onsdag.

Regionsformændene advarer om sparerunder på sygehusene og fortsat lange ventetider på operationer.

En af dem, der står bag opråbet, er Anders Kühnau (S), der er Regionsrådsformand i Region Midtjylland og formand for Danske Regioner.

Han peger på, at besparelserne sandsynligvis vil medføre en reduktion i antallet af stillinger.

- Vi har et kæmpe, kæmpe hul i kassen, og det er en meget alvorlig situation. Det får konsekvenser for patienterne, og det kan blive svært for os at nedbringe ventelisterne, siger Anders Kühnau til TV 2.

Mangler kompensation for 2,5 milliarder

Regeringen præsenterede i maj en ny sundhedspakke, der med fem milliarder kroner frem mod 2030 skal give et generelt løft til sundhedsvæsenet.

En aftale som Anders Kühnau fra starten var skeptisk overfor.

- Det er en meget stram økonomiaftale, og jeg proklamerede allerede tilbage i maj, at det ville medføre markante besparelser og nogle svære prioriteringer på hospitalerne, siger han.

Ifølge Anders Kühnau skyldes besparelserne blandt andet inflationen og stigende udgifter til medicintilskud.

Alene i 2021 og 2022 har regionerne mistet penge til inflation svarende til 1,5 milliarder kroner. Dertil er udgifterne til tilskudsmedicin steget med en milliard kroner i år. Regionerne mener således, at de mangler kompensation for 2,5 milliarder kroner.

Stigningen i efterspørgslen på tilskudsmedicin skyldes blandt andet en øget efterspørgsel på et nyt præparat til diabetes, der er blevet et populært slankemiddel.

Udgiftsområder vokser

De fem milliarder, som regeringen vil løfte sundhedsvæsenet med, skal først indfases frem mod 2030, og det er derfor et økonomisk løft, som regionerne ikke kan mærke endnu.

Det fortæller Jes Søgaard, der sundhedsøkonom på SDU.

- De danske sundhedsudgifter er blevet styret meget stramt af staten de sidste ti år, og det er selvfølgelig medvirkende til, at man ikke kan håndtere disse situationer, hvor man ser nogle udgiftsområder vokse rigtig meget, som medicin og inflation, siger han til TV 2.

Ifølge Jes Søgaard burde regionerne have gjort opmærksom på udgifterne tilbage i maj, hvor forhandlingerne fandt sted.

Han påpeger dog, at det ikke er ligeværdige forhandlinger.

- Det er finansministeren, der siger: ”Det her er, hvad jeg har, det må I tage”. Og så må regionerne rette sig ind efter det, siger Jes Søgaard.

Anders Kühnau fortæller, at regionsformændene står bag den aftale, de har indgået med regeringen, men at de er nødt til at informere danskerne om konsekvenserne ved, at regionerne ikke er blevet kompenseret og derfor skal gennemføre besparelser.

Dystre fremtidsudsigter

Sundhedsvæsenet vil sandsynligvis blive endnu mere presset, end vi har set de sidste par år.

Det fortæller Jes Søgaard.

- Vi har set, at regionerne ikke kan leve op til maksimale ventetider på behandlinger og operationer, og vi kan se, at psykiatrien er meget nødlidende. Det vil desværre blive værre, siger han.

Jes Søgaard påpeger, at vi befinder os i en situation, hvor mangel på arbejdskraft er det største problem i sundhedsvæsnet.

- Med besparelserne står vi nu i en situation, hvor regionerne er nødt til at fyre medarbejdere. Det er særligt bekymrende i forhold til sygeplejersker, som vi i den grad har brug for flere af og ikke skal begynde at afskedige, siger han.

Opposition vil genåbne forhandlinger

Peder Hvelplund, der er sundhedsordfører for Enhedslisten, mener, at situationen kalder på en genåbning af økonomiforhandlingerne. Det siger han til TV 2.

Han mener, at regionerne skal kompenseres for deres ekstra udgifter, så det ikke ender med at være personalet og patienterne, der betaler prisen.

Hos Dansk Folkeparti er de ikke afvisende over for at genåbne forhandlingerne men mener, at regionerne også skal kigge på, hvilke slags medarbejdere de har ansat.

Til TV 2 siger sundhedsordfører Mette Thiesen (DF), at nogle regioner på nuværende tidspunkt ikke lever op til patientrettigheder, og at de skal prioritere læger og sygeplejersker over administrative medarbejdere.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) har forståelse for, at regionerne gerne havde set, at der var fulgt flere penge med økonomiaftalen, men at regeringen er nødt til at tage bestik af, at dansk økonomi stadig slås med en høj inflation.

Det siger hun til Jyllands-Posten.