Lægemiddelstyrelsen har udstedt et påbud til Uldum Apotek nær Horsens efter medieomtale om salg af Wegovy.

Det oplyser Lægemiddelstyrelsen på baggrund af en aktindsigt til Ritzau.

Berlingske har tidligere beskrevet, hvordan Uldum Apotek har udskrevet recepter på slankemidlet Wegovy til patienter, der ikke lever op til kravene.

Apoteket har gjort det i samarbejde med treated.dk. Det har Lægemiddelstyrelsen påbudt apoteket at ophøre med.

Berlingske beskrev i slutningen af maj, hvordan mediets journalist havde fået udskrevet Novo Nordisks slankemiddel Wegovy til trods for at have oplyst en historik med spiseforstyrrelse og en normal bmi.

Hun fik det udskrevet gennem en britisk hjemmeside, treated.dk, som sendte recepten videre til Uldum Apotek, og dagen efter modtog hun slankemidlet.

Medieomtale gav myndighederne et praj

- Blandt andet gennem medieomtale blev Lægemiddelstyrelsen opmærksom på Uldum Apoteks samarbejde med den udenlandsk baserede onlinevirksomhed Treated.dk om salg af lægemidlet, skriver styrelsen til Ritzau.

Styrelsen oplyser, at den har modtaget dokumentation for, at Uldum Apotek har ophørt forhandling af lægemidler til Treated via deres hjemmesider samt forsendelse af lægemidler på vegne af Treated via deres hjemmesider.

Lægemiddelstyrelsen sendte 11. maj et huskebrev ud til alle landets apoteker.

Styrelsen havde set det nødvendigt at minde apotekerne om lovgivningen vedrørende udlevering af recepter fra onlinelæger efter medieomtale af Wegovy.

Både Berlingske og Politiken har beskrevet, hvordan danskere kunne få fat i den receptpligtige medicin selv om de ikke var svært overvægtige. Blandt andet gennem udenlandske onlinelæger, som Berlingskes journalist gjorde.

Man må ikke agere grossistvirksomhed

Danske apoteker må gerne behandle recepter udskrevet af læger, der har en autorisation i et EU- eller EØS-land. Men de må ikke agere grossistvirksomhed, oplyser Lægemiddelstyrelsen.

- Efter en nærmere undersøgelse af sagen udstedte LMST (Lægemiddelstyrelsen) derpå et påbud til apoteket om at ophøre med at forhandle lægemidler til Treated via deres hjemmesider, herunder treated.dk, som grossistvirksomhed, skriver styrelsen.

Det har ikke været muligt at få yderligere afklaring om indholdet af de påbud, der er sendt til apoteket.

Styrelsen for Patientsikkerhed har tidligere oplyst, at den vil tage initiativ til drøftelser med andre relevante lande om ordination af Wegovy i midt juni.

Antallet af personer, der indløser en recept på Novo Nordisks vægttabsmiddel Wegovy, stiger fortsat i Danmark.

I april i år var der i alt 42.466 personer, der indløste en recept på Wegovy Flextouch, som bruges til vægttab og -kontrol.

Det viser nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

Væksten aftager

Måneden inden indløste knap 38.000 personer en recept på slankemedicinen. Det er en stigning på cirka 13 procent fra måneden forinden.

Fra februar til marts steg antallet af brugere med 49 procent. Så stigningen i Wegovy aftager.

- Vi har nok ikke set toppen endnu, men det kunne godt være et tegn på, at stigningen bliver mindre markant fremover, siger Mette Keis Jepsen, afdelingschef i styrelsen, i en skriftlig kommentar.

Afventer tal for maj

Men det er bestemt ikke dårligt nyt for Novo, at stigningen aftager.

Det siger senioranalytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen.

- Der er færre arbejdsdage i april end i marts. Blandt andet på grund af påske. Det kan have en indvirkning på de her tal. Derfor vil jeg gerne se udviklingen i maj, før vi endeligt kan konkludere, at væksten i antallet af brugere af Wegovy er klart aftagende, siger han.

Slankemidlet er godkendt af sundhedsmyndighederne til personer, som er svært overvægtige eller overvægtige med vægtrelaterede sygdomme.

Potentielt en stor bid af målgruppen

Ifølge Novo Nordisk selv lever næsten 900.000 danskere med svær overvægt.

- Hvis Wegovy vel og mærket er brugt hensigtsmæssigt, så har man formået at opdyrke omkring fem procent af de 900.000 danskere. Det er rigtig, rigtig hurtigt og meget for et lægemiddel på kun fem måneder, siger Søren Løntoft Hansen.

Sundhedsdatastyrelsen oplyste i slutningen af april, at Wegovy på få måneder er blevet det dominerende lægemiddel til vægttab.

Salget af Wegovy har givet Novo Nordisk en omsætning på 4,6 milliarder kroner i første kvartal.

Både Lægemiddelstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed har haft et vågent øje på salget af det populære slankemiddel, siden det for alvor indtog markedet.

Det sker blandt andet på baggrund af flere historier om udenlandske onlinelæger, der udskriver receptpligtig medicin til personer, som ikke opfylder kravene.

Fester, introturer og andre arrangementer, som skolerne og tutorer arrangerer for de nye elever, bør være alkoholfri de to første måneder i det nye skoleår.

Sådan lyder opfordringen torsdag fra Sundhedsstyrelsen, som Danske Gymnasier bakker op om. I stedet skal festkulturen dreje sig om det sociale fællesskab, hvor alle elever er inkluderet.

Men forslaget er ”enormt problematisk”, siger Madeleine Steenberg Williams, forkvinde i Danske Gymnasiers Sammenslutning (DGS).

- Vi står overfor en kulturændring, når det handler om unges alkoholforbrug. Det kommer forbud ikke til at løse, siger hun til TV 2.

Forventninger om at drikke

Madeleine Steenberg Williams mener, at unge mennesker vil drikke "lige meget hvad".

- For det er den forventning, de har.

Det medgiver Henrik Nevers, som er formand for Danske Gymnasier og til daglig rektor på Roskilde Gymnasium.

Han mener dog, at eleverne har "alt for store forventninger" til, hvor meget alkohol man skal drikke, når man starter på gymnasiet.

Derfor har Roskilde Gymnasium valgt at følge Sundhedsstyrelsens anbefaling om ikke at have alkoholarrangementer helt frem til oktober i starten af skoleåret.

Flere alkoholfrie tiltag

Forbuddet vækker bekymring hos DGS-forkvinden, som frygter, at "flere unge mennesker kommer til skade, når det kommer til alkohol, fordi der ikke er trygge rammer".

Andre tiltag er mere oplagte og ikke lige så ”voldsomme”, lyder det fra Madeleine Steenberg Williams.

- Løsningen er mere oplysning, så vi unge kan tage et mere kvalificeret valg, når vi vælger at drikke. Det bør ikke handle om forbud. For vi har forventningerne, og hvis ikke skolerne faciliterer det, så tager vi bare et andet sted hen, som er meget mere usikkert, siger forkvinden.

Hun peger på flere løsninger for at ændre elevernes forventninger til, at alkohol skal være centrum for festerne:

Skolerne skal servere alkoholfrie alternativerSikre at alkohol bliver et tilvalg for dem, der ønsker at drikkeSkolerne skal oplyse bedre – herunder fortælle, hvilke konsekvenser blandt andet binge-drinking harRart med muligheden

Både gymnasier og ungdomsuddannelser har de seneste år forsøgt sig med alkoholfri fester – noget, som enhedschef i Sundhedsstyrelsen, Niels Sandø, håber, at alle uddannelser vil tilslutte sig.

Han vil også have forældrene på banen for at være med til at skabe en kulturændring.

- Det er vigtigt, at de bakker op og ikke lægger hus til forfester, hvor eleverne drikker sig fulde inden festerne, når skolerne prøver at lægge en ny linje for alkoholkulturen blandt børn og unge i Danmark, siger Niels Sandø til TV 2.

Men gymnasieeleven Gustav Aagaard er uenig. Han mener ikke, at alkohol skal være forbudt til fester på skolen:

- Jeg synes, at det generelt er rart, at man kan drikke til fester, og at de serverer alkohol. Det behøver ikke at være hård alkohol. Men det bliver nemmere at socialisere og løsne sig lidt op med alkohol, siger han.

Der er noget stort under opsejling i Stillehavet.

Vejrfænomenet El Niño er langsomt ved at samle kræfter, og når det ifølge prognoserne når sin fulde styrke i løbet af efteråret, har det potentialet til at blive vildere end normalt.

En såkaldt super-El Niño, som kan kaste grus i maskineriet på hele den globale økonomi.

Ifølge et nyt studie fra Dartmouth College vil fænomenet koste verden i omegnen af 20.000 milliarder kroner – svarende til cirka 16 gange Danmarks statsbudget.

Men selvom El Niño først og fremmest rammer lande omkring Stillehavet, behøver man ikke være kaffebonde i Brasilien for at mærke konsekvenserne. Det fortæller råvareanalytiker i Saxobank Ole Sloth Hansen.

- Er der en global nedgang i væksten i den størrelsesorden, er det noget, vi alle sammen vil kunne mærke på et eller andet niveau, siger han til TV 2.

Forekommer med 10-15 års mellemrum

El Niño er et globalt klimafænomen, der cirka hvert fjerde år udløses af temperaturændringer i Stillehavet mellem Sydamerika og Australien.

Under normale omstændigheder skubber den såkaldte passatvind varmt overfladevand fra det østlige Stillehav mod vest. Men under en El Niño svækkes passatvindene.

Derfor bevæger det varme overfladevand sig i stedet mod det østlige Stillehav ved Sydamerikas kyst, hvor havet derfor bliver markant varmere end normalt og bidrager til højere globale temperaturer.

Flere områder vil opleve ekstrem tørke, oversvømmelser og hedebølger, men de allerstørste konsekvenser mærkes i landområder, der grænser op til Stillehavet.

I Nord- og Sydamerika vil det normale vejr nærmest blive vendt på hovedet med blandt andet regn til ørkenområder. Men også i Sydøstasien, hvor størsteparten af klodens fødevarer bliver produceret, vokser risikoen for tørke.

Hvor kraftig El Niño bliver, er endnu usikkert, men en del prognoser peger på, at den i år bliver relativt kraftig – en såkaldt “super-El Niño”, som forekommer med 10 til 15 års mellemrum.

Kan påvirke danske priser

Selvom Asien og Sydamerika ligger langt fra Danmark, kan vi ifølge Ole Sloth Hansen ikke helt ignorere, når vejret slår kolbøtter omkring Stillehavet.

Her produceres fødevarer som ris, sukker, kaffe, korn, majs og soja, der købes og sælges i enorme mængder på verdensmarkedet. Og lige nu er beholdningen i verdens lagre lave.

- Så vi er sårbare, hvis vi får en høst, der på en eller anden måde slår fejl i de områder, fortæller råvareanalytikeren.

Allerede nu er prisen på Robusta-kaffebønner, der ofte bruges til at producere instantkaffe, steget til det højeste niveau i 15 år, skriver Reuters.

Men sidste gang en kraftig El Niño ramte, dykkede produktionen med 40 procent i Brasilien. Det var i 2016, og nu frygter eksperter, at vejrfænomenet kan gå ud over høsten igen.

For stiger prisen på råvarer ét sted i verden, kan det sprede sig som ringe i vandet.

- Vi er koblet op på det globale marked på alle mulige mærkelige måder. Det vil på et eller andet niveau skinne igennem i de danske priser, hvis priserne stiger i Asien og Sydamerika, siger Ole Sloth Hansen.

Udsigt til dårligste hvedehøst i to årtier

Så længe der er tale om “luksusvarer” som sukker og kaffe, behøver en dårlig høst dog ikke at få den store betydning herhjemme.

Prisen på råvarer udgør nemlig her kun en lille del af prisen på det færdige produkt i supermarkedet

Men El Niño påvirker også vejret i blandt andet USA, hvor vinterens hvedehøst i Kansas allerede spås til at blive den dårligste i mere end to årtier.

- Begynder vi at frygte for hvede- eller sojaproduktionen, som også bruges som foder, begynder det at påvirke prisen på mælk og kød, advarer Ole Sloth Hansen.

Men faktisk er det vejret herhjemme, der bekymrer råvareanalytikeren mest.

Kan ramme energipriserne til vinter

Jo længere væk fra Stillehavsområdet man kommer, des mindre bliver vejret påvirket af El Niño.

Men i Europa kan en af følgerne være, at vinteren i blandt andet Danmark bliver koldere og mindre regnfuldt. Og det er ifølge Ole Sloth Hansen det sidste, vi har brug for.

Sidste år fik blandt andet en frygt for gasmangel de europæiske energipriser til at skyde i vejret. Og selvom der er udsigt til, at de europæiske gaslagre i år bliver fyldt på rekordtid, risikerer vi noget lignende til næste vinter.

Særligt, hvis det bliver koldere end normalt.

- Når vi går ind i vinteren, har vi stadig brug for import på en daglig basis, selvom gaslagrene er fyldte. Det er der, det kan blive kritisk, hvis det for alvor bliver koldt, siger råvareanalytikeren.

Sidste år blev faren for, at danskerne ligefrem måtte klare sig uden strøm i perioder, netop afbødet af blandt andet en mild vinter og gode sparevaner i de danske hjem.

Men bliver vi modsat nødt til for alvor at skrue op for varmen i år, er det ikke sikkert, at vi er lige så heldige, advarer Ole Sloth Hansen:

- En vinter i dybfryseren kan gå hen og blive problematisk med høje energipriser igen.

Ansatte hos Sikkerhedsstyrelsen må snart udgive sig for at være almindelige forbrugere, der køber lattergas, for at tjekke, om forhandlere overholder loven.

Det får styrelsen beføjelser til som følge af en lovændring, som et politisk flertal står bag. Det oplyser Sikkerhedsstyrelsen torsdag i en pressemeddelelse.

- På den måde kan vi afsløre de steder, hvor forhandlerne for eksempelvis ikke tjekker om køberen er erhvervsdrivende eller sælger lattergas over den tilladte mængde til forbrugerne, siger kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen Stine Pedersen.

Strammer reglerne

Lovændringen træder i kraft fra 1. juli, og det er fra denne dato, at styrelsen må tage den nye metode i brug.

Ændringen strammer også reglerne for lattergas på andre måder.

Hvis der sælges mere end 17 gram lattergas, bliver forhandlerne forpligtet til at tjekke, om køberen er erhvervsdrivende. Desuden må der ikke sælges lattergas til personer under 18 år.

Det gøres også ulovligt at sælge lattergas til beruselse uanset mængden, og borgere risikerer en bødestraf, hvis de er i besiddelse af lattergas på offentligt tilgængelige steder.

Det kan eksempelvis være på uddannelsesinstitutioner eller i nattelivet.

Hvis reglerne brydes, kan det ifølge Sikkerhedsstyrelsen føre til en bødestraf eller op til to års fængsel under skærpende omstændigheder.

Kan anvendes som rusmiddel

Lattergas produceres til industrielt brug og benyttes eksempelvis i flødeskumssifoner. Der bruges en anden slags lattergas hos eksempelvis tandlægen og jordemoren, hvor lægemidlet oftest vil være opblandet med ilt.

Men lattergas kan også anvendes som et rusmiddel. Rusen er kort og kan minde om den, man kan få fra alkohol.

Direkte inhalering af gas fra gaspatroner kan ifølge Sundhedsstyrelsen føre alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser med sig.

Er gassen ikke blandet med ilt, kan man få iltmangel, og derudover kan man få forfrysninger i mund, lunger og stemmebånd af den kolde gas.

Misbrug af lattergas kan give skader på hjerne og nervesystemet, og det er der ifølge Sundhedsstyrelsen set eksempler på i Danmark. Internationalt er der også set tilfælde af psykose og depression i forbindelse med misbrug af lattergas.

Mindre druk, mere dans. Mindre druk, mere dans.

Det er essensen af en opfordring fra Sundhedsstyrelsen, som skal gøre det nye skoleårs fester mere ædruelige.

Sundhedsstyrelsen opfordrer til, at man udskyder de første fester med alkohol i det nye skoleår med to måneder.

Det gælder for alle arrangementer, introture og lignende, som altså skal holdes helt og aldeles uden alkohol frem til oktober.

- Det er vigtigt, vi får ændret den nuværende alkoholkultur, der har fokus på at drikke sig fuld, og i stedet får en festkultur, der har fokus på det sociale, skriver Sundhedsstyrelsen med enhedschef Niels Sandø som afsender.

Opfordringen fra Sundhedsstyrelsen er sendt i retning af både ledere og lærere på danske gymnasier og erhvervsskoler.

Forventninger om at drikke

Når man gør sin usikre entré fra grundskolen til en ungdomsuddannelse, er der forventninger om, at der skal drikkes igennem.

Det siger Henrik Nevers, der er formand for Danske Gymnasier og til daglig rektor på Roskilde Gymnasium

- Det er meget i starten af et uddannelsesforløb, vi ser problemer med for meget alkohol. De unge har en urealistisk forventning om, at der skal drikkes meget både før og under fester, siger Henrik Nevers.

Både gymnasier og ungdomsuddannelser har de seneste år forsøgt sig med alkoholfri fester. Erfaringerne har ifølge Henrik Nevers været "gode og mindre gode".

- Men hvis man laver sociale arrangementer, hvor man laver lege, spil eller danseundervisning, så kan der godt ske noget, siger han.

Blandt de danske unge hersker der stadig en stærk alkoholkultur, selvom der har været en tendens til, at danske unge drikker mindre end tidligere.

Alkohol sætter dagsorden

Danmark har dog sammenlignet med resten af Europa stadig den højeste andel af 15-årige, der har erfaringer med at være fulde.

Det kan også ses og mærkes, når de kommer i gymnasiet.

- Allerede første dag sætter alkohol dagsordenen. Det er både voldsomt og tidligt, siger Henrik Nevers, som også vil have inddraget forældrene.

- Før-festerne foregår typisk hjemme hos forældrene, og vi appelerer til, at man styrer det, og at eleverne ikke kommer spritstive til fest.

Ole Heinager er formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.

Han efterlyser en mere striks linje i den første tid på skolen. Man skal kort og godt lære hinanden at kende uden at være marineret i vodka.

- Relationen skal bygges op uden alkohol, siger Ole Heinager, som også har forbudt lærerne på gymnasiet at indtage alkohol i selskab med eleverne til fester.

Forældre på banen

Han vil have forældrene på banen for at være med til at skabe en kulturændring.

- Jeg har en fornemmelse af, at forældrene ikke rigtigt ser det som deres ansvar, når de unge først er ude af grundskolen. De slipper tøjlerne, så snart de er videre i gymnasiet eller på en ungsdomsuddannelse siger Ole Heinager, der også efterlyser en skarpere linje fra politisk hold.

- Anbefalinger er fine nok, men det er mærkeligt, at man kan købe alkohol, fra man er 16 år gammel i en butik, men skal være 18 på et værtshus. Det er signalforvirring, siger Ole Heinager.

I foreningen Alkohol & Samfund har man også fokus på mange unges lempelige adgang til øl og spiritus.

- Det er stadig uforståeligt, at man har en aldersgrænse for salg af alkohol på 16 år, siger direktør Ida Fabricius Bruun til TV 2.

Sidste år gik Sundhedsstyrelsen ud og frarådede alkohol til unge under 18 år.

Det skyldes ny viden om, hvordan alkohol kan skade hjernens udvikling, imens man er ung.

Ida Fabricius Bruun mener, at samfundet i højere grad skal være med til at sætte rammerne for den alkoholkultur, en ny generation tager til sig.

- Udover en aldersgrænse for køb af alkohol på 18 år kan man også overveje at sætte priserne op, siger hun.

Ifølge Henrik Nevers bliver der drukket mindre "hårdt" igennem i de ældre gymnasieklasser, og derfor er det fra de første par måneder, der skal gøres en indsats.

En seks-årig dreng sidder som det sidste danske barn i fangelejren Al-Roj i Syrien.

Sundhedsstyrelsen har anbefalet, at man evakuerer barnet med moren fra Al-Roj, og ifølge Knud Foldschack, der er den seks-årige drengs forsvarsadvokat, skal drengen hjem hurtigst muligt.

Selvfølgelig skal drengen ikke tage konsekvensen af morens handlinger. Arvesynden er afskaffet

Knud Foldschack, forsvarsadvokat

Forholdene, han lever under lige nu, er potentielt livsfarlige, mener advokaten, der er gæst i ugens udgave af 'Lippert':

- Den seks-årige dreng har ingen form for skyld i noget som helst og er i dag de facto eksilborger. Han er overladt til tilfældighederne og overladt til at dø i en fangelejr som dansk statsborger. Det er i strid med danske og internationale regler.

Ifølge Politiken skriver Sundhedsstyrelsen, at evakueringen er "presserende", da der er sket en "bekymrende forværring" i hans helbredstilstand.

Af vurderingen fra myndigheden fremgår det, at drengen har væsentlige problemer med søvn, hørelse, sprog, kognitiv og social udvikling samt generel trivsel.

- Moren har været eneste omsorgsperson

Regeringen har tilbudt at evakuere barnet, men vil ikke evakuere barnets mor.

Mens barnet er dansk statsborger, fik moren frataget sit danske statsborgerskab administrativt, da hun rejste til Syrien.

Kvinden har somalisk baggrund og er født i Danmark, men opvokset i England, og derfor vurderes hendes tilknytning til Danmark at være for lille.

Og da moren ikke vil lade barnet rejse hjem, uden selv at komme med til Danmark, kommer hverken mor eller barn foreløbigt nogen vegne.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) udtalte mandag, at han håber, at moren vil benytte sig af muligheden for at få barnet til Danmark. Efterfølgende vil moren måske kunne blive familiesammenført med sit barn.

Ifølge Foldschack er det dog afgørende for barnet, at moren kommer med.

- Det, der gør, at hun skal med til Danmark, er, at drengen ikke kan få den rigtige behandling, hvis ikke moren kommer med.

- Hvorfor har behandlingen af moren noget som helst at gøre med drengens behandling?

- Den her dreng har siddet i en fangelejr på 15 kvadratmeter med moren som eneste omsorgsperson. Jeg tror ikke, at nogen kan sige med sikkerhed, hvad de psykologiske konsekvenser bliver, hvis ikke moren kommer med, siger Knud Foldschack.

Samtidig opfordrer advokaten til at holde fokus på barnet og ikke moren:

- Selvfølgelig skal drengen ikke tage konsekvensen af morens handlinger. Arvesynden er afskaffet.

Har du rådgivet moren til at lade sit barn komme til Danmark?

- Jeg har rådgivet hende på den måde, at jeg har oplyst hende om hendes rettigheder og tilbuddet fra den danske stat. Moren er fuldt ud bekendt med betingelser og vilkår. Hun vil meget gerne hjem til Danmark og gøre regnskabet op, siger Knud Foldschack.

Opbakning fra EU-Parlamentet

Knud Foldschack var sammen med organisationen Repatriate the Children, der arbejder på at få de danske børn hjem fra Syrien, tidligere onsdag i Bruxelles.

Her fik organisationen EU-Parlamentets klageudvalg til at opfordre Danmark til at finde en løsning i sagen om den seks-årige dreng.

Udvalget mener, at Danmark bør hjemtage både drengen og hans mor. Det sender derfor en henstilling i form af et brev til de danske myndigheder.

Udvalget har ingen juridisk kompetence og kan derfor ikke kræve handling fra Danmark.

Alligevel øger udvalgets udmelding presset på regeringen, mener Knud Foldschack:

- Det er ikke en retsafgørelse, men det er afgørende, at et klageudvalg i EU-regi så entydigt går ind i sagen, og siger: "Det rigtige er, at drengen og moren kommer hjem". Det er et stærkt signal til den danske regering.

Se hele interviewet med Knud Foldschack i ugens udgave af 'Lippert' her.

Et dansk ægtepar - en 34-årig kvinde og hendes 31-årige partner - er ifølge flere græske medier blevet anholdt i byen Planos på den græske ferieø Zakynthos, fordi de har efterladt kvindens etårige baby i en bil.

Det skriver blandt andet public service-mediet ERT og den græske avis I Kathimerini.

Ifølge ERT forlod parret babyen i en lejet bil for at shoppe i gågaden i byen, hvor det ifølge Kathimerini var "indespærret".

Det var lokale fra byen, der så barnet og tilkaldte politiet, som fik barnet ud.

Babyen blev bragt til hospitalet af "sikkerhedsmæssige årsager", hvor det blev konstateret, at barnet var ved godt helbred.

Begge medier skriver, at ægteparret forventes at blive stillet for en dommer.

Den sejrrige guvernør stod foran et stort amerikansk flag.

Han var ulasteligt klædt i marineblåt jakkesæt, hvid skjorte og rødt slips.

Men han smilede ikke, selv om folkemængden foran ham jublede højlydt.

I stedet koncentrerede han sig om at aflevere sine budskaber så kraftfuldt som muligt.

- Vi afviser woke-ideologi, sagde han, efterfulgt af et langt jubelbrøl.

- Vi bekæmper woke i lovgivningen, vi bekæmper woke i skolerne, vi bekæmper woke i erhvervslivet, vi vil aldrig nogensinde overgive os til den woke pøbel. Florida er der, hvor woke kommer for at dø, sagde guvernøren og kvitterede for folkemængdens øredøvende jubel med antydningen af et smil på sine læber.

Guvernørens navn er Ron DeSantis, og siden sin tale efter valgsejren i november 2022 har han arbejdet hårdt for at levere på sine løfter.

Planen for USA

Nu har Ron DeSantis så offentliggjort sit kandidatur til præsidentposten i USA.

Og der er tilsyneladende stærke og velhavende kræfter i USA’s republikanske parti, der mener, at Ron DeSantis har haft så stor succes i Florida, at staten kan bruges som model for resten af landet.

Ron DeSantis' slagord lyder ”Make America Florida”, og sætningen er trykt på flag, kasketter, kopper og andet reklamemateriale, der skal hjælpe Ron DeSantis med at blive præsident.

Men hvem er Ron DeSantis egentlig, og hvad vil det sige at føre krig mod woke-ideologi?

Der er flere svar på begge spørgsmål.

Og svarene afhænger af, hvem man spørger.

En film for meget

Ron DeSantis' krig mod woke-ideologi er noget, som elever, forældre og lærere i en lille kommuneskole nord for storbyen Tampa har oplevet på nært hold.

Her blev læreren for en fjerdeklasse for nogle uger siden indkaldt til en tjenstlig samtale af skoleinspektøren.

Læreren hedder Jenna Barbee, og der sad hun så, på inspektørens kontor.

Over for hende sad en vred mor, der også var medlem af skolebestyrelsen.

Og den vrede mor havde retten på sin side.

Nogle dage forinden havde Jenna Barbee undervist en fjerdeklasse i naturfag, og sidst på dagen havde hun besluttet at lade børnene se en film, så de kunne hvile sig lidt.

Valget faldt på Disneys animationsfilm 'En Forunderlig Verden', fordi Jenna Barbee syntes, filmens tema om, at alt i naturen er forbundet, passede godt til hendes fag.

Det skulle hun ikke have gjort.

Loven

For blandt børnene i klassen sad en pige, som blev krænket af, hvad hun så.

Så hun gik hjem og sladrede til sin mor.

En af de centrale figurer i 'En Forunderlig Verden' er nemlig homoseksuel, og emnet bliver behandlet i lidt over to minutter i den over halvanden time lange film.

Og dermed havde Jenna Barbee overtrådt en af Floridas nye love.

Loven blev underskrevet af Ron DeSantis 28. marts i år, og den forbyder i realiteten lærere at undervise skolebørn i emner som homoseksualitet og LGBTQ+.

Tiltaget er langt fra det eneste, som Ron DeSantis står bag i hans felttog mod woke-ideologien.

Felttoget

I skrivende stund er mere end 350 bøger blevet fjernet fra skolebiblioteker i Florida, fordi de indeholder emner om homoseksualitet eller kritisk raceteori, som myndighederne finder upassende.

Kort fortalt mener tilhængere af kritisk raceteori, at én race har ansvaret for tidligere handlinger mod en anden, eller at nogle racer har nedarvet særlige privilegier.

Også det emne er det blevet forbudt at undervise skolebørn i.

Uden for skolerne har Ron DeSantis også sat et konservativt aftryk på Florida.

For eksempel er grænsen for fri abort netop blevet sat ned.

Hidtil har kvinder kunnet få abort til og med 15. graviditetsuge, men det er nu blevet sat ned til 6. graviditetsuge. Til sammenligning er grænsen for fri abort i Danmark på 12 uger.

Derudover er Floridas våbenlov for kort tid siden blevet slækket, så alle med våbentilladelse nu frit kan bære skjulte skydevåben.

Og så er reglerne for, hvornår der kan idømmes dødsstraf, gjort mere lempelige, så det ikke længere kræver enstemmighed blandt nævningene i retten for at idømme lovens strengeste straf.

I marts sagde han, at det ikke var i USA's interesse at støtte Ukraine i krigen mod Rusland, og selv om han senere tilføjede, at Vladimir Putin er en krigsforbryder, efterlod Ron DeSantis tvivl om, hvad han vil gøre, hvis han bliver præsident.

Hvem er Ron DeSantis?

Der er flere eksempler i samme boldgade, men de føjer ikke ret meget nyt til billedet af, hvad Ron DeSantis egentlig er for en fyr.

På overfladen ser hans familie ud til at være skabt til en præsidentkampagne.

- Han ser godt ud. Hustruen ser rigtig godt ud. Familien er smuk. De ligner noget fra Central Casting, siger en af familiens tidligere samarbejdspartnere, advokaten John Morgan, til magasinet New Yorker.

Og ligesom en statist fra Central Casting i Hollywood er det ikke ret nemt at se, hvad der er under familien DeSantis' polerede overflade.

Han har godt nok skrevet en bog om sig selv, der er masser af billeder af hans familie i kampagnevideoerne, og både hans hustru og far har talt med amerikanske medier.

Men konkrete detaljer om, hvordan Ron DeSantis er, når kameraerne er slukkede – fra andre end familien DeSantis selv – er der imidlertid ikke ret mange af.

Caseys version

Faktisk er guvernøren så privat, at hans kampagnefolk brugte det i valgkampagnen, da han skulle genvælges til guvernørposten i efteråret 2022.

Her var det ikke ham selv, men hustruen Casey DeSantis, som i en tv-reklame fik lov at fortælle, hvem Ron DeSantis egentlig er.

- Jeg bliver hele tiden spurgt: Hvem er Ron DeSantis, indleder Casey DeSantis det 60 sekunder lange reklamespot med at sige.

Hun sidder med benene over kors på en sofa og er iført jeans og en langærmet lavendelfarvet t-shirt, mens hendes lange, mørke hår, der er strøget til den ene side, krøller perfekt for enderne.

Mens klavermusik spiller i baggrunden, fortæller hun, at Ron DeSantis er vokset op som en almindelig fyr i Florida, har arbejdet hårdt for at nå til tops og er en kærlig far til parrets tre børn.

Pludselig sænker Casey DeSantis stemmen.

- Men hvis I vil vide, hvem Ron DeSantis virkelig er, så skal jeg fortælle det, siger hun.

Musikken standser.

- Da jeg fik konstateret kræft og stod foran mit livs kamp, var han faderen, som tog sig af mine børn, da jeg ikke kunne. Han løftede mig op fra jorden, da jeg vitterligt ikke kunne stå op. Han var der til at kæmpe for mig, da jeg ikke havde styrken til selv at slås, siger hun og afslutter:

- Sådan er Ron DeSantis.

Drengen fra Jacksonville

Casey DeSantis er nu sygdomsfri, efter at hun fik konstateret brystkræft i 2021. Hun er journalist og tidligere tv-vært og nævnes flere steder som en vigtig politisk partner for sin mand.

Scott Parkinson, der er tidligere stabschef for Ron DeSantis, fortæller til mediet Insider, at Casey DeSantis er dygtig til at styre familiens fremtoning i medierne.

- Det er helt tydeligt, at hun har x-faktor. De to fuldender Ron DeSantis som politisk enhed. Uden Casey ville han ikke være den samme person, siger Scott Parkinson til Insider.

Ron DeSantis ville formentlig heller ikke være den samme person, hvis han var vokset op et andet sted.

Han blev født af forældre med italienske rødder i et middelklassehjem i byen Jacksonville i Florida i 1978.

Moderen Karen arbejdede som sygeplejerske, og faderen – der også hedder Ron DeSantis – installerede tv-bokse for firmaet Nielsen Ratings.

- Han var stædig, fortalte Ron DeSantis senior om sin søn, da det amerikanske magasin New Yorker opsøgte ham i 2022.

- Hvis han havde sat sig noget i hovedet, kunne man ikke få ham fra det igen, fortalte han.

Sportsmanden

De første syv år af sit liv levede Ron DeSantis junior som enebarn, til han fik en lillesøster i 1985.

Familien flyttede til byen Dunedin på Floridas vestkyst, hvor drengen gik i en katolsk skole og siden på et gymnasium i byen.

I sin fritid spillede han baseball, og i 1991 var han så god, at han sammen med sit hold kvalificerede sig til Little League World Series, der er verdens bedste liga for unge baseballspillere.

Han klarede sig også godt i skolen og blev efter gymnasiet optaget på det prestigefyldte universitet Yale, hvor han læste historie og fortsatte med at spille baseball.

Magasinet New Yorker opsøgte tidligere klassekammerater fra Yale i sommeren 2022, og de husker Ron DeSantis som en fokuseret, ung mand uden ret megen tid til sjov og ballade.

- Ron var en enspænder, ikke en social sommerfugl. Han brugte mange timer på biblioteket, fortalte den tidligere klassekammerat Dave Fortenbaugh til New Yorker.

Andre tidligere klassekammerater beskriver Ron DeSantis som egoistisk og siger, at han godt kunne lide at ydmyge folk.

- Han var det største pikhoved, vi kendte, siger en af de tidligere klassekammerater til New Yorker og tilføjer:

- Derfor er det også så frustrerende, at han er så intelligent og kreativ. Man kunne ikke engang skrive hans opgaver af. Han tog altid en speciel vinkel på tingene, og alle vidste, at der kun var én person, som kunne have gjort det, siger den tidligere klassekammerat.

Vikaren fra Yale

Ron DeSantis bestod sin bacheloreksamen på Yale med topkarakterer og fik et job som lærer på et privat gymnasium i byen Darlington i staten Georgia.

Han underviste i historie og var træner for skolens fodbold- og baseballhold i skoleåret 2001 til 2002.

Tidligere elever fra Ron DeSantis' klasser fortalte i 2022 til New York Times, hvordan de oplevede den unge mand:

- Han var en total sportsnørd, det var hans personlighed. Han var helt tydeligt stolt af, at han havde gået på et fint universitet, og han syntes selv, at han var noget særligt, sagde Gates Minis, der i sin tid havde Ron DeSantis som lærer på skolen i Georgia.

- Han var afgjort en af de mere cool fyre. Der var andre unge lærere, som forsøgte at være venner med alle, men de var ikke indhyldet i samme slags mystik, som han var, sagde Trup Barnes, der også var elev på skolen.

Nogle af de elever, der blev undervist i historie af Ron DeSantis, husker dog også, at han havde det med at se tingene anderledes end de andre lærere.

Djævelens advokat

For eksempel når eleverne skulle lære om opgøret med slaveriet under Den Amerikanske Borgerkrig.

- I historie forsøgte han at være djævlens advokat og sagde, at sydstaterne havde en god grund til at udkæmpe borgerkrigen og slå folk ihjel, så de kunne eje folk. Altså eje sorte folk, sagde Danielle Pompey, der selv er sort, til New York Times i 2022.

Den unge lærers politiske synspunkter var så dominerende, at eleverne gjorde grin med det i årets videoårbog ved skoleårets afslutning i 2002.

Ifølge New York Times optræder en af eleverne på videoen som Ron DeSantis og siger:

- Borgerkrigen handlede ikke om slaveri. Den handlede om to konkurrerende økonomiske systemer. Det ene var Nordstaterne…

Dernæst ses en af eleverne på videoen falde i søvn.

Jobbet som lærer var dog kun en kort mellemstation for den ambitiøse Ron DeSantis, og i 2002 kom han ind på universitetet i Harvard, hvor han tog en kandidatgrad i jura.

Med Tom Cruise som forbillede

Ron DeSantis har selv fortalt, at han havde set filmen 'Et spørgsmål om ære' med Tom Cruise I hovedrollen, og at han drømte om at blive auditør i USA’s militær, ligesom Tom Cruises rolle.

Det lykkedes, og Ron DeSantis fik job i USA's flåde.

Han fandt også kærligheden.

Hun var i gang med at øve sig i at slå golfbolde ud på en bane ved University of North Florida, da Ron DeSantis kom forbi.

Den unge kvinde hed dengang Casey Black og var nyhedsvært ved tv-stationen Golf Channel, men ikke ret god til golf.

- Jeg stod og kiggede mig over skulderen, fordi jeg gerne ville have fat i en spand med golfbolde, som nogen havde efterladt, fortalte Casey DeSantis til First Coast News i 2018.

- Jeg havde brug for så megen træning som muligt. Mens jeg kiggede bagud, stod Ron der, og han troede, jeg kiggede efter ham. Jeg kiggede faktisk efter boldene. Vi begyndte at tale sammen, og det var sådan, vi mødtes, fortalte hun om mødet.

Ron DeSantis selv kalder mødet det heldigste øjeblik i sit liv og skriver om det i sin bog 'The Courage to Be Free'.

- Jeg kunne simpelthen ikke forlade banen uden at invitere hende ud på en date, skriver han.

Et ægte prinsessebryllup

Det blev hurtigt til et langdistanceforhold, for Ron DeSantis blev sendt til Irak for at arbejde som auditør hos eliteenheden Navy Seals.

Her briefede han elitesoldaterne om krigens regler, hvornår de måtte åbne ild mod irakiske oprørere, og hvordan fanger skulle behandles.

Ifølge Ron DeSantis' far kunne sønnen lide jobbet, selv om elitesoldaterne har ry for at holde sig for sig selv.

- De trænede sammen, fortæller han til New Yorker.

Da Ron DeSantis kom hjem fra Irak i 2009, giftede han sig med Casey.

Brylluppet blev holdt i Disneyland, og Casey sagde ja med direkte udsigt til Askepots slot.

Politikeren

At Disneyland nogle år senere skulle blive en central slagmark i Ron DeSantis' krig mod woke, var der ingen, som kunne forudse på det tidspunkt.

Men det var nu, den unge jurist for alvor begyndte at gå op i politik.

Mens Casey gjorde karriere som nyhedsvært for en tv-station i Florida, skrev Ron DeSantis en politisk bog, der var ment som et direkte angreb på USA’s daværende præsident, Barack Obama.

- Min mission var i store træk at stoppe Barack Obama, sagde Ron DeSantis senere om indledningen på sin politiske karriere.

Bogen var ikke nogen bestseller – ifølge Ron DeSantis selv blev den kun læst af omkring 20 mennesker – men til gengæld åbnede den for, at republikanske kræfter i Florida hjalp Ron DeSantis med at stille op til USA’s kongres i et ærkerepublikansk distrikt syd for Jacksonville.

Ron DeSantis gik til valg med løfter om at kæmpe for lavere skatter og på at omstøde den store sundhedsreform, som Barack Obama havde fået gennemført.

Den politiske debutant blev endda bemærket af realitystjernen Donald Trump, som hyldede ham på Twitter.

- Ron DeSantis, veteran fra Irak, flådehelt, modtager af bronzestjernen, Yale og Harvard, stiller op til kongressen i Florida. Meget imponerende, skrev Donald Trump 20. marts 2012.

Ron DeSantis blev valgt.

De rige venner

I kongressen blev han hurtigt del af højrefløjen i Det Republikanske Parti, hvor han sammen med en række ligesindede forsøgte at blokere for, at USA’s gældsloft kunne øges, så Obamas regering i realiteten risikerede at løbe tør for penge til at betale USA’s offentligt ansatte med.

Flere tidligere kolleger har fortalt magasinet New Yorker, at Ron DeSantis helt tydeligt sigtede højere end et sæde i kongressen.

Den unge kongrespolitiker mødtes for eksempel med stenrige republikanske donorer som oliemilliardærerne Charles og David Koch og casinomagnaten Sheldon Adelson.

- Det er ikke nemt at arrangere den slags møder, men Ron gjorde det, og han overbeviste dem om, at han var en af deres venner, siger David Jolly, der er tidligere republikansk kongresmedlem for Florida til New Yorker.

David Jolly fik i øvrigt samme indtryk af Ron DeSantis som hans klassekammerater på Yale.

- Han er tilbagetrukket. En lidt underlig fyr, men utrolig veldisciplineret, siger han.

Ifølge andre kolleger var Ron DeSantis faktisk så tilbagetrukket, at han konstant gik rundt med høretelefoner i ørerne for at undgå, at folk talte til ham.

Fast gæst på Fox News

Næste gang, der var valg til kongressen, blev Ron DeSantis genvalgt med stor margin.

Det var også heromkring, at han med jævne mellemrum begyndte at optræde på tv-kanalen Fox News, hvor han igen og igen forsvarede USA’s nyvalgte præsident Donald Trump.

Ifølge Matt Gaetz, der er republikansk politiker og medlem af USA’s kongres, var Ron DeSantis så ofte på Fox News, at han lærte at lægge sin egen make-up.

Matt Gaetz fortalte i 2018 til magasinet Politico, at Ron DeSantis var så god, at han selv besluttede sig for at kopiere ham.

- Jeg plejede at gøre grin med Ron, fordi han tog make-up på. Men nu var det mig, der måtte spørge ham om tips til at skjule de mørke rande under øjnene, sagde Matt Gaetz dengang til Politico.

Timerne på Fox News skulle vise sig at være givet godt ud for Ron DeSantis.

Det republikanske håb

I 2018 skulle Florida have ny guvernør, og Ron DeSantis besluttede sig for at stille op.

Der var bare én stor forhindring.

Han hed Adam Putnam og blev anset som Det Republikanske Partis helt store håb i Florida.

Adam Putnam var blevet valgt ind i statens lovgivende forsamling som 22-årig i 1996 og havde haft årtier til at skabe et godt forhold til statens politiske donorer.

Da valgkampen gik i gang, var Adam Putnam foran med tocifrede tal i meningsmålingerne.

Og nu var det, at Ron DeSantis mange timer på Fox News gav pote.

- Kongresmedlem Ron DeSantis er en fremragende ung leder. Han har gået på Yale og læst jura på Harvard, og han kan blive en FREMRAGENDE guvernør i Florida. Han elsker vores land og er en sand KRIGER, skrev Donald Trump på Twitter.

Det glemte Ron DeSantis ikke.

Payback

Mens Ron DeSantis sad i kongressen, havde han og Casey fået de første to af deres tre børn – pigen Madison og drengen Mason.

Nu lod parret så deres små børn hylde Donald Trump i en politisk kampagnevideo.

Også her med Casey som fortæller.

- Han er en fantastisk far. Ron elsker at lege med børnene, siger hun på videoen, hvorefter der klippes til billeder, hvor Ron DeSantis bygger med klodser sammen med toårige Madison.

- Byg muren, siger Ron DeSantis til datteren – en ret åbenlys henvisning til Donald Trumps valgløfte om at bygge en mur mod Mexico.

- Han læser også historier for dem, fortsætter Casey, mens man ser Ron DeSantis med den få måneder gamle Mason på skødet.

- Og så sagde Hr. Trump: "Du er fyret!" Jeg elsker den del af historien, siger Ron DeSantis.

Da valgkampen var overstået, havde Ron DeSantis vundet, og Adam Putnam var færdig i politik.

Maskefald

Første periode af Ron DeSantis' job som guvernør i Florida kom til at handle om coronapandemien.

Han satte en ret opsigtsvækkende kurs for Florida ved at holde skoler og forretninger åbne, mens der kom et forbud mod mundbind i skolerne.

I skrivende stund er der registreret over 88.000 dødsfald med covid-19 i Florida, og mange andre amerikanske stater klarede sig bedre gennem pandemien, men den store katastrofe udeblev, og Ron DeSantis fremstiller i dag statens coronaindsats som en stor succeshistorie.

Så sent som i april 2023 kaldte han Florida for ”fornuftens tilflugtssted” under et vælgermøde i South Carolina.

At Ron DeSantis har et verdenssyn, der hviler på sund fornuft, er det dog langtfra alle, der er enige i.

Disneyskurken

For eksempel nærer ledelsen hos Floridas næststørste arbejdsgiver, Disney, ikke ret mange varme følelser for Ron DeSantis.

Og det handler ikke kun om forbuddet mod filmen 'En Forunderlig Verden'.

Ron DeSantis beskylder Disney-koncernen for at promovere woke-kultur, og myndighederne i Florida kæmper nu med koncernen om, hvordan ejerforholdene for det landområde, Disneyland ligger på, skal administreres.

Som led i striden har Disney netop trukket planer om 2000 nye arbejdspladser i området ved Orlando tilbage.

Det endelige opgør

Imens godter Donald Trump sig.

Han er nemlig ikke længere venligt stemt over for Ron DeSantis.

- 'DeSanctus' bliver fuldstændig ødelagt af Disney, skriver Donald Trump på sit sociale medie Truth Social, hvor han kalder striden mod Disney for et ”unødvendigt politisk stunt”.

I modsætning til mange andre af Trumps nuværende og tidligere allierede støtter Ron DeSantis ikke ret tydeligt op om den tidligere præsidents påstande om svindel ved præsidentvalget i 2020.

Og så er Ron DeSantis den af Trumps mulige kommende rivaler ved primærvalgene, som står bedst i meningsmålingerne, hvor Trump dog fører stort.

Men Donald Trump har selv oplevet, at meningsmålinger kan snyde, og ved valget i 2016 kunne Trump nå ud til millioner af mennesker på Twitter.

Siden januar 2020 har Donald Trumps Twitter-profil ikke været aktiv, og nu har Ron DeSantis så allieret sig med Twitters nye ejer, rigmanden Elon Musk.

Det var Elon Musk der i nat, dansk tid, hjalp guvernøren fra Florida med at springe ud som erklæret præsidentkandidat.

Om det lykkes de to at vinde kampen mod woke, har vi endnu til gode at se.

Kig godt på billedet ovenfor, og gør det mange gange!

Føler du dig mindre sliksulten nu? Ifølge ny forskning burde det rent faktisk gøre en forskel, hvis du kigger nok på billedet.

Det forklarer Tjark Andersen, der for nyligt har forsvaret sin Ph.d. ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet.

- I vores forsøg viste vi, at når deltagerne ser det samme billede af mad 30 gange, føler de sig mere mætte, end før de havde set billedet, siger Tjark Andersen.

Hjernen kan snydes mæt

Det kan godt lyde underligt, at deltagerne i forsøget følte sig mætte uden rent faktisk at have spist noget.

Men det er ganske naturligt, forklarer Tjark Andersen. Måden man tænker om mad, spiller en vigtig rolle på appetitten.

- Din appetit hænger tættere sammen med din kognitive opfattelse, end de fleste tror. Hvis man tænker på mad, vil man få en fysiologisk respons på noget, man blot har tænkt. Det er derfor, man kan føle sig mæt uden at spise noget, siger Tjark Andersen.

Over 1000 forsøgspersoner

Tjark Andersen og hans kolleger er ikke de første, der opdager, at man kan få en mæthedfornemmelse blot ved at se på billeder af mad. Det har andre forskergrupper også vist.

Det nye i forskningen fra Aarhus Universitet er, at det ved hjælp af 1000 forsøgspersoner er blevet afdækket, hvor mange gentagelser der skal til, og om variationen i billederne har en betydning for mæthedfølelsen.

- Vi ved fra tidligere studier, at når folk ser billeder af forskellige former for mad, er der ikke den samme effekt på mætheden. Derfor kan du spise dig mæt i hovedretten og stadig have lyst til dessert. De søde sager er en helt anden type mad, forklarer Tjark Andersen.