Myndighederne er bekymrede: Gasledning har “et rigtig stort hul”

Vandet ud for Bornholm er oprørt, fordi der strømmer så meget gas ud fra de tre læk, der er konstateret på gasledningerne Nord Stream 1 og Nord Stream 2.

Gasledningerne løber fra Rusland gennem Østersøen mod Tyskland, og selvom de to gasledninger i øjeblikket er ude af drift, er de lange rør fyldt med gas. Gas, der ventes at løbe ud i havet over flere dage.

Alene det læk, der er konstateret på Nord Stream 2 cirka 20 kilometer syd for Dueodde på Bornholm, giver rørte vande:

- Vi kan konstatere, at der ryger rigtig meget gas ud. Så det er ikke en lille sprække, der er tale om. Det er et rigtig stort hul, siger direktør for Energistyrelsen Kristoffer Böttzauw til Berlingske.

Nord Stream 2 løber sydøst for Dueodde og er ikke gravet ned, men ligger på havbunden på 60-70 meters dybde.

Gasboblerne fra lækket på denne gasledning er spredt over et areal på mere end 100 meter i diameter ved havoverfladen, fortæller Kristoffer Böttzauw til nyhedsbureauet Reuters.

Til nyhedsbureauet gentager han budskabet om, at "den store mængde bobler ved havoverfladen viser, at hullet i gasledningen er meget stort".

National operativ stab træder sammen

Energistyrelsens direktør er "stærkt bekymret" over, hvad der er sket, siden der pludselig er konstateret tre læk på gasledningerne, et læk på Nord Stream 2 og to læk på Nord Stream 1.

Kristoffer Böttzauw frygter, om der er andre ting på vej, siger han til Berlingske. Energistyrelsen har derfor hævet beredskabsniveauet i hele Danmark på energiområdet.

Rigspolitiet oplyser til TV 2, at flere myndigheder nu er samlet i Den nationale operative stab (NOST) for at koordinere håndteringen af gaslækagerne i Østersøen.

NOST består foruden Rigspolitiet af Politiets Efterretningstjeneste, Forsvarets Efterretningstjeneste, Forsvarskommandoen, Beredskabsstyrelsen, Udenrigsministeriet, Styrelsen for Forsyningssikkerhed, Sundhedsstyrelsen og Trafikstyrelsen.

Svært at standse lækagen

Der har endnu ikke været nogen nede for at se selve skaderne på gasledningerne, for det er for farligt at komme dertil i øjeblikket, oplyser Energistyrelsen.

Skibe, der sejler ind i området, kan miste opdrift med de mange gasbobler i vandet, og dermed risikerer de at synke.

Desuden kan de store mængder gas antænde, hvis der er en gnist i området.

De store gasudslip udgør ikke nogen sundheds- eller sikkerhedsrisiko for de nærmeste beboere, bornholmerne, lyder der fra Bornholms Politi.

Forsvarsminister Morten Bødskov (S) fortæller tirsdag eftermiddag, at Forsvaret har været til stede med patruljeskib i området omkring lækagerne siden mandag.

- Der er ikke gaspartikler i luften, og der er ikke nogen fare for indbyggerne på Bornholm. Forsvaret vil sikre, at vi er yderligere til stede i området. Det vil vi gøre med et havmiljøskib og en fregat, og derudover er der et helikopterbidrag til området, siger han til TV 2.

Der er lavet en sikkerhedszone på fem sømil (cirka ni kilometer) fra de hullede rørledninger, og Beredskabsstyrelsen er desuden til stede på Bornholm.

Blå partier går med i psykiatriaftale – men kalder igen regeringen “magtfuldkommen”

Partierne i blå blok havde fået til tirsdag formiddag klokken 10.00.

Enten sagde de ja til den psykiatriplan, regeringen og dens støttepartier havde forhandlet på plads, eller også var de ude.

Og nu har en samlet blå blok valgt at gå med i aftalen, der skal løfte psykiatriområdet med cirka 500 millioner kroner om året de kommende 10 år. Der er dermed tale om en meget bred politisk aftale for det pressede psykiatriområde.

Men de blå partier er trods det langt fra tilfredse med regeringen, lyder det i en pressemeddelelse, som Venstre, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance netop har udsendt.

De blå partier har været med i forhandlingerne, der begyndte efter sommerferien. Men de føler sig holdt udenfor i slutspurten.

- Man har givet indtryk af, at man ville lave en bred og langsigtet aftale, men har kun forhandlet med sit eget parlamentariske grundlag. Dermed når regeringens magtfuldkommenhed endnu et lavpunkt, siger de blå sundheds- og psykiatriordførere i pressemeddelelsen.

Blå partier vil indkalde til nye forhandlinger

Regeringen har længe været under stort pres fra flere sider for at lave en aftale for psykiatrien, som af mange beskyldes for at være udsultet.

Der blev indkaldt til forhandlinger efter skyderiet i indkøbscentret Fields på Amager i begyndelsen af juli.

Men langt inde i forhandlingerne er regeringen blev beskyldt for ikke helhjertet at ville prioritere psykiatrien. Især fordi regeringens oplæg til en aftale ifølge mange partier var både ukonkret og uden de fornødne økonomiske midler.

Nu er der imidlertid opnået enighed med støttepartierne om en model, der skal løfte psykiatrien med cirka 500 millioner kroner årligt fremover.

Ifølge TV 2s oplysninger ser flere af støttepartierne dog beløbet som et minimum og en bund. Forventningen er, at der løbende skal findes endnu flere penge, hvis psykiatrien for alvor skal forbedres.

Samme holdning har partierne i blå blok. De mener slet ikke, at aftalen er tilstrækkelig og varsler nye forhandlinger, hvis de vinder regeringsmagten efter næste folketingsvalg.

- Opgaven bliver at skabe en reel tiårsplan for psykiatrien, hvor der også kommer mere fokus på, hvordan vi sikrer en højere målbar kvalitet i psykiatrien, siger de blå sundheds- og psykiatriordførere i pressemeddelelsen.

Heunicke afviser kritikken

Over for TV 2 afviser sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at han og regeringen har optrådt magtfuldkommen i forløbet.

- Den her aftale er virkelig én til én det, som både regeringen og partierne har meldt ud, der skal leveres på, siger Magnus Heunicke til TV 2.

Han siger, at han har holdt forhandlinger med de blå partier så sent som i weekenden, men medgiver dog, at finansieringsmodellen er noget, han først er blevet enig med støttepartierne om og derefter har fremlagt for de blå partier.

I forhold til kritikken af, at aftalen ikke er nok til for alvor at hjælpe den pressede psykiatri, siger han:

- Aftalen skal udbygges. Der står direkte i aftalen, at det her er første skridt. Så skal vi finde ud af sammen med eksperter og organisationer, hvad næste skridt skal være. Men det er et vigtigt første skridt, siger Magnus Heunicke.

Det skal pengene gå til

I det seneste aftaleudkast, TV 2 har set, skal pengene i 2023 målrettes fem prioriterede indsatser. I overskriftsform er det:

Opbygning af ensartede tilbud i kommunerne til børn og unge med psykisk mistrivsel Styrkede indsatser til mennesker med svær grad af psykisk lidelse Afstigmatisering af psykisk lidelse Styrkede tværfaglige og evidensbaserede miljøer Forskning og udvikling

Ifølge TV 2s oplysninger er regeringen og støttepartierne i aftalen blevet enige om 19 overordnede mål for psykiatrien. Her skal Sundhedsstyrelsen løbende ind og vurdere, hvordan det går med at opfylde dem.

Nu må hunden igen være løs på stranden

Mellem oktober og marts kan man som hundeejer lade snoren blive hjemme.

I vinterhalvåret er det nemlig tilladt at slippe ens hund fri på de fleste danske strande, hvilket kan være til stor glæde for hunden.

Naturstyrelsens retningslinjer siger dog, at hunden som udgangspunkt skal være i snor, da der mange steder i Danmark også tages hensyn til andre arter.

- Stranden er et populært sted at give sin hund nye oplevelser og masser af motion. Det er dog vigtigt at have fuld kontrol over hunden, da en løs og ukontrolleret hund stresser de vilde dyr langs kysten og kan også skræmme andre strandgæster, understreger Jens Jokumsen, der er familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse.

Derfor er det altid vigtigt, at hunden er trænet til at komme, når den får signal på at komme på plads.

Tjek din lokale strand, før du slipper hunden løs

Hunde må ikke være løse i naturen, fordi de kan stresse det vilde dyreliv eller i værste fald jage det væk fra dets territorie, derfor er der stadig kyststrækninger, hvor reglen om, at hunde må løbe fri, ikke gælder.

Derfor skal man holde øje med den lokale skiltning omkring løse hunde på sin strand.

Har man som hundeejer ikke lyst til at tage sin firbenede ven med på stranden, så har Naturstyrelsen mere end 250 etablerede hundeskove rundt omkring i Danmark.

I hundeskovene må hunde altid løbe uden snor, men de specifikke regler for skovene er fastsat af grundejeren.

Tjek derfor altid den lokale skiltning ved både strande og hundeskove, inden hunden slippes løs.

Selvom man lufter sin hund i en hundeskov, så bør man altid kun slippe sin hund løs, hvis man har fuld kontrol over den.

Hunden må hverken skræmme eller skade skovens øvrige gæster, understreger foreningen.

Dronning Margrethe er ude af coronaisolation – har det “fint, fint”

Mandag eftermiddag har dronning Margrethe modtaget Nordens Sprogpris 2022 fra den norske dronning Sonja i Oslo.

Der har ellers været tvivl om, hvorvidt dronningen ville have mulighed for at deltage i overrækkelsen, da hun 21. september testede positiv for corona for anden gang.

Mandag morgen bekræftede kongehuset så, at dronning Margrethe var ude af coronaisolation og kunne sætte kursen mod Norge for at modtage prisen.

Spurgt ind til sit helbred fortæller dronningen til TV 2, at hun har det "fint, fint".

Kronprinsen måtte haste hjem

Dronning Margrethe har opholdt sig på Fredensborg Slot, siden hun testede positiv.

Torsdag meddelte kongehusets kommunikationsafdeling, at hun havde helt almindelige coronasymptomer. Den uddybede ikke, hvilke symptomer der var tale om. Men de mest almindelige symptomer på covid-19 er løbende næse og ondt i halsen.

Dronningen deltog derfor ikke i nogen aktiviteter resten af ugen.

Fredag skulle dronningen ellers have været vært for et aftenselskab på Christiansborg for regeringen, Folketinget og Europa-Parlamentets danske medlemmer.

Selskabet fandt sted med kronprinsparret som vært i stedet, hvilket betød, at kronprins Frederik måtte tage tidligt hjem fra New York, hvor han deltog i FN's generalforsamling.

82-årige dronning Margrethe blev første gang testet positiv for covid-19 i februar i år.

Dengang blev det oplyst, at hun havde fået tre stik med en coronavaccine.

Dygtig med ord

Dronning Margrethe fik overrakt sprogprisen i Oslo mandag klokken 15.30. Hun deltager også i en gallamiddag mandag aften i forbindelse med prisen.

Foreningen Norden har uddelt prisen hvert år siden 2010. Den går til en person, institution, myndighed eller organisation, som har bidraget til at styrke den nordiske sprogforståelse.

Espen Stedje, som er generalsekretær i foreningen, siger til Jyllands-Posten, at det er vigtigt at holde fast i samhørigheden i de nordiske lande og det sproglige fællesskab.

- Dronning Margrethe er dygtig med ord og meget optaget af sprogets betydning, siger han til avisen.

Til TV 2 fortæller dronningen, at de skandinaviske borgere, der har et stort fælles ordforråd, burde kunne tale med hinanden på lokalsprogene i stedet for eksempelvis at skifte til engelsk, som mange unge foretrækker.

- Vi hører sammen i de nordiske lande. Så må vi da kunne tale med hinanden på hinandens sprog til en vis grad og ikke bruge et andet sprog. Det, synes jeg, ville være synd, siger dronning Margrethe.

Nordens Sprogpris er tidligere gået til de danske skuespillere Ghita Nørby og Sofie Gråbøl for deres brug af det danske sprog i deres roller.

Andre tidligere modtagere er Ikeas grundlægger, Ingvar Kamprad, og den norske ungdomsserie 'Skam'.

TV 2 erfarer: Ny psykiatriplan tæt på – Heunicke udstikker deadline

Forhandlingerne om en ny tiårsplan for psykiatrien ser ud til at være tæt på at munde ud i en aftale.

Det erfarer TV 2.

Ifølge TV 2s oplysninger er regeringen enige med sine støttepartier om en aftale, der skal forbedre forholdene på det pressede psykiatriområde.

Ud over de midler, der i forvejen er besluttet at tilføre psykiatrien, er der konkret fundet penge til at løfte psykiatrien med yderligere 450 millioner kroner i 2023.

Den konkrete kilde til finansiering i de følgende år er ikke på plads, men fra 2024 og frem forpligter aftalepartierne sig til at finde cirka 500 millioner kroner hvert år på finansloven. Beløbene fremgår af det seneste aftaleudkast fra sent søndag aften, som TV 2 har set. Tallene kan dog nå at ændre sig i en endelig aftale.

Ifølge TV 2s oplysninger har partierne i blå blok fået mulighed for at tilslutte sig aftalen, men sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har udstukket en deadline for svar, der udløber tirsdag klokken 10.00.

Skyderi i Fields har øget fokus på psykiatrien

Regeringen har længe været under stort pres fra flere sider for at lave en aftale for psykiatrien, som af mange beskyldes for at være udsultet.

Der blev indkaldt til forhandlinger efter skyderiet i indkøbscentret Fields på Amager i begyndelsen af juli.

Men langt inde i forhandlingerne er regeringen blev beskyldt for ikke helhjertet at ville prioritere psykiatrien. Især fordi regeringens oplæg til en aftale ifølge mange partier var både ukonkret og uden de fornødne økonomiske midler.

Nu er der imidlertid opnået enighed med støttepartierne om en model, der skal løfte psykiatrien med cirka 500 millioner kroner årligt fremover.

Ifølge TV 2s oplysninger ser flere af støttepartierne dog beløbet som et minimum og en bund. Forventningen er, at der løbende skal findes endnu flere penge, hvis psykiatrien for alvor skal forbedres.

Det skal pengene gå til

I det seneste aftaleudkast, TV 2 har set, skal pengene i 2023 målrettes fem prioriterede indsatser. I overskriftsform er det:

Opbygning af ensartede tilbud i kommunerne til børn og unge med psykisk mistrivsel Styrkede indsatser til mennesker med svær grad af psykisk lidelse Afstigmatisering af psykisk lidelse Styrkede tværfaglige og evidensbaserede miljøer Forskning og udvikling

Ifølge TV 2s oplysninger er regeringen og støttepartierne i aftalen blevet enige om 19 overordnede mål for psykiatrien. Her skal Sundhedsstyrelsen løbende ind og vurdere, hvordan det går med at opfylde dem.

By ramt af kvalme og hovedpine: – Heller ikke sundt at sove op ad et lejrbål

Styrelsen for Patientsikkerhed har hele weekenden meddelt, at røgen fra en brand på Studstrupværket ikke er farlig. Det samme gør den mandag.

Men flere borgere melder om gener i forbindelse med branden, der har varet siden torsdag.

TV2 ØSTJYLLAND har været i kontakt med borgere fra flere steder på Djursland. Men særligt byen Studstrup, der ligger få hundrede meter fra det store kraftvarmeværk, er plaget.

Katja Sørensen er en af dem, der har fået hovedpine, kvalme og en sviende fornemmelse i halsen. Hun bor tæt på Studstrupværket, og familiens hus har flere gange været indhyllet i røg.

- Jeg har ondt i hovedet, jeg har kløe, og det svier i min hals, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

Hun begynder at sætte spørgsmålstegn ved, om myndighederne har ret i, at røgen ikke er sundhedsskadelig.

- Jeg har aldrig hørt, at det var sundt at sove op ad et lejrbål fem dage i streg, siger hun.

Kan ikke være hjemme

Familien er ikke hjemme i deres hus det meste af dagen, men om aftenen tager de hjem for at sove. De har været heldige, at vinden er vendt i løbet af dagen, så de har kunnet sove i huset.

Hvis det relaterer sig til den brand, føler jeg ikke, at det er særligt betryggende

Helle Fyrgraf

Søndag kom Mia Avnsted hjem fra en rejse til et hus tydeligt mærket af røgskader. Hun nåede kun at være i sit hus i kort tid, før hun fik samme gener som Katja Sørensen.

- Vi var inde i huset i få timer, men vi fik hovedpine, kvalme og luftgener, siger hun.

De har forsøgt at lufte ud, men når vinden vender igen, er det tilbage til start, fortæller Mia Avnsted. Hun er heller ikke overbevist om, at det skulle være ufarligt at befinde sig i et hus, hvor røgen flere gange om dagen vender tilbage.

- Hvis man boede ved siden af et lejrbål, der blæste ind i hovedet, ville man nok også få det dårligt af det, siger hun.

Kom og mærk efter

Hun har inviteret Styrelsen for Patientsikkerhed til at komme på besøg, næste gang de skal ud og måle luftkvaliteten i området.

- Man er velkommen til at prøve at stikke hovedet ind i det hus, siger hun.

I den lokale Facebook-gruppe skriver mange andre om samme symptomer i forbindelse med branden, der begyndte torsdag i en silo med 56.000 tons træpiller. Østjyllands Brandvæsen vurderer, at det vil tage mindst en uge at slukke branden.

I øjeblikket forsøger brandvæsen og Ørsted at flytte så mange træpiller som muligt. Både for at kunne bruge dem senere, men også for at komme ned til branden, der er opstået i bunden af den enorme bunke træpiller. Indtil da må borgerne på hele Djursland leve med, at det er vinden, der styrer, hvem røgen rammer.

I den anden ende af Studstrup ligger Kaløvigskolen. Her arbejder Helle Fylgraf. Men ikke mandag, for hun har måttet melde sig syg på grund af kvalme og hovedpine, som har varet siden sidste uge.

- Jeg har følt mig ør i hovedet. Hovedpine og så har jeg haft bøvl med maven. Jeg har ikke kastet op, men jeg har kvalme, siger hun.

Mandag er hun stadig ør, selvom det er blevet bedre af at holde fri i weekenden. Hun bor selv i Lisbjerg, men tænker meget på sine kolleger og skolens elever.

- Hvis det relaterer sig til den brand, føler jeg ikke, at det er særligt betryggende, siger Helle Fylgraf.

Det er ikke noget, der bliver kronisk

Torben Stigsgaard, professor og ekspert i luftforurening Beroliger

Torben Stigsgaard, der er professor og ekspert i luftforurening på AU Health, fortæller, at man kan føle akutte gener ved røg. Men han betrygger samtidig de berørte.

- Det er ikke noget, der bliver kronisk. Det er ikke noget, vi kan måle på befolkningen senere, siger han.

Der er dog flere grupper, der skal være særligt opmærksomme.

- Hvis man lider af astma, KOL eller hjertekarsygdomme, skal man være ekstra påpasselig, siger Torben Stigsgaard.

Han opfordrer ligesom Styrelsen for Patientsikkerhed til, at man henvender sig ved egen læge, hvis man føler sig generet af røgen i en længere periode.

Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser til TV2 ØSTJYLLAND, at de vurderer, om røgen udgør en sundhedsrisiko på baggrund af analyser af den aktuelle røgbane og målinger af kulilteindholdet i røgen.

Vurderingen er mandag middag, at røgen fortsat ikke udgør en sundhedsrisiko.

Bevæbnet mand med hagekors på trøjen dræber 13 på russisk skole

Børnene lå krøbet sammen i fuldstændig stilhed i et af klasseværelserne på Skole nummer 88 i den russiske by Izhevsk her til morgen.

Alt er smurt ind i blod derinde – det er fucked up

Øjenvidne

Mange af eleverne filmede sig selv og deres klassekammerater, mens ekkoet fra skud igen og igen gjaldede gennem skolens gange.

Som oftest er skoleskyderier noget, der forbindes med USA, men her til morgen var det i Rusland, at en ung mand lod sin vrede gå ud over små børn, hvorefter han tog sit eget liv.

- Dødsofrene er 13 mennesker, heraf 6 voksne og 7 børn. Derudover blev 14 børn og 7 voksne såret, oplyser de lokale myndigheder i Udmurtia-regionen, hvor Izhevsk ligger, til nyhedsbureauet TASS.

Der stod "had" på magasinerne

Telegram-mediet MASH, der dækker kriminalstof i Rusland, skriver, at gerningsmanden gik til angreb med to Makarov-pistoler. Mediet har også offentliggjort en liste over døde og sårede. Heraf fremgår det, at en stor del af ofrene er børn på syv år, hvoraf flere blev skudt i hoved og ansigt.

Ifølge MASH er der to lærere og to sikkerhedsvagter blandt de omkomne.

Mediet har offentliggjort flere videoer, der er optaget umiddelbart efter at skolen blev evakueret, og her kan man høre en af eleverne beskrive, hvordan der så ud.

- Der er blod overalt. De bar sårede og døde børn ud. Alt er smurt ind i blod derinde – det er fucked up, lyder beskrivelsen.

Det russiske nyhedsbureau RIA Novosti viser et billede, der ifølge dem viser gerningsmanden, der ligger død inde på skolen.

Telegram-mediet BAZA viser desuden et billede af en bunke skarpladte magasiner, der meldes fundet på gerningsmanden.

Der er skrevet på flere af magasinerne med rød tusch. Ifølge BAZA skrev gerningsmanden "had" på dem.

Ordet på magasinerne kan muligvis fortælle noget om motivet.

De nøjagtig samme ord stod nemlig på maven af den T-shirt, en anden russisk skoleskyder bar i 2018, da han dræbte 17 i byen Kerch, skriver BAZA.

Krigens skygge

Andre billeder, der angiveligt er fra gerningsstedet, viser gerningsmanden på skolen i Izhevsk bære et hagekors på tøjet.

De lokale myndigheder har i skrivende stund hverken offentliggjort oplysninger om gerningsmandens identitet eller om, hvorfor han valgte at ødelægge så mange familiers liv.

Alligevel er den døde mand med hagekorset på brystet allerede blevet en del af den propagandakrig, der i øjeblikket foregår mellem Rusland og Vesten.

Skoleskyderiet finder nemlig sted blot fem dage efter at Rusland begyndte at tvangsindkalde unge mænd til krigen i Ukraine, og samme dag som en anden ung mand gik til angreb på et militærkontor i byen Ust-Ilimsk og dræbte en lokal kommandant, fordi han var utilfreds med at være blevet indkaldt.

Og hagekorset er et centralt symbol i Ruslands krig mod Ukraine, fordi Vladimir Putin beskyder regeringen i Kiyv for at være nazister.

Hvorfor gjorde han det?

Selvom motivet i denne sag ikke er offentligt kendt, kæder pro-ukrainske brugere på de sociale medier allerede skyderiet sammen med mobiliseringen.

- Mobiliseringen hjælper ikke på det mentale helbred i landet, skriver Visegrad24 for eksempel til sine 292.000 følgere på Twitter.

I Rusland ses skoleskyderiet derimod som udtryk for noget helt andet.

Her skriver militærbloggeren Vladlen Tatarsky til sine 465.000 følgere på Telegram, at tragedien er en del af den nuværende konflikt mellem Rusland og Vesten.

- Skyderierne i Izhevsk og Ust-Ilimsk er noget, vi har skrevet om mange gange. Vestlige efterretningstjenester, der arbejder gennem sociale netværk og forbereder mentalt ustabile mennesker til terrorangreb, skriver Vladlen Tatarsky på Telegram.

Imens fortsætter efterforskningen hos russisk politi, der nu har åbnet en sag om massedrab, hvor den afdøde mand er udnævnt som hovedmistænkt.

OECD: Krigen i Ukraine bremser væksten i hele verden

Krigen i Ukraine har en pris - ikke blot målt i menneskeliv, men også i økonomisk henseende.

Det er konklusionen i en ny prognose fra OECD, hvor organisationen, der arbejder for at fremme bæredygtig økonomisk vækst i verden, har sat tal på, hvad krigen betyder for verdensøkonomien.

OECD vurderer, at verdensøkonomien på grund af den russiske invasion af Ukraine kun vil vokse med 3 procent i 2022.

Det er 1,5 procentpoint lavere, end man forudså i december sidste år.

- Ekstremt højt produktionstab

Ifølge Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv, løber nedjusteringen ifølge OECD's tal dermed op i 21,5 billioner kroner, altså 21.500 milliarder kroner.

- Det er et ekstremt højt produktionstab, der svarer til hele den årlige økonomiske aktivitet i Danmark, Sverige, Norge og Finland, skriver han i en kommentar.

Tore Stramer konstaterer også, at brændstof- og energimangel kan trække prognosen yderligere ned hen over vinteren.

Lavere vækst end forudset

Næste år spås væksten at blive 2,25 procent. Også det er lavere end hidtil forudset.

Årsagen til nedgangen er den inflation, der er fulgt i kølvandet på krigen mellem to af de største eksportører af fødevarer og energi.

Samtidig spiller Kinas nultolerance over for covid-19 også ind i den vareknaphed, der har gjort det svært for udbuddet at følge med efterspørgslen.

Europa blandt de hårdest ramte

Europa er et af de områder, der ifølge prognosen er hårdest ramt. OECD tror kun lige præcis på, at væksten holder sig over nulpunktet.

Særligt tysk økonomi har det svært på grund af energikrisen med en forventet minusvækst på 0,7 procent.

Det kommer vi også til at mærke herhjemme, vurderer Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri.

- Usikkerhed, høj inflation og stigende renter svækker også væksten i dansk økonomi. Den lave vækst i udlandet bliver hård kost for danske eksportvirksomheder.

- Det er svære tider for eksporten, når væksten på vores største markeder forsvinder som dug for solen, skriver han i en kommentar.

Han var frømand og jægersoldat, men i dag er han en skygge af sig selv

Hans nervesystem er ikke faldet til ro endnu.

Der går lige to til tre dage, fra Morten Carl ankommer, til han føler sig til rette. Det gør han i morgen – tror han.

Sådan er det med posttraumatisk stress. Skift tager tid, når man skal vænne kroppen til, at der ikke er fare på færde.

For det er der ikke her på veterancenteret Surfgården mellem Limfjorden og Vesterhavet godt ti kilometer sydvest for Thisted. Det er her, at han bliver nødt til at opholde sig.

Danskerne kender ham måske bedst fra den aktuelle sæson af 'Korpset'.

Her er han en af tre instruktører, der med sin erfaring som elitesoldat skal presse årets deltagere til deres yderste. En erfaring, der for nogle år siden fik Nordjyske til at kalde ham “landets sejeste elitesoldat”.

Men i dag føler Morten Carl sig knap så sej.

På Surfgården, der er et rehabiliteringstilbud til ptsd-ramte, bor han sammen med 17 andre veteraner og tidligere politibetjente og fængselsbetjente.

De er her for at få det bedre. For at få dæmpet et nervesystem, der igennem halve og hele liv er blevet overbelastet i forreste skudlinje.

For Morten Carls vedkommende var det, da han stod i første række, at han følte sig hjemme. Han er Danmarks eneste soldat med en fortid i både elite- og specialstyrkerne Frømandskorpset, Jægerkorpset og politiets Aktionsstyrke, og det cv vidner om en mand, der blev ved med at søge mod grænsen og mod nye mål uden at se sig tilbage.

Det var helt normalt, troede han.

Men det var det slet ikke, har han erkendt alt for sent.

På Surfgården har Morten Carl lige deltaget i ugens onsdagsmøde, og inden da var der gruppeterapi.

Nu er der ikke noget på programmet, så et par stykker vil til stranden. Han har snakket med nogle af de andre om at tage ud at surfe i aften. Ud i vandet med brættet, igennem brændingen, vente på bølgen, fange den og så op at stå. Lykkes det ikke, kan det også noget bare at sidde ude på havet.

For enden ad en lang, mørk gang på Surfgården bor han på et værelse, der er på størrelse med en fængselscelle.

Her er en seng, et skab, et toilet og et bad. I begyndelsen var det mærkeligt for en voksen mand med hus at flytte ind på så lidt plads. Men nu sætter han pris på det. Der er, hvad man skal bruge, tænker han.

Udenfor i solen tager Morten Carl en dyb indånding og siger, at her er stille.

Det eneste, der kommer igennem luften her, er den evige vestenvind og tusindvis af hvirvlende hvide mælkebøttefrø. Og det eneste, man kan høre, er den høstende mejetærsker på marken og bilernes svage summen derude på hovedvej 11.

Drømmen gik i opfyldelse

Men der er endnu mere stille en uge tidligere.

Morten Carl er hjemme på sit landsted et stykke nordvest for Helsinge. Langt væk fra den larm og de mennesker i København, han dengang for tre år siden ikke vidste, hvorfor han måtte flygte fra.

Han bor sammen med sin kone, sine tre børn på et, fire og syv år, og så har hans svigerforældre nabohuset på samme adresse. Her er han én uge, så to uger på Surfgården, hjemme én uge og to uger på Surfgården.

Sådan er hans liv lige nu.

En ulykkelig konsekvens af den karriere, som begyndte en efterårsdag i 2006, da den dengang 23-årige Morten Carl fik sin drøm opfyldt. Efter otte uoverskuelige og udmarvende måneder på elevskolen blev han optaget i det for mange uopnåelige Frømandskorpset.

Selvom Morten Carl under den hårde elevskole kun kunne tænke en uge frem, nogle gange kun en dag eller en time, vidste han, hvad der ventede ham:

En udsendelse. En krig til et sted, hvor fjenden ikke var skuespillere med løs krudt.

Danmark deltog dengang i den amerikanskledede indsats i Afghanistan, og her bidrog også Frømandskorpset. Som alle andre soldater skulle Morten Carl skrive afskedsbreve, testamente og planlægge sin begravelse, inden han tog afsted. I brevene til sin familie gjorde han det klart, hvor meget han holdt af dem, at han tog afsted “med åbne øjne”, og at han ikke ville fortryde noget.

- De skulle vide, at jeg i mødet med døden ville acceptere min skæbne, siger han.

Særligt inden han tog afsted, tænkte han en del på risikoen for at komme til skade eller blive slået ihjel i Afghanistan. Det var alvorlige emner for en ung mand midt i 20’erne.

Men da Morten Carl i 2008 for første gang landede i nærheden af Kabul, besluttede hans krop sig for, at her skulle og kunne man ikke være bange.

Frømandskorpsets missioner er nærmest per definition hemmelighedsstemplet.

Morten Carl siger, at han desværre ikke kan fortælle om sine udsendelser, men under den første i Afghanistan var han både på opgave i kampzonen og hjalp til på et felthospital.

- Jeg kørte ud i krigen den ene dag og så konsekvenserne af krigen den næste. Råt for usødet, siger han.

Ude i krigen var det med en krop i højt alarmberedskab, tunnelsyn og fingeren på aftrækkeren. I nærkampene boblede ren aggression frem i Morten Carl. Han betragter sig selv som en blød og tænkende mand, så det var voldsomt at opleve sig selv på den måde.

- Jeg lærte at skelne mellem aggression og ondskab. Det har været svært at håndtere. Ondskab sniger sig ind i krig fra alle sider og bliver normalt. Aggression er et overlevelsesinstinkt, siger han.

På felthospitalet kom der en dag en engelsk soldat ind. Han havde fået benet sprængt af og havde ulideligt ondt. En anden dag var det en lille afghansk pige, der var blevet slemt forbrændt i en eksplosion. Og en tredje dag var det en gammel mand, der havde stået på det forkerte sted og tilfældigvis var blevet skudt.

Morten Carl registrerede dem kun. Men lige så snart han kom tilbage til Danmark, begyndte den engelske soldat, den afghanske pige og den gamle mand at hjemsøge ham i mareridt. Når han endelig faldt i søvn, drømte han om folk, der kom til skade, om lemlæstelser og rigtig meget blod.

Da han var i Frømandskorpset, var der ikke tradition for at tale om den slags, og hvad det gør ved soldaten og det menneske, der er soldaten. Så Morten Carl troede, at svedture, mareridt og problemer med at falde i søvn var en del af jobbet.

En almindelig arbejdsskade, som når andre får ondt i ryggen efter en lang dag i kontorstolen.

Der var heller ikke tid til at tænke for meget over det.

I Frømandskorpset handlede det for ham om at blive udsendt. Det blev også måden at holde mareridtene på afstand.

Når han var ude, havde han det godt. Derfor var han hurtigt tilbage i Afghanistan, og han var også med på missioner til Adenbugten i Somalia for at bekæmpe pirater.

Efter fire år i Frømandskorpset stoppede Morten Carl for at tage en lederuddannelse i Hæren. Her hørte Jægerkorpset til, men han kunne ikke skifte tilbage til Søværnet, hvor frømændene havde hjemme. Morten Carl blev derfor låst i Hæren.

Han ved godt, at det lyder nonchalant, når han siger det, men “lidt i trods tog jeg til jægersoldatoptagelsesprøven”.

For kunne det ikke være anderledes, ville han ind i Danmarks anden elitestyrke. En for mange lige så uopnåelig drøm som at komme ind i Frømandskorpset. Men Morten Carl gik hele vejen og var nu også jægersoldat.

Han skulle ud til en ny grænse.

Der var dog noget inde i ham, der ikke sad rigtigt, kunne han mærke.

- Det var, som om noget begyndte at snige sig ind på mig. Jeg blev ængstelig. Bare under træningen kunne jeg blive meget ængstelig. Det var mærkeligt, tænkte jeg. Men jeg gik ikke ind i det. Jeg satte mig bare nye mål. Så længe der var et mål, som krævede noget kapacitet af mig, kunne jeg retfærdiggøre, at mit alarmberedskab var højt, siger han.

Han var to år i Jægerkorpset, inden han fik job i kontraspionageafdelingen i PET og videre til lederstillinger i Trustpilot og Danske Bank. Men når han fandt sig til rette i jobbene, fulgte hans nervesystem og hans alarmberedskab ikke med.

Det buldrede stadig derud af. Når det var allerværst, isolerede han sig i to uger for at få styr på sig selv.

I Morten Carls hoved var der kun én ting at gøre. Han måtte tilbage i forreste linje, og aktionsstyrken i PET var det næste naturlige valg for ham at søge hen.

Det var hele tiden videre.

Sammenbruddet

En dag i 2020 sad Morten Carl i sin bil på vej hjem fra PET’s hovedkvarter i Søborg.

På motorvejen fik han det pludselig dårligt og faldt om. Han lå hen over gearstangen og over passagersædet, mens han stadig holdt fast i rattet, og foden trykkede på speederen. Han var ved bevidsthed, men var lammet.

Mens bilen fortsatte i høj fart, fik han trukket sig så højt op, at han akkurat kunne se ud af forruden, hvor han fik øje på en afkørsel.

"Jeg dør nu", tænkte han, da han liggende drejede af motorvejen, holdt ind og ringede 112. Så kollapsede han. Ambulancen kom, og han blev tjekket for det hele. Men alt var fint. Det var nok et angstanfald, mente lægerne.

Det troede Morten Carl også.

Han vidste ikke hvad, men noget var helt galt.

Det var sikkert kommet af, at han havde for meget fart på, var hans teori. Han havde også brokket sig over, at han følte sig stresset. Og når han kom hjem fra en opgave, kunne han ikke falde ned eller i søvn. I mange år – lige siden 2008 – havde han været i stand til at kontrollere det, når han fik følelsen. Men ikke længere.

- Nu kom det for fuld smadder, siger Morten Carl.

Det er med ryggen mod Surfgårdens indkørsel, at han har fundet en plads i solen. Som nævnt er hans nervesystem ikke faldet på plads endnu, men han er alligevel så meget i balance, at han ved, at de biler og de skridt, han hører bag sig, ikke er farlige.

I morgen bliver han måske nødt til at sidde op ad en væg, så han kan følge med i, hvad der foregår. Det er ikke til at forudse, og når man har med ptsd at gøre, er forbedringerne ikke lineære.

Det er i det hele taget en vanskelig og kompliceret lidelse, som en ud af ti tidligere soldater har ifølge Veterancenteret. Mange oplever, at reaktionen kommer flere år efter en udsendelse, mens en norsk undersøgelse fra 2019 viste, at de soldater, der har været vidne til andres lidelser, har stor risiko for at få psykiske problemer.

Det er lige præcis det, Morten Carl har set, der stadig hjemsøger ham.

Da han sagde op i PET, og det blev forår i 2022, blev hans tilstand kun værre.

Han havde ingen frontlinje at flygte til. Psykologsamtaler, som kun var noget, man jokede om i Forsvaret, hjalp ikke. Det gjorde alverdens medicin heller ikke. Det var derfor, at han i begyndelsen af sommeren endte på Surfgården.

I terapien er han nødt til at tale om de missioner, han var på, og om de personer, han så komme til skade og forsøgt lappet sammen på felthospitalet. Selv hvis han måtte fortælle om de hemmelige udsendelser til denne artikel, havde han ikke lyst. Der er så mange følelser inde i ham, at det kan være svært at sætte ord på.

- Min karriere har haft en høj pris. Jeg fortryder det ikke, men måske havde jeg haft nemmere ved at tale om det, hvis jeg ikke var i et ptsd-forløb. Jeg er skuffet over mig selv, og jeg skal tilgive mig selv for ikke at have sagt fra for længe siden, siger Morten Carl.

Og for længe siden var allerede i 2008, er han kommet frem til. Efter den første udsendelse skulle han havde stoppet i Forsvaret eller søgt hjælp.

Men det var ikke en mulighed. I hvert fald ikke i Morten Carls eget hoved.

Kunne aldrig give op

Havde Forsvaret i løbet af årene sendt ham til psykolog, ville han have modsat sig det. Det havde han ikke brug for, mente han. Det var følelsen af at være mentalt usårlig.

Sidder han og tænker på, at han har været forbi de tre specialstyrker, ryster han på hovedet.

- Det er ikke til at forstå, siger han.

Sådan tænker han ikke, fordi det ser godt ud på cv’et. Men fordi han bliver mindet om, hvor han har presset sig selv hen, mens han igennem mange år har haft det elendigt.

- Jeg kunne ikke give op. Det lå så stærkt i mig, at jeg ikke kunne sig fra. Jeg måtte rulle med toget. Det var det, jeg havde valgt, og det var det, jeg skulle. Men jeg har indset, at der jo ikke er noget, man skal. Jeg valgte det jo frivilligt. Men det var aldrig en mulighed for mig at give op, Det kunne mit ego ikke holde til.

Den nye drøm

Det var først på Surfgården, at han erkendte og accepterede, at han lider af ptsd. Indtil da var det utænkeligt. Det var hans kone, der skubbede ham helt herover, hvor der forhåbentlig er hjælp at hente, men hvor hun eller deres tre børn ikke er.

- Det sværeste af det hele er, at jeg skal acceptere, at jeg ikke kan være far, som jeg gerne vil. Jeg kan ikke fungere i hjemmet, som det er lige nu. Jeg kan godt være der, men jeg er en skygge af mig selv, siger Morten Carl.

De to ældste på fire og syv år ved, at deres far har fået ondt i hovedet efter at have været soldat. Han er på Surfgården for at få det bedre, og så kommer han hjem til dem igen, har de fået at vide. De ved også, at man kan surfe herovre, og at det er sjovt.

Men ellers er der ikke noget, som er sjovt. Når Morten Carl har en god dag, er han klar til at pakke sine ting og tage hjem for at være sammen med dem. Han ved dog, at så nemt går det ikke. Der er langt endnu, før hans nervesystem er helt på plads. Og før han kan komme hjem for at være en velfungerende far.

Det er Morten Carls drøm nu.

Se 'Korpset' hver mandag klokken 20.00 eller på TV 2 PLAY nu.

Russisk torturbøddel gav britisk krigsfange valget mellem en hurtig eller smuk død

Den britiske soldat Aiden Aslin blev tæsket, stukket med kniv og tvunget til at lytte til russiske sange i en lille celle, hvor han opholdt sig 24 timer i døgnet.

Det fortæller han selv til avisen The Sun i sit første interview, efter at han tidligere på ugen blev løsladt fra russisk fangenskab som led i en stor fangeudveksling.

- Jeg troede aldrig, at jeg ville slippe derfra i live, siger han.

Aiden Aslin har kæmpet side om side med de ukrainske styrker i krigen mod Rusland, men hans bataljon måtte i april overgive sig i den belejrede by Mariupol, da de løb tør for mad og ammunition.

Han husker, at de russiske tropper hurtigt indså, at han ikke var ukrainer.

- Soldaten spurgte på russisk, hvor jeg var fra. Jeg svarede ham, at jeg var fra Storbritannien, og så slog han mig i ansigtet, forklarer Aiden Aslin.

Briten blev adskilt fra de andre krigsfanger og kørt til den selverklærede folkerepublik Donetsk, hvor han med en hætte over hovedet blev ført ind i et fængsel. Her blev han afhørt, mens russerne tæskede ham gentagne gange med en knippel. De truede også med at skære hans øre af, fortæller han.

Jeg er din død

Russisk officer til Aiden Aslin under afhøring

Da Aiden Aslin kollapsede på gulvet, blev han ifølge soldatens udlægning slået igen af den russiske officer, der afhørte ham.

- Han røg en cigaret og satte sig ned på knæ foran mig og spurgte: "Ved du, hvem jeg er?". Jeg svarede: "Nej", og han svarede på russisk: "Jeg er din død", husker Aslin.

Den britiske soldat fortæller til The Sun, at det derefter gik op for ham, at russeren allerede havde stukket ham med en kniv.

- Så spurgte han mig; "Vil du have en hurtig død eller en smuk død?". Jeg svarede på russisk: "En hurtig død". Men han smilede og sagde: "Nej, du kommer til en få en smuk død... og jeg kommer til at sikre, at det er en smuk død".

Dømt til døden

Resultatet af den brutale afhøring kunne tydeligt ses, da Rusland den efterfølgende dag bekendtgjorde, at briten var blevet taget til fange og offentliggjorde billeder af en forslået Aiden Aslin i håndjern.

Over de næste fem måneder blev han holdt som fange.

Han fortæller, at han 24 timer i døgnet blev holdt i en meget lille celle uden meget dagslys, som var fyldt med kakerlakker og lus. De eneste tidspunkter, han blev lukket ud, var, når han skulle filmes til russiske propagandavideoer eller tale i telefon med de britiske myndigheder, som arbejdede på at få ham løsladt.

De russiske soldater afspillede den russiske nationalmelodi hver morgen og beordrede ham til at stå op og synge med – ellers ville han få flere tæsk, forklarer han.

I juni blev Aiden Aslin sammen med landsmanden Shaun Pinner og marokkaneren Brahim Saaudun dømt til døden af en domstol i den selverklærede folkerepublik Donetsk. De ville blive dræbt med skud.

Dommen udløste international fordømmelse.

- Da jeg hørte, at jeg havde fået dødsstraf, ville jeg græde, men jeg kunne bare ikke, siger Aslin.

Meldte sig selv til krig

Krig var ikke fremmed for Aiden Aslin.

Fra 2015 til 2016 rejste han frivilligt til Syrien og kæmpede med den kurdiske YPG-milits mod terrorbevægelsen Islamisk Stat.

Da han vendte hjem til Storbritannien, blev han anholdt og anklaget for terror, men sigtelserne blev senere droppet efter offentlig modstand.

I 2018 rejste han så til Mykolajiv i Ukraine, hvor han mødte sin kæreste og besluttede sig for frivilligt at meldte sig til den ukrainske hær.

Han deltog de efterfølgende år i kampene i det østlige Ukraine, mens han gav interviews til internationale medier og jævnligt opdaterede fra frontlinjen på sine sociale medier.

TV 2 var selv kortvarigt i kontakt med Aslin i februar med henblik på et interview, men kort efter gik han under jorden på sine sociale medier, da Rusland indledte sin invasion af Ukraine.

To måneder senere blev han taget til fange.

På fri fod

Trods dødsdommen slap Aiden Aslin mod sin egen forventning ud i live.

Beskeden, som han havde ventet på, kom i denne uge, da han fik en hætte over sit hoved og blev ført ud af sin celle og kørt væk til en russisk lufthavn.

Han var en del af en stor fangeudveksling, hvor 215 ukrainere og 10 udlændinge blev løsladt af Rusland. Fire af hans landsmænd blev også sat fri.

Til gengæld modtog Rusland 55 statsborgere, som havde været taget til fange af ukrainske styrker i forbindelse med krigen.

- Mindre end 48 timer tidligere, sad jeg i isolationsfængsel og blev behandlet dårligere end en hund, og nu sad jeg på et fly med folk, som ikke ønskede at skade mig, siger Aiden Aslin til The Sun.

Den britiske soldat sender en særlig tak til den russiske oligark Roman Abramovitj, som spillede en stor rolle i at få løsladt briterne, og som også var med på flyveturen væk fra Rusland.

Aiden Aslin er nu hjemme i Storbritannien hos sin mor i byen Newark. Her er han blevet genforenet med sin ukrainske kæreste. Aslins mor har til The Sun fortalt, at hun løbende under sønnens fangenskab fik tilsendt videoer af den tortur, som han blev udsat for.

Efter fangeudvekslingen har Ukraine offentliggjort billeder af en af de frigivne ukrainske soldater, som er blevet udsultet og havde brækket en arm.