Det skulle have været en hyggelig tur på det lokale bibliotek i nordvestjyske Vinderup i efterårsferien.

Men Birgitte Nyholm havde hjertet oppe i halsen, allerede inden hun nåede frem med sine to sønner på seks og ni år. For den ældste søn har autisme og skal udredes for adhd. Han er som "en hoppebold med ild i". Det kunne den anden mor på biblioteket ikke vide, da hun indledte en hyggesnak.

Men jeg føler jo, at jeg mislykkes som mor

Birgitte Nyholm, mor

- Hun stod og talte ubekymret med mig, mens jeg blev mere og mere stresset, for jeg kan ikke bare stå og tale med folk. Jeg skal hele tiden være opmærksom på min søn og vide, hvor han er henne. Jeg hader mig selv for at prøve at snakke, for det endte galt, siger Birgitte Nyholm.

Hun tror, at den rette adhd-medicin kan hjælpe både hendes højt elskede søn og resten af familien, der er i "alarmberedskab konstant". Men før sønnen kan få adhd-medicin, skal han have en diagnose.

Lærerne på sønnens specialskole anbefalede allerede før sommerferien en udredning af den niårige dreng for adhd og henvendte sig til psykiatrien, fortæller Birgitte Nyholm. Efter en forsamtale på Regionshospitalet Gødstrup 25. oktober er sønnen blevet henvist til en udredning, viser en indkaldelse fra Region Midtjylland. Næste samtale finder sted 20. september næste år.

- Det er sindssygt og useriøst, mener Birgitte Nyholm.

Politikerne har indført en udredningsret, så patienter har ret til at blive undersøgt og udredt inden for 30 dage. Det gælder også inden for psykiatrien. Men Birgitte Nyholms søn er altså først indkaldt til et møde om 11 måneder.

- Dybt ulykkeligt

Familien Nyholm er ikke ene om at måtte vente. Som TV 2 har beskrevet, er børne- og ungdomspsykiatrien herhjemme så presset, at seks ud af ti børn og unge har ventet længere end 30 dage i første halvdel af 2022.

Det svarer til 3800 børn og unge, og det er en fordobling på et år, viser tal opgjort af Lægeforeningen.

I mødeindkaldelsen til Birgitte Nyholms søn skriver Region Midtjylland, at regionen desværre har "ekstraordinært lange ventetider".

Derfor kan patienter ringe til et patientkontor for at blive vejledt i alternative løsninger. Familien har nemlig mulighed for at vælge et privathospital – det, der politisk omtales som udvidet frit sygehusvalg.

- Men til forsamtalen fik vi at vide, at de private hospitaler heller ikke kan overholde tidsfristen på 30 dage, fortæller Birgitte Nyholm.

Hun overvejer nu, om hendes private sundhedsforsikring, som hun har via sit arbejde som kontoransat i en produktionsvirksomhed, kan hjælpe på situationen.

Lægefaglig direktør i psykiatrien i Region Midtjylland Jakob Paludan bekræfter, at ventetiden i det private også er længere end 30 dage.

- Jeg tror, at ventelisterne i det private her i regionen nærmer sig vores, siger han.

Han mener, det er "dybt ulykkeligt", at regionen ikke kan tilbyde udredning i psykiatrien inden for 30 dage.

Jeg ved ikke, hvor politikerne skal finde penge til det. Men folk dør af de lange ventetider og den manglende hjælp

Birgitte Nyholm

Dog forventer han, at familien Nyholm får en ny indkaldelse med en tid i marts og ikke først i september, da sekretærer i øjeblikket ser på patientforløb og i flere tilfælde får mulighed for at fremrykke aftaler.

- Men marts er stadigvæk alt for langt ude i fremtiden, erkender han.

Region Midtjylland oplyser i en mail, at børn i skolealderen, som har været til første indledende samtale i oktober, i gennemsnit må vente omkring 250 dage på næste afklarende samtale. I praksis forventer regionen dog, at ventetiden forkortes, fordi der kan opstå ledige tider tidligere.

Tre store problemer

Der er tre hovedårsager til, at børn og unge må vente længe på udredning i psykiatrien, fortæller Jakob Paludan.

For det første henvises flere og flere børn og unge til psykiatrien. Dernæst er de henviste børn og unge mere syge end tidligere, hvilket betyder, at de kræver behandling i længere tid. Og for det tredje er psykiatrien udfordret i forhold til fastholdelse og rekruttering af medarbejdere.

Hvorfor har I ikke løst de problemer?

- Vi er ikke gearet til at håndtere personalemangel og øget henvisningspres i det omfang, vi har set, svarer Jakob Paludan og tilføjer:

- Det er de her vilkår, vi har. Vi forsøger hele tiden at finde løsninger, også fordi vi er pinligt bevidste om, at mennesker i den anden ende har behov for vores hjælp.

I september blev udredningsretten på 30 dage overholdt for 49 procent af patienterne i regionens børne- og ungdomspsykiatri, oplyser Region Midtjylland. Måneden før gjaldt det kun 24 procent af patienterne, mens andelen for et år siden var oppe på over 60 procent.

Dansk Psykologforening publicerede i foråret en spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte i psykiatrien med svar fra 851 psykologer.

Knap hver anden svarer i undersøgelsen, at der ikke er ansat et acceptabelt antal psykologer på deres arbejdsplads, og knap hver fjerde mener ikke, de kan udføre deres arbejde fagligt forsvarligt på grund af forholdene på deres arbejdsplads.

- Hold kæft, mand, det er ikke sjovt

Birgitte Nyholm er nu ved at finde ud af, hvornår hendes niårige søn kan blive udredt i det private.

I mellemtiden håndterer hun og hendes mand deres ældste søn efter bedste evne. En søn, som er "skøn, sød, sjov og dejlig", men som også udfordrer sine omgivelser på grund af den psykiske sygdom.

- Selvom vi har lært meget om, hvordan vi håndterer autisme og adhd, så er det stadig ressourcemæssigt krævende. Der er ikke metoder, som gør det let, siger Birgitte Nyholm.

Hun forklarer, at det hele "kan eksplodere på 15 sekunder". Lillebroren på seks år higer efter anerkendelse og opmærksomhed fra sin storebror, men storebror er uden filter, vil have tingene til at foregå præcis efter sit eget hoved og bliver hurtigt voldsomt irriteret.

Føler at mislykkes som mor

På biblioteket i efterårsferien betød det, at den niårige storebror "fik en nedsmeltning" og var ved at kaste en legetøjsbarnevogn i hovedet på sin lillebror og en jævnaldrende legekammerat, fortæller Birgitte Nyholm.

- Jeg fik bremset ham, men jeg måtte efterlade lillebror inde på biblioteket og have min søn ud derfra, inden han raserede det. Det er bare – hold kæft, mand, det er ikke sjovt, siger hun.

Udenfor fik hun afledt sin ældste søn med et spil på mobiltelefonen. Bagefter kunne kun gå ind og hente lillebror.

- Men jeg føler jo, at jeg mislykkes som mor. Jeg bliver helt ked af det bare ved at tale om det nu, tilføjer hun.

Med den rette medicin håber Birgitte Nyholm, at hendes ældste søn får lettere ved at koncentrere sig i skolen. Hun tror på, at han en dag kan gennemføre folkeskolens afgangseksamen og lære at klare sig selv. Men det kræver bedre hjælp fra psykiatrien og kommunen, lyder det.

- Jeg ved ikke, hvor politikerne skal finde penge til det. Men folk dør af de lange ventetider og den manglende hjælp. Folk bliver skilt. Folk bliver sygemeldt. Og folk mister evnen til at forsørge sig selv, siger hun.

Har de knækket en særdeles hård nød på Odense Universitetshospital (OUH)?

På hospitalets onkologiske afdeling har de i hvert fald et rigtigt godt bud på en løsning på en af de helt store udfordringer i sundhedsvæsnet.

Patientpleje er sygeplejerskers kerneopgave, men alt for ofte bliver mange sygeplejerskers hverdag fyldt med mange andre praktiske opgaver, som ikke kræver deres specialiserede uddannelse.

På OUH's onkologiske afdeling har de fundet en løsning: fleksjobbere ansat som såkaldte husassistenter.

- Vi havde nogle sygeplejersker, der løb rigtigt stærkt og var på grænsen til at blive stressramte. Så tænkte vi: "Hvad kan vi gøre for at afhjælpe det her?", fortæller Janne Hammer, der er afdelingssygeplejerske.

På afdelingen har man derfor ansat tre nye kolleger med titlen husassistenter. De er alle ansat som fleksjobbere til at varetage praktiske opgaver, der kan frigøre timer for sygeplejerskerne.

Og det fungerer, lyder det.

- Vi har fået nogle gladere sygeplejersker, der ikke føler sig stressede af, at de også skal huske at få ryddet op, servere mad og gøre rent. Nu har vi nogen, der hjælper os med det, så vi kan koncentrere os om sygeplejen, fortæller Janne Hammer.

Fra selvstændig til husassistent

En af den nye husassistenter er Ayten Güzle. Hun er også overbevist om, at det har hjulpet alle at få husassistenter til de mere praktiske opgaver.

Hun har tidligere været selvstændig, men nu finder hun stor værdi og glæde i at arbejde som husassistent på OUH.

- Jeg er rigtigt glad for at være her. Det er dejligt at komme ud hver dag og have noget at lave.

- Jeg kan godt mærke på sygeplejerskerne, at de er lettede, og at de ikke løber så meget rundt. For det fylder rigtigt meget, det her køkkenarbejde, siger Ayten Güzle.

Når hun er på arbejde, hjælper hun blandt andet med at servere aftensmaden.

- Bare det at gøre maden klar, servere og rydde op igen kan nemt tage tre timer, fortæller Ayten Güzle.

Og det er altså tre timer, som en sygeplejerske nu har ekstra til at tage sig af sine patienter.

Oprindeligt var fleksjobbet som husassistent planlagt som en etårig prøveperiode. Men allerede efter tre måneder besluttede Janne Hammer at fastansætte Ayten Güzle sammen med to andre, der tilsammen udgør en fuldtidsstilling.

- Jeg håber, at vi kan gøre en forskel. Det er det vigtigste. At vi fleksjobbere kan gøre en forskel, selvom vi har nedsat arbejdsevne. Og det kan jeg godt mærke, at det kan vi godt her, siger Ayten Güzle.

Opstod ud fra ubesatte stillinger

Tidligere har TV 2 Fyn fortalt om OUH's store udfordringer med at rekruttere nye sygeplejersker på en række afdelinger. Og faktisk opstod ideen om husassistenterne ud fra samme problemstilling.

- Vi havde nogle ubesatte sygeplejerskestillinger, som afdelingen var påvirket af. Derfor så vi på de opgaver, som i virkeligheden kan varetages af hvilken som helst faggruppe, forklarer Janne Hammer.

Derfra udsprang tanken om at få fleksjobbere ind på afdelingen til at hjælpe med netop de opgaver. Et fleksjob er et tilbud til personer, der på grund af en varig og væsentligt nedsat arbejdsevne ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår.

Og derfor kunne opgaver som oprydning, let kontrol af udstyr og servering af mad til de indlagte patienter både være et godt og gavnligt fleksjob – og samtidig en kæmpe håndsrækning til de fortravlede sygeplejersker.

- Det er svært at finde sygeplejersker til det. Så vi tænkte, at det også kunne hjælpe andre mennesker. Så det kunne være en hjælp for både dem og os, fortæller afdelingssygeplejersken.

75 procent af de sygeplejerskestillinger, som hospitalet slog op i 2021, modtog fem eller færre ansøgere.

Min moster var næsten min mor nummer to. Der gik tre dage, fra jeg fandt ud af, at hun havde kræft, til hun døde.

Hun blev 61 år.

Selvom hun boede i Polen, var vi utroligt tætte. Hele min barndom boede vi hos hende og min onkel i seks uger i sommerferien. Og den fik én over forkælelsen.

Når vi var hos hende, fik min mor lidt ferie, og så tog min moster mig ud at spise is, på legepladsen, og vi fandt ud af, hvad vi skulle lave til aftensmaden.

Sidste gang jeg så hende var i februar 2016. Hun havde haft det op og ned i lang tid, hvor hun var træt, utilpas og havde rigtig ondt i ryggen, men lægerne vidste ikke, hvad hun fejlede. Min mor og jeg tog derfor til Polen for at besøge hende.

Jeg blev forskrækket, da jeg så hende. Hun så helt grå ud. Hun sagde, det var, fordi hun ikke havde farvet sit hår. Normalt var det orange, og nu var det lidt grumset.

Både min mor og jeg tænkte: ”Der er et eller andet”. Min moster blev også træt af bare at vaske op, sådan nogle hverdagsting.

Vi pressede på for, at min moster skulle til flere undersøgelser, men vi måtte tage hjem efter en uge, for vi skulle jo passe vores arbejde.

To måneder efter havde min moster det stadig dårligt, stadig uden at lægerne vidste hvorfor. Min mor tog igen til Polen for at være hos hende og fik hende indlagt.

Denne gang fandt lægerne ud af, at hun havde kræft i bugspytkirtlen.

Jeg arbejdede på et teater i München, så jeg kunne ikke bare tage fri. Men jeg planlagde at tage med et fly fra München to dage efter.

Mens jeg stod i lufthavnen og ventede på at boarde, ringede min mor. Hun fortalte, at det ikke gik så godt med min moster, og at vi ikke rigtig vidste, hvor lang tid vi havde.

Jeg fik sådan en klaustrofobisk følelse af, at nu skulle jeg sidde i en lukket flyver i to timer. Det var vanvittigt ubehageligt.

Jeg prøvede at lade være med at græde i flyet, men endte med at gøre det alligevel.

Da jeg landede efter to timer, tændte jeg min telefon, og en besked tikkede ind.

Min mor havde skrevet, at min moster var død.

Det kom som et chok. Jeg blev fuldstændig tom indeni og alt det, jeg holdt så meget af i min hverdag, gav pludselig ikke nogen mening.

Man skal gøre de ting, man virkelig ønsker sig i livet

Damian Czarnecki, 35 år

Den efterfølgende tid var utroligt hård. Men jeg endte alligevel med at gøre de ting, jeg skulle. Jeg optrådte på teatret i München og koreograferede en forestilling i London.

Jeg kom virkelig ud på kanten. Jeg skulle stå og putte et happy face på, selvom jeg var i stykker indeni.

Men samtidig prøvede jeg hele tiden at forklare mig selv, at jeg skulle gøre det for min moster. Hun ville have ønsket, at jeg skulle de ting.

Og selvom jeg aldrig troede det, så blev det nemmere, som månederne gik.

Men jeg savner hende, og hvis hun stadig levede, ville hun helt sikkert være fløjet hertil for at se 'Vild med dans'. For hun har altid besøgt mig i de lande, jeg har boet.

Derfor har hendes død også mindet mig om, at man skal gøre de ting, man virkelig ønsker sig i livet. Før det er for sent.

Jeg ved godt, det ikke altid er muligt, men jeg prøver i hvert fald selv at huske på det, så godt jeg kan.

Læs de øvrige historier i serien her:

Se 'Vild med dans – Knæk Cancer' fredag klokken 20 på TV 2 og TV 2 PLAY.

Fredag bliver en anderledes aften på gulvet i 'Vild med dans'.

I anledning af den særlige Knæk Cancer-uge på TV 2 rykker programmet på Det Kongelig Teater, og her vil to nye dansere indfinde sig på dansegulvet.

De har hver især haft kræft tæt inde på livet og skal danse med hver sin professionelle danser for at samle penge ind til lørdagens store 'Knæk Cancer Live'-show.

Derudover skal de resterende fire 'Vild med dans'-par også på gulvet i fredagens program. Der er dog ingen, der bliver sendt hjem – parrene tager i stedet deres dommerpoint med til næste uges semifinale.

Herunder kan du læse om fredagens to Knæk Cancer-dansere:

Navn: Stine Camilla Rix

Alder: 47 år

Sygdom: Brystkræft

Dansepartner: Martin Parnov Reichhardt

For fire år siden fik Stine Camilla Rix' lillesøster lungekræft.

Stine Camilla Rix fulgte sin søsters kræftforløb på nærmeste hold – også da det blev konstateret, at lillesøsterens kræft havde spredt sig til hjernen.

Men Stine skulle ikke kun være pårørende. For et år siden rykkede kræften nemlig endnu tættere på, da hun fik konstateret brystkræft.

Nu var Stine også selv patient, og i oktober sidste år var hun igennem fire store operationer.

Mens hun var indlagt, lå hun og så 'Knæk Cancer'-showet og tænkte: "Hvis jeg er i live til næste år, vil jeg hjælpe med indsamling". Og sådan blev det.

Stine er i dag raskmeldt. Imens er hendes lillesøster blevet terminal.

Det er derfor blevet en mærkesag for Stine at have fokus på de pårørende til personer med kræft. For hun kender alt til den frustration og afmagt, som pårørende har. Og efter sit eget kræftforløb forstår hun begge sider endnu bedre.

I fredagens 'Vild med dans' skal hun og partneren Martin Parnov Reichhardt danse cha-cha-cha til nummeret 'Cold Heart' af Elton John og Dua Lipa.

Navn: Casper Frydenlund Tørnblad

Alder: 30 år

Sygdom: Skjoldbruskkirtelkræft

Dansepartner: Mille Funk

Casper Frydenlund Tørnblad fik i 2018 konstateret kræft i skjoldbruskkirtlen. Det skete, præcis en måned efter at han var blevet gift med sin mand.

Hvad der skulle have været den lykkeligste tid, blev derfor fyldt med sygdom.

Casper skulle igennem flere operationer i halsen, og det medførte, at han mistede sin stemme.

Sygdomsforløbet varede i flere år, og det var en hård kamp. Han kæmpede for at blive kræftfri og for at få stemmen tilbage ved at få indopereret et silikoneimplantat i halsen.

Undervejs var hans mand og familie en urokkelig støtte.

I dag er han rask, og stemmen er langsomt kommet tilbage. Faktisk i et omfang så Casper Frydenlund Tørnblad i dag er en del af Kræftens Bekæmpelses fortællerkorps. Her fortæller frivillige deres historier og deler erfaringer med, hvordan de har holdt fast i et liv på trods af kemo, ar og bange tanker.

Casper Frydenlund Tørnblad skal danse med partneren Mille Funk til nummeret 'That’s All I Want' af Bobby Day.

Tredje danser må udgå

Der skulle oprindeligt have været tre nye dansere på dansegulvet i 'Vild med dans – Knæk Cancer', men fordi 57-årige Donald La Verne Smith har bugspytkirtelkræft, og hans helbredsmæssige situation er forværret, er han ikke med fredag aften.

- Vi er meget kede af, at Donald ikke får mulighed for at gennemføre sin dans med Karina, for vi ved, at han ligesom os havde set meget frem til denne aften, lyder det fra TV 2s underholdningsredaktør Thomas Strøbech.

Programredaktøren sender de varmeste tanker til Donald og hans familie.

- Vi vil meget gerne sige Donald en stor tak for, at han havde mod på at tage danseudfordringen op i en vigtig sags tjeneste, siger han.

Se 'Vild med dans – Knæk Cancer' fredag klokken 20 på TV 2 og TV 2 PLAY.

Sundhedsvæsenet er konsekvent blevet udsultet gennem 30 år.

Så klar var meldingen fra Frie Grønnes formand, Sikandar Siddique, under torsdagens debat i Højlunds Forsamlingshus på TV 2.

Han gik endda skridtet videre og opfordrede til en strejke på tværs af faggrupperne for det "udsultede" sundhedsvæsen.

- Politikerne kommer ikke til at løse det. Vi opfordrer fagforeningerne til, at de indkalder til generalstrejke, sagde Sikandar Siddique.

Men kort efter gik en anden partiformand ham i rette. Liberal Alliancens Alex Vanopslagh mener ikke bare, at det er forkert, at sundhedsvæsenet er udsultet. Han påpegede, at "udgifterne til sundhedsvæsenet de sidste 20 år er steget med 41 procent".

- Vi bliver nødt til at have en debat på fakta, og derfor blev jeg nødt til at markere det, sagde Vanopslagh.

Spørgsmålet er så nu: Hvem har ret?

Udgifterne steg markant i 00'erne

Spørger man Jakob Kjellberg, der er professor i sundhedsøkonomi ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), er det forkert at sige, at sundhedsvæsenet er udsultet gennem de seneste 30 år.

- Det passer simpelthen ikke, konstaterer han.

Han uddyber, at der siden 90'erne har været vækst i sundhedsudgifterne, hvor der særligt i 00'erne blev brugt mange penge på at gøre sundhedsvæsenet bedre.

Stigningen de seneste ti år har ifølge Jakob Kjellberg været moderat.

Så når Alex Vanopslagh siger, at udgifterne er steget med 41 procent, passer det meget godt, siger professoren uden at have de præcise tal.

- Men så kan man altid diskutere, hvor meget de skulle have steget med de opgaver, der er kommet, siger han.

- Alternativt synspunkt

Ifølge Jakob Kjellberg har pengene til sundhedsvæsenet kommet langsommere end opgaverne de seneste ti år. Og det er blandt andet derfor, det har vakt frustration hos sygeplejerskerne.

- Det er ikke, fordi man fået færre penge, men man har kun lige kunnet følge med demografien, siger han.

Selvom Jakob Kjellberg vurderer, at der skal flere penge til sundhedsvæsenet fremover til at tage imod de flere patienter, der kommer ind, så mener han, at det er i overkanten at indkalde til generalstrejke.

- Uden at sige for meget, så er det et alternativt synspunkt, siger han.

Torsdag aften mødtes otte toppolitikere med danskerne til debat i Højlunds Forsamlingshus, og politikerne forsøgte at besvare nogle af de spørgsmål, som publikum brændte inde med.

Der blev både diskuteret velfærd, klima og psykiatri, og fik man ikke set debatten, eller har man bare brug for en opsamling, kommer her syv øjeblikke.

Politikerne bliver sat på plads af socialpædagogen Karina: - I vil ikke, men det skal I!

Aftenens debat startede på emnet velfærd, og her rejste socialpædagogen Karina sig op.

Hun synes, der er for meget bureaukrati og for mange regler, hun som socialpædagog er underlagt i sit arbejde, og derfor plæderede hun for, at politikerne skal vise offentligt ansatte mere tillid og give dem mere frihed.

- Vi kan rent faktisk godt, hvis I giver os lov. Og det skal I give os lov til, og det skal I finde ud af. Det skal I gøre ret hurtigt, for ellers går vi vores vej.

Derudover mener hun, at de flygtninge, som bor i Danmark, og som kan tage arbejde indenfor social- og sundhedssektoren, skal hjælpes ad den vej.

- Jeg ved godt, at nogle er jer, I er fuldstændig... det vil I ikke, men det skal I! lød det.

Ellemann vil ikke vælge rødhårede fra

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, fik under en snak om ældreplejen slået fast, at Venstre går ind for et frit valg i ældreplejen, men at det ikke betyder, man kan vælge sosu'er fra, der bærer tørklæde.

Noget, Venstre ellers tidligere på måneden var ude at sige, at man skulle have lov til, hvorefter Ellemann trak i land.

- Du kan heller ikke vælge nogen fra, fordi de er rødhårede, eller fordi de ikke er. Det er også usagligt, lød det fra Ellemann, hvorefter man kunne høre en grinende Inger Støjberg i baggrunden:

- Det er jeg glad for.

Sikandar Siddique opfordrer til generalstrejke

Da debatten faldt på lønstigning til sygeplejerskerne, tog Frie Grønnes Sikandar Siddique ordet og sagde, han ikke mener, der bliver sat nok pris på de mennesker, som arbejder indenfor omsorgsfagene.

- Derfor tror jeg, den eneste løsning er, at omsorgsfagene nedlægger arbejdet. Sætter foden ned og viser deres værd (...) Derfor opfordrer vi til, at Fagbevægelsen indkalder til generalstrejke, lød det fra Sikandar Siddique.

Tilsyneladende til stor morskab for Jakob Ellemann-Jensen (V), der stod ved siden af og ikke kunne undertrykke et grin.

Alex Vanopslagh bryder ind, da Sikandar Siddique taler om overforbrug

Sikandar Siddique fra Frie Grønne mener, at en del af årsagen til, at vi står midt i en klimakrise er, at vores forbrug er for højt.

Derfor er en del af løsningen ifølge ham, at vi skruer ned for vores forbrug. Da Sikandar Siddique fremsatte denne pointe, brød formand for Liberal Alliance, Alex Vanopslagh, ind:

- Så der skal ikke være nogen checks til dem, der har svært ved at betale deres gasregning? Nul checks?

Vanopslagh mente ikke, det hang sammen, at Frie Grønne vil give checks, samtidig med at de vil skrue ned for forbruget.

Herefter blev de to politikere dog afbrudt af studieværten.

Tesfaye vil ikke beslutte, at sygeplejersker skal have mere i løn – men...

På spørgsmålet om hvorvidt sygeplejersker skal have mere i løn, svarede justitsminister Mattias Tesfaye (S), der deltog i debatten i stedet for Mette Frederiksen (S), at løsningen ikke er, at politikerne beslutter, at sygeplejerskerne skal have mere i løn.

Men er det ikke netop det, I gør nu? (Med et udspil, hvor Socialdemokratiet afsætter tre milliarder kroner til lønstigninger og bedre arbejdsvilkår i det offentlige, red.)

- Nej, det er det ikke.

Herefter lød et uforstående "jo?" fra flere af partilederne.

Tesfaye: - Hvis man kører benzinbil, flyver indenrigs og spiser oksekød, kan det blive dyrere

Mattias Tesfaye (S) sagde under aftenens debat, at det ikke er et mål i sig selv, at det "skal blive dyrere at gå i Netto". Her henviste han til debatten om, hvorvidt klimabelastende fødevarer som kød skal være dyrere.

- Men hvis man insisterer på at have en stor benzinflyder i garagen, flyve indenrigsflyvninger og spise oksekød hver aften, så kan man jo ikke afvise, at det bliver dyrere. Men det må ikke være målsætningen, lød det fra Tesfaye.

Ellemann går selv til psykolog: - Folk spørger, om den er helt gal med mig

Jakob Ellemann-Jensen (V) delte under aftenens sidste emne, psykiatri, en oplevelse fra sit eget liv.

Ellemann taler indimellem med en psykolog, og efter han delte den information i Berlingske, er han blevet mødt med spørgsmål om, "hvad der er galt med ham".

- Fordi det er noget, vi ikke kan se på en scanning eller et røntgenbillede, så tænker vi, det er underligt. Og det første skridt til at nedbryde den fordom og de barrierer er, at vi politisk laver den ligestilling (mellem fysiske og psykiske sygdomme, red.), lød det fra Jakob Ellemann-Jensen.

Nåede du ikke at se aftenens debat i Højlunds Forsamlingshus, kan du se den på TV 2 PLAY.

Den 29-årige fodboldspiller Pablo Marí fra Serie A-klubben Monza er blandt fem ofre i et knivstikkeri i Milano, der har fundet sted torsdag aften.

Det skriver flere italienske medier herunder tv-stationen Rai og avisen La Gazzetta dello Sport.

Greb kniv fra hylderne

Pablo Marí befandt sig i et indkøbscenter i den norditalienske by Milano sammen med sin hustru og parrets søn, da en 46-årig italiensk mand greb en kniv fra en af supermarkedets hylder.

Vi elsker dig. Bliv ved med at kæmpe, som du ved, hvordan man gør

Adriano Galliani, direktør, AC Monza

Gerningsmanden blev pågrebet og tilbageholdt af en gruppe kunder, der befandt sig i centeret. Efterfølgende blev han overdraget til det italienske politi, der var talstærkt til stede.

Den 46-årige gerningsmands motiv er endnu ukendt, men han har ifølge italienske medier været i behandling for en alvorlig depression.

Det italienske politi afviser, at der er tale om et terrorangreb.

En kvindelig ansat i indkøbscenteret har mistet livet i angrebet. To personer er i kritisk tilstand og er blevet bragt til hospitalet med redningshelikopter.

- Vi elsker dig

Pablo Marí, der er forsvarer for Monza, er holdkammerat med danske Christian Gytkjær. Den 29-årige spanier har tidligere i karrieren været tilknyttet Arsenal og Manchester City.

Fodboldspillerens tilstand var først på aftenen ukendt, men ifølge en officiel udmelding fra Arsenal er han ikke alvorligt såret.

- Vi er alle chokerede over at høre de frygtelige nyheder om knivstikkeriet i Italien. Vi har været i kontakt med Pablos agent, som har fortalt os, at han er på hospitalet og ikke er alvorligt såret. Vores tanker går til Pablo og de andre ofre for denne frygtelige hændelse, lyder det fra klubben.

- Jeg har lige hørt det. Jeg ved, at Edu (teknisk direktør i Arsenal, red.) har været i kontakt med hans familie. Han lader til at være o.k., siger Mikel Arteta, cheftræner for Arsenal, til BBC.

I et opslag på AC Monzas Twitterkonto sender Monza-direktør Adriano Galliani tanker til forsvarsspilleren og hans familie.

- Kære Pablo. Vi er alle tætte med dig og din familie. Vi elsker dig. Bliv ved med at kæmpe, som du ved, hvordan man gør. Du er en kriger, og du vil snart komme dig, lyder det.

Ifølge mediet calciomercato.com har direktøren sammen med Monza-træner Raffaele Palladino besøgt spilleren på hospitalet.

- Pablo Marì har fået et ret dybt sår i ryggen, men ingen vitale organer har taget skade, og derfor er han ikke i livsfare. Han har nogle muskelskader, men lægerne fortæller mig, at han nok skal komme sig hurtigt, siger Galliani ifølge mediet til tv-stationen TG2.

Der er spændinger mellem Rusland og Vesten i Østersøen, hvor et russisk skib nu vil undersøge eksplosionerne ved Nord Stream 1 og Nord Stream 2.

Herhjemme er valgkampen i fuld gang, og TV 2 kan afsløre, at børne- og ungdomspsykiatrien er mere end almindeligt presset.

Men vi starter med Danske Bank og hvidvasksagen.

Danske Bank gør klar til gigantbøde – afsætter milliarder til skandalesag

Danske Bank afsætter 14 milliarder kroner, der skal bruges på at betale en bøde i forbindelse med bankens store hvidvasksag.

Det fremgår af en børsmeddelelse, som banken sendte ud torsdag.

Dermed tidobler banken næsten det beløb, som man hidtil havde afsat til sagen. I 2018 hensatte Danske Bank således 1,5 milliarder kroner til sagen, der omtales som Estland-sagen.

- Drøftelserne med de amerikanske og danske myndigheder om en afgørelse af Estland-sagen er nu på et stadie, hvor Danske Bank pålideligt kan estimere den samlede økonomiske konsekvens af en potentiel fælles myndighedsafgørelse til samlet 15,5 milliarder kroner, siger administrerende direktør Carsten Egeriis i børsmeddelelsen.

Russisk fartøj vil undersøge Nord Stream-eksplosioner

Et russisk fartøj befinder sig i Østersøen og er klar til at undersøge eksplosionerne på Nord Stream-gasrørledningerne.

Det skriver Nord Stream i en pressemeddelelse.

Ifølge selskabet bag rørledningerne, Nord Stream AG, har Danmark endnu ikke givet selskabet tilladelse til at undersøge skaderne.

Undersøgelser foretaget af Københavns Politi, Forsvaret og Politiets Efterretningstjeneste (PET), har bekræftet, at det var eksplosioner, der udløste lækagerne på Nord Stream 1 og Nord Stream 2.

Retten til udredning i psykiatrien bliver overskredet for seks ud af ti børn og unge

Det er efterhånden blevet hverdagsnyheder, at det danske sundhedsvæsen er presset. Der mangler hænder, og ventelisterne vokser, mens patienter må vente.

Det gælder også psykiatriens yngste patienter.

Nye tal viser, at børne- og ungdomspsykiatrien herhjemme er så presset, at udredningsretten ikke blev overholdt for knap 3800 børn og unge i første halvdel af 2022.

Det svarer til, at seks ud af ti børn og unge måtte vente længere end 30 dage på at blive udredt, og det er en fordobling på et år. Ifølge udredningsretten er 30 dage ellers det maksimale.

Kronprins Frederik bryder tavsheden om konflikt med prins Joachim

I knap en måned har kronprins Frederik ikke udtalt sig om den konflikt, der opstod mellem hans lillebror og mor i slutningen af september.

Torsdag fortalte kronprins Frederik, at han var ked af konflikten med prins Joachim og hans familie.

- Det er trist at se, hvor berørt han er blevet af beslutningen. Det gør selvfølgelig et indtryk på hans bror – hans eneste og min eneste. Men majestæten og min mor har taget en beslutning, som er hendes og hendes alene, og det har jeg fuld forståelse for, sagde kronprins Frederik, da pressen mødte ham torsdag.

Han er dog enig i sin mors betragtning om, at kongehusets fremtid bedst sikres ved, at færre personer i kongefamilien har opgaver.

Næste års Tour-rute præsenteret

Hvordan ser næste års rute ud, hvor Jonas Vingegaard formentlig skal forsvare sin Tour de France-sejr?

Det spørgsmål fik rytterne og holdene i store dele svar på, da sløret blev løftet for, hvordan Tour de France-ruten i 2023 ser ud.

Det var kendt på forhånd, at starten ville gå i Bilbao i Baskerlandet. Men torsdag kom der endnu flere højdepunkter.

3300 højdemeter venter allerede på 1. etape, hvor flere skrappe og stejle stigninger kan skabe forskelle. På 2. etape venter Jaizkibel-stigningen 20 kilometer fra mål. Den kommer til at trække tænder ud, da den er otte kilometer lang og stiger med 5,4 procent i gennemsnit. Få beskrivelsen af alle etaperne og af kvindernes Tour her.

Fagforbundene har lige nu travlt med at pege på sig selv som modtagere af regeringens tre milliarder kroner til bedre løn- og arbejdsvilkår i det offentlige.

Samtidig frygter flere fagforeninger, at det kan ende med stor uro – og i sidste ende konflikter – når pengene skal fordeles.

Regeringen vil ikke udpege, hvem der skal have højere løn.

Hos Politiforbundet regner man ikke med, at politibetjentene er tiltænkt en del af kagen.

Men formand Heino Kegel er bange for, at flere faggrupper får øjnene op for, at det kan betale sig at skabe konflikt.

- Næste gang, der skal forhandles overenskomst, tænker jeg, at der er rigtig mange faggrupper, der siger: Skal vi stemme ja til det her resultat, eller kan det bedre betale sig at konflikte? Derfor tror jeg, at det kan ende med mange flere faglige konflikter i fremtiden, siger han til TV 2.

Risikerer langt højere konfliktniveau

Akademikerne og HK mener, at udspillet er en trussel mod den danske model.

Den samme bekymring har flere eksperter givet udtryk for.

Lisbeth Lintz er formand for hovedorganisationen Akademikerne, en paraplyorganisation for 28 fagforbund, der tæller blandt andet ingeniører, speciallæger, fysioterapeuter, jordemødre og psykologer.

Hun mener, at mange af hendes foreninger lever op til Socialdemokratiets kriterier om rekrutteringsudfordringer.

Men det største problem med udspillet er, at det kan ende som "en rigtig farlig cocktail", hvis man ikke lader parterne forhandle løn uden politisk indblanding.

- Jeg er ikke i tvivl om, at regeringen befinder sig på en hårfin grænse i forhold til at hælde den danske model i afgrunden, og hvis man gør det, risikerer man et langt højere konfliktniveau, siger hun.

Stærk utilfredshed

HK Stat, der blandt andet organiserer ansatte i domstolene, kriminalforsorgen, skatteforvaltningen og laboranter, frygter, at deres medlemmer kommer til at "betale" for et lønløft til andre faggrupper.

- Det kan føre til stærk utilfredshed hos vores medlemmer, hvis man i overenskomstforhandlinger i 2024 siger på baggrund af den her beslutning, at der er brugt en masse milliarder, så I kan ikke få noget nu, siger næstformand Ulla Moth-Lund Christensen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) anerkendte onsdag også risikoen for, at det kan ende i et rivegilde blandt faggrupperne for at komme i betragtning til lønstigningen.

Er der ikke fare for strejker, hvis man som fagforbund kommer tilbage fra forhandlinger uden at have fået en lønstigning til sine medlemmer?

- Jeg håber jo, at alle vil gå ind i det her med det for øje, at vi har et unikt velfærdssamfund i Danmark. Men alle kan jo mærke, at der er rigtig store udfordringer med ventelister og ældre, som ikke får den værdige ældrepleje, som de bør have, sagde Mette Frederiksen i et interview med TV 2 onsdag.

- Jeg synes, at det er det, der bør være i fokus, når vi kommer i gang med forhandlingerne.

TV 2 samler vælgere og politikere i Aalborg til et stort valgtræf i valgkampens slutspurt. Følg det torsdagen igennem på TV 2, TV 2 NEWS og TV 2 PLAY – og se programmet her.

Tidligere summede burene i de store haller af liv. Her levede tusindvis af mink på farmen i Hjallerup i Nordjylland. 2500 tæver plus hvalpe for at være helt præcis.

I dag står burene tomme. Det har de gjort i snart to år nu.

- Det er da træls for at bruge et godt nordjysk udtryk, lyder det fra tidligere minkavler Hanne Møller Kristensen.

Vi havde få dage til at afvikle. Nu har regeringen brugt to år på at komme i gang

Hanne Møller Kristensen, tidligere minkavler

Hun er født og opvokset med mink. Hendes forældre insisterede på, at hun skulle tage en uddannelse, der ikke havde med mink at gøre, fordi "minkavlen går op og ned", lød formaningen.

Så Hanne Møller Kristensen tog en kontoruddannelse.

Men det var minkene, der blev hendes levevej sammen med hendes mand, Ole Kristensen.

- Det er jo en livsstil, så det er gerne noget, man skal være fælles om. Vi har dedikeret vores liv til de dyr, forklarer Hanne Møller Kristensen.

Venter stadig på afslutning

Men i november 2020 sluttede livet med dyrene på farmen, da hun og landets øvrige minkavlere blev beordret til at slå deres dyr ned.

Beslutningen om at aflive alle mink blev truffet i begyndelsen af november 2020.

En beslutning, der blandt andet blev begrundet med, at en ny smittevariant bredte sig på landets minkfarme, og at der var bekymring for, at det ville sætte effekten af en kommende vaccine i fare.

Men her knap to år senere står Hanne Møller Kristensen tilbage med en oplevelse af ikke at kunne komme videre.

Hanne Møller Kristensen afventer nemlig, at det bliver hendes tur til at få en afgørelse fra den erstatnings- og taksationskommission, der er nedsat, og som skal vurdere, hvilken erstatning hun og de andre minkavlere skal have.

- Vi havde få dage til at afvikle. Nu har regeringen brugt to år på at komme i gang, forklarer Hanne Møller Kristensen med tydelig frustration i stemmen.

Derfor har hun et spørgsmål til politikerne her i valgkampen.

- Hvornår kommer vi videre? Hvornår bliver det vores tur?

Har du et spørgsmål til politikerne – stil det her

Hanne Møller Kristensen er blot en af mange danskere, der gerne vil have et svar fra de politikere, der lige nu kæmper om en af de 179 pladser i Folketinget.

Den tidligere minkavler fra Hjallerup bor stadig på farmen, men er ikke afklaret med, om hun vil blive boende der, når der på et tidspunkt kommer en afklaring.

- Det hele afhænger af, hvordan det ender, forklarer hun og sætter yderligere ord på følelser og frustration:

- Det er lidt svært at komme videre med andre ting, hvis man gerne vil bruge sin matrikel til noget andet. Vi aner jo reelt ikke, hvad der står tilbage, når kommissionen har været her, siger Hanne Møller Kristensen.

Ifølge den seneste plan for erstatninger til minkavlerne skal alle avlere have udbetalt erstatning senest i 2024 – altså omkring fire år efter aflivningen af minkene.

Men i begyndelsen af september kunne Jyllands-Posten fortælle, at Trafikstyrelsen, der er sekretariat for de kommissioner, der arbejder med erstatningssagerne, varslede, at tidsplanen kunne skride yderligere tre år.

Det vil i givet fald betyde, at de sidste minkavlere først vil få erstatning i 2027.

- Vi aner jo ikke, om vi er købt eller solgt. Vi er stavnsbundet til noget, vi ikke rigtig kan komme videre med, forklarer Hanne Møller Kristensen.

I dag arbejder Hanne Møller Kristensen som tjener på en kro, og så har hun en lille gårdbutik, hvor hun sælger lokale varer fra Nordjylland.

Og så er hun ved at finde ud af, om hun kan få en opkvalificering af den uddannelse, hun tog efter hendes forældres insisteren, fordi "minkavlen går op og ned".