Sjællands Universitetshospital i Køge er som de første i Danmark begyndt at bruge kunstig intelligens (AI) i konkrete behandlingsforløb for patienter med mavetarm-kræft.

Det har allerede givet konkrete gevinster i form af færre komplikationer, kortere indlæggelser og enorme besparelser.

Det skriver Berlingske.

Behandlingsforløb sammensættes ud fra model

Ifølge en opgørelse har der siden februar været 75 patientforløb. Kun en enkelt patient er blevet genindlagt. Det tal ville normalt ligge på mellem 10 og 12 patienter, skriver avisen.

- Vi tror så meget på vores AI-model, at vi vælger at sammensætte vores behandlingsforløb fuldstændigt efter, hvad den foreslår, siger professor Ismail Gögenur, der er leder af Center for Surgical Science på Sjællands Universitetshospital, ifølge Berlingske.

AI-modellen fungerer ved, at en supercomputer rummer anonymiserede sundhedsdata fra 76.000 danske patienter, der de sidste ti år er blevet opereret for tyk- eller endetarmskræft.

Den data kombineres med oplysninger fra de nye patienter. Det kan være alder, køn, almen sundhedstilstand, eller andre sygdomme eller risikofaktorer.

Nye og bedre behandlinger

Ud fra de oplysninger kommer teknologien med konkrete forslag til behandlingsforløb til patienten.

Ismail Gögenur fremhæver over for avisen, at selv hvis han havde tid til at gennemgå så store mængder af data og sammensætte et behandlingsforløb derefter, "ville jeg ikke have hjernekapacitet til at fordøje det".

Berlingske skriver, at der generelt er sket store fremskridt, når det kommer til kræftbehandling. Langt flere overlever på grund af ny medicin og bedre behandlinger.

En tredjedel oplever dog stadigvæk store komplikationer, og fem procent dør inden for det første år efter operationen.

Det er den gruppen, som AI-teknologien skal løfte, oplyser Ismail Gögenur ifølge Berlingske.

Den engelsk-franske sanger og skuespiller Jane Birkin er død i en alder af 76 år.

Det rapporterer de franske medier Le Parisien og BFMTV ifølge nyhedsbureauet Reuters søndag.

Medierne henviser til personer tæt på Birkin.

Hun har i senere år haft helbredsproblemer, der har fået hende til at aflyse koncerter, skriver AFP.

Birkin var blandt andet kendt for sine forskellige roller og musikalske udfoldelser. Men også for Birkin-tasken og ægteskabet med musikeren og skuespilleren Serge Gainsbourg.

Je t'aime

I 1969 udgav hun med Gainsbourg sangen "Je t'aime ... moi non plus" som en duet.

Den havde så kraftige seksuelle undertoner, at den blev forbudt på flere radiostationer.

Om sit stormombruste forhold til Gainsbourg, der i løbet af 1970'erne trak mange overskrifter, har hun udtalt:

- Han og jeg blev et meget kendt par på en mærkelig måde på grund af "Je t'aime", og fordi vi blev sammen i 13 år. Og han fortsatte med at være min ven, indtil den dag han døde. Hvem kunne have bedt om mere?, sagde hun til CNN i 2006.

Birkin havde store filmroller i nogle af 1960'ernes klassikere. "Blow Up" og "Wonderwall" er blandt dem.

Hun var mor til i alt tre børn, blandt andet den berømte sanger og skuespiller Charlotte Gainsbourg.

Datteren har blandt andet medvirket i flere film af den danske instruktør Lars von Trier.

Den ikoniske håndtaske

Historien om tasken, der bærer hendes navn, lyder, at Jane Birkin i 1983 i et fly kom til at sidde ved siden af Jean-Louis Dumas, der ejede modehuset Hermés.

Da hun skulle placere tasken på bagagehylderne, åbnede den sig, og hendes ting røg ud.

Hun beklagede sig over tasken, og Dumas tilbød at lave en til hende.

Det blev til den verdenskendte Birkin-taske, der går for mange, mange tusind kroner den dag i dag.

Birkin blev født i London, men boede i Frankrig, efter at hun sent i 1960'erne blev skilt fra den britiske filmkomponist John Barry.

Hun blev ved med at være en populær figur i Frankrig og blev også kendt for at kæmpe for kvinde- og LGBT-rettigheder, skriver Reuters.

- Dette dødsfald er så trist. Hun var en smuk person, siger den tidligere franske kulturminister Roselyne Bachelot til BFMTV.

Flere forskere og Lægeforeningen advarer om, at der bliver brugt for mange ressourcer på behandling af terminale patienter, hvor behandlingen ikke får en positiv effekt – i visse tilfælde ender det endda omvendt.

Ifølge Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive) er årsagen, at der i Danmark er flere og flere ældre, der efterspørger ydelser fra sundhedsvæsnet.

En lang række af disse ydelser bliver tilbudt i patienternes sidste levetid.

Behov for et opgør

Eksperterne opfordrer i Jyllands-Posten til, at sundhedsvæsnet i stigende grad overvejer, hvorvidt den behandling, de tilbyder, faktisk er hjælpsom, eller om det i virkeligheden er skadelig overbehandling.

- Vi er nødt til at tage en snak med os selv som samfund om, at langtfra al den behandling, vi tilbyder, giver mening. Enten fordi det er decideret skadeligt for patienten, eller fordi gevinsten ikke står mål med omkostningerne, siger professor i sundhedsledelse og -politik ved Syddansk Universitet Mickael Bech til avisen.

Problemet er især, at der bliver igangsat flere behandlingsforløb, selvom den forventede restlevetid hos patienten er kort.

Hos Lægeforeningen, der bragte emnet op ved dette års Folkemøde, mener man, at det er uetisk at blive ved med at behandle, hvis patienten ikke har gavn af det.

Ud over at det koster en masse ressourcer, kan den intensive behandling betyde, at patientens sidste tid bliver et langt hospitalsophold i stedet for en tid i rolige omgivelser med familie og pårørende.

I flere tilfælde kan kemobehandling af meget syge patienter ifølge Mickael Bech faktisk forkorte patientens levetid i stedet for at forlænge den.

Stigning i udgifter

Mickael Bech fastslår over for Jyllands-Posten, at mere end 11 procent af de samlede sundhedsudgifter bruges på behandling af patienter i deres sidste 12 måneder af livet.

En opgørelse, som Sundhedsdatastyrelsen har lavet for avisen, viser, at antallet af operationer på patienter over 80 år er steget med 60 procent de seneste ti år. I samme periode er antallet af danskere over 80 kun steget med 25 procent.

Og derfor er der ifølge forskeren behov for at ændre tilgangen til patienterne.

Sundhedsvæsnet skal i langt højere grad overveje, om den behandling, der tilbydes til ældre og terminale patienter, i virkeligheden er skadelig overbehandling.

- Vi skal give den ældre og den terminale patient et billede af, om der er udsigt til, at behandlingen gavner mere, end den skader, siger han.

Han bakkes op af Jakob Kjellberg, der er professor i sundhedsøkonomi på Vive.

Der er dog visse etiske udfordringer ved at ændre tilgangen. Formand for Det Etiske Råd Leif Vestergaard Pedersen siger til avisen, at det aldrig må være økonomi, der afgør, hvorvidt en behandling skal slutte eller fortsætte.

Thobias Hoffmann blev torsdag udskrevet fra sin plads på afdeling M på Psykiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde.

Ikke fordi han har færdiggjort sit behandlingsforløb eller havde lyst til at lade sig udskrive - tværtimod.

Men fordi behandlingsstedet, der tager sig af patienter med dobbeltdiagnoser i form af misbrug og psykiske lidelser, ferielukker de kommende to uger på grund af personalemangel.

Lukningen har fået kritik fra flere sider, hvor både eksperter, foreninger og patienterne selv har advaret om, at det kan føre til tilbagefald.

Og at disse advarsler har klangbund i virkeligheden er Thobias Hoffmann desværre nu en bekræftelse på.

TV 2 Kosmopol møder ham fredag på Herbergscentret Sundholm på Amager. Her skal Thobias Hoffmann den kommende tid klare sig efter bedste evne og forsøge at tøjle sin personlighedsforstyrrelse og et alkoholmisbrug.

Det er ikke let, lader han os forstå, når man er indlogeret på et sted, hvor der er "misbrug døgnet rundt".

- Der er ikke ro og fred. Der bliver banket på din dør, og der bliver larmet alle steder fra på. Hele området herude er et stort misbrugsområde, siger Thobias Hoffmann.

Hvordan går det så?

- Det går ikke særlig godt lige nu.

- For at lægge ro på mine tanker og følelser, har jeg drukket to øl i dag. Det har jeg gjort for lige at få lidt ro på. Bare så jeg kan holde ud at være her, siger Thobias Hoffmann.

- Jeg græd og græd og græd

Thobias Hoffmann er kun en af flere patienter på afdeling M, der har været kritisk over for beslutningen om at lukke stedet, så personalet kan holde ferie.

TV 2 Kosmopol har også tidligere på ugen talt med 22-årige Natasja Juel Lund, hvis dobbeltdiagnose er borderline samt et misbrug af lattergas og hash.

Hende møder vi også fredag eftermiddag, hvor hun efter at være blevet sendt hjem fra afdeling M torsdag har indlogeret sig i sin egen lejlighed.

- Jeg har været clean i 13 dage, og jeg superglad for det og gør alt, hvad jeg kan for at holde den, siger Natasja Juel Lund.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Til at hjælpe Natasja Juel Lund med at gå dydens smalle sti er hendes mor også flyttet ind. "For en sikkerheds skyld", som hun siger.

- Jeg er ikke tryg ved at skulle ligge her alene.

Hvordan havde du det, da du blev udskrevet?

- Jeg tudede. Jeg havde fire omgange, hvor jeg bare lå og græd og græd og græd. Vi skulle have en lægesamtale, inden vi blev sendt hjem før nedlukningen. Der sad jeg bare en time foran lægen og græd og fortalte, at jeg ikke havde lyst til at tage hjem, og at jeg ikke var tryg ved det, forklarer Natasja Juel Lund.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

Det bedste af det værste

I Region Hovedstaden kalder Peter Westermann (SF), der er formand for Social- og psykiatriudvalget, lukningen for "ikke-ønskværdig".

- Jeg synes, det er den bedste løsning ud af en række ærgerlige scenarier, siger han til TV 2 Kosmopol.

Fordi personalet har ret til tre ugers sammenhængende ferie over sommermånederne er det ifølge Peter Westermann – og den lokale ledelse på Psykiatrisk Center Sct. Hans – bedre at lukke helt, end at køre videre med underbemanding.

- Det ville betyde, at vi ikke kunne sikre den kvalitet i behandlingen, som patienterne har krav på, siger Peter Westermann (SF).

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Spørger man Thobias Hoffmann, havde han dog foretrukket, at Psykiatrisk Center Sct. Hans havde droppet ferielukningen og kørt videre på nødblus, for selv en endda meget stærkt underbemandet afdeling bedre end den nuværende situation.

- Dernede (på afdeling M, red.) har jeg ikke på noget tidspunkt misbrugt nogen som helst former for noget i den periode, jeg har været der. Så selv hvis det havde været underbemandet i en ferieperiode, havde det været fantastisk at kunne være der, siger Thobias Hoffmann.

Nogenlunde samme melding kommer fra Natasja Juel Lund.

- Jeg kan jo godt se, at de selvfølgelig skal have deres ferie, for ellers brænder de (personalet, red.) ud. Men jeg synes bare, det er dårlig planlægning. Det er jo ikke første gang, de står med det her problem. Men det er første gang, de bare vælger at lukke hele afsnittet, siger hun.

Til den kritik siger formanden for Region Hovedstadens Social- og psykiatriudvalg, at valget er taget ud fra "en afvejning af, hvad der giver den bedst mulige behandling for patienterne med de begrænsede ressourcer, vi har i psykiatrien generelt, men også ude på afdeling M".

- Havde vi afviklet sommerferien drypvis over tre til tre-og-en-halv måneder, ville det betyde, at de faste medarbejdere, som patienterne kender, ofte ikke ville være der. Her er der tale om så specialiseret behandling, at det kræver stor stabilitet i forhold til medarbejderne, siger Peter Westermann (SF).

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

- Gal mands værk

Tilbage på herberget i Sundby retter Thobias Hoffmann alligevel kritik af politikernes beslutning.

- At kaste mig tilbage til et sted, hvor misbruget er så massivt, som det er her - det er en gal mands værk. Ikke mindre end det, siger Thobias Hoffmann.

Hvor længe gik der fra, at du landende på Sundholm, til du åbnede den første Carlsberg-pilsner?

- Der gik max fire-fem timer. Der var rimelig meget ballade og larm der i nat. Der var rigtig meget uro på vores gang deroppe. Nogle gange kan jeg abstrahere fra det, andre gange kan jeg ikke. Og det er så en af de gange, hvor jeg ikke har kunnet det, siger han.

Straks værre er det, at Thobias Hoffmann nu formentlig endegyldigt er forment adgang til behandlingsstedet i Roskilde. Fredagens øldrikkeri er nemlig tredje gang, at Thobias Hoffmann "falder i", og ved tredje tilbagefald klapper fælden altså – og så bliver man smidt ud af behandlingsforløbet.

Nu frygter Thobias Hoffmann for, hvad de kommende uger bringer, og om de fremskridt, han har gjort, går til spilde.

- Jeg står i en situation, hvor jeg får en bolig om en måned, og måske falder jeg helt igennem. Det er jo fuldstændig vanvittigt.

Over halvdelen af Uruguays 3,5 millioner indbyggere er uden adgang til vand i hanerne, der lever op til WHO's standarder.

Det skriver The Guardian.

Det britiske medie skriver med henvisning til ekspertvurderinger, at situationen kan fortsætte i måneder.

Tre på hinanden følgende år med tørke har tæret hårdt på de normale drikkevandsressourcer i området omkring landets hovedstad, Montevideo. Der bor omkring 1,8 millioner i hovedstadsområdet.

Det statsejede vandselskab har på grund af tørken gradvist tilført brakvand fra den store flodmunding Rio de la Plata. Det har ført til øget saltindhold i vandet.

- Forfærdeligt at børste tænder

Tidligt i maj nåede vandet de maksimale niveauer for klorider og natrium fastsat af Verdenssundhedsorganisationen, WHO. Aktuelt er niveauerne over dobbelt så høje som WHO-anbefalingerne, skriver The Guardian.

- Når man børster tænder, er det forfærdeligt, siger 73-årige Isabel Moreira, som bor i Montevideo, til nyhedsbureauet AFP denne uge.

- Man kan smage saltvand. Det er ækelt.

Moreira klager over, at det går ud over hendes køkkenredskaber, blandt andet en elkoger, som er gået i stykker.

Myndighederne fastholder, at vandet ikke udgør en helbredsrisiko for de fleste.

Nogle sårbare grupper som spædbørn og gravide er dog blevet advaret imod vandet.

Nødtiltag iværksat

Regeringen har siden begyndelsen af juli givet 500.000 personer i lavindkomstgrupper i Montevideo adgang til to liter vand på flaske dagligt.

Derudover er moms blevet fjernet for de personer, der selv har råd til at købe deres eget vand, skriver AFP.

En række nødtiltag er blevet iværksat i forsøget på at finde yderligere vandkilder i hovedstadsområdet. Blandt andet graves der nye brønde, samtidig med at Montevideo har analyseret vandet i 250 brønde hos privatpersoner.

Forud for disse nødtiltag fandt det seneste større infrastrukturarbejde på Montevideos ferskvandsforsyning sted i 1980'erne, skriver AFP.

Retten til vand er blevet indskrevet i Uruguays forfatning.

Uruguay er blandt de sydamerikanske lande med højest levestandard.

Da lægerne på et hospital i Sankt Petersborg undersøgte den netop indbragte patient, blev de forbløffede.

Den midaldrende mand var sent om aftenen 5. juni 2017 blevet hentet i ambulance.

Manden var ukontaktbar og blev diagnosticeret med alkoholforgiftning, rapporterede det russiske medie Fontanka.

Men det var ikke årsagen til, at lægerne spærrede øjnene op.

Det var derimod hans personlige ejendele.

Den fordrukne, gråhårede mand var i besiddelse af fem millioner rubler og 5000 dollars i kontanter, hvilket på daværende tidspunkt samlet svarede til godt 615.000 kroner.

Han havde også flere geografiske militærkort over Syrien, kvitteringer for våbenkøb og en elektronisk flybillet.

Mandens navn er Andrej Trosjev.

Han er tidligere oberst i det russiske militær, dekoreret som helt af Rusland for sit arbejde i lejehæren Wagner-gruppen og så er han manden, som Vladimir Putin har udset til at overtage kommandoen over Wagner-soldaterne efter mytteriet i juni.

Putins tilbud

Ideen blev ifølge Putin præsenteret, da han mødtes med 35 repræsentanter fra Wagner-gruppen i Kreml 29. juni. Altså blot fem dage efter det opsigtsvækkende mytteri.

Det fortalte den russiske præsident selv torsdag i et interview med avisen Kommersant.

Ifølge Putin forklarede han på mødet om de mulige fremtidsudsigter for Wagner-soldaterne som en del af det russiske forsvar.

- Jeg fortalte dem, at de alle kunne fortsætte deres tjeneste i én enhed. Og intet ville have ændret sig for dem. De ville blive ledet af den samme person, som havde været deres befalingsofficer hele tiden, forklarede Putin til Kommersant.

Ifølge præsidenten så Wagner-soldaterne ud til at tage godt imod forslaget.

- Mange nikkede, da jeg sagde det, fortalte Putin.

Konkret tilbød han, at Wagner-soldaterne fremadrettet skal fortsætte under den mand, som havde haft kommandoen over dem i de seneste 16 måneders krig i Ukraine.

En mand, som Vladimir Putin blot identificerede med kaldenavnet 'Gråhår'.

Hædret veteran

'Gråhår' er det militære kaldenavn for Andrej Trosjev.

Det fremgår blandt andet af dokumenter fra EU, der i 2021 pålagde russeren sanktioner.

Trosjev blev født 5. april 1962 i Leningrad i det daværende Sovjetunionen – byen, der i dag er kendt som Sankt Petersborg.

Efter gymnasiet gik han ind i militæret, hvor han tjente i flere artillerienheder og med tiden opnåede rang af oberst. Han er veteran fra Ruslands krige i Afghanistan og Tjetjenien.

For sin indsats i Afghanistan modtog han ifølge russiske medier to Røde Stjerne-ordener, en sovjetisk fortjenstmedalje. For sit arbejde i Tjetjenien blev han belønnet med to Tapperhedsordener samt Fædrelandets Fortjenstorden.

Efterfølgende arbejdede han i særlige politienheder under det russiske indenrigsministerium, inden han lod sig pensionere i 2012.

Trosjev var i 2014 med til at oprette Wagner-gruppen sammen med efterretningsagenten Dmitrij Utkin og forretningsmanden Jevgenij Prigozjin, og han har efterfølgende haft en fremtrædende rolle, hvor han har haft kommandoen i nogle af Wagner-gruppens største militæroperationer i Syrien, Afrika og Ukraine.

I sanktionspapirerne fra EU fra 2021 bliver han omtalt som "administrerende direktør (stabschef, red.) for Wagner-gruppen".

Heltesejren i Syrien

Andrej Trosjev kom for alvor i fokus gennem sin centrale rolle i Wagner-gruppens aktiviteter i Syrien.

Da han blev underlagt britiske sanktioner i juni 2022, skrev de britiske myndigheder følgende:

- Han har støttet det syriske regime, var medlem af en milits og har undertrykt den civile befolkning i Syrien.

I EU's sanktioner lød det således:

- Han har ydet et afgørende bidrag til Bashar al-Assads (Syriens præsident, red.) krigsindsats, og han støtter og drager fordel af det syriske regime.

Ifølge blandt andre det uafhængige russiske medie Novaja Gaseta blev Trosjev i 2016 tildelt Ruslands fornemste udmærkelse, ordenen Helt for Rusland, af Vladimir Putin.

Medaljen fik han for at have ledet et Wagner-angreb mod Islamisk Stat i Syrien, der førte til befrielsen af den historiske oldtidsby Palmyra.

Forskellige omtaler af slaget på Wagner-relaterede Telegram-kanaler har ifølge The Telegraph beskrevet, hvordan Trosjev bandede af russiske hærledere og krævede at få udleveret flere artillerigranater.

Fortællingen går, at Andrej Trosjev med sit lederskab var med til at vinde slaget, og at det skulle have imponeret den russiske præsident Putin.

Det benægtede blodbad

Trosjevs meritter i Syrien er dog ikke lutter sejre.

Ifølge EU var han særligt involveret i Wagner-operationerne i området ved Deir ez-Zor i det østlige Syrien.

Det var netop i dette område, at russerne i 2018 led et opsigtsvækkende og ydmygende nederlag.

En styrke på omkring 500 mænd bestående af Wagner-soldater og syriske militsfolk slog til mod et oliefelt, som var kontrolleret af de kurdiskledede Syriske Demokratiske Styrker, SDF, med støtte af USA.

Russerne var overlegne i antal, men amerikanerne svarede igen med jagere, bombefly, helikoptere og droner, og det endte i et blodbad. USA har senere oplyst, at "et par hundrede russere blev dræbt".

Rusland har siden benægtet og fortiet angrebet, men tidligere i år blev blev hændelsen bekræftet af Telegram-kanalen Grey Zone, som har tætte forbindelser til Wagner-gruppen.

Fremtrædende rolle

Senest har 'Gråhår' ledet Wagner-gruppens kampe i det østlige Ukraine.

Selvom Wagner-gruppens leder, Jevgenij Prigozjin, har været det primære ansigt og stemme udadtil, har Andrej Trosjev også fået en mere fremtrædende rolle.

Ifølge det russiske oppositionsmedie Verstka har Trosjev foruden at være lejehærens leder også fungeret som chef for Wagner-gruppens "interne sikkerhedstjeneste", der håndterer afstraffelser.

Det er også Trosjevs – og ikke Prigozjins – navn, der de seneste måneder har stået på mange skrivelser udsendt af Wagner-gruppen, heriblandt postomdelte breve med opfordring til russere om at tilslutte sig lejehæren.

Trosjev var tidligere i år også afsender på breve til lokale russiske myndigheder, der krævede, at der blev arrangeret "æres-eskorte" og et orkester til begravelsesceremonier for dræbte Wagner-krigere.

Efter Prigozjin 23. til 24. juni indledte et mytteri mod den russiske forsvarstop, har præsident Putin altså besluttet, at Trosjev nu skal overtage ledelsen af det, der er tilbage af Wagner-gruppen i Rusland.

Aftalen er, ifølge Kreml, at Wagner-soldaterne enten kan vælge at rejse til Belarus med Prigozjin, eller at underskrive kontrakt med den regulære russiske hær.

Og her skal de altså, ifølge Putin, fortsat fungere som én enhed under Trosjevs kommando.

Men ikke som lejehæren Wagner-gruppen. Den eksisterer ifølge Putin slet ikke.

En kæde på en sti i et skovområde ved Timring nær Vildbjerg har kostet en motionscyklist brækkede knogler, mens en anden nær havde mistet førligheden.

Det har fået den ene af de to, motionscyklist og mountainbikekører Preben Sørensen fra Gullestrup ved Herning, til at politianmelde skovejeren.

Det har han tidligere fortalt til Herning Folkeblad.

- Jeg mener, at der er god grund til at få afklaret, om den kæde er i orden. Når ingen andre myndigheder vil gå ind i sagen, så må det jo være politiet, sagde han til avisen.

Mødet med kæden for enden af en bakke kostede ham i februar flere brækkede knogler.

- Da jeg ser kæden, er det for sent, siger han til TV MIDTVEST.

Fredag var han atter på ulykkesstedet, hvor det viste sig, at kæden stadig er på stien. Den var dog ikke længere spændt ud, som det ifølge ham var tilfældet i februar.

- Det er trist at se, at den ikke er hevet væk for lang tid siden. Det er ikke godt nok. Den skal slet ikke være her, siger han.

Cyklist brækkede nakkehvirvel

Kæden er denne dag lagt ned på jorden på tværs af stien, men det var ikke tilfældet, da Thomas Sørensen fra Videbæk i april – to måneder efter Preben Jørgensens styrt – var ude at cykle i skoven ved Timring.

Han ramte også kæden, fløj – vurderer han selv – tre til fire meter op i luften og landede på sin cykel.

- Jeg lå bare der, og det gjorde nas, for jeg landede på hovedet, siger Thomas Sørensen til TV MIDTVEST.

Han vidste ikke, hvad han skulle gøre, så han rejste sig op og trak cyklen ud til vejen, hvor han fik hjælp til at slå alarm.

Herefter blev han bragt til Regionshospital Gødstrup, hvor det blev konstateret, at han havde knækket noget af en nakkehvirvel, fortæller han.

- De sagde, at det var millimeter fra, at bruddet var så voldsomt, at jeg kunne være blevet lam fra halsen og ned. Jeg var heldig, siger Thomas Sørensen.

Herefter fulgte to måneder med halskrave.

Tænker ikke på kæder

Han har cyklet i 30 år og er aldrig tidligere kommet så galt afsted.

- Vi tager ikke ud og cykler i et pensionisttempo, og især ikke når det går ned ad bakke. Jeg cyklede nok 35 til 36 kilometer i timen, og lige pludselig stod kæden en meter foran mig, siger han.

Kunne der ikke også have ligget et træ?

- Jo, men det ville jeg have set. Når man cykler mountainbike, kigger man ikke fremad, man kigger ned for at undgå at ramme en sten eller et hul. Det er det værste, der kan ske. En kæde eksisterer ikke i vores optik, siger han.

Politiet er på sagen

Spørgsmålet er så, om man som skovejer må spænde en kæde op hen over en sti. Det arbejder Midt- og Vestjyllands Politi nu på at besvare.

- Vi har været ude at se på stedet og taget billeder af de forhold, der er på stedet med skiltning, kæder og vejforløb, og så er det op til vores jurister at vurdere, hvad der er op og ned, og om der er nogen, der skal stilles til ansvar for det, eller om det er, som det skal være, siger Erik Kristensen, der er politikommissær ved lokalpolitiet i Herning.

Svaret på, hvorvidt den udspændte kæde er ulovlig, ligger ikke umiddelbart lige for – der kan være tale om en gråzone – og derfor skal sagen kigges grundigt igennem.

- Det er juristeri. Vi er nødt til at kende det retsgrundlag, tingene bygger på, og da det er en privat skov, er der noget med størrelsesforhold og så videre. Derfor er vi nødt til at have nogle til at kigge på, om tingene er, som de skal være. Det kan man ikke lige umiddelbart sige, siger han.

Ejeren af skoven har ikke ønsket at stille op til interview med TV MIDTVEST.

Læger i Danmark tør ikke operere hende. Hendes forældre tør ikke lade være.

Nana og Frederik Ritz Krarup fra Skæring ved Aarhus har vidst, at der var noget galt med deres datter, siden hun blev født.

Hendes ene kind var fra lige fra fødslen blå og voksede hurtigt til unormal størrelse.

Efter en lang række undersøgelser diagnosticerede lægerne hende med venøs malformation, der gør, at hendes kind vokser.

Men malformationen går også ned i hendes luftrør, og Nana og Frederik Ritz Krarup er bange for, hvad der sker, når malformationen vokser. For det gør den.

- Vokser den for meget, blokerer den for hendes luftveje, siger Nana Ritz Krarup.

De danske læger tør ikke operere hende, fordi de ikke er eksperter. De vil se tiden an, men den chance tør Haileys mor og far ikke tage.

Derfor stod de frem med deres historie her på TV2 ØSTJYLLAND i maj i år.

Efterfølgende fik de kontakt til et dansk forældrepar, der havde fået deres søn opereret. Men operationen var ikke foretaget i Danmark.

Normalt liv venter

Forældrene havde fundet en læge i USA, Milton Waner, med speciale i den slags operationer, og han ville også gerne se på Hailey. Efter flere konsultationer online lød dommen:

- Han er sikker på, at han kan få Hailey til at se normal ud og give hende et almindeligt liv, siger Nana Ritz Krarup.

Men operationer i USA koster penge. Mange penge. Milton Waner har hjulpet familien med at presse prisen ned, men Nana og Frederik Ritz Krarup skal finde 1,2 millioner kroner for to operationer af Hailey.

Det fik familien til at starte en indsamling i begyndelsen af juni, og på seks uger har familien indsamlet 700.000 kroner.

Pengene kommer fra familie og fremmede, der har doneret penge, men familien har også solgt mange af deres ting for at skrabe penge sammen.

- Det var vigtigt for os, at vi ikke bare satte en indsamling i gang og så satte os ned og ventede. Så vi har solgt ud af vores ting, og nogle af vores veninder har kontaktet virksomheder for at høre, om vi kan få nogle ting, som vi kan lave auktioner over for at rejse penge til operationen, siger Nana Ritz Krarup.

Halv million på få uger

Nu mangler de 500.000 kroner for at nå i mål – og tiden tæller.

Torsdag i denne uge fik familien en dato for operationen af den amerikanske læge. Hailey skal opereres i uge 32 i New York.

- Det har været rigtig hårdt psykisk at gå og vente på en dato. Skuldrene sank lidt, men alligevel ikke helt, siger Nana Ritz Krarup.

Først skal pengene rejses via indsamlingen, og så begynder det bureaukratiske arbejde med at få indrejsetilladelse i USA. Familien skal bevise, at de har penge til operationen, før de får lov til at rejse ind.

Nana Ritz Krarup siger, at de vil finde pengene til Haileys operation. Uanset hvad.

- Vi har et hus, vi kan sælge. Det vil vi gerne undgå, så vi har en base for vores familie efter operationen, men vi skal nok finde pengene, siger hun.

Familien har kun mødt Milton Waner via online konsultationer, men både Nana og Frederik Ritz Krarup føler sig trygge ved, at det er ham, der skal operere deres datter.

- Både Frederik og jeg er virkelig trygge ved ham her lægen. Den måde, han fortæller tingene til os på. Han gør os meget trygge. Han gør det ikke for pengenes skyld, siger hun.

For at holde prisen nede har lægen opfordret dem til at flytte på et hotel tæt på hospitalet. På den måde kan de nøjes med at være indlagt mindre end et døgn efter operationen.

Disney og operation

Prisen for at være indlagt i mere end 24 timer er 30.000 dollars per døgn, mens prisen er markant lavere, hvis man er indlagt i mindre end et døgn.

- Så vil han holde øje med hende i dagene efter på hotellet, siger Nana Ritz Krarup.

Familien på fem rejser samlet til USA i august. Toårige Hailey ved, at hun skal til USA og opereres. Men det er ikke det eneste, der fylder for hende.

- Hun glæder sig også til at skulle i Disney-butikken i New York, siger Nana Ritz Krarup.

Når busser og tog afgår fra de danske stationer og perroner, er der fortsat færre passagerer med i forhold til før coronapandemien.

Omvendt fortsætter danskerne med at anskaffe sig flere biler, og det kan på sigt give store problemer for den offentlige transport, vurderer en ekspert.

Når først bilen er købt, er det nemlig svært at få danskerne til at tage offentlig tranport.

- De færre passagerer efterlader den kollektive trafik med et stort problem, fordi indtægterne falder, og det kan betyde, at det bliver nødvendigt med nedskæringer i den offentlige transport, siger Hjalmar Christiansen, chefkonsulent hos Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Corona giver mere hjemmearbejde

Selvom passagertallene i busserne og togene er steget igen efter nedlukningerne i 2020 og 2021, er det hverken lykkedes DSB eller de seks regionale trafikselskaber at få alle passagerer tilbage.

Hos DSB lå antallet af foretagne rejser sidste år 13 procent under niveauet for 2019 – året før corona ramte Danmark.

Og antallet af rejser de første tre måneder af 2023 ligger også fortsat knap 15 procent under niveauet for samme periode i 2019, viser DSB’s egne opgørelser.

- Blandt andet corona har skabt forandrede levemønstre. Det er ikke alle, der tager på arbejde hver dag på samme måde som før corona, og det kan vi mærke på passagertallene på de kortere pendlerstrækninger, hvor vi især mangler kunder, lyder forklaringen fra DSB’s kommunikationschef, Niels-Otto Fisker.

Ifølge kommunikationschefen rejser lige så mange danskere som tidligere med toget. De bruger bare ikke togene lige så meget.

Stor tilbagegang for busser

Danskerne er heller ikke i lige så høj grad vendt tilbage til busserne.

De seks regionale trafikselskaber oplyser alle til TV 2, at der er færre passagerer nu end i 2019.

Mens alle buspassagerer næsten er vendt tilbage på Bornholm, oplever trafikselskaber som Fynbus, Sydtrafik og Movia et passagerfald på op til 20 procent i forhold til 2019.

Flere af selskaberne forklarer ligesom DSB tilbagegangen med, at folk blandt andet arbejder mere hjemmefra.

Derudover peger de på, at danskerne har købt flere biler og har fået nye vaner under coronakrisen, hvor den offentlige transport i perioder blev frarådet.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik er den danske bilpark vokset med 224.000 siden januar 2019, så der i dag er lidt over 2,8 millioner biler på de danske veje.

Ifølge Hjalmar Christiansen, chefkonsulent hos DTU, er corona dog ikke hele forklaringen på tilbagegangen.

Ekspert: Corona er ikke hele forklaringen

Han er projektleder på projektet Transportvaneundersøgelsen, hvor der hvert år gennemføres interviews med flere end 10.000 danskere for at kortlægge vores trafikvaner.

Her har han kunnet se, at den offentlige transport løbende stod for en mindre andel af danskernes transport i årene op til coronapandemiens start.

Han vurderer derfor, at følgerne af pandemien spiller en mindre rolle i den offentlige transports tilbagegang.

- Corona har bare accelereret en allerede igangværende udvikling. Men tilbagegangen startede længe før corona, siger han.

Han vurderer, at der gennem årene før corona skete en forringelse for nogle af de passagerer, der normalt tog den offentlige transport, som kan forklare de faldende passagertal.

Samlet set er det blevet mindre fleksibelt på flere områder, lyder det.

- Der er sket en masse ændringer i rejsevilkårene. Grupperabatter er eksempelvis forsvundet, hvilket har stor betydning for fritidstrafikken. Hvis du eksempelvis har pendlerkort i dag, så kommer du af med et stort gebyr, hvis du skifter strækningen ud, fordi du eksempelvis har skiftende arbejdspladser eller er freelancer, siger han.

Tog og bus opfattes som dyrt

Selvom det ifølge Hjalmar Christiansen ikke samlet set er blevet nævneværdigt dyrere at tage bussen eller toget, kan mange danskere opfatte det som dyrere end at tage bilen.

- Med rejsekortet betaler hver person hver for sig, og der er en konkret pris for hver enkelt rejse. Når man betaler for hver enkelt tur, sammenligner folk det med benzinpriserne, og så kan det virke dyrere at tage toget eller bussen. Men de glemmer så, at der er flere udgifter end benzinen, fortæller chefkonsulenten.

Tælles alle udgifter med, er det ifølge Hjalmar Christiansen oftest billigere at tage offentlig transport frem for egen bil.

Han forudser, at den offentlige transport fortsat vil miste passagerer i fremtiden, medmindre der sker helt nye initiativer, der gør det mere attraktivt at tage bus eller tog.

- Medmindre man får lavet lavet helt grundlæggende om på prisstrukturen og ændrer et par andre ting i den offentlige transport, så kommer tilbagegangen til at fortsætte. Men måske i et lidt afsvækket tempo, siger han.

DSB forventer fremgang

Hos DSB tror man omvendt ikke på, at passagertallene vil falde. Her forventer man tværtimod et stigende antal rejser i fremtiden.

Kommunikationschef Niels-Otte Fisker anerkender dog samtidig, at corona nødvendigvis ikke er hele forklaringen på tilbagegangen.

DSB’s årsrapporter viser således også, at der allerede i 2019 blev foretaget færre rejser end i 2017 og 2016.

- Men vi kan bare se, at det er en stor del af årsagen, da antallet af kunder er tilbage. Men de rejser mindre. Så vores opgave er at skaffe nye kunder, siger han.

Han fremhæver, at det i år eksempelvis er lykkedes DSB at skaffe flere kunder, der tager toget over Storebælt.

- Jeg hæfter mig ved, at vi har strækninger, hvor vi skaber vækst og får flere passagerer. Det viser, at hvis vi har det rigtige tilbud, den rigtige rejsetid og den rigtige frekvens, så er toget et attraktivt tilbud, siger han.

Han fortæller, at DSB nu sætter flere tiltag i søen for at skaffe flere rejsende på de strækninger, hvor passagererne ikke er vendt tilbage efter corona. Blandt andet vil man i højere grad lokalt markedsføre de billigere Orange-billetter.

- Man kan aldrig være tilfreds, når der er tilbagegang. Men vi er glade for, at der er fremgang på en række vigtige områder. Og det viser os, at vi kan skabe fremgang de andre steder også, siger Niels-Otto Fisker.

160.000 skuespillere inklusive Hollywoods helt store stjerner gik fredag morgen dansk tid i strejke.

Det skete, efter at skuespillernes fagforening, Sag-Aftra, enstemmigt blev enig om at nedlægge arbejdet efter flere ugers ufrugtbare forhandlinger.

Strejken får massive konsekvenser – og ikke blot for de mange film og serier, der nu ikke kan produceres, for ringene i vandet breder sig længere ud. Det fortæller filmekspert og anmelder Ann Lind Andersen.

Handler ikke om stjernerne

Stridens kerne er blandt andet lønforhold og jobsikkerhed, men også kunstig intelligens og dens betydning for skuespillernes fremtid og rettigheder.

Fagforeningen Sag-Aftra repræsenterer alt fra statister til de helt store filmstjerner. Det er første gang siden 1980, at fagforeningens medlemmer nedlægger arbejdet, og første gang siden 1960, at både manuskriptforfatterne og skuespillerne strejker på samme tid.

Og selvom alle de store stjerner som Meryl Streep, Matt Damon og Glenn Close er med, så handler det ikke om dem.

- Den her strejke er sat i værk for at tage hånd om hele rugbrødsmassen af skuespillere, der ikke engang tjener en minimumsløn på det, der svarer til 14.500 danske kroner om måneden, fortæller Ann Lind Andersen og uddyber, at det eksempelvis drejer sig om statister og folk med en enkelt eller få replikker.

Filmfestivaler påvirket

Den anerkendte skuespiller Matt Damon har blandt andet været ude at sige, at man kæmper for, at medlemmerne i hvert fald skal have mindstelønnen på 26.000 dollar om året svarende til 173.000 kroner – en løn, der vil sikre dem sygesikring, som mange af medlemmerne i øjeblikket ikke har.

- Det er jo sat i relief til, at for direktørerne i de store studios, for eksempel Bob Iger fra Disney, er gennemsnitslønnen lige nu 27-28 millioner dollar om året, fortæller Ann Lind Andersen.

Sag-Aftra har netop udsendt en liste med, hvad deres skuespillere ikke må under strejken. Og en af tingene på listen er, at de heller ikke må lave nogen form for promovering af deres egne film eller deltage i filmfestivaler.

- Det betyder, at alverdens festivaler, ikke kun i USA, nærmest bliver lagt ned i hvert fald de næste måneder, siger Ann Lind Andersen og fremhæver både Venedig og Toronto som et par af de byer, der snart skal beværte store festivaler.

Koster millioner om dagen

Ud over festivalerne er vi også på vej ind i sæsonen for de store filmprisuddelinger. Også de er i fare for at blive udskudt, vurderer Ann Lind Andersen.

For de film, der er i spil til for eksempel den prestigefyldte Oscar-uddeling, bliver normalt sendt ud omkring nu, og producenterne vil næppe sende filmene ud, når skuespillerne ikke vil lave promoveringsarbejde for dem.

Men også alle bierhvervene, som har en tilknytning til branchen, bliver ramt, fortæller Ann Lind Andersen og nævner både transport, catering, restaurant og security som eksempler.

- Det får vidtrækkende konsekvenser – også langt uden for filmbranchen, siger filmeksperten til TV 2.

Sidst forfatterne holdt strejke, kostede det byen Los Angeles to milliarder dollar. Lige nu har Forbes estimeret, at strejken koster 30 millioner dollar om dagen.

Lammer filmbranchen

Manuskriptforfatternes strejke har allerede forsinket produktionerne på en række serier og film, og nu, hvor skuespillerne har tilsluttet sig dem, kan pausen strække sig over sommeren og måske endda vare året ud, skriver CNN.

Den nye strejke betyder, at alle film og tv-serier i USA vil blive ramt med undtagelse af uafhængige produktioner, som ikke er dækket af overenskomster med fagforeninger.

Drama- og komedieproduktionen er allerede lammet i Los Angeles, lyder det fra FilmLA, som udsteder filmtilladelser.

Optagelserne til hitserier som 'Stranger Things' og 'The Handmaid's Tale' er blevet lukket ned, ligesom serier som 'Emily In Paris' og 'The Mandalorian' er nogle af de projekter, der er blevet udskudt.

Derudover er den næste 'Avatar'-film og en række Marvel-projekter berørt.

Nye sæsoner af komedier og dramaer, der typisk begynder deres optagelser i september, vil sandsynligvis også blive forsinket.