På en tætbefolket gågade i Aarhus onsdag eftermiddag rakte Alternativets indtil for nylig eneste tilbageværende folketingsmedlem, Torsten Gejl, flyers frem mod de mennesker, der passerede ham.
- Stemmer I grønt? spurgte han.
- Fuck jeres lorteparti, lød det fra en ung kvinde i forbifarten.
Men det havde Torsten Gejl god grund til at trække på skuldrene af.
Langt de fleste forbipasserende greb nemlig smilende en flyer. Flere stoppede op for at sludre. Enkelte ville have selfies med folketingsmedlemmet.
Han smilte selv lidt forlegen – nærmest overrasket over den positive opmærksomhed.
Indtil for nylig blev Alternativet nemlig ikke spået de store chancer for at komme i Folketinget, endsige overleve.
Men i september sluttede de små, ligeledes spærregrænsetruede grønne partier Grøn Alliance og Momentum sig til partiet. Med dem fulgte Alternativets stifter Uffe Elbæk, der i den forbindelse vendte ryggen til sit barn nummer to, Frie Grønne.
Og nu kravler partiet rent faktisk over spærregrænsen i flere målinger, mens andre meningsmålinger spår dem en lille fremgang.
- Man tør næsten ikke sige ordene: at det er muligt at komme ind (i Folketinget, red.). Men man kæmper for det hver dag. Da jeg så den første måling over 2,0, blev jeg meget, meget rørt. Jeg tror ikke, jeg havde forberedt mig på, at det var muligt, sagde Torsten Gejl med blanke øjne.
På hans trøje stod ordet ’HÅB’ i blokbogstaver.
Skandaler og nedtureFor et halvt år siden stod Alternativet til at få 0,5 procent af stemmerne – hele halvandet procentpoint fra den berygtede spærregrænse.
Det står i skærende kontrast til partiets første valg i 2015, hvor de mod al forventning bragede ind i Folketinget med ni mandater, hvilket fik daværende formand Uffe Elbæk til at udtale de efterhånden berømte ord: ”Hvor er det crazy, det her!”.
Siden da er partiet langsomt blevet kvalt i egen succes. Hvor Alternativet tilbage i 2015 havde ejerskab over den grønne dagsorden, er det lykkes partiet at udbrede sit budskab i en sådan grad, at resten af venstrefløjens partier nu kappes om at være de grønneste.
Samtidig opstod nye konkurrenter til Alternativet – siden valget i 2019 har både Veganerpartiet (der altså sidenhen blev en del af Grøn Alliance, som nu er en del af Alternativet igen) og Frie Grønne gjort sit indtog på den politiske scene.
Men partiets nedtur skyldes måske hovedsageligt, at partiet tilbage i februar 2020 imploderede i et internt opgør, efter at det kom frem, at partiets daværende politiske leder, Josephine Fock, angiveligt havde overfuset ansatte og partifæller og sågar havde ”rusket” folk.
Det førte til en lang række offentlige skænderier og interne stridigheder mellem støtter og modstandere af Fock, og en en række ansatte og folketingsmedlemmer forlod partiet, der simpelthen nedsmeltede for øjnene af hele landet.
Forhenværende folketingsmedlem fra Alternativet Ulla Sandbæk spåede dengang partiet en ”smertefuld død”, hvis ikke Fock fik sparket.
- Når det har været svært, har folk spurgt: ”Hvordan kan han dog tro på det?”, siger en berørt Torsten Gejl.
- Men jeg har været sikker hele vejen igennem.
Grøn samling og gode aftalerOnsdag morgen stod den mand, flere politiske analytikere har udnævnt som årsagen til Alternativets fremgang, på Dronning Louises Bro i København.
Uffe Elbæk er efter et par år hos Frie Grønne ifølge ham selv vendt tilbage, hvor han hører til.
- Det er total optur at se, at der er god energi og opmærksomhed omkring Alternativet. Det ser godt ud lige nu, sagde han, mens han viftede med et skilt med udsagnet ’DU ER SMUK’ i partiets neongrønne farver.
Omkring ham delte håbefulde alternativister økologiske gulerødder ud til cyklister på vej mod arbejde.
Ud af deres medbragte højtaler drønede firserhittet ’I’m still standing’.
Og Alternativet står rent faktisk stadig. Der er kommet styr på ledelsen, og partiets forperson hedder nu Franciska Rosenkilde. Det lader til, at der er fuld opbakning til partilinjen.
Det skyldes ifølge Uffe Elbæk blandt andet sin egen hjemkomst.
- Nogle af de gamle kræfter er vendt tilbage, inklusive mig selv, så jeg tror, at man som vælger får indtrykket af, at der nu sker en grøn samling. Og det tror jeg slet ikke, man skal undervurdere den psykologiske effekt af, forklarede han.
Fra gågaden i Aarhus havde Torsten Gejl også andre bud på, hvordan partiet har fået vendt skuden.
- Jeg tror, det skyldes, at vi har været forhandlingsdygtige hele vejen. Operationelle. Har præsteret i Folketinget og været med i en masse gode aftaler, sagde han.
Mindre craziness, mere seriøsitetTilbage i 2015 var Alternativet Folketingets svar på en uregerlig teenager med alt, hvad der fulgte med af vilde fester og en ekstremt seksualiseret kultur.
Siden har livet og deres egne dårlige beslutninger givet dem nogle slag med på vejen. Franciska Rosenkilde har slået fast, at fokus fremover skal være på politik og ikke på spas, løjer og sexgynger.
Der var da heller ikke meget craziness tilbage over de syv frivillige, der havde taget opstilling på Dronning Louises bro.
De stod stille og roligt og holdt skilte med politiske budskaber frem. Ingen tog rigtig fat i den vedvarende strøm af cyklister, der passerede dem. Musikken spillede ikke engang særlig højt.
Det handler om at blive set og ikke om at interagere, forklarede en af de frivillige. Han fortæller, at holdet består af ”3-13” frivillige, der tager opstilling samme sted hver morgen fra 7.30-9.
- De skal bare se, at vi stadig er her, siger han.
Måske er Alternativet så småt ved at blive voksne. Folketingsvalget 1. november vil afsløre, om de får lov til at blive det på Christiansborg.