På en tætbefolket gågade i Aarhus onsdag eftermiddag rakte Alternativets indtil for nylig eneste tilbageværende folketingsmedlem, Torsten Gejl, flyers frem mod de mennesker, der passerede ham.

- Stemmer I grønt? spurgte han.

- Fuck jeres lorteparti, lød det fra en ung kvinde i forbifarten.

Men det havde Torsten Gejl god grund til at trække på skuldrene af.

Langt de fleste forbipasserende greb nemlig smilende en flyer. Flere stoppede op for at sludre. Enkelte ville have selfies med folketingsmedlemmet.

Han smilte selv lidt forlegen – nærmest overrasket over den positive opmærksomhed.

Indtil for nylig blev Alternativet nemlig ikke spået de store chancer for at komme i Folketinget, endsige overleve.

Men i september sluttede de små, ligeledes spærregrænsetruede grønne partier Grøn Alliance og Momentum sig til partiet. Med dem fulgte Alternativets stifter Uffe Elbæk, der i den forbindelse vendte ryggen til sit barn nummer to, Frie Grønne.

Og nu kravler partiet rent faktisk over spærregrænsen i flere målinger, mens andre meningsmålinger spår dem en lille fremgang.

- Man tør næsten ikke sige ordene: at det er muligt at komme ind (i Folketinget, red.). Men man kæmper for det hver dag. Da jeg så den første måling over 2,0, blev jeg meget, meget rørt. Jeg tror ikke, jeg havde forberedt mig på, at det var muligt, sagde Torsten Gejl med blanke øjne.

På hans trøje stod ordet ’HÅB’ i blokbogstaver.

Skandaler og nedture

For et halvt år siden stod Alternativet til at få 0,5 procent af stemmerne – hele halvandet procentpoint fra den berygtede spærregrænse.

Det står i skærende kontrast til partiets første valg i 2015, hvor de mod al forventning bragede ind i Folketinget med ni mandater, hvilket fik daværende formand Uffe Elbæk til at udtale de efterhånden berømte ord: ”Hvor er det crazy, det her!”.

Siden da er partiet langsomt blevet kvalt i egen succes. Hvor Alternativet tilbage i 2015 havde ejerskab over den grønne dagsorden, er det lykkes partiet at udbrede sit budskab i en sådan grad, at resten af venstrefløjens partier nu kappes om at være de grønneste.

Samtidig opstod nye konkurrenter til Alternativet – siden valget i 2019 har både Veganerpartiet (der altså sidenhen blev en del af Grøn Alliance, som nu er en del af Alternativet igen) og Frie Grønne gjort sit indtog på den politiske scene.

Men partiets nedtur skyldes måske hovedsageligt, at partiet tilbage i februar 2020 imploderede i et internt opgør, efter at det kom frem, at partiets daværende politiske leder, Josephine Fock, angiveligt havde overfuset ansatte og partifæller og sågar havde ”rusket” folk.

Det førte til en lang række offentlige skænderier og interne stridigheder mellem støtter og modstandere af Fock, og en en række ansatte og folketingsmedlemmer forlod partiet, der simpelthen nedsmeltede for øjnene af hele landet.

Forhenværende folketingsmedlem fra Alternativet Ulla Sandbæk spåede dengang partiet en ”smertefuld død”, hvis ikke Fock fik sparket.

- Når det har været svært, har folk spurgt: ”Hvordan kan han dog tro på det?”, siger en berørt Torsten Gejl.

- Men jeg har været sikker hele vejen igennem.

Grøn samling og gode aftaler

Onsdag morgen stod den mand, flere politiske analytikere har udnævnt som årsagen til Alternativets fremgang, på Dronning Louises Bro i København.

Uffe Elbæk er efter et par år hos Frie Grønne ifølge ham selv vendt tilbage, hvor han hører til.

- Det er total optur at se, at der er god energi og opmærksomhed omkring Alternativet. Det ser godt ud lige nu, sagde han, mens han viftede med et skilt med udsagnet ’DU ER SMUK’ i partiets neongrønne farver.

Omkring ham delte håbefulde alternativister økologiske gulerødder ud til cyklister på vej mod arbejde.

Ud af deres medbragte højtaler drønede firserhittet ’I’m still standing’.

Og Alternativet står rent faktisk stadig. Der er kommet styr på ledelsen, og partiets forperson hedder nu Franciska Rosenkilde. Det lader til, at der er fuld opbakning til partilinjen.

Det skyldes ifølge Uffe Elbæk blandt andet sin egen hjemkomst.

- Nogle af de gamle kræfter er vendt tilbage, inklusive mig selv, så jeg tror, at man som vælger får indtrykket af, at der nu sker en grøn samling. Og det tror jeg slet ikke, man skal undervurdere den psykologiske effekt af, forklarede han.

Fra gågaden i Aarhus havde Torsten Gejl også andre bud på, hvordan partiet har fået vendt skuden.

- Jeg tror, det skyldes, at vi har været forhandlingsdygtige hele vejen. Operationelle. Har præsteret i Folketinget og været med i en masse gode aftaler, sagde han.

Mindre craziness, mere seriøsitet

Tilbage i 2015 var Alternativet Folketingets svar på en uregerlig teenager med alt, hvad der fulgte med af vilde fester og en ekstremt seksualiseret kultur.

Siden har livet og deres egne dårlige beslutninger givet dem nogle slag med på vejen. Franciska Rosenkilde har slået fast, at fokus fremover skal være på politik og ikke på spas, løjer og sexgynger.

Der var da heller ikke meget craziness tilbage over de syv frivillige, der havde taget opstilling på Dronning Louises bro.

De stod stille og roligt og holdt skilte med politiske budskaber frem. Ingen tog rigtig fat i den vedvarende strøm af cyklister, der passerede dem. Musikken spillede ikke engang særlig højt.

Det handler om at blive set og ikke om at interagere, forklarede en af de frivillige. Han fortæller, at holdet består af ”3-13” frivillige, der tager opstilling samme sted hver morgen fra 7.30-9.

- De skal bare se, at vi stadig er her, siger han.

Måske er Alternativet så småt ved at blive voksne. Folketingsvalget 1. november vil afsløre, om de får lov til at blive det på Christiansborg.

Giorgia Meloni bliver Italiens første kvindelige premierminister efter at have takket ja til den italienske præsidents opfordring til at danne en ny regering.

Det meddeler præsidentkontoret fredag ifølge Reuters.

Meldingen kommer, få timer efter at præsident Sergio Mattarella havde indkaldt Meloni og repræsentanter for koalitionspartierne til samtale.

45-årige Meloni er leder af partiet Italiens Brødre, der ligger på den yderste højrefløj.

Ministerpost til Salvini

Partiet blev med 26 procent af stemmerne det største ved valget i Italien 25. september, men vandt ikke stort nok til at kunne danne regering alene.

Italiens Brødre har flertal i parlamentet sammen med et andet parti på højrefløjen, Lega, og tidligere premierminister Silvio Berlusconis konservative parti, Forza Italia.

De to partier fik henholdsvis 9 og 8 procent af stemmerne ved valget for knap en måned siden.

Den nye regering, der bliver nummer 68 i Italien siden 1946, skal efter planen tages i ed lørdag.

I næste uge skal regeringen så godkendes ved tillidsafstemninger i begge parlamentets kamre.

Blandt Melonis ministre finder man den tidligere indenrigsminister og leder af partiet Lega, Matteo Salvini, der er kendt for sin meget stramme politik mod indvandring.

I den kommende regering indtager han posten som minister for infrastruktur.

For NATO og Europa

Ny udenrigsminister bliver Antonio Tajani fra Forza Italia. Tajani er tidligere formand for Europa-Parlamentet og tidligere EU-kommissær.

På posten som økonomiminister finder man en genganger fra tidligere premierminister Mario Draghis regering. Det er Giancarlo Giorgetti, som tidligere var minister for økonomisk udvikling.

Han betragtes som et af de mere moderate og proeuropæiske medlemmer af Lega.

Meloni understregede tidligere på ugen, at hendes kommende regering bliver for Nato og Europa.

- Enhver, der ikke er enig i denne hjørnesten, kan ikke være en del af regeringen, sagde hun.

Berlusconi, som nu er 86 år, har som ventet ikke fået en post i den nye regering. Den tidligere premierminister har i de seneste år haft problemer med helbredet.

Torsdag stod politiske partier i kø for at kritisere omsorgssvigt på et plejehjem i Køge efter nye optagelser fra TV 2, og en række borgerlige partier peger på, at en del af løsningen er flere private plejehjem.

To undersøgelser blandt beboere på plejehjem viser imidlertid, at tilfredsheden er nogenlunde ens på kommunale og private plejehjem. Faktisk en smule højere på de kommunale.

I en national undersøgelse fra Sundhedsdatastyrelsen i 2021 med stikprøver fra hele landet er 74 procent de på private plejehjem enten "tilfredse" eller "meget tilfredse", mens denne andel er 75,6 procent på de kommunale.

I en stor undersøgelse fra Aarhus Kommune er billedet det samme, fortæller chefkonsulent hos Sundhed og Omsorg Thomas Kaalby Povlsen, som arbejder med undersøgelserne. I Aarhus undersøger man alle plejehjem.

- Tilfredsheden ligger samlet set på samme niveau, uanset om vi kigger på vores 44 offentlige plejehjem, eller om vi kigger på vores seks alternativer (private, selvejende og friplejehjem), siger Thomas Kaalby Povlsen.

88 procent er tilfredse

I den seneste måling fra Aarhus med i alt 1218 ældre erklærer 88 procent på de kommunale plejehjem, at de er enten meget tilfredse eller tilfredse.

På de seks private plejehjem er tilfredsheden 86 procent. Altså to procentpoint lavere.

Da seks borgerlige partier 6. oktober fremlagde et udspil om frit valg i ældreplejen, lød det, at alle 98 kommuner skal have et friplejehjem.

Begrundelsen fra Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, var:

- Det er som sagt helt uacceptabelt, at så stor en del af danskerne frygter at komme på plejehjem, når vi kan se, at der er så stor trivsel på vores friplejehjem. Ikke mindst blandt borgerne, men også blandt de ansatte.

Pape fastholder

De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, fastholder, at han mener, at beboerne er mere tilfredse på friplejehjem, men fremlægger ikke dokumentation.

- Den undersøgelse vil jeg gerne tillade mig at stille spørgsmålstegn ved for at være helt ærlig. Der er en grund til, at der er så mange, der gerne vil på et friplejehjem eller private plejehjem, siger Pape.

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, henviser til, at han har set tal for lavere sygefravær blandt ansatte. Og hans oplevelse er en anden.

- Min oplevelse er, at der er et helt andet fokus på beboerne ved friplejehjemmene, end der er ved nogle kommunalt ejede plejehjem. Derfor er det så vigtigt med det frie valg, siger han.

Lizette Sonne fra Ballerup har indtil nu været stemmeberettiget ved ni forskellige valghandlinger. Hver gang er hun troligt troppet op på sit lokale valgsted.

Kun en enkelt gang satte hun ikke et kryds. Det var så vidt hun husker i 2014, da danskerne skulle stemme ja eller nej til at indtræde i EU’s fælles patentdomstol. Her lagde hun i stedet en blank stemme i valgurnen.

- Jeg kan huske, at jeg tænkte: ”jeg er ikke sikker på, at jeg forstår, hvad der er op og ned i det her valg. Så det håber jeg, at nogen andre har forstået”. Men det var vigtigt for mig at vise, at jeg ikke var ligeglad med demokratiet. Jeg var bare ubeslutsom, siger Lizette Sonne, der til daglig arbejder med salg og booking.

Men frem mod det kommende valg er noget forandret i hende.

Den 33-årige kvinde har altid været dybt fascineret af dansk politik. De seneste år har dog slået skår i tiltroen til politikkerne, og hun hælder derfor nu til at tage en drastisk konsekvens.

- Den respekt, jeg synes, der ligger i at afgive en stemme, den er jeg ikke sikker på, jeg synes, vores politikere er værd lige nu, siger Lizette Sonne, som er en af de danskere, der i valgkampen har skrevet ind til TV 2 med sin frustration.

Har mistet tilliden

- Helt ærligt, så er jeg optaget af, at jeg ikke længere stoler på det system, jeg blindt har stolet på hele mit liv, skrev hun blandt andet.

Dermed er Lizette Sonne en del af den gruppe på cirka en tredjedel af danskerne, der har mistillid til politikerne.

I en Megafonmåling, som TV 2 og Politiken fik foretaget tidligere på måneden, svarede 33 procent, at de havde "ret lille" eller "meget lille" tillid til danske politikere i almindelighed.

I 2017 var det 40 procent af danskerne, der svarede det samme. Mistilliden er altså generelt blevet mindre de seneste fem år, men findes altså stadig hos cirka en tredjedel af vælgerne – heriblandt Lizette Sonne.

Støjberg tændte op i gløderne

For Lizette Sonne begyndte misfornøjelsen ved dansk politik at sætte sig under den daværende V og VLAK-regering fra 2015-2019.

- Der begynder at være en kamp om, hvem der kan forringe mest over for flygtninge og indvandrere. Det, at vi gradvist gør det mere og mere okay at tale grimmere og grimmere om hinanden, det synes jeg ikke er okay, mener Lizette Sonne.

Hun nævner blandt andet, at daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg, der dengang var medlem af Venstre, fejrede, at regeringen havde gennemført 50 stramninger af udlændingeloven med en ”strammerkage”.

Lizette Sonne understreger, at det ikke handler om politikken, men om faconen. Hun oplever den hårde retorik som populistisk i et bevidst og strategisk forsøg på at trække vælgere til.

Samtidig med Inger Støjbergs ”strammerkage” rullede den såkaldte instrukssag også. Den endte med at koste Inger Støjberg 60 dages ubetinget fængsel for at have givet en ulovlig ordre om at adskille alle mindreårige asylansøgere fra deres ægtefælle – uden undtagelser.

- Det gør så faktisk, at jeg ved sidste valg skiftede blok og sagde, at det her ville jeg ikke lægge stemme til, lyder det fra Lizette Sonne.

Alt for utilgængelige

Men en ny regering løste ikke Lizette Sonnes problem. Den gjorde det snarere værre.

- Jeg oplever en stigende følelse af, at politikerne uden regning kan lyve og bedrage vælgerne, siger Lizette Sonne og uddyber:

- Hvis vi nu går tilbage til instrukssagen. Der blev Inger Støjberg ved med at sige, at det handlede om at beskytte barnebrude, og at det er forfærdeligt, at der kommer unge mennesker hertil, som er blevet giftet bort. Det tror jeg, vi alle sammen kan blive enige om, men det var jo ikke det, det handlede om, siger Lizette Sonne.

Hun indføjer minksagen som et eksempel på det samme problem.

Her har Socialdemokratiet ofte forklaret, at det handlede om at sikre folkesundheden, da man i november 2020 besluttede at aflive alle mink uden forinden at have sikret den nødvendige lovhjemmel. I begge sager er det dog juraen, der er i centrum, uagtet om man er for eller imod den politiske intention, mener Lizette Sonne, der opfatter det som en bevidst strategi fra politikerne.

- De vil bare gerne beholde magten, koste hvad det vil. Sådan virker det i hvert fald på mig, uddyber hun og tilføjer, at hun samtidig oplever, at politikerne skubber ansvaret fra sig.

- Man gør noget, som juridisk set er ulovligt, og så giver man nogle embedsmænd skylden fremfor selv at tage ansvaret på sig, argumenterer hun.

At politikerne bruger for meget tid på spin og taktik, er ikke en oplevelse, Lizette Sonne står alene med.

Fylder spin for meget?

Ifølge Megafonmålingen er 6 ud af 10 danskere – 59 procent – enten overvejende eller helt uenige i udsagnet: ”Danske politikere bruger mest tid på at løse Danmarks problemer og mindst tid på spin og taktik”.

De mener altså groft sagt, at spin og taktik fylder for meget af politikernes tid i forhold til at få løst de problemer, Danmark står overfor.

Michael Bang Petersen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, kalder det "interessant", at meget politisk engagerede danskere som Lizette Sonne begynder at nære mistillid til politikerne.

- Tidligere har den mest oplagte hypotese været, at dem, der har mistillid til politikerne, er zoomet ud af politik. De har en oplevelse af, at politik ikke er noget for dem, og derfor bruger de ikke tid på det, siger Michael Bang Petersen, der ikke har noget entydigt svar på, hvorfor ellers politisk interesserede vælgere begynder at vende sig mod valghandlingerne.

Han peger dog på en mulig forklaring.

- Vi kan se en tendens til, at folk bliver mindre glade for det parti, de stemmer på. Når du stemmer, så er det i mindre grad et tilvalg af et parti, end det er et fravalg af andre partier. Det kan være et tegn på mindre politisk begejstring fra dem, der rent faktisk deltager, forklarer Michael Bang Petersen, der er bekymret for, at det i yderste konsekvens kan betyde, at færre fremover vil stemme.

For Lizette Sonne handler den manglende lyst til at stemme også om, at hun oplever politikerne som mindre tilgængelige, og at det derfor er sværere at stille dem til ansvar.

Hun nævner eksempelvis coronapressemøderne, hvor der var restriktioner på, hvor mange spørgsmål hver journalist måtte stille. Samtidig oplever hun oftere, at når det kommer til dårlige sager, så har medierne svært ved at få politikerne til at stille op.

- Politikerne bruger Facebook, Instagram, Tiktok, og hvor de nu ellers er til stede, som deres eget envejstalerør, og så undlader de at stille op til interviews. Det kan godt være, at de altid har gjort det, men jeg føler, at det er blevet værre, lyder det fra Lizette Sonne.

Lizette Sonne hælder derfor stadig til ikke at stemme ved det kommende valg, men hun har ikke endegyldigt truffet beslutningen.

- Min storebror sagde engang, at hvis du ikke stemmer, så har du ikke ret til at brokke dig de næste fire år, fortæller hun om sit dilemma.

TV 2 har forelagt Lizette Sonnes kritik for både Socialdemokratiet og Inger Støjbergs nye parti, Danmarksdemokraterne. Ingen af partierne er vendt tilbage med et svar på TV 2s spørgsmål.

Mange vil huske Else Marie Larsen.

Eller bare “90-årige Else”, som landets politikere yndede at kalde hende, når de fortalte om hendes hjerteskærende historie tilbage i 2020.

Else blev uretfærdigt og nedværdigende behandlet, viste TV 2s dokumentar ‘Plejehjemmene bag facaden’ dengang. Hun havde som borger i dette land i slutningen af et langt liv brug for og krav på en værdig ældrepleje. Men fik den ikke.

Hvad der ikke kunne forsvares, kunne forhåbentlig ændres i fremtiden. 1,9 milliarder kroner blev afsat i en stor velfærdsaftale til ældreområdet, og 1000 nye medarbejdere skulle tilføres til ældresektoren.

Alzheimerforeningen: - De bliver udsat for omsorgssvigt

Men i dag udkommer endnu en dokumentar fra TV 2, ‘Opråb fra plejehjemmet’, som viser nye kritisable sager.

Man er bare nødt til at snakke lidt hårdt til hende

Ansat på Nørremarken Plejehjem om beboer

Nis Peter Nissen er direktør Alzheimerforeningen, han medvirker i dokumentaren, og han forarges over billederne, han bliver vist.

- De bliver udsat for omsorgssvigt. Og vi kan jo se, at vi får mange, mange flere henvendelser om fuldstændig tilsvarende eller værre eksempler på umenneskelig behandling på plejehjemmene, siger han til TV 2.

‘Opråb fra plejehjemmet’ afslører det, som eksperter betegner som omsorgssvigt af ældre beboere på Nørremarken Plejehjem i Køge Kommune.

En journalist fra TV 2 har været ansat på plejehjemmet og har gennem 28 vagter med skjult kamera afdækket svigt af dets beboere, der spænder fra hård tone, magtanvendelse til forsømmelse af basale arbejdsopgaver.

Ældresagen: - Det er sindsoprivende

En episode udspiller sig i dokumentaren en aften, hvor en beboer skal have skiftet sin våde ble, inden hun lægges i seng. Beboerens tøj er smurt ind i afføring, men hun vil ikke have sit tøj af eller i bad.

- Du er bare sær, siger en ansat på plejehjemmet til beboeren.

Beboerens hænder bliver holdt fast, og den ansatte skælder hende ud. Når det til sidst lykkedes at få vasket beboeren, siger den ansatte til TV 2s journalist:

- Man er bare nødt til at snakke lidt hårdt til hende.

"Et kolossalt politisk svigt"

Administrerende direktør i Ældre Sagen Bjarne Hastrup fortæller i dokumentaren, at han er bekendt med mange klager “af alle typer”.

- Det er sindsoprivende og uværdigt, og vi bliver bekræftet i mange af de henvendelser, vi får fra pårørende. De fleste på et plejehjem har en demensdiagnose. Mange har diabetes, hjertekarsygdomme, kræft eller andre sygdomme. De er hjælpeløse, når personalet ikke er hos dem. De er fuldstændig i kommunes og personalets vold, og de har ikke en chance for at sige fra, siger han til TV 2:

- Jeg føler, at det er et kolossalt politisk svigt. Personalet, plejehjemslederen, direktøren for omsorg i kommunen, politikerne og borgmesteren – alle de mennesker skal stilles til ansvar.

I 2020 efter første dokumentar var der tilsyneladende en vilje til at få ændret på problemerne, siger Nis Peter Nissen.

I dag må han sande, at det ikke er sket.

- Vi havde et håb, og politikerne inviterede jo til, at man kom med alle mulige gode idéer og råd, men de har jo besluttet sig for at gå videre med dem, der passede ind i deres politiske dagsorden, siger han.

Problemet er blevet større

Ifølge Bjarne Hastrup er der i visse kommuner sket forbedringer, men løftet om gennemgående indgriben og politisk ansvarstagen er ikke blevet overholdt.

Nis Peter Nissen har set en udvikling, men det er den stik modsatte af, hvad man kunne have håbet.

- Vi kunne sammenligne det sidste halvandet år med det halvandet år, der gik forud for den første dokumentar. Ikke nok med, at antallet af henvendelser om umenneskelig behandling og omsorgssvigt er fordoblet – andelen af samtaler om omsorgssvigt er steget fra hver tiende til hver femte, siger han.

Ifølge Alzheimerforeningen lider mellem 75 og 85 procent af landets plejehjemsbeboere af en fremskreden demenssygdom.

- Vi har råbt politikerne op i hovedet, at nu må de gribe ind, og vi har ikke fået nogle konkrete ting på bordet. Vi har i stedet fået nogle løse ender af en foreløbig ældrelovgivning, som vi ikke kan bruge til noget, siger Bjarne Hastrup.

Andre lande lykkedes

Ældre Sagens Bjarne Hastrup mener, at det er på tide at insistere på, at pengene i kommunerne skal øremærkes til fordel for plejehjemsbeboerne.

- Man giver pengene til kommunerne, som har frit valg, om de vil bruge det på ældreområdet eller andre områder. Der er kommuner, der skærer ned på trods af, at de har fået flere penge. Systemet fungerer ikke, siger han.

Og Nis Peter Nissen undrer sig over, at det står så grelt til i Danmark. For problemet er ikke umuligt at løse: Det findes der beviser på.

Sverige, fortæller han, har haft "enorme effekter" med at gå systematisk til værks ved at indsamle data for plejehjemsbeboeres adfærd for at blive klogere på, hvordan personalet bedst sikrer sig, at beboerne er glade, samarbejdsvillige og trygge.

Det har været forsøgt i Danmark, fortæller Nis Peter Nissen, og også her var det en enorm succes.

- Beboere, pårørende, medarbejdere og ledere er glade, og nu er der lavet en pjece, som ligger og samler støv på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Vi vil foreslå, at man gør det obligatorisk for alle plejehjem at benytte sig af den her metode. Og at man afsætter en halv milliard kroner til at gennemføre det. Det ville have effekt med det samme på plejehjemmene, siger han.

Bjarne Andersen, der er konstitueret velfærdsdirektør i Køge Kommune, som har ansvaret for Nørremarken, siger i dokumentaren, at han ikke kan udtale sig om konkrete sager, men at han "beklager", hvis noget ikke er, som det skal være.

- Helt generelt kan jeg sige, at det er min klare forventning, at støder man på sager, der handler om omsorgssvigt, handler man, siger han.

Der var fart på, da Danmark i samarbejde med EU begyndte at hamstre coronavacciner hos diverse udbydere i forbindelse med pandemien.

Det har resulteret i, at de danske vaccinelagre er fyldt med vacciner, som ikke længere kan bruges, fordi de ikke er opdateret til at kunne modstå nye coronavarianter.

På lageret hos Statens Serum Institut (SSI) ligger der i øjeblikket 2,2 millioner coronavacciner, som ikke længere er en del af den danske vaccinationsplan.

Det oplyser seruminstituttet til Ritzau.

Op mod 800 millioner kroner

Yderligere 3,6 millioner coronavacciner fra Pfizer/BioNTech, som kun kan bruges til primærvaccination - altså de to første doser, man får sprøjtet i armen - ligger også og samler støv på SSI's vaccinelager.

Ifølge TV 2 viser EU's kontrakter, hvorigennem Danmark har købt vaccinerne, at de er indkøbt til priser mellem 20 og 135 kroner per dosis. Det kom frem i maj i år.

Dermed ligger prisen på de 5,8 millioner doser på mellem 116 og 783 millioner kroner.

Der er ifølge SSI behov for at have de 3,6 millioner vacciner fra Pfizer/BioNTech liggende, fordi man skal være klar til at vaccinere udenlandske borgere, der kommer til landet, eller borgere, som ikke tidligere er blevet primærvaccineret.

Donerer millioner af doser

Seruminstituttet oplyser, at det ligger inde med mange vacciner, fordi "EU-landene tidligt i epidemien forpligtede sig til at købe dem".

Siden har Danmark forsøgt at donere vaccinerne, som man ikke selv har brug for, til andre lande. I alt er ti millioner doser blevet doneret.

- Danmark arbejder løbende på at finde modtagerlande til de overskydende vacciner, man har kasseret - og vil også fremover komme til at kassere - et stort antal vacciner, efterhånden som holdbarheden udløber, lyder det i et skriftligt svar.

Den danske stat kasserede knap 1,1 million coronavacciner i maj, fordi udløbsdatoen var overskredet. I den forbindelse oplyste SSI, at yderligere fem millioner coronavacciner var i risiko for at blive kasseret hen over sommeren.

Dette skete ikke, da der er mulighed for at flytte vaccinernes udløbsdato, i takt med at man får mere viden om holdbarheden.

Behandlingsgarantien skal sættes ud af kraft. Flere og flere fagfolk stemmer i. Denne gang er det kirurgerne, der siger, at de lange ventelister gør, at nogle patienter er for syge til at operere, når det bliver deres tur.

Behandlingsgarantien suger penge ud af de offentlige hospitaler, da den giver personer, der skal vente en vis rum tid på behandling, ret til at blive behandlet på et privathospital.

Jes Søgaard, der er professor i Sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, har fulgt danske sygehuse i 42 år som forsker, og han kan ikke huske, at han har set noget lignende.

- Som en af overlægerne sagde på et møde i aftes: "Der er tale om et offentligt sygehusvæsen i frit fald". Og det er der i bogstaveligste forstand, siger han.

Velkommen til valgdøgnet.

Der er gået seks dage, siden tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste Lars Findsen udgav sin bog om sagen og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). Den har mildest talt taget dagsordenen.

En samlet blå blok holdt onsdag pressemøde foran Kastellet i København om FE-sagen anført af Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, og konservatives formand, Søren Pape Poulsen. De stillede op og sagde, at de blå partier ville kigge på to spor i forbindelse med sagen:

Det ene handler om konkrete spørgsmål, de borgerlige partier mener, at regeringen skylder svar på. Andet spor er den undersøgelse, som partierne mener skal sættes i gang.

Men pressemødet tog en drejning, da Søren Pape blev spurgt til, om Jakob Ellemann og han selv også vil undersøge Samsam-sagen. Det ønskede de ikke at svare på.

Ahmed Samsam er dansk statsborger og afsoner lige nu en dom i Spanien for at have tilsluttet sig Islamisk Stat på rejser til Syrien. Men ifølge flere mediers oplysninger arbejdede han for først Politiets Efterretningstjeneste (PET) og siden Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

Og det var altså Søren Pape, der var justitsminister, da Samsam-sagen udspillede sig.

Der er nu flertal i Folketinget for at få undersøgt Samsam-sagen sammen med resten af FE-sagen.

I Alternativets første udspil under valgkampen vil partiet vende op og ned på Danmarks landbrug. Selv kalder partiet deres landbrug- og fødevareudspil "Et helt andet landbrug" for en "landbrugsrevolution".

Udspillet indeholder tre overordnede målsætninger:

For det første ønsker Alternativet, at vi kun producerer det kød, vi selv kan spise. Ifølge partiet svarer det til en reduktion på 86 procent af vores dyreproduktion, som vil sikre 8,2 millioner tons CO₂-reduktioner.

Alternativet ønsker desuden et 100 procent regenerativt landbrug, hvor naturen ikke bliver udpint. Landbruget skal blandt andet gøres giftfrit.

Udspillet peger også på en udfasning af den konventionelle husdyrproduktion.

Ifølge den politiske leder af Alternativet, Franciska Rosenkilde, er "landbruget en markant medspiller i den grønne omstilling", og derfor kommer de nu med en "ambitiøs" plan for, hvordan man omstiller det konventionelle landbrug til et bæredygtigt landbrug.

2.442.

Så mange sygeplejersker er forsvundet fra landets hospitaler på ét år. Det viser en opgørelse, som Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) har foretaget for DR. Helt præcist var der i maj i år næsten 2500 færre sygeplejersker ansat ved regionerne, end der var et år tidligere.

- Jeg er antiøkolog. Hvis jeg skal tvinges til at blive økolog, så bliver gården sat til salg.

Sådan siger landmanden Rene Rasmussen, der driver et 100 procent konventionelt kvæglandbrug, til TV 2 Østjylland. Men en omlægning til økologi ville for ham betyde, at han må lukke. Han mener desuden heller ikke, at økologisk omlægning ”redder hele verden”, men i stedet risikerer man fødevaremangel.

Radikale Venstres politiske leder, Sofie Carsten Nielsen, er i Aalborg hele dagen, hvor hun flere steder i byen deler invitationer ud til vejfest om aftenen hos Babelon Forening.

Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, møder restaurantgæster på Bdr. Price i Herning, hvor der skal diskuteres valg og politisk ståsted under overskriften ”Mad, mennesker og meninger med Lars Løkke Rasmussen”.

Enhedslistens Mai Villadsen står for skud ovre på DR, hvor hun er med i ’Mød partierne’.

Der er stor efterspørgsel efter at blive vaccineret med boosterstikket mod covid-19 og mod influenza.

Det konstaterer Sundhedsstyrelsen, efter at starten på årets vaccinationsindsats begyndte for en måned siden.

- Vi kan se, at på nuværende tidspunkt er over 600.000 borgere over 65 år vaccineret mod både covid-19 og influenza. Det er mere end halvdelen af målgruppen.

- Det er baggrunden for, at vi siger, at det går over al forventning, siger vicedirektør Steen Dalsgård Jespersen, Sundhedsstyrelsen.

Starten på vaccinationsudrulningen gik 15. september på landets plejehjem.

Her har 89 procent af plejehjemsbeboerne taget imod boosterstikket mod covid-19.

Giver travlhed på apoteker

1. oktober blev der åbnet for influenzavaccination af personer på 65 og derover samt for boostervaccination af personer på 50 år og derover.

Også de lidt yngre er kommet godt i gang, når det gælder det ekstra stik mod cororonavirus.

På bare 18 dage har 43 procent af de 50 til 84-årige takket ja til at få boosterstikket, oplyser Sundhedsstyrelsen.

Det giver travlhed på de regionale vaccinationscentre, hos praktiserende læger og apoteker landet over.

- Systemet har jo været sat lidt under pres med den store efterspørgsel. Derfor er der nogle dage, hvor der manglede vacciner hos praktiserende læger blandt andre, siger Steen Dalsgård Jespersen.

Høje ambitioner

Målet er ifølge vicedirektøren, at 90 til 95 procent i målgrupperne bliver vaccineret mod både covid-19 og influenza i efteråret.

- Vi tillader os at have høje ambitioner, fordi det er gået godt de sidste par år. Nu må vi se, om vi kommer derop, men indtil videre er vi kommet godt i gang, siger Steen Dalsgård Jespersen.

Det evige spørgsmål er ifølge vicedirektøren, om man rammer rigtigt, når det gælder tidspunktet for vaccination.

Bliver man vaccineret for tidligt, dækker vaccinen måske ikke så godt, hvis epidemien først kommer sidst på vinteren.

Det var for eksempel tilfældet med influenzavirus i år.

- Vurderingen har været, at det er relevant at vaccinere i oktober-november, så det er det, vi gør, med en forventning om, at epidemien kommer i januar.

- Men det ved vi først til den tid, om det også er sådan, det går, siger Steen Dalsgård Jespersen.

Tanja Rosengreen tjekker sine notater.

- Minimælk til 5,95. Den koster mindst 13 kroner derhjemme, konstaterer hun og putter en liter mælk i indkøbsvognen.

Hun bevæger sig rundt i et hjørne af den enorme Fakta-butik syv kilometer syd for grænsen og skriver priser ned.

Et omhyggeligt system i notesbogen gør det let for hende at sammenligne priser, ikke bare med prisen i Danmark, men også med priserne i de andre grænsebutikker.

Hjørnet med dagligvarer

Den store grænsebutik bugner af slik, sodavand og alle de andre varer, der kan få danskere til at køre syd for grænsen og overfylde indkøbsvognen.

Men hjørnet, hvor Tanja Rosengreen og familien triller rundt, er fyldt med helt almindelige dagligvarer som mælk, smør og leverpostej.

- Her kan man få en agurk til 5,50. Og 1 kilo løg til 7,99, det ville koste 10 kroner hjemme i Danmark, gennemgår hun.

Hun er kok af profession og mere end almindeligt prisbevidst, når det gælder fødevarer.

I øjeblikket er hun med familien i sommerhus i Aabenraa, og så giver det god mening at køre over grænsen og købe sine dagligvarer her.

Hun konsulterer sine notater og fravælger Nutella. En af de andre grænsebutikker har tilbud på tre glas for 89 kroner og kan dermed tilbyde en anelse lavere kilopris end Fakta.

Så det indkøb får lov at vente.

- Det er lidt en sport. Jeg kan godt lide at spare penge, forklarer hun.

Køber mad syd for grænsen

Den sport er hun ikke ene om.

De store grænsebutikker som Fakta på Industrieweg i Harritslee har oplevet et øget salg af helt almindelige madvarer.

- I den senere tid har vi set en stigning inden for fødevarer. Vi sælger også mange køletasker og køleelementer, og det tager jeg som et udtryk for, at vi også sælger fødevarer til danskere, der ikke kommer lige fra grænseområdet, fortæller Per Boesen, der er salgschef i Fakta i Tyskland.

Det sker samtidigt med, at priserne stiger i Danmark.

Men Per Boesen understreger, at det ikke nødvendigvis betyder, at prisforskellen mellem Danmark og Tyskland er steget.

- Priserne er steget i Danmark, men det er de også i Tyskland. Forskellen er stadigvæk den, der ligger i momsen, siger han.

Forskellig moms

I Tyskland er den generelle moms på 19 procent, men Tyskland har en særlig lav moms på fødevarer på 7 procent.

Til sammenligning har Danmark som det eneste EU-land den samme momssats på alle varer og tjenesteydelser.

Momsen er på 25 procent, og dermed bliver der lagt 18 procentpoint mere moms på de almindelige fødevarer i Danmark end lige syd for grænsen.

Det forklarer hovedparten af den prisforskel, som Tanja Rosengreen kan notere på løg, kartofler og mælk i sin lille notesblok.

Momsen skal ned

Behovet for at gøre noget for de økonomisk trængte danskere har nu gjort den høje danske moms på fødevarer til en del af valgkampen.

Dansk Folkeparti argumenterer for, at en halvering af momsen på fødevarer vil være en god håndsrækning til de mest udsatte danskere:

- Det er et håndtag, som vi kan dreje på i denne spændte situation. Vi vil gerne halvere momsen på fødevarer og i øvrigt også se på momsen på elektricitet og afgiften på benzin. Det vil komme alle til gode, siger Dansk Folkepartis spidskandidat i Sydjylland, Susanne Eilersen.

- Vi køber jo alle ind. Kan man spare lidt på maden, kan man gøre rigtig mange mennesker glade, siger hun.

Målrettet hjælp

Også Kristendemokraterne ønsker at halvere momsen på fødevarer, så den kommer til at ligge på 12-13 procent:

- Det vil være en måde at målrette hjælpen til dem, der har det mest pressede budget. Vi skal alle købe mad, men det fylder mest i budgettet for de udsatte grupper, der har mindst at gøre godt med, siger Marianne Karlsmose, der er partiets landsformand og spidskandidat i Sydjylland.

Hos Socialdemokratiet er fødevareordfører Anders Kronborg, der er opstillet i Esbjerg, mere tøvende:

- Udfordringen er, at vi skal hjælpe dem, der har det hårdest – uden at puste til inflationen. Jeg vil ikke sige, at vi udelukker ideen, men indtil videre er det ikke aktuelt, siger han.

Ikke en løsning for alle

Imens fortsætter Tanja Rosengreen sin egen kamp mod den dyre danske moms.

Men hun erkender, at det ikke er en løsning for alle.

I hendes tilfælde afhænger det for eksempel af, om hun er i sommerhuset i Aabenraa eller hjemme i Hobro.

- Så billigt er det heller ikke. Hvis jeg boede fast i Aabenraa, ville jeg spare noget. Men hvis jeg skal køre oppe fra Hobro – med to timers kørsel i en dieselbil – ville jeg ikke spare penge ved at køre herned, siger hun.

En tallerken med en halvspist tartelet og en endnu urørt står på bordet.

Kniv og gaffel er i "spiseposition", og en glasflaske med Pepsi står foran tallerkenen. Den er ikke drukket færdig. Der sidder ikke nogen på stolen ved bordet.

På et tidspunkt sad der en sygeplejerske, men vedkommende havde ikke tid til at spise færdig.

Billedet har Nadja Lindberg Bonne delt på sin Facebook-profil.

Hun er læge på børneafdelingen på Aarhus Universitetshospital (AUH). Hun er kollega til føromtalte sygeplejerske, og i opslaget fortæller hun om de forhold, som hun ser hos sine kolleger.

Der er ikke tid til at spise op. Der er ikke tid til at gå på toilet. Det er den virkelighed, som Nadja Lindberg Bonne oplever på de travle vagter – og det er rygende alvorligt, pointerer hun.

Skrækscenariet er, at sundhedsvæsenet bryder sammen

Nadja Lindberg Bonne, børnelæge, AUH

Opslaget på Facebook er blevet delt mere end 15.000 gange og har fået masser af reaktioner og kommentarer, siden det blev delt fredag.

Dermed er det nået markant længere ud, end Nadja Lindberg Bonne havde troet, da hun satte sig til at skrive det i en pause på sin vagt.

- Jeg skrev opslaget, fordi jeg hyppigere end tidligere oplever sygeplejersker være presset ud over kanten. De har ofte dobbeltvagter, påtvungne vagter og har ikke tid til at spise, forklarer hun.

Frygter at det går galt

Nadja Lindberg Bonne har været læge i ti år. Hun oplever, at problemerne bliver større og større, og hun frygter, det kommer til at gå helt galt.

- Jeg er bekymret for, om det kan fortsætte med at være foreneligt med den patientsikkerhed, som der skal være, hver gang man er patient på et sygehus. Skrækscenariet er, at sundhedsvæsenet bryder sammen, siger hun.

Konkret ser hun allerede nu, at manglen på sygeplejersker på afdelingen går ud over patienter. De når nogle gange ikke at få deres medicin til tiden, og sygeplejesker går grædende hjem fra vagt i frustration over ikke at nå de ting, som de skulle, selvom de har pisket rundt.

- Vi arbejder med syge mennesker, og travlhed er et vilkår i perioder. Vi kan aldrig få et arbejdsmiljø uden travlhed, men det er heller ikke det, vi ønsker eller beder om, siger lægen.

- Vi trives fint med at have travlt og løbe stærkt. Personligt kan jeg sågar få et kick ud af at have travlt og løse det, men når det foregår uproportionelt meget og mere er reglen end undtagelsen, så føler vi os forpligtet til at råbe om hjælp.

Hun mener dog, at patienter stadig kan være helt trygge ved at være på sygehusene, fordi de ansatte er, som de er.

- Selvom vi burde, siger vi ikke fra, fordi vi ved, at det går ud over patienterne. Det er dem, vi er der for, og det er dem, vi holder af at hjælpe.

Skal være mere attraktivt

Opslaget på Facebook er ikke en kritik af hverken sygehuset eller børneafdelingen på AUH, understreger Nadja Lindberg Bonne. Det handler om de rammer, som der er at arbejde under.

- Jeg synes, at problemet er på et politisk niveau og ikke på ledelsesniveau. Altså, man kan jo ikke forvente at få serveret trerettersmenu, hvis man kun har penge til dåsetun og et halvtørt franskbrød, siger hun.

Logisk tænkende mennesker vælger ikke et job med opslidende arbejdsforhold til en løn, de ikke er tilfredse med

Nadja Lindberg Bonne, læge, AUH

Nadja Lindberg Bonne har ikke et svar på, hvordan man forbedrer situationen, men hun er sikker på, at det skal være mere attraktivt at være sygeplejerske.

- Logisk tænkende mennesker vælger ikke et job med opslidende arbejdsforhold til en løn, de ikke er tilfredse med. Det er egentlig ret simpelt, når man ser på det med de briller, siger hun.

Lige nu er situationen dog så grel, mener hun, at der må en storstilet plan og nødløsning til, hvis tingene ikke skal blive værre.

- Det hele skal rystes, hvis du spørger mig. Der skal ske noget. Og det løses ikke isoleret ved at kigge på sygeplejerskerne, konstaterer hun.