Drengen kom humpende med to hunde i snor.

Solen var lige gået ned, og vinterkulden havde fået godt fat i den amerikanske storby Houston.

Termometeret havde kurs mod fem grader, men den 97 kilo tunge teenager var kun iført en grøn t-shirt, jeans og brune sko, mens han humpede afsted under træerne i et boligkvarter.

Vidner lagde mærke til hans humpen. Det var sidste gang nogen så drengen.

Senere på aftenen dukkede den ene af hundene op hjemme hos drengens mor.

Næste morgen kom den anden hund hjem.

Ingen af dyrene bar længere deres snor, og drengen var væk.

Det var fredag aften 6. marts 2015 og begyndelsen på en historie, som de seneste dage har holdt millioner af amerikanere fanget med den ene uventede detalje efter den anden.

Moderens frygt

Hovedpersonen hedder Rudolph Farias IV, men kaldes Rudy af sine venner.

Han var 18 år gammel, da han blev meldt savnet af sin mor efter aftenturen med de to hunde.

Hun fortalte politiet, at der var grund til bekymring.

Sønnen havde tidligere forsøgt at begå selvmord, og han led af depression, PTSD, angst og astma. Moderen var nervøs for om han havde taget medicin for sine psykiske lidelser og kunne konstatere, at han ikke havde taget sin inhalator til astmamedicin med sig.

Det oplyste organisationen Equusearch få dage senere, mens frivillige gav sig til at lede efter Rudy Farias omkring familiens hjem i Houston.

Eftersøgningen blev besværliggjort af styrtende regn, og de frivilliges biler kørte fast i mudderet, mens de søgte efter drengen på mere og mere afsides steder.

Væk var han.

Den første tragedie

Historien om den forsvundte teenager fik allerede dengang national interesse i USA, og tv-stationen NBC tog sagen op i sin podcastserie Dateline: Missing in America en måned efter drengens forsvinden.

Der blev endda hyret en privatdetektiv, som kunne fortælle til lytterne af Dateline, at Rudy Farias havde oplevet ualmindeligt meget modgang i livet.

- Han har bare fået kastet så meget imod sig de seneste år, sagde privatdetektiven Brenda Paradise i podcastserien.

Og det var sandt nok.

Det begyndte allerede i 2011, hvor Rudy Farias så sin storebror Charles dø lige foran sig.

Broderen kørte galt på sin motorcykel, og ifølge Brenda Paradise var Rudy Farias og hans mor de første på ulykkesstedet.

- Han så sin bedste ven dø lige foran sig. Hans bror var hans bedste ven i hele verden. Han er gået igennem så meget mere, end nogen på hans alder bør gå igennem, sagde Brenda Paradise til Dateline i 2015.

Og det havde hun ret i.

Den anden tragedie

For i august 2014 var familien blevet ramt af endnu en tragedie.

Denne gang var det drengens far Rudolph Farias III, som blev bortvist fra sit job hos færdselspolitiet i Houston.

Rudolph Farias III havde forfalsket fartbøder for at optjene ekstra overtidsbetaling, men affæren blev opdaget, og han blev bedt om at aflevere sit politiskilt, mens sagen blev efterforsket.

Med udsigt til at miste jobbet som betjent satte Rudolph Farias III sig ind i sin bil i parkeringskælderen bag arresthuset ved Houstons centrale politistation.

Han var iført fuld uniform, da kollegerne fandt ham.

Rudolph Farias III tog sit eget liv i parkeringskælderen og efterlod sin hustru og søn med endnu et traume.

Den tredje tragedie

Så da Rudy Farias forsvandt nogle måneder senere, blev hans mor Janie Santana mødt af medfølelse fra folk i lokalområdet, og masser af frivillige meldte sig til at søge efter hendes søn.

En af dem hedder Tim Miller og er leder af organisationen EquuSearch.

- Jeg ved ikke, hvor mange gange vi søgte, og hvor mange ledetråde og tip vi modtog, men de falmede alle, siger han til mediet Click2Houston.

Tim Miller blev mere og mere sikker på, at drengen var død.

- I begyndelsen mødtes vi med familien og efterforskerne derude. Vi fandt en rygsæk, og vi talte med nogen, som havde en madvogn. De sagde, at de havde set ham. Derefter var der forskellige meldinger om, at han var set forskellige steder siger Tim Miller til Click2Houston.

De frivillige betalte for eftersøgningen med deres egne penge, og Janie Santana indsamlede ifølge mediet Newsweek omkring 2000 dollars til eftersøgningsarbejdet via hjemmesiden GoFundMe.

Men drengen var fortsat savnet.

Forsvundet

Et år efter hans forsvinden talte Janie Santana med det lokale medie KHOU11 og sagde at hendes søn måske var blevet bortført og solgt af menneskesmuglere.

- Det er et mareridt, man virkelig gerne vil vågne fra. Det er det, som æder mig op, sagde hun dengang.

To år efter sønnen var blevet meldt savnet, fortalte Janie Santana til tv-stationen ABC13, at hun var bekymret for sin egen sikkerhed, fordi der tilsyneladende var mistænkeligt ved det hele.

Det havde hun ret i.

Som årene gik blev sagen ifølge mediet Insider efterforsket af fire privatdetektiver, men uden noget gennembrud.

Otte år gik der fra drengens forsvinden.

Men så skete der et mirakel foran en gul murstenskirke i et boligkvarter i det østlige Houston.

Torsdag 29. juni 2023 modtog alarmcentralen i Houston et opkald fra en bekymret medborger, som kunne se, at der lå en mand foran kirkens hoveddør.

Halskæden

Manden svarede ikke, når man forsøgte at kontakte ham.

Politiet i Houston oplyser til det lokale medie ABC13, at manden foran hoveddøren bar en genstand, som gjorde dem i stand til at kontakte familien.

Det var angiveligt en halskæde, som hans afdøde storebror havde båret, og som var en af de genstande, der kunne bruges til at identificere Rudy Farias.

Janie Santana ankom ifølge ABC13 allerede til kirken før den ambulance, som skulle bringe manden foran kirkedøren på hospitalet.

Det var hendes savnede søn.

- Min søn Rudy modtager nu den pleje, han behøver for at komme sig over sit traume. Han taler ikke og er ikke i stand til at kommunikere med os, sagde Janie Santana i en skriftlig udtalelse.

Ifølge moderen blev hendes søn fundet med sår over hele kroppen og blod i håret, og hun oplyste til lokale medier, at han var blevet bortført, misbrugt og slået.

Hun fortalte, at sønnen lå i forsterstilling uden ville tale med hende, og hun offentliggjorde fotos af ham i hospitalssengen på Facebook.

Samtidig bad hun om "ro i denne svære tid".

Men det fik hun ikke.

Fupnummeret

Da historien om det mirakuløse fund foran kirkedøren dukkede op i medierne, begyndte naboerne nemlig at undre sig.

De kendte udmærket den unge mand.

Han boede hjemme hos Janie Santana, men de vidste ikke, at han var hendes søn.

I stedet troede de, at han var hendes nevø Dolph.

Kisha Ross, der bor i samme kvarter i det nordøstlige Houston som Janie Santana fortæller til ABC13, at Dolph plejede at komme på besøg hos dem.

- Han plejede at komme over i min garage for at hænge ud med min fætter, søn og datter. Den dreng har aldrig været væk, siger Kisha Ross.

Det viste sig, at historien om den forsvundne Rudolph Farias IV var et stort fupnummer.

Men et fupnummer, der efterlader rigtig mange spørgsmål.

Hvorfor?

Hvordan kunne Janie Santana for skjule sandheden i så mange år uden at blive afsløret?

Var forsvindingsnummeret frivilligt?

Og hvorfor overhovedet lyve om det?

Torsdag 6. juli forsøgte Christopher Zamora fra politiet i Houston at besvare nogle af spørgsmålene ved en pressekonference.

Ifølge Christopher Zamora har Rudy Farias faktisk været i kontakt med ordensmagten flere gange i løbet af de seneste år, men hver gang snød han dem.

- Han var i kontakt med politipatruljer på gaden. Men under disse møder kom han med opdigtede navne og fødselsdatoer, som vildledte betjentene, og dermed fortsatte Rudy med at være savnet, sagde Christopher Zamora.

Efterforskningen viser desuden, at Janie Santana også løj for politiet og gav forkerte navne.

Løgnene

Privatdetektiven Brenda Paradise, der efterforskede sagen i 2015, fortalte efter det overraskende fund af Rudy Farias, at hun godt var klar over, at Janie Santana ikke altid fortalte sandheden.

Brenda Paradise fortæller til mediet Insider, at moderen for eksempel gav en forkert fødselsdag på sin savnede søn.

I efterlysningen så det ud som om han var 17 år gammel, men i virkeligheden var han 18, og samtidig insisterede moderen på, at billedet på efterlysningen skulle være af en hendes søn som 14-årig.

- Hun sagde til mig, at hun syntes, det ville vække mere medfølelse, hvis han var yngre, siger Brenda Paradise til Insider.

Ifølge privatdetektiven led Rudy Farias slet ikke af astma i virkeligheden, og den efterladte taske som moderen havde insisteret på tilhørte hendes søn, havde indeholdt et andet barns skoleopgaver.

- Hun svor på, at det var hans, siger Brenda Paradise.

Men Janie Santana løj.

Sandheden

I virkeligheden havde Rudy Farias kun været væk fra sit hjem nogle få timer i 2015.

Det kom frem under politiets pressemøde torsdag.

- Da efterforskerne talte med dem i går, opdagede de, at han kom hjem den efterfølgende dag, den 8. marts 2015, sagde Christopher Zamora under pressemødet.

Men selv om sønnen var kommet hjem, holdt moderen fast i, at han var væk.

Og ordensmagten i Houston kan ifølge byens politichef Troy Finner ikke sige hvorfor.

- Vi kan ikke komme frem til noget motiv, sagde han på pressemødet.

Blandt dem, der undrer sig over Rudy Farias skæbne er Pauline Sanchez, der er stedsøster til Janie Santana.

Hun fortæller til Click2Houston, at Janie Santana holdt sin "forsvundne" søn skjult for familien, der ikke vidste, at han faktisk boede hos hende.

Pauline Sanchez besøgte sin nevø torsdag, og hun siger, at han gerne ville tale med hende, men at han tilsyneladende var bange for at tale frit.

- Han var bange, fordi hans mor manipulerede ham og holdt ham fra at bruge tid med os, tale med os og være sammen med sine fætre og kusiner, siger Pauline Sanchez til Click2Houston.

Aktivistens forklaring

At politiet ikke kan eller vil offentliggøre noget motiv, har ikke forhindret andre i at komme med bud på, hvad der skete.

En af dem er den sorte aktivist Quanell X, som mødtes med Rudy Farias onsdag i denne uge.

Quanell X er tidligere medlem af den politiske organisation De Sorte Pantere og har et blakket ry i Houston, hvor han blandt andet beskyldes for at have bedraget sine klienter for et større pengebeløb.

Onsdag blev Quanell X fotograferet foran det hospital, hvor Rudy Farias er indlagt.

Her var han sammen med en tildækket person, der humpede på det ene ben, og som angiveligt var Rudy Farias, som nu var rask nok til at komme op fra sengen..

Efter at have overværet Rudy Farias' samtaler med politiet holdt Quanell X et pressemøde og fortalte en historie, som amerikanske medier straks kastede sig frådende over.

Quanell X hævdede meget detaljeret, at Rudy Farias i virkeligheden på forskellig uhørt grov vis var blevet chikaneret og seksuelt misbrugt af sin mor i årevis.

Efter pressemødet skrev politiet i Houston en kryptisk besked på Twitter.

- Mens noget af indholdet fra samtalerne offentliggøres, er vores efterforskere ikke i stand til at diskutere specifikke detaljer eller om hvorvidt indholdet i samtalerne er faktuelt rigtigt, stod der.

I skrivende stund har politiet i Houston ikke rejst nogen sigtelser mod Janie Santana.

Fredag oplyste ordensmagten, at Rudy Faries er i sikkerhed og at han selv har valgt, at han vil være hos sin mor, hvor han også befinder sig i øjeblikket.

Der var kun få ledige stole i retssal A i Vestre Landsret i Viborg torsdag eftermiddag.

Pårørende til lægen på anklagebænken havde taget plads i salen i håb om, at han blev frifundet for anklagerne mod ham.

Det samme havde flere af de forurettede kvinder og deres pårørende, men med ønsket om, at han i stedet ville få en højere straf end de to års fængsel i byretten.

Sammen med andre tilhørere og flere journalister stod de tæt på tilhørerrækkerne, da dommen mod 31-årige Carlos Gaewkheo Shiralipor blev læst højt.

To års fængsel og frakendelse af retten til at arbejde som læge.

Da han har siddet varetægtsfængslet i 15 måneder, siden marts 2022, blev han denne torsdag klokken 14.35 løsladt. Ifølge Viborg Stifts Folkeblad står det endnu ikke klart, hvorvidt han skal afsone de resterende ni måneder af straffen.

Han er således kendt skyldig i overgreb mod flere kvindelige patienter, mens han arbejdede som læge i Viborg og Aarhus. I to af tilfældene voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje.

Han modtog dommen uden megen reaktion. Han satte sig ned og startede med at skrive i sine noter, som han har gjort næsten uden afbrydelser det meste af dagen.

For flere af de forurettede kvinder blev fængselsstraffen mod lægen modtaget med tårer.

Anklager Susanne Holst Højbjerg ønskede lægen fængslet i op mod tre et halvt år, mens Carlos Gaewkheo Shiralipors forsvarer, Jan Schneider, argumenterede for frifindelse og ellers maksimalt 10 måneders fængsel.

Vestre Landsret kom dog frem til samme dom som Retten i Aarhus gjorde i december sidste år.

Inden dommen blev afsagt fik både anklager Susanne Holst Højbjerg og forsvarer Jan Schneider ordet.

Splittet

De var dybt uenige om, hvorvidt den tidligere læge bevidst havde begået overgreb på kvinderne eller i stedet havde passet sin arbejde og blot været grundig og begået en fejl eller to.

- Det her er ikke en sag om fejlskøn. Det er en sag om helt bevidste overgreb mod fire kvinder, der burde kunne have tiltro til ham, lød det fra anklager Susanne Holst Højbjerg.

For hende at se havde den unge læge udnyttet situationerne med de fire kvinder til at krænke dem og i to af tilfældene så groft, at der var tale om voldtægt ved andet forhold end samleje.

For et af forholdene havde han på en ung kvinde indlagt med influenza på Aarhus Universitetshospital foretaget både vaginal-, rektal-, bryst- og hofteundersøgelser. Mens han ikke var hendes behandlende læge, uden hendes samtykke, mens han havde fri og mens resten af personalet spiste aftensmad.

Noterede intet

I cirka 30 minutter havde han undersøgt hende fra "top til tå", selvom hun var blevet testet positiv for influenza og to andre læger havde tilset hende.

Efterfølgende noterede han intet i hendes journal, fordi klokken var blevet mange.

Den nu dømte læge har tidligere forklaret, at han ville revurdere hendes tilstand, fordi han studsede over noget i hendes journal.

Men den forklaring havde anklageren ikke meget tilovers for.

- Det her har været for tiltaltes egen seksuelle tilfredsstillelse, sagde hun.

Forsvarer Jan Schneider argumenterede modsat for, at influenza-patienten havde mavesmerter, og at der derfor var grund til at lave både vaginal- og rektalundersøgelser på hende.

Han erkendte dog, at brystundersøgelsen savnede lægefaglig begrundelse, og at dén undersøgelse var en fejl.

- Men han gør det ikke med fortsæt til at begå en forbrydelse, fastslog forsvareren og fortsatte:

- Det er ikke en voldtægtsforbrydelse.

Enige om skyld

Ordene blev modtaget med fnys blandt flere af tilhørerne, og der blev lavmælt kommenteret på påstanden.

Imens både forsvarer og anklager fremlagde deres synspunkter, havde tiltalte selv travlt med at notere i sine papirer foran sig.

Kun få gange undervejs kiggede han op.

Anklager og forsvarer var ikke kun uenige om, hvorvidt Carlos Gaewkheo Shiralipor var skyldig eller ej.

De så bestemt heller ikke ens på vidnet Mathilde Blichers troværdighed. Hun er en af de fire kvinder, som hele sagen handler om.

For da hun efter mødet med Carlos Gaewkheo Shiralipor på Viborg Sygehus sendte ham beskeder for at "lokke ham i en fælde" og "for at få ham til at indrømme sine gerninger", som hun selv har forklaret, så mente forsvareren, at hun i stedet havde en seksuel interesse i ham.

- Det er et vidne som sender flirtende beskeder.

Han mente også, at hun slettede beskederne for efterfølgende at tilpasse sin forklaring. Undervejs i retssagen har hun desuden nægtet at sige navnet på den veninde, hun var sammen med, da hun sendte beskederne.

Sammenlagt mente han derfor, at hændelsen med Mathilde Blicher helt skulle sorteres fra i dommernes vurdering af den tiltaltes skyld eller ej.

Til det sagde forsvareren, at Mathilde Blicher bestemt er et troværdigt vidne.

Inden dommere og domsmænd gik ud fra rummet for at nå til enighed om dommen, fik Carlos Gaewkheo Shiralipor mulighed for at tage ordet som den sidste.

I byretten greb han muligheden og talte så længe, at dommeren efter 10 minutters taletid afbrød ham og bad ham runde af.

Ingen kommentarer

Anderledes var det i dag i landsretten. Han takkede nej til muligheden.

- Jeg synes, vi er kommet omkring det, lød det.

Da dommere og domsmænd kom tilbage til salen tre timer senere var det med en endelig afgørelse på det, der skete tilbage i januar 2022.

Det vár overgreb, da Carlos Gaewkheo Shiralipor undersøgte kvinderne. Og det var ikke lægeligt begrundet.

For nu håber blandt andet Mathilde Blicher, at hun endelig kan kigge fremad. For Carlos Gaewkheo Shiralipor så bliver hans fremtid ikke som læge igen.

Det er hærværk af en særlig grum karakter.

Det mener Dansk Folkepartis Finn Rudaiszky om de mange rødmalede håndaftryk, der de seneste dage har dækket den jødiske mindesten på Israels Plads i København.

Mindestenen er rejst som en gave for danskernes indsats ved jødernes flugt til Sverige under Anden Verdenskrig.

Derfor er det røde hærværk en del af et større problem, mener han.

- Det er meget slemt, at man vandaliserer sådan et mindesmærke. Jeg ville ønske, jeg kunne møde de mennesker og forklare dem, hvad det symboliserer, siger han til TV 2 Kosmopol.

- Det er en danmarkshistorisk og verdenshistorisk begivenhed, hvor Israel har hædret det danske folk for at have hjulpet jøderne med at flygte. Så det er en historisk del af byen.

Han opdagede hærværket mandag og kæder det sammen med, at Israel-Palæstina-konflikten på det seneste er blusset op. Blandt andet har israelske styrker denne uge indledt den største militæroperation på Vestbredden i 20 år.

- Hver gang, der er en konflikt i Mellemøsten, kan vi afspejle det på Israels Plads. Situationer, som foregår andre steder i verden, skal man ikke afreagere på i Danmark, siger han.

Han peger på, at vejskiltet på Israel Plads har været fjernet af hærværksmænd, ligesom han mener, at der er har været flere tilfælde af graffiti, der angriber jøder.

Antisemitisme blusser op

Det Jødiske Samfund er også opmærksom på hærværket mod mindesmærket.

- Det er smertefuldt, fordi det er udtryk for, at der er nogen, der ikke kan adskille konflikten mellem israelere og palæstinensere – og hvordan det er i Danmark, siger Michael Rachlin, kommunikationsansvarlig i Det Jødiske Samfund, til TV 2 Kosmopol.

Der er ingen, der har taget ansvaret for hærværket mod mindestenen, og derfor kan man ikke med sikkerhed sige, at det er et udtryk for antisemitisme.

Alligevel er det svært ikke at opfatte det sådan, lyder det fra Michael Rachlin.

Det Jødiske Samfund holder nøje øje med, om danske jøder bliver udsat for had. Michael Rachlin er ikke i tvivl om, at når konflikten i Mellemøsten intensiveres, så går det ud over danske jøders hverdag.

- Vi prøver at holde øje med antisemitisme på gadeplan og i kommentarspor på nettet. Vi kan helt konkret se, at tonen bliver hårdere på de sociale medier, eller at der kommer eksempler på hærværk, som der tidligere har været mod den jødiske skole og den jødiske slagter for år tilbage, når konflikten i Mellemøsten blusser op, siger han.

Det bakkes op af professor ved Roskilde Universitet Lars Dencik, der har været forskningsleder på et internationalt forskningsprojekt om diskrimination og hatecrimes mod jøder i 13 EU-lande.

- Når der sker noget i Israel, som der eksempelvis gør nu, så sker der i hele den vestlige verden en øgning i antisemitismen, siger han til TV 2 Kosmopol.

Lars Dencik er dog varsom med at kategorisere hærværket på Israels Plads som antisemitisme.

- Det kan jeg simpelthen ikke vide, når der ikke står nogen tekst, og ingen har taget ansvaret, siger han.

Vil have mere overvågning

Finn Rudaiszky vil nu se på, om det er muligt at foreslå, at der skal mere videoovervågning på Israels Plads.

Men mere overvågning er ikke løsningen. Det kan bidrage til at skabe mere uro, lyder det fra professor Lars Dencik.

- Jeg synes ikke, det nødvendigvis er vigtigt at overvåge mindesmærker, men derimod er det menneskers liv og helbred, der skal beskyttes, siger han.

- Overvågning kan have en præventiv effekt, men det kan også fremkalde provokationer. Det kan gå i begge retninger, siger han.

Mindestenen er en gave fra Israel. Den røde granit er fra Negev-ørkenen nord for Eilat i Israel. Billedhuggeren Joseph Salamon rettede stenen til og indhuggede inskriptionen på hebraisk.

På bordurstenene omkring monumentet kan man læse inskriptionen på dansk: ”Denne sten fra Det Hellige Land er en gave til det danske folk fra Danmarks Venner i Israel”, og ”Og det blev aften og det blev morgen”.

Sidstnævnte citat stammer fra 1. Mosebogs skabelsesberetning.

Flere danskere går forgæves på apoteket efter medicin, og det får nu de danske læger til at slå alarm.

Mange præparater bliver nemlig i disse dage udsolgt uden udsigt til at komme tilbage på hylderne lige foreløbigt.

Det gælder en lang liste af medicin, blandt andet diabetesmidlet Ozempic, flere typer medicin mod epilepsi, hjertemedicin, antabus til alkoholbehandling og penicillin. Den komplette liste over medicin i restordre kan ses hos Lægemiddelstyrelsen.

Manglen på medicin betyder, at mange danskere må finde alternative præparater eller helt undvære medicin, hvis ikke der findes et alternativ.

Det vækker kritik hos både Lægeforeningen og Dansk Selskab for Almen Medicin.

Bøvl og spild af tid

Ifølge professor i klinisk farmakologi ved Syddansk Universitet Anton Pottegård, der sidder i en international ekspertgruppe om medicinforsyning, er problemet stigende.

- Det er et stort problem og har været det de seneste ti år. Og det er et problem, der bliver mere og mere hyppigt, siger han til TV 2.

Årsagen til medicinmanglen på hylderne i de danske apoteker skal findes i de meget sårbare internationale forsyningskæder.

- Vi har nogle lægemiddelkæder, der er meget, meget sårbare. Et enkelt stof bliver produceret på en enkelt fabrik, og dermed kan et problem på en enkelt fabrik skabe en meget stor international forsyningsproblemstilling, siger han.

Ifølge Bolette Friderichsen, der er formand i Dansk Selskab for Almen Medicin og praktiserende læge, er medicinmanglen et "ret stort" problem i netop disse dage. Det gælder både for patienter og læger.

- Det er hver dag, vi finder noget, vi mangler, hvor vi må finde en anden løsning. For patienten er det bøvlet at skulle frem og tilbage mellem apoteket og lægen, og lægen bruger tid på det, som kunne være brugt på andet, siger hun til TV 2.

Læge: Medicinalgiganter har ansvaret

Bolette Friedrichsen mener, at der er to løsninger på problemstillingen.

For det første bør det blive tilladt for læger at udskrive præparater, der er identiske med præparater i restordre, men som ikke er godkendt til brug i Danmark – det, der hedder en ikke-registreret specialitet – til patienter. Det skal de i dag søge om tilladelse til hos Lægemiddelstyrelsen, hvilket kan tage op til ti dage.

Derudover mener hun, at verdens medicinalvirksomheder bør have del i ansvaret for, at medicin kommer ud til patienter.

- Jeg synes, at medicinalindustrien har et ansvar for at sørge for leveringssikkerhed. De tjener så mange penge på medicin, det kan ikke passe, de ikke kan sørge for leveringssikkerhed, siger hun.

En løsning på problemet med forsyningen er dog ikke ligefor, hverken på den korte eller lange bane, lyder vurderingen fra Anton Pottegård fra Syddansk Universitet.

- Hele produktionskæden er optimeret i sådan en grad, at det er én eller meget få fabrikker, der producerer et givent stof. Der er ingen lægemidler, der er sikre. Det, vi kan, er at lægge en plan for, hvad vi gør, når det sker næste gang, siger han.

Vil etablere lagre med kritisk medicin

I et skriftligt svar til TV 2 oplyser indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), at hun er opmærksom på problemet, og at hun derfor har besluttet at holde dele af det danske lægemiddelberedskab aktiveret.

Det giver eksempelvis Lægemiddelstyrelsen viden om, hvor der ligger medicin hos apoteker, sygehuse og grossister, og mulighed for at flytte medicinen rundt i landet, lyder det.

Derudover har regeringen besluttet, at der skal etableres lagre af kritisk apoteksmedicin, så snart de har fået en godkendelse fra Europa-Kommissionen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har desuden sendt et lovforslag i høring, der skal gøre det mere smidigt for læger at udskrive ikke-godkendte eller ikke-markedsførte lægemidler, når det er nødvendigt.

Onsdag klokken 12 var sidste mulighed for at søge ind på en videregående uddannelse via kvote 1.

Data fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen viser, at 84.073 har søgt om optagelse via både kvote 1 og 2. Det er en stigning på 4.336 ansøgere og altså fem procent højere i forhold til sidste år.

- Det er positivt, at flere har valgt at søge en videregående uddannelse i år, og jeg håber, de finder en uddannelse, der passer til deres interesser og håb for fremtiden, siger uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) i en pressemeddelelse.

Ser man på tallene fra 2013 til 2021 er årets ansøgertal dog flere procent lavere end alle årene.

Du kan herunder se de 25 mest søgte uddannelser ud fra første prioritetsansøgninger.

Udsigt til færre ansøgere kan udfordre arbejdsmarkedet

I de kommende år er der udsigt til mindre ungdomsårgange med færre til at søge ind på uddannelserne.

Samfundet står dermed med et strukturelt problem, hvor det kan blive svært at rekruttere nye medarbejdere i fremtiden, siger Christina Egelund.

Derfor er det i reformen af universitetsuddannelserne blevet vedtaget, at "det vil være relevant at nedsætte et nationalt kompetence- eller aftagerpanel", der skal vurdere, hvilke kompetencer der er behov for på fremtidens arbejdsmarked, lyder det fra ministeren.

Efter pandemiens skift nærmer tallene sig normalen

Pandemien skabte flere betydelige skift i søgningen til videregående uddannelser, hvor rekordmange i 2020 og 2021 søgte ind på en videregående uddannelse.

Det skete fordi, at aktiviter som jordomrejser ikke var muligt for unge, og derfor endte mange med i stedet at søge ind på de videregående uddannelser i stedet, skriver Uddannelses- og Forskningsstyrelsen i onsdagens opgørelse.

Sidste år faldt antallet af ansøgere lige så markant, som de var steget årene før, men årets ansøgertal tyder på, at søgningstendenserne nærmer sig normalen igen.

Flere vil være sygeplejerske og folkeskolelærer

Efter to år med færre ansøgere til sygepleje-studiet går det nu fremad, hvor 3602 i år har søgt ind, hvilket er en stigning på 229 ansøgere og dermed syv procent flere end sidste år.

Samme billede tegner sig for uddannelsen til folkeskolelærer, der med 2633 fik ansøgertallet til at stige med to procent.

Modsat falder søgningen til uddannelserne pædagog og socialrådgiver for tredje år i streg, hvor ansøgertallet for begge dalede med fire procent fra sidste år.

Her siger uddannelses- og forskningsministeren, at regeringen skal "i gang med et ambitiøst reformarbejde, hvor vi blandt andet skal se på pædagoguddannelsen".

Flere søger mod engelsksprogede uddannelser

Søgningen til engelsksprogede uddannelser er steget betydeligt i år.

Sidste år blev antallet af studiepladser på de uddannelser reduceret efter en bred politisk aftale, der skulle få SU-udgifterne til "vandrende arbejdstagere fra EU under kontrol," lyder det i dagens opgørelse.

Dermed faldt antallet af udenlandske ansøgere til de uddannelser, men nu stiger søgningen altså igen. Det kan særligt mærkes på bacheloruddannelserne, der ikke var medtaget i lukningen af engelsksprogede studiepladser.

Christina Egelund forklarer, at et bredt flertal af Folketingets partier har indgået et forlig, der åbner for flere internationale studerende.

- Det glæder mig at få bekræftet i ansøgningstallene, at der her ligger et uudnyttet potentiale, siger hun.

Sidste patient er for længst udskrevet fra Hornbæk Hospital.

Den hvide bygning med den attraktive placering ud til vandet blev i april solgt med en klar plan: Nu skulle der skulle drives eksklusivt badehotel, lød det fra køberen Copi Group.

Dermed blev det enden på mere end 70 års hospitalsdrift i de markante bygninger, hvor blandt andet patienter med rygmarvslidelser er blevet behandlet.

Nu er planerne om et femstjernet badehotel kommet et skridt nærmere.

Det er nemlig kommet på plads, hvem der skal stå for driften af det kommende badehotel.

IHA, International Hospitality Associates, der driver luksushoteller i Schweiz og Danmark, og som blandt andet driver Hotel d'Angleterre i København, bliver nemlig ansvarlige for at sikre liv og luksus i de gamle bygninger.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

- Vi er overbeviste om, at det ambitiøse projekt vil give Hornbæk en national og international profil, siger Lucas Johansson, der er CEO i IHA, i en pressemeddelelse.

Åbner sommeren 2025

Oprindeligt blev den mere end 5000 kvadratmeter store bygning opført som badehotel tilbage i 1935.

Dermed bliver samarbejdet mellem Copi Group og IHA som at komme tilbage til rødderne.

Bare tilsat en anelse mere luksus end det var muligt i 1935.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Badehotellet vil råde over omkring 70 værelser. Stueetagen vil bestå af en restaurant, spa og wellness, der vil være åben for offentligheden.

Planen er, at de første gæster skal kunne booke sig ind fra sommeren 2025.

Ejendomsværdi på 20 millioner

Det er statens ejendomsselskab, Freja Ejendomme, der satte den historiske bygning til salg i et offentligt udbud tilbage i 2022.

Bygningen har siden midten af 1950'erne været hospital, senest har Rigshospitalets Klinik for rygmarvsskader hørt hjemme her.

Klinikken er nu flyttet til Glostrup Hospital og gør dermed plads til Copi Group og IHAs ambitioner om et femstjernet badehotel med restaurant og spa-område.

Hospitalets ejendomsværdi er vurderet til 20.900.000 kroner, mens grundværdien er vurderet til 5.802.000 kroner.

Skønhedssaloner i Afghanistan skal lukke i løbet af en måned.

Det har Taliban-styret besluttet, oplyser landets ministerium for moral.

Tiltaget er det seneste, der indskrænker afghanske kvinders adgang til det offentlige rum.

- Deadline for at lukke skønhedssaloner for kvinder er en måned, siger Mohammad Sadiq Akif, som er talsmand for Ministeriet for forebyggelse af moralsk fordærv og udbredelsen af dyd.

Gymnasier for piger lukket

Fra en række kanter har der været kritik af Talibans stadig flere restriktioner for kvinder, siden bevægelsen kom tilbage til magten i 2021.

Sidste år blev de fleste gymnasier for piger lukket. Derudover blev kvinder forment adgang til universiteter, og mange kvindelige afghanske nødhjælpsarbejdere blev forhindret i at arbejde.

En række offentlige steder som badeanstalter, motionscentre og parker er også blevet lukket for kvinder.

Åbnede efter 11. september

Skønhedssaloner begyndte at dukke op i hovedstaden Kabul og andre afghanske byer, da Taliban blev væltet i ugerne efter angrebene mod USA 11. september.

Mange saloner forblev åbne, da Taliban for to år siden igen satte sig på magten i landet og smed den regering, der var anerkendt internationalt, på porten.

Talibans magtovertagelse fandt sted, mens USA og dets allierede var i gang med en storstilet og kaotisk evakuering af egne soldater og afghanere.

Skønhedssalon

Skønhedssalonerne er sædvanligvis kun for kvinder.

De har typisk skærmet vinduerne af, så deres kunder ikke kan ses udefra.

- Parker er ikke tilladt for kvinder, så det var et godt sted for os at møde vores venner, siger Sahar, som bor i Kabul.

- Det var en god grund til at se hinanden og møde andre kvinder og piger for at tale om forskellige emner.

Sahar har bedt om ikke at få offentliggjort sit fulde navn af hensyn til sin sikkerhed.

- Nu ved jeg ikke, hvordan jeg skal mødes med dem, hvordan jeg skal se dem, hvordan vi skal tale med hinanden, siger hun.

- Jeg tror, at det vil have store konsekvenser for os og kvinder rundtomkring i Afghanistan.

Trods omstændighederne er Evan Gershkovich, den amerikanske journalist, som er fængslet i Rusland, ved godt helbred.

Det beretter USA's ambassadør i Rusland, Lynne Tracy, ifølge det amerikanske udenrigsministerium om.

- Ambassadør Tracy oplyser, at Hr. Gershkovich er ved godt helbred og trods omstændighederne stadig er stærk, siger en talsperson for ministeriet.

Udenrigsministeriet oplyser, at ambassadøren for nylig fik mulighed for at mødes med den fængslede journalist.

Det er hendes andet besøg hos ham, siden Gershkovich blev anholdt 29. marts under en tur til Uralbjergene. Evan Gershkovich arbejder for den amerikanske avis Wall Street Journal.

Fængslet for spionage

Evan Gershkovich sidder i Lefortovo-fængslet, som ligger i Ruslands hovedstad, Moskva.

Her sidder han anklaget for spionage - en beskyldning, som både han, Wall Street Journal og USA pure nægter.

Han er den første amerikanske journalist, som er blevet fængslet på mistanker om spionage, siden Sovjetunionens kollaps. Efter at Rusland invaderede sit naboland Ukraine, har forholdet mellem USA og Rusland aldrig været værre, hævdede Rusland tidligere på året.

Det amerikanske udenrigsministerium har sagt, at det vil fortsætte med at presse på for at sikre, at Evan Gershkovich bliver løsladt.

- Den amerikanske ambassade vil fortsat give Mr. Gershkovich og hans familie al den passende støtte, og vi forventer, at russiske myndigheder fortsat vil give konsulær adgang, siger talspersonen fra udenrigsministeriet.

Evan Gershkovich er en blandt flere amerikanere, som har siddet i fængsel i Rusland, mens invasionen af Ukraine har stået på.

Den kvindelige basketballspiller Brittney Griner blev løsladt i december, efter at hun blev dømt for narkotikasmugling. En amerikansk forhenværende flådesoldat, Paul Whelan, sidder i øjeblikket i fængsel på femte år.

Det skal være gratis for gravide at blive vaccineret mod kighoste, lyder det fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).

Et midlertidigt tilbud om gratis kighostevaccination til gravide blev indført i 2019 grundet en epidemi med kighoste i Danmark.

Tilbuddet udløb efter flere forlængelser 31. marts 2023.

Men nu vil regeringen gøre det permanent, lyder det fra ministeren.

- Kighoste kan være livstruende for nyfødte og spædbørn, der er få måneder gamle og endnu ikke er blevet vaccineret.

- Derfor er det vigtigt, at der er et vaccinationstilbud til gravide, så de har mulighed for at beskytte deres nyfødte barn bedst muligt mod kighoste, siger Sophie Løhde i en pressemeddelelse.

Anbefaling fra Sundhedsstyrelsen

Meldingen kommer på baggrund af en anbefaling fra Sundhedsstyrelsen.

- Vi anbefaler, at kighostevaccination bliver et fast tilbud til alle gravide i andet eller tredje trimester, fordi det kan forebygge kighostetilfælde hos spædbarnet under tre måneder.

- Det er et tidspunkt, hvor barnet ikke er gammelt nok til selv at blive vaccineret mod kighoste, og hvor kighoste er særlig alvorlig og potentielt livstruende, siger overlæge i Sundhedsstyrelsen Kirstine Moll Harboe i en pressemeddelelse.

Hun oplyser, at vi i Danmark ser tilbagevendende epidemier med kighoste med tre til fem års mellemrum.

- Lige nu ser vi en stigning i antallet af tilfælde af kighoste i samfundet, selv om det fortsat er på et forholdsvist lavt niveau.

- Derfor mener vi, at det er fornuftigt med et permanent vaccinationsprogram, så flest mulige gravide allerede er vaccineret, når der på et tidspunkt kommer en ny epidemi, siger Kirstine Moll Harboe.

Vaccine-tilbud kan måske komme tidligere

Regeringen arbejder på at finde finansiering til vaccinationstilbuddet. Det vil ifølge pressemeddelelsen fra Sundhedsministeriet indgå i et kommende forslag til finansloven for næste år.

Derudover undersøger ministeriet muligheden for at finansiere og indkøbe vacciner til at genoptage tilbuddet allerede fra sensommeren 2023.

Vaccination mod kighoste indgår i børnevaccinationsprogrammet.

Kighoste er en luftvejsinfektion, der hos ikke-vaccinerede spædbørn kan få et alvorligt og i værste fald livstruende forløb.

Siden 1995 er der blandt danske børn registreret seks spædbørnsdødsfald som følge af kighoste.

Det er ikke kun børn og unge, der er afhængige af skærmen. Også mange voksne mener, at de har et usundt forhold til telefonen.

I en meningsmåling foretaget af Megafon for TV 2 og Politiken svarer 43 procent af de adspurgte over 18 år, at de gerne vil bruge mindre af deres fritid på deres telefon eller tablet.

Mere end en fjerdedel af de adspurgte fortæller samtidig, at de oplever det som et problem, at de bruger for meget tid på deres skærm.

Desuden svarer en ud af fem, at de inden for de seneste to år har forsøgt at begrænse deres skærmbrug uden held.

Det overrasker ikke speciallæge og forfatter Imran Rashid, at danskerne har så svært ved at nedsætte deres digitale forbrug.

Han kalder den stigende afhængighed af skærme for "en forventelig udvikling" og skyder skylden på manglende regulering af techindustrien.

- Det er det her, som techindustrien i 15 år målrettet har arbejdet frem mod. Og det er lykkedes for dem, fordi det er foregået fuldstændig uhindret, siger Imran Rashid til TV 2 og tilføjer:

- Ingen planlægger at bruge otte timer om dagen på Tiktok.

Imran Rashid stillede tidligere i 2023 et borgerforslag med titlen "stop tech-industriens kommercielle udnyttelse af danske børn & unge".

"Vor tids tobak"

Speciallægen har tidligere kaldt den digitale teknologi for "vor tids tobak", og han fortæller, at man for 20 år siden kunne have stillet de præcis samme spørgsmål om tobak, som man i dag stiller om skærmforbruget.

- Problemet er, at om 20 år vil det være præcis den samme måde, vi kigger tilbage på den her tid, som vi førhen gjorde med tobak, siger Imran Rashid.

Han forventer derfor også, at der om nogle år vil ske den samme kulturelle udvikling i forbindelse med mobiltelefoner, som vi har set med tobak.

- Ingen accepterer, at man ryger andre i hovedet. Om få år vil det nok være det samme med telefonen, siger Imran Rashid.

Der er dog én forskel på de to afhængigheder, fortæller lægen: For mens der ikke eksisterer sunde cigaretter, så findes der nødvendige elementer ved telefonen.

Her nævner han Mobilepay og andre praktiske apps som oplagte eksempler.

- Det her et et samfundsproblem, ikke et individproblem. Vi har skabt forudsætningerne for et digitalt samfund uden at sætte nogen begrænsninger – og det ser vi resultatet af i dag, fastslår Imran Rashid.

Skab overblik

På trods af at danskernes "usunde" forhold til teknologi ifølge Imran Rashid er et kulturelt problem, har han alligevel nogle konkrete råd til, hvordan man kan nedsætte sit eget forbrug.

Det gælder først og fremmest om at få en kritisk tilgang til sine egne vaner, siger lægen.

- Skærmtid er ikke bare skærmtid, ligesom mad ikke bare er mad. Der er forskel på sund mad og usund mad, siger Imran Rashid.

Man skal derfor starte med at få et overblik over, hvor meget tid man bruger på mobilen "bevidst og med åbne øjne", og hvor meget tid man bruger på telefonen, fordi man ikke kan lade være.

- Ligesom med alle andre typer af stimulanter skal man skabe sig et overblik over, hvornår man bruger telefonen og hvorfor, siger lægen.

Først derefter kan man begynde aktivt at modvirke sin afhængighed.

Benspænd eller viljestyrke

Når man kender sine triggers, er det nemlig langt nemmere at modarbejde dem, siger Imran Rashid.

- Man ved, hvornår man falder i, for hvis man gjorde det i går, så gør man der nok også i morgen, når man er i samme situation, siger han.

Han fortæller, at den bedste løsning på at nedsætte sit forbrug er at sætte bespænd for sig selv – her skal man selv finde de bedste.

Det kan være alt fra at slette en app til at lægge telefonen i postkassen, så den er sværere at få fat i.

- Hvis du baserer din livstil på viljestyrke og intentioner alene, så fejler du. Så er det bare ligesom ethvert andet nytårsfortsæt, siger Imran Rashid.

Han tilføjer, at det er mest effektivt at nedtrappe sit forbrug gradvist, og at man aldrig må sige "fra i morgen må jeg ikke det her og det her".

- For den slags tænkning fører bare til skyld og skam, fastslår han.