En loyal hest var blandt de utallige sørgende, der mandag så dronning Elizabeths begravelsesoptog gøre sin 40 kilometer lange rejse fra Westminster Abbey til Windsor Castle.

Den afdøde monarks elskede pony Carlton Lima Emma stod foran Windsor Castle, da dronning Elizabeths kiste passerede forbi på vej til St. George's Chapel, hvor dronningen blev stedt til hvile ved siden af sin mand, prins Philip.

Emma var dog ikke det eneste dyr, der viste respekt for den afdøde monark.

Dronningens to corgier Sandy og Muick hilste også på begravelsesoptoget på Windsor Castle forud for gudstjenesten i St. George's Chapel.

Havde over 100 heste

Dronningen, der døde 8. september i en alder af 96 år, havde en livslang kærlighed til heste og modtog sin første i en alder af fire år.

Hun deltog i hvert eneste Royal Windsor Horse Show, siden det startede i 1943, og dukkede endda op i maj i år på trods af helbredsproblemer. Så sent som i juni blev dronningen set ride en tur på Emma rundt på Windsor Castle.

Den afdøde monark red og ejede hundredvis af heste under sin regeringstid, men nogle få særlige efterlod et varigt indtryk.

I et 2020-interview med det britiske magasin Horse & Hound delte Terry Pendry, der har ansvaret for dronningens heste, at monarken regnede Emma som en af hendes yndlingsheste, og at dyret fungerede som en af dronningens rideponyer i årevis.

Hesten Emma deltog også i fejringen af dronningens platinjubilæum i hesteshowet "A Gallop Through History", en tv-transmitteret begivenhed om den afdøde monarks 70 år på tronen.

Corgier var hendes store kærlighed

Et andet dyr, som dronningen har en veldokumenteret kærlighed til, er hunderacen corgi. Dronning Elizabeth skulle efter sigende have sagt, at "mine corgier er familie".

i 18 års fødselsdagsgave fik hun sin første corgi med navnet Susan af sin far, George VI, der også var glad for racen.

Gennem sin levetid ejede hun flere end 30 corgier, hvor de fleste nedstammede fra hendes første. Den sidste corgi, der stammede fra Susan, døde i 2018.

I 2021 under coronanedlukningerne gav prins Andrew sin mor, dronningen, corgien Muick og dorgien - en blanding af en corgi og en gravhund, som dronningen er krediteret for at introducere - Fergus.

Da Fergus døde i maj 2021, blev han erstattet med en anden corgi, Sandy - en gave fra prinsesserne Beatrice og Eugenie til dronningens officielle 95-års fødselsdag.

Hundene, som Diana, prinsesse af Wales, kaldte "bevægelige tæpper", sov i deres eget corgi-værelse i flettede kurve foret med puder og blev efter sigende fodret med frisk kanin og oksekød af en gourmetkok.

Nogle af deres navne inkluderede: Whisky, Sherry, Sugar, Myth, Mint, Buzz, Brush, Geordie, Smoky, Dash, Dime, Disco og Dipper.

Dyrenes fremtid

Men hvordan ser fremtiden nu ud for dronning Elizabeths elskede dyr?

Det er endnu uvist, hvad der skal ske med dronningens mange heste.

Ifølge Claudia Joseph, forfatter til flere royale biografer, forventes det dog, at de bliver i familien.

- Det er sandsynligt, at dronningens datter, prinsesse Anne, og hendes datter, som begge var olympiske ryttere og velkendte hesteelskere, vil være involveret i, hvad der sker med dronningens dyr, siger Claudia Joseph til New York Post.

Hvad fremtiden bringer for corgierne Sandy og Muick er allerede blevet besluttet.

Prins Andrew og hans ekskone, Sarah Ferguson, vil tage sig af de to hunde. Det bekræfter en talsmand for prins Andrew ifølge The Guardian.

Velkommen til dagens nyhedsoverblik, der starter i vores naboland mod vest.

Storbritanniens dronning gennem de seneste 70 år, dronning Elizabeth, bliver stedt til hvile. Det har mandag fyldt forsiden på alverdens medier.

TV 2 har dagen igennem skrevet korte opdateringer fra begivenhederne ved dronningens begravelse.

I et stort optog er dronningen blevet transporteret i kiste til kirken Westminister Abbey i London. Her var danske dronning Margrethe og kronprins Frederik blandt de godt 2000 gæster. Bagefter er kisten bragt videre til Windsor-slottet vest for London.

Først klokken 20.30 mandag aften bliver dronning Elizabeth stedt til hvile ved siden af sin far, mor, lillesøster og mand i St. George’s Kapel ved siden af slottet. Dermed slutter et langt kapitel for det britiske kongehus.

Joe Biden erklærer coronapandemien for ovre

Et andet kapitel er slut ifølge USA's præsident, Joe Biden. Han har erklæret coronapandemien for ovre i et interview med '60 Minutes' på tv-kanalen CBS.

- Vi har stadig et problem med covid-19. Der er stadig meget at arbejde med. Men pandemien er ovre, siger han.

Coronavirussens udbredelse i USA har haft mindre og mindre betydning, i takt med at amerikanerne har fået adgang til bedre behandling og flere vacciner.

FCK's pressechef sender "fuckfinger" til fans efter optøjer

En gruppe Brøndby-fans har tiltrukket sig negativ opmærksomhed, efter flere søndag affyrede pyroteknik på tribunen ved en superliga-kamp på udebane mod Viborg.

Søndag aften gik det også galt på en rasteplads på Fyn. Her holdt en stribe FCK-busser parkeret, og flere fans var udenfor, da de tilsyneladende umotiveret blev angrebet af en gruppe Brøndby-fans.

FCK tager skarpt afstand fra urolighederne, og FCK’s pressechef har på Twitter sendt en emoji med en fuckfinger til mændene bag optøjerne.

Ukraine har krydset vigtig flod og står tæt på Luhansk

Ukrainske styrker har nu kontrol med begge sider af den strategisk vigtige Oskil-flod i landets nordøstlige hjørne. Det skriver landets væbnede styrker på Telegram.

Floden løber blandt andet gennem byen Kupiansk, der nu efter sigende er på ukrainske hænder.

De russiske styrker har trukket sig tilbage fra floden til en ny forsvarslinje længere østpå. Den nye forsvarslinje ligger tæt på grænsen mellem Kharkiv-regionen og Luhansk-regionen. Luhansk er af Rusland anerkendt som den selvstændige nation Folkerepublikken Luhansk.

To unge anholdt efter dødsulykke

En 17-årig dreng og en 18-årig mand er blevet anholdt efter en bilulykke søndag på Vestsjælland, hvor en 60-årig kvinde mistede livet. To biler kørte frontalt sammen klokken 11.38 på Skovvejen nær Svebølle.

Midt- og Vestsjællands Politi undersøger, om de to unge kan have kørt om kap inden ulykken.

I den ene bil sad den nu afdøde 60-årige kvinde og en 69-årig mand, der kom alvorligt til skade. I den anden bil, som var stjålet, sad den 18-årige mand. Han kom lettere til skade og er nu anholdt.

Forskere kræver totalforbud mod fluorstoffer i Danmark

Fluorstoffer med fællesbetegnelsen PFAS ophober sig i naturen, mennesker og dyr. De øger risikoen for kræft. De er hormonforstyrrende. Og de kan muligvis give fertilitetsproblemer.

Kort sagt kan PFAS være yderst skadelige for helbredet, men de findes alligevel i en lang række produkter.

Derfor opfordrer Forbrugerrådet Tænk og en række af landets førende forskere inden for blandt andet miljømedicin til, at man indfører et totalforbud mod PFAS i Danmark.

De ophober sig i naturen, mennesker og dyr. De øger risikoen for kræft og kan svække immunforsvaret. De er hormonforstyrrende, kan føre til nedsat fødselsvægt hos babyer og muligvis give fertilitetsproblemer.

Fluorstofferne med fællesbetegnelsen PFAS kan være yderst skadelige for helbredet, men findes alligevel i en lang række produkter.

Derfor opfordrer Forbrugerrådet Tænk og en række af landets førende forskere inden for blandt andet miljømedicin til, at man indfører et totalforbud mod PFAS i Danmark.

Opfordringen kommer de med i et debatindlæg i Jyllands-Posten.

I Danmark blev PFAS forbudt i fødevareemballage af pap og papir i 2020 på grund af deres sundhedsskadelige virkning.

Men fluorstofferne findes stadig i produkter som makeup, cremer, maling, tandtråd, regntøj, tekstiler og køkkengrej.

Svært nedbrydelige

En af underskriverne på debatindlægget er Anja Philip, der er formand for Forbrugerrådet Tænk. Over for Ritzau fremhæver hun, at fluorstofferne ikke bare lige forsvinder, når de først er blevet anvendt.

- Stofferne er meget svært nedbrydelige. Det tager mange, mange år at nedbryde dem, og de bliver derfor også kaldt "evighedsstoffer". Derfor siger vi, at vi må se at få stoppet forureningen ved kilden.

- Dels kommer vi i kontakt med dem, fordi de bliver brugt i helt almindelige hverdagsprodukter, og dels kommer de ud i miljøet, når man producerer produkterne, siger Anja Philip.

Problemet med skadelige fluorstoffer blev understreget, da en række borgere sidste år viste sig at have alarmerende høje niveauer af fluorstoffet PFOS i blodet. Stoffet stammede fra kalvekød fra et lokalt kogræsserlaug.

Det fritgående kvæg havde græsset på arealer, som viste sig at være forurenet med PFOS. Forureningen stammede fra brandskum, som tidligere var blevet brugt i forbindelse med øvelser på en brandskole i området.

Netop PFOS er for længst forbudt, men er blevet ophobet i naturen.

Danmark har før været foregangsland

Anja Philip påpeger, at EU allerede har lavet en strategi for et forbud mod fluorstoffer. Men Danmark kan ikke vente på, at det bliver en realitet, mener hun og forskerne bag debatindlægget.

- Det tager for lang tid. Vi ved, at sundheds- og miljørisikoen er så stor, og derfor siger vi, at nu må vi bare handle. Danmark har før været foregangsland på kemikalieområdet, og så er EU heldigvis fulgt efter, siger hun.

Forbrugerrådet Tænk lægger ikke skjul på, at det vil kræve flere ressourcer til Miljøstyrelsen, som skal sikre, at der ikke importeres produkter fra udlandet, som indeholder fluorstoffer.

Bag opfordringen om et forbud står desuden Philippe Grandjean, der er professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet og Harvard University, professor Xenia Trier fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet og fire andre danske forskere.

Coronapandemien er ovre i USA.

Det siger den amerikanske præsident, Joe Biden, i et interview med "60 Minutes" på tv-kanalen CBS, som bliver vist søndag aften lokal tid i Washington D.C.

- Vi har stadig et problem med covid-19. Der er stadig meget at arbejde med. Men pandemien er ovre.

- Måske har I lagt mærke til, at ingen bærer mundbind. Alle virker til at være i god form. Så jeg tror, at det er ved at ændre sig, siger præsidenten.

Effekten af pandemien er blevet mindsket, i takt med at amerikanerne har fået adgang til bedre behandling og flere vacciner.

Men tal fra de amerikanske sundhedsmyndigheder viser, at flere hundrede amerikanere hver dag mister livet efter sygdom med covid-19.

Og på de statslige budgetter kan pandemien bestemt også stadig ses.

Præsidenten har bedt Kongressen om at godkende 22,4 milliarder dollar til at finansiere en potentiel efterårsstigning i antallet af smittetilfælde. Det svarer til cirka 167 milliarder kroner.

Tvunget i isolation

Både Joe Biden og hans hustru, Jill Biden, har været tvunget til at isolere sig, da de selv fik covid-19 i august. Begge kom igennem uden alvorlige sygdomsforløb. Det bærer ifølge præsidenten vidne om forbedringerne i sundhedssektoren under hans embede.

Ifølge de amerikanske sundhedsmyndigheder bliver 59.856 personer i gennemsnit smittet hver dag. Det er et gennemsnit baseret på de seneste syv dage.

Der sker i gennemsnit 4371 hospitalsindlæggelser om dagen af folk, som har covid-19. Det er ligeledes et gennemsnit baseret på de seneste syv dage.

Interviewet med Joe Biden var en del af det politiske program "60 Minutes". I interviewet forsikrede Biden også Taiwan om, at USA vil komme til undsætning, hvis Kina skulle angribe. Han sagde desuden, at han endnu ikke havde bestemt sig for, om han vil genopstille til næste præsidentvalg i 2024.

Astronauter kan være længere tid på missioner til Mars, når man skaber nye former for fødevarer, der kan dyrkes i rummet.

Sådan lyder den idé, der netop har givet 19-årige Konrad Basse Fisker titlen som Europas bedste unge forsker ved EM i Science i Holland.

Han vinder med et forskningsprojekt om, hvordan man kan ændre på generne i spiselige alger, så de beskyttes mod planetens skadelige stråler. Dermed kan algerne dyrkes på Mars og fungere som fødevarer for de mennesker, der sendes på missioner til planeten.

- Konrad Basse Fiskers idé er simpelthen fantastisk, innovativ og kreativ. Og så udviser han stor viden og en super selvsikker præsentation, lyder det blandt andet fra juryen til den unge stjerneforsker, der godt kunne mærke presset til EM.

- Det er hårdt at få kritiske spørgsmål, men samtidig er det virkelig fedt at juryen ved så meget om emnet. Det gør, at jeg lige øver mig en ekstra gang og har lyst til at undersøge tingene endnu dybere, siger Konrad Basse Fisker.

Mest fylder dog glæden, stoltheden og ydmygheden over at have vundet den flotte hæder.

- Selvfølgelig er jeg glad. Det er en vild og stor oplevelse. Men mest af alt har det været stort bare at deltage og møde de andre og være med i det fællesskab, man får med fremtrædende forskere, siger Konrad Basse Fisker til TV 2 Lorry.

Konrad Basse Fisker vandt foran 131 andre unge forskere fra 33 lande, der alle har vundet guld i deres hjemland inden EM. Til daglig går han på Roskilde Katedralskole.

Med EM-titlen har han vundet 7000 euro og deltagelse ved den prestigefyldte nobel-uge i Stokholm i december 2022.

I en lukket Facebook-gruppe udveksler danske præster erfaringer, oplevelser og dilemmaer, som de møder i deres hverdag.

Men blandt de mange opslag i gruppen, der har eksisteret i 14 år, gemmer der sig intime detaljer og fortrolige oplysninger om de mennesker, præsterne har mødt i deres arbejde.

Jeg opfatter det som alvorligt

Sten Bønsing, forsker i forvaltningsret

Oplysninger, der for eksempel drejer sig om incest i en familie, ukendte familiemedlemmer og diagnoser hos børn.

En præst skriver om en dødsbrand, hvor flere børn mistede livet, og beskriver ulykken med detaljer om børnenes alder, deres nærmeste familie og deres tilstand. Præsten skriver, at “hele huset er brændt til grunden", og at "familien har mistet alt”.

En anden præst skriver, at hun har opdaget, at en afdød, som hun skulle begrave, har flere børn, end familien kender til. Præsten nævner datoen for, hvornår samtalen med de pårørende blev holdt.

En tredje præst fortæller om begravelsen af et barn, der er død af en “fejlslagen hjerteoperation”. Han skriver også, at barnet var firling.

Der er lidt over 2000 præster ansat i den danske folkekirke. Cirka 1300 af dem er medlem af Facebook-gruppen, der hedder Præster i den danske folkekirke. Fælles for alle opslagene er, at man kan se, hvilke kirker og hvilket sogn præsterne arbejder i.

Gruppen er i udgangspunktet lukket, og man skal anmode om medlemskab for at blive lukket ind, men TV 2 har fået adgang uden problemer.

Ekspert overrasket: - Alvorligt

Præsterne deler i de fleste tilfælde de fortrolige oplysninger, fordi de vil høre deres kollegers meninger om dilemmaer og spørgsmål fra hverdagen. Andre gange ønsker de inspiration til prædikener og salmer.

Men en Facebook-gruppe – lukket eller ej – er ikke stedet at gøre det, og præsterne bryder i mange tilfælde flere regler i deres opslag, siger Sten Bønsing, der er professor ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet og forsker i forvaltningsret.

Han er den ene af to eksperter fra Aalborg Universitet, der har gennemgået en lang række af præsternes opslag for TV 2.

- Jeg opfatter det som alvorligt. Det er meget personlige og meget fortrolige oplysninger, jeg har set her, siger han.

Det kommer bag på Sten Bønsing, at opslagene indeholder så mange fortrolige detaljer.

- Det overrasker mig faktisk, at præsterne har behov for at udlevere så mange konkrete oplysninger, og jeg kan ikke forstå, at man ikke har lært, at sådan noget gør man ikke på Facebook eller på sociale medier generelt, siger han.

Kan identificere kirkegængerne

Præster i den danske folkekirke er omfattet af de almindelige regler om tavshedspligt i forvaltningsloven og straffeloven.

Ligeledes skal præster efterleve reglerne i GDPR, der blandt andet indebærer ikke at dele oplysninger om andres helbred eller oplysninger, der gør det muligt at identificere omtalte personer.

Det er strafbart at bryde GDPR-reglerne og sin tavshedspligt.

Ja, man skal passe på tavshedspligten, men man må gerne fortælle om sit arbejde

Pernille Vigsø Bagge, formand for Præsteforeningen

Men flere af præsterne bryder med begge dele, når de skriver om helbred, ulykker og familieforhold, der involverer de mennesker, der bruger kirken.

- GDPR er i hvert fald efter min opfattelse 100 procent sikkert overtrådt, og det er tavshedspligten nok i virkeligheden også, siger Sten Bønsing efter at have gennemgået en lang række opslag, som TV 2 har sendt ham. Opslagene er maksimum to år gamle.

Særligt alvorligt er det, når de oplysninger, der bliver delt, giver andre mulighed for at identificere de omtalte personer, forklarer han.

Og det er tilfældet i flere af præsternes opslag, vurderer Sten Bønsing og Tanja Kammersgaard Christensen, der er adjunkt, ph.d. på Aalborg Universitet, og som også har set opslagene.

Præst: - Kavalergangen flød ud over det hele

Efter en gennemgang fremhæver eksperterne et opslag, hvor en præst har skrevet følgende for at bede sine kolleger om råd:

- Sidst jeg havde mine konfirmander, sad en ret fyldig og storbarmet konfirmand i en undertrøje, så kavalergangen flød ud over det hele. Jeg bad hende tage en trøje på, lyder opslaget.

Men det er en overtrædelse af GDPR, siger Sten Bønsing:

- For den pågældende kan identificere sig selv, og opslaget afslører noget om hendes religiøse overbevisning, fastslår han.

I et andet opslag skriver en præst, at hun skal begrave en person, “der døde af corona” på hospitalet. Præsten bringer en række intime oplysninger om den afdødes tilstand op til dødsfaldet og fortæller desuden, at familien ikke sagde farvel af frygt for coronasmitte.

- Det er brud på både tavshedspligt og GDPR. Der er ingen tvivl om, at der er rigeligt til, at man vil kunne genkende de involverede. Om ikke andet vil børnene kunne finde ud af, hvem det er, siger Sten Bønsing.

Fagforening: Ingen holdning til præsters skriveri i Facebook-grupper

TV 2 har omskrevet præsternes opslag, så de fortrolige oplysninger ikke bliver delt videre, og sendt det til formanden for Præsteforeningen, Pernille Vigsø Bagge.

- Vi hverken kan eller skal holde øje med, hvad medlemmerne skriver på Facebook. Men tavshedspligten er uhyre vigtig for præster, og den skal overholdes, siger hun.

Har de pågældende præster her overholdt deres tavshedspligt?

- Det har jeg intet grundlag for at vurdere. Det er vores arbejdsgiver, Kirkeministeriet, der har pligten til at indskærpe over for medarbejderen, at tavshedspligt og GDPR skal overholdes, og som har indsigten i, hvornår det ikke sker. Det er ikke noget, Præsteforeningen skal.

Derfor kan I jo godt have en holdning til, når jeres medlemmer bryder GDPR og tavshedspligt på Facebook?

- Jeg kan godt have en holdning til, at tavshedspligten er en uhyre vigtig del af sognepræstarbejdet, men hvordan den er håndteret i Facebook-grupper, nej.

Hvis vi nu ser bort fra de lovgivningsmæssige ting, synes du så, at de pågældende præster, der har skrevet de her opslag, lever op til den fortrolighed, der er forventet af en præst i kirkerummet?

- Det er virkelig ikke, fordi jeg ikke vil svare på det, men jeg kan ikke vide det.

Er du selv præst?

- Ja.

Som præst synes du så, at de pågældende præster lever op til den fortrolighed, man forventer i kirkerummet?

- Jeg synes i hvert fald, at man skal være utroligt bevidst og passe på, hvordan man deler fortrolige og personlige oplysninger. Tavshedspligten er en kronjuvel i vores arbejde, og i det omfang, at nogen ikke har behandlet den med forsigtighed, skal det indskærpes, at det skal man gøre. Men jeg kan ikke på baggrund af noget, der foregår på Facebook et sted, være den, der vurderer, om noget er overtrådt eller ej.

En præst skal være en, man har et trygt og personligt rum med. Er det rigtigt forstået?

- Ja, præcis. Det er altafgørende.

Synes du, at præsterne her lever op til det, når de sidder på Facebook og fortæller om familier, hvor der er incest, en person, der er død af selvmord efter mange års druk, og familier, hvor et spædbarn er dødt?

- Der er forskel på at fortælle åbent om ens arbejde og så gøre det, hvor det er i karambolage med personhenførbare oplysninger. Ja, man skal passe på tavshedspligten, men man må gerne fortælle om sit arbejde og sige, at man har fire begravelser på en uge.

Det er jo bare ikke det, det drejer sig om her. Hvad er Præsteforeningens holdning til de opslag i Facebook-gruppen, der bryder regler for GDPR og tavshedspligt?

- Man skal overholde sin tavshedspligt i den danske folkekirke.

Præster troede, at de skrev i lukket forum

TV 2 har også forelagt referaterne af præsternes opslag for Kirkeministeriet, der er arbejdsgiver for præsterne i den danske folkekirke. I en mail skriver ministeriet:

- Bestemmelserne om tavshedspligt er ikke til hinder for, at præster kan have en faglig diskussion af generelle problemstillinger, selvom de måtte have deres udspring i konkrete situationer.

- Det er en forudsætning, at man i drøftelsen af generelle problemstillinger ikke er i stand til at identificere den eller de personer, som oplysningerne vedrører. Det vil altid komme an på en konkret vurdering, om det er tilfældet.

TV 2 har kontaktet en række af præsterne bag opslagene. De, der er vendt tilbage, oplyser samstemmende, at de troede, at de skrev i et lukket forum. Ingen ønsker at medvirke yderligere i denne artikel.

TV 2 har anonymiseret præsternes opslag i denne artikel.

En særlig behandling kan give uhelbredeligt syge patienter med modermærkekræft en ny chance, hvis den nuværende standardbehandling ikke virker.

Det er resultatet af et nyt forskningsresultat fra Danmark og Holland, som er det første af sin art i verden.

- Det her er et gennembrud, som jeg aldrig har oplevet magen til. Det er kæmpestort for mig, og det er allerstørst for de patienter, der får gavn af det, siger overlæge og professor i immunterapi, Inge Marie Svane.

Hun er leder af Nationalt Center for Cancer Immunterapi, og sammen med hollandske forskere står hun bag det bemærkelsesværdige forskningsresultat, som sidste weekend blev præsenteret ved den europæiske kræftkonference ESMO i Paris.

Gode resultater

Behandlingen hedder T-celleterapi. Her tager lægerne T-celler fra patientens kræftvæv og dyrker og opformerer dem i et laboratorie, så der er milliarder af friske T-celler.

Det store antal celler bliver så returneret til patienten gennem et drop, hvorefter de kan gå til kamp mod kræftcellerne.

Lægerne bruger med andre ord patienternes egne celler til at bekæmpe kræften. Det betyder også, at man ikke kan masseproducere behandlingen. Den skal laves ud fra hver enkelt patiens celler.

168 hollandske og danske patienter har medvirket i forsøget, som blev afsluttet i 2022.

Det er svært at sætte ord på, hvor taknemmelig jeg er

Thorbjørn Patscheider, tidligere kræftpatient

Hos næsten halvdelen af patienterne blev metastaserne, altså spredningen af kræften, mindre, og hos hver femte patient forsvandt metastaserne fuldstændigt, og patienterne var kræftfri.

- Alt tyder på, at vi her har en behandling, som kan helbrede patienter, der indtil for nyligt var uhelbredeligt syge, siger Inge Marie Svane.

Thorbjørn er rask

En af de patienter er Thorbjørn Patscheider. Han var 24 år, da lægerne opdagede, at han havde modermærkekræft.

Da kræften blev ved med at sprede sig, selvom han fik behandling, blev han en del af forsøget på Nationalt Center for Cancer Immunterapi på Herlev Hospital.

Det er et stort skridt

Jesper Fisker, administrerende direktør, Kræftens Bekæmpelse

I dag er han fuldstændig rask. Faktisk er han så rask, at han i sidste uge besteg Matterhorn, en 4.478 meter høj bjergtinde mellem Schweiz og Italien.

- Det er svært at sætte ord på, hvor taknemmelig jeg er for at have været med i forsøget. Jeg er glad for, at jeg har kunne bidrage til fremtidig forskning, siger han til TV 2.

Skal godkendes, før det kan blive taget i brug

Kræftens Bekæmpelse, der har støttet forskningen, melder sig i koret og kalder forskningsresultatet et gennembrud.

- Her er der patienter, som ellers ville dø, som i stedet bliver helbredt. Det er et stort skridt. Det er et forskningsresultat, der får os alle til at spærre øjnene op, siger Jesper Fisker, der er administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse, til TV 2.

Nu er næste skridt at få godkendt behandlingen. Og det kan tage tid.

- Vi satser absolut på, at det her kan føre til en godkendelse, men processen er lang, forklarer Inge Marie Svane.

Og det haster at finde en løsning.

- Vi har patienter hver dag, der kunne have gavn af behandlingen, siger hun.

Forskerne har dog søgt myndighederne i deres egne hjemlande om at give en tidlig adgang til behandling med T-celleterapi i Danmark og Holland, hvor faciliteterne til behandlingen allerede eksisterer, mens man arbejder på en godkendelse ved det europæiske lægemiddelagentur (EMA).

Henny Færge Rabjerg sad i sin røde Yaris på vej hjem fra sit arbejde på hospitalet i Holstebro. Hun havde kørt samme vej i tyve år, så ruten sad på rygraden.

Men da hun standsede i det første af de fire sædvanlige lyskryds, var noget anderledes.

Hun så op på lyset, der netop var skiftet, og blev i tvivl.

- Nu er der gult. Så skal jeg gøre mig klar, sagde hun og løftede forsigtigt foden fra koblingen.

Farven skiftede til grøn, og Henny Færge Rabjerg gentog for sig selv, at nu var det grønt, så hun kunne køre.

Hun vidste udmærket godt, hvad hun skulle gøre. Men hun kunne ikke. Den 57-årige kvinde, der var vant til at have 60 ansatte under sig som afdelingssygeplejerske, var ikke i stand til at aflæse og reagere på trafiklyset.

Først blev hun skræmt over, at den viden, hun aldrig tænkte over, var væk. Og så ramte mistanken hende.

Det her havde noget at gøre med den positive coronatest, som hun havde fået godt to måneder forinden.

En af de første tilkendelser

Coronavirus er blevet noget, vi skal "lære at leve med", en del af hverdagen, og for de fleste af os er en positiv test lig med en håndfuld sygedage og irriterende aflysninger. Men for et fåtal af danskerne har sygdommen fået langvarige konsekvenser i form af senfølger.

For dem bliver livet aldrig det samme. Og hvad stiller man så op?

Henny Færge Rabjerg blev smittet på sit arbejde som sygeplejerske 27. marts 2020, da den første smittebølge skyllede ind over Danmark. I dag døjer hun stadig med senfølger, og 24. juni 2022 fik hun tilkendt førtidspension på grund senfølgerne fra coronavirussen.

Hvor mange danskere, der har fået samme melding som Henny Færge Rabjerg, er umuligt at finde et præcist tal på. Men hun er sandsynligvis en af de første, der har fået papir på, at senfølgerne har gjort hende ude af stand til at arbejde.

TV 2 har hørt både kommuner, Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering og fagforeningerne FOA og DSR, om de har et overblik over antallet af tilkendelser af førtidspension. Det har ingen af instanserne.

Alle lægger vægt på, at sager om førtidspension er komplekse, strækker sig over lang tid og sjældent skyldes én diagnose.

Men i Henny Færge Rabjergs tilfælde er der kun én årsag til hendes førtidspension: Hendes "kognitive funktioner er kompromitteret af senfølger efter covid-19", som der står i hendes tilkendelse, som TV 2 har set.

Evnen til at sætte tanker sammen forsvandt

Indtil for to og et halvt år siden arbejdede Henny Færge Rabjerg som afdelingssygeplejerske med 60 ansatte under sig på hospitalet i Holstebro.

Hun var "hurtig, frisk og skarp", arbejdede 50 timer om ugen, var aktiv i det lokale menighedsråd og inviterede tit sine tre børn og to søstre forbi til lasagne eller flæskesteg. Hun læste bøger, engagerede sig i debatter og gik lange ture i området, hvor hun bor.

- Jeg var sådan en, der fik ting gjort, siger hun.

Men de sidste to og et halvt år har Henny Færge Rabjerg hverken været på arbejde, en del af sognerådet eller læst, og hvis hun har gået en tur, har det været alene og ikke for langt for at spare på energien. Hun bliver udmattet af de mindste ting, og hovedpinen er blevet en "følgesvend".

På de dårlige dage kommer hun ikke længere end til at lægge løget på skærebrættet, når hun skal lave en lasagne.

- Jeg ved godt, hvad jeg skal gøre, men jeg kan ikke få det omsat til virkelighed. For min evne til at sætte tanker sammen er ikke længere den samme som før, siger hun.

Batterierne bliver flade

Henny Færge Rabjergs symptomer stemmer overens med dem, som landets senfølgeklinikker har kortlagt det sidste halvandet år.

Det fortæller Jane Agergaard, der er afdelingslæge på senfølgeklinikken på Aarhus Universitetshospital. I alt er godt 1000 patienter blevet henvist fra de praktiserende læger, og 10 procent af dem har været indlagt med coronavirussen. For 90 procent har forløbet været ret mildt.

- Man kan ikke sætte lighedstegn mellem et mildt sygdomsforløb og milde senfølger, siger Jane Agergaard.

Medianalderen for senfølgeklinikkernes patienter er 47 år, der er en overvægt af kvinder iblandt dem, og mange oplever hovedpine, koncentrationsbesvær, vejrtrækningsproblemer og især en voldsom træthed, både fysisk og mentalt.

- Batterierne bliver rigtigt hurtigt flade, siger Jane Agergaard.

Mange af patienterne på senfølgeklinikkerne får det bedre, og deres symptomer kan blive mildere over tid med behandling fra fysio-, ergoterapeuter og psykologer.

Men for op mod en tredjedel af patienterne er tilstanden ikke bedre efter et år, og for en mindre gruppe er symptomerne det, Jane Agergaard kalder "stationære".

- I den gruppe vurderer vi, at det er usandsynligt, at de nogensinde vil kunne varetage et arbejde på samme niveau som tidligere, siger hun.

Fra balance til bunden

For patienterne på senfølgeklinikkerne er det, der står "allerøverst på listen", ifølge afdelingslægen, hvordan man tilpasser sit liv til senfølgerne.

Sådan havde Henny Færge Rabjerg det også. Hun ville gerne tilbage på arbejde men vidste godt, at det job, hun havde haft siden 1986, var uforeneligt med hendes træthed og hovedpine. Derfor fik hun en jobpraktik på to gange to timer om ugen på et hospice.

Hun var "optimistisk" og "i balance," da hun startede i sit nye job.

Men allerede efter et par uger vendte symptomerne tilbage. Der blev det tydeligt for hende, at hun ikke kom til at arbejde igen.

- Det slog virkelig hårdt, og jeg ramte bunden der. Der sad jeg i mit sofahjørne og havde ondt af mig selv. Det var en sorg, siger Henny Færge Rabjerg.

Erkendelsen af, at hun ikke kunne arbejde, var også en erkendelse af, at hun skulle miste en stor del af sig selv.

Mangler årsag, omfang og dokumentation

Der er ikke en entydig forklaring på, hvorfor nogle coronasmittede døjer med senfølger.

Ifølge Jane Agergaard har et studie vist tegn på hjerneskrumpning blandt senfølgeramte, men hvorvidt det skyldes senfølgerne eller de manglende indtryk, der er en konsekvens af senfølgerne, ved man ikke. En anden teori er, at der sker forstyrrelser i kroppens mitokondrier – cellernes energifabrikker – og en tredje at det skyldes små blodpropper.

Når en eller flere symptomer opstået efter covid-19 opfylder WHOs meget brede definition af sygdommen, er det svært at få et nøjagtigt antal i de store befolkningsundersøgelser – især hvis der ikke er sammenlignet med symptomer før og ikke er sammenlignet med en kontrolgruppe, der ikke har haft covid-19.

Det gør det både indviklet for de senfølgeramte at bevise, at de er ramt af senfølger, men det gør det omvendt også svært for systemet og lægerne at få overblik over, hvor alvorlige senfølgerne er.

- Der mangler nogle diagnostiske kriterier. Hvor mange symptomer skal man have? Hvilke symptomer skal man have? Og i hvilken grad man skal have dem for, at det bliver en reel senfølgesygdom, siger Jane Agergaard.

Derfor kan sagerne, hvor patienterne ender i kommunale forløb, fleksjob og førtidspensioner, være ekstra vigtige at følge, mener Jane Agergaard.

- Det er en måde at forstå, hvor alvorligt det her er, siger hun.

Lettelsen landede i e-boks

I januar 2022 satte Henny Færge Rabjerg, hendes ergoterapeut, fysioterapeut, psykolog, læge og sagsbehandler sig rundt om det samme bord.

De skulle gøre status på hendes tilstand, og de var enige: Hun havde gjort, hvad hun kunne. Men hun kunne ikke arbejde.

- Der var jeg faktisk klar til den melding. Jeg havde bearbejdet min sorg i det halvandet år, tror jeg, siger Henny Færge Rabjerg.

Da papiret, hvor Ringkjøbing-Skjern kommune tilkendte hende førtidspensionen, tikkede ind i Henny Færge Rabjergs e-boks, var det "en lettelse".

For førtidspensionen har gjort, at hun kan komme videre og i dag har fået stykket et liv sammen, der passer til det, hun kan.

Henny Færge Rabjerg er begyndt at læse igen.

Det går langsommere, og hun dvæler ved sproget i store klassikere i stedet for at tonse igennem for at få afsløret morderen i en krimi. Hun er blevet bidt af blomsterbinding, følger med i nyhedsstrømmen igen, og i sommer var hun i Slovenien med sin søn og svigerdatter.

Forleden lavede hun lasagne til sin familie. Hun lavede kødsaucen dagen før og samlede den dagen efter. Og efter den blev serveret, var det Henny Færge Rabjergs mand, der tog sig af køkkenet, så hun kunne bruge sin energi på at være sammen med sine børn.

- Jeg har øvet mig på det her i to år, og nu kan jeg begynde at genkende mig selv igen. Så selv om mit liv er diametralt anderledes end før, er det ikke et dårligt liv. Og jeg er på vej til at have balanceret det, siger hun.

New Yorks berømte teatergade Broadway tager om knap et halvt år afsked med en af dens mest kendte musicals, 'The Phantom of the Opera'.

Det skriver avisen The New York Times.

'The Phantom of the Opera' er den musical, der har spillet i længst tid på Broadway. Den når at runde et 35-årsjubilæum og ikke mindre end 13.952 forestillinger, inden tæppet går sidste gang 18. februar næste år.

Faldende billetsalg efter pandemi

Det er faldende billetsalg – særligt udløst af coronapandemien – der har tvunget den verdenskendte musical til at lukke.

Holdet bag musicalen blev fredag informeret om lukningen.

Musicalen handler om det mystiske, maskebærende fantom, der forfølger Pariseroperaen og forelsker sig i den unge sopran Christine.

Den blev første gang fremført på Broadway i januar 1988. Samme år modtog den syv Tony-priser – herunder prisen for Bedste Musical.

Når 'The Phantom of the Opera' lukker næste år, vil 'Chicago' og 'Løvernes konge' være de musicals, der har været i gang i længst tid på Broadway. De blev fremført for første gang i henholdsvis 1996 og 1997.

Spiller videre i resten af verden

Det er britiske Andrew Lloyd Webber, der har komponeret musikken til 'The Phantom of the Opera'. Musicalen blev for første gang vist i London i 1986.

Selvom musicalen inden længe lukker i New York, fortsætter forestillinger andre steder i verden. Det skriver The New York Times.

I London har man efter coronapandemien lavet en lidt mindre og knap så dyr opsætning af 'The Phantom of the Opera'.

I sidste måned blev en ny produktion åbnet i Australien, og der arbejdes også på et show både på kinesisk og på spansk. Den spanske skuespiller Antonio Banderas er involveret i den spanske opsætning.

Et hjerte, der er sundt, pumper både godt og regelmæssigt.

To ting, vi især sidestiller med unge mennesker, der er sunde og raske. Det er i langt højere grad den ældre del af befolkningen, vi omvendt sidestiller med hjerteproblemer.

Men et amerikansk studie viser nu, at det langt fra kun er den ældre målgruppe, der kan risikere hjerteproblemer.

Årsagen skal findes i luftforurening.

Hjerteforstyrrelser på blot et par timer

Det nye studie viser, at luftforurening kan kobles til problemer i hjerterytmen hos teenagere.

- Det er et både nyt og interessant studie. Men i min optik er det langt fra overraskende, siger Steffen Loft, der er professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet.

Hjerterytmeforstyrrelser er allerede velkendt blandt ældre befolkningsgrupper.

I det nye studie har man dog målt hjerteaktivitet og luftniveauet hos 322 sunde amerikanske teenagere. Det er sket over et 24 timers tidsinterval.

Studiet har her vist, at en større mængde af de små PM2.5-partikler, der findes i luftforurening, kan øge risikoen for hjerteforstyrrelser inden for blot et par timer.

Studiet viser, hvor farlig partikelforurening er

Steffen Loft, professor

Steffen Loft, der også tidligere har forsket i luftforureningens konsekvenser for ældre befolkningsgrupper, hæfter sig især ved en ting ved studiet.

- Effekten er langt større, end jeg havde regnet med, når man tager målgruppen i betragtning, siger han til TV 2.

Her henviser han til, at partiklernes påvirkning på hjertet allerede kan ses indenfor 1-2 timer på de unge hjerter.

Risiko for hjerteproblemer

Helt konkret er der tale om de små PM2.5-partikler, der blandt andet stammer fra biler og fabrikkers forurening.

Når de inhaleres, kan de nå dybt ned i lungerne og blodårerne. Herefter reagerer hjertet nogle gange med for tidlige slag.

På kort sigt kan man blive dårlig og utilpas, fordi man pludselig mangler hjernekapacitet.

- I yderste konsekvens kan man risikere et hjertestop. Men her er der flere ting, der spiller ind, siger Steffen Loft.

I studiet beskrives det desuden, at hjertearytmi øger risikoen for blandt andet hjerteanfald, slagtilfælde og pludselig hjertedød senere i livet.

Steffen Loft understreger dog, at hjertestop hører til sjældenhederne. Særligt hos den unge målgruppe.

Flyver over lange afstande

Selvom studiet er lavet i USA, kan resultaterne ifølge professoren sagtens overføres til Danmark.

- Der er ingen grund til at tro, at vi ikke skulle få tilsvarende resultater herhjemme, siger han.

Danmarks mængde af partikler er nogenlunde på niveau med dem i det amerikanske studie.

Sammensætningen af PM2.5-partiklerne kan dog variere en smule landene imellem. USA har også en noget strengere politik, når det kommer til grænseværdien for de farlige partikler.

I EU ligger den maksimale grænseværdi på 25 mikrogram, mens den i USA ligger på 12. Tallet henviser til, hvor mange PM2.5-partikler der må være i luften per kubikmeter.

Forureningen kommer ifølge Steffen Loft flere forskellige steder fra. Både industri, trafik, landbrug og brændeovne spiller en rolle i udledningen.

- De små partikler kan transportere sig over afstande på flere hundrede kilometer, siger Steffen Loft.

Særligt når vinden kommer fra vest og sydvest, kan de europæiske landes små partikler blæse op mod Danmark.

Endnu et studie til bunken

Studiet understreger ifølge Steffen Loft vigtigheden af, at vi skal have nedbragt vores forureningsniveauer. Både i Danmark, men også på globalt plan.

- Studiet er blot endnu et eksempel i bunken af mange tidligere studier, der viser, hvor farlig partikelforurening er, siger Steffen Loft.

Siden efteråret 2021 har verdenssundhedsorganisationen WHO anbefalet et partikelniveau på 5 mikrogram per kubikmeter. Her er der tale om et gennemsnit over hele året.

Hvis det skal implementeres i Danmark, har vi ifølge Steffen Loft et stort problem.

- Vores årsgennemsnit er over 10 de fleste steder, hvor folk bor. Så det er langt fra noget, der kan implementeres i morgen, siger han.