Det er nu afgjort, hvad der skal ske med de 250 ton gammelt kød, som Fødevarestyrelsen tidligere har beslaglagt efter to kontrolbesøg hos virksomheden Skare Meat Packers.

Det oplyser en kurator for konkursboet Corna Levin Munch til Jydske Vestkysten.

Hun fortæller, at det er lykkedes at dokumentere sporbarheden på 60 ton af kødet, der er blevet solgt til dyrefoder.

De resterende tons skal køres til destruktion på et biogasanlæg, oplyser kuratoren til mediet.

- Vi kan ikke umiddelbart fremskaffe sporbarhed på det resterende beslaglagte varelager. Der har forud for konkursen været arbejdet på at fremskaffe sporbarheden.

- Det vurderes nu, at boet formentlig ikke er i besiddelse af yderligere dokumentation, som i givet fald skal indhentes hos tredjemand, siger Corna Levin Munch til Jydske Vestkysten.

Hun vurderer, at frostlagrene med det gamle kød vil være tømt om to måneder.

Erklæret konkurs

Fødevarestyrelsen politianmeldte i december - efter fundet af de 250 ton oksekød - virksomheden Skare for blandt andet manglende sporbarhed på kødet.

Kødet kunne ikke spores tilbage til oprindelseslandet, fordi anmærkningen på det manglede. Virksomheden var heller ikke i stand til at redegøre for, hvor kødet stammede fra.

Skare Meat Packers blev også meldt til politiet for at forsøge at forhindre styrelsen i at komme ind og foretage kontrollen. Virksomheden blev derudover politianmeldt for at ændre oprindelseslandet på en del af kødet.

Det fik i januar flere detailkæder herunder Rema 1000 og Salling Group, at trække sig som kunder hos Skare.

Og i februar blev slagterivirksomheden erklæret konkurs.

I marts opkøbte Danish Crown bygninger af Skare Meat Packers ejer, Kurt Skare.

Der er tale om cirka 14.000 kvadratmeter bygninger og et areal på over 120.000 kvadratmeter i Vejen. Danish Crown overtog bygningerne 1. april.

Et såkaldt diabetesarmbånd.

For i år har diabetesforeningen udviklet et armbånd til alle med diabetes, for at skabe tryghed.

Og det faldt i god jord, hos gæsterne som netop har overstået et par dages festival.

- Jeg synes, at det er et rigtig godt tiltag. Det er vigtigt for os, der er diabetikere at kunne signalere, hvis vi har brug for hjælp, så har vores medmennesker mulighed for at finde hjælp på armbåndet, siger Lottie Juul Valentin fra Aars.

For selvom dette års Nibe festival er slut, så er der stor chance for, at vi ser diabetesarmbåndene igen om et år.

Kan forhindre en farlig situation

Det kan især være en hjælp, når de fleste på en festival får noget indenbords, at man har et synligt tegn på, at det ikke nødvendigvis er alkoholen, der taler, hvis der skulle ske noget.

- Det er jo ikke givet, at det er fordi man er beruset og fuld, men det kan være, fordi jeg har lavt blodsukker, og så er det jo godt, at man kan se, om jeg har mulighed for at indtage sukker, forklarer Lottie Juul Valentin og uddyber:

- Har jeg det, så find noget cola eller sukkerholdigt og giv det, men er man helt i tvivl, så ring 112.

For et lavt blodsukker kan være livsfarligt for mennesker med type 1-diabetes, og symptomerne på det kan let forveksles med beruselse.

Gæster med diabetes kunne hente armbåndene gratis hos samaritterne, og herfra være sikre på at kunne få hjælp. Også af fremmede.

- Det er jo en guide, hvor man får en tydelig indikation på, hvad det er, og hvad man skal gøre. Det kan man læse derpå, så det er så dejligt ligetil, siger Lottie Juul Valentin, som kunne føle sig sikker på et par dages festival.

Ingen kan vist efterhånden være i tvivl om, at det danske sundhedsvæsen er under pres.

Men alligevel er situationens alvor kommet bag på indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), der har siddet på posten siden december.

- Jeg må erkende, at jeg er blevet dybt overrasket over omfanget og dybden af de problemer, vi står i, siger hun i et interview i søndagens Jyllands-Posten.

Hun henviser særligt til kræftsagen fra mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital (AUH).

Sagen udspringer af historier fra DR, der har kunnet afdække, hvordan patienter har ventet for længe på kræftbehandling på Aarhus Universitetshospital (AUH).

I alt ventede 313 patienter for længe i perioden fra januar 2022 til og med februar i år.

Det har føret til hospitalsdirektørers fyringer, mens læger, en regionsdirektør og en koncerndirektør har sagt op.

Og i sidste uge blev to afdelingschefer på mave- og tarmkirurgisk afdeling på AUH fritaget fra tjeneste.

Oven på kræftskandalen har regionerne etableret et samarbejde om nogle af de mest alvorlige kræftsygdomme, blandt andet mave-tarmkræft og lungekræft.

Kun 74 procent gennemført

I 2022 blev kun 74 procent af de registrerede kræftpakkeforløb gennemført inden for standardforløbstiden. Det er det laveste antal nogensinde.

Tallene skal ses i forhold til, at der var over 160.000 pakkeforløb, og at antallet af kræftpakkeforløb siden 2016 er steget med 30 procent.

Tilbage i marts præsenterede Sophie Løhde en genopretningsplan for kræftområdet.

I den indgår som et centralt punkt, at regionerne i større omfang skal bruge kapaciteten på tværs af landet.

Rusland, Kina, Iran, Nordkorea, klimaforandringer, international terrorisme og globale pandemier.

Ifølge den amerikanske ekspert i udenrigspolitik Richard Haass, der har tjent under flere tidligere præsidenter, er der nok internationale trusler at tage hånd om.

Alligevel er der én udfordring, som mere end nogen anden holder ham vågen om natten. Og det er truslen fra USA selv.

Det siger han i et større interview med avisen The New York Times i anledning af sin pensionering som leder af den anerkendte amerikanske tænketank Council on Foreign Relations.

- Vores indenlandske politiske situation er ikke blot en, som andre ikke vil efterligne. Jeg mener også, at den har introduceret en grad af uforudsigelighed og mangel på pålidelighed, der er virkelig giftig, siger han til avisen.

- Både for USA's evne til at fungere med succes i verden, men det gør det også meget svært for vores venner at regne med os.

Han henviser særligt til, at USA ifølge ham er blevet en "markant kilde" til ustabilitet og et usikkert forbillede for demokrati.

Tjent under fire præsidenter

Richard Haass har tjent under fire tidligere amerikanske præsidenter - en demokratisk og tre republikanske.

Og han har ifølge The New York Times været en pålidelig gæst i det populære program "Morning Joe", hvor han har analyseret den tiltagende polarisering af amerikanske politik.

I 2015 indvilgede Richard Haass i at mødes med daværende præsident Donald Trump for at rådgive ham, som han ville have gjort med enhver anden præsident.

Richard Haass indrømmer dog, at han fejlbedømte Donald Trump i at tro, at han ville beherske sig selv, når han først indtog USA's højeste embede, og dermed genskabe den politiske stabilitet.

Donald Trump er sidenhen blevet genstand for flere retssager og efterforskninger, men han regnes alligevel som favorit til at blive Republikanernes præsidentkandidat til valget i 2024.

Nu vil det ifølge Richard Haass vise sig, om valget af Joe Biden markerer en tilbagevenden til normen for USA, og at Trump dermed kommer til at gå over historien som et uheldigt udslag. Eller om det bliver omvendt.

Når Pernille Vendelboe fra Tranbjerg cykler på arbejde, har hun en lille skraldesæk med, som hun samler ting op i.

Blandt øldåser, flasker og andre efterladenskaber finder hun en del af de gasflasker, som siden datoen skiftede ved midnatstid har kunnet resultere i en bøde på mellem 3000 og 5000 kroner.

Hun finder dem blandt andet på parkeringspladser, der er mennesketomme efter arbejdstid. Alene i juni har hun fundet 181 flasker.

Gasflaskerne har indeholdt lattergas, som igennem de senere år er blevet et populært rusmiddel, men fra 1. juli er det kun tilladt at være i besiddelse af lattergas på offentlige steder, hvis man skal bruge det til erhverv eller et andet anerkendelsesværdigt formål.

Finder den ugen rundt

Politiet kan give bøder, hvis de opdager, at nogen har medbragt lattergaspatroner på eksempelvis festivaler, i nattelivet eller på uddannelsessteder.

- Tidligere fandt vi dem mandag morgen, men nu, da det er sommerferie, finder vi dem ugen rundt, siger Pernille Vendelboe, der er medlem af gruppen 'En for holdet', hvor folk går sammen om at tage ansvar for forskellige ting i samfundet. Eksempelvis affaldsindsamling.

- Jeg er da bekymret for, hvad det her gas er i stand til at gøre ved nogen, for vi ved, at gassen fortrænger nogle B12-vitaminer i kroppen. Det gør, at man bliver mere disponibel for demens, siger Pernille Vendelboe.

Hos Silkeborg Forsynings genbrugsstationer har de indrettet særlige områder til modtagelse af de mange gasflasker.

Det gælder blandt andet på genbrugsstationen på Tietgensvej, hvor miljøassistent Claus Berg Mikkelsen fortæller, at flaskerne blandt andet bliver fundet og indleveret af viceværter fra områdets boligforeninger.

Gængs blandt unge

Antallet af indleverede flasker har været stigende de seneste tre år.

Ifølge vicepolitiinspektør Anders Uhrskov ved Østjyllands Politi møder betjente også flaskerne i stor stil.

- Det er blevet gængs blandt unge og mere almindeligt i nattelivet. Vi finder dem i biler, i parker og boligområder. Nu får vi mulighed for at slå ned på det med bøder og i nogle tilfælde fængselsstraf, så det giver os nogle værktøjer til at sætte ind over for det, siger Anders Uhrskov.

Sundhedsstyrelsen oplyser, at lattergas kan være farligt, fordi gaspatronerne indeholder rent gas, der ikke er opblandet med ilt. Ved indhalerning fortrænger gassen ilten i indåndingsluften, og det kan i værste fald resultere i kvælning.

Til midnat lukker to kendte servicer, mens en farligt rusmiddel bliver gjort ulovligt.

NemID begynder lukning

Efter 30. juni fortsætter NemID kun med begrænset drift, indtil den service lukker 31. oktober. Det betyder, at det ikke længere vil være muligt at få udstedt et NemID, ligesom det heller ikke vil være muligt at få support, hvis man skulle opleve problemer. Det vil dog stadig være muligt at spærre sit NemID.

Det vil fortsat være muligt at logge ind med NemID, men hvis man fortsat ønsker at benytte sig af digitale selvbetjeningsløsninger skal man have MitID.

Coronapasset lukker

Fra 1. juli kan man ikke længere hente sit coronapas i coronapas-appen og heller ikke på Sundhed.dk. EU-reglerne udløber nemlig 30. juni, og derfor vil der ikke længere være lovhjemmel til coronapas-løsningerne.

Hvis man får brug for at kunne dokumentere, at man er coronavaccineret, kan man udskrive en oversigt over sine vaccinationer på Sundhed.dk under 'Vaccinationer'.

Lattergas bliver gjort ulovligt

Fra midnat bliver det ulovligt at medbringe lattergas på offentlige steder, ligesom det bliver ulovligt at sælge det videre til andre. Hvis man fremover benytter lattergas som rusmiddel, risikerer man at modtage en bøde fra politiet. Forbuddet skal forsøge at nedbringe det skadelige forbrug af lattergas, som især mange unge har.

Orienteringsbrevet kom nogle få uger før babyen.

- Når de ser deres barn i Kastrup Lufthavn, kan de måske få den tanke, at det slet ikke er deres barn, fordi det ikke ser ud som på det billede, de har fået af det. De synes muligvis, at det er meget grimmere, stod der.

Brevet var fra det danske adoptionsbureau AC Adoption, og i 1977 blev det sendt til kommende danske forældre, som snart skulle hente deres nyankomne børn fra Sydkorea.

Og forældrene skulle åbenbart advares.

- Det er højst sandsynligt, at barnet har tabt sig, siden billedet blev taget. Børnene bliver fotograferet straks ved ankomsten til børnehjemmet, og fra det tidspunkt kan der let gå op mod et halvt år, før De får barnet. Det kan have masser af hår på billedet, og når barnet kommer, er det måske næsten helt skaldet, stod der i orienteringsbrevet – hvori indholdet ifølge AC Adoption var fortroligt.

Pigen på billedet

Aage Rasmussen var en af de forventningsfulde kommende forældre, som fik orienteringsbrevet.

Derfor undrede han sig heller ikke over, at den lille pige, som han modtog i lufthavnen, havde kraftigere hår end den pige, som han havde set på billederne.

Her var der ikke gået et halvt år, siden billedet blev taget i Korea.

Ifølge adoptionsbureauet var der kun gået otte dage, men Aage Rasmussen var helt overbevist om, at han havde fået den samme pige som på billedet.

- Vi var helt sikre på, at det var den samme, siger han til TV 2s dokumentarprogram 'Hemmeligheden i Skyggearkivet', der sætter fokus på de historier, som adoptivbørn fra Sydkorea fik med i bagagen til deres nye liv i Danmark.

Historier der i flere tilfælde har vist sig at være pure opspind.

Det underernærede barn

Men det anede Aage Rasmussen intet om, da han tog imod sit nyankomne barn i Kastrup Lufthavn 2. marts 1977.

På adoptionspapirerne stod der, at Hyun Sook Paik var lidt over tre måneder gammel og fundet som hittebarn i den koreanske by Pusan.

- Hyun Sook er en meget elskelig og nuttet lille baby. Hun ser lidt lille og underernæret ud, men er velproportioneret for sin alder, lød formuleringen i papirerne fra 20. december 1976, hvor det koreanske adoptionsbureau KSS forsikrede om, at den lille pige ikke led af nogen helbredsmæssige problemer.

Den lille baby med det kraftige hår, der ankom i Kastrup Lufthavn et par måneder senere, kom til at hedde Malene Jørgensen.

Hun voksede op med en historie om, at hun blev fundet på trappestenen til et børnehjem med en seddel på sit tøj, hvor der stod, hvad hun hed, og hvornår hun havde fødselsdag.

En stille undren

Som så mange andre adoptivbørn tænkte hun over, hvor hun kom fra, og da hun blev gammel nok til at kigge i familiens fotoalbum, begyndte hun at undre sig.

- Når jeg har kigget på det første billede, mine forældre har fået tilsendt fra Korea, så har jeg altid tænkt: Det ligner ikke mig. Jeg kan ikke sige hvorfor, men jeg har altid et eller andet sted vidst, at det der billede, det var ikke mig, siger hun.

Men hvorfor der tilsyneladende var en anden pige på billedet, kunne hun ikke regne ud.

Snyd med papirerne

Malene Jørgensen kom til Danmark i adoptionernes storhedstid.

I årene fra 1969 og frem kom over 9000 børn fra Sydkorea til Danmark, og mange af dem fik at vide, at de var hittebørn.

Ifølge koreansk lov måtte man dengang kun bortadoptere forældreløse børn, men siden er det kommet frem, at der blev snydt med mange af børnenes papirer, så de kunne bortadopteres alligevel.

Adoptionerne foregik som et samarbejde mellem adoptionsbureauer i Sydkorea og Danmark, og de mange sager om fusk med papirerne i Korea rejser spørgsmål om, hvor meget de danske bureauer reelt vidste dengang.

Men nu har vi på TV 2 fået en unik adgang til 6000 siders fortrolig korrespondance mellem de koreanske og danske adoptionsbureauer. Vi har dermed adgang til akter, der aldrig før har set offentlighedens lys.

Akter, der giver ny viden om, hvad der skete dengang, Malene Jørgensen blev fløjet til Danmark med noget mere hår på hovedet end pigen på det billede, som adoptivforældrene havde modtaget.

Børneleverancen i 1977

Blandt de fortrolige dokumenter er der for eksempel et brev fra en af de medarbejdere ved det koreanske adoptionsbureau KSS, som skaffede børn til Danmark.

Han hed Kun Chil Paik, og i december 1976 skrev han til sin danske kollega Folmer Lund Nielsen fra AC Adoption.

- Det totale antal sager, som KSS har planlagt til placering hos AC i 1977, kommer til at blive 240, altså 20 sager i gennemsnit hver måned, lød det fra Kun Chil Paik.

Han stillede med andre ord det danske bureau 20 børn om måneden i udsigt – altså uden på forhånd at vide, hvor mange hittebørn der ville blive indleveret til børnehjemmene i Sydkorea.

Børn for penge

Til gengæld for børnene fik KSS og de sydkoreanske myndigheder penge, og det fremgår af TV 2s dokumenter, at det var en ganske indbringende forretning.

Vi kan se, at der blev overført mange flere penge til Sydkorea, end det adoptionerne reelt kostede.

Den sydkoreanske stat havde fastlagt et maksimumbeløb for, hvad adoptionsbureauerne maksimalt måtte tage for en adoption, men de dokumenter, TV 2 er i besiddelse af, viser, at de danske bureauer omgik reglerne.

Der blev for eksempel doneret penge, lægehjælp, motorsave, biler, blomsterfrø og lignende – og når der blev givet en donation, kom der ofte besked fra Sydkorea om, at der var flere børn på vej.

Der blev også givet såkaldte ”special donations”, som var en bonus til det koreanske adoptionsbureau, hvis de leverede det aftalte antal børn.

Og hvis de leverede flere børn end aftalt, ventede der endnu flere penge.

Når vi tæller alle de donationer sammen, som ligger ud over det aftalte gebyr per barn, modtog sydkoreanerne 1,8 millioner amerikanske dollars ekstra – eller hvad der svarer til næsten 19 millioner nutidskroner.

Tilbage til børnehjemmet

Et af de 240 børn, som det sydkoreanske bureau lovede at sende til Danmark for at få bonus i 1977, var Malene Jørgensen.

Som voksen forsøgte hun at finde ud af, hvor den lille pige på billedet fra Kastrup Lufthavn egentlig kom fra, og for 15 år siden rejste hun så tilbage til sit fødeland.

Hun ville se det børnehjem, som hun boede på i de første måneder af sit liv.

Men her fik hun et chok.

- En meget, meget sød socialrådgiver er inde i et lokale, og jeg har en kopi af mine adoptionspapirer med derind. Så siger hun: "De der papirer, de er ikke rigtigt dine. Du hedder ikke Hyun Sook Paik, som der står i de papirer. Men du hedder Shin Ji Sook", fortæller Malene.

Den oprindelige Hyun Sook Paik var død på børnehjemmet, lige inden hun skulle bortadopteres til Danmark.

- Af en eller anden grund så er jeg blevet adopteret på en død piges papirer, siger Malene Jørgensen.

Den sande historie

Socialrådgiveren på børnehjemmet kunne også fortælle, at Malene slet ikke var forældreløs.

- Det viser sig også, at der ligger nogle andre papirer på mig, hvor der er navn på en faster, som har afleveret mig på børnehjemmet, og der er navn på mine forældre, siger Malene Jørgensen.

Hun fik også pludselig en anden fødselsdato.

Pludselig var hendes fødenavn Ji Sook Shin, og hun var en måned ældre, end hun troede.

- Det var lidt svært for mig at forstå. Sådan efter mere end tre årtier lige at få vendt ens identitet på hovedet. Det var ikke rart. Det var ret chokerende, siger hun.

Efter flere års søgen lykkedes det hende at finde frem til sine biologiske forældres identitet, og i foråret 2023 tog Malene Jørgensen til Sydkorea for at besøge dem og få svar på sine spørgsmål.

- Hvorfor er jeg endt på et børnehjem? Hvad skete der dengang på det tidspunkt i deres liv? Og hvad er der sket efterfølgende? Fordi efterfølgende har de jo fået to børn, som de har beholdt, siger hun.

Besøget skulle vise sig at rumme endnu en overraskelse.

Den døde pige

Under turen til Sydkorea besluttede Malene Jørgensen sig også for at finde ud af lidt mere om, hvorfor hun blev sendt til Danmark på en død piges papirer.

Så hun opsøgte det koreanske adoptionsbureau KSS.

Her optog TV 2 samtalen med bureauets medarbejdere med skjult kamera for at kunne dokumentere, hvad hun fik at vide.

Medarbejderne fortalte Malene, at den døde babys adoptionsproces næsten var afsluttet dengang i 1977, men at Malene så blev sendt til Danmark i stedet uden at gennemføre det nødvendige papirarbejde.

- Ji Sook (Malene) blev adopteret i stedet for det døde barn. Adoptionsproceduren var næsten afsluttet, da babyen døde, og der var en aftale med det danske adoptionsbureau om at adoptere Ji Sook i stedet for det døde barn, siger en af medarbejderne fra KSS på lydoptagelsen.

Noget kunne altså tyde på, at bureauet i Danmark godt vidste, at deres kolleger i Sydkorea byttede rundt på levende og døde børn.

Hvad danskerne vidste

I Danmark var det afdelingsleder Tove Vase ved AC Adoption, som i 45 stod for kommunikationen med det koreanske bureau KSS.

Da TV 2 ringede til hende, for at spørge om hun kendte til snyd med adoptivbørnenes papirer, svarede hun:

- Det er ikke noget, jeg vil grave frem, at der var alt muligt betændt og mærkeligt og ubehageligt ved det, der skete dengang. For det var der ikke efter min mening, men jeg er ikke inde i alt, der foregik dengang, og jeg vil ikke. Jamen jeg har sagt så mange gange, at jeg ikke vil deltage.

For Malene Jørgensen og hendes biologiske forældre i Sydkorea skete der imidlertid noget betændt, mærkeligt og ubehageligt dengang i 1977.

Det kom frem, da Malene mødte forældrene i foråret 2023.

Hendes far, Kim Yoon Han, fortæller, at Malene kun skulle have været midlertidigt på børnehjemmet, fordi familien var i sorg, efter at Malenes bror var gårt bort.

Det knuste hjerte

Det var aldrig meningen, at hun skulle have været bortadopteret, og da faderen kom tilbage efter hende, var hun væk.

- Jeg kunne ikke finde hende, så mit hjerte var knust, og jeg kunne ikke komme mig over det, siger faren til TV 2.

Han fortæller, at han opsøgte adoptionsbureauet med et stort foto af sin datter, men forgæves.

- Dengang vidste jeg ikke, at de havde byttet babyerne. De fortalte hele historien. De sagde, at de tog vores Ji Sook, fordi hun var sund. Det var ikke meningen at sende hende bort, men hvad skulle vi gøre, siger han.

Malenes biologiske far opsøgte KSS flere gange og spurgte, hvordan han skulle få sit barn tilbage.

- Der er intet, som man kan gøre, sagde de. Så spurgte jeg, om vi kunne finde hende? Men det var kun, hvis hun kontaktede os, at vi kunne finde hende, forklarer han.

Det gjorde Malene så – men et liv sammen med sine biologiske forældre fik hun aldrig.

- Jeg er bare taknemmelig for, at hun har haft et godt liv og fandt os, siger Malenes mor, Yoon Jong Nam.

Et langt godt liv nåede den ægte Hyun Sook Paik aldrig at få.

Hvilken koreansk tragedie, der ligger bag hendes skæbne, får vi nok aldrig at vide, men Malene bærer stadig hendes mellemnavn, så hun er ikke helt glemt.

- Jeg bærer stadig hendes navn, og det har jeg aktivt valgt, fordi det navn blev jeg blev døbt med, siger Malene.

Flere sager undersøges

Mens genforeningen med forældrene har givet Malene Jørgensen klarhed over, hvem hun er, sidder mange andre sydkoreanske adoptivbørn i Danmark tilbage med tvivl og ubesvarede spørgsmål.

Nogle af spørgsmålene kommer der muligvis svar på senere på året, hvor Ankestyrelsen, der har ansvaret for, at adoptionsformidlere overholder reglerne på området, er færdig med en større undersøgelse af de mange fejl i adoptioner fra 1970'erne og 1980'erne.

Også i Sydkorea undersøges de mange adoptioner – her har parlamentet nedsat en Sandhedskommission. TV 2 har forelagt den kritik af adoptionsbureauerne, som 'Hemmeligheden i Skyggearkivet' kommer med for Tove Vase og KSS.

De har ikke ønsket at kommentere sagerne yderligere.

Se 'Hemmeligheden i skyggearkivet' på TV 2 Play.

Det bliver fra midnat natten til lørdag forbudt at medbringe lattergas på offentlige steder eller sælge det til andre.

Det betyder, at de mennesker, der vil bruge lattergas som rusmiddel, fremover risikerer at blive stoppet af politiet og få en bøde.

Det sker for at nedbringe det skadelige forbrug af lattergas, som flere unge har. Det skriver Sikkerhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

- Formålet med stramningen af lattergasloven er at begrænse mulighederne for at bruge lattergas som rusmiddel.

- Der er bred politisk enighed om, at der skal gøres mest muligt for at få lattergas væk fra de steder, hvor unge færdes, så de ikke får varige skader af at anvende lattergas til at få en hurtig rus, siger kontorchef Stine Pedersen fra Sikkerhedsstyrelsen.

Opfordrer unge til at holde sig fra det

Fra 1. juli er det kun tilladt at være i besiddelse af lattergas på offentlige steder, hvis man skal bruge det til erhverv eller et andet anerkendelsesværdigt formål.

Politiet kan give bøder, hvis de opdager, at nogen har medbragt lattergaspatroner på eksempelvis festivaler, i nattelivet eller på uddannelsessteder.

Og det har politiet tænkt sig at håndhæve.

- Vi træffer ind imellem især unge i boligområder, parker eller i biler med store lattergaspatroner, som sandsynligvis skal anvendes som rusmiddel.

- Nu bliver det strafbart, og derfor kommer vi selvfølgelig til at skride ind, når vi møder det. Jeg kan kun opfordre til, at man holder sig fra det, siger vicepolitiinspektør ved Københavns Vestegns Politi Claus Bardeleben.

Bøder på 3000-5000 kroner

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser til Ritzau fredag, at de fra lørdag vil være opmærksomme på, om der er personer på Roskilde Festival, der er i besiddelse af lattergas.

Politiet har dog ikke set meget af det på festivalen indtil videre, lyder det.

Både ved ulovligt salg af lattergas og ved besiddelse af det vil man kunne straffes med bøde. Der lægges op til bøder på 3000-5000 kroner alene ved besiddelse af lattergas på offentlige steder.

Besiddelse af op til 1349 gram lattergas giver bøde på 3000. Det giver 5000 kroner bøde mellem 1350 og 2699 gram.

Hvis man har medbragt lattergas i så store mængder, at det kan være til videresalg, risikerer man bøde på 50.000 kroner eller mere.

Lov strammes på andre punkter

Fra lørdag strammes lattergasloven også på en række andre punkter.

Det gælder blandt andet, at det bliver ulovligt at sælge lattergas til beruselse. Derudover kommer der krav om, at forhandlere i fysiske butikker skal tjekke ID hos kunderne.

Desuden skal de kontrollere cvr-numre, hvis kunder ønsker at købe mere end 17 gram dagligt.

Lattergassen, der bruges som rusmiddel, kommer fra gaspatroner. De er produceret til industrielt brug i eksempelvis sifonflasker.

Lattergas fra gaspatroner bliver typisk misbrugt ved, at det inhaleres direkte fra patronerne.

Langt de fleste alkoholafhængige skal resten af sommeren finde en anden behandling end Antabus. Det oplyser Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Årsagen er, at der er stor mangel på Antabus – eller som Sundhedsstyrelsens oplyser: Der er en beskeden mængde, der muligvis vil være tilgængelig.

Derfor opfordrer styrelsen flest mulige til at få en anden behandling, så der måske er nok til særligt sårbare patienter og dem med et særligt behov for behandling med Antabus.

- Hvis man er i behandling med Antabus, er det en god ide at kontakte sin læge og snakke om, hvad der er af alternativer, oplyser Simon Tarp fra Sundhedsstyrelsen.

Sidste år fik flere end 12.000 danskere Antabus.

Antabus og alkohol giver opkastning og svimmelhed

Antabus er det lægemiddel, der bliver hyppigst brugt til behandling og efterbehandling af afhængighed af alkohol.

Lægemidlet virker meget anderledes end andre tilgængelige lægemidler.

Det skyldes, at Antabus indeholder et stof, der forhindrer, at alkohol bliver nedbrudt i leveren. Det betyder, at man – hvis man sammen med Antabus drikker alkohol – bliver syg med blandt andet kvalme, opkastninger, svimmelhed og hovedpine.

- Derfor skal patienter være opmærksomme på, at en omlægning til andre lægemidler betyder, at de får en anden effekt af medicinen, oplyser styrelsen.

Siden februar har der været forsyningsvanskeligheder

Ifølge styrelsen er der tale om ”længerevarende forsyningsvanskeligheder”, der vil vare til starten af september.

Lægemiddelstyrelsen meddelte allerede i starten af april, at der siden februar havde været forsyningsvanskeligheder med Antabus-brusetabletetter i pakke af 400 milligram.

I slutningen af maj oplyste Lægemiddelstyrelsen desuden, at der fra juni til september også ville være problemer med at få leveret pakker med 200 milligram.

Årsagen i begge tilfælde er forsinkelser hos producenten Teva Denmark A/S.

- Der er en forsinkelse, som vi er kede af, og som vi arbejder på at få løst. Vi har en løbende dialog med Lægemiddelstyrelsen omkring situationen, oplyser Morten Nielsen, der er general manager for Teva i Danmark, til TV 2.

Han vil ikke oplyse, hvad forsinkelsen konkret skyldes.

I maj oplyste Lægemiddelstyrelsen desuden, at også producenten 2care4 ApS fra juni har forsyningsvanskeligheder med deres Antabus.

Styrelse: Andre lægemidler er bedre

Ifølge Sundhedsstyrelsen er der andre lægemidler tilgængelige – lægemidler, der ifølge styrelsen også er bedre til behandling af personer, der ønsker at stoppe helt med at drikke.

Det gælder blandt andet Acamprosat, der påvirker to signalstoffer i hjernen og mindsker trangen til at indtage alkohol – men til forskel for Antabus bliver man ikke syg af at drikke alkohol.

- Den nuværende situation med Antabus giver anledning til at overveje, om andre lægemidler er mere hensigtsmæssige, oplyser Simon Tarp.

Direktionen i Region Midtjylland blev for over et år siden orienteret om, at ventetiderne på kræftbehandling på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital (AUH) steg, og at flere ventede længere, end de må.

Det viser dokumenter fra et møde, hvor ledelsen var med, som DR har fået aktindsigt i. Mødet fandt sted 2. marts 2022.

På mødet, der blev afholdt mellem regionens koncernledelse og hospitalets lægefaglige direktører, blev deltagerne præsenteret for en graf.

Den viste, at et stigende antal kræftpatienter ventede længere på operation end de to uger, loven siger, at der må gå.

Samtidig viste grafen, at det skete flere og flere gange, som månederne gik mellem juli 2021 og januar 2022.

I alt ventede 219 patienter for længe på en undersøgelse eller behandling i de syv måneder, perioden dækker over.

- Ser ikke grund til bekymring

Grafen viser også, at blot otte af sagerne blev indberettet til Sundhedsstyrelsen.

Regionerne skal ikke indberette det til styrelsen, når patienten venter for længe, hvis patienten selv har accepteret det.

Men da alle fem regioner en måned senere - i april 2022 - var til møde hos Sundhedsstyrelsen, blev styrelsen ikke orienteret om, at der generelt var problemer med at overholde ventetiderne på Aarhus Universitetshospital.

I referatet står der ifølge DR:

- Region Midtjylland så heller ikke grund til bekymring på baggrund af tallene.

Ole Thomsen var på tidspunktet for mødet 2. marts lægefaglig koncerndirektør i Region Midtjylland. Han siger til DR, at han ikke husker, at maksimale ventetider var en del af selve dagsordenen på mødet. Til gengæld blev der præsenteret nogle data om det under punktet "eventuelt".

- Jeg husker ikke indholdet i data, måske fordi de netop blevet præsenteret allersidst og uden for dagsordenen. Jeg tog derfor heller ikke initiativ til videre handling på baggrund af disse data, skriver han i en mail.

303 patienter har ventet for længe

Tallene er en del af en omfattende sag om for lange ventetider for hospitalets kræftpatienter. Sagen begyndte at rulle i marts.

Her kom det frem, at 293 patienter med kræft har været for længe på operation på mave- og tarmkirurgisk afdeling på AUH.

Det var i perioden januar 2022 til og med februar i år.

Tallet er siden vokset til 313.

Undervejs er det også blevet diskuteret, hvorvidt det fremover skal være muligt at indberette alle overskridelser af ventetider.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er det noget af det, der ses på i det igangværende arbejde med at forbedre indberetningssystemet.