Orienteringsbrevet kom nogle få uger før babyen.
- Når de ser deres barn i Kastrup Lufthavn, kan de måske få den tanke, at det slet ikke er deres barn, fordi det ikke ser ud som på det billede, de har fået af det. De synes muligvis, at det er meget grimmere, stod der.
Brevet var fra det danske adoptionsbureau AC Adoption, og i 1977 blev det sendt til kommende danske forældre, som snart skulle hente deres nyankomne børn fra Sydkorea.
Og forældrene skulle åbenbart advares.
- Det er højst sandsynligt, at barnet har tabt sig, siden billedet blev taget. Børnene bliver fotograferet straks ved ankomsten til børnehjemmet, og fra det tidspunkt kan der let gå op mod et halvt år, før De får barnet. Det kan have masser af hår på billedet, og når barnet kommer, er det måske næsten helt skaldet, stod der i orienteringsbrevet – hvori indholdet ifølge AC Adoption var fortroligt.
Pigen på billedet
Aage Rasmussen var en af de forventningsfulde kommende forældre, som fik orienteringsbrevet.
Derfor undrede han sig heller ikke over, at den lille pige, som han modtog i lufthavnen, havde kraftigere hår end den pige, som han havde set på billederne.
Her var der ikke gået et halvt år, siden billedet blev taget i Korea.
Ifølge adoptionsbureauet var der kun gået otte dage, men Aage Rasmussen var helt overbevist om, at han havde fået den samme pige som på billedet.
- Vi var helt sikre på, at det var den samme, siger han til TV 2s dokumentarprogram 'Hemmeligheden i Skyggearkivet', der sætter fokus på de historier, som adoptivbørn fra Sydkorea fik med i bagagen til deres nye liv i Danmark.
Historier der i flere tilfælde har vist sig at være pure opspind.
Det underernærede barn
Men det anede Aage Rasmussen intet om, da han tog imod sit nyankomne barn i Kastrup Lufthavn 2. marts 1977.
På adoptionspapirerne stod der, at Hyun Sook Paik var lidt over tre måneder gammel og fundet som hittebarn i den koreanske by Pusan.
- Hyun Sook er en meget elskelig og nuttet lille baby. Hun ser lidt lille og underernæret ud, men er velproportioneret for sin alder, lød formuleringen i papirerne fra 20. december 1976, hvor det koreanske adoptionsbureau KSS forsikrede om, at den lille pige ikke led af nogen helbredsmæssige problemer.
Den lille baby med det kraftige hår, der ankom i Kastrup Lufthavn et par måneder senere, kom til at hedde Malene Jørgensen.
Hun voksede op med en historie om, at hun blev fundet på trappestenen til et børnehjem med en seddel på sit tøj, hvor der stod, hvad hun hed, og hvornår hun havde fødselsdag.
En stille undren
Som så mange andre adoptivbørn tænkte hun over, hvor hun kom fra, og da hun blev gammel nok til at kigge i familiens fotoalbum, begyndte hun at undre sig.
- Når jeg har kigget på det første billede, mine forældre har fået tilsendt fra Korea, så har jeg altid tænkt: Det ligner ikke mig. Jeg kan ikke sige hvorfor, men jeg har altid et eller andet sted vidst, at det der billede, det var ikke mig, siger hun.
Men hvorfor der tilsyneladende var en anden pige på billedet, kunne hun ikke regne ud.
Snyd med papirerne
Malene Jørgensen kom til Danmark i adoptionernes storhedstid.
I årene fra 1969 og frem kom over 9000 børn fra Sydkorea til Danmark, og mange af dem fik at vide, at de var hittebørn.
Ifølge koreansk lov måtte man dengang kun bortadoptere forældreløse børn, men siden er det kommet frem, at der blev snydt med mange af børnenes papirer, så de kunne bortadopteres alligevel.
Adoptionerne foregik som et samarbejde mellem adoptionsbureauer i Sydkorea og Danmark, og de mange sager om fusk med papirerne i Korea rejser spørgsmål om, hvor meget de danske bureauer reelt vidste dengang.
Men nu har vi på TV 2 fået en unik adgang til 6000 siders fortrolig korrespondance mellem de koreanske og danske adoptionsbureauer. Vi har dermed adgang til akter, der aldrig før har set offentlighedens lys.
Akter, der giver ny viden om, hvad der skete dengang, Malene Jørgensen blev fløjet til Danmark med noget mere hår på hovedet end pigen på det billede, som adoptivforældrene havde modtaget.
Børneleverancen i 1977
Blandt de fortrolige dokumenter er der for eksempel et brev fra en af de medarbejdere ved det koreanske adoptionsbureau KSS, som skaffede børn til Danmark.
Han hed Kun Chil Paik, og i december 1976 skrev han til sin danske kollega Folmer Lund Nielsen fra AC Adoption.
- Det totale antal sager, som KSS har planlagt til placering hos AC i 1977, kommer til at blive 240, altså 20 sager i gennemsnit hver måned, lød det fra Kun Chil Paik.
Han stillede med andre ord det danske bureau 20 børn om måneden i udsigt – altså uden på forhånd at vide, hvor mange hittebørn der ville blive indleveret til børnehjemmene i Sydkorea.
Børn for penge
Til gengæld for børnene fik KSS og de sydkoreanske myndigheder penge, og det fremgår af TV 2s dokumenter, at det var en ganske indbringende forretning.
Vi kan se, at der blev overført mange flere penge til Sydkorea, end det adoptionerne reelt kostede.
Den sydkoreanske stat havde fastlagt et maksimumbeløb for, hvad adoptionsbureauerne maksimalt måtte tage for en adoption, men de dokumenter, TV 2 er i besiddelse af, viser, at de danske bureauer omgik reglerne.
Der blev for eksempel doneret penge, lægehjælp, motorsave, biler, blomsterfrø og lignende – og når der blev givet en donation, kom der ofte besked fra Sydkorea om, at der var flere børn på vej.
Der blev også givet såkaldte ”special donations”, som var en bonus til det koreanske adoptionsbureau, hvis de leverede det aftalte antal børn.
Og hvis de leverede flere børn end aftalt, ventede der endnu flere penge.
Når vi tæller alle de donationer sammen, som ligger ud over det aftalte gebyr per barn, modtog sydkoreanerne 1,8 millioner amerikanske dollars ekstra – eller hvad der svarer til næsten 19 millioner nutidskroner.
Tilbage til børnehjemmet
Et af de 240 børn, som det sydkoreanske bureau lovede at sende til Danmark for at få bonus i 1977, var Malene Jørgensen.
Som voksen forsøgte hun at finde ud af, hvor den lille pige på billedet fra Kastrup Lufthavn egentlig kom fra, og for 15 år siden rejste hun så tilbage til sit fødeland.
Hun ville se det børnehjem, som hun boede på i de første måneder af sit liv.
Men her fik hun et chok.
- En meget, meget sød socialrådgiver er inde i et lokale, og jeg har en kopi af mine adoptionspapirer med derind. Så siger hun: "De der papirer, de er ikke rigtigt dine. Du hedder ikke Hyun Sook Paik, som der står i de papirer. Men du hedder Shin Ji Sook", fortæller Malene.
Den oprindelige Hyun Sook Paik var død på børnehjemmet, lige inden hun skulle bortadopteres til Danmark.
- Af en eller anden grund så er jeg blevet adopteret på en død piges papirer, siger Malene Jørgensen.
Den sande historie
Socialrådgiveren på børnehjemmet kunne også fortælle, at Malene slet ikke var forældreløs.
- Det viser sig også, at der ligger nogle andre papirer på mig, hvor der er navn på en faster, som har afleveret mig på børnehjemmet, og der er navn på mine forældre, siger Malene Jørgensen.
Hun fik også pludselig en anden fødselsdato.
Pludselig var hendes fødenavn Ji Sook Shin, og hun var en måned ældre, end hun troede.
- Det var lidt svært for mig at forstå. Sådan efter mere end tre årtier lige at få vendt ens identitet på hovedet. Det var ikke rart. Det var ret chokerende, siger hun.
Efter flere års søgen lykkedes det hende at finde frem til sine biologiske forældres identitet, og i foråret 2023 tog Malene Jørgensen til Sydkorea for at besøge dem og få svar på sine spørgsmål.
- Hvorfor er jeg endt på et børnehjem? Hvad skete der dengang på det tidspunkt i deres liv? Og hvad er der sket efterfølgende? Fordi efterfølgende har de jo fået to børn, som de har beholdt, siger hun.
Besøget skulle vise sig at rumme endnu en overraskelse.
Den døde pige
Under turen til Sydkorea besluttede Malene Jørgensen sig også for at finde ud af lidt mere om, hvorfor hun blev sendt til Danmark på en død piges papirer.
Så hun opsøgte det koreanske adoptionsbureau KSS.
Her optog TV 2 samtalen med bureauets medarbejdere med skjult kamera for at kunne dokumentere, hvad hun fik at vide.
Medarbejderne fortalte Malene, at den døde babys adoptionsproces næsten var afsluttet dengang i 1977, men at Malene så blev sendt til Danmark i stedet uden at gennemføre det nødvendige papirarbejde.
- Ji Sook (Malene) blev adopteret i stedet for det døde barn. Adoptionsproceduren var næsten afsluttet, da babyen døde, og der var en aftale med det danske adoptionsbureau om at adoptere Ji Sook i stedet for det døde barn, siger en af medarbejderne fra KSS på lydoptagelsen.
Noget kunne altså tyde på, at bureauet i Danmark godt vidste, at deres kolleger i Sydkorea byttede rundt på levende og døde børn.
Hvad danskerne vidste
I Danmark var det afdelingsleder Tove Vase ved AC Adoption, som i 45 stod for kommunikationen med det koreanske bureau KSS.
Da TV 2 ringede til hende, for at spørge om hun kendte til snyd med adoptivbørnenes papirer, svarede hun:
- Det er ikke noget, jeg vil grave frem, at der var alt muligt betændt og mærkeligt og ubehageligt ved det, der skete dengang. For det var der ikke efter min mening, men jeg er ikke inde i alt, der foregik dengang, og jeg vil ikke. Jamen jeg har sagt så mange gange, at jeg ikke vil deltage.
For Malene Jørgensen og hendes biologiske forældre i Sydkorea skete der imidlertid noget betændt, mærkeligt og ubehageligt dengang i 1977.
Det kom frem, da Malene mødte forældrene i foråret 2023.
Hendes far, Kim Yoon Han, fortæller, at Malene kun skulle have været midlertidigt på børnehjemmet, fordi familien var i sorg, efter at Malenes bror var gårt bort.
Det knuste hjerte
Det var aldrig meningen, at hun skulle have været bortadopteret, og da faderen kom tilbage efter hende, var hun væk.
- Jeg kunne ikke finde hende, så mit hjerte var knust, og jeg kunne ikke komme mig over det, siger faren til TV 2.
Han fortæller, at han opsøgte adoptionsbureauet med et stort foto af sin datter, men forgæves.
- Dengang vidste jeg ikke, at de havde byttet babyerne. De fortalte hele historien. De sagde, at de tog vores Ji Sook, fordi hun var sund. Det var ikke meningen at sende hende bort, men hvad skulle vi gøre, siger han.
Malenes biologiske far opsøgte KSS flere gange og spurgte, hvordan han skulle få sit barn tilbage.
- Der er intet, som man kan gøre, sagde de. Så spurgte jeg, om vi kunne finde hende? Men det var kun, hvis hun kontaktede os, at vi kunne finde hende, forklarer han.
Det gjorde Malene så – men et liv sammen med sine biologiske forældre fik hun aldrig.
- Jeg er bare taknemmelig for, at hun har haft et godt liv og fandt os, siger Malenes mor, Yoon Jong Nam.
Et langt godt liv nåede den ægte Hyun Sook Paik aldrig at få.
Hvilken koreansk tragedie, der ligger bag hendes skæbne, får vi nok aldrig at vide, men Malene bærer stadig hendes mellemnavn, så hun er ikke helt glemt.
- Jeg bærer stadig hendes navn, og det har jeg aktivt valgt, fordi det navn blev jeg blev døbt med, siger Malene.
Flere sager undersøges
Mens genforeningen med forældrene har givet Malene Jørgensen klarhed over, hvem hun er, sidder mange andre sydkoreanske adoptivbørn i Danmark tilbage med tvivl og ubesvarede spørgsmål.
Nogle af spørgsmålene kommer der muligvis svar på senere på året, hvor Ankestyrelsen, der har ansvaret for, at adoptionsformidlere overholder reglerne på området, er færdig med en større undersøgelse af de mange fejl i adoptioner fra 1970'erne og 1980'erne.
Også i Sydkorea undersøges de mange adoptioner – her har parlamentet nedsat en Sandhedskommission. TV 2 har forelagt den kritik af adoptionsbureauerne, som 'Hemmeligheden i Skyggearkivet' kommer med for Tove Vase og KSS.
De har ikke ønsket at kommentere sagerne yderligere.
Se 'Hemmeligheden i skyggearkivet' på TV 2 Play.