Hans kriminelle CV er langt. Længere end han selv kan huske i hovedet.

Martin Bentsen har skrevet alle dommene ned på en lille lap papir, inden han skal stå foran en fyldt sal af nysgerrige tilhørere og fortælle om sit liv.

- Der er 1, 2, 3...14 forskellige overtrædelser, siger 43-årige Martin Bentsen og læser højt fra papiret.

- Vold, grov vold, vold mod tjenestemand, narkotika, drabsforsøg, tyveri, brugstyveri, hæleri. Jeg kan ikke huske det hele, så er nødt til at gå min straffeattest igennem.

Aftenens foredrag handler om hans forvandling fra utilpasset ung og senere dybt kriminel rocker til i dag, hvor han søndag efter søndag står i Herning Oasekirke iført præstetøj og prædiker for kirkegængerne.

En forvandling, der startede, da han i fængslet begyndte at læse i Bibelen. Men den del kommer vi til.

En hård start på livet

For historien om Martin Bentsen begynder med en fortælling, han hele sit liv har fået fortalt; at han som spædbarn – i bogstaveligste forstand – blev tabt på gulvet af sin mor, der på det tidspunkt blot var 16 år gammel.

Martin Bentsen blev indlagt på hospitalet, og da han igen blev udskrevet, var det ifølge Martin selv hans mormor, der fik plejetilladelse til det lille barn.

- Jeg kan ikke rigtig huske, at det skete med mig som barn, men det satte nogle spor i mig, fortæller Martin Bentsen i dag.

Hans tanker var kaotiske og flyvske. Han fik konstateret damp – det, man i dag kender som ADHD – og han mindes, hvordan han konstant blev sendt uden for døren i skolen, fordi han forstyrrede klassen.

Det endte med, at han blev smidt ud af skolen i 3. klasse og sendt på en institution for utilpassede børn.

På det tidspunkt havde han fire gange fundet sin mor, hvor hun ifølge Martin havde forsøgt at begå selvmord.

- Når jeg spurgte hende, hvorfor hun gjorde det, så sagde hun til mig, at jeg var grunden til, at hun gjorde det, fortæller han.

Oplevelsen og de ord fra moren var med til at præge den måde, han så sig selv på som barn.

- Hvorfor i alverden ville min mor tage livet af sig selv på grund af mig? Hvad er det, der er galt med mig? Jeg følte ikke, at jeg var noget værd. Jeg følte ikke, at der var nogen, der kunne elske mig, siger Martin Bentsen.

Lige børn leger bedst

Det begyndte at gå galt med kriminaliteten allerede, da Martin Bentsen var 14 år gammel.

Han kom i det, mange nok vil kalde dårligt selskab. Efter at have boet på institution i 3,5 år lærte han ting, som børn normalt ikke burde fra de andre unge.

Han begyndte at hænge ud med de drenge, som havde hang til at lave ballade.

- Lige børn leger bedst. Vis mig dine venner, så skal jeg fortælle dig, hvordan du er, siger Martin Bentsen.

Men han havde svært ved at tro på, at de nye kammerater rent faktisk gad at være venner med ham.

Hans taktik blev at imponere de andre ved at overgå dem i de drengestreger, der snart blev til hård kriminalitet. Først var det butikstyveri, cykel- og knallerttyveri, så biltyverier, slagsmål, indbrud og narkokriminalitet.

- Hvis der var én, der slog tre mennesker ned, så slog jeg fem mennesker ned. Når jeg overgik de andre, så fik jeg en masse anerkendelse og en masse skulderklap, siger han.

Martin Bentsen begyndte at ryge hash i 8. klasse. Først var det vildt grænseoverskridende, men inden længe havde han også prøvet amfetamin og kokain. De ting, der førhen virkede fuldstændig vanvittige, blev hverdag.

Det samme skete med kriminaliteten og hans følelse af samvittighed. Som 15-årig røg han i fængsel for første gang for en blanding af biltyveri, indbrud og vold.

- I starten lå jeg nogle gange hjemme om aftenen og kunne ikke sove, fordi jeg havde så dårlig samvittighed over, hvad det var, jeg havde lavet. Men når jeg dagen efter så mine venners begejstrede blikke, så ville jeg hellere have deres anerkendelse, end jeg ville gøre det, jeg følte, var rigtigt, fortæller han.

Dybere ind i kriminalitet

Martin Bentsen kom år for år dybere ind i stofmisbrug og den kriminelle verden. Når han var uden for fængslet, lavede han kriminalitet, og når han sad inde, bankede han de andre fanger og overfaldt fængselsbetjente, hvis de gjorde ham vred.

Som 22-årig fik han dom til behandling på ubestemt tid, fordi det normale fængselssystem ikke længere kunne håndtere hans aggressive adfærd. Men også her var han udadreagerende og voldelig i en grad, som systemet ikke kunne acceptere.

- Jeg bankede stort set alle læger og patienter. Det endte med, at de bæltefikserede mig, indtil der var et arresthus, der gad tage imod mig, siger Martin Bentsen.

Ude i friheden igen efter mange år bag tremmer søgte Martin Bentsen om at blive medlem af rockergruppen Bandidos. Det er et kapitel af hans liv, som han helst ikke går i detaljer med.

- Hvis man er kriminel, så er toppen af det der at være med i en bande. Så jeg syntes, det var en succesoplevelse at komme med i Bandidos.

I fængsel for sidste gang

13 år af Martin Bentsens liv er foregået bag tremmer.

Den sidste dom var på to år og otte måneder, og efter eget udsagn fik han den, fordi han tog skylden for en af sine venner.

- Mens jeg sad derinde i fængslet, var jeg rigtig godt træt af mit liv, siger han.

Han havde fået nok af det kriminelle miljø og stofmisbruget. Nu ville han ud.

Han havde hørt i medierne, at der fandtes et bandeexit-program, som man kunne blive optaget i, hvis man havde været medlem af en bande.

Så det forsøgte han, men blev afvist. Hans historik og voldsomme temperament talte imod ham, så myndighederne ville ikke investere tid og penge i ham, lød begrundelsen ifølge Martin Bentsen.

Og ganske rigtigt, hans temperament løb stadigvæk af med ham. Men kun én sidste gang.

- Jeg lavede det sidste overfald inde i fængslet, hvor jeg stak en anden indsat ned og smadrede ham med en stegepande og hældte kogende vand over ham, fortæller han om episoden.

Bibelen i hænderne

Konsekvensen var, at han røg i isolationscellen. På det tidspunkt havde Martin Bentsen nået bunden. Han var dybt ulykkelig og uden retning i livet.

Uden helt at vide hvorfor begyndte han at læse i den bibel, som han kunne få med ind i isolationscellen. Måske kunne Gud hjælpe ham, tænkte han uden helt at tro på det.

Han læste som en ustyrlig hver dag i seks, otte og sågar tolv timer ad gangen. Først mærkede han ingen forandring.

- Jeg var bare inde i et lille rum med mig selv og den bog her. Og jeg mærkede det ikke selv i starten. Det var folk omkring mig, der mærkede den forandring, siger han og refererer til Bibelen.

En måned efter kom betjentene ind på hans celle og ville vide, hvad der var galt med ham. Han opførte sig anderledes, end han plejede, mente de. Martin Bentsen var ikke aggressiv og voldelig længere, og han råbte og skreg ikke, når noget gik ham imod, fortæller den nu tidligere indsatte.

- Jeg tænkte, det var noget mærkeligt noget at sige. For mit temperament har været altødelæggende for mig. Jeg har aldrig nogensinde kunnet styre mit temperament før.

Der gik et par måneder mere med læsning, og pludselig mærkede han det, som folk omkring ham allerede har fået et indtryk af. I kroppen mærkede han en fred skylle igennem sig. Den konstante rastløshed og uro var væk. Han fik ro i sine tanker og i sit hjerte.

Og så sagde han højlydt inde på cellen:

- Slap af, mand! Jeg er tilgivet, fortæller han.

Ordene om næstekærlighed og tilgivelse fik ham til at tro på, at han havde værdi i Guds øjne. På trods af alt det, han har fået at vide hele sit liv og på trods af de grumme ting, han har forvoldt andre.

- Jeg begyndte pludselig at se, at jeg er elsket. At der er formål med mit liv. Sådan noget, som jeg aldrig har kunnet se før. Det kan godt være, det er en lille ting for folk at føle sig elsket og føle, at man er noget værd. Men for mig var det virkelig, virkelig stort.

Opium for folket

I det øjeblik gik det op for Martin Bentsen, hvilken vej han skulle gå. Han ville uddanne sig til præst.

- Jeg skal fortælle folk, at der er en Gud, som elsker os, og at der er håb for os alle, siger han om sin mission.

Hans forvandling er så uforklarlig og vild, at han godt forstår, hvis ikke-troende har svært ved at tro på det, han fortæller. Men ifølge ham så er han et billede på, at der kan ske mirakler.

- Religion er jo bare opium for folket, ikke? Men når psykiaterne siger, at det, der er sket med mig på den tid, ikke kan lade sig gøre, så sagde jeg: “Det må du spørge Gud om, for jeg kan heller ikke komme med en forklaring på det”.

Hans rejse mod at leve et normalt liv med studie, job, husleje og daglige indkøb efter fængslet var ikke nem. Han havde aldrig lært samfundets sociale spilleregler at kende, og mødet med hverdagen var én stejl læringskurve.

Han formåede at tage nogle fag på HF og startede så på en bibelhøjskole i Mariager, hvor han kunne læse en bachelor i teologi gennem et australsk universitet.

En dag tæt på slutningen af hans teologistudie læste han så stillingsopslaget til det job, han besidder i dag.

Herning Oasekirke søgte en ny præst, og han greb straks chancen. Frimenigheden havde ikke et krav om, at han havde en fuld kandidatgrad i teologi. For dem var det nok med hans bachelor.

I menighedsrådet så de hans historie som et plus snarere end et rødt flag.

- Der var mange overvejelser. Jeg ved ikke, om vi var nervøse. Vi havde en ro i at kunne mærke, at han skulle være hos os, fortæller Henry Timm Andersen, der som formand i Herning Oasekirke var med til at ansætte Martin Bentsen.

- Han er jo kreativ, fantastisk favnende og på ingen måder fordømmende over for nogen, fortsætter han.

Familiefar og lykkelig

I dag bor 43-årige Martin Bentsen i Herning med sin familie. Han er gift med Farah, sin arabiske prinsesse, som han kalder hende.

De to mødte hinanden på bibelcamping. Det tog et par år, hvor de lærte hinanden bedre at kende, og hun så ham an, inden hun sagde ja til at gifte sig med ham.

- Det var noget af et nåleøje, jeg skulle igennem. Men vi har været sammen i syv år i dag, siger Martin Bentsen.

De har fået en lille datter, som er ét år i dag. Aldrig før har han oplevet, at han kunne elske et andet menneske på den måde, som han elsker sin datter og sin kone.

- Jeg tror faktisk, at mine drømme er opfyldt. Jeg har en kone, og jeg har fået et barn. Jeg er virkelig lykkelig. Jeg har ikke regnet med det her.

Med tid og med bøn har han også tilgivet sig selv for de ting, han har gjort i sin fortid. Det har været hårdt, og traumerne rammer ham stadig af og til som mareridt i natten. Det kan godt være svært at leve med.

Risikoen for at få tilbagefald til kriminalitet er ikke noget, han frygter. For i dag har han for meget at miste.

- Da jeg lavede kriminalitet før i tiden, var det for at føle mig som en del af noget og føle mig accepteret. Jeg er elsket i dag. Jeg har kone, børn, uddannelse og job. Jeg vil ikke engang kunne overskue konsekvenserne af ikke at have det. Så det kommer ikke til at ske, siger han.

Mørket er blevet til lys.

Og det budskab vil Martin gerne give videre andre i sine foredrag – og i sine prædikener som præst.

- Jeg håber, at folk får det med, at der er håb, og at man ikke skal give op på mennesker. Man skal ikke dømme nogen ude. Der er håb for alle mennesker, tror jeg, siger Martin Bentsen.

Landet over har ChatGPT til eksamen været bandlyst i langt de fleste tilfælde. At søge hjælp hos den omdiskuterede robot er nemlig snyd til mange eksamener.

Men på Københavns Universitet har nogle enkelte studerende alligevel kunnet søge hjælp fra robotten uden at have dårlig samvittighed.

Her har man nemlig valgt at tillade brug af ChatGPT som hjælpmiddel til udvalgte skriftlige eksamensopgaver.

Det gælder blandt andet på Folkesundhedsvidenskab, hvor studieleder Mads Kamper-Jørgensen forklarer, at eksamenerne har skullet følge med tiden.

- Hvis vi fortsætter med at eksaminere som i dag, hvor vi sætter studerende ind i en gymnastiksal uden internetforbindelse, så svarer det ikke til de vilkår, der er på arbejdsmarkedet, siger Mads Kamper-Jørgensen til TV 2.

- En optimering af min tid

En af de studerende, der har haft ChatGPT som hjælper til eksamen, er Karoline Møgelvang.

Hun læser sin kandidat i Folkesundhedsvidenskab og oplever, at chatbotten nærmest fungerer som en "samtalepartner".

- Den har været meget god til at fortælle, om teorierne var nogenlunde rigtigt forstået og har kunnet give lidt flere perspektiver, som jeg måske selv havde overset, siger Karoline Møgelvang til TV 2.

Hun oplever, at ChatGPT kan hjælpe hende mere end eksempelvis Google. Hun har blandt andet kunnet spørge den, om den var enige i de teorier, som hun havde valgt at bruge.

Derudover har hun brugt den til at læse korrektur og rette kommaer, fordi opgaven skulle skrives på engelsk.

Når det er sagt, så kunne hun aldrig finde på bare at kopiere et svar direkte ind fra ChatGPT, fordi hun ved, at robotten har sine begrænsninger.

- Den er ikke særlig transparent, så det output, jeg får, ved jeg ikke, hvor stammer fra. Det kræver, at jeg selv forholder mig kritisk til det og har en faglig viden, så jeg stiller den de rigtigte spørgsmål.

Du fortæller, du har brugt den til at rette kommaer og stavefejl, men du kunne vel bare havde sat dig ned og forstået reglerne. Er det ikke snyd?

- Det vil jeg ikke mene. For det er tilladt til eksamen at bruge ChatGPT, og jeg udformer hele opgaven selv og får bare gennemtjekket sætninger, så jeg kan ikke se, det er snyd. Det er bare en optimering af min tid.

ChatGPT er fremtiden

Men selvom det ikke opfattes som snyd i Karoline Møgelvangs situation, så har det stadig været tilfældet ved de fleste af sommerens eksamener.

Det har dog ikke afholdt studerende fra at tage midlet i brug.

I en rundringning, som TV 2 har lavet, svarer alle danske universiteter samstemmende, at de kender til sager, hvor studerende har snydt til eksamen med ChatGPT – eller hvor universitetet har mistanke om det.

Bekymringerne for snyd med ChatGPT har da også jævnligt været til debat og har blandt andet fået Dansk Folkeparti til at foreslå, at man slukkede internettet til eksamenerne og vendte tilbage til pen og papir.

Det, mener studieleder Mads Kamper-Jørgensen dog ikke, er vejen at gå. Han håber tværtimod, at vi i fremtiden vil se flere eksamener, hvor de studerende skal bruge ChatGPT aktivt.

- Jeg håber, at vi på et tidspunkt kan stille de studerende nogle opgaver, som er endnu mere komplekse og relevante end de opgaver, vi stiller i dag, siger han.

Han oplever, at nogle studerende har været nervøse for, hvor meget de må bruge ChatGPT, og at det generelt giver bedre mening bare at tillade værktøjet.

Nogle vil nok tænke, at de studerende får meget hjælp af chatbotten. Bør man ikke stille krav til, at de skal kunne nogle fædigheder selv?

- Jo, det er vigtigt, at vi får lavet eksamenerne, så man ikke går glip af de basale færdigheder. Men hvis vi bruger ChatGPT til at lave nogle rutineopgaver, så kan det frigive plads til at løse nogle af de opgaver, som fremtidens arbejdsmarked har brug for, siger han.

Han er heller ikke bekymret for, at de studerende skulle lære mindre. For selvom ChatGPT kan komme med gode svar, så er meget altså stadig overladt til den studerende, siger han.

- Man skal have en vis faglighed og analytisk evne for at kunne vurdere, om det svar, man får tilbage, er et, man kan bruge til noget, siger han.

Dagligvaregiganten Coop har stævnet kunstneren bag galleriet Artpusher for brud på ophavsretten til Irma-pigen.

Det skriver DetailWatch.

Kunstneren, der juridisk har skiftet navn til Love Party, har brugt nyfortolkninger af Irma-pigen i en række forskellige værker.

Dermed mener Coop, at han har krænket Irmas varemærke og markedsføringsretlige beskyttelse.

Love Party anerkender, at det er Irma-pigen, han bruger, men han mener ikke, at han har krænket Coops ophavsret, lyder det.

Af den grund er han ingenlunde tilfreds med, at Coop har valgt at stævne ham.

- Jeg mener, at jeg bruger min ytringsfrihed, og derfor tager jeg sagen med sindsro, siger Love Party til DetailWatch.

Forsvarer Irma-pigen

Kunstneren har i sine værker blandt andet tegnet Irma-pigen med en cigaret i munden og med teksten "Fuck Coop".

I et andet værk er hun blevet udstyret med tatoveringer og iført en sort kjole til festivalen Copenhell, der fandt sted i København i sidste uge

Jens Juul Nielsen, informationsdirektør i Coop, siger til Ritzau, at man først har forsøgt at indgå i en dialog med Art Pusher, men at Art Pusher har optrappet brugen af logoet med stadig flere produkter, som sælges til høje priser.

Blandt andet optræder Irma-pigen på masseproducerede krus og T-shirts uden Coops tilladelse.

- Det udgør derfor en kommerciel udnyttelse og krænkelse af vores varemærkeret, ophavsret og markedsføringsretlige beskyttelse, siger informationsdirektøren.

Jens Juul Nielsen siger, at Coop har stor respekt for kunstnerisk udfoldelse, men kommerciel udnyttelse af et varemærke kan ikke accepteres.

- Så vi gør det for at forsvare Irma-pigen og vores værdier, siger han.

Et Samarbejde

Love Party sælger tegningerne for omkring 500 kroner per styk.

Han hævder, at han har haft et samarbejde med Irma siden sidste år. Her tog dagligvarekæden kontakt til ham, efter at han havde tegnet Irma-pigen med en soundboks på ryggen på Roskilde Festival.

Irmas daværende direktør, Jan Larsen, skulle have inviteret på kaffe i en mail. Men gentagne gange blev møder mellem kunstneren og Irma udskudt, har kunstneren fortalt.

Coop afviser kunstnerens påstand.

Dagligvarekoncernen meddelte i slutningen af januar, at man havde besluttet sig for at lukke alle Irma-butikker efter 137 års supermarkedshistorie.

Og nu hvor mange af butikkerne allerede har drejet nøglen om, mener Love Party, at han er fritstillet til at bruge Irma-pigen i de sammenhænge, han har lyst til.

Sagen skal køre ved Sø- og Handelsretten i København. Det er endnu uvist hvornår.

Motion og sundhedstiltag på arbejdspladsen har en positiv betydning for, hvordan ansatte vurderer deres arbejdsplads.

Det viser en undersøgelse foretaget af Dansk Erhverv, som er beskrevet i Jyllands-Posten.

Her svarer knap 80 procent af de adspurgte, at motion og sundhedstiltag på arbejdspladsen betyder noget for arbejdsglæden.

Ifølge Katrina Feilberg Schouenborg, der er chef for Sundhed og Life Science hos Dansk Erhverv, er der mange forskellige måder for virksomheder at imødekomme efterspørgslen på motion på arbejdspladsen.

- Det kan både være enkeltstående initiativer, hvor der er nogle, der tager initiativ til at løbe en tur. Det kan også være et program, man folder ud for sine medarbejdere – lige fra motion til mentaltræning. Det kan være yoga men også sundshedstjek på frivillig basis.

Hun understreger, at man fra Dansk Erhvervs side ikke har tænkt sig at tvinge motionstiltag ned over hovedet på diverse arbejdspladser.

I stedet opfordrer Dansk Erhverv virksomheder og organisationer til at tage en dialog om, hvordan man kan fremme sundhedsdagsordenen i hverdagen.

Og det gælder både i og uden for arbejdstiden.

- Undersøgelser viser, at det kan have en positiv effekt for produktiviteten, selvom man tager tid ud til det her. Men man skal finde en balance. Det gælder om at finde en aktivitet, der passer og gavner positivt på virksomheden, siger Katrina Feilberg Schouenborg.

En naturlig del af arbejdsdagen

Men hvordan organiserer man motion på arbejdspladsen?

Det har Merete Spangsberg Nielsen, der er direktør for kollegamotion i Dansk Firmaidræt, flere bud på.

- Det skal være en naturlig del af arbejdsdagen. Man kan for eksempel tænke det ind i naturlige ophold som frokostpauser og vagtskifte, siger hun.

Hun peger på, at det er meget forskelligt fra arbejdsplads til arbejdsplads, hvor meget tid der bruges på motion – men at helt ned til fem minutter om dagen kan gøre en forskel, siger hun.

For at få ansatte på en arbejdsplads til at deltage i en form for motion i løbet af arbejdsdagen, er det ifølge Merete Spangsberg Nielsen først og fremmest vigtigt, at ledelsen køber ind på idéen.

Dernæst er det hendes erfaring, at det kan skabe en større motivation blandt medarbejderne, hvis der er flere, der gør det sammen. Det er med til at fastholde de gode vaner, siger hun.

Har flere gavnlige effekter

Og selvom at det kan lyde som en svær opgave at overbevise ledelsen i en virksomhed om, at deres medarbejdere skal tage pauser i løbet af dagen for at fokusere på deres sundhed, er det ifølge Merete Spangsberg Nielsen noget, der kommer positivt igen.

- Motion på arbejdspladsen kan tiltrække nye medarbejdere, det giver en højere produktivitet, og det kan nedbringe sygefraværet, siger hun.

Hun har flere eksempler på motion, som der med fordel kan dyrkes på arbejdspladsen.

- Mange er glade for at gå. Så er der nogle, der foretrækker løb, cykling eller styrketræning. Men der er også eksempler, hvor medarbejdere dyrker yoga, fodbold eller floorball.

Og selvom at det kan lyde omstændigt eksempelvis at samle sine kollegaer til en omgang fodbold, som jo både kræver bane, bold og et bad, kan det god lade sig gøre, siger hun.

- Det er kun fantasien, der sætter grænser. Man kan måske spille lidt bold på parkeringspladsen eller øvrige fællesarealer på arbejdspladsen.

Der er også eksempler på, at de ansatte på en arbejdsplads mødes ved en aktivitet inden arbejde og så tager sammen på arbejde bagefter.

- Det er typisk os selv, der er den største barriere. Man kan jo ikke se effekterne med det samme. Det tager tid at ændre adfærd, så det er vigtigt at tænke det ind i strukturen, siger hun.

En yngre bilist gjorde brug af et nummer, der minder om noget fra en tegneserie, da han sent onsdag aften forsøgte at stikke af fra politiet ved Tappernøje på Sydsjælland.

Den 23-årige mand havde påkaldt sig en patruljes interesse på grund af sin påfaldende kørsel. Men han gassede op, da betjentene ønskede at tale med ham, fremgår det af den offentlige døgnrapport for Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

På et tidspunkt efterlod manden bilen og stak af. Umiddelbart efter stod betjentene i mørket uden at ane, hvor manden var blevet af.

En politihund kunne dog hjælpe. Bilisten blev sporet til et træ cirka 75 meter fra bilen, oplyser politiet.

Et stykke oppe i træet sad den 23-årige og "balancerede på en gren".

Han virkede påvirket af euforiserende stoffer, rapporterer politiet, men magtede nedklatringen uden at komme til skade.

Narkokørsel er blevet et udbredt fænomen. Sidste år blev der rejst flere end 10.000 sigtelser for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer. Det fremgår af en rapport, som Sundhedsstyrelsen udsendte mandag.

Jonas Egebart afløser Søren Brostrøm i rollen som direktør for Sundhedsstyrelsen fra 1. oktober.

Det oplyser styrelsen torsdag i en pressemeddelelse.

Egebart er uddannet læge fra Københavns Universitet og kommer fra en stilling som direktør for Akutberedskabet i Region Hovedstaden.

- Han skal definere Sundhedsstyrelsens rolle i de kommende års omstilling af sundhedsvæsenet, hvor fokus i høj grad bliver på det nære sundhedsvæsen, siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) i pressemeddelelsen.

- Der er masser af opgaver at tage fat på, og jeg ser meget frem til samarbejdet.

Søren Brostrøm meddelte i april, at han ville stoppe til efteråret efter otte år på posten.

Han begrundede sin afgang med, at han ikke synes, at man skal sidde for længe på vigtige poster, hvor man kan komme til at spærre for udvikling.

45-årige Jonas Egebart ser frem til at sætte endnu mere fokus på at gribe de digitaliseringsmuligheder, der tegner sig, lyder det.

- Jeg glæder mig meget til arbejdet i Sundhedsstyrelsen, som er det faglige fyrtårn i sundhedsvæsenet og har en væsentlig rolle i den nødvendige udvikling, siger han.

- Jeg har været glad for at kunne se sundhedsvæsenets muligheder og perspektiver fra så forskellige sider.

Under coronapandemien var han ansvarlig for planlægning og gennemførelse af Region Hovedstadens vaccinationsindsats.

Derudover har han været vicedirektør på både Bornholms Hospital og Nordsjællands Hospital og siddet som formand for en række sundhedsfaglige råd og komiteer.

I alt syv personer kæmpede om at blive Søren Brostrøms afløser. Det oplyste Indenrigs- og Sundhedsministeriet i starten af maj til Ritzau.

Søren Brostrøm blev for alvor landskendt under coronapandemien, der gjorde ham til folkeeje.

Flankeret af eksempelvis statsminister Mette Frederiksen (S) og den daværende sundhedsminister Magnus Heunicke (S) tonede han gentagne gange frem på tv-skærmene hjemme i stuerne under de mange pressemøder.

Sundhedsstyrelsens opgave er at opstille rammer på sundheds- og ældreområdet.

Styrelsen varetager således opgaver inden for specialeplanlægning og nationale handlingsplaner samt initiativer inden for større sygdomsområder, herunder kræft og diabetes.

Novo Nordisks slankemiddel Wegovy skal undersøges for, om det øger risikoen for kræft.

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har nemlig rejst et såkaldt sikkerhedssignal for Wegovy. Det samme gør sig gældende for Novo Nordisks diabetesmedicin Ozempic.

Det skriver B.T. på baggrund af et skriftligt svar fra EMA.

Grunden til, at EMA har valgt at undersøge lægemidlerne, er et studie, der tyder på, at virkningsstoffet i de to præparater kan øge risikoen for skjoldbruskkirtelkræft hos patienter med type 2-diabetes.

Tager bivirkninger alvorligt

I et skriftligt svar til B.T. oplyser Lars Otto Andersen-Lange, der er pressechef i Novo Nordisk, at patientsikkerhed har den højeste prioritet hos Novo Nordisk.

Ifølge ham har virksomheden ikke selv fundet en øget risiko for skjoldbruskkirtelkræft i mennesker.

- Alle indberetninger om bivirkninger ved brug af vores medicin tager vi meget alvorligt, siger han.

Novo Nordisk har dog fundet en mulig sammenhæng mellem skjoldbruskkirtelkræft og virkningsstoffet semaglutid i dyreforsøg.

Får deadline for svar

Derfor har den amerikanske fødevare- og lægemiddelstyrelse (FDA) givet Wegovy en såkaldt "black box warning".

I april vedtog udvalget i EMA en liste over spørgsmål, der blev sendt videre til de medicinalvirksomheder, som har markedsføringstilladelserne for lægemidlerne.

Det betyder, at Novo Nordisk senest den 26. juli skal svare på EMA's spørgsmål vedrørende en mulig risiko. EMA er også selv ved at gennemgå den tilgængelige viden om lægemidlerne.

Siden vægttabsmidlet Wegovy kom på det danske marked i december, er antallet af recepter steget måned for måned. I maj, som er den senest opgjorte måned, blev der udskrevet godt 58.000 recepter.

Ozempic kom på markedet som diabetesmedicin i 2018. Ozempic kan også bidrage til et vægttab, da det - ligesom Wegovy - indeholder stoffet semaglutid, som mindsker appetitten.

Den danske restaurant Alchemist blev sent tirsdag aften kåret til verdens femtebedste restaurant.

Det skete ved offentliggørelsen af ’Verdens 50 bedste restauranter 2023’, der fandt sted i Spanien.

Verdens bedste restaurant 2023 blev Central fra Lima i Peru, der vandt foran Disfrutar fra Barcelona.

Og med det velkommen til onsdagens overblik.

TV 2 fandt vigtig detalje ved Nord Stream 2

De ødelagte gasrørledninger på havbunden sydøst for Bornholm blev sandsynligvis saboteret med en relativt lille sprængladning.

Det viser helt nye undervandsoptagelser fra havet sydøst for Bornholm, der er blevet til i et samarbejde mellem den tyske tv-station RTL, den franske avis Libération, Ekstra Bladet og TV 2.

Billederne viser, at skaderne på Nord Stream 2 ser ganske anderledes ud end på de andre steder, hvor gassen boblede op fra Nord Stream-rørledningerne sidste år.

Ved bruddet på Nord Stream 2 nær Bornholm er rørene kun gået fra hinanden et enkelt sted, og rørene er blevet revet over med et næsten rent snit hele vejen rundt.

Modsat viser undervandsoptagelser fra Nord Stream 1 syd for Sverige, der blev foretaget i efteråret 2022, ødelagte rør, der er spredt ud over et større område.

Ny aftale vil stoppe PostNord-samarbejde

En politisk aftale om fremtidens postsektor er på trapperne.

Her lægger partierne blandt andet op til at ophæve den såkaldte befordringspligt. Det betyder med andre ord, at partierne vil sætte postmarkedet frit og dermed bryde båndet til PostNord.

Det erfarer TV 2 på baggrund af et udkast til en aftaletekst.

Udover at ophæve befordringspligten vil partierne ifølge udkastet fjerne retten til privatomdeling i sommerhusområder. De vil samtidig ophæve 50-meter reglen i landzoner.

I aftaleudkastet står, at udbuddet til ø-samfundene handler om at etablere "en fælles infrastruktur", der kan bestå af brevkasseindlæg, postkasser og pakke-/nærbokse på øerne, men også "aflåste bokse på fastlandet".

30.000 unge på skadestuen efter druk

Det er velkendt, at danske unge har europarekorden i druk. Nu afslører en ny undersøgelse nogle af de uheldige konsekvenser.

Fire procent af de 15-24-årige svarer således i en stor rundspørge, at de har været på skadestuen på grund af en alkoholrelateret skade inden for det seneste år. Det svarer til cirka 30.000 unge.

Den nye undersøgelse er lavet af Statens Institut for Folkesundhed for Kræftens Bekæmpelse, og den bygger på et spørgeskema, som 9198 unge har svaret på til rapporten Paragraf Alkohol.

Både Kræftens Bekæmpelse, Danske Regioner og interesseorganisationen Alkohol & Samfund ønsker, at aldersgrænsen for, hvornår unge kan købe alle typer alkohol, bliver hævet til 18 år.

Ubåd med turister forsvundet ved Titanic

Tiden er ved at løbe ud for ubåden Titan, der søndag mistede al kontakt til omverdenen under et dyk til Titanics vrag.

Ubåden menes at have ilt til cirka klokken 12 dansk tid torsdag til de fem personer, som befinder sig om bord.

Ingen ved præcist, hvor ubåden befinder sig, men onsdag morgen blev der registreret bankelyde i det område, hvor der lige nu pågår en storstilet eftersøgning med skibe, ubåde og fly.

Redningsoperationen bliver styret fra Boston i Massachusetts. Franske fartøjer hjælper også til med eftersøgningen – blandt andet et fransk specialiseret skib med en undervandsdrone.

Sankthansbål har dårlige odds trods regn

En regndråbe her og en byge der. Flere steder i landet har en skyfri, blå himmel med en brændende sol fået selskab af regnbyger de seneste dage.

Spørgsmålet er, om det har regnet nok til, at det nuværende afbrændingsforbud droppes, så der kan sættes fut i de sankthansbål, som står klar rundt om i landet.

Håbet er lysegrønt, men det er vegetationen i Danmark ikke, lyder svaret fra Bjarne Nigaard, sekretariatschef ved Danske Beredskaber.

De ildsjæle, der stadig håber på at kunne riste snobrød over et bål fredag aften, står derfor til at blive skuffede – i hvert fald hvis man bor i en kommune vest for Storebælt.

Det er velkendt, at danske unge har europarekorden i druk. Men nu afslører en ny undersøgelse nogle af de uheldige konsekvenser.

4 procent af de 15- til 24-årige svarer således i en stor rundspørge, at de har været på skadestuen på grund af en alkoholrelateret skade inden for det seneste år. Det svarer til cirka 30.000 unge.

- Vi synes, at det er et meget højt tal. Det dækker over alt fra lette skader til meget alvorlige skader, siger forebyggelseschef i Kræftens Bekæmpelse, Mette Lolk Hanak.

Den nye undersøgelse er lavet af Statens Institut for Folkesundhed for Kræftens Bekæmpelse, og den bygger på et spørgeskema, som 9198 unge har svaret på til rapporten Paragraf Alkohol.

Kræftens Bekæmpelse er gået ind i debatten om alkohol, fordi alkohol er en risikofaktor for en lang række kræftformer.

- Desuden synes vi, at det er forfærdeligt, at unge kommer til skade på grund af alkohol. Så der har vi også et ansvar i forhold til at gøre opmærksom på problemet og kræve handling, siger Mette Lolk Hanak.

Ønsket om en ny aldersgrænse

Både Kræftens Bekæmpelse, Danske Regioner og interesseorganisationen Alkohol & Samfund ønsker, at aldersgrænsen for, hvornår unge kan købe alkohol, bliver hævet.

I dag må 16- til 18-årige købe alkohol med en alkoholprocent på op til 16,5 procent. Men organisationer og regioner ønsker, at alkoholforbuddet skal gælde for alle op til 18 år.

- En ny aldersgrænse er det vigtigste værktøj i værktøjskassen. Det er selvfølgelig også vigtigt, at aldersgrænsen overholdes. Og så ønsker vi også højere priser på alkohol, siger Mette Lolk Hanak.

Hun understreger sagens alvor ved at henvise til, at et ungt menneske dør hver eneste måned på grund af for meget alkohol. Det viser en tidligere undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed.

Et højt alkoholforbrug er særligt problematisk for unge, pointerer direktør for Alkohol & Samfund, Ida Fabricius Bruun. For unge er mere risikovillige, og alkohol påvirker deres indlæringsevne og hukommelse.

- Hvis man sætter ind med klare lovgivningsmæssige rammer og samtidig giver de unge nogle fællesskaber med styrket foreningsliv og kulturelle tilbud, så hjælper man den nødvendige kulturforandring på vej, siger hun.

Unge siger nej

Det kommer ikke som et chok for de unge selv, at omkring 30.000 er kommet til skade som følge af alkoholindtag det seneste år.

- Men det er selvfølgelig et forfærdeligt tal, siger forkvinde for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Madeleine Steenberg Williams.

Hun og andre ungdomspolitikere ser dog ikke en hævet aldersgrænse eller nye forbud som en løsning.

- Jeg oplever, at alkoholkulturen er blevet meget, meget bedre end tidligere, påpeger Madeleine Steenberg Williams.

Sundhedsstyrelsen bekræfter, at danske unge drikker mindre, end de gjorde for nogle år siden. Langt færre 11-årige har prøvet at drikke alkohol i dag sammenlignet med i 1998. Og blandt de 15-årige ses også et markant fald i brugen af alkohol.

Men sammenlignet med resten af Europa har Danmark stadig den højeste andel af 15-årige, der har erfaringer med at være fulde.

Formanden for Liberal Alliances Ungdom, Simon Fendinge Olsen, advarer imod, at organisationer og politikere blander sig for meget i de unges livsførelse.

- Selvom at jeg synes, at man skal passe på sig selv, så gælder der en god gammel regel om, at man også skal huske at leve, siger han.

En variation af den samme holdning findes i den modsatte ende af det politiske spektrum.

- Problemet er ikke 16-årige, der går ned og køber en sixpack. Problemet er 15- til 17-årige, der drikker en flaske vodka og laver et eller andet helt vildt. Og det må de ikke i forvejen, siger Alexander Blavnsfeldt, der er politisk leder i SF Ungdom.

Han mener, at den eksisterende lov skal håndhæves i højere grad, før det giver mening at se på nye tiltag.

- Faktum er lige nu, at unge allerede kan købe alkohol, som de ikke må. Det er der, hvor problemet er, siger han.

Berusede cyklister

En del alkoholrelaterede ulykker sker, når berusede unge – og ældre – finder cyklen frem.

Derfor bør politikerne også overveje en ny promillegrænse for cyklister, mener Harry Lahrmann, der er lektor ved Forskningsgruppen for Trafikforskning på Aalborg Universitet.

- Jeg er helt sikker på, at det vil nedsætte antallet af skadede cyklister efter alkoholindtag. Det er der ikke nogen tvivl om, siger han.

Færdselssikkerhedskommissionen har til opgave at komme med forslag til nye initiativer, som kan nedbringe antallet af trafikulykker. Kommissionen har for nylig drøftet muligheden for at indføre en ny promillegrænse for cyklister, men der var ikke opbakning til anbefalingen.

Harry Lahrmann påpeger imidlertid, at der er et stort mørketal for alkoholrelaterede cykelulykker. Han så gerne, at mørketallet blev belyst bedre, og at vi får en bredere debat om emnet.

- Det er oplagt at lave en promillegrænse for cyklister, ligesom vi har for motorcykler, knallerter og løbehjul, siger han og tilføjer, at flere andre lande har en promillegrænse for cyklister.

Marianne Foldberg Steffensen, der er chef for trafiksikkerhed og cykling i Vejdirektoratet, er enig i, at vi aldrig for alvor har haft en debat om, hvornår man er for fuld til at cykle.

Men spørgsmålet er også mere kompliceret end som så, lyder det.

- Vi cykler beruset af mange grunde – dels fordi vi ikke vil tage bilen hjem. Men også fordi det er mere trygt at tage cyklen hjem, end det måske er at tage S-toget, bussen eller at gå hele vejen hjem. Så den berusede cykeltur tjener flere formål end blot at komme hjem – og det skal vi også huske i den her snak, siger hun.

Sundhedsstyrelsen sendte for nylig en appel til landets gymnasier og erhvervsskoler om at indføre en mere sikker festkultur, hvor alkohol fylder mindre. Samtidig opfordres forældre til at bakke op om denne indsats.

Kunstig intelligens kan blive lige så dødbringende for menneskeheden som atomvåben og pandemier. Derfor bør den tages lige så alvorligt.

Sådan lød advarslen fra 350 topledere, forskere og ingeniører, der arbejder med kunstig intelligens, i en erklæring, der blev offentliggjort i maj.

Blandt underskriverne findes Sam Altman, der er administrerende direktør i OpenAI, som står bag ChatGPT.

Og der er god grund til at være bekymret.

Det mener Thomas Terney, der er ph.d. i kunstig intelligens, i torsdagens afsnit af TV 2s nyhedspodcast 'Dato'.

- Jeg er da også bekymret for, at det her spinner ud af kontrol, siger han.

Her fortæller han om de tre årsager til, at selv de fremmeste eksperter på området frygter brugen af kunstig intelligens.

1. Våben vender sig mod mennesket

Én af de bekymringer, tech-eksperterne har i forhold til kunstig intelligens, er, at intelligente våbensystemer kan finde på at vende sig mod mennesket.

Det skal ikke forstås på den måde, at de intelligente våben kan udvikle egne ønsker og bevidst gå efter mennesker, siger Thomas Terney.

I stedet fremlægger han et hypotetisk scenarie:

En intelligent drone, hvis overordnede mål er at skyde fjendtlige missiler ned, kan få point alt efter, hvor mange missiler, den rammer.

Men før den skyder et missil ned, skal den have godkendelse fra et menneske.

- På et eller andet tidspunkt bliver mennesket en begrænsende faktor i forhold til, hvor mange point, den kan få ved at skyde missilerne ned. Hvis den skal opnå sit mål, bliver den nødt til at få mere kontrol. Det kan den få ved at tage mennesket ud af ligningen, forklarer Thomas Terney.

Ifølge ham er scenariet "på ingen måde urealistisk", eftersom mange lande allerede har intelligente våbensystemer i brug.

2. Vi risikerer at miste kontrollen

En anden udfordring ved brugen af kunstig intelligens er, at den ikke har en menneskelig referenceramme og et menneskeligt værdisæt.

Det betyder, at den kan opfinde måder at løse et givent problem på, som mennesker ikke kan forudse, at den vil tage i brug.

Thomas Terney illustrerer udfordringen med et eksempel.

- Hvis jeg beder en kunstig intelligens om at sørge for, at en baby holder op med at græde, så forestiller jeg mig selvfølgelig noget i retning af, at den sørger for at vugge babyen, siger han.

- Men hvordan koder vi et form for værdisæt, så den ikke bare tænker: "Okay, hvis baby skal være stille, hvorfor putter jeg den så ikke bare under vand?".

På den måde kommer vi mennesker ud af kontrol, når vi ikke kan overskue eller forudse, hvilke kreative problemløsningsmetoder, den kunstige intelligens tager i brug.

- Hele den referenceramme, vi har som mennesker, lægger en begrænsning for hvilke løsninger, vi tænker, er mulige. Det kan godt være, at vi synes, det er irriterende at få en parkeringsbøde. Men det gør jo ikke, at vi tænker: Okay, løsningen er, at jeg bare kører alle parkeringsvagter ned, forklarer Thomas Terney.

3. Misinformation

En tredje, meget almindelig kendt problematik i forhold til kunstig intelligens, er, hvor nemt den kan bruges til at sprede misinformation.

I slutningen af maj florerede et AI-genereret billede af Pentagon, der er blevet bombet, på Twitter.

Kort efter tog det amerikanske aktiemarked et mærkbart dyk, der dog kun varede få minutter.

Den slags falsk information er via kunstig intelligens "meget, meget nem at lave for almindelige mennesker", siger Thomas Terney.

- Udfordringen er, at vi har enormt svært ved som mennesker at skelne, om noget er rigtigt eller ej. Man kan hurtigt forestille sig nyhedsstrømme, der påvirker os, med nyheder, som aldrig har fundet sted, fortæller han.

Du kan høre Thomas Terney fortælle meget mere om udfordringerne med kunstig intelligens og de mulige løsninger i torsdagens afsnit af TV 2s nyhedspodcast 'Dato'.