For mindre end en måned siden delte Statens Serum Institut en nyhed om, at antallet af TBE-tilfælde, der er en flåtbåren hjernebetændelse, stiger i Danmark.

Virusforsker og professor ved Statens Serum Institut vakte opsigt med følgende citat til TV 2:

"Der er nok ikke nogen af de børn, der bliver smittet og får symptomer på TBE, som får en studentereksamen”.

Den kontante udmelding har gjort, at der er i øjeblikket ekstraordinært mange bestillinger af vaccinationer, skriver SSI på deres hjemmeside.

Der er dog ikke, ifølge SSI, konstateret eneste tilfælde i Danmark i 2023.

Derfor vil Anton Pottegård, der er professor i brug af lægemidler på SDU, gerne mane lidt til besindelse.

- De fleste bliver faktisk ikke syge. En lille del, en fjerdedel måske, får lidt influenzalignende symptomer. Af dem får halvdelen en ny sygdom efter nogle uger, fordi virus har spredt sig til hjernehinden. To tredjedele kommer sig helt uden mén, og så er der en lille gruppe, der får nogle eftervirkninger af det, siger han i ’Go’ morgen Danmark’.

Hvor stor en trussel er TBE, mener du?

- Heldigvis ikke den helt store, fordi det er en meget, meget sjælden sygdom. Sidste år var topscorer, hvor vi var helt oppe på 14 tilfælde, lyder det fra Anton Pottegård.

Tallene bekræftes af SSI. De viser, at 5 af de 14 tilfælde var blevet smittet i Danmark.

Vaccine opfundet under 2. verdenskrig

TBE står for ’Tick Borne Encephalitis’ og er en flåtbåren hjernebetændelse, som få flåter bærer i skovområder i Nordsjælland og på Bornholm.

Virussen er ikke ny, og vaccinen blev opfundet under 2. verdenskrig, og i 1960’erne blev den brugt i Sovjetunionen og senere i andre lande, hvor sygdommen er mere udbredt, forklarer Anton Pottegård.

Det er vigtigt at sætte risikoen for TBE i perspektiv, når man for eksempel cykler en tur i skoven, som han stadig kraftigt opfordrer til, at man gør.

- Det er vigtigere at huske cykelhjelmen, end at tage vaccinen, lyder det fra Pottegård.

Sidste år blev 5000 danskere til sammenligning smittet med borrelia, og i cirka 180 tilfælde udviklede det sig til neuroborreliose, der også kan være alvorligt.

Anton Pottegård er ærgerlig over, at TBE har skabt så meget frygt i befolkningen, at det ifølge SSI lige nu er svært at få vacciner til for eksempel skovarbejdere, der kan have brug for vaccinen.

- Men skal vi bruge det til noget positivt, så er det, at vi kan få god flåthygiejne, og på den måde spare os alle sammen fra nogle borreliatilfælde, siger Anton Pottegård.

De bør overveje vaccinen

Anton Pottegård forklarer, at vaccinen mod TBE er både sikker og effektiv, og bivirkningerne ligner mange andre vacciners, men man er ikke 100 procent beskyttet.

Man skal vaccineres tre gange, hver vaccine koster 500 kroner, og så er man beskyttet i nogle år, forklarer han.

TV 2 har spurgt Anton Pottegård, hvem der bør overveje vaccinen mod TBE. Ud fra SSI’s anbefalinger er han kommet med følgende svar:

En familie skal ud at sove i telt i skoven i Nordsjælland og være lidt i skoven. Skal de så tage vaccinen?

- Nej, der ville man ikke anbefale det. Det er ikke nok, at man er i en skov i en weekend, en uge eller to. Vi anbefaler den til folk, der skal opholde sig i et højt TBE-område i måneder. Skovarbejdere på Bornholm eller sådan noget.

Hvad hvis det er en familie, der bor eller lejer et sommerhus i et TBE-område, og hvor de får flåter engang i mellem?

- Heller ikke der anbefaler man den. Selv hvis man bor tæt på de her områder, så kræver det også, at man bliver bidt af de her flåter i ny og næ. Hvis man ikke plejer at fjerne mange flåter på en sæson, så er risikoen for at få TBE så lav, at man heller ikke anbefaler den.

Hvad med svampesamleren eller orienteringsløberen, der ofte kommer hjem med flåter og opholder sig meget i skoven?

- Hvis det er en skov med TBE, så er det der, der ligger en anbefaling. Den anbefaling er fuldstændig uændret fra før hele den her diskussion. Der er anbefalingen, at man kan overveje at få den.

SSI har ikke ønsket at udtale sig til TV 2 om udviklingen af TBE i Danmark. SSI oplyser dog, at der har været restordre på vaccinerne, men at det er lykkedes dem at skaffe flere vacciner, som forventes at være i normaliseret beholdning igen inden for en uge.

To topchefer i Region Midtjylland forlader nu deres poster i kølvandet på den omfattende kræftskandale.

Pernille Blach Hansen stopper som koncerndirektør og Helene Probst som vicedirektør. Det meddeler de begge på LinkedIn.

Region Midtjylland bekræfter opsigelserne på sin hjemmeside.

- Jeg er ked af begge opsigelser. Der er tale om to kompetente og vidende ledere, siger regionsrådsformand Anders Kühnau.

Han understreger overfor TV 2, at der ikke er tale om fyringer.

- De er på ingen måde blevet bedt om at gå, jeg ville gerne havde, de var blevet, siger han.

Alvorlige fejl

Sagen om lange ventetider for kræftpatienter på Aarhus Universitetshospital blev afsløret af DR i marts.

I alt 313 patienter ventede for længe i perioden fra januar 2022 til og med februar i år.

I et opslag på LinkedIn nævner Helene Probst selv sagen som en del af begrundelsen for hendes opsigelse.

- Sagen om maksimale ventetider handler om alvorlige fejl. Men den handler også om et presset sundhedsvæsen. Den handler om, hvad der sker når økonomi, ressourcer og professionelt overskud ikke længere hænger sammen, lyder det blandt andet.

Helene Probst var tidligere vicedirektør i Sundhedsstyrelsen og kom til Region Midtjylland i januar. I maj blev hun sygemeldt med symptomer på stress.

Kostet flere job

Sagen havde i forvejen kostet to direktører på Aarhus Universitetshospital jobbet i maj.

Et år forinden var koncerndirektøren i Region Midtjylland også blevet fyret efter sagen om amputationer, der kunne være undgået.

En af de to afløsere for koncerndirektøren var Helene Probst, der altså nu også er fortid i regionen.

Billedet, der står tilbage, er en kræftskandale, der har haft store konsekvenser for patienterne, fyringer af hospitalsdirektører og nu to ud af fire regionsdirektører, der siger op. Hvad er det, der foregår i din region?

- Det er en meget alvorlig sag, og den har trukket dybe spor i organisationen. Der er blevet begået store fejl. Jeg er ked af det på patienternes vegne, og havde vi haft mulighed for at ungå det, ville vi gerne det, siger Anders Kühnau og fortsætter.

Hvad med dit eget ansvar. Hvor længe kan du blive på posten?

- Når man har et ansvar som mit, så er det vigtige, at man tager affære, når man hører om problemerne, det har jeg gjort. Dermed har vi levet op til det, vi skal, men det er klart, vi skal også sikre, at vi ikke har den her slags problemer i fremtiden.

Kigger frem

Regionsrådsformanden mener ikke, at det får negativ indflydelse på patienterne, at der igen skal skiftes ud i toppen af hospitalsledelsen.

- Patienterne behøver ikke være nervøse for, om de får den rigtige behandling i morgen, fordi de her to er stoppet, siger han til TV 2.

Han understreger, at Aarhus Universitetshospital ikke er et dårligt hospital, men at der er store rekrutteringsudfordringer, som tages "meget alvorligt".

Hver 14. arbejdsdag melder kommunalt ansatte i Danmark sig i gennemsnit syge.

Det viser en ny rapport fra Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – på baggrund af tal fra 2022.

Rapporten viser, at det står værre til i Region Sjælland og Hovedstaden, end det gør i resten af landet.

En af de kommuner, der har siden 2019 har oplevet en stor stigning i sygefraværet, er Kalundborg.

I 2018 var en kommunalt ansat i Kalundborg gennemsnitligt syg hver tyvende dag.

Sidste år var antallet af sygedage steget så meget, at medarbejderne i snit meldte sig syg hver tolvte dag. Og dét tal er personalechef i Kalundborg Kommune Søren Fussing langt fra tilfreds med.

- Det er selvfølgelig stærkt bekymrende. Vi har kunnet se den bevægelse i kommunerne siden corona, og den er vi en del af, siger Søren Fussing til TV 2.

Personalechefen mener, at forklaringen dels skal findes i, at der er høj beskæftigelse og derfor kamp om arbejdskraften – en kamp, der både kæmpes mod andre kommuner og mod virksomheder i kommunen, der er i kraftig vækst.

- Det betyder, at vi har færre hænder til at løse en opgave, der er stigende, siger personalechefen og hentyder til, at der er kommet flere ældre og flere "komplicerede" borgere med brug for mere hjælp.

Og de manglende hænder presser de kommunalt ansatte.

- Medarbejderne skal løbe hurtigere. Det sætter organisationen og medarbejderne under pres. Det giver en uforudsigelig hverdag, og det er med til at slide medarbejderne, siger Søren Fussing.

Flere forklaringer

At det høje sygefravær landet over kan skyldes den høje beskæftigelse, er professor Kurt Houlberg enig i.

Han er en af forskerne bag den nye rapport. Og selvom analysen ikke har fokuseret på årsagerne til det stigende antal sygedage, så har han alligevel nogle bud på mulige forklaringer.

En af forklaringer kan ifølge eksperten være, at vi på grund af den høje beskæftigelse har fået flere folk, der har større sundhedsudfordringer end gennemsnittet, ind på arbejdsmarkedet.

Desuden er folk mindre bange for at miste deres job, når der er mangel på arbejdskraft, og kan derfor være mere tilbøjelige til at melde sig syge, når de føler sig sløje.

Han peger også på, at coronasmitte i især de første tre måneder af 2022 har haft betydning for tallene.

- Man kan også forestille sig, at det betyder noget, at der er flere, der oplever stigende arbejdspres. Der kan være flere stressbetingede sygemeldinger, siger Kurt Houlberg til TV 2.

Og så peger eksperten på, at der efter coronapandemien kan være sket en ændring i sygemeldingskulturen.

- Det vil sige normerne for, hvornår og hvad man sygemelder sig for, forklarer eksperten.

Kalder på arbejdsindsats

I Kalundborg er man ikke tilfredse med det høje antal sygedage blandt kommunens ansatte.

- Det er selvfølgelig noget, der kalder på en ret intensiv arbejdsindsats, siger personalechef Søren Fussing.

Arbejdsindsatsen indbefatter blandt andet, at det bliver "et centralt fokus". Kommunen vil lave lokale løsninger, hvor medarbejdere og ledelse inddrages sammen, så det bliver et fælles anliggende at få nedbragt sygefraværet.

Det har kommunen ifølge Søren Fussing tidligere hart succes med, da den tilbage i 2015 var plaget af højt sygefravær.

Mere konkret vil kommunen forsøge at møde de ansatte med mere fleksibilitet, "omsorg og nær ledelse", fortæller personalechefen.

Den nye rapport viser, at sygefraværet blandt de ansatte i landets kommuner i gennemsnit er 7,1 procent, svarende til en sygemelding hver 14. arbejdsdag.

Kalundborg er ifølge de nye tal den kommune i landet, der har den næsthøjeste sygefraværsprocent på 8,5 procent – kun overgået af Morsø kommune med 9,1 procent.

Sidste år var sygefraværet blandt de ansatte i landets kommuner i gennemsnit 7,1 procent. Det svarer til, at de kommunale medarbejdere melder sig syge hver 14. arbejdsdag.

Det viser en ny rapport fra Vive - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, skriver Berlingske.

Sygefraværet blandt kommunalt ansatte har været stigende i flere år og steg som forventet markant fra 2020 til 2021 på grund af coronapandemien og den medfølgende smitte.

Flere bud på årsager

Det høje sygefravær i 2022 kan dog langtfra kun tilskrives pandemien, forklarer professor Kurt Houlberg. Han er en af forskerne bag rapporten.

Således spillede covid-19 en rolle de første tre måneder af 2022, hvorefter forklaringen på sygefraværet skal findes andre steder.

- En mulig forklaring er, at vi har højkonjunktur og dermed høj beskæftigelse, siger Kurt Houlberg til Ritzau.

- Historisk har det betydet, at der kommer flere i arbejde - herunder borgere, som har været på kanten af arbejdsmarkedet, og som kan have flere sundheds- og helbredsproblemer end gennemsnittet.

- Det kan også være, at man er mindre bange for at miste sit arbejde, netop fordi der er høj beskæftigelse. Derfor er man mindre tilbøjelig til at gå på arbejde, når man føler sig syg, end i tider med større arbejdsløshed.

Derudover kan der være flere, der oplever et større arbejdspres efter coronatiden og dermed flere stresssygemeldinger.

Ændret kultur

Og så kan udviklingen hænge sammen med, at der var øget smitte med blandt andet influenza, da samfundet genåbnede i 2022 efter to år med tilbagevendende nedlukninger og begrænset social kontakt.

- Endelig kan man forestille sig, at sygemeldingskulturen har ændret sig. At grænsen for, hvornår og hvor længe man sygemelder sig, har ændret sig under corona, siger Kurt Houlberg.

Han understreger, at han og hans kolleger ikke har undersøgt årsagerne til stigningen i sygefravær i 2022. Og at hans bud på forklaringer derfor netop er teorier.

Mens sygefraværet i 2022 i gennemsnit var på 7,1 procent, var det i 2019 - året før coronapandemien begyndte - på 5,3 procent på landsplan.

- Når man tidligere år har talt om, at sygefraværet er gået op eller ned, så er det eksempelvis faldet fra 5,5 til 5,2 procent, og så har man omtalt det som et stort fald.

- Set i det lys, var der sidste år tale om en markant stigning og et markant højere niveau, siger Kurt Houlberg.

Kommunalt ansatte i Region Sjælland og Region Hovedstaden har et højere sygefravær end i de tre andre regioner.

Det kan ifølge rapporten fra Vive hænge sammen med forskelle i sygemeldingskultur eller arbejdsfunktioner.

Dronning Margrethes rygestop inspirerer nu til endnu et rygestop.

- Jeg har lovet min mand, mine venner og min læge, at jeg den 30. august holder op med at ryge. Nu ved jeg, at jeg i de næste fem år, hvis jeg stadig sidder her, vil blive afkrævet et svar på, hvordan det går med det løfte.

Sådan sagde Tine Aurvig-Huggenberger, partner i Aurvig-Huggenberger ApS og tidligere næstformand i LO, da hun lørdag var en del af panelet i TV 2's News & Co. til Folkemødet på Bornholm.

Tidligere lørdag kom det frem, at Dronning Margrethe nu kvitter smøgerne efter have røget siden 1957 - altså i 66 år.

Lene Balleby, kommunikationschef i Kongehuset, bekræfter det royale rygestop over for flere medier, blandt andet B.T.

Dronningen stoppede med at ryge i forbindelse med en større rygoperation, der fandt sted i februar, og har holdt ved siden, skriver mediet.

Konservativ hyldest - SF-ordfører reagerer køligt

Mette Abildgaard, politisk ordfører for de Konservative, ryger ikke selv - men hun beundrer dronning Margrethe - både når hun ryger, og når hun holder op med det.

- Som konservativ har jeg den grundlæggende holdning, at majestæten aldrig kan gøre noget forkert. Så da majestæten røg, kunne du ikke få mig til at sige noget kritisk om det. Og nu hvor hun var valgt at stoppe, kan jeg kun sige positive ting om det, sagde Mette Abildgaard i News & Co.

Men den konservative ordfører synes det er inspirerende, at Dronning Margrethe i en alder af 83 kan ændre en meget gammel vane:

- Det er da motiverende som menneske, at man kan stadig kan ændre på så indgroet en vane i den alder. Det giver håb for os andre med dårlige vaner at tænke på, at vi kan lægge det fra os igen, inden vi rammer de 83.

En anden politisk ordfører, Karsten Hønge fra SF, ryger selv det, han betegner som "under en håndfuld" cigaretter om ugen.

Han reagerer noget mere køligt på nyheden om dronning Margrethes rygestop.

- Jooooh, det er sikkert meget godt. Hun virker som en venlig ældre dame, og hvis hun kan vise befolkningen, at hun kan lave noget om, er det sikkert rigtigt fint, siger Karsten Hønge.

Holder ikke op med at ryge

SF-ordføreren har ingen intentioner om selv at kvitte smøgerne.

- Der skal alkohol på bordet, før jeg ryger. Jeg ryger 2-3-4 cigaretter om ugen. Jeg startede som 11-årig, og hvorfor skulle jeg holde op nu, siger Karsten Hønge.

I modsætning til Karsten Hønge begyndte Dronning Margrethe dog først at ryge, da hun var 17.

I en biografi, der udkom i 2021, fortalte Dronning Margrethe, at det var hendes far og mor, kong Frederik 9. og dronning Ingrid, der lærte hende at ryge.

- Min far og mor havde røget hele min barndom, og en dag spurgte de, om ikke jeg ville have en cigaret. Og jeg har strengt taget røget siden, sagde Dronning Margrethe i biografien "Undervejs" af Tom Buk-Swienty.

Lars Hovbakke Sørensen, lektor på professionshøjskolen Absalon og historiker, siger, at det er et vigtigt signal, dronningen sender, når hun nu stopper med at ryge.

- Det har en betydning, hvad Dronning Margrethe foretager sig, fordi hun er så populær. Folk lytter til, hvad hun siger, og det her har jo hidtil været et område, hvor hun er gået sine egne veje, siger Lars Hovbakke Sørensen til TV 2.

Blev ved med at ryge

For trods talrige opfordringer til at stoppe har Dronning Margrethe i mange år insisteret på retten til at blive ved med at ryge.

Da hun fejrede sin 60 års fødelsdag i april 2000, kom hendes fætter, den svenske kong Carl Gustaf, med en klar opfordring i en humoristisk tale.

- Kære Daisy, hvornår holder du op med at ryge, lød det kækt fra den svenske konge.

Men Dronning Margrethe røg videre - og så sent som i februar i år, da Weekendavisen spurgte hende, om hun nogensinde havde prøvet at stoppe, afviste hun det.

- Og nu er jeg så gammel at det er ligemeget, sagde Dronning Margrethe til Weekendavisen.

Men ligemeget er det altså ikke længere.

- Og det kan da godt være, det kan inspirere andre danskere til det samme. Det har været en del af hendes image, at lige præcis på det her område gjorde hun, hvad hun ville.

- Men den her beslutning passer rigtigt godt med tidsånden, samtidig med at der er en konkret anledning, siger Lars Hovbakke Sørensen.

Dronning Margrethe har kvittet smøgerne.

Det bekræfter kongehusets kommunikationschef, Lene Balleby, til flere medier lørdag, herunder B.T.

Dronningen stoppede med at ryge i forbindelse med en større rygoperation, der fandt sted i februar, og har holdt ved siden, skriver mediet.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man stopper med at ryge i forbindelse med operationer.

Det skyldes blandt andet, at det forbedrer mulighederne for hurtig heling og mindrer risikoen for infektion.

Har røget siden 1957

Dronningen har røget cigaretter, siden hun var 17 år gammel, hvor hendes forældre, kong Frederik 9. og dronning Ingrid, bød hende på en cigaret, har hun tidligere fortalt i biografien 'Undervejs' af Tom Buk-Swienty fra 2021.

Det vil altså sige, at dronningen har røget i samlet set 66 år frem til stoppet.

Dronningens afdøde mand, prins Henrik, stoppede ifølge Her og Nu med at ryge i 1997, da han frygtede for at få lungekræft.

12-årige Adrian Lykkes far venter, mens sønnen tager første tår af den netop indkøbte læskedrik af mærket Prime.

- Det smager bare lidt af slik. Men det er megalækkert. Det er det værd for 25 kroner, lyder dommen fra Adrian Lykke, der dog hurtigt afbrydes af sin far, Arash Nourinejad.

- 25? spørger faren lettere forbløffet.

"Fjollet og hypet"

Det er jo ”vanvittigt”, uddyber han til TV 2, der lørdag møder far og søn foran en Netto i København.

25 kroner for en læskedrik, udviklet og promoveret af Youtube-stjerner – nu højeste kurs blandt mange af Danmarks unge og frigivet på hylderne i blandt andet Salling Groups butikker.

- Jeg synes, det er fjollet og hypet. Men hvad gør man ikke for at holde sine børn tilfredse og glade? siger Arash Nourinejad, der er arkitekt og lampedesigner.

Tumult og politibesøg

Er man en smule oppe i alderen og har aldrig hørt om Prime-læskedrikken, er man højst sandsynligt ikke alene. Til gengæld er det nok de færreste børn i folkeskolealderen, der har overset konceptet.

På Youtube og Tiktok har internetstjernerne Logan Paul og KSI formået at give drikken kultstatus, og da en butik på Amager i april valgte gratis at dele drikken ud, medførte det tumultariske scener og besøg fra politiet.

Kort efter lød det fra Fødevarestyrelsen, at salg af drikken altså var ulovligt, fordi den indeholdt store mængder koffein og A-vitamin og derudover ikke havde de rette godkendelser i Danmark.

Siden er drikken justeret, så den ikke længere indeholder de ulovlige mængder, og fredag klokken 07.00 åbnede flere butikker så for salget.

Nogle steder kunne trængslen sammenlignes med koncertgæster i kø til deres store idol.

Ekspert: Ikke nogen erstating for vand

Trængslen er et resultat af et selskab, som har penge til at markedsføre et produkt massivt, vurderer brandingekspert Werner Valeur.

- Det her er et pragteksempel på et brand, som har penge i ryggen. Det så vi også, da Red Bull kom ud, siger Werner Valeur til TV 2.

Han siger også, at den markedsføring, Prime har kunnet lave, er svær for danske selskaber at hamle op med.

- Forud for det her er der jo også kørt Super Bowl-reklamer, så det er virkelig, virkelig mange penge, vi taler om. Vi har store spillere som Carlsberg, der godt kunne benytte sig af en lignende lancering, siger Werner Valeur.

Men han siger også, at der er grund til at være kritisk over for den massive markedsføring rettet mod børn.

- Det bliver jo markedsført, som om det er en sund drik. Men det er jo ikke nogen erstatning for vand, som vores børn skal drikke noget mere af, siger Werner Valeur.

"Den smager 8/10"

Lørdag foran Netto i København møder TV 2 flere børn og unge, der netop har været inde og købe de fire styks Prime, det er tilladt at købe.

- Nogle youtubere lavede drikken, og så elskede alle det bare. Den smager 8/10, siger eksempelvis 12-årige Zion Phillip Henry Kaneene , der var klar ved Netto, da den åbnede klokken 07 lørdag.

Han siger med et smil, at hans mor nok ”dræber ham”, hvis han fortsætter med at købe den hypede drik.

- Men det gør jeg sikkert, siger han, og lignende holdning gør sig gældende hos den jævnaldrende Adrian Lykke:

- Ens venner får det, så skal man også selv have det, siger han.

Lederne af seks afrikanske lande er ankommet til den russiske by Skt. Petersborg som led i en selvdeklareret fredsmission, hvor de lørdag skal mødes med Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Det skriver det russiske nyhedsbureau Tass.

Besøget sker, dagen efter den afrikanske delegation besøgte Kyiv og præsident Volodymyr Zelenskyj til lyden af luftsirener, mens Rusland sendte en byge af sine mest slagkraftige missiler mod den ukrainske hovedstad, hvilket tvang delegationen til at søge mod beskyttelsesrum.

Blandt de besøgende i Kyiv var blandt andet Sydafrikas præsident, Cyril Ramaphosa, samt ledere fra Senegal, Republikken Congo, Zambia og Comorerne. Fra Egypten er premierministeren, Mustafa Madbuli, en del af delegationen.

På et efterfølgende pressemøde gav Zelenskyj udtryk for, at han ikke så meget perspektiv i de afrikanske lederes bud på en fredsplan.

- I dag har jeg tydeligt sagt gentagne gange på vores møde, at det at tillade enhver forhandling med Rusland nu, hvor besættelsesmagten er på vores land, betyder at fastfryse krigen, at fastfryse smerte og lidelse.

Samtidig lagde Zelenskyj heller ikke fingre imellem, når det kom til de afrikanske lederes besøg hos Putin.

- Dette er deres beslutning. Hvor logisk det er, forstår jeg ikke rigtig, lød det videre fra den ukrainske præsident.

Angreb er "bemærkelsesværdigt"

Den ukrainske udenrigsminister, Dmytro Kuleba, skrev på Twitter, at de russiske angreb mod Kyiv var "et budskab" til den afrikanske fredsmission.

- Ruslands præsident, Vladimir Putin, opbygger sin selvtillid ved at gennemføre det mest omfattende raketangreb mod Kyiv i adskillige uger, netop som afrikanske ledere er på besøg i vores hovedstad.

- De russiske missiler er et budskab til Afrika: Rusland ønsker mere krig, ikke fred, skrev Kuleba.

Mens udenrigsministeren gik hårdt til tasterne, så peger siger seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Flemming Splidsboel, at angrebet også var noget, der fik ham til at spærre øjnene op, omend han ikke vil gå lige så langt.

- Selve angrebet var bemærkelsesværdigt. De vidste, at delegationen ville komme, og alligevel gennemførte de ret voldsomme angreb, siger Flemming Splidsboel til TV 2 og henviser til Joe Bidens besøg tidligere på året.

Her skulle Rusland være blevet orienteret af USA forhånd for at undgå angreb under besøget.

Meget kan handle om kornaftale

Fredsmissionen til Ukraine og Rusland er den første af sin slags for afrikanske ledere og kommer i kølvandet på andre fredsinitiativer som blandt andet et fra Kina.

- Denne konflikt påvirker Afrika negativt, sagde Sydafrikas præsident, Cyril Ramaphosa, på pressemødet sammen med Zelenskyj og de fire andre afrikanske stats- eller regeringschefer, efter at lederne havde mødtes bag lukkede døre fredag eftermiddag.

Mens den afrikanske delegation rejser rundt med en fredsplan, der endnu ikke har set dagens lys, hænger aftalen om eksport af korn fra Ukraine gennem det russisk-kontrollerede Sortehav i en tynd tråd.

Og netop kornaftalen kan også være en stor del af bevæggrundene for de afrikanske lederes rejse til henholdsvis Ukraine og Rusland, forklarer Ole Vestergaard, der er journalist på TV 2s udlandsredaktion og følger afrikanske forhold tæt.

- Når alle de ædle motiver er lagt til side, så må man også sige, at de har deres egne motiver her.

Ukraine var før krigens begyndelse en af verdens største eksportører af blandt andet hvede, hvor store dele af eksporten gik til Afrika.

- Afrika er ulykkeligvis meget afhængige af fødevarer udefra, deriblandt korn og gødning fra især Ukraine og Rusland. Og de vil meget gerne undgå, at stigende fødevarepriser fører til uro i deres egne lande, siger Ole Vestergaard.

Ifølge Flemming Splidsboel er der heller ikke meget af det, der er sluppet ud om den afrikanske fredsplan, som peger på reelle løsninger.

- Hverken ukrainerne eller russerne ser for sig, at det er den del af verden, der skal komme ind og hjælpe dem.

Derfor siger han samstemmende med Ole Vestergaard:

- Man kunne godt mistænke dem for at komme med kornaftalen som en meget høj prioritet.

Mindst 34 personer er døde under en hedebølge i den nordlige indiske delstat Uttar Pradesh i de seneste to døgn.

Alle over 60 år er nu blevet advaret mod at gå ud.

- De døde var alle over 60 år og havde i forvejen problemer med deres helbred. Deres tilstand blev forværret på grund af den ekstreme varme, siger en cheflæge i distriktet Ballia, Jayant Kumar Kumar.

Der blev fredag målt temperaturer på 42,2 grader i Ballia.

Kumar siger, at de fleste dødsfald var forårsaget af hjerteanfald, hjerneblødninger og diarré.

45 grader i Mexico

Mange områder i verden har været præget af ekstreme hedebølger de seneste måneder.

I Mexico er otte døde under den tredje hedebølge i landet på kun to måneder.

Det ventes, at vejrfænomenet El Niño vil give temperaturerne på kloden et ekstra løft i år ud over den gradvise globale opvarmning.

Der blev i denne uge advaret om temperaturer på op til 45 grader en række steder i Mexico.

El Niño, der længe har været ventet, er konstateret som en realitet af den amerikanske vejrtjeneste NOAA torsdag.

Tropiske cykloner og voldsomt nedbør

El Niño udløser en række vejr- og klimamæssige forandringer over store dele af kloden. Det landede senest i 2018 og 2019.

Fænomenet kan udløse rekordhøje temperaturer og risikerer blandt andet at udløse tropiske cykloner i Stillehavet, voldsomt nedbør i Sydamerika og tørke i Australien.

Det er typisk året efter El Niños ankomst, at der opstår usædvanligt høje temperaturer. Det vil sige, at 2024 meget vel kan blive rekordvarm.

Forskere holder generelt øje med, om temperaturen globalt stiger med over 1,5 grader i forhold til førindustriel tid. Parisaftalen fra 2015 har et mål om at begrænse temperaturstigningen til et godt stykke under 2 grader og helst ikke mere end 1,5 grader.

Der blev i denne uge advaret om temperaturer på op til 45 grader en række steder i Mexico.

Sven Mogensen Hansens vandingsanlæg kører på højtryk for at give markerne væske at vokse på midt i tørken.

Men faktisk har han slet ikke tilladelse fra Aabenraa Kommune til at bruge den store mængde vand på sine marker.

- Bliver vi udtaget til kontrol, så får jeg en straf. For hver gang jeg flytter den (vandingsanlægget, red.), så begår jeg lovbrud, siger Sven Mogensen Hansen.

Det kræver nemlig en ekstraordinær tilladelse at vande marken med ekstra vand, og det kan tage op til 14 dage, før den tørketilladelse lander fra kommunen.

Den oprindelige tilladelse søgte landmanden i 2014, og den er endnu ikke behandlet af kommunen. Mandag søgte han om korttidstilladelsen, for uden vanding bliver der ikke avl og dermed ikke noget overskud, han kan leve af.

- De her raps er vi ved at vande for fjerde gang, og den står hæderligt, men der er over en måned til høst. Så får jeg ikke den tilladelse, får vi et problem, siger Sven Mogensen Hansen, der har en mundtlig tilladelse fra kommunen, men altså ikke noget på papir.

Og det er et problem.

14 dage i tørke

Sven Mogensen Hansen bor i Aabenraa Kommune, og han er ikke den eneste, der mangler en tilladelse.

I kommunen har ansøgninger til diverse tilladelser nemlig hobet sig op og efterladt flere år gamle sager i skuffen. Derfor har kommunen mundtligt givet tilsagn til landmænd som Sven Mogensen Hansen, så han kan vande sine marker, før tilladelsen lander.

- Vi gør alt, hvad vi kan, men vurderinger af, hvordan naturen bliver påvirket af vanding, skal vi stadig lave. Det skal komme fra national side, hvis vi kan give tilladelser uden den slags undersøgelser. Og det giver sagsbehandlingstid, siger Ditte Lundgaard Jakobsen, der er direktør for plan, teknik og miljø i Aabenraa Kommune.

Etablering af ny markvandingsboring kræver tilladelse, og sådan en tilladelse udløber. Derfor skal man søge om fornyelse, og det er den tilladelse, som mange landmænd går og venter på lige nu.

Men i tørkeperioder kan der gives korttidstilladelser til markvanding, som sikrer en hurtigere sagsbehandling. Det kræver ikke tidligere tilladelser fra kommunen at få behandlet ansøgninger til markvanding under tørke, men det er også korttidstilladelsen, som flere landmænd derfor venter på nu.

Der er en ramme på 14 dage til at lave de nødvendige undersøgelser i forbindelse med korttidstilladelser.

- Vi har ikke anden ramme end at sagsbehandle så hurtigt, som vi kan. Man kan ikke være ligeglad med natur og miljø på national plan, også selvom det er en ekstraordinær situation, siger Ditte Lundgaard Jakobsen.

Hun forstår, at Sven Mogensen Hansen føler sig i klemme, når han kun har den mundtlige tilladelse.

- Han skal ikke frygte noget, fastslår hun og garanterer, at den mundtlige tilladelse er gyldig.

Tørkeplan med opfordring

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen (V), præsenterede torsdag en tørkeplan.

Heri lå der en opfordring til kommunerne om at give hurtigere tilladelse til vanding.

Men det peger tilbage på regeringen selv, mener Jørgen Ejvind Olesen, der er professor, klimaforsker og institutleder ved Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

Han forklarer, at vandingstilladelserne er baseret på et grundlag, der er 30 til 40 år gammelt, og at der er sket meget på klimaområdet siden da. Han foreslår derfor, at der bliver taget hånd om, hvordan klimaændringer og vandingstilladelser spiller sammen og at der kan være større vandressourcer fra nedbør ét sted i landet, som kan benyttes andre steder.

- Kommunerne kan ikke løse det her, for der er ikke nok mandskabsmæssig kapacitet til både at lave undersøgelse og nedbringe antallet af ansøgninger. Ellers skulle man lave en mere smidig sagsgang, og det skal komme fra centrale myndigheder, siger Jørgen Olesen og tilføjer:

- På et tidspunkt kommer regnen igen, og så har politikerne glemt alt om det. Så det ville være godt med handling nu.

Problem for mange

Hos Sven Mogensen Hansen kører vandingsanlægget endnu.

På trods af garanti fra kommunen om, at han ikke skal frygte bøder, giver det ham en ubehagelig følelse at kigge på markerne.

- Jeg har det ikke godt med, at jeg skal gøre noget, der er ulovligt. Også selvom kommunen skulle have min ryg, men jeg regner ikke med, at den betaler en mulig bøde, siger han og tilføjer:

- Desuden er jeg jo ikke den eneste. Flere hundrede landmænd i Aabenraa står med samme problem, så jeg håber virkelig, at kommunen snart får styr på de sagsbehandlinger.

Ifølge Jørgen Olesen kan det få stor konsekvens for de mange landmænd.

- Det går ud over afgrøderne. Så man må opføre sig ulovligt og vande uden tilladelse. Jeg vil ikke opfordre til lovløse tilstande, men der er ikke rigtig nogen gode muligheder for landmændene her.

Det står klart, hvad Sven Mogensen Hansen håber på nu:

- At der snart dumper to tilladelser ned i postkassen.