Epidemikommissionen opjusterer nu risikoniveauet for smitte med coronavirus til 2 i Region Hovedstaden.

Det oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i et tweet.

Han oplyser, at det sker på baggrund af stigninger i smitte og indlæggelser, men han understreger, at det sker fra et lavt udgangspunkt.

Hidtil har risikoniveauet været på det laveste niveau af de fem niveauer fra 1 til 5, men nu opjusteres det altså.

I de fire øvrige danske regioner fastholder Epidemikommissionen risikoniveauet på niveau 1.

Kommissionen skriver i sin risikovurdering for uge 24, at baggrunden for at opjustere risikoniveauet i Region Hovedstaden er, at den stigning i smitten, der er set på det seneste, især er sket i Region Hovedstaden.

- Antallet af bekræftede tilfælde med covid-19 er steget fra 3805 tilfælde i uge 22 til 5830 i uge 23 svarende til en stigning på 53 procent. Stigningen i incidens ses især i Region Hovedstaden, hvor stigningen svarer til 70 procent, skriver Epidemikommissionen.

Kan medføre stigning i indlæggelser

Kommissionen understreger, at meget få på nuværende tidspunkt bliver alvorligt syge af at blive smittet med coronavirus.

- Det aktuelle antal alvorligt syge og behandlingskrævende patienter med covid-19-sygdom er på et meget lavt niveau, skriver kommissionen.

Blandt andet derfor fastholder Epidemikommissionen den lavest mulige risikovurdering i fire af landets fem regioner.

- På baggrund af tegn på vækst i epidemien, som særligt er centreret i Region Hovedstaden, og som risikerer at medføre en stigning i indlæggelser, hæves til 2 for Region Hovedstaden svarende til potentiale for lav sygdomsbyrde i den kommende periode, skriver Epidemikommissionen.

På nationalt niveau fastholdes den lavest mulige risikovurdering, 1.

Betal 1200 kroner om måneden og opnå et langvarigt vægttab på 20 procent.

Det lover virksomheden Wema Health, som er stiftet af de tidligere Novo Nordisk-medarbejdere Anders Dyhr Toft og Daniel Daugaard.

Her foregår behandlingen som en kombination af medicinering og løbende kontakt med coaches, der rådgiver om kost og motion. Rådgivningen foregår udelukkende digitalt, hvor der udveksles chat- og videobeskeder med en fast coach.

- Vi vil stile mod et vægttab på op til 20 procent, måske mere. Novos forsøg med medicinen har vist et gennemsnitligt vægttab på 18 procent. Og det tror vi minimum, vi kan matche, når vi lægger intensiveret coaching oveni, siger Anders Dyhr Toft, der er chef for Wema Health.

Medicinen skal ikke stå alene

I Danmark lever omkring 800.000 mennesker med svær overvægt. Man lever i kliniske termer med svær overvægt, når man har et bmi på 30 eller derover.

Svær overvægt er ifølge Jens Meldgaard Bruun en kronisk tilstand, der kan afhjælpes med medicin. Han er overlæge og klinisk professor i ernæring ved Steno Diabetes Center Aarhus og har tidligere været med til at forske i medicinsk behandling mod svær overvægt for Novo Nordisk.

Jens Meldgaard Bruun mener, at Wema Health er på rette spor.

- Jeg synes, det er fint, at man insisterer på, at medicinsk behandling altid skal være i kombination med livstilsændring, så medicinen ikke står alene, siger han.

Samtidig bekræfter han, at der er medicin mod svær overvægt på vej, der kan give vægttab på op mod 20 procent.

Usikker effekt af app

Til gengæld er han ikke sikker på, at et appsystem for klinikkens patienter er den optimale måde at være i kontakt med deres rådgivere på.

- Selve appsystemet er ikke specielt velafprøvet i forbindelse med medicinsk behandling af svær overvægt. Det er selvfølgelig billigere og nemmere, så det har fordele, men vi er ikke helt sikre på, hvor godt det virker, siger han.

Han forklarer, at selvom appsystemet er fleksibelt i en travl hverdag, så har det en bedre effekt at møde sin rådgiver fysisk.

Det lader dog ikke til at være en udfordring, der holder Anders Dyhr Toft vågen om natten.

- Vi tænker, der er ret meget erfaring med virtuel coaching. Især med videobeskeder. Det er vi overhovedet ikke bekymrede for, siger han.

Livslang medicinering

Udgifterne til medicinen er ikke inkluderet i prisen af det månedlige abonnement. Det er læger tilknyttet klinikken, som udskriver medicinen til abonnenterne.

Medicinen virker ved at give patienterne mæthedsfornemmelsen tilbage.

- Folk med svær overvægt mister mæthedsfornemmelsen. Når de får medicinen, kan de pludselig mærke den igen, siger Anders Dyhr Toft.

Selvom klinikken har fokus på et langvarigt vægttab, opstår problemet, når patienterne skal stoppe på medicinen.

- Vi ved fra studierne, at du tager på, når du stopper på medicinen, siger Jens Meldgaard Bruun.

Det skyldes ifølge ham, at når mæthedsfornemmelsen vender tilbage igen, bliver patienterne ekstremt sultne. Han forklarer, at der er mange forskellige tilgange, og nogle mener, at man skal være på medicinen livslangt.

- Men det er fint at se den som en kickstart på et vægttab, hvor fokus også er på kostændringer og fysisk aktivitet, for hvis man er i 20'erne, er det mange år, man skal være på medicinen med et livslangt forløb, forklarer han.

Anders Dyhr Toft er ikke afvisende over for idéen om livsvarig medicinering.

- Vi forestiller os, at nogen vil have brug for langvarig behandling – måske endda livsvarig. Det er der faktisk ikke meget videnskabelig viden om endnu, fortæller han.

Man kender endnu ikke til de længerevarende bivirkninger ved medicinen, men det bekymrer ikke Jens Meldgaard Bruun synderligt.

- Den gamle medicin, der er på markedet nu, har vi haft i mange år, og den er vi ret trygge ved. Selvom den nye medicin er baseret på de samme principper, ved vi ikke, om effekten er den samme, siger han.

Digitale fremtidsplaner

Medicinerne kommer fra Novo Nordisk og omkring 20 procent af dem, der tager den, oplever kvalme som bivirkning.

Det skal i fremtiden blandt andet afhjælpes med en app, fortæller Anders Dyhr Toft. Her skal medlemmerne kunne indberette deres bivirkninger i appen, der dermed via en "fleksibel doseringsalgoritme" kan afgøre, om de skal gå ned i dosis.

- Det kræver i dag en læge, og det kan vores software i fremtiden gøre lige så godt som en læge, siger han.

Appen skal godkendes af FDA (USA's fødevare- og lægemiddelmyndighed) og de europæiske sundhedsmyndigheder. Derfor vides det endnu ikke, hvorvidt og hvornår den bliver klar til brug.

Den britiske indenrigsminister Priti Patel har fredag godkendt, at stifteren af Wikileaks, Julian Assange, kan blive udleveret til USA, hvor han står over for 18 anklagepunkter. Det skriver Reuters.

Ifølge nyhedsbureaet AP er der 17 anklager for spionage og en enkelt for misbrug af computer.

Indenrigsministeriet oplyser, at britiske domstole ikke har fundet grundlæg for, at en udlevering til USA vil være i strid med Julian Assanges menneskerettigheder. Dermed skrives der et nyt, stort kapitel i Julian Assanges årelange kamp mod rettergang i USA. Men det er ikke et endeligt punktum.

Ministeriet siger videre, at Assange har 14 dage til at anke afgørelsen.

Og den ret har han tænkt sig at bruge. Sådan lyder det i hvert fald på Wikileaks Twitter-profil, som kalder beslutningen for "en mørk dag for pressefriheden og for demokratiet i Storbritannien".

- Kampen slutter ikke i dag. Det er kun begyndelsen på en ny juridisk kamp. Vi vil anke gennem retssystemet, lyder det i opslaget.

Udlevering blev tidligere afvist

Spionageanklagerne knytter sig ifølge Reuters særligt til, at Wikileaks gennem tiden har udgivet en lang række fortrolige dokumenter fra blandt andet det amerikanske militær, som den amerikanske regering mener har bragt liv i fare.

Tidligere har en britisk dommer afgjort, at Assange ikke kunne deporteres af hensyn til udfordringer med hans mentale helbred, hvor man frygtede, at han kunne være i risiko for selvmord, hvis han blev sat i et højsikkerhedsfængsel.

Efterfølgende blev den afgørelse dog droppet, da USA gav en række forsikringer til udleveringen - blandt andet at Assange vil kunne afsone eventuelle domme i hjemlandet Australien.

Mens musikken fra den tredages festival Syd for Solen i Søndermarken på Frederiksberg underholdt festivalsegmentet i hovedstaden, var virkeligheden en anden hos genboen Københavns Zoo i sidste weekend.

Her blev flere af dyrene så stressede af den høje musik, at de måtte opstaldes – og nogle måtte sågar medicineres med beroligende præparater af dyrlægerne.

Okapierne var stressede på et niveau, hvor vi var nødt til at give dem beroligende medicin

Mads Frost Bertelsen, zoologisk direktør i Københavns Zoo

- Okapierne var stressede på et niveau, hvor vi var nødt til at give dem beroligende medicin. Girafferne måtte vi lukke ind i stalden for at få dæmpet støjen omkring dem, siger Mads Frost Bertelsen, der er zoologisk direktør og dyrlæge i Københavns Zoo, til TV 2 Lorry og tilføjer:

- Det sker ellers aldrig, at vi må medicinere dyrene på den måde. Vi gjorde det én gang sidste år, hvor der blev lagt ny asfalt hele dagen. Men ellers er det i hvert fald ikke sket siden 2003, hvor jeg blev ansat.

Ifølge Mads Frost Bertelsen viste stresssymptomerne sig ved, at dyrene ændrede adfærd. Både giraffer og okapier begyndte at vandre frem og tilbage og spilede næseborene op og hyperventilerede.

Den nye musikfestival Syd for Solen har ikke været afholdt før – og faktisk er det ikke særlig tit, at flerdages begivenheder holder til i Søndermarken.

Gennem en årrække fra 1993 til 2004 har Det Kongelige Teater afholdt operakoncerter i haven, ligesom blandt andre Kim Larsen og mange andre danske og internationale musikere i årenes løb har spillet i Søndermarken.

Okapi tidligere død af musik

Københavns Zoo er fyldt med truede dyr, og dyrepasserne gør alt for, at de ikke skal lide overlast.

Men i 1994 gik det helt galt, da okapien Katanda døde af stress efter en dag med lydprøver på en operakoncert i Søndermarken.

Forinden havde okapien hyperventileret og gik siden i chok, før den kollapsede og døde.

Ved den efterfølgende obduktion konkluderede dyrlægerne, at Katanda døde af "hyper-excitationstilstand". En tilstand, der bedst beskrives som en så stor ophidselse, at systemet helt ender med at gå i stå.

Så tæt på var det ikke for hverken okapien eller andre dyr under festivalen Syd for Solen, men zoologisk direktør Mads Frost Bertelsen måtte alligevel trække i nødbremsen og kontakte festivalen.

- Vi havde et par uger tidligere aftalt, at vi kunne kontakte festivalen, hvis der blev problemer. Det blev aktuelt lørdag aften, hvor jeg ringede, fordi vores okapier var stressede på et niveau, hvor vi var nødt til at give dem beroligende medicin. Vi havde en god dialog, og vi oplevede, at de var lydhøre og forsøgte at afhjælpe problemet, så godt de kunne, siger Mads Frost Bertelsen.

Om søndagen oplevede Københavns Zoo et mindre støjtryk fra musikken i Søndermarken.

Håber, at man vil overveje ny placering

Den zoologiske direktør understreger, at der "naturligvis er mange hensyn at tage i forvejen, og at vi selv har naboer, der må leve med vores tilstedeværelse", når snakken falder på kulturarrangementer i Frederiksberg og København.

Alligevel håber han, at man i fremtiden vil genoverveje, om det skal være lige netop i Søndermarken, at man giver tilladelse til flere dages musikfestival.

- Problemet er, at vi ikke kan flytte vores dyr, når der er denne slags larmende arrangementer. Pensionisterne, som måske heller ikke vil lægge ører til støjen fra festivalen over sådan en weekend, kan tage væk. Det kan dyrene bare ikke, siger han.

Festivaldirektør: Vi kæmper for godt naboskab

Nikolaj Thorenfeldt er direktør for Syd for Solen, og han fortæller, at den nye festival gik over al forventning.

- Vi har generelt fået sindssygt god respons fra både artister, publikum, presse og myndighederne. Vi kan ikke andet end at være meget tilfredse, siger han til TV 2 Lorry.

Han bekræfter, at Københavns Zoo kontaktede festivalen lørdag aften, ligesom han bekræfter, at man efterfølgende skruede en tand ned for musikken.

Da Zoo ringede og sagde, at det var et problem, bragte vi lyden ned

Nikolaj Thorenfeldt, direktør for Syd for Solen

- Vi har under hele weekenden spillet på det niveau, vi måtte. Men da Zoo ringede og sagde, at det var et problem, bragte vi lyden ned. Og det tog vi med til søndag også.

- Det er klart, at vi ved, at vi fylder lidt. Og Zoo er en kæmpe nabo til os. Vi er kun interesserede i, at de synes, det er rart, at vi er der. Så vi har godt naboskab, og så løser man de problemer, der måtte være, siger Nikolaj Thorenfeldt, som samtidig understreger, at festivalen ikke har hørt en reaktion fra publikum på ændringen i lydniveauet søndag.

Festivalen Syd for Solen oplyser til TV 2 Lorry, at man allerede er i fuld gang med at planlægge næste års festival. Også den skal placeres i Søndermarken, lyder det.

Kommunalpolitiker: - Det er superbeklageligt

Frederiksberg Kommune oplyser, at man har været til stede under festivalen for at foretage målinger af lydniveau, og alle målinger holdt sig inden for de tilladte grænseværdier.

På Frederiksberg Rådhus håber formanden for Kultur- og Fritidsudvalget, Lotte Kofoed (SF), at dialogen omkring store arrangementer i Søndermarken vil blive endnu bedre.

- Det er Zoo, som ved, hvad der er bedst og dem, som har ansvaret for deres dyr. Men det er superbeklageligt, at de har oplevet det her (med stressede dyr, red.), siger Lotte Kofoed til TV 2 Lorry.

Hun understreger, at kommunen vil evaluere på festivalen, og her håber hun, at alle med en holdning og stemme vil give sig til kende.

- Zoo er også velkomne til at bidrage til evalueringen, og det håber jeg, at de gør, så vi også kan tænke det ind i fremtiden. På den måde kan der også på sigt være en god dialog omkring de forskellige hensyn, der skal tages, siger Lotte Kofoed.

Gatwick Airport i London vil hen over sommeren begrænse antallet af flyvninger som følge af fortsat personalemangel i lufthavnen.

Det reducerede antal flyvninger betyder, at flyselskaber vil være tvunget til at aflyse afgange.

Det oplyser lufthavnen natten til fredag.

Storbritanniens andenstørste lufthavn vil i løbet af den travle sommersæson begrænse antallet af flyvninger til 825 om dagen i juli og 850 i august. På den måde vil lufthavnen forsøge at undgå kaos.

Gatwick oplyser ikke, hvor mange daglige flyvninger lufthavnen normalt har i juli og august.

Følger eksemplet fra Amsterdam

Meldingen kommer, kort tid efter at Schiphol-lufthavnen i Amsterdam torsdag oplyste, at den sætter et loft over antallet af passagerer, som den vil håndtere i løbet af sommerens rejseperiode.

Også Schiphol henviser til personalemangel.

Lufthavnen oplyser videre, at den vil håndtere omkring 70.000 passagerer om dagen, hvilket er færre end flyselskaber har planlagt ud fra.

- Vi sætter en grænse nu, således at langt størstedelen af de flyrejsende vil være i stand til at rejse fra Schiphol på en sikker og ansvarlig måde, udtaler lufthavnens administrerende direktør, Dick Benschop, i en erklæring.

Eftervirkninger fra pandemien

Lufthavne rundt om i Europa lider under logistikproblemer og personalemangel efter at have afskediget tusindvis af mennesker under coronapandemien.

Som følge heraf har flyselskaber som blandt andet Lufthansa og EasyJet allerede meddelt, at de planlægger at reducere antallet af flyvninger over sommeren.

Tidligere i juni bad den britiske transportminister, Grant Shapps, flyselskaber om at stoppe med at sælge billetter til fly, som de ikke kan bemande med personale.

Opfordringen fra ministeren kom efter en bølge af aflyste flyafgange.

Der er absolut ingen grund til at være bekymret for, hvordan Ruslands præsident, Vladimir Putin, går rundt og har det.

Faktisk er det klogest slet ikke at tale om det.

Det er bedst, at I klapper i

Ramzan Kadyrov, Tjetjeniens præsident

I hvert fald hvis man spørger Tjetjeniens leder, Ramzan Kadyrov, der ved en lang række tidligere lejligheder ikke har tøvet med at dræbe, hvis nogen kom ham på tværs.

Onsdag udsendte Ramzan Kadyrov en lydoptagelse til sine næsten 2,5 millioner følgere på det sociale medie Telegram, hvor han tilsyneladende følte, at det var nødvendigt at tale om Vladimir Putins helbred.

Siden den russiske præsident besluttede at invadere Ukraine, har spekulationer om en eventuel sygdom hos Vladimir Putin gentagne gange fundet vej til vestlige medier.

Spekulationer, der flere gange er blevet imødegået med benægtelser fra styret i Kreml.

- Forvrøvlet sludder

Allerede 1. april benægtede Vladimir Putins talsmand forlydender om, at præsidenten lider af en kræftsygdom, og i slutningen af maj måned sagde Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, så til fransk tv, at præsidenten er sund og rask.

- Jeg tror ikke, at fornuftige mennesker kan se tegn på nogen form for sygdom hos denne person, lød det fra udenrigsministeren.

Nu er det så Ramzan Kadyrovs tur til at tale om præsidentens sundhedstilstand.

- Jeg læste noget forvrøvlet sludder; at vores præsident er gået i koma, og at de leder efter en erstatning, sagde Ramzan Kadyrov på lydoptagelsen 15. juni, hvor han også talte direkte til de følgere, som har hørt rygterne.

- Jeg vil gerne chokere jer. Jeg talte med præsidenten for nylig. Han har en meget venlig og bestemt stemme, lød det fra Ramzan Kadyrov, der tilføjede:

- Jeg anbefaler jer: Det er bedst, at I klapper i, ellers kommer I til at bruge meget lang tid, hvor det er akavet og ubehageligt for jer, sagde den tjetjenske leder.

Herefter bad han Allah om at velsigne Vladimir Putin med mange gode leveår.

Stor russisk interesse

Der gik kun få timer, fra at Ramzan Kadyrov havde lagt lydoptagelsen på Telegram, til at den optrådte i en lang række russiske medier.

Her skrev nyhedsbureauet RIA for eksempel, at "Kadyrov benægter rygter om problemer med Putins helbred", mens avisen Argumienty y Fakty skrev, at "Kadyrov kalder rygter om Putins helbredsproblemer for "sludder og vrøvl"", og avisen Komsomolskaya Pravda konstaterede blot, at "Kadyrov talte om Putins helbred".

Dermed nåede Ramzan Kadyrovs budskab om, at det bliver "akavet og ubehageligt" for dem, der taler om Putins helbred, ud til en bred kreds i Rusland.

Men hvor stammer rygterne fra?

Om Vladimir Putin virkelig er syg, er der formentlig kun en snæver kreds af personer i Moska, der ved. Men i løbet af de seneste år er rygter om lægebehandlinger og mystiske fraværsperioder dukket op igen og igen.

De blev for eksempel afvist af Kreml allerede i 2020, som du kan se i tweetet herunder.

Efter Ruslands invasion af Ukraine dukkede rygterne op igen og blev ikke kun delt af konspirationsteoretikere.

Teorierne

I tweetet herunder skriver Harald B. Malmgren, der engang var rådgiver for USA's tidligere præsident John F. Kennedy, for eksempel, at Vladimir Putin angiveligt er syg og bliver behandlet med hormoner.

Hormonerne skulle være forklaringen på, at præsidentens ansigt de seneste måneder er begyndt at se en smule hævet ud.

Og så skriver Harald B. Malmgren, at testosteron kan påvirke menneskers adfærd, så de bliver mere aggressive.

Andre mener, at Vladimir Putin muligvis har Parkinsons sygdom. En påstand, der blandt andet understøttes af flere videoklip, hvor Vladimir Putin ser ud som om, han ryster på hænderne og har svært ved at holde kroppen i ro.

I tweetet herunder konstaterer skuespilleren Ken Olin, at "Putin er urolig" i videoklippet fra et møde med Hvideruslands præsident, Aleksandr Lukasjenko, i april.

Billederne af Vladimir Putins urolige hånd blev blandt andet bragt af den britiske tv-station Sky News, som kunne konstatere tre lignende motoriske svigt på videoklip af Vladimir Putin fra de seneste måneder.

Lægesporet

Men der eksisterer også timevis af videomateriale, hvor Vladimir Putin bevæger sig helt normalt, og ved den store militærparade i Moskva 9. maj i år var der heller ingen usikkerhed at spore i hans bevægelser.

Siden krigens begyndelse har flere russiske journalister forsøgt at opklare, om præsidenten er syg.

Blandt andet udgav det russiske journalistkollektiv Proekt en længere rapport om Vladimir Putins helbred 1. april, og her kom forfatterne frem til, at han efter deres bedste overbevisning lider af en kræftsygdom.

Folkene hos Proekt analyserede Vladimir Putins besøg i byen Sotji ved Sortehavet fra 2016 til 2019 og kortlagde dernæst, hvilke læger der samtidig var indkvarteret på hoteller i Sotji på statens regning.

De fandt et mønster, hvor de samme læger meget ofte rejste til Sotji fra Moskva samtidig med Vladimir Putin.

Ifølge analysen har Vladimir Putin været ledsaget af gennemsnitligt fem læger under sine besøg i Sotji i årene 2016 og 2017 . Et antal, der steg til ni i 2019.

En af de læger, som oftest har været i nærheden af Vladimir Putin i Sotji, hedder Evgenij Selivanov. Han er kirurg med speciale i kræftsygdomme og har ifølge Proekt tilbragt 166 dage sammen med præsidenten i perioden fra 2016 til 2019.

To andre læger, øre-næse-halslægerne Alexej Shcheglov og Igor Esakov, har ifølge analysen fra Proekt tilbragt henholdsvis 282 og 152 dage i nærheden af Vladimir Putin fra 2016 til 2019.

Ved enkelte lejligheder har der ifølge opgørelsen været helt op til 13 læger sammen med præsidenten i Sotji.

Hvorfor Vladimir Putin omgiver sig med så mange læger i Sotji er ikke offentligt kendt, men hos Proekt gætter chefredaktøren, Roman Badanin, på, at de har behandlet præsidenten, som han tror lider af kræft i skjoldbruskkirtlen.

Truslen mod tjetjenerne

Vladimir Putin selv har i skrivende stund ikke udtalt sig om sit helbred.

Ifølge den tjetjenske leder, Ramzan Kadyrov, har præsidenten travlt med at afslutte "den militære specialoperation" i Ukraine på en måde, så den "gør mindst mulig skade på det ukrainske folk".

Hvorfor han valgte at tale om Vladimir Putins helbred vides ikke med sikkerhed, men opfordringen til at klappe i betyder formentlig, at borgerne i Tjetjenien skal passe på med, hvad de siger.

Hjemme i Tjetjenien, hvor Ramzan Kadyrov regerer som noget nær en enevældig hersker, har han nemlig allerede vist sin befolkning, hvad det betyder, når noget bliver "akavet" og "ubehageligt".

Præsidenten har indført en lov, der gør, at alle der siger eller skriver noget, der falder ham for brystet, bliver tvunget til at sige offentligt undskyld på landsdækkende tv.

Nogle gange tvinges folk endda til at sige undskyld til ham selv personligt.

Mediet Caucasian Knot holder regnskab med, hvor ofte det sker, og i løbet af det seneste år er der registreret 20 episoder.

Ingen er dog endnu blevet tvunget til at sige undskyld for at tale om Vladimir Putins helbred.

Flere minkavlere og andre personer med tilknytning til minkfarmene fulgte ikke myndighedernes anbefaling om at lade sig teste, da smitten i efteråret 2020 kom ud af kontrol.

Det kommer frem i en ny TV 2-dokumentar, som undersøger, hvad der skete hos en række minkavlere op til, at alle mink blev slået ned.

Og ifølge Frederik Waage, der er professor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet, kan dokumentaren få betydning for efterspillet, når Minkkommissionen inden for de kommende uger skal aflevere sin beretning.

Kommissionen har blandt andet undersøgt, hvorvidt regeringens beslutning om at aflive alle mink skete velvidende, at der ikke var lovhjemmel til det.

- Man vender med den her dokumentar også blikket mod minkavlerne og konstaterer, at de i et eller andet omfang kan have medvirket til, at det gik så galt i minksagen, siger han til TV 2.

Kan nuancere diskussionen, når ansvaret skal placeres

Selvom dokumentaren fremstiller nogle ”brodne kar”, understreger Frederik Waage, at den ikke tegner et billede af hele den danske minkbranche.

Alligevel er det oplagt ifølge professoren, at minkavlerne, der ikke lod sig teste, undersøges nærmere.

Minkkommissionens arbejde startede dog for over et år siden og er nu så langt, at det er svært at forestille sig, hvordan dokumentaren skulle kunne nå at påvirke konklusionerne, mener Frederik Waage.

Til gengæld kommer dokumentaren lige i tide til at nuancere diskussionen, når kommissionens betragtninger skal omsættes til handling, og ansvaret skal placeres.

- Der kommer nogle konklusioner ovenpå Minkkommissionens betænkninger om, hvordan man skal vurdere ministrene og embedsmændene. Og der kan kommissionen bidrage til en nuancering, siger professoren.

Minkavlere blev lovet knap 20 milliarder i erstatning

I kølvandet på regeringens beslutning om at slå alle mink i Danmark ned, blev avlerne lovet en erstatning, som forventes at løbe op i rundt regnet 19 milliarder kroner.

Ifølge Fødevarestyrelsen har den danske stat foreløbigt udbetalt 6,4 milliarder kroner til minkavlerne, hvilket blandt andet dækker over kompensation for minkskind og nedlukningserstatning.

Tilbage står den store opgave at vurdere de enkelte minkfarme og andre minkrelaterede virksomheder, som har krav på erstatning.

For nuværende er de såkaldte taksationskommissioner ved at vurdere i alt 25 "prøvefarme" for at fastlægge niveauet for den økonomiske erstatning.

Først derefter går kommissionerne videre til at vurdere og værdiansætte de omkring 1100 minkfarme i Danmark.

Den tidligere Venstre-formand og udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen er alvorligt syg og indlagt på Rigshospitalet med den kræftsygdom, han tidligere har været plaget af.

- I mandags blev vores far indlagt på Rigshospitalet. Han er alvorligt syg med kræft, som han har været plaget af i en årrække. Det er desværre blevet værre over de seneste timer, skriver hans søn og nuværende Venstre-formand, Jakob Ellemann-Jensen, på Facebook.

I 2011 blev den nu 80-årige Uffe Ellemann-Jensen opereret succesfuldt for prostatakræft.

Hverken Jakob Ellemann-Jensen eller hans søster Karen ønsker at udtale sig yderligere. Begge rejser nu hjem fra Folkemødet på Bornholm for at være ved deres far.

Flere sygdomme plager

Uffe Ellemann-Jensen fortalte sidste år til Kristeligt Dagblad, at hans kræftsygdom var begyndt at røre på sig igen.

Udover kræftsygdommen fortalte han også, at han halvandet år forinden havde fået fjernet en svulst i rygraden, som trykkede på rygmarven, mens han både lider af en hjertesygdom og sukkersyge.

I interviewet kaldte han sig selv for "et omvandrende eksempel på lægekunstens fremdrift."

I et interview med Berlingske italesatte Ellemann-Jensen også selv sin tilbagevendte kræftsygdom, som han var afklaret med.

- Jeg ved, at mine dage er talte, og at tiden er ved at løbe ud, sagde han til Berlingske i marts i år.

- Jeg kan ikke bede om mere. Jeg har intet til gode, lød det også i interviewet.

Ikke desto mindre var den mangeårige udenrigsminister en aktiv stemme i debatten op til folkeafstemningen om EU-forsvarsforbeholdet, der blev afholdt 1. juni. Her talte han kraftigt for at stemme ja til at afskaffe forbeholdet.

Uffe Ellemann-Jensen var formand for Venstre fra 1984 til 1998 samt Danmarks udenrigsminister fra 1982 til 1993.

Hvad skal du 8. december 2032?

Det er nok de færreste af os, der kan svare på, hvad vi skal så langt ude i fremtiden.

Ikke desto mindre er det datoen, som 14-årige Ester Kudahl Sørensen og hendes familie skal sætte et kryds ved i kalenderen.

Jeg kan ikke forestille mig, at det kommer til at ske med den nuværende tid, fordi det er så langt ude i fremtiden

Ester Kudahl Sørensen

Det er nemlig her – mere end ti år ude i fremtiden – at Ester Kudahl Sørensen er blevet indkaldt til konsultation på Rigshospitalets tand-mund-kæbekirurgisk ambulatorium.

- Vi troede, at der var tale om en fejl, da vi fik indkaldelsen. Det virker helt vildt, at vi skal vente til 2032. Det er dybt frustrerende – først at vente i kommunen og siden til konsultation på hospitalet, siger Søren Kudahl Sørensen, der er far til Ester, til TV 2 Lorry.

Også Ester Kudahl Sørensen selv er irriteret over de lange udsigter til en konsultation.

- Jeg synes, at det er meget irriterende. Jeg kan ikke forestille mig, at det kommer til at ske med den nuværende tid, fordi det er så langt ude i fremtiden, fortæller hun og fortsætter:

- Jeg er næsten 25 år gammel, når jeg kan få tid.

Fra bøjle til operation

Tandretningen, der skyldes et overbid, så i første omgang ud til at kunne blive behandlet med en bøjle og hjælp fra en bøjletandlæge, men det blev – ifølge Søren Kudahl Sørensen – ikke gjort i tide på grund af næsten tre års ventetid i den kommunale tandregulering.

- Jeg kan forstå på eksperterne, at det ville have været muligt. Men fordi hun kom til så sent, skal Ester i stedet have en kæbeoperation, forklarer Søren Kudahl Sørensen.

- Det her kommer til at følge hende langt ind i voksenlivet. Det er jo noget, man gerne vil have klaret hurtigere. Det er helt vildt synd for hende, at hun skal vente så længe.

Og Ester Kudahl Sørensen og familien er langt fra ene om udfordringen med lange ventetider på tand-mund-kæbekirurgisk ambulatorium på Rigshospitalet.

Tidligere på måneden fortalte Ekstra Bladet, at 17-årige Oliver Kristensen havde fået en konsultation på samme afdeling i april 2029.

I den forbindelse udtalte ledende overtandlæge i afdeling for kæbekirurgi, Thomas Kofod, at ventetiderne skyldtes manglende kapacitet og ressourcer.

2236 på venteliste

Region Hovedstaden oplyser til TV 2 Lorry, at en opgørelse fra 25. maj viser, at der var 2236 patienter, der ventede på udredning og behandling på afdeling for kæbekirurgi på Rigshospitalet.

Heraf ventede i alt 1806 patienter på kirurgisk visitation og efterfølgende behandling, mens 427 af patienter allerede havde fået foretaget en visitation.

Region Hovedstaden kan ikke vurdere, hvad den gennemsnitlige ventetid på udredning og behandling er på afdelingen. Dog oplyser regionen, at nogle patienter oplever længere ventetid, fordi bøjlebehandling og kæbekirurgi først kan gå i gang, når knoglerne er vokset færdig, hvilket de typisk er i 17 til 20-års alderen.

Jeg ville ønske, at jeg kunne tage hende og de andre patienter, der venter, ind i morgen, men det kan jeg ikke

Martin Magelund Rasmusen, centerdirektør ved HovedOrtoCentret på Rigshospitalet

Martin Magelund Rasmusen er centerdirektør i HovedOrtoCentret på Rigshospitalet. Han bekræfter Thomas Kofods vurdering af, at man mangler kapacitet og ressourcer.

-Vi har en patientgruppe, som i antal stiger langt mere, end det vi har mulighed for at behandle. De nuværende tider afspejler ventetiden med den nuværende kapacitet og ressourcer, der er afsat til området. Vi arbejder intenst på, at ventetider vil blive kortere, end de er i øjeblikket. Det er jo et spørgsmål om prioritering i det samlede sundhedssystem, siger han til TV 2 Lorry.

Han forklarer samtidig, at det faktum, at de samlede patientforløb ofte kan strække sig over tre til fire år, og at patienterne skal til mange konsultationer, også spiller ind på de lange ventetider.

- Rigshospitalet er ærgerlige over de lange ventetider og tager dem meget alvorligt og er ved at undersøge, hvordan udfordringerne på området kan løses, så patienterne får hurtigere hjælp end i dag.

Frit sygehusvalg

Han kan godt forstå, at Ester Kudahl Sørensen og andre ventende patienter er frustrerede over de lange ventetider.

- Jeg ville ønske, at jeg kunne tage hende og de andre patienter, der venter, ind i morgen, men det kan jeg ikke, siger Martin Magelund Rasmussen.

Region Hovedstaden oplyser, at patienterne kan gøre brug af det frie sygehusvalg, da behandlingen ikke er højspecialiseret.

Det betyder med andre ord, at de kan vælge at få deres behandling på et hospital et andet sted i landet. Det er dog ikke umiddelbart en løsning, mener Søren Kudahl Sørensen.

Vil I tage imod et eventuelt tilbud fra et hospital et andet sted i landet?

- Jeg har talt med patientvejledningen, som har fortalt, at operationen kun foretages i Aalborg, Esbjerg og Odense. Det er kun Odense, der er inden for en nogenlunde rækkevidde. Man skal både være indlagt og derover mange gange før (i forbindelse med konsultationer, red.). Så det ser jeg ikke umiddelbart som en holdbar løsning, siger Søren Kudahl Sørensen.

De direkte sundhedsudgifter relateret til covid-19 udgjorde sidste år 20,1 milliarder kroner ud af de samlede sundhedsudgifter på 270,8 milliarder kroner.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Udgifter til coronavirus steg dermed markant i forhold til 2020, hvor tallet blev opgjort til 5,1 milliarder kroner.

Test og opsporing for 12,5 milliard kroner

Det er blandt andet ekstraudgifter til test og smitteopsporing samt vaccination, der er årsag til den kraftige stigning.

Test og smitteopsporing kostede sidste år 12,5 milliarder kroner mod 1,7 milliarder i 2020.

Og vaccinationer - der først blev igangsat i de allersidste dage af december 2020 - kostede 4,4 milliarder kroner sidste år.

Selve behandlingen af covid-19 patienter kostede blot 0,9 milliarder kroner.

I alt løb de samlede sundhedsudgifter op i 270,8 milliarder kroner sidste år.

Det er en stigning på 25,5 milliarder kroner, hvoraf corona altså stod for langt størsteparten.

10 procent af Danmarks BNP

Deler man udgifterne ud på aktører, er der sket kraftigst stigning i de såkaldte ambulante sundhedscentre, som blandt andet dækker test- og vaccinationscentre.

Også hos tandlægerne steg udgifterne. Det skyldes dog mest af alt, at nedlukninger i 2020 betød, at sammenligningstallet var unormalt lavt.

På hospitalerne voksede udgifterne med 3,1 milliarder kroner til 116,8 milliarder kroner, svarende til 2,8 procent.

Til sammenligning har den gennemsnitlige vækstrate på hospitalerne det seneste år været 2,7 procent.

Sundhedsudgifterne udgjorde sidste år 10,8 procent af det samlede bruttonationalprodukt i Danmark.