23. maj testede den første dansker positiv for abekopper. Under 24 timer senere kunne sundhedsmyndighederne bekræfte endnu en smittet.

Den sjældne virus har tidligere primært været udbredt i Afrika. Men de seneste uger har den fundet vej til en række lande i Europa, blandt andet Storbritannien, Spanien, Sverige og Danmark.

- Sundhedsmyndighederne forventer ikke udbredt samfundssmitte i Danmark, men vi følger situationen tæt for at være bedst muligt forberedt på en eventuel udvikling i smittesituationen, oplyste sundhedsminister Magnus Heunicke (S) 23. maj.

Det er svært ikke at tænke tilbage på corona i sådanne øjeblikke

Magnus Heunicke, sundhedsminister

Selvom ministeren understreger, at abekopper ”er noget helt andet” end corona, minder situationen meget om den, vi så ved coronaepidemiens begyndelse for lidt over to år siden.

Og det er endnu en gang Magnus Heunicke, der skal hjælpe Danmark gennem omstændighederne på bedste vis.

Men hvordan er det at sidde for enden af bordet, når de sundhedspolitiske beslutninger skal tages? Og hvordan bruger Magnus Heunicke erfaringerne fra coronaepidemien?

Det, du kan læse herunder, er hans egen beskrivelse af dagenes gang.

Lørdag 21. maj – googler abekopper

Om formiddagen tager jeg ud til Københavns lufthavn, fordi jeg skal til Geneve i Schweiz for at deltage i Verdenssundhedsorganisationens (WHO's) generalforsamling. Vores fly er forsinket, og da vi skal mellemlande, ender vi med at sidde fast i både lufthavnen i København og i Amsterdam.

Mødet i WHO begynder søndag morgen. Jeg skulle være ankommet i Geneve lørdag eftermiddag, men jeg lander først klokken 23.00.

Derfor har jeg god tid til at læse op på nogle sager. Jeg har fået den første skriftlige orientering om abekopper i Europa.

Samtidig har vi en rapport, der siger, at det ikke er usandsynligt, at der vil komme smitte i Danmark. Så vi bruger tiden på at lave en pressestrategi, så vi ved, hvad der skal ske, når den første dansker bliver smittet.

Jeg går også i gang med at google. Jeg kender ikke rigtig sygdommen, så jeg forsøger at gøre mig selv klogere.

Det er svært ikke at tænke tilbage på corona i sådanne øjeblikke. Noget af det, som jeg var særligt opmærksom på, var, at flere eksperter var begyndt at udtale sig om, at smitten måske er muteret. Når en sygdom bevæger sig fra dyr til mennesker og måske har muteret sig på en måde, der gør den mere smitsom, så er vi nødt til at være i alarmberedskab.

Selvom jeg er bekymret, er det ikke sådan, at jeg sagde, at nu har vi en ny corona. Modsat corona er abekopper en velkendt og velbeskrevet sygdom. Det gav noget tryghed.

Søndag 22. maj – briefing med Brostrøm

Dagen starter tidligt med en gåtur rundt i Geneve sammen med generaldirektøren i WHO, Tedros Adhanom Ghebreyesus, og andre sundhedsministre.

Her går jeg rundt sammen med direktøren i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, og vi aftaler at have en briefing senere på dagen om abekopper.

Lidt senere sidder vi derfor i en lædersofa i kælderen på det palæ, der er WHO’s hovedkvarter i Geneve. Her giver Søren Brostrøm sammen med Helene Probst, vicedirektøren i Sundhedsstyrelsen, mig en grundig briefing på, hvad vi ved om abekopper.

Hvis alt handler om abekopper, kan man hurtigt komme til at male fanden på væggen

Magnus Heunicke, sundhedsminister

Det er rigtig godt at få den briefing, og da jeg går i seng søndag aften, er det med en følelse af tryghed. Både fordi det er en meget velbeskrevet sygdom, men også fordi der allerede eksisterer vacciner.

For vaccinerne presser jo også på. Hvordan får vi fat på de vacciner? Vi har ingen på lager. Det bruger vi næste dag på at finde ud af.

Mandag 23. maj – første tilfælde af abekopper i Danmark

Vi starter tidligt med en fælles morgenmad med WHO klokken 07.00. Vi bor lidt mere beskedent end det hotel, som vi er inviteret til morgenmad på. Her spiser vi med en del andre sundhedsministre og drøfter blandt andet abekopper.

Klokken 08.45 møder jeg Søren Brostrøm og Helene Probst i lobbyen. Klokken tre om natten har Helene fået et opkald om, at den første danske case er blevet fundet.

Det er lidt svært at beskrive den følelse, der løber gennem én i det øjeblik. Det er lidt en følelse af: Nu er vi i gang. Det er næsten en følelse af lettelse. Det kan lyde absurd, men inden det første tilfælde er konstateret, går man rundt og siger: "Hvis det nu kommer, hvad gør vi så?"

Nu er vi i gang. Og det er jo egentlig en dejlig følelse, når der sker noget, at man så kan gøre noget ved det.

To tinger optager mig derefter: Er vores smitteopsporing i gang, og fungerer den, som den skal? Og hvordan kommunikerer vi nyheden ud på en måde, som ikke starter panik, men som er transparent og oplysende?

I løbet af formiddagen sender vi en pressemeddelelse ud.

Der er afslutningsdebat i Folketinget om aftenen, og derfor sender vi en beredskabspakke til statsministeren, Mette Frederiksen, så hun har styr på situationen og ved præcis, hvad hun kan og må sige.

Vi tager situationen alvorligt, men der er ikke panik. Jeg kan ikke sammenligne situationen med corona i marts måned 2020 – det er slet ikke det niveau.

Vi bruger resten af formiddagen på at skaffe nogle vacciner.

Meldingen i EU-systemet og i vores eget er, at der kan gå noget tid, inden de kan levere nogen, så vi skal finde en måde at få nogle vacciner i dag.

Jagten går i gang i kantinen, hvor hvert land har deres eget bord med et lille flag. Vi jagter det hollandske flag, fordi vi ved, at Holland har vaccinerne på lager. Så mit mål er at få en snak med den hollandske sundhedsminister. Jeg ender med at ringe til ham, og han vil gerne give os nogle vacciner: 200 styk.

Da jeg senere på dagen sidder i flyet på vej hjem, har jeg det godt. Opsporingen er i gang, vi har sendt en pressemeddelelse ud, og det er lykkes os at skaffe nogle vacciner.

Tirsdag 24. maj – andet tilfælde af abekopper i Danmark

Dagen bliver brugt på interne møder i Sundhedsministeriet.

Vi holder også møde med Sundhedsstyrelsen (SST) og Statens Serums Institut (SSI). Anders Fomsgaard, der er overlæge ved SSI, fortæller os om abekopper, og hvordan den normalt spredes i Afrika.

Det er også denne morgen, hvor jeg får en sms om smittetilfælde nummer to i Danmark.

Vi har en intern kommunikationstråd, der hedder ’coronatråden’, og vi har besluttet også at bruge denne tråd til at briefe om abekopper, da alle de relevante kontorchefer og så videre er en del af den.

Jeg får beskeden om det nye smittetilfælde i tråden, mens Anders Fomsgaard er på vej hen til 'Go' Morgen Danmark', hvor han skal være gæst. I sms’en står der også, at Anders vil dele nyheden med offentligheden i udsendelsen.

Senere bestiller vi en risikovurdering hos Statens Serums Institut. Den bekræfter, at det er sandsynligt, at der vil komme flere smittetilfælde i Danmark, men at der er en lav risiko for folkesundheden.

Jeg var rimelig rolig inden vurderingen – jeg havde jo brugt dagen sammen med flere af SSI’s skribenter af rapporten – men det er dejligt at se vurderingen på skrift. At se det på sort og hvidt er meget betryggende.

Tirsdag formiddag er der ministermøde på Christiansborg, hvor jeg briefer mine kollegaer om situationen om abekopper.

I løbet af dagen giver vi afslag på flere interviews fra medierne, da det er nødvendigt at få risikovurderingen og briefe partierne, inden vi kan stille os frem i medierne.

Og samtidig er det også min holdning, at hvis alt handler om abekopper fra væg til væg, så kan man hurtigt komme til at male fanden på væggen og overkommunikere.

Onsdag 25. maj – partierne får besked

Dagen er fyldt med regeringsmøder.

Klokken 14.30 holder jeg møde med Folketingets sundhedsordførere, hvor jeg briefer dem om situationen.

Jeg havde fået en masse sms’er fra dem i løbet af mandag og tirsdag, hvor de skrev, at de fik mange henvendelser fra journalister angående abekopper, så det var vigtigt at klæde dem ordentligt på.

Bagefter giver både ordførerne og jeg selv interview til de fremmødte journalister.

Jeg siger dog senere nej til at være live på tv. Abekopper er ikke corona, og hvis jeg stiller mig frem på alle platforme og siger alt muligt live, så bliver det meget voldsomt. Og der er ingen grund til at male fanden på væggen eller trække den store breaking-knap frem.

Værdifulde erfaringer fra corona

Selvom Magnus Heunicke fortsat maner til ro i forhold til abekopper og fastholder, at situationen er en helt anden i dag end i marts 2020, indrømmer han, at han konstant er nervøs for at sundhedsmyndighederne tager for let på situationen.

Sundhedsministeren understreger dog fortsat, at abekopper og corona ikke kan sammenlignes, da abekopper er en helt anden slags sygdom.

De to virussers første dage i Danmark kan dog godt sammenlignes.

Erfaringerne fra coronaepidemien har ifølge Magnus Heunicke givet ham en ro, der gør ham mere forberedt på at håndtere den nuværende situation. Sundhedsministeren fortæller, at han formentlig ville være gået "lidt i panik" i den nuværende situation, hvis ikke han havde oplevet corona.

Også de fysiske systemer som smitteopsporing, vacciner og kommunikation er mere ”toptunet” i dag, end de var for to år siden.

- Jeg kan ringe til en kollega i Holland og spørge efter vacciner. Det kunne jeg ikke inden corona, der havde vi slet ikke arbejdet så tæt sammen, lyder det fra Magnus Heunicke.

Et usundt arbejdsmiljø har ført til flere fejl under behandlingen af alvorligt syge patienter i sengeafsnittet for blodsygdomme på Aarhus Universitetshospital.

Arbejdet kunne ikke udføres forsvarligt, og der er sket for mange utilsigtede hændelser, lyder det i en rapport fra Arbejdstilsynet, som TV 2 har fået aktindsigt i. Tilsynet var på besøg i afdelingen i august, oktober og slutningen af november.

Sengeafsnittet er eksempelvis for patienter med knoglemarvskræft eller leukæmi.

Der har blandt andet været et tilfælde, hvor en kræftpatient har fået kemobehandling, hvor der blev begået fejl.

- En ansat skulle give en kemokur, som den ansatte ikke har været oplært i, og der blev i den forbindelse ikke givet det stof, der neutraliserer kemostoffet, og dette skete over to dage. Den ansatte har endnu ikke nået at indberette dette, skriver tilsynet i rapporten.

Fire ud af ti læger siger, at der sker alvorlige utilsigtede hændelser

Susanne Wammen, formand for Overlægeforeningen

Et kateter i blodårerne blev ifølge rapporten ikke skiftet til tiden, selvom det har set "dårligt ud", og det udsatte patienter for "risiko for infektion".

- Vi vurderer, at arbejdet med patienter i Blodsygdomme Sengeafsnit, Aarhus Universitetshospital, ikke er planlagt, tilrettelagt og udført, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, lyder det fra tilsynet, der henviser til medarbejdernes vilkår.

Oversygeplejerske på sengeafsnittet Anne-Kathrine Ørntoft genkender billedet fra tilsynsrapporten, og selvom forholdene er "forbedret væsentligt", er der fortsat udfordringer på afdelingen, fortæller hun.

- Jeg kan slet ikke lægge skjul på, at det ikke har været sjovt, men vi har nogle dedikerede sygeplejersker, som blev på arbejde i længere tid og satte alt ind på, at behandlingen skal lykkes.

Indlagt længere end nødvendigt

Arbejdsmiljøet pressede de ansatte ud i søvnløshed, glemsomhed, angstanfald, depression og arbejdsuger på op mod 60 timer uden pauser, skriver Arbejdstilsynet. Anne-Kathrine Ørntoft har selv oplevet det hele på egen krop, fortæller hun.

- Som leder var vi på arbejde 24/7, og det afspejler selvfølgelig, hvordan sygeplejerskerne har haft det. Hele efteråret og frem til april er vi blevet ringet op dag og aften for at hjælpe med at løse vagtbemandingen.

En konsekvens ved personalemanglen blev også, at nogle var indlagt længere end nødvendigt, fordi ansatte glemte at sende udskrivelsespapirerne, ligesom der i perioden ofte blev afleveret mangelfulde rapporter i slutningen af vagten, fordi der ikke var tid til at skrive dem i løbet af dagen.

På grund af travlhed var det ikke alle utilsigtede hændelser, der blev indberettet, oplyser Arbejdstilsynet, som påpeger, at der trods underrapportering alligevel er et højt antal fejl. Det gælder også episoden med den fejlbehæftede kemobehandling.

Både sygeplejersker og læger har været bekymrede for patienterne

Anne-Kathrine Ørntoft, oversygeplejerske på Blodsygdomme Sengeafsnit, Aarhus Universitetshospital

Omstændighederne på sengeafsnittet for blodsygdomme er langt fra enestående.

Overlægeforeningens medlemmer landet over melder tilbage om et højt antal fejl på sygehusene, siger formand Susanne Wammen.

- Situationen i Aarhus ligner det, vi hører fra størstedelen af landet. Fire ud af ti læger siger, at der sker alvorlige utilsigtede hændelser på grund af travlhed og personalemangel, siger hun.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) siger til TV 2, at situationen på landets sygehuse ikke er god nok lige nu.

- Situationen med personalemangel på sygehusene er alvorlig. Mangel på arbejdskraft er en generel udfordring for samfundet og udgør et ekstra pres på sundhedsvæsenet. Der er ingen snuptagsløsninger, skriver Heunicke i et svar.

Han peger desuden på, at regeringen afsatte en milliard kroner i en coronavinterpakke sidste vinter, der skal styrke sygehusene.

- Det er hverken rimeligt eller forsvarligt, at personalet på sygehusene skal arbejde under forhold, der gør dem syge, siger ministeren.

Der er ikke sket alvorlige fejl

Anne-Kathrine Ørntoft understreger, at hverken patienten, der modtog kemobehandling, eller de andre patienter, der nævnes i rapporten, kom til skade som følge af fejlene.

- Men der sker fejl, og det er ikke sjovt at begå en fejl. Det er mennesker, vi arbejder med, og ingen sygeplejerske synes, at det er sjovt at begå fejl.

Når mange fejl ikke bliver indberettet, ved I så, at der ikke er sket alvorlige fejl?

- Vi talte med sygeplejerskerne, og mange gik med en følelse af at lave fejl, de ikke havde indberettet, men det var som regel nogle ganske små ting, der ikke havde betydning.

Kan I garantere for patientsikkerheden i dag?

- Vi kan helt sikkert garantere for patientsikkerheden i dag, men jeg kan godt genkende, at både sygeplejersker og læger har været bekymrede for patienterne. Det er derfor, de arbejdede uden pauser for at sikre patienternes sikkerhed.

Der sker fejl landet over, og det er både patienter og sundhedspersonale, som det går ud over.

I en undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd i marts svarede fire ud af fem sygeplejersker, at de på grund af personalemangel oplevede konsekvenser for patientsikkerheden.

Det kan i sidste ende blive meget alvorligt, mener formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen.

- Det er en veldokumenteret konsekvens af, at der er for få sygeplejersker til at tage sig af de mange voldsomt syge patienter. Jo færre sygeplejersker der er, jo mere går det ud over patientsikkerheden og antallet af patienter, der dør som følge af indlæggelsen, siger hun.

Sundhedsministeriet oplyser, at man siden målsætningen fra 2019 om at ansætte 1000 flere sygeplejersker ved 4. kvartal 2021 havde tilført 221 sygeplejersker samt 153 fuldtidsbeskæftigede medicinstuderende.

For meget mad ender i skraldespanden fremfor på tallerkenen, og i en tid, hvor priserne på fødevarer stiger mærkbart, må mere gøres for at komme madspild til livs.

Det mener fødevareminister Rasmus Prehn (S), som vil styrke det frivillige arbejde – såkaldte madspildsreddere – med at få overskudsmad fra supermarkeder ud til borgere, der kan få gavn af det.

Der er dog en række forhindringer, som spænder ben for supermarkederne, når de vil donere overskudsmad.

De barrierer skal fjernes, mener ministeren. Han oplyser i en pressemeddelelse, at han nedsætter en arbejdsgruppe, der skal se på mulighederne for at lette maddonation.

Tredjedels-regel

Et af problemerne er den såkaldte tredjedels-regel. Det forklarer Signe Didde Frese, der er ansvarlighedsdirektør i Coop.

Reglen sætter en grænse for, hvor mange animalske varer man må udlevere eller sælge.

- Det gør man for at undgå, at en butik agerer som grossist. Det betyder, at man skal registrere meget nøje, hvilke produkter man giver til en frivillig organisation. Det kan være en sandwich, hvor man skal notere, hvilket kød der er i, og hvor mange gram der er tale om.

- Det kan gøre det meget bøvlet at donere animalske eller sammensatte fødevarer som pizza eller sandwich, forklarer hun.

Der bør tages hensyn til, hvilke aktiviteter der er tale om, mener Signe Didde Frese.

- Sælger to butikker til hinanden, er den sikkert rigtig fin, men i det her tilfælde er aktiviteten at undgå madspild og sikre, at det går til værdigt trængende.

Hun peger også på udfordringen ved, at for eksempel alle appelsiner skal kasseres, selv om kun én er dårlig.

Hvis en organisation har frivillige, som er uddannet i fødevaresikkerhed, vil de kunne vurdere, hvornår appelsinerne kan gemmes eller bør smides ud.

- Og så har vi ret store tilbagekaldsprocenter fra myndighederne. Højere end de andre nordiske lande.

- Er der eksempelvis skrevet noget på et forkert sprog på emballagen, kan det typisk være et tilbagekald, og så skal varen destrueres. Men i nogle tilfælde er der jo intet galt med varen. Det er en kilde til madspild, men det kan man måske undgå, hvis man må donere det.

80.000 tons mad om året

Hun understreger, at Coop ikke vil risikere at videregive varer, som der potentielt kan være noget galt med.

- Trods det kan vi se, at der stadig kan arbejdes med at se på de rammer, der er for tilbagekald, siger hun.

Fødevareminister Rasmus Prehn fortæller, at han er åben for at lempe regler, der lige nu ligger til hinder for mindre madspil.

- Som Danmarks fødevareminister har jeg selvfølgelig kun det ønske, at det skal være så let som overhovedet muligt at bidrage til de her donationer og undgå madspild.

- Vi har tidligere nedbrudt barrierer. Det gør vi gerne igen, og det er derfor, jeg har nedsat den her arbejdsgruppe til at kigge på at nedbryde yderligere regler, siger ministeren.

Ifølge Fødevareministeriet smider de danske supermarkeder omkring 80.000 ton mad ud hvert år.

Leif Hansen fra Hedehusene har sin egen brønd. Den leverer vand – ikke kun til ham selv og de opstaldede heste ved siden af stuehuset, men også til to naboejendomme.

Men der er intet lovkrav om, at vandet fra brønden skal testes for PFAS-stoffer – også kendt som evighedskemikalier.

Jeg ved ikke, hvad det betyder for helbredet

Leif Hansen, brøndejer

De sundhedsskadelige stoffer, der er op til 200.000 gange giftigere end pesticidrester, er ellers begyndt at dukke op i vandboringer over hele landet.

Så Leif Hansen takker ja, da TV 2 kontakter ham og tilbyder at få et laboratorie til at teste vandet.

- Tror du, vi finder noget?

- Nej, siger Leif Hansen uden at tøve.

Men det gjorde vi.

Prøverne, som blev udtaget og analyseret af det akkrediterede laboratorium Eurofins, viste, at drikkevandet hos Leif Hansen indeholdt dobbelt så meget PFAS, som grænseværdierne tillader.

- Det er jeg da ked af at høre. Det er jeg da. Men omvendt så tager jeg det roligt. Det er jeg jo nødt til. Jeg kan jo ikke lave om på det, siger Leif Hansen, da TV 2 viser ham analyserapporten.

Han står nu tilbage med flere spørgsmål end svar – men især ét ligger ham på sinde.

- Jeg ved ikke, hvad det betyder for helbredet.

Syv gange grænseværdien

I alt testede TV 2 i samarbejde med laboratoriet Eurofins fem private brønde i Hedehusene for PFAS-stoffer.

I alle fem prøver fandt vi PFAS i koncentrationer over grænseværdien – nogle steder op til syv gange over.

Det er irriterende, hammerirriterende

Nick Ziegler, brøndejer

Hos Nick Ziegler, der bor omkring en kilometer fra Leif Hansen, viste prøverne en PFAS-forurening, der var seks gange over grænseværdien.

- Det er irriterende, hammerirriterende. Og det bliver dyrt både for os og i samfundsregi, siger Nick Ziegler, da TV 2 viser ham resultaterne.

Han brugte 40.000 kroner på at forbedre sin private brønd i efteråret, og nu ved han ikke, om brønden overhovedet kan bruges fremadrettet.

- Vi må jo have nogle myndigheder indover og fortælle os, hvad vi skal gøre. Jeg kan ikke se andet for, siger Nick Ziegler.

Han peger på, at der må være tale om en større forurening, når vandet fra flere ejendomme i det samme område indeholder PFAS.

- Det er dybt overraskende. Hvorfor skal vi have det her langt ude på landet? Der er jo lige plantet skov rundt om os, fordi der skal sikres drikkevand til København. Så det er da lidt foruroligende, siger han.

Ingen krav om test

Flere steder i landet er de såkaldte evighedskemikalier – eller PFAS-stoffer – fundet i drikkevandet hos vandværkerne. Men her kan man ofte løse problemet ved at bruge en anden drikkevandsboring eller ganske enkelt fortynde det forurenede vand.

Tal fra Miljøstyrelsen viser, at evighedskemikalierne siden 2020 er fundet over den aktuelle grænseværdi i drikkevandet fra vandværker i 12 kommuner.

PFAS er stoffer, som ikke kun er sundhedsskadelige, men som stort set ikke nedbrydes i naturen.

Bedst kendt er PFAS-stoffet PFOS, der blev fundet i blodet hos en række borgere i Korsør, der havde spist kød fra kvæg, som havde græsset på en forurenet grund nær en brandskole.

De danske vandværker skal løbende teste deres vand for PFAS for at undgå, at stofferne kommer ud i drikkevandsforsyningen, men det skal ejerne af landets 50.000 private brønde ikke.

Selvom de private brøndejere forsyner omkring 170.000 danskere med drikkevand, er der intet krav om, at deres vand skal testes for PFAS. Og derfor er der ingen viden om, hvor udbredt PFAS er i drikkevand fra de private brønde.

200.000 gange giftigere

På Københavns Universitet peger Nina Cedergreen, der er professor i miljøkemi, på, at PFAS-stofferne kan være op til 200.000 gange giftigere end pesticidrester.

- Der er selvfølgelig en masse usikkerheder. Men altså 100.000, 1000, 10.000 gange mere giftig – afhængigt af hvad det er for nogle pesticidmetabolitter, vi taler om, siger Nina Cedergreen.

Hun mener, at man skal tage det alvorligt, når PFAS bliver fundet i drikkevandet.

Hvis vi har værdier over grænseværdien, så vil jeg ikke mene, at det skulle drikkes

Nina Cedergreen, professor, Københavns Universitet

- Vi har data fra andre lande, hvor folk har været udsat for det her i mange år, og hvor man ser en øget hyppighed af en lang række sygdomme. Så hvis vi har værdier over grænseværdien, så vil jeg ikke mene, at det skulle drikkes, siger Nina Cedergreen.

Sidste år blev grænseværdien for PFAS i drikkevand skærpet netop på grund af den dokumenterede farlighed.

Skræmmende

Philippe Grandjean, der er professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet, går så vidt som til at kalde TV 2s fund for "skræmmende".

- Vi ved godt, at der er noget forurening med PFAS ved Høje-Taastrup, fordi der har været problemer med drikkevandsforsyningen. Men at man finder det i private boringer, som jo ikke er omfattet af nogen form for kontrol, er faktisk lidt skræmmende, siger Philippe Grandjean.

Han opfordrer til, at beboerne ikke fortsætter med at drikke vandet i månedsvis. Der er ikke en akut fare, men problemet med PFAS-stofferne er, at de akkumulerer sig i kroppen.

- Det her er nogle af de mest giftige stoffer, vi kender. Vi ved ikke, hvor længe de pågældende beboere allerede har drukket forurenet vand, og derfor gælder det om, at vi nu hurtigst muligt får afbrudt eksponeringen, siger han.

Det her er nogle af de mest giftige stoffer, vi kender

Philippe Grandjean, professor ved Syddansk Universitet

Professoren kritiserer de danske miljømyndigheder, fordi det længe har været kendt, at PFAS-stoffer er sundhedsskadelige.

- Vi har faktisk forspildt chancen. Vi vidste det her allerede for masser af år siden, men man gjorde ikke noget. Når nu det bliver fundet i private boringer, så er det altså nu, det skal ske, siger han.

Ifølge professoren bør man fremover stille krav om test af drikkevandet fra de private brønde.

Minister ind i sagen

TV 2s fund af PFAS i drikkevandet hos de fem private brøndejere har også fået miljøminister Lea Wermelin (S) til at reagere. Hun er utilfreds med, at brøndejerne ikke var informeret om PFAS-risikoen af deres kommune.

- Vi er nødt til at sikre os, at det står helt klart for alle kommuner, at hvis der er en forurening i nærheden, så skal man tage fat i borgere, som har deres egen drikkevandsboring, siger ministeren med henvisning til, at der er forureninger med PFAS andre steder i Hedehusene.

Hun har bedt Miljøstyrelsen skrive ud til alle landets kommuner og indskærpe overfor dem, at kommunerne bør informere alle private brøndejere i nærheden af potentielle forureninger om, at der er en risiko for PFAS i deres vand.

- Borgerne skal ikke gå rundt og være bekymrede i forhold til, om man kan blive syg af at drikke sit drikkevand, siger Lea Wermelin.

Ministeren vil dog ikke indføre et krav om test af drikkevandet fra private brønde for PFAS på nuværende tidspunkt.

Borgerne skal ikke gå rundt og være bekymrede i forhold til, om man kan blive syg af at drikke sit drikkevand.

Lea Wermelin, miljøminister Overrasket kommune

De fem ejendomme, hvor TV 2 fandt PFAS i drikkevandet, ligger alle i Høje-Taastrup Kommune.

- Det er helt ny viden for os, at der skulle være en PFAS-forurening på den pågældende lokalitet, forsikrer Lars Christensen, der er centerchef for Miljø- og Teknikcenteret i Høje-Taastrup Kommune.

Det er helt ny viden for os, at der skulle være en PFAS-forurening på den pågældende lokalitet

Lars Christensen, centerchef, Høje-Taastrup Kommune

Kommunen vil nu sende testresultaterne videre til Styrelsen for Patientsikkerhed, som har til opgave at vurdere farligheden af koncentrationerne. Og så vil kommunen kaste sig ud i et detektivarbejde.

- Man kan jo prøve at finde ud af, hvor forureningen kommer fra, siger Lars Christensen.

Hvis coronavirus på ny spreder sig i samfundet senere på året, vil regeringen så vidt muligt gerne undgå nye nedlukninger og restriktioner. Derfor er myndighederne i øjeblikket i gang med at lægge forskellige planer for, hvordan det skal håndteres.

Det oplyste sundhedsminister Magnus Heunicke (S) fredag på et samråd.

- Vi ved ikke, hvad det er (der kommer, red.). Det kan være en Omikron-lignende-, en undervariant eller en helt ny variant.

I Portugal stiger smitten med ny BA.5-variant

I Portugal, hvor 86 procent af befolkningen er fuldt vaccineret, er der lige nu stigende smitte med Omikron-varianten BA.5, der hurtigt er blevet den dominerende. Faktisk har landet lige nu den anden højeste smitterate i verden, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Samtidig viser et helt nyt amerikansk studie, at Omikron-undervarianterne BA.4 og BA.5 ser ud til at være meget bedre til at undvige den immunitet, der er opnået gennem tidligere smitte og vaccination.

Varianten er også fundet i Danmark. Herhjemme er Omikron-varianten BA.2 fortsat den dominerende, men en større andel bliver nu testet positiv med to nye undervarianter, herunder Omikron BA.5, oplyste Statens Serum Institut (SSI) torsdag.

Ifølge professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet, Jens Lundgren, har studiet skabt genlyd blandt verdens forskere. Ikke mindst fordi studiet har betydning for efterårets vaccinationsprogram, som de danske myndigheder lige nu indsamler brikkerne til. Det kan du læse mere om her.

- Den angriber med nye varianter hele tiden

Og netop vacciner er et vigtigt redskab, som myndighederne vil tage i brug. Og i alle scenarier vil det være den ældre del af befolkningen, som bliver vaccineret først, lød det fra Magnus Heunicke.

I øjeblikket er Danmark fri for restriktioner såsom mundbind og afstandskrav. Samtidig nedjusterede myndighederne for nylig risikoniveauet i forhold til corona til det lavest mulige niveau for første gang under coronaepidemien.

BA.4 og BA.5 er højst sandsynligt ikke “end-game” af Omikron

Jens Lundgren, professor

Men coronasmitten er ikke væk.

Således er der dagligt borgere i Danmark, som ifølge SSI bliver konstateret smittede med coronavirus.

- Så selvom vi ved meget mere om den her sygdom, end vi vidste for 2,5 år siden, er der også ting, vi ikke ved, fordi den angriber os med nye varianter hele tiden, siger Magnus Heunicke.

Virussen har ikke fundet sin endelige version endnu

Jens Lundgren kalder det et kapløb om at få så meget viden som muligt over for de varianter, som efter forventningen kommer til efteråret og vinteren – og for at finde ud af, hvordan danskerne bedst bliver beskyttet.

Han oplyser til TV 2, at det stadig er for tidligt at sige noget konkret om, hvad efteråret og vinteren vil bringe – og derfor også for tidligt at bekymre sig. Men han forventer ligesom Verdenssundhedsorganisationen, WHO, at vaccinerne fortsat vil beskytte mod alvorlig sygdom, selvom personer stadig kan blive smittet.

Jens Lundgren siger dog også til TV 2, at virussen er ustabil og ikke har fundet sin endelige version endnu:

- BA.4 og BA.5 er højst sandsynligt ikke “end-game” af Omikron. Vi må forvente, at der kommer yderligere undervarianter, siger professoren.

Da to nye Omikron-undervarianter i starten af maj begyndte at sprede sig i flere lande, manede eksperter til ro. De var måske mere smitsomme, men vaccinerne så ud til at give bred immunitet, lød det blandt andet.

En måned senere er der en del flere panderynker hos forskerne. Og i en sådan grad, at det europæiske center for smitteforebyggelse og -kontrol (ECDC) allerede i midten af maj ændrede undervarianternes status fra ”variant af interesse” til ”en bekymrende variant”.

Et helt nyt amerikansk studie viser i lighed med et tidligere laboratoriestudie nemlig, at Omikron-undervarianterne BA.4 og BA.5 ser ud til at være mere smitsomme end de allerede smitsomme Omikron-varianter BA.1 og BA.2.

Og endnu mere vigtigt: De ser også ud til at være meget bedre til at undvige den immunitet, der er opnået gennem tidligere smitte og vaccination.

- BA.4 og BA.5 er væsentligt mere modstandsdygtige (4,2 gange mere end Omikron BA.2) og dermed mere tilbøjelige til at føre til vaccinegennembrudsinfektioner, står der i det endnu ikke fagfællebedømte studie, der netop er blevet offentliggjort.

Det er endnu for tidligt at sige, om de nye undervarianter kan forårsage mere alvorlig sygdom end Omikron og andre Omikron-undervarianter, men ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, tyder data indtil videre på, at vaccination beskytter mod alvorlig sygdom.

Giver allerede stigende smitte i flere lande

Det betyder, at selvom varianterne måske ikke skaber alvorlig sygdom, som det for eksempel var tilfældet med Alfa- og Delta-varianterne, så vil de kunne skabe stigende smitte i samfundet.

BA.4 og BA.5 bliver bestemt taget alvorligt nu, fordi de har potentiale til at udkonkurrere Omikron BA.2

Jens Lundgren, professor

Det er allerede tilfældet i flere lande, herunder USA og Portugal. Og det kan minde om situationen, da Omikron BA.1 og BA.2 for mindre end et halvt år siden i Danmark overtog fra Delta-varianten, hvor samfundet blev lagt ned af syge danskere, der måtte krybe under dynen.

- BA.4 og BA.5 bliver bestemt taget alvorligt nu, fordi de har potentiale til at udkonkurrere Omikron BA.2. Det er svært at være 100 procent sikker, men der bliver brugt kvalitetstid på de her diskussioner, siger Jens Lundgren, der er professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet, til TV 2.

Tilpassede vacciner til andre varianter kan ikke forhindre smitte

Jens Lundgren havde ellers lovet sig selv, at han ikke ville udtale sig om nye varianter før til efteråret, siger han til TV 2.

Han gør det alligevel, fordi det amerikanske studie har skabt genlyd blandt verdens forskere. Og ikke mindst fordi studiet har betydning for efterårets vaccinationsprogram, som de danske myndigheder lige nu indsamler brikkerne til.

Det gælder både eksisterende immunitet i befolkningen og de tilpassede vacciner over for varianterne BA.1. og BA.2, der er klar.

Men alt dette kan BA.4 og BA.5 ændre, hvis de bliver dominerende. Blandt andet fordi de tilpassede vacciner eksempelvis ikke forhindrer smitte med varianterne BA.4 og BA.5.

- Vi vidste ikke, hvordan Omikron ville udvikle sig. Nu har den udviklet sig til 4 og 5. Det er et kapløb om at få så meget viden som muligt over for de varianter, som man forventeligt kommer til at se i efteråret og vinteren, og for at finde ud af, hvordan vi bedst beskytter os imod dem, siger Jens Lundgren.

Han understreger, at det stadig er for tidligt at sige noget konkret om, hvad efteråret og vinteren vil bringe – og derfor også for tidligt at bekymre sig. Samtidig forventer han ligesom WHO, at vaccinerne fortsat vil beskytte mod alvorlig sygdom, selvom personer stadig kan blive smittet.

Han siger dog også til TV 2, at virussen er ustabil og ikke har fundet sin endelige version endnu:

- BA.4 og BA.5 er højst sandsynligt ikke “end-game” af Omikron. Vi må forvente, at der kommer yderligere undervarianter.

Portugal har nu den anden højeste smitterate i verden

Ifølge ECDC var der allerede i begyndelsen af maj stigende smitte i Portugal forårsaget af BA.5, ligesom de portugisiske myndigheder vurderede, at den ville blive den dominerende variant 22. maj.

Torsdag oplyste de portugisiske myndigheder, at BA.5. står for 90 procent af smittetilfældene i en ny smittebølge i landet, der nu har verdens anden højeste smitterate.

Også torsdag oplyste Statens Serum Institut (SSI), at mens Omikron-varianten BA.2. stadig står bag de fleste smittetilfælde i Danmark, så er BA.5 steget med 135 procent om ugen.

- Det kan øge smittestigninger, som det er set i andre lande, oplyste SSI.

I starten af maj lød vurderingen ellers fra SSI, at de to nye varianter ikke ville kunne udkonkurrere den Omikron-variant BA.2., som lagde størstedelen af danskerne ned for blot fire-fem måneder siden.

SSI oplyser til TV 2, at der er en ny, opdateret risikovurdering på vej om de to undervarianter.

Der er også flere tilfælde af varianten BA.2.12.1 i Danmark, men den er "kun" steget med 52 procent ugentligt.

Ifølge det amerikanske studie er denne variant "kun" 1,8 gange mere modstandsdygtig end BA.2.-varianten, når det gælder tidligere vaccinerede.

35-årige Nadia Tornehave frøs og havde kvalme, da hun vågnede i den hvide hospitalsstue i Istanbul i Tyrkiet.

Hun havde lige været igennem en stor operation for at få en større numse.

Men trods bivirkninger fra narkosen havde hun det godt. Hendes numse var ”superflot”.

Det var først, da hun kom hjem til Danmark, at det gik skævt.

Et af sårene fra operationen begyndte at væske, og hendes veninde, der er sygeplejeuddannet, måtte skifte hendes forbinding flere gange.

Derfor endte Nadia Tornehave med at tage på hospitalet i Odense, hvor lægerne konstaterede, at hun havde et kæmpe hul på ballen. Og derfra gik det stærkt med hasteindlæggelse og akut operation.

- De stod otte mand om mig for at finde ud af, hvad der skulle ske, siger Nadia Tornehave til TV 2 ECHO.

Flere udenlandske numseløft

Et numseoperation – eller Brazilian Butt Lift – bliver vurderet til at være den farligste skønhedsoperation. Ifølge tal fra branchen dør i gennemsnit én ud af 3000 fra komplikationer.

Alligevel får stadig flere foretaget operationen. International statistik viser, at Brazilian Butt Lift er det kirurgiske skønhedsindgreb, som stiger mest i popularitet.

Og mange får foretaget operationerne i udlandet. Selvom de danske myndigheder ikke har tal på, hvor mange der årligt rejser fra Danmark til udlandet for at få ændret noget på deres krop eller ansigt, er den type rejser efterhånden et kendt fænomen.

En Google-­søgning giver et hav af eksempler på bureauer, der tilbyder kosmetiske operationer i udlandet.

Og Nadia Tornehave er med til at bidrage til denne udvikling. Hun har ikke bare fået foretaget en numseoperation én gang, men to gange.

Min krop, mit valg

Efter Nadia Tornehave fik fjernet sine implantater på Odense Universitetshospital, faldt hendes infektionstal.

- Lægerne sagde til mig, at hvis jeg ikke var kommet ind, men havde gået med det et par dage, så kunne det godt have endt fatalt. Jeg vil sige, det var hårdt de første to-tre måneder, da jeg stadig lå på maven og ikke kunne gå, siger Nadia Tornehave til TV 2 ECHO, der har mødt hende til en snak om den populære operation.

Men alle komplikationerne til trods valgte Nadia Tornehave alligevel at få foretaget en ny numseoperation.

Efter seks måneder tog hun tilbage til Tyrkiet for at få fylde i sin numse. Denne gang med fedt fra sin egen krop i stedet for implantater.

- Jeg tænker, der er mange, der synes, jeg er kugleskør at turde det en gang til, men det er min krop og min måde at være på, siger hun.

Fra tyk til tynd

Nadia Tornehave har fået lavet mange ting ved sit udseende: læber, en maveskindsoperation, vipper, botox, hårextensions, bryster og tatoveringer.

Som ung var hun superatletisk, men som 19-årig fik hun en skade, der betød, at hun ikke kunne dyrke elitegymnastik.

Derfor blev hun tyk, fortæller hun. Men med en kostomlægning tabte hun sig en masse kilo. Og deromkring begyndte hun også at dyrke skønhedsoperationer og ikkekirurgiske indgreb.

- Jeg fik lavet mine bryster. De var som en sok med en femmer, efter jeg havde tabt mig. Det var ikke så heldigt, siger hun:

- Jeg kan godt lide, man kan renovere sig selv, hvis man er utilfreds.

Men du fået lavet to Brazilian Butt Lift, som er den farligste skønhedsoperation. Hvorfor?

- Jeg vidste faktisk ikke, det var så farligt. Men jeg har fået en kunstig hofte, som har gjort, at jeg ikke kan træne min numse. Den gør kronisk ondt, så jeg kunne ikke træne mig til en fyldigere numse, siger Nadia Tornehave.

Kunne du ikke hvile i måden, du ser ud på?

- Jeg kan godt lide at gå op i mig selv. Det har jeg altid gjort: taget makeup på og haft afbleget mit hår. Jeg har altid været sådan en poptøs, siger hun.

Farlige udenlandske operationer

Det er særligt i udlandet, at man skal være på vagt, hvis man vil have foretaget et Brazilian Butt Lift.

Det siger Benedikte Thuesen, der er speciallæge i plastikkirurgi og medejer af Københavns Privathospital.

- Hvis det er den rigtige, som udfører indgrebet, er det ikke så farligt. Men lad være med at tage til udlandet, for du aner ikke, hvilke hænder du ender i, siger Benedikte Thuesen.

Hun fortæller, at det farlige ved Brazilian Butt Lifts er, at det ikke er en operation, man er så vant til at lave. Og samtidig har det stor betydning, hvordan du sprøjter fedt ind i numsen.

- Hvis du sprøjter det ind i muskulaturen og ind i de store kar, så risikerer du blodpropper. Og det er det, man kan dø af, siger hun.

Seks uger efter operationen

Det er seks uger siden, Nadia Tornehave var i Istanbul og få foretaget sin anden numseoperation.

Her måtte kirurgen stoppe undervejs, fordi der kom indre blødninger i hendes mave, da han samlede fedt op derfra.

Ifølge klinikken, der foretog operationen, skyldtes det, at Nadia Tornehave ikke havde nok fedt. Dét havde Nadia Tornehave fået forklaret inden. Heldigvis var komplikationerne milde.

- Da de fedtsugede maven, ramte de et eller andet. Jeg har meget arvæv efter min maveskindsoperation, forklarer hun.

Men trods komplikationer og smerter er Nadia Tornehave "meget, meget glad" for sin numseoperation, som man er ved at kunne se det færdige resultat af, efter hævelsen har lagt sig.

Du har måttet få fjernet dine balleimplantater akut, du har været flere måneder om at hele, og du har fået lavet en Brazilian Butt Lift, der er gået fint. Er det det hele værd?

- Jeg er meget glad. Jeg får det ikke lavet for min mand eller Instagram eller min søn eller nogen andre. Det er for mig. Og jeg er meget glad, siger hun.

Dronning Elizabeth deltager ikke i en gudstjeneste, der holdes fredag i kirken St. Paul's Cathedral i London.

Det skyldes, at hun torsdag har "oplevet ubehag".

Det oplyser det britiske kongehus torsdag aften ifølge Sky News.

- Taget turen og den påkrævede aktivitet, som det kræver at deltage i gudstjenesten i St. Paul's Cathedral, i betragtning, har majestæten med stor modvilje konkluderet, at hun ikke deltager, lyder det.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er der tale om bevægelsesbesvær.

Den 96-årige dronning deltager dog i en fakkeltænding på Windsor Castle torsdag aften.

Flere afbud de sidste dage

Fejringen af hendes 70 års-regentjubilæum begyndte torsdag og varer i fire dage.

Der har det seneste år været bekymringer i kongefamilien og i befolkningen om monarkens helbred.

I maj måtte tronfølgeren, prins Charles, agere vikar ved parlamentets åbning, fordi dronningen oplevede "forbigående problemer med mobiliteten", lød det fra kongehuset.

Samme måned missede hun også flere sommerfester, ligesom hun fik covid-19 i februar.

I oktober sidste år tilbragte hun en nat på hospitalet. Her fik hun foretaget en række undersøgelser. For hvad vides ikke.

Også dronningens søn prins Andrew går glip af fredagens gudstjeneste. Han er blevet smittet med covid-19, oplyste kongehuset tidligere torsdag.

Længst regerende britiske monark

Ifølge BBC's royale korrespondent Sean Coughlan må aflysningen være sket med stor ærgrelse.

Han lægger vægt på, at dronningen er meget troende. Derfor må gudstjenesten fredag have været en af hendes højeste prioriteringer i weekenden.

Men torsdagens program har altså udløst noget af det bevægelsesbesvær, som også tidligere har fået dronningen til at aflyse flere begivenheder, lyder det.

Den britiske dronning har regeret 70 år og næsten fire måneder. Det er længere end nogen anden monark i britisk historie.

Igennem adskillige år udnyttede en ledende hooligan fra Brøndby sin magt over helt unge drenge. Til at misbruge dem seksuelt og til at opretholde et voldsregime, der gør, at 16 ofre sidder tilbage med dybe ar på sjælen.

Det er konklusionen fra anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi, der kræver den 29-årige mand idømt forvaring.

Manden nægter sig skyldig i alle anklager. Men anklagemyndigheden er ikke i tvivl. Han er psykopat. Han er manipulerende. Kalkulerende. Og farlig.

Sådan lød det torsdag ved Retten i Glostrup på retssagens sidste dag, inden der falder dom.

I løbet af 12 retsdage har retten hørt forklaringer fra 16 forurettede og 18 vidner.

Lussingen fra helvede

Udover en kvindelig ekskæreste er de forurettede drenge og unge mænd, hvor den yngste var 14 år, da overgrebene begyndte ifølge tiltalen. Vidnerne har blandt andet været deres mødre, kærester og venner.

De har fortalt om vold, trusler, ydmygelser og seksuelle overgreb begået af den samme mand. Den 29-årige hooligan. I alt 51 anklagepunkter. Over 1300 seksuelle overgreb.

Ifølge anklageren forklarede de, hvordan den tiltalte kunne skifte personlighed på et splitsekund. Fra sød og rar til voldelig og uhyggelig. Fra voldtægtsmand til omsorgsfuld storebror.

Hvordan hans ord var magt. Hvordan de altid holdt øje med telefonen, fordi de skulle være klar, hvis han skrev. Hvordan man ikke skulle sige ham imod, når han ”fik døde øjne”. Hvordan man blev smadret, hvis man ikke fulgte hans uforudsigelige regler.

- Drengene vidste, at hvis de ikke lod sig udnytte, så kom lussingen fra helvede, så kom volden, sagde anklager Morten Frederiksen under sin procedure.

Ifølge anklageren har det stor betydning for sagen, at den er foregået i hooliganmiljøet under påvirkning af rocker- og bandemiljøet. Et miljø, hvor vold er en del af dagligdagen. Hvor man ikke siger lederen imod. Hvor loyalitet er alt, og hvor man ikke sladrer til politiet.

Det var ifølge anklageren det perfekte miljø for den tiltalte til at finde sine ofre. Det var derfor, at så omfattende et misbrug kunne finde sted i så mange år med så mange ofre, mente anklageren.

I retten har vidner – både forurettede og en politibetjent – forklaret, at tiltalte var lederen af hooligangrupperingen BHD (Brøndbys Hårde Drenge) og underfraktionen BHY (Brøndbys Hårde Yngre), selvom han selv afviste, at han var leder.

De forurettede, som også var med i hooliganmiljøet, var med anklagerens ord ”de små drenge, hans soldater”, som så op til ham og frygtede ham.

Ifølge psykologudtalelser har flere af drengene udvist klassiske symptomer på, at de har været udsat for grooming og seksuelle overgreb.

I retten læste anklageren op, hvad psykologundersøgelserne ellers havde fundet tegn på hos drengene. Det var blandt andet angst, depression, hashmisbrug, selvmordsforsøg, selvbebrejdelse, mareridt, søvnproblemer og frygt for aldrig at få et normalt liv igen.

Planlagt af rockere?

Forsvarsadvokat Christina Schønsted mener, at den tiltalte skal frifindes. Men ligesom anklagemyndigheden hæfter hun sig ved det hooliganmiljø, der har været omdrejningspunkt for sagen. Et miljø, hvor homoseksualitet er fuldstændigt uacceptabelt.

- Det er lige præcis derfor, at min klient har ønsket at hemmeligholde sine seksuelle relationer med de her unge mænd, og ikke fordi det er sket mod deres vilje, sagde hun i sine afsluttende bemærkninger.

Hun mener ikke, at anklagemyndigheden har løftet bevisbyrden udover enhver rimelig tvivl.

Til gengæld finder hun det sandsynligt, at nogen ”højere oppe i systemet” – i det rockerbandemiljø, der i høj grad styrer hooliganmiljøet – ville have tiltalte af vejen, fordi han nægtede at indordne sig.

Derfor blev han forsøgt likvideret ved den skudepisode 5. februar 2021, der fik sagen til at rulle. Det var plan A. Da den fejlede, lød plan B, at han skulle anmeldes for seksuelle overgreb.

Hvis retten alligevel finder den 29-årige mand skyldig, mener forsvarer Christina Schønsted, at seks års fængsel vil være en passende straf.

Anklagemyndigheden går derimod efter forvaring. Det er en tidsubestemt straf, som varer, indtil en domstol vurderer, at den dømte ikke længere er til fare for samfundet.

Dertil ønsker anklagemyndigheden et bolig-, opholds- og besøgsforbud. Det vil blandt andet betyde, at han ikke må opholde sig i Rødovre og Brøndby, og at han ikke må få besøg af børn under 18 år uden en voksen.

Ifølge anklageskriftet var tre af drengene 14 år, da overgrebene begyndte. Men efter deres forklaring i retten mener anklagemyndigheden nu, at to af de drenge var fyldt 15.

Der falder dom i sagen 8. juni.

Fire mennesker er blevet skudt og dræbt i en bygning på et hospitalsområde i byen Tulsa i den amerikanske delstat Oklahoma.

I alt er fem mennesker døde, heriblandt gerningsmanden, som tilsyneladende tog livet af sig selv. Der er tale om en mand mellem 35 og 40 år.

Det oplyser politiet ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge vicepolitichef i Tulsa Eric Dalgleish menes ofrene at være både ansatte og patienter.

Bevæggrund stadig ukendt

Skyderiet fandt sted onsdag eftermiddag lokal tid, da en mand bevæbnet med en riffel og en pistol af indtil videre ukendte årsager åbnede ild på anden etage i hospitalsbygningen.

Da betjente nåede frem til stedet, "fandt de et par mennesker, der var blevet skudt", fortæller politichef Richard Meulenberg.

- Et par andre var allerede døde på det tidspunkt, siger han ifølge Reuters.

- Vi fandt også ham, som vi mente og stadig mener er gerningsmanden, da han havde en lang riffel og en pistol på sig, tilføjer han.

Politiet i Tulsa skrev i et opslag på Facebook kort før klokken 18.00 lokal tid, at gerningsmanden var død uden at oplyse hvordan.

- Betjente er i færd med at undersøge alle lokaler i bygningen for at tjekke for yderligere trusler, oplyste politiet i opslaget ifølge nyhedsbureauet AP.

- Vi ved, at der er adskillige sårede og potentielt adskillige døde.

Det er endnu uvist, hvor mange sårede der er tale om.

Sker få dage efter skoleskyderi

Skyderiet finder sted kun otte dage efter et skoleskyderi i Uvalde i delstaten Texas. Her gik en 18-årig mand ind på en skole og skød og dræbte 19 børn og to lærere.

Politichef Richard Meulenberg beskriver gerningsstedet som "katastrofalt", skriver AP.

Campus på hospitalet Saint Francis Health System gik i lockdown onsdag eftermiddag lokal tid som følge af situationen i Natalie Medical Building. Denne bygning huser et ambulant operationscenter samt et brystsundhedscenter.

Det Hvide Hus oplyser ifølge Reuters, at præsident Joe Biden er orienteret om skyderiet.