Danske sundhedsmyndigheder vil tilbyde en vaccine mod abekopper, selvom den formelt set ikke er godkendt i EU til formålet.

Og det er forsvarligt, vurderer overlæge og professor Thomas Benfield fra Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital.

- Den er godkendt andre steder. Og formålet - at forhindre at nogle bliver syge - opvejer efter min mening, at den endnu ikke er godkendt, siger han.

Fredag ankommer de første 200 doser af medicinvirksomheden Bavarian Nordics vaccine mod abekopper til Danmark.

Det sker, efter at sundhedsmyndighederne har besluttet at tilbyde vaccinen til nære kontakter til personer smittet med virussygdommen.

Bavarian godkendt i andre lande

Vaccinen har produktnavnet Imvanex. Den er formelt set ikke godkendt i EU som vaccine mod abekopper.

Derfor skal den ifølge en pressemeddelelse fra Sundhedsministeriet gives off-label.

Vaccinen skal gives efter vurdering af en speciallæge fra henholdsvis Aarhus Universitetshospital og Hvidovre Hospital.

I USA og Canada derimod er Bavarian Nordics vaccine godkendt til brug mod abekopper.

Medicinalvirksomheden oplyste tirsdag, at den planlægger at søge om godkendelse til, at vaccinen må bruges mod abekopper i hele EU.

Imvanex er godkendt som koppevaccine. Og da kopper og abekopper er nært beslægtet, ser Thomas Benfield ikke problemer i at bruge vaccinen.

- Når en vaccine er godkendt til én indikation, har den været igennem en omfattende sikkerheds- og kvalitetsproces.

- Det gør det lettere og mere enkelt også at bruge vaccinen på andre indikationer, siger han.

Jo hurtigere, desto bedre

Når det er henholdsvis Aarhus Universitetshospital og Hvidovre Hospital, der skal sige god for brug af vaccinen, handler det ifølge overlægen om praktiske hensyn:

- Så giver man de afdelinger en individuel mulighed for at kunne bruge vaccinen til henholdsvis patienter i Jylland og på Sjælland.

- Det er jo indtil videre på et niveau, hvor det kan håndteres de to steder, siger Thomas Benfield.

Lars Østergaard, professor og overlæge på Aarhus Universitetshospital, oplyser, at læger i hvert enkelt tilfælde vil vurdere, hvorvidt personer, som patienten har været i kontakt med, vil have gavn af vaccinen.

- Vaccinen virker bedst, jo hurtigere den gives efter kontakten til den smittede, siger han.

Danmark konstaterede det første bekræftede tilfælde af abekopper mandag. Tirsdag dukkede endnu et tilfælde op.

I begge tilfælde er sygdommen konstateret hos personer, der har været på rejse til Spanien.

Statens Serum Institut vurderer, at der er en lav risiko for, at abekopper spredes i den brede befolkning i Danmark.

Minister for landbrug, fiskeri og fødevarer Rasmus Prehn (S) har brugt sit ministerkort til at lægge ud for private værtshus- og restaurantbesøg.

Det viser en aktindsigt, som Ekstra Bladet har fået.

Selv om han siden har tilbagebetalt de eksakte beløb, er det alligevel i strid med reglerne. Det vurderer Sten Bønsing, der er professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet, over for avisen.

- Det er en forkert brug af kreditkort. Der er ikke mulighed for, at man kan lægge ud for private indkøb. Heller ikke, hvis man refunderer det efterfølgende.

- Der er ikke en mulighed for, at man giver en omgang øl på et værtshus og så betaler selv efterfølgende. Det er ikke meningen, at det offentlige skal agere bank eller kassekredit for offentlig ansatte, siger han.

Næppe en næse

Aktindsigten viser, at ministeren ved tre lejligheder inden for 2021 har måttet tilbagebetale penge fra sin private konto, skriver Ekstra Bladet.

Fakturaerne har været på maksimalt 1781 kroner.

Rasmus Prehn fortæller til mediet, at han er ærgerlig over at have brudt reglementet.

Samtidig oplyser han, at han i slutningen af 2021 valgte at droppe at gøre brug af sit ministerkort ved såkaldte repræsentationslejligheder.

I stedet betaler han nu med sit private kort i første omgang, hvorefter ministeriet sørger for at kompensere ham for udgifterne, siger han til avisen.

I nogle tilfælde kan det ifølge Sten Bønsing komme til at koste en minister en næse, hvis man gentagne gange omgår reglerne.

Han vurderer dog, at det næppe vil ske i denne sag.

Oklahomas guvernør, Kevin Stitt, har underskrevet en lov, der forbyder næsten alle former for abort i den amerikanske delstat.

Loven, der bliver anset som USA's strengeste abortforbud, er trådt i kraft med omgående virkning.

Den forbyder aborter fra første graviditetsdag og tillader borgere at sagsøge dem, der hjælper kvinder med at standse deres graviditet.

- Jeg lovede borgere i Oklahoma, at jeg ville underskrive en lov, der er for retten til liv. Jeg er stolt af at kunne holde mit løfte i dag, skriver guvernøren i en erklæring.

Mulighed for at anmelde medskyldige

Den nye lov tillader kun få undtagelser i tilfælde af voldtægt, incest, eller hvis morens helbred er i fare. Loven forbyder ikke brug af prævention.

Loven giver borgere mulighed for at anmelde alle, der "hjælper og er medskyldige" til en abort.

Personer, som har hjulpet med at foretage en abort, skal betale mindst 10.000 dollar i tortgodtgørelse, hvis de taber et søgsmål. Det svarer til godt 70.000 kroner.

Oklahomas abortlov er udformet efter en kontroversiel lov i Texas, der forbyder abort efter sjette graviditetsuge.

Joe Biden raser mod lov

Loven i Texas er blevet kritiseret voldsomt af USA's demokratiske præsident, Joe Biden.

- Min regering er dybt forpligtet over for den forfatningssikrede ret, der er fastslået i Roe versus Wade-sagen for næsten fem årtier siden, og vi vil beskytte og forsvare den ret, erklærede Biden, da loven trådte i kraft i Texas i september sidste år.

Med "Roe versus Wade" henviste præsidenten til en højesteretsafgørelse fra 1973.

Den sikrede retten til fri abort i USA - og i særlig grad kvinders ret til selv at vælge.

For nylig viste et lækket notat fra højesteretten, at et flertal af de ni dommere tilsyneladende går ind for at underkende afgørelsen fra 1973.

USA's højesteret, der har et flertal af republikansk udpegede dommere, ventes af komme med en bindende kendelse i løbet af sommeren.

Efter flere dages heftig kritik har DR onsdag eftermiddag offentliggjort et fjerde afsnit af programserien "Ellen Imellem".

Her medvirker Xukun Ji, der er repræsentant for den kinesiske techvirksomhed Huawei.

Hun bliver udspurgt om overvågning og tæt samarbejde med det kinesiske styre af journalist Ellen Kirstine Jensen. Men det er i virkeligheden politikeren Thomas Rohden, som er formand for Dansk Kina-Kritisk Selskab, der gennem en øresnegl stiller spørgsmålene.

Og ligesom andre medvirkende føler Xukun Ji sig ført bag lyset af DR.

- Jeg vil ikke forholde mig til selve indholdet, for jeg anerkender stadig ikke præmissen for "interviewet", som jeg er blevet lokket til på et falsk grundlag.

- Men jeg kan sige, at jeg nu har set indslaget et par gange, og det er stadig ikke lykkedes mig at finde hverken de morsomme eller satiriske elementer, som skulle kunne begrunde DR's stædige holden fast i programmet, skriver hun i en sms til Ritzau onsdag aften.

Lader en politiker tale gennem "journalistdukke"

Tidligere onsdag fortalte Xukun Ji til Politiken, at hun først 17. maj blev oplyst om, hvem der faktisk stillede spørgsmålene.

Hun sagde ja til at medvirke i et journalistisk interview med satiriske elementer - ikke et satireprogram. Var hun blevet inviteret til at deltage i et satireprogram, havde hun sagt nej, sagde hun tidligere til Politiken.

- Samtidig synes jeg, at det er dybt problematisk, at DR - som public service-fortrop - lægger tilrettelæggelse af programmet i hænderne på en politiker og lader ham tale gennem en journalistdukke, skriver hun til Ritzau onsdag aften.

- Det er utrolig dårlig dømmekraft af ledelsen at lade det ske, lyder det videre.

Flere medvirkende kritiserer program

I programmet bliver blandt andet forskere og politikere interviewet af en person med en bestemt holdning, der stiller spørgsmålene i øresneglen på værten. Derfor tror de, at de bliver interviewet af journalisten.

Det har fået andre medvirkende og også flere danske forskere til at stemple ind i debatten og kritisere DR kraftigt.

Det gælder eksempelvis astrofysiker Anja C. Andersen, som medvirker i det første afsnit, og ernæringsekspert Morten Elsøe, der medvirker i det tredje afsnit.

Også Peter C. Kjærgaard, som forsker i evolution og er direktør ved Statens Naturhistoriske Museum, har udtrykt kritik. Hans afsnit er endnu ikke udkommet.

Fagforeningen DM er i gang med at udarbejde en "større" klage til Pressenævnet. Det oplyser DM til Politiken.

Henrik Bo Nielsen, direktør for kultur, børn og unge i DR, fastholdt tirsdag, at programmet er inden for skiven.

Afsnittet med Huawei, som er nummer fire i rækken, skulle oprindeligt have været udgivet onsdag morgen, men det blev ændret til 1. juni. Det endte dog med at udkomme onsdag eftermiddag klokken 17.

I vinteren 2020 kastede eksperter over hele verden sig ind i et kapløb mod tiden for at udvikle en vaccine mod coronavirus.

Coronavirus kan af flere grunde ikke sammenlignes med det nuværende og usædvanlige smitteudbrud med abekoppevirus i mange lande.

Og det samme er tilfældet, når det gælder en vaccine, som Sundhedsstyrelsen tirsdag meldte ud, at den overvejer til nære kontakter til abekoppesmittede.

Der findes nemlig allerede flere vacciner mod kopper – og i Danmark er der både gamle og nye versioner.

Det skyldes, at Statens Serum Institut (SSI) stadig har mange vacciner på lager i store frysetanke af den vaccine, Dryvax, der blev brugt mod kopper indtil 1976. Den bliver ikke produceret mere, men den virker stadig.

- Vi har testet dem for nylig i forhold til, om de holder styrken. Og det gør de, siger Anders Fomsgaard, der er professor og overlæge i SSI, til TV 2.

Den danske vaccine er ikke godkendt mod abekopper i Europa

Udover en vaccine fra den franske medicinalvirksomhed Sanofi producerer den danske medicinalvirksomhed Bavarian også en vaccine, Imvanex, som allerede er blevet solgt til flere lande på grund af smitten med abekopper.

Det er også denne vaccine, som er med i Sundhedsstyrelsens overvejelser i forhold til vaccination af nære kontakter, oplyser styrelsen til TV 2.

Fælles for både Bavarian og den gamle koppevaccine er, at der er tale om levende, svækket virus, og at ingen af dem er godkendt til vaccination mod abekopper i Europa.

Forskellene er flere, men en af de væsentlige er, at der er tale om to forskellige virusstammer – vacciniavirus og modified vacciniavirus (MVA).

Den gamle vaccine har været i aktion, men har alvorlige bivirkninger

Hvis vi tager den gamle koppevaccine først – den som mange, der er født før 1976, har et minde om i form af to ”øjne” på den ene skulder.

SSI har vaccinationerne liggende som et beredskab i tilfælde af, at der skulle udbryde smitte med menneskekopper igen, og det er også dét, den er designet til og brugt mod i mere end hundrede år.

Vi ved, at den virker mod kopper, for den er brugt mod kopper, da man havde kopper

Anders Fomsgaard, Statens Serum Institut

Det betyder, at vaccinen skal godkendes igen, hvis den skal bruges til et nyt formål – nemlig abekopper.

Det er ikke ensbetydende med, at den ikke virker mod abekopper – for det gør den.

- De gamle vacciner mod kopper beskyttede cirka 85 procent mod abekopper, og de nye, også Imvanex, er formentlig mindst lige så gode, siger Ole Frilev Olesen, affilieret professor i global sundhed og direktør for European Vaccine Initiative, til TV 2.

Men det betyder, at eksempelvis vaccinens bivirkninger skal opvejes i forhold til abekopper. Det skyldes, at abekopper er en betydelig mildere virus end menneskekopper, hvor dødeligheden kunne være op mod 50 procent.

Fordelen er, at den gamle vaccine har været i aktion.

- Vi ved, at den virker mod kopper, for den er brugt mod kopper, da man havde kopper, som Anders Fomsgaard forklarer.

Det betyder også, at man kender bivirkningerne, men det er, ifølge Ole Frilev Olesen, ikke nødvendigvis en fordel lige præcis med den vaccine. Faktisk er professoren i tvivl om, hvorvidt lægemiddelstyrelser overhovedet ville godkende den i dag.

- Den havde en række alvorlige bivirkninger hos 1 til 2 procent og i sjældne tilfælde ligefrem dødsfald, omkring 1 til 2 ud af 1 million vaccinerede, fremhæver han.

Nye vacciner er godkendt på baggrund af antistoffer

Ligesom den gamle vaccine har Bavarians vaccine i dyreforsøg vist sig også at beskytte mod abekopper. Og derfor har blandt andet den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, også godkendt vaccinen til abekopper.

Ulempen ved vaccinen er, at den ikke har været testet mod kopper, der officielt har været udryddet siden 1980.

- Det har derfor ikke været muligt at lave egentlige undersøgelser omkring beskyttelse mod selve sygdommen. Samtidig har der været så få tilfælde af abekopper, at det heller ikke har været muligt, siger Ole Frilev Olesen.

Det specielle ved godkendelsen af Imvanex er derfor, at den er blevet godkendt på baggrund af, hvor god den er til at danne antistoffer, og ikke hvor godt den beskytter mod sygdommen, sådan som vaccinerne normalt bliver målt og vejet på.

Det korte svar er, at vi ikke ved det

Anders Fomsgaard, SSI

Bavarians vaccine er, ifølge Anders Fomsgaard, designet til at være mere mild, opdateret og moderne. Der er tale om en modifikation, der har svækket virus i forhold til den oprindelige koppevaccine.

Eller som Anders Fomsgaard forklarer:

- Den er meget mere svækket. Man kan måske ligefrem debattere, om man kan kalde den en levende vaccine, fordi den knap kan dele sig i kroppen.

Det har både fordele og ulemper.

- Der kan være udfordringer, men vi ved det ikke

Fordelen er, at Bavarians vaccine, ifølge SSI-overlægen, er så mild, at den eksempelvis kan gives til personer med nedsat immunforsvar. Den har også færre bivirkninger.

- Jo mere en vaccinevirus inficerer og laver ballade, jo bedre virker den generelt også. Det hænger ofte sammen. Når man laver en meget svækket vaccine, kan den gives til flere, men effekten er heller ikke den samme, siger Anders Fomsgaard.

Ifølge professoren kan det derfor betyde, at vaccinen ”måske skal gives mere end en gang” med eksempelvis en måneds mellemrum for at give bedst mulig beskyttelse, hvilket ikke er tilfældet med den oprindelige vaccine.

- Det korte svar er, at vi ved det ikke. Det kan give nogle udfordringer, og man har heller ingen erfaring i det, fordi man ikke har vaccineret mennesker mod abekopper før, siger han.

Derfor ser vaccinen ud til at virke selv efter smitte

I modsætning til corona er der med abekopper et vaccinationsvindue i inkubationstiden på op til 21 dage, fra man har været udsat for smitte, til sygdommen bryder ud, og personer bliver smitsomme.

På baggrund af dyreforsøg og erfaringer fra den gamle vaccine ser det samtidig ud til, at de nye vacciner giver beskyttelse mod alvorlig sygdom, efter at en person er blevet smittet.

- Normalt skal man som ved for eksempel corona ellers vaccineres, før man bliver udsat for smitte, siger Ole Frilev Olsen.

Blandt andet derfor kan man i inkubationstiden nå at give en vaccine og dermed beskytte de personer, der har været udsat for kendt smitte med abekopper hos for eksempel en ægtefælle, mod sygdom.

Tilfældene er milde, så hvorfor taler vi om vaccination?

Ét spørgsmål presser sig i forbindelse med vaccinerne på – for hvorfor overhovedet overveje vaccinationer, når der med abekoppevirus indtil videre er tale om mild sygdom?

Svaret fra Anders Fomsgaard lyder, at den kan sprede sig og give samfundssmitte i mange lande, hvor alle, der ikke er koppevaccineret, kan være modtagelige for smitte ved tæt kontakt.

Det er en anden, mere begavet og interessant måde at bruge vacciner på

Anders Fomsgaard, SSI

For selvom abekoppevirus er en mildere udgave, er den stadig i familie med den koppevirus, der i århundreder hærgede verden.

- Vi har haft koppepandemi i titusinder år – på et tidspunkt var der flere, der havde kopper, end folk, der ikke havde kopper. Nu er abekopper meget mildere, men det er ikke en sygdom, vi vil have cirkulerende, når vi kan inddæmme den og udrydde den. Skal vi ikke gøre det, mens vi kan? spørger han.

Han fremhæver desuden, at abekopper ikke er helt ufarligt for børn, gravide og immunsvækkede.

Samtidig er der indtil videre kun tale om det, der i fagsprog hedder ringvaccination, hvor kun nære kontakter får tilbud om vaccination for at stoppe smittespredning. Det kan man med Anders Fomsgaards ord kalde ”behandlende vaccination af smittede og nære kontakter”.

- Det er en anden, mere begavet og interessant måde at bruge vacciner på – som skåner dem, der ikke har brug for en vaccination, fordi der ikke er tale om almindelig samfundssmitte, som det er tilfældet med corona.

TV 2 ville gerne have spurgt ind til Sundhedsstyrelsens overvejelser i forhold til en eventuel vaccination mod abekopper hos nære kontakter med Bavarians vaccine.

Sundhedsstyrelsen oplyser, at det onsdag ikke er muligt med et interview.

Det er sandsynligt, at vi kommer til at se smitte med sygdommen abekopper i Danmark. Det viser en ny risikovurdering fra Statens Serum Institut, oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

- Det er altså smitte, der kan ske her i Danmark. Men der er en lav sandsynlighed for bred samfundssmitte. Risikovurderingen er helt klar: Risikoen er lav for folkesundheden, siger han efter et møde, hvor han har orienteret Folketingets partier om situationen.

Og der er god grund til at være helt rolig, lyder det samstemmende fra sundhedsordførerne efter mødet i Sundhedsministeriet.

- Det her behøver vi ikke at være specielt nervøse for, som jeg ser det, lyder det fra de konservatives Per Larsen.

Martin Geertsen fra Venstre konstaterer, at når Henrik Ullum, SSIs administrerende direktør, er rolig, så er han det også. Og Kirsten Normann Andersen (SF) kalder det "beroligende meldinger", de har fået inde hos sundhedsministeren.

- Vi har to tilfælde, og der er ikke noget, der tyder på en meget smitsom sygdom. Så med lidt sund fornuft, tror jeg, det nok skal gå, siger hun.

200 vacciner er på vej fra Holland

I øjeblikket er to danskere konstateret smittet med abekopper. Begge tilfælde har relation til rejser til Spanien. De er nu i isolation, og Styrelsen for Patientsikkerhed har smitteopsporet deres kontakter.

Derudover er seks mistænkte tilfælde blevet afkræftet, oplyser Sundhedsministeriet.

Sundhedsstyrelsen har lavet retningslinjer om abekopper. Her fremgår det blandt andet, at "smitte til den brede befolkning vurderes meget usandsynligt."

Der er fuldstændig ro på hos sundhedsmyndighederne

Martin Geertsen, Venstres sundhedsordfører

Sundhedsminister Magnus Heunicke fortæller, at Danmark fredag vil modtage de første vacciner. Det er 200 vacciner, der er indkøbt fra Holland, og som skal tilbydes til nære kontakter til smittede.

- Det er ikke relevant for den brede befolkning, men for de nære kontakter. Det er præcis der, vi skal sætte ind, siger sundhedsministeren.

Derudover arbejdes der på at indkøbe yderligere 2000-3000 vacciner til Danmark.

- Men det er meget vigtigt at understrege, at der er ikke tale om en bred samfundsvaccine her. Vi er slet ikke i noget, der minder om det. Det er fuldstændig målrettet de nære kontakter, siger Magnus Heunicke.

Frygt for stigmatisering

Flere af ordførerne udtrykker forståelse for, at abekopper kan vække bekymring "her på bagkant af corona".

- Men det er der ingen grund til. Der er fuldstændig ro på hos sundhedsmyndighederne. Så det, vi har brug for, er at få lidt ro på, siger Martin Geertsen (V).

Per Larsen uddyber, at de to smittede begge har været ude at rejse. Han ser "ikke den store grund til bekymring".

Den eneste bekymring udtrykkes af Kirsten Normann Andersen (SF), fordi der i omtalen af abekopper har været særlig opmærksomhed på mænd, der har sex med mænd.

- Der har jeg bare bedt om, at man har særlig opmærksomhed på de grupper. Vi skal undgå stigmatisering, og så skal vi først og fremmest tage det helt roligt, siger hun.

Sundhedsministeriet oplyser onsdag formiddag, at ministeriet alligevel ikke forventer, at Søren Brostrøm bliver valgt til posten.

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, ventes at blive valgt som formand for WHO’s globale bestyrelse.

Det skriver Sundhedsmonitor på baggrund af oplysninger fra en såkaldt mandatnotits, som Sundhedsministeriet har udarbejdet i forbindelse WHO’s generalforsamling, der bliver holdt i Genève i denne uge.

Formandsposten går på valg mellem de seks regioner i WHO, og det kommende år er det Europas tur til at udpege en formand.

Også Slovenien kandiderer til posten, men ministeriets vurdering er, at Danmark og dermed Søren Brostrøm vinder valget.

- Danmarks medlem af WHO’s globale bestyrelse, Søren Brostrøm, er kandidat til posten som formand for bestyrelsen. Det er forventningen, at Danmark bliver valgt, skriver Sundhedsministeriet i notitsen.

Afgøres mandag

Valget finder sted på et bestyrelsesmøde på mandag, der afholdes i forlængelse af generalforsamlingen.

Søren Brostrøm har tidligere været formand for den europæiske bestyrelse i WHO og har siden sidste år været medlem af organisationens globale bestyrelse.

- Vi får nu en styrket platform til at markere danske mærkesager i WHO, sagde Søren Brostrøm i en pressemeddelelse, da han blev valgt til den globale bestyrelse.

I bestyrelsen arbejder han for, 'at Danmark kommer til at spille en endnu større rolle på de globale sundhedsdagsordner', fortalte han dengang.

WHO’s globale bestyrelse er sammensat af 34 personer, som hver især er udpeget af deres respektive medlemsland. Et medlemsland vælges til bestyrelsen for tre år ad gangen, forklarede Sundhedsstyrelsen ved den lejlighed.

Skal gennemføre beslutninger

Bestyrelsen skal sikre, at beslutninger og resolutioner vedtaget af generalforsamlingen bliver gennemført. Samtidig fungerer bestyrelsen som rådgiver for forsamlingen og vejleder for WHO’s sekretariat. Bestyrelsen mødes to-fire gange om året.

Den nuværende bestyrelsesformand er Patrick Amoth fra Kenya.

Bestyrelsesformandsposten skal ikke forveksles med den vigtigere post som generalsekretær, der siden 2017 har været besat af etiopiske Tedros Adhanom. Han ventes ved generalforsamlingen genvalgt til en ny femårig periode – blandt andet med støtte fra Danmark.

- Hvor mange skolebørn skal se deres venner dø, som var de midt på en slagmark?

Sådan spørger USA's præsident, Joe Biden, retorisk på et pressemøde i kølvandet på, at adskillige børn og lærere tirsdag mistede livet i et af de dødeligste skoleskyderier i landet siden årtusindskiftet.

En bare 18-årig gerningsmand troppede op på en skole i delstaten Texas og åbnede ild. Mindst 19 børn og 3 voksne har indtil videre mistet livet - heriblandt gerningsmanden, som blev skudt af politiet.

Våbenlovgivning skal laves om

Ifølge præsidenten kan det ikke være anderledes, end at USA's våbenlovgivning nu må revideres.

- Alene det, at en 18-årig kan vade ind i en våbenforretning og købe to militærvåben, er bare rivende galt, siger han.

- Hvad i alverden skal man bruge militærvåben til, hvis ikke det er for at dræbe nogen med dem?

Biden sender samtidig en klar besked til lobbyistorganisationer, han mener, forsøger at sætte en kæp i hjulet for strammere lovgivning om våben.

- Vi vil ikke glemme dem, som obstruerer eller forsinker helt fornuftige love, siger han.

Langer ud efter våbenlobby

Han nævner ingen ved navn, men især Det Nationale Riffelforbund (NRA) er kendt for sit hårde lobbyarbejde imod strammere lovgivning.

Biden slår under sin tale ud med armene og spørger, hvordan det mon kan være, at andre lande ikke døjer med problemet i samme grad.

- Hvorfor? De har også problemer med mentalt helbred. De har interne stridigheder. De har fortabte sjæle. Men det (skoleskyderier, red.) sker ingensteds med samme frekvens, som det gør i USA. Hvorfor?, spørger Biden.

Joe Biden beder under talen samtlige amerikanere om at bede for de pårørende til de dræbte og deres familier.

- Der er forældre, som aldrig kommer til at se deres børn igen. Forældre, som aldrig nogensinde igen kommer til at opleve deres børn kravle op i sengen og putte med dem, siger han.

Det er en god idé at vaccinere nære kontakter til smittede med abekopper.

Det siger to eksperter, efter det tirsdag er kommet frem, at Sundhedsstyrelsen overvejer at tilbyde vaccine til nære kontakter.

- Det er en fin måde at lukke epidemien ned på og forhindre smittespredning at vaccinere de nære kontakter, siger Jan Pravsgaard Christensen, professor på Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet og ekspert i virus og vacciner.

Han mener, at både smitteopsporing og vaccination af de nære kontakter er relevante redskaber for myndighederne nu.

- Når man har fundet en patient, ved man jo ikke, hvor meget den her patient har været i nær kontakt med andre. Derfor giver det mening at opspore nære kontakter og tilbyde dem vaccination, siger han.

Bakkes op

Det bakkes op af en anden ekspert, Søren Riis Paludan, professor på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, hvor han blandt andet forsker i virus samt udvikling og virkning af vacciner.

- Jeg kan ikke se noget argument for, man ikke skulle vaccinere nære kontakter, siger Søren Riis Paludan.

Sundhedsstyrelsen har understreget, at den danske befolkning som helhed ikke behøver frygte et større smitteudbrud med abekopper.

- Den store forskel på coronavirus og abekopper er jo, at abekopper kun smitter ved tæt kontakt, og at det kun er folk med symptomer, der smitter, sagde Bolette Søborg til TV 2.

Men selv om Sundhedsstyrelsen altså understreger, at danskerne ikke behøver frygte abekopper, mener Søren Riis Paludan alligevel, det er en god idé at vaccinere nære kontakter mod sygdommen.

- Jeg synes, det er det eneste, der giver mening, for det gør det meget lettere at inddæmme smitten, siger Søren Riis Paludan.

To danskere ramt

I øjeblikket er to danskere ifølge Sundhedsministeriet konstateret smittet med abekopper. Begge de smittede har fået symptomer efter rejse til Spanien.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har indkaldt Folketingets sundhedsordførere til et møde om abekopper, hvor også Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen vil deltage.

Her vil han briefe partierne om smittesituationen og "lægge alle data frem", lyder det fra ministeren.

- Som det er nu, er der ikke sket smitte i Danmark. Det er altså tilrejsende danskere, der har haft smitten med hjem. Men vores myndigheder er i fuld gang med opsporingen, og vi følger det hver dag, siger Magnus Heunicke til TV 2.

Først fortalte astrofysiker Anja C. Andersen, at hun var "målløs" over DR.

Så meldte flere forskere sig på banen og brugte ord som "problematisk" og "et overgreb".

Jeg er blevet ført bag lyset og løjet over for

Morten Elsøe, ernæringsekspert

Og nu har TV 2 været i kontakt med i alt syv forskere, der retter en skarp kritik mod DR’s nye programserie ’Ellen imellem’. Tre af forskerne har medvirket i programmet, heriblandt Anja C. Andersen, mens de øvrige fire forskere bakker op om deres kolleger.

’Ellen imellem’ er kort fortalt et satireprogram, hvor værten, Ellen Kirstine Jensen, lader, som om hun interviewer eksperter om kontroversielle emner. Men i virkeligheden gentager hun, hvad der bliver sagt i hendes øresnegl af en medvirkende, eksperten ikke kender noget til. I ét program er det en fladjord-fan, i et andet er det en kreationist, der frasiger sig Darwins evolutionslære.

Og det er dybt problematisk, at eksperterne i programmet tror, de bliver interviewet af en journalist – men i virkeligheden er det en helt anden. Sådan lyder kritikken.

- Jeg er blevet ført bag lyset og løjet over for. Jeg har ikke fået at vide, hvad præmissen for programmet var, og dét, jeg sagde ja til, var ikke det, jeg blev sat over for, siger ernæringsekspert Morten Elsøe, der medvirker i tredje program af ’Ellen imellem’, som handler om fedme.

Han oplevede i stedet, at han blev forsøgt "grillet" med stråmandsargumenter og skulle forsvare sig overfor usande anklager. Og da han forsøgte at stoppe interviewet, blev det ignoreret.

- Derfor bliver jeg siddende og gennemfører interviewet, fordi jeg ikke ved, hvordan det bliver klippet, og om jeg fremstår sur og vred, og som om jeg ikke kan svare for mig, hvis jeg går, siger Morten Elsøe, der er uddannet i molekylær ernæring og fødevareteknologi.

Boykotter DR

På grund af sin oplevelse i programserien ønsker Morten Elsøe ikke længere at stille op som ekspertkilde hos DR. I hvert fald så længe at kanalen ikke "erkender sine fejl".

Også Morten D.D. Hansen, der er forsker i biologi og forhenværende tv-vært, har meddelt, at han ikke stiller op hos kanalen.

Peter C. Kjærgaard, der er forsker i evolution og direktør ved Statens Naturhistoriske Museum, er selv blevet interviewet til et program til serien, der endnu ikke har været sendt. Det program har han klaget over, og indtil han har modtaget svar på sin klage over programmet, stiller op han ikke op til interview hos DR.

DR: - Det er satire

TV 2 har forsøgt at få et interview med DR for at spørge ind til, om eksperternes kritik gør indtryk, men kanalen har ikke ønsket at medvirke.

I stedet har DR-direktør Henrik Bo Nielsen forsvaret programserien og dets metoder over for Ritzau.

- Jeg er naturligvis ked af, at de medvirkende har opfattelsen af, at de ikke er blevet informeret godt nok om, hvad de har sagt ja til at deltage i. Vi synes ellers selv, vi har gjort os umage og fortalt om programmets emne, satiriske indhold og overraskende spørgsmål på forhånd, skriver han i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Han uddyber, at programmet skal vurderes på den præmis, at det er satire.

- Hvis satiren skal have værdi og kunne tilføje noget til den demokratiske samtale, så skal der også være rum til en vis grad af overraskelse. Det hele kan ikke afsløres på forhånd, siger han til Ritzau.

Ekspert: - Det skævvrider

At DR har fortalt forskerne om "satiriske elementer" betyder dog langt fra, at DR kan sætte forskerne i en situation, hvor de ikke aner, hvem de taler med.

Det siger Kresten Roland Johansen, der er lektor i journalistik på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

- Det er under alle omstændigheder vigtigt, at kilder ved, hvad præmissen er, når de stiller op og giver interview. Det er helt grundlæggende i journalistik, siger han til TV 2.

Vi er klar over, at vi er udkommet med et program, der går til grænsen

Henrik Bo Nielsen, direktør for kultur, børn og unge i DR

Nu ender 'Ellen imellem' med at give autoritet til konspirationsteoretikerne, fordi man stiller dem over for forskerkilder og får dem til at debattere, forklarer han.

- Det giver indtryk af, at det er kilder, der diskuterer i øjenhøjde, siger han.

Klage på vej til DR

Kritikken mod DR stopper ikke her. Dansk Magisterforening (DM) har også sendt en klage mod kanalen med formålet at "lægge programmet ned".

- Det er dybt problematisk at narre vores medlemmer til at være med i et program, hvor dyb saglig videnskab og mærkelige synsninger bliver ligestillet. Sagen er, at vores medlemmer aldrig havde stillet op til sådan et program, hvis de havde kendt præmissen, siger Camilla Gregersen, der er formand for DM, til Berlingske.

Hun mener, at DR bør sende de medvirkende en "uforbeholden undskyldning for den krænkende behandling", og at DR bør sætte udgivelsen af programmer i serien, der endnu ikke er offentliggjort, på pause.