De op mod 25 nærhospitaler i fredagens sundhedsaftale skaber allerede forvirring.

Det er misvisende at kalde det et hospital, når man ikke kan have patienter indlagt

Kjeld Møller Pedersen, professor ved Syddansk Universitet

Ifølge den nye aftale skal nærhospitalerne kunne tilbyde sygehusfunktioner, men ingen sengepladser.

Derfor mener sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen, professor ved Syddansk Universitet, at begrebet "nærhospital" i sig selv er et forkert ordvalg:

- Det er misvisende at kalde det et hospital, når man blandt andet ikke kan have patienter indlagt, siger han.

Svært ved at se forskellen

Planen om at oprette nærhospitalerne er en del af en ny sundhedsaftale, som blev præsenteret fredag.

Aftalen er ifølge regeringen et udtryk for en "historisk reform" af sundhedsområdet, blandt andet fordi den skal gøre op med en årelang centralisering i sundhedsvæsenet.

Nærhospitalerne er derfor skrevet ind i aftalen for skabe mere nærhed for danskerne ved at tilbyde ydelser i de områder af landet, hvor der er langt til det nærmeste akuthospital.

Det gælder for eksempel "ukomplicerede undersøgelser" som røntgenbilleder og blodprøver.

Kjeld Møller Pedersen har dog svært ved at se, hvad et nærhospital kan tilbyde, som et nuværende sundhedshus ikke allerede tilbyder. Her kan borgere blive tilset af en alment praktiserende læge, mens der også kan være sygeplejersker, jordemødre og speciallæger ansat på stedet.

- Det er det samme, der bliver lagt op til, at nærhospitalerne skal kunne. Der er i realiteten ingen forskel, siger Kjeld Møller Pedersen.

Nærhospitalerne bliver standardiserede

Men Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi og sundhedspolitik ved Syddansk Universitet, mener ikke, ordlyden er så vigtig.

Han mener i stedet, at der ligger en "positiv udvikling" i aftalen om op mod 25 nærhospitaler, som kan betyde, at de sundhedshuse, vi har på nuværende tidspunkt, bliver mere standardiserede og flere:

- Således at en borger kan forvente det samme fra et nærhospital eller et sundhedshus, eller hvad man nu vil kalde det, i Hjørring som i Herlev. Og sådan er det ikke i dag, siger han til TV 2.

Jes Søgaard mener, at de kommende nærhospitaler vil "svare til de små hospitaler, man har taget væk fra befolkningen i løbet af de sidste 20-25 år".

- På den måde kommer sundhedsvæsenet tættere ud til borgerne, og det er det vigtigste i denne her del af aftalen, siger han.

- Der er ikke en dyt forskel

Allerede under forhandlingerne, der er gået forud for sundhedsaftalen, har nærhospitalerne - eller sundhedshusene, som flere af ordførerne fortsat fastholder, at de hedder - været et stridspunkt.

Det fortæller Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, til TV 2.

Han mener nemlig heller ikke, at der er "en dyt forskel" på regeringens valgløfte fra 2019 om at etablere en række nærhospitaler og Venstres flerårige arbejde for nye og bedre sundhedshuse:

- Vi havde en lang diskussion om det under forhandlingerne, og på et tidspunkt opgav jeg simpelthen at overbevise ministeren om, at det her reelt er sundhedshuse, siger han.

Er det misvisende at kalde det for nærhospitaler så?

- Det er i hvert fald noget frygteligt pjat at kalde sundhedshuse for nærhospitaler, når der reelt er tale om sundhedshuse.

På spørgsmålet om, hvorfor Venstre så har valgt at underskrive aftalen og dermed acceptere præmissen om "nærhospitaler", lyder det fra Martin Geertsen, at "det tilsyneladende var utroligt vigtigt for regeringen, at der stod nærhospitaler", og derfor "lever man med det".

- Men reelt er der jo tale om sundhedshuse, fastslår Venstreordføreren.

Efter tilfælde af den sjældne abekoppevirus i flere europæiske lande har Sundhedsstyrelsen nu udarbejdet retningslinjer for, hvordan sygdommen skal håndteres i sundhedssystemet herhjemme.

Det oplyser Sundhedsstyrelsen i en netop udsendt pressemeddelelse.

Indtil nu er der ikke konstateret smittetilfælde i Danmark, men Sundhedsstyrelsen er ikke afvisende for, at sygdommen kan sprede sig også her i landet.

- Vi forventer ikke, at der kommer udbredt spredning af abekopper i Danmark, men vi er opmærksomme på, at der kan komme enkelte tilfælde. Derfor giver vi sundhedspersonale i hele landet information om, hvilke symptomer de skal være opmærksomme på, hvad de skal bruge af værnemidler, og hvordan de skal indberette sygdommen, siger enhedschef Bolette Søborg i pressemeddelelsen.

Siden det første tilfælde blev konstateret i Storbritannien 7. maj, er der fundet smittetilfælde med abekoppervirussen i Spanien, Portugal, USA, Sverige, Belgien og Italien.

De foreløbige smittetilfælde i Europa og USA peger på, at det nuværende udbrud særligt er blandt mænd der har sex med andre mænd, abekopper er udbredt. Sygdomsforløbende har generelt været milde.

Derfor vil Sundhedsstyrelsen ifølge Bolette Søborg kontakte AIDS-fondet og LGBT+ Danmark og bede dem hjælpe til at få skabt opmærksomhed i de grupper om, at der lige i øjeblikket er en særlig grund til at være opmærksomme.

Sundhedsstyrelsen anbefaler i den forbindelse god hygiejne og brug af kondom ved seksuel kontakt.

Flere smittetilfælde er mellem mænd

Ifølge Anders Fomsgaard, der er professor og overlæge i Statens Serum Institut (SSI), er det usædvanligt, at der er flere tilfælde i flere europæiske lande på samme tid.

Det skyldes, at siden det første tilfælde af abekopper blev konstateret i et menneske i 1970, har alle tilfælde i Europa – indtil nu – kunnet spores tilbage til rejser til Afrika.

Virussen smitter heller ikke normalt nemt mellem mennesker.

Men i flere tilfælde i Europa ser der ikke ud til at være en forbindelse til rejser i Afrika, og ifølge de britiske sundhedsmyndigheder, UKHSA, tyder udviklingen i Storbritannien på, at der er samfundssmitte.

Samtidig er der blandt mange af smittetilfælde i udlandet sket smitte mellem mænd, der har haft seksuel kontakt til andre mænd.

Derfor råder de britiske myndigheder især denne gruppe til at være opmærksomme.

- Virussen spredes gennem tæt kontakt, og UKHSA råder individer, især dem der er homoseksuelle, biseksuelle eller mænd, der har sex med mænd (MSM) til at være opmærksomme på usædvanlige udslæt eller læsioner hvilket som helst sted på kroppen, især deres kønsdele, oplyser UKHSA.

Det er ifølge de norske sundhedsmyndigheder første gang, der er smittekæder med abekoppervirus i Europa.

Er i familie med verdens første globale virus

Abekoppevirus er i familie med den koppervirus, der var verdens første globale virus og som har slået flere mennesker ihjel end nogen anden sygdom nogensinde.

Men selv om abekoppevirus minder meget om kopper, er abekoppevirussen meget mildere og en sygdom, der går over af sig selv, understreger Anders Fomsgaard.

Og så har den nok så vigtigt en lang inkubationstid på mellem en til tre uger. Det er først, når der kommer små blærer, der kan briste, at virussen smitter.

- Blærerne kommer oftest først i ansigtet, så man kan se det, siger overlægen til TV 2.

Når blærerne spreder sig til resten af kroppen, kan de også sætte sig i svælget og i lungerne. Det betyder, at selv om smitte med abekopper kræver tæt kontakt mellem mennesker, så kan den altså også smitte ved hoste og nys.

SSI har koppervacciner nok til alle i kælderen

De fleste danskere født før 1977 har formentlig fået Calmette-vaccinen mod tuberkulose og kopper.

Men da ingen i Danmark er blevet smittet med menneskekopper siden 1970, er vaccinationen blevet udfaset.

Statens Serum Institut har imidlertid stadig nok koppervacciner til alle i Danmark på lager – og den beskytter både mod den klassiske kopper, abekopper og kokopper, der – indtil nu – har været den eneste koppevirus i Europa.

- Vi ved, at immuniteten efter vaccination daler med tiden, og at beskyttelse over for alvorlig sygdom holder længere. Nøjagtig ligesom ved coronavaccinerne, siger Anders Fomsgaard til TV 2.

Medicinalvirksomheden Bavarian Nordics har også en koppervaccine, der i både USA og Canada er godkendt til kopper og abekopper. Vaccinen er i Europa kun godkendt mod kopper.

Alle ved, hvad virus er nu, og alle ved, hvad udbrud kan føre til

Anders Fomsgaard, SSI

Den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, godkendte i juli 2018 lægemidlet, Tecovirimat, til behandling af kopper.

Kan stamme fra gnavere, der kan smitte aber og mennesker

I Nigeria, har der - ligesom i flere andre vestafrikanske lande – siden 2016 været flere udbrud med abekopper.

Ifølge Anders Fomsgaard kan det ikke udelukkes, at smitte med abekopper vil sprede sig yderligere, men at verden efter coronavirus nu er pinligt bevidst om, hvordan en virus skal inddæmmes.

- Alle ved, hvad virus er nu, og alle ved, hvad udbrud kan føre til. Jeg er sikker på, at der bliver gjort alt, hvad der kan gøres for at undgå smittespredning. Vi burde kunne male abekoppervirus op i et hjørne.

Det vides ikke med sikkerhed, hvilket dyr virussen stammer fra, men eksperterne mener, at det er gnavere, der kan give smitten videre til aber og mennesker.

Der er to varianter, oplyser Anders Fomsgaard til TV 2 - den vestafrikanske og den centralafrikanske.

Det er den vestafrikanske abekoppevariant, der lige nu spreder sig i flere lande. Ubehandlet har den en dødelighed på omkring én procent, mens den centralafrikanske variant er mere dødelighed.

I Storbritannien er antallet af bekræftede tilfælde af smittede med abekopper fordoblet.

20 briter er nu smittet med den ellers sjældne virus, skriver Sky News.

Storbritanniens sundhedsminister, Sajid Javid, bekræfter nyheden over for mediet.

- De fleste smittetilfælde er milde, og jeg kan bekræfte, at vi har anskaffet yderligere doser af vacciner, der er effektive mod abekopper, siger han.

Myndighederne er bekymrede for, at der er mange flere tilfælde af virussen, som ikke er blevet opdaget endnu.

Forventer flere smittede

Hvad der driver udbruddet i Storbritannien er endnu uvist. Virussen ses normalt i Afrika, men de seneste uger har sygdommen spredt sig til flere europæiske lande.

Fredag rapporterer Belgien om de første smittetilfælde i landet, skriver nyhedsbureauet Reuters.

To personer er bekræftet smittet, men myndighederne forventer flere tilfælde i den kommende tid.

Ligesom i tilfældet med Storbritannien har de smittede personer det efter omstændighederne godt.

Med de nyeste oplysninger er der nu mindst 45 bekræftede smittetilfælde i Europa.

Flest i Storbritannien, mens Portugal og Spanien har henholdsvis næst- og tredjeflest smittede.

I Spanien har smittetilfældene medført, at myndighederne er gået er i alarmberedskab, da man frygter et udbrud af større karakter.

På trods af smittetilfældene maner Spaniens sundhedsdirektør til besindighed, da sygdommen ifølge landets sundhedsmyndigheder langtfra er lige så smitsom som covid-19.

SSI ikke bekymret

Fredag har Statens Serum Institut (SSI) oplyst til TV 2, at der for nuværende ikke er fundet nogen tilfælde af abekopper i Danmark.

SSI er dog ikke bekymret for den sjældne virus, da den både er mild og relativ nem at inddæmme.

Det skyldes blandt andet, at man ikke smitter i den forholdsvis lange inkubationstid, som er på mellem én til tre uger.

- Vi forventer vi ikke, at virussen vil sprede sig herhjemme, siger overlæge Anders Fomsgaard fra SSI til TV 2.

Fredag kunne sundhedsminister Magnus Heunicke (S) sammen med sundhedsordførere fra resten af Folketingets partier præsentere en ny og bred sundhedsaftale med investeringer på i alt 6,8 milliarder kroner.

I aftalen 'Sundhedsreform' er partierne blandt andet blevet enige om en milliardpulje til oprettelsen af op mod 25 nye nærhospitaler, ligesom der skal indføres en såkaldt praksispligt for nye læger.

Men selvom samtlige partier er med i sundhedsaftalen, gik der ikke længe, før flere sundhedsordførere dømte den som "en lille prut" og "en fin lille aftale", der godt nok er et skridt i den rigtige retning, men som næppe løser problemerne i det danske sundhedsvæsen.

Løser ikke udfordringerne

Ifølge regeringen er den brede aftale en historisk reform af sundhedsområdet.

Både fordi den er støttet bredt blandt Folketingets partier, men også fordi den ifølge sundhedsordfører i Socialdemokratiet Rasmus Horn Langhoff gør op med den centralisering, som har præget sundhedsvæsenet i mange år.

Det her er en lille prut, som ikke løser de enorme udfordringer, vi står med i sundhedsvæsnet

Peder Hvelplund, sundhedsordfører i Enhedslisten

Men over for TV 2 udtaler flere af partierne sig dog i knap så rosende vendinger om aftalen.

Radikale Venstres sundhedsordfører, Stinus Lindgreen, anerkender blandt andet, at "ingen vil påstå, at den løser alle sundhedsvæsnets problemer".

Det samme lyder fra Enhedslisten.

- Det her er en lille prut, som ikke løser de enorme udfordringer, vi står med i sundhedsvæsnet, siger partiets sundhedsordfører, Peder Hvelplund, som desuden kalder det "skuffende, at ambitionsniveauet ikke har været højere".

Han ærgrer sig særligt over, at den nye aftale ikke indeholder et konkret løft af sundhedspersonalets løn, som kan sikre fastholdelse og bedre rekruttering. I stedet nedsættes en kommission for at se på løsninger til sundhedsvæsenets problemer.

Kommissionen skal dog "ikke forholde sig til løn-, ansættelses- eller andre overenskomstforhold", som det fremgår af aftaleteksten.

- Det er rigtig vigtigt, at vi afsætter midler til at bygge sundhedshuse, men patienter bliver jo ikke sikret forebyggelse og behandling af mursten, siger Peder Hvelplund.

Når Enhedslisten trods kritikken er med i aftalen, skyldes det, at den også indeholder gode elementer, pointerer ordføreren.

Hvelplund mener nemlig, at aftalen anerkender, at der er et problem med strukturel ulighed i sundhedsvæsnet, som betyder, at nogle borgere ikke har råd til sundhed.

"En fin lille aftale"

Heller ikke i blå blok er der udpræget glæde over den nye aftale.

Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, kalder eksempelvis reformen for "en fin lille aftale".

- Der er afsat et sted mellem 350 og 400 millioner kroner om året, og det er til et sundhedsvæsen og kommuner, der har budgetter på mange, mange milliarder kroner, siger han til TV 2 og fortsætter:

- Det er et skridt i den rigtige retning, men decideret at kalde den en reform eller historisk, som jeg hører sundhedsministeren gøre det, er måske at tage lidt for store ord i sin mund.

Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Jens Kristian Thulesen Dahl, beskriver også reformen som en aftale, der sætter en vigtig retning, men hvor der ikke er særligt mange penge at gøre godt med.

- Man kan diskutere, om den berettiget kan kaldes en reform. Men den tager nogle gode skridt i forhold til at styrke det nære sundhedsvæsen, lyder det.

Regeringens oprindelige ønske om også at slå hårdt ned på rygning blandt unge blev ikke en del af den endelige aftale.

Heller ikke ønsket om at hæve aldersgrænsen for salg af alkohol til 18 år er en del af aftaleteksten.

De seneste dage er danske Bavarian Nordics aktiekurs steget nærmest eksplosivt, efter det torsdag kom frem, at medicinalvirksomheden skal levere abekoppevacciner til et unavngivent europæisk land.

Flere tilfælde af den sjældne sygdom er nemlig noget usædvanligt konstateret i Nordamerika og Europa.

Dansk aktie stiger stort efter aftale om abekoppevaccine Forfatter: Mikkel Walentin Mortensen decms://5a1f4aebb9747d64d98190081a916df96041aece   {settings}  

Torsdag steg aktien med 29,5 procent, og klokken 10 fredag formiddag var der blevet tilføjet yderligere 20 procent til aktiens værdi.

Og selskabet forventer at skulle levere vacciner til flere europæiske lande.

- Vi arbejder med flere myndigheder i øjeblikket, så jeg forventer, at der kommer flere aftaler, siger Henrik Juuel, finansdirektør hos Bavarian Nordic, til TV 2.

Faktaboks : Abekopper Forfatter: nabr http://tools.editorial.tv2.dk/widgets/factbox/293336   {settings}   Påvirker ikke regnskab

Blandt andet er der fundet tilfælde af abekopper i Sverige, Spanien og Portugal, hvilket er usædvanligt, fordi sygdommen oftest er relateret til rejser til Central- og Vestafrika. Her har der siden 2016 været en række tilfælde af den sjældne sygdom.

At sygdommen har fundet vej til Europa og Nordamerika kommer Bavarian Nordic til gode - selskabets Imavex-vaccine er nemlig den eneste i verden, som de amerikanske sundhedsmyndigheder har godkendt mod abekopper.

Aftalen med det unavngivne europæiske land forventes dog ikke at påvirke virksomhedens finansielle resultat for året.

Bavarian Nordics aktiekurs, torsdag og fredag Forfatter: {author_name} https://datawrapper.dwcdn.net/JIvPL/3/   {settings}  

Alligevel har Henrik Juuel store forventninger til fremtiden.

- Det er måske ikke den helt store type aftaler, det drejer sig om nu og her. Men så har jeg også en forventning om, at det her kommer til at drive nye aftaler af sig for at sikre et fremtidigt beredskab i flere lande, fortæller han.

Vaccinen er kun godkendt til almindelig koppevaccination i Europa, men den amerikanske godkendelse gør, at der er mulighed for at bruge vaccinen uden om indlægssedlen i en nødssituation.

Derfor står Bavarian Nordic stærkt i markedet, hvis sygdommen spreder sig yderligere.

Tilfælde i Danmark muligt

Indtil videre er der fundet ni tilfælde af abekopper i Storbritannien, syv i Spanien og 14 i Portugal. I Sverige er der kun konstateret et enkelt smittetilfælde, og i Danmark er der ifølge Statens Serum institut (SSI) endnu ikke fundet smitte.

Smittetilfældene har fået sundhedsmyndighederne i Spanien, Portugal og Storbritannien til at advare borgere mod sygdommen, der smitter via tæt nærkontakt.

Tilfælde af sjælden abekoppevirus fundet i flere europæiske lande Forfatter: Natali Braagaard decms://b5fc00eef2f83821a18d4a1e79a05808cdf3ee04   {settings}  

Fælles for flere af tilfældene er, at det drejer sig om mænd, der har haft seksuel kontakt med andre mænd, oplyser de britiske sundhedsmyndigheder, UKHSA.

Vi bør dog ikke bekymre os om sygdommen i Danmark, mener Anders Fomsgaard, der er forsker ved SSI.

Han kalder virussen "mild og nem at inddæmme".

- Det er muligt, der kan komme nogle tilfælde i Danmark, men vi er godt forberedt på at få dem opsporet og diagnosticeret, og det er en mildere sygdom, som som regel kun smitter tætte kontakter, siger han til TV 2.

Virussen abekopper har de seneste uger spredt sig til flere lande i både Syd- og Nordeuropa.

I Spanien er der indtil videre fundet syv bekræftet tilfælde med abekopper, og det har fået landets regioner til at gå i alarmberedskab på besked fra landets sundhedsminister, Carolina Darias.

- Det er man, når man frygter udbrud af større karakter – ligesom man så det med covid-19, siger TV 2s korrespondent i Spanien, Jeppe Kroager.

Antallet af mistænkelige tilfælde, som muligvis kan tilskrives abekopper, er i alt oppe på 30 i landet.

Man er i gang med at inddæmme virussen, men der er ingen panik i Spanien

Jeppe Kroager, korrespondent

På trods af smittetilfældene maner Spaniens sundhedsdirektør til besindighed, da sygdommen ifølge landets sundhedsmyndigheder langtfra er lige så smitsom som covid-19.

- Men man er bestemt på tæerne fra de spanske sundhedsmyndigheders side, forklarer Jeppe Kroager.

Foreløbig er virussen kun set blandt homoseksuelle mænd i Madrid-regionen. De afgrænsede tilfælde gør, at der hverken er angst eller panik i Spanien, lyder det fra TV 2s korrespondent.

Spanien har dog allerede taget sine forholdsregler over for virussen.

Ifølge landets største dagblad, El Pais, så arbejder Spanien på at opkøbe tusindvis af almindelige koppevacciner, der også kan anvendes imod abekopper.

Vaccinerne er i første omgang primært tiltænkt de personer, som har været i nærkontakt med de bekræftede smittede.

- Man er i gang med at inddæmme virussen, men der er ingen panik i Spanien, siger Jeppe Kroager.

Danmark godt forberedt

Fredag morgen oplyser Statens Serum Institut (SSI) til TV 2, at der for nuværende ikke er fundet nogen tilfælde af abekopper i Danmark.

SSI er heller ikke bekymret for den sjældne virus, da den både er mild og relativ nem at inddæmme.

Det skyldes blandt andet, at man ikke smitter i den forholdsvis lange inkubationstid, som er på mellem én til tre uger.

- Man kan gøre flere tiltag, så virussen ikke spreder sig. Det forventer vi ikke, den vil gøre herhjemme, siger professor og overlæge Anders Fomsgaard fra SSI til TV 2.

Ifølge Statens Serum Institut er det dog sandsynligt, at vi vil se tilfælde af abekopper i Danmark, da en række europæiske lande har bekræftet eksistensen af virussen.

I alt er der konstateret mindst 32 smittetilfælde på tværs af Storbritannien, Sverige, Portugal, Spanien og Italien – og i Frankrig mistænker man også, at en person er blevet smittet.

Onsdag blev årets første tilfælde af abekopper konstateret i USA.

- I Danmark er vi godt forberedt på at opspore og diagnosticere sygdommen, siger Anders Fomsgaard.

Professor: Opsigtsvækkende spredning

Abekopper giver normalt et mildt sygdomsforløb, og ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) vil de fleste smittede være raske efter et par uger.

Smittespredning sker sædvanligvis kun mellem nære kontakter, der enten bor sammen eller har seksuel kontakt.

I de aktuelle tilfælde i USA og Europa er det typisk sket mellem mænd, der har haft seksuel kontakt med andre mænd.

Klassiske symptomer på abekopper er blandt andet feber og små blærer på kroppen.

Vi er i højere grad "trængt" ind i dyrenes miljø, hvor virus findes

Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi

Abekopper findes normalt i Afrika, og derfor er det ifølge Allan Randrup Thomsen opsigtsvækkende, at virusset har spredt sig i flere lande uden for Afrika på samme tid.

Professoren i eksperimentel virologi forklarer, at man er i gang med at undersøge, hvad der har givet anledning til denne udvikling.

Han har dog et bud på, hvorfor smitten ser ud til lettere at kunne overføres fra dyr til mennesker.

- Det skyldes nok måden, hvorpå mennesker behandler naturen på. Vi er i højere grad "trængt" ind dyrenes miljø, hvor virus findes, siger Allan Randrup Thomsen.

USA har vist interesse for at bruge Esbjerg Havn som knudepunkt, når NATO-styrker i fremtiden skal landsætte tropper og maskinel på europæisk grund.

Det skyldes havnens størrelse, beliggenhed og infrastruktur, der er et godt udgangspunkt for at sende allierede styrker til Østersøområdet og Baltikum.

I den forbindelse besøger forsvarsminister Morten Bødskov (S) i dag havnen i selskab med Esbjergs borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) og formand for havnen Søren Gade.

Her vil de se nærmere på mulighederne for at klargøre havnen.

- Ruslands forfærdelige angreb på Ukraine gør det helt klart, at Danmark skal leve op til forventningen om, at vi kan yde værtsnationsstøtte for allierede, der gerne vil igennem Danmark, skriver Morten Bødskov i en pressemeddelelse fra Forsvarsministeriet.

- Det er en god mulighed for Danmark til at levere støtte til de lande, som sender forstærkninger til at varetage vores allesammens sikkerhed.

Men hvorfor netop Esbjerg Havn? Det spørgsmål har TV 2 stillet major og militær forsker i forsvarsakademiet Kristian Lindhardt.

Geografi og god infrastruktur

Ifølge Kristian Lindhardt er det primært to ting, der har sat Esbjerg i USA’s søgelys: Den geografiske placering og infrastruktur.

- Esbjerg ligger velplaceret i forhold til USA’s muligheder for at landsætte tropper og maskinel fra kysten ud mod Nordsøen og sende dem øst på, siger Kristian Lindhardt.

Den gode infrastruktur spiller ifølge militærforskeren også en væsentlig rolle, idet forstærkninger hurtigt og nemt vil kunne komme på motorvejen og videre ned gennem Europa.

Også den korte afstand til lufthavne og flere store kaserner med dertilhørende indkvarteringsmuligheder er med til at gøre havnen attraktiv for USA.

Kampenheder med krudt og kanoner

Men hvad vil USA potentielt landsætte på Esbjerg Havn?

- Alt du kan forestille dig, der skal bruges i en hær. Personel og materiel. Kampenheder med krudt og kanoner, men også den efterfølgende logistik i form af personel som ingeniører og brændstof, fødevarer og ammunition, siger Kristian Lindhardt.

Hvis projektet opnår politisk støtte, lægger Forsvarsministeriet op til at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal afklare spørgsmål om økonomi, miljø og jura.

Det er forventningen, at forbedringerne af havnen kan stå klar ved udgangen af 2023, oplyser Forsvarsministeriet.

De stigende priser på blandt andet energi og fødevarer har for alvor sat sig i bevidstheden hos de danske forbrugere.

Det viser det såkaldte forbrugertillidsindeks, som Danmarks Statistik opgør hver måned.

I maj måned ligger indekset på minus 22,4, hvilket er det laveste niveau nogensinde i den periode, man har lavet opgørelsen. Det har man gjort siden 1974.

Til sammenligning var indekset i januar 2006, da finanskrisen ramte, nede i minus 15,5.

Forbrugertilliden bliver opgjort på baggrund af en rundspørge, hvor et repræsentativt udsnit af danskere bliver spurgt om deres syn på deres egen og til Danmarks økonomiske situation.

Et positivt indeks er udtryk for en positiv forventning, mens et negativt indtryk viser det modsatte.

Og noget tyder altså på, at den høje inflation får sortsynet frem hos de danske forbrugere.

Danskernes privatøkonomi er bundhamrende solid

Alligevel forventer Lisette Rosenbeck Christensen, der er økonom i Arbejdernes Landsbank, ikke at se et lige så markant fald i privatforbruget i år.

- Når vi ikke er lige så bekymret for forbrugernes økonomi, som de selv giver udtryk for, så skyldes det, at danskernes privatøkonomi er bundhamrende solid med velpolstrede formuer og høj jobsikkerhed. Og dertil har boligmarkedet det stadig godt, skriver hun i en analyse.

Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv, ser indtil videre heller ingen tegn på, at forbruget skulle bremse så voldsomt op, som indikatoren antyder.

- Man skal derfor også passe på med at overdramatisere de seneste måneders ekstreme fald i forbrugertilliden.

- Der er formentlig tale om øjebliksbillede, hvor forbrugerne har fået et ordentlig chok ovenpå stigningen i inflationen og krigens udbrud i Ukraine.

- Dertil har de stigende renter og de betydelige kursfald på aktiemarkedet også trykket danskernes optimisme, skriver han.

Afkoblet fra forbruget

Ifølge Danske Banks chefanalytiker og privatøkonom Louise Aggerstrøm, er den lave forbrugertillid udtryk for noget "besynderligt".

For mens danskernes syn på økonomien er historisk mørkt, viser pessimismen sig langt fra i vores faktiske forbrug.

- Forbrugertilliden virker lidt afkoblet fra, hvordan forbruget rent faktisk udvikler sig. Det er positivt for økonomien, for det betyder at for eksempel væksten ikke styrtdykker, hvilket den ellers godt kunne, hvis de her tal gav udslag i et tilsvarende lavere forbrug, siger Louise Aggerstrøm til TV 2.

Hun peger også på den høje inflation som en mulig årsag til danskernes sortsyn:

- Vi er slet ikke vant til, at priserne stiger, og at vi med det blotte øje kan se, at ting er blevet dyrere. Men det kan vi altså nu, og vi bliver mindet om det hver eneste dag, når vi handler ind eller får en regning ind ad døren. Det er meget håndgribeligt.

Regeringen og en lang række partier er blevet enige om at afsætte op til fire milliarder kroner til oprettelsen af op til 25 nye nærhospitaler.

Sådan lyder det i en ny og bred sundhedsaftale mellem regeringen og alle Folketingets partier.

Placeringen af nærhospitalerne er endnu ikke fastlagt, da de fire milliarder kommer til at indgå i en pulje, som regioner og kommuner kan søge fra i fællesskab.

Sygehusfunktioner, men ingen sengepladser

Pengene kan både gå til ombygning af eksisterende bygninger og nybyggeri samt investeringer i IT, udstyr til undersøgelser, behandling og lignende.

De 25 nærhospitaler skal kunne tilbyde sygehusfunktioner, der kobles til det nærmeste akutsygehus, dog ikke sengepladser.

For eksempel kan patienter, der har en kronisk sygdom eller psykisk lidelse få foretaget "ukomplicerede undersøgelser" som røntgenbilleder og blodprøver, fremgår det af aftaleteksten.

Nærhospitaler fik hård medfart

I efteråret sidste år præsenterede regeringen sit sundhedsudspil 'Tættere på II – Sundhed, uddannelse og lokal udvikling'.

Heraf fremgik det også, at regeringen blandt andet ville oprette en såkaldt nærhospitalspulje på op til fire milliarder kroner til bygninger, materiel og it-investeringer rundt om i landet.

Men udspillet fik allerede dengang hård medfart hos eksperter og kommentatorer, som blandt andet savnede svar på, hvad nærhospitalerne skulle kunne i forhold til landets resterende hospitaler.

Aftalepartierne præsenterer den nye sundhedsaftale klokken 9.30 ved et doorstep. Følg præsentationen på TV 2 NEWS.

Den lovgivende forsamling i Oklahoma har torsdag vedtaget et lovforslag, der vil forbyde næsten alle aborter. Det skriver New York Times.

Ifølge avisen er der tale om den mest vidtgående abortlov i USA, hvis den republikanske guvernør Kevin Stitt som forventet underskriver den. Sker det, vil loven træde i kraft med omgående virkning.

Kevin Stitt har tidligere sagt, at Oklahoma skal have den mest restriktive lov mod aborter af samtlige USA's 50 delstater.

Den nye lov vil forbyde aborter fra første graviditetsdag. Der er undtagelser i tilfælde af voldtægt og incest. Det samme gælder, hvis morens helbred er i fare, hvis graviditeten ikke afbrydes.

Loven er modelleret efter en kontroversiel lov i Texas, der forbyder abort efter sjette graviditetsuge, og som giver borgere mulighed for at lægge sag an mod personer, som de mistænker for at hjulpet en anden med at få en abort.

Straf på 10.000 dollar

Også i Oklahoma giver loven borgere mulighed for at anmelde alle, der "hjælper og er medskyldig" til en abort. Personer, som har hjulpet med at foretage en abort, skal betale mindst 10.000 dollar i tortgodtgørelse, hvis de taber et søgsmål. Det svarer til godt 70.000 kroner.

Loven i Texas blev kritiseret voldsomt af USA's demokratiske præsident, Joe Biden.

- Min regering er dybt forpligtet over for den forfatningssikrede ret, der er fastslået i Roe versus Wade-sagen for næsten fem årtier siden, og vi vil beskytte og forsvare den ret, erklærede Biden, da loven trådte i kraft i Texas i september sidste år.

Med "Roe versus Wade" henviste præsidenten til en højesteretsafgørelse fra 1973.

Den sikrede retten til abort i USA - og i særlig grad kvinders ret til selv at vælge.

For nylig viste et lækket notat fra højesteretten, at et flertal af de ni dommere tilsyneladende går ind for at omgøre afgørelsen fra 1973. USA's højesteret, der har et flertal af republikansk udpegede dommere, ventes af komme med en bindende kendelse i løbet af sommeren.