Der er delte meninger om krigen i det russiske militær.

Nogle støtter krigen i Ukraine, andre er lodret imod den. Men meget få tror rent faktisk på, at russiske soldater kæmper og dør for at beskytte deres hjemland.

Det fortæller den russiske desertør Dmitrij Misjov i et interview med BBC.

- I militæret tror ingen på myndighederne. De kan godt se, hvad der sker i virkeligheden. De er ikke civile foran fjernsynet. Militæret stoler ikke på offentlige meldinger, for de er simpelthen ikke korrekte, siger han blandt andet.

Kunne mærke, at noget var på vej

26-årige Dmitrij Misjov var som kamphelikopternavigatør stationeret i det nordvestlige Rusland.

Her kunne han mærke, at noget var i gærde, allerede inden russiske tropper krydsede den ukrainske grænse i februar sidste år.

I januar forsøgte han første gang at forlade det russiske militær, men det var en langsommelig proces. Og da krigen brød ud, blev han sendt til Hviderusland, hvor han fløj fragthelikoptere med militært isenkram.

Misjov siger selv, at han aldrig nåede at kæmpe i Ukraine. Hverken BBC eller TV 2 har nemlig haft mulighed for at efterprøve den del af hans historie.

Ifølge BBC befinder den 26-årige soldat sig dog ikke længere i Rusland.

- Jeg behøver ikke at blive medskyldig

I januar i år fik Dmitrij Misjov at vide, at han skulle sendes på ”en mission”, hvilket ifølge ham selv kun kunne betyde én ting:

Ukraine.

- Jeg er en militærofficer, min pligt er at beskytte mit land mod aggression. Jeg behøver ikke at blive medskyldig i en forbrydelse. Ingen forklarede os, hvorfor denne krig startede, hvorfor vi var nødt til at angribe ukrainere og ødelægge deres byer, fortæller han.

Først tyede han til selvmordsforsøg i håbet om at blive hjemsendt af helbredsgrunde. Men uden held.

Så til sidst besluttede han at flygte gennem de russiske skove, indtil han med kun en lille rygsæk på ryggen lykkedes med at krydse grænsen ind i Litauen, hvor han har søgt politisk asyl.

- Var jeg gået ombord på den helikopter, ville jeg have taget livet af mindst flere dusin mennesker. Det havde jeg ikke lyst til. Ukrainerne er ikke vores fjende.

Ingen tror på, at krigen går godt

Fra Litauen tegner Dmitrij Misjov et billede af russiske soldater, der er slemt utilfredse med blandt andet deres løn.

Samtidig tror ingen ifølge den tidligere soldat på myndighedernes fortælling om, at krigen går godt.

Blandt andet kendte han selv flere af dem, der mistede livet i krigens første dage. Til trods for at Ruslands officielle forklaring lød, at ingen russiske soldater var blevet dræbt.

I sin seneste opgørelse anslår BBC selv, at mindst 25.000 russiske soldater har mistet livet i Ukraine.

Spørger man Dmitrij Misjov, er tabene også høje blandt piloter og navigatører som ham selv, hvilket ifølge mediet stemmer overens med en tidligere undersøgelse som viste store tab blandt højtuddannede russiske soldater.

- Hvis vi sammenligner dette med krigen i Afghanistan i 1980'erne, ved vi, at Sovjetunionen mistede 333 helikoptere der. Jeg tror, ​​at vi har oplevet de samme tab på et år, siger han.

Desertør fortalte om henrettelser

Dmitrij Misjov er en af få kendte russiske officerer, der er flygtet fra sit hjemland.

Men allerede i januar fik det stor mediebevågenhed, da en tidligere befalingsmand i Wagner-gruppen, Andrej Medvedev, lykkedes med at flygte til Norge fra det nordligste Rusland.

Inden da havde han fortalt om henrettelser af tidligere straffefanger fra russiske fængsler, der deserterede, da det gik op for dem, at Wagner-gruppen brugte dem som kanonføde.

- Vores deling blev fyldt op igen hver eneste uge, afhængig af hvor store tab vi havde lidt, forklarer han.

- Straffefangerne begyndte at ankomme i august. Vi dannede Fjerde Deling. Vi var selvmordsgruppen. Alle forbryderne og galningene blev indskrevet i Fjerde Deling. Og efter nogle få dage var der kun 3 ud af 30 mænd tilbage i delingen, siger han.

Sundhedsstyrelsen ændrer de officielle retningslinjer for fysisk aktivitet, så styrketræning nu kommer i fokus.

Det skriver Jyllands-Posten, der har set de nye retningslinjer, der udkommer mandag.

Man bør lave øvelser, der styrker de store muskelgrupper – det vil sige ben, baller, mave, ryg og arme, lyder det i retningslinjerne.

Det gælder både børn, voksne og ældre. Træningen kan både foregå ved brug af kroppens egen vægt eller ved brug af vægte.

Ernæringsøkonom Martin Kreutzer, der tidligere har været ansat ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet, kalder de nye retningslinjer for "noget af et nybrud".

- Hidtil har de officielle anbefalinger til motion nærmest udelukkende handlet om kredsløbstræning. Nu tager man et vigtigt skridt og siger, at styrketræning også er helt afgørende, siger han til Jyllands-Posten.

Han understreger, at det for ældre er helt afgørende at styrketræne, fordi "kroppen går i stå, hvis musklerne forsvinder".

Han fortæller også, at en øget muskelmasse øger forbrændingen, og at styrketræning derfor modvirker overvægt.

Træning mindst tre gange om ugen

I de nye retningslinjer fremgår det specifikt, at børn og unge bør styrketræne mindst tre gange om ugen.

Fysisk aktivitet, som styrker musklerne, giver nemlig stærkere knogler og er vigtig for kroppens udvikling, skriver styrelsen ifølge Jyllands-Posten.

Voksne mellem 18 og 64 år anbefales fremover at styrketræne mindst to gange om ugen.

I de nye retningslinjer fremgår det også, at personer over 65 år bør styrketræne, fordi det vedligeholder kroppen, så aldersgruppen bedre kan klare hverdagens fysiske udfordringer.

Det er ligesom i de tidligere retningslinjer fra 2010 stadig anbefalingen, at børn skal være aktive mindst 60 minutter om dagen. Det samme gør sig gældende for voksne 30 minutter om dagen.

Inden for den ramme er der dog sket ændringer.

I de tidligere retningslinjer lød det nemlig, at børn mindst tre gange om ugen af 30 minutters varighed burde træne med høj intensitet.

De samme anbefalinger gjorde sig gældende for voksne to gange om ugen af 20 minutters varighed.

Mandag begynder retssagen mod den 23-årige mand, der i juli dræbte tre og sårede fire personer i shoppingcenteret Fields på Amager.

I samme anledning udtaler mandens mor sig nu for første gang i et længere interview med TV 2. Det gør hun for at gøre opmærksom på, hvor svært det kan være at få den rette hjælp i psykiatrien.

Hun fortæller blandt andet, hvordan hun som pårørende ofte oplevede at blive efterladt på sidelinjen uden at vide, hvordan det stod til med hendes søn.

For når psykisk syge er over 18 år og myndige, ophører den løbende information fra sundhedsvæsenet til pårørende.

Og manglen på inddragelse af de pårørende kan ifølge to psykiatriorganisationer have afgørende betydning for, hvordan den psykiske sygdom udvikler sig.

Ved ikke, hvad der foregår

Selvom patienter kan give tilladelse til, at pårørende kan få følge med i deres forløb, så sker det sjældent.

Det fortæller Jane Alrø Sørensen – generalsekretær i Bedre Psykiatri, en organisation for pårørende til personer med psykisk sygdom.

- Det klassiske problem er, at de pårørende – typisk forældre, som jo tit er nogle af dem, der er tættest på – simpelthen ikke ved, hvad der foregår og dermed heller ikke kan hjælpe den syge med at navigere i sundhedsvæsenet, siger hun til TV 2.

Derfor kan de heller ikke være bisidder og hjælpe med at forstå, hvad der bliver sagt til møder eller hjælpe med at viderebringe informationer.

Og det kan have afgørende betydning for sygdomsforløbet:

- Al evidens viser, at når de pårørende er tæt på og inddraget, så er der større sandsynlighed for, at man har effekt af behandlingen, at man kommer sig, at der ikke bliver tilbagefald i sygdommen, og at man ikke har brug for en genindlæggelse, fremhæver Jane Alrø Sørensen.

Ikke behov for regelændring

Derfor mener både Bedre Psykiatri og landsforeningen for psykisk sundhed (SIND), at der skal være mere fokus på, hvordan pårørende kan blive inddraget.

Det vil nemlig både være godt for patienten og for samfundet, fortæller generalsekretæren i Bedre Psykatri:

- Det er en virkelig god idé i et samfundsøkonomisk perspektiv i forhold til at spare på sundhedsvæsenets ressourcer.

Ingen af de to foreninger mener dog, at der er brug for at ændre reglerne på området.

Det er nemlig vigtigt, at myndige personer fortsat har retten til at sige nej til, at deres personlige oplysninger bliver delt.

I stedet kan sundhedspersonale gøre noget helt lavpraktisk, der kan være en stor hjælp: At motivere patienten til at inddrage de pårørende ved at fremhæve, hvorfor det kan være en god ide.

Tag initiativet

Som pårørende til en person med psykisk sygdom kan man også selv tage initiativet, påpeger Jane Alrø Sørensen.

Hun opfordrer til, at pårørende ringer ind til den afdeling, patienten er tilknyttet, og fortæller, hvad man ved og observerer.

De pårørende kan bede om at deres informationer bliver ført ind i patientens journal. Det skal dog ske på en god og ordentlig måde, hvor patienten involveres, understreger hun.

Men skal man forstyrre et i forvejen presset personale med oplysninger, de måske ikke har brug for?

- Vi ved, at de pårørende tit sidder med værdifuld viden, og vi ved, at personalet typisk er rigtig glade for den viden, siger Jane Alrø Sørensen.

Især fordi personalet ofte er i berøring med rigtig mange patienter, og fordi en patient typisk er i forbindelse med flere forskellige sundhedspersoner.

Ligesom det var tilfældet med den 23-årige gerningsmand i Fields-skyderiet.

- I det her tilfælde, hvor han har set 13 forskellige behandlere i tiden op til tragedien i Fields, ville hans pårørende have været nøglen i forhold til at bygge bro mellem ham og sundhedsvæsenet, mener hun.

Forældre misforståes

Selvom pårørende kan være nøglen, kan det være svært for dem at blive ved med at presse på, fortæller formanden for SIND, Mia Kristina Hansen.

Det gælder særligt forældre til nyligt myndiggjorte unge mennesker, som pludseligt går fra at være meget involveret i barnets sygdom til at stå på sidelinjen.

For selvom personalet ofte værdsætter den information, de kan få, så kan kontakten til de pårørende også være tidskrævende for et presset sundhedssystem.

- Forældre bliver misforstået og mistænkeliggjort i stedet for at blive inddraget. Mødre oplever i nogle tilfælde at blive stemplet som curlingmor, overbeskyttende og irriterende, mener Mia Kristina Hansen til TV 2.

Men det er vigtigt, at forældrene bliver involveret for at unge får vigtig støtte. Og derfor har Mia Kristina Hansen en vigtig opfordring til forældre til psykisk syge unge:

- Lad være med at tænke, at det er mig, der er noget galt med, og mig som mor, der er lidt pylret. Bliv ved med at kæmpe for dit barn, siger Mia Kristina Hansen.

Det fortryder moren til den 23-årige mand, der nu står anklaget for drab, at hun ikke gjorde:

- Hvor ville jeg ønske, at jeg havde været mere insisterende, siger moren, der er anonymiseret på grund af navneforbudet i sagen, til TV 2.

Efter 18 dage uden en dråbe regn, er Danmark knastør.

Det har gjort skove, græsplæner og grøftekanter brandbare, og gennem de seneste dage har de danske beredskaber kørt ud til cirka dobbelt så mange naturbrande som i en normal juni.

Det fortæller sekretariatschef i Danske Beredskaber, Bjarne Nigaard, til TV 2.

- Stort set alt det, vi kører til lige nu, er på baggrund af uforsigtig menneskelig adfærd. Topscorerne er det klassiske som cigaretskodder og gnister fra grill eller bål.

Og så er der stadig husejere, der på trods af det knastørre vejr finder ukrudtsbrænderen frem, fortæller Bjarne Nigaard:

- Der må jeg bare sige, at det kan jeg ikke begribe. Det er simpelthen for farligt.

Brandfolk rykker ud til cigaretskod

Hos Københavns Beredskab advarer operationschef Michael Jonsen også på det kraftigste mod at fjerne ukrudt med ild.

- Problemet med ukrudtsbrændere er, at folk tit bruger dem tæt på vegetation som hække eller græsplæner, der er meget tørre i øjeblikket. Går der ild i det, er det svært at nå at slukke det selv, siger han til TV 2.

Bruger man dem tæt på bygninger, er der samtidig en risiko for, at ilden får fat bag facaden og bevæger sig opdad.

- Så opdager man det først, når den når op til tagkonstruktionen, og så er det for sent, siger Michael Jonsen.

Men det er ikke kun ukrudtsbrændere, der giver de danske brandfolk panderynker for tiden.

I Nykøbing Falster måtte Lolland-Falster Brandvæsen for eksempel så sent som lørdag bruge et kvarter på at slukke ilden, efter en bilist smed et cigaretskod ud ad vinduet.

En lignende episode har ellers allerede fået brandvæsenet til at opfordre folk til at tænke sig om, inden de smider deres cigaretskodder.

Fortsætter det tørre vejr, forventer beredskabet at komme under pres. Og så kan der blive brug for at indføre forbud mod åben ild.

Vi spidser penne og pudser skoene

Ifølge Bjarne Nigaard passer de seneste ugers vejr og tørke ”næsten på decimalen” med udviklingen på samme tidspunkt i 2018.

Dengang udløste det knastørrevejr et landsdækkende afbrændingsforbud i hele landet fra 4. juli, som først blev løftet helt 20. august.

Men ifølge sekretariatschefen er Danmarks brandstationer klar til kamp mod ilden.

- Det betyder, at mine dygtige kolleger rundt omkring forbereder sig, som de kan. Vi spidser pennen, pudser støvlerne, og udskyder service på bilerne, for vi vil hellere have dem stående klar.

Men fortsætter tørken, kan brandfolkene få brug for hjælp fra almindelige mennesker.

Opstår der mange brande over længere tid, slider det nemlig på både mandskab og ressourcer, fortæller Bjarne Nigaard.

- Selvfølgelig vil vi da komme under pres. Og det er her, vi så bliver nødt til at tage med i vores overvejelser, om vi skal tage afbrændingsforbud i brug flere steder, siger han.

Tvivler på sankthans uden begrænsninger

Det er de 29 danske beredskabsenheder der bestemmer, om der for eksempel skal indføres afbrændingsforbud alt efter brandfaren og de tilgængelige ressourcer.

Men Bjarne Nigaard tvivler på, at sankshans om to uger kan fejres helt uden begrænsninger.

- Mit bud lige nu i forhold til sankthans er, at der nok kommer et behov for at regulere, hvis det her fortsætter, siger han.

Hovedstadens Beredskab vil 19. juni tage stilling til, om der skal indføres afbrændingsforbud til sankthans i hovedstadsområdet, fortæller Michael Jonsen til TV 2.

Dermed ikke sagt, at bål forbydes alle steder.

For eksempel kan antallet af bål begrænses til steder med lav risiko. Samtidig kan der lægges begrænsninger specifikt på eksempelvis kulgrill eller fyrværkeri.

- Der er én ting, der vejer højere end risikoen for at irritere folks muligheder for at grille pølser. Det er vores alle sammens sikkerhed og tryghed.

Et cigaretskod var skyld i en mindre brand lørdag middag i Nykøbing Falster.

Det oplyser Brian Midjord Petersen, som er indsatsleder ved Lolland-Falster Brandvæsen, til Folketidende.

Branden opstod, efter at en bilist smed et cigaretskod ud af vinduet.

Vind førte branden videre

Skoddet antændte flammer i et stykke græs og pollen.

To kvinder, som ventede på en bus i nærheden, forsøgte at stampe flammerne ud - men uden held.

- Det kan de ikke på grund af vinden, der fører gløderne videre til det næste stykke og igen videre til det næste stykke, forklarer Brian Midjord Petersen til Folketidende.

Brandvæsenet blev tilkaldt og fik slukket branden i løbet af et kvarter.

Ifølge indsatslederen var den ikke så stor, men meget tæt på buske.

Øget risiko for brand

Også tidligere på ugen måtte Lolland-Falster Brandvæsen rykke ud til en brand i samme område.

I den forbindelse anbefalede Brian Midjord Petersen, at man tænker sig om, inden man kaster cigaretter ud af vinduet.

Der er nemlig meget tørt i Danmark, og derfor er der øget risiko for brand.

Siden den 24. maj er der ikke faldet regn i Danmark. Det er den længste tørkeperiode siden 2008.

Flåter med den farlige TBE-virus spreder sig nu i Nordsjælland, mens antallet af personer, der er blevet smittet de senere år, stiger.

Det kunne Statens Serum Institut fortælle i denne uge.

Indtil videre er ingen dog blevet smittet i 2023, men i 2022 blev der registreret fem tilfælde i Danmark.

En af dem, der blev smittet, er 32-årige Jens Holten Poulsen, der bor på Vesterbro i København.

I august måned sidste år var han i sine forældres sommerhus i Asserbo Plantage, hvor han tit er i skoven, når vejret tillader det. Her blev han bidt af en flåt.

I oktober måned gik han til sin læge. Han havde ingen rødme omkring stedet, hvor flåten havde siddet, men han havde det meget dårligt.

- Det kulminerede på et tidspunkt, hvor mit hoved simpelthen føltes, som om det var ved at eksplodere. Derudover havde jeg dårlig balance. Jeg kunne ikke tænke. Jeg tabte mig over fem-seks kilo i de uger.

- Så alt tydede på, at der var et eller andet ruskravende galt, siger Jens Holten Poulsen til TV 2 Kosmopol.

Lægen sendte ham direkte i ambulance og på hospitalet.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

Kunne ikke gå

TBE-virus - Tick Borne Encephalitis - giver hjernebetændelse. Det viser sig ved en række symptomer.

- Derfor virker det også utrolig voldsomt. Jeg havde problemer med at snakke og formulere mig af de her følelammelser. Jeg kunne ikke gå. Jeg brækkede mig. Når man har alle de symptomer på samme side, så er det dybt ubehageligt, siger Jens Holten Poulsen.

Fordi TBE er en virus - i modsætning til bakterien borrelia, som flåter også bærer - kan man ikke behandle med antibiotika, og der findes ikke en specifik behandling.

Behandlingen går i stedet ud på at forhindre alvorlig skade. Ved hjernebetændelse er det meget vigtigt, at man bliver indlagt på sygehus.

De fleste bliver raske igen, men omkring 35 procent udvikler senfølger med nedsat hørelse, problemer med at koncentrere sig, balancebesvær og lammelser.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

Jens: Jeg har været heldig

Jens Holten Poulsen er i dag tilbage på arbejde, hvor han langsomt trapper op.

- Man kan sige, at jeg har været heldig i den forstand, at jeg ikke har fået nogen permanente skader på min hjerne. Jeg har haft nogle ændringer i mit syn og nogle ændringer i min hørelse i forhold til, at indtryk kan virke meget voldsomme, siger Jens Holten Poulsen.

Han er glad for, at der er kommet mere fokus på TBE-virus.

- Man bliver nødt til at skabe mere transparens og oplysning omkring en virus som TBE, som ikke har været helt tilgængeligt indtil nu, siger han til TV 2 Kosmopol.

Statens Serum Institut skriver fredag på sin hjemmeside, at “det korte svar er nej,” når mange i disse dage spørger, om man skal være bekymret for det stigende antal flåter med TBE-virus.

“Der er tale om få tilfælde, og man skal være svært uheldig for at blive smittet med TBE-virus,” lyder det.

Her har mennesker de seneste to år fået påvist TBE-virus efter smitte fra flåter

Der har været flåter med TBE-virus på Bornholm de sidste 50 år. I 2019 blev der for første gang konstateret tilfælde i Tisvilde Hegn.

TBE-virus i Danmark

Virusset stammer fra Centraleuropa, men har eksisteret på Bornholm i 50 år.

TBE-virus forekommer mere udbredt og spreder sig i disse år i Sverige, de baltiske lande og de centraleuropæiske skove, samt i Danmark, primært Bornholm og Sjælland.

i Sverige er der sket en fordobling i tilfælde på ti år på trods af, at man har intensiveret vaccinationsindsatsen mod TBE, og de seneste to har har man oplevet en kraftig stigning.

Kilde: SSI

Flåtsæsonen er for alvor i gang, og mens mange ved, at de små miders bid kan give sygdomme som borrelia og TBE-virus, er det ikke det eneste, man skal være opmærksom på.

Læger har nemlig opdaget endnu en flåtoverført sygdom i Danmark. Det fortæller Anne-Mette Lebech, der er overlæge på afdelingen for infektionssygdomme på Rigshospitalet.

- Det er en sygdom, som hedder neoehrlichiose. Den skyldes infektionen med en bakterie, som kan findes i danske flåter, og som kan blive overført, hvis man bliver bidt af en flåt, siger hun.

Flere tusinde er i risiko

Anne-Mette Lebech forklarer videre, at de fleste, der bliver smittet med sygdommen, ikke får nogen symptomer. De er selv i stand til at overstå infektionen og vil sandsynligvis ikke opdage, at de er smittet.

- Men der er nogle patienter, der er i risiko for at udvikle symptomer og sygdom. Det er ofte mennesker, som har et nedsat immunforsvar.

- Vi ved, at det specielt er patienter, der får visse former for biologisk behandling. Det kan være patienter i medicinsk behandling for visse former for blodkræft, svær gigt eller sklerose, siger Anne-Mette Lebech.

På Rigshospitalet anslår man, at omkring 2500 personer får den biologiske behandling og dermed er i risiko for at udvikle symptomer og blive syge.

Langvarig feber og smerter

Indtil videre er der i alt syv personer i Danmark, der er blevet diagnosticeret med neoehrlichiose. Det første tilfælde blev konstateret i 2014, og inden for det seneste års tid har læger på Rigshospitalet diagnosticeret seks.

Det hyppigste symptom på, at man er blevet syg af neoehrlichiose er, at man får feber. Det kan være langvarig feber, nattesved og ondt i muskler og led, forklarer Anne-Mette Lebech.

- Og af de patienter, vi har fundet, er der flere af dem, der har gået med det i mange måneder, siger hun.

Selv om der endnu ikke er konstateret mange tilfælde af sygdommen, kan den helbredes med en udbredt behandlingsform.

- Heldigvis kan vi relativt nemt behandle sygdommen med antibiotika. Vi bruger det præparat, der hedder doxycyclin, og vi ved, at vi kan helbrede patienterne for infektionen med tre ugers behandling, siger Anne-Mette Lebech.

Boris Johnson har meddelt, at han træder tilbage som parlamentsmedlem med øjeblikkelig virkning.

Det oplyser han i en erklæring.

- Jeg har skrevet til min forening i Uxbridge og South Ruislip for at sige, at jeg træder tilbage med det samme og udløser et øjeblikkeligt mellemvalg, lyder det.

Et sådan valg finder sted, når en plads i Underhuset bliver ledig mellem parlamentsvalgene.

Partygate

Boris Johnson siger ifølge Reuters, at han træder tilbage efter at have modtaget resultaterne fra det udvalg, der undersøger, om den tidligere premierminister løj for parlamentsmedlemmer over Partygate.

Partygate er mediernes navn for skandalen om de mange fester, receptioner og fyraftens-arrangementer med drinks, der blev afholdt i Boris Johnsons embedsbolig i Downing Street 10 på et tidspunkt, hvor Storbritannien ellers var i stram corona-lockdown.

- Jeg har modtaget et brev fra privilegieudvalget, der gør det klart - til min store forbløffelse - at de er fast besluttet på at bruge sagen mod mig til at drive mig ud af parlamentet, siger Boris Johnson.

Ingen beviser

Den tidligere premierminister hævder, at han på antidemokratisk vis er blevet tvunget ud af parlamentet.

Ifølge Boris Johnson har udvalget stadig ikke fremlagt et eneste bevis på, at han bevidst har vildledt parlamentet.

- De ved udmærket godt, at da jeg talte i Underhuset, sagde jeg, hvad jeg oprigtigt troede var sandt, og hvad jeg var blevet briefet til at sige, ligesom enhver anden minister, skriver Boris Johnson i en erklæring.

Brexit-hævn

I erklæringen fremgår det, at det ifølge Johnsons opfattelse aldrig har været udvalgets opgave at finde frem til sandheden om forløbet.

Ifølge Johnson har udvalget brugt sine beføjelser til at udføre et "politisk lejemord".

Set i bakspejlet var det naivt af ham at tro, at udvalget ville finde frem til sandheden, og nu bliver han tvunget ud af parlamentet af en lille håndfuld mennesker, skriver han.

- Jeg er ikke alene om at tro, at der er en heksejagt i gang for at tage hævn for Brexit og i sidste ende for at vende folkeafstemningsresultatet i 2016.

Stolt over resultater

Boris Johnson er enormt stolt af alt det, som landet opnåede i sin tid i embedet som premierminister.

Han nævner blandt sine største resultater Brexit, en valgsejr med det største flertal i 40 år, den hurtigste vaccine-udrulning i større europæiske lande, og det at lede en global støtte til Ukraine.

Samtidig sender han en stikpille afsted mod sit konservative parti og den siddende premierminister, Rishi Sunak, der har "et presserende behov for at genvinde sin følelse af momentum og sin tro på, hvad dette land kan gøre."

- Da jeg forlod embedet sidste år, var regeringen kun en håndfuld point bagud i meningsmålingerne. Den kløft er nu blevet enormt større.

Farvel - for nu

Premierministeren fra 2019 til 2022 afrunder sin erklæring ved at holde døren åben for et comeback.

- Det er virkelig trist at skulle forlade parlamentet - i hvert fald for nu, lyder det.

Boris Johnson har tidligere formået at levere sensationelle comeback, men det her kan være endestationen, vurderer journalist og forfatter Lone Theils.

- Han er før kommet tilbage til britisk politik på trods af utrolig mange skandaler og problemer, men det her er måske skillevejen for Boris Johnson, siger hun til TV 2.

New York har de seneste dage været indhyllet i røg fra de canadiske skovbrande, der har plaget landet i ugevis.

Og nu er røgen, eller nærmere partiklerne fra røgen, nået hele vejen til Norge.

Det oplyser det norske klima- og miljøinstitut, NILU, til Aftenposten.

- Vi vil måske se noget dis eller lugte røg, siger seniorforsker hos NILU Nikolaos Evangeliou og fortsætter:

- Vi tror dog ikke, at antallet af partikler i luften her i Norge vil være stort nok til at være sundhedsskadeligt.

30.000 evakuerede

Når røgen fra Canadas skovbrande har bevæget sig mere end 4000 kilometer til Norge, skyldes det, at området, der brænder, er på størrelse med Sjælland.

- Det brænder flere steder i Canada – både i øst og vest på samme tid – og det gør, at situationen er rigtig, rigtig svær, og det skyldes jo, at det er tørt over store dele af Canada på samme tid, forklarer Adrian Lema, der er chef for Nationalt Center for Klimaforskning ved DMI.

Det er ikke nyt, at canadierne kæmper med skovbrande, men det er tidligt på sæsonen, at det er så tørt – faktisk er det rekordtørt, lyder det.

30.000 canadiere er derfor allerede blevet evakueret, da røgen fra brandene også er giftig at indånde.

Normalt vil vand fordampe fra træer og jorden, når der opstår tørke, så det giver en kølende effekt, men når tørken er så voldsom som nu, har det den modsatte effekt, forklarer Adrian Lema.

- Så bliver det endnu varmere og endnu tørrere, og så brænder det, lyder det.

Umulige at slukke

Martin Vendelbo, der er brigadechef i Beredskabsstyrelsen, har også fulgt med i skovbrandene i Canada.

Han har selv været med til at slukke store skovbrande i Sverige, men situationen i Canada er ekstrem, forklarer han.

- Det er så at sige umuligt at slukke en skovbrand. Det, man gør, er, at man begrænser den i stedet, lyder det.

Skovbrande breder sig typisk som en vifte, og det er derfor i flankerne, at de canadiske brandmænd arbejder med blandt andet tonsvis af vand og træfældning.

I Danmark har vi ikke store skove som i Canada, Sverige eller Sydeuropa, men skulle der opstå store naturbrande i Danmark, er Beredskabsstyrelsen klar.

- Og skulle vi stå i en situation, som bliver større end det, så kan vi trække på hjælp fra naboerne, ligesom vi også hjælper andre, slutter Martin Vendelbo.

Det har ikke været muligt for TV 2 at få oplyst, om partikler fra skovbrandene i Canada kan måles i Danmark.

Marker og afgrøder gisper efter vand. Og vejrudsigten tyder ikke på hjælp fra oven til de mange landmænd, som nu er begyndt at se både udbytte og indtjening forsvinde i takt med tørken.

- Vi kunne virkelig godt bruge noget vand. Det ser virkelig skidt ud, især i den østlige del af landet, altså øerne og Bornholm, siger Jørgen E. Olesen, som er professor og institutleder ved agroøkologi på Aarhus Universitet.

Jørgen E. Olesen forudser, at tørken kan blive mindst lige så slem som i 2018.

Her kostede tørken landbruget seks milliarder kroner, fordi afgrøder syngnede hen af mangel på vand.

Håber på hjælp

Flere af de landmænd, TV 2 har talt med, ser sorte skyer i horisonten. Og det er ikke et varsel om regn og byger, men tværtimod en krise som følge af den længste periode uden nedbør i 20 år.

- Jeg vil tro, at det kommer til at koste en million kroner, og det bliver værre fra nu, anslår Peder Enggaard fra Tommerup på Fyn.

Hos interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer håber man på hjælp til de tørkeramte landmænd, hvis regnen udebliver.

- Særligt de økologiske kvægproducenter mangler grovfoder på grund af tørken. Men det er også en mulighed, der helst skal gives snart, hvis der skal være en reel foderværdi i det høstede, siger Peter Nyegaard Nissen, der er sektionsdirektør, til TV 2.

- En akuthjælp kunne være, hvis vores mælke- og kvægproducenter kunne gå ud og afgræsse nogle af vores brakarealer, men også dispensation til vanding af afgrøderne med en mere smidig sagsbehandling fra kommunerne, uddyber han.

Tørkepakke på tale

I 2018 fik dansk landbrug efter flere måneder uden regn også en tørkepakke, hvor landbruget blandt andet blev fritaget for produktionsafgifter.

Pakken dengang havde en samlet værdi på 380 millioner kroner.

Noget lignende kan være på vej fra politisk hold, siger landbrugsminister Jacob Jensen (V) til TV 2.

- Vi er slet ikke nået til at tale om penge, men vi arbejder på at være klar, også i forhold til EU, hvis der skal aktiveres en tørkepakke, siger landbrugsministeren.

Landbrug & Fødevarer peger på, at dansk landbrug vil kunne lave en omstilling, så man i højere grad kan klare længere perioder med tørke.

- På længere sigt kan landbruget blive gearet til at modstå en tør periode som nu, men læren af 2018 er også, at vi er blevet bedre til at forædle og videreudvikle kornsorter, som er mere tørkeresistente, siger Peter Nyegaard Nissen.

I maj kom der blot 14,1 millimeter regn på landsplan, hvilket gjorde måneden til den sjette tørreste nogensinde – isoleret set for maj.