Humøret var højt, da Madeleine McCanns forældre tog et billede af deres treårige datter på en tennisbane i Praia da Luz i det sydlige Portugal 3. maj 2007.

Få timer senere forsvandt hun under mystiske omstændigheder, og mens billedet af den smilende pige er blevet ikonisk, har efterforskningen af sagen været præget af et kaotisk forløb og massive fejl.

3. maj er det 15 år siden, at 'Maddie' forsvandt, og i et sidste kapløb med tiden har de portugisiske myndigheder erklæret Christian Brueckner, en dømt voldtægtsforbryder fra Tyskland, for arguido.

Det kan oversættes til en "navngivet mistænkt" eller en "formelt mistænkt". Selvom den nærmeste oversættelse af arguido til danske forhold betyder, at den mistænkte er sigtet, er han ikke tiltalt, ligesom han ikke er krævet varetægtsfængslet i den konkrete sag.

Forældelse truer efterforskere

Den nye udvikling hænger efter alt at dømme sammen med et væsentligt tidsaspekt i sagen, for ifølge portugisisk lov forældes sager, hvor straframmen ligger over 10 år, når der er gået 15 år siden forbrydelsen.

Det betyder ikke, at der skal rejses tiltale eller fældes dom i sagen, men det betyder, at politiet ikke kan udpege en ny formelt mistænkt – eller arguido – hvis der er gået mere end 15 år siden gerningstidspunktet.

En frist, der altså ville være overskredet 3. maj 2022.

Advokat afviser alvor

Ifølge det tyske magasin Bild mener Christian Brueckners forsvarsadvokat, Friedrich Fuelscher, derfor, at sigtelsen skal tages i strakt arm.

- De portugisiske myndigheders beslutning skal ikke overvurderes. Uden at kende den portugisiske lovgivning i detaljer antager jeg, at der er tale om et processuelt skridt for at forhindre, at sagen forældes, har Friedrich Fuelscher sagt til Bild.

I en kortfattet pressemeddelelse fra anklagemyndigheden i den portugisiske by Faro oplyses det, at beslutningen om at erklære Christian Brueckner for arguido er sket på baggrund af et samarbejde mellem portugisisk, tysk og britisk politi.

Voldtægt af 72-årig

Christian Brueckner blev første gang dømt for voldtægt som teenager. Han sidder i øjeblikket fængslet i Tyskland, efter at han i 2019 blev idømt syv års fængsel for en voldtægt begået mod en 72-årig amerikansk kvinde i 2005 i samme område ved Portugals Algarve-kyst, hvor Madeleine McCann to år senere forsvandt.

Den nu 44-årige mand holdt til langs den portugisiske kyststrækning i årene fra 1995 til 2007, og ifølge Reuters beskriver retsdokumenter, hvordan han forbindes med en række indbrud i hoteller og ferielejligheder i området.

Madeleine McCann var få dage fra at fylde fire år, da hun i 2007 blev taget fra sine forældres ferielejlighed, mens hun var lagt i seng ved siden af sine 18 måneder gamle tvillingesøskende. Forældrene spiste aftensmad på en tapasrestaurant 50 meter væk, og da moren under middagen var inde for at se til børnene, var den ældste datter væk.

Forældre mistænkt

Efterforskningen af sagen var i de første måneder kaotisk, og efter en lokal britiskfødt ejendomsmægler først havde været i politiets søgelys, blev Madeleine McCanns forældre, Kate og Gerry McCann, selv mistænkt som arguido og afhørt med en sigtets rettigheder fire måneder efter Maddies forsvinden.

Den ledende efterforsker på sagen var overbevist om, at de selv havde slået deres datter ihjel, hvorefter de havde skilt sig af med liget.

Året efter i juli måned 2008 lagde portugisisk politi efterforskningen ned og droppede sigtelserne mod både forældrene og ejendomsmægleren, og den daværende efterforskningsleder blev fyret, da han nægtede at tro på, at forældrene var uskyldige.

Klæbende mistanke

Siden da har Kate og Gerry McCann vundet retssager og modtaget erstatning som følge af de uberettigede anklager, men det har alligevel været vanskeligt for dem helt at rense sig i offentlighedens øjne.

I 2011 begyndte Scotland Yard at evaluere den portugisiske efterforskning, og i 2012 overleverede de portugisiske myndigheder lister med hundredevis af navne på personer, der var til stede i Praia da Luz 3. maj 2007.

Oplysningerne og nye vidneafhøringer førte til, at Scotland Yard i 2013 formelt genåbnede sagen og dedikerede 37 efterforskere til opklaringen – men selvom flere nye beviser blev afdækket, og selvom navnet Christian Brueckner sammen med mindst to andre potentielt interessante navne stod på listerne, trak arbejdet ud.

Blandt andet på grund af samarbejdsvanskeligheder mellem landene lød det blandt andet i 2014, hvor britisk politi kæmpede for at overvære afhøringer af vidner i sagen.

Mistænkt for andre overgreb

De tyske og britiske efterforskere i sagen har brugt flere år på at afhøre vidner, som kender – eller kendte – den mistænkte. Blandt vidnerne er både indsatte, der kender Christian Brueckner fra fængslet og hans britiske ekskæreste, som ifølge britiske medier har forklaret, at han var voldelig og overfaldt hende, mens de var kærester.

I jagten på beviser har Scotland Yard desuden offentliggjort billeder af de biler, den 44-årige kørte i, da han i boede i Praia da Luz-området. Blandt andet denne VW- camper, der er sat i forbindelse med Madeleine McCann-sagen.

Desuden har politiet offentliggjort to mobilnumre, der blev brugt i Praia da Luz i timerne omkring den britiske piges forsvinden, hvor det ene nummer med sikkerhed kan forbindes til den mistænkte.

Under efterforskningen er det endvidere kommet frem, at Christian Brueckner allerede tre år inden Madeleine McCanns forsvinden blev efterforsket i en anden uopklaret voldtægtssag.

Voldtægten af en irsk kvinde fandt sted i 2004 i Praia da Luz – kun få kilometer fra det lejlighedskompleks, hvorfra Madeline McCann senere blev bortført.

Retssag er ikke sikker

Selvom Christian Brueckner nu formelt er sigtet i sagen, og efterforskningen mod ham derfor kan fortsætte efter forældelsesfristen, er det fortsat ikke givet, at der kan rejses tiltale i sagen.

Tidligere har tysk politi i et statement gjort det klart, at man betragtede Christian Brueckner som den skyldige – men at beviserne på det tidspunkt ikke ville række til en domfældelse,

Christian Brueckner nægter sig skyldig i Madeleine McCanns forsvinden.

På grund af pandemien har flere medier spekuleret i, at de portugisiske domstole kan have mulighed for at udskyde den almindelige 15-årsfrist for forældelse, således at der kan tilføjes nye mistænkte også efter 3. maj.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler på det kraftigste en pille til behandling af covid-19.

Pillen var i forvejen godkendt til nødbrug i EU og har vist lovende resultater i testforsøg.

Det er medicinalselskabet Pfizer, der står bag pillen ved navn Paxlovid. Pillen er rettet mod patienter, der endnu ikke er alvorligt syge, men har stor risiko for at blive indlagt på grund af covid-19. Det konkluderer et ekspertpanel fra WHO.

Dem med stor risiko for at blive indlagt på hospitalet omfatter personer med eksisterende sygdomme, ældre og uvaccinerede, lyder det.

Voldsomt nedsat risiko

Ekspertpanelet har gennemgået undersøgelser, der involverer 3000 patienter.

WHO fandt, at risikoen for hospitalsindlæggelse var 85 procent lavere hos dem, der blev behandlet med Paxlovid, end dem i gruppen, der fik placebo.

Pfizers pillebehandling består af to piller, der skal tages cirka hver 12. time i fem døgn. Behandlingen skal sættes i gang så hurtigt som muligt efter konstateret smitte hos sårbare personer.

WHO understreger, at lægemidlet ikke er et alternativ til vaccination, der fortsat anses som den vigtigste beskyttelse mod alvorlig coronasygdom.

Danmark vil købe 400 millioner

Pfizer sigter mod at producere piller til omkring 120 millioner patienter i år.

Den danske regering har tidligere meddelt, at den har planer om at indkøbe for omkring 400 millioner kroner af Pfizers pille.

En anden pillebehandling fra medicinalfirmaet Merck er ved at blive evalueret af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA).

Den har i forsøg kunnet nedbringe risikoen for indlæggelse eller dødsfald hos sårbare coronapatienter med omkring 30 procent. Den har dermed vist sig noget mindre effektiv end Pfizers pillebehandling.

Danmark vil hjælpe Ukraine med at fjerne en af de farligste russiske trusler i Ukraine - miner.

Sådan lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde torsdag i Ukraine sammen med blandt andre landets præsident Volodymyr Zelenskyj.

- Vi har set i dag, hvor vigtigt det er, at hvis folk skal kunne vende tilbage til de steder, hvor de har boet store dele af deres liv, så må vi fjerne miner, sagde hun.

Danmark vil altså gerne bidrage til at genopbygge det krigshærgede land, tilføjede den danske statsminister.

De største trusler

I den daglige tale, Volodymyr Zelenskyj hver dag lægger ud på sin hjemmeside, understregede han onsdag, at de russiske miner er den største trussel mod ukrainernes mulighed for at vende tilbage til en normal hverdag.

- Folks tilbagevenden til et normalt liv i de befriede byer og samfund i Ukraine fortsætter. Vi er gradvist ved at genetablere befolkningens adgang til lægehjælp, undervisning og sociale støtteordninger. Vi er ved at genetablere infrastrukturen på vejene, samt el- gas- og vandforsyning, sagde den ukrainske premierminister.

Gå ikke ind på områder, som ikke er blevet undersøgt endnu

Volodomyr Zelenskyj, Ukraines præsident

Han forklarede, at de største trusler er miner, miner med snubletråd og granater, som ikke er eksploderet.

- Det tager lang tid og masser af indsats at neutralisere dem. Og jeg er meget taknemmelig for de specialister og det redningsmandskab, der udfører den vigtige opgave, sagde Volodymyr Zelenskyj.

Gå ikke i skoven

Den ukrainske præsident advarede blandt andet folk, der vender tilbage til de befriede områder, om ikke at gå i skoven igen lige nu.

- Endnu engang vil jeg opfordre borgere, der vender tilbage til befriede samfund, om at være meget forsigtige. Gå ikke ind på områder, som ikke er blevet undersøgt endnu, lød det endvidere fra premierministeren.

Han opfordrede folk til at melde det til politi eller redningsmandskab med det samme, hvis man ser noget, der ligner en mine.

- Vent ikke til senere, og forsøg ikke selv at fjerne farlige genstande, sagde Volodymyr Zelenskyj.

Miner skaber kun ofre, de løser ikke nogen problemer

Alicia Arango Olmos, Colombias FN-ambasadør Minerede sygehus

Ifølge den ukrainske efterretningstjeneste (GUR) har Rusland placeret miner over hele den østlige region i Ukraine, som er under russisk kontrol.

Russerne har mineret veje, skove og kirkegårde, skriver blandt andet Jerusalem Post, som har oversat en opdatering fra den ukrainske efterretningstjeneste om den russiske brug af miner.

Ifølge opdateringen har russerne også mineret indendørs i et sygehus i Polony Raion-distriktet ved grænsen til Donetsk. Hospitalet havde tidligere personale og patienter, men russerne har ifølge den ukrainske efterretningstjeneste fjernet alt personale og alle patienter - bortset fra sårede russiske soldater i stueetagen.

Allerede i begyndelsen af april opfordrede en FN-repræsentant russerne til at stoppe med at bruge miner i krigen mod Ukraine.

Udmeldingen kom fra Alicia Arango Olmos, Colombias FN-ambasadør, i en tale mandag 4. april. Her blev den Internationale dag for Kampen mod brug af Miner markeret af FN, skrev nyhedsbureauet Associated Press (AP).

- Miner skaber kun ofre, de løser ikke nogen problemer. Så kære russere, vil i ikke nok holde op med at bruge dem, for mange af ofrene for minerne har ikke noget at gøre med, hvad der sker mellem Ukraine og Rusland, sagde Alicia Arango.

800.000 danskere er aktive medlemmer af et fitnesscenter, og der findes stort set lige så mange gode råd til, hvordan træningen skal skrues sammen med størst succes.

Nu har et hold af forskere fra Københavns Universitet sat sig for at komme til bunds i det og skille myter fra fakta.

Drop variationen

I en systematisk indsamling af data – en såkaldt metaanalyse – har forskerne undersøgt 35 eksisterende studier med over 1200 deltagere fra hele verden for på ny at gennemgå resultaterne.

Nu mener de at være blevet klogere på, hvad man skal gøre, hvis man ønsker at blive en rigtig hakket makker. Eller sagt med andre ord: få størst mulige muskler.

- Man hører mange, som mener, hvordan det er optimalt at træne. Mange siger, at det er gavnligt at variere, men det virker ikke til at være nødvendigt for muskelvækst, siger Lukas Moesgaard, videnskabelig assistent ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet (KU).

Lukas Moesgaard er førsteforfatter på studiet fra KU, og "man kan være overrasket", siger han, for der er en sejlivet forestilling om, at man skal variere sin træning med både vægt, gentagelser og øvelser for at få større muskler.

Det nye studie peger imidlertid i en anden retning.

Tager man i fitnesscenteret den ene dag og løfter vægte i eksempelvis 20 gentagelser, mens man næste dag tager 5 gentagelser og tredje dag gør noget helt tredje, er man ikke selvskrevet til at få mest ud af sin træning. Ikke hvis man ønsker større muskler.

Den varierede træningsform er det, som forskerne kalder periodiseret træning.

Store muskler ikke lig med styrke

Derimod gavner den periodiserede træning udviklingen af styrke, som ikke nødvendigvis er det samme som større muskler. Lukas Moesgaard fortæller, at man altså skal gøre sig klart, hvad man ønsker at opnå med sin træning.

- Resultaterne er ret overbevisende for, at periodiseret træning har en effekt på styrken, men ikke på muskelmassen, siger han.

Ønsker man derimod synlige resultater, skal man gøre noget andet, og det kan være godt nyt for mange fitnessudøvere.

- I princippet behøver man ikke at løfte tungt, så længe man træner til udmattelse, siger Lukas Moesgaard og understreger, at det kræver, at man lægger tilstrækkelige timer i træningscenteret.

Sværger man til de tunge løft, kan det ifølge Lukas Moesgaard skyldes praktiske årsager:

- Rent praktisk er det nemmere at nå til udmattelse ved 8-12 gentagelser med tung belastning. At lave 50 gentagelser til udmattelse er modbydeligt, for det begynder at blive meget ubehageligt, siger han.

Hjernen kan spille en rolle

Forskerne har dog fundet, at der er forskel mellem dem, der er vant til at træne jævnligt og de mere utrænede.

De, der træner jævnligt, får størst fremgang i deres styrke ved at variere intensiteten i træningen hver uge og veksle mellem både færre tunge og flere lette løft.

Har man ikke træningserfaring, får man derimod samme udbytte af træningen uanset, om variationen foregår dagligt eller ugentligt, eller om belastningen øges i takt med, at man bliver stærkere.

Lukas Moesgaard er påpasselig med fastslå årsagerne til det, men forskerne mener, at noget af forklaringen skal findes i nervesystemet.

- Fra hjernen går der såkaldte motorneuroner ned til rygmarven og ud til musklerne. Ved styrketræning kan man blive bedre til at aktivere motorneuroner, så man træner dermed også koordinationsevnen og evnen til at aktivere musklerne, siger han.

Tre danske børn har været ramt af leverbetændelse, som lægerne ikke kender årsagen til.

Det skriver Statens Serum Institut (SSI) i en pressemeddelelse.

Fælles for tilfældene er, at der ikke er tale om de mest almindelige former for leverbetændelse, som kaldes hepatitis A til E.

- Det er flere, end vi ville forvente. Alle børn har været indlagt, og flere har været alvorligt syge, men heldigvis har ingen af dem haft brug for levertransplantation, siger overlæge Anders Koch fra SSI.

Mange tilfælde i udlandet

Siden nytår har man også i udlandet set flere tilfælde af leverbetændelse af ukendt årsag blandt børn under ti år.

I England og Skotland er der eksempelvis registreret 74 tilfælde. Heraf har nogle af børnene været så hårdt ramt, at det har været nødvendigt med en levertransplantation.

Derudover er der registreret 9 tilfælde af den ukendte variant af leverbetændelse i staten Alabama i USA, 12 tilfælde i Israel og 7 tilfælde i Spanien.

Ingen grund til uro

De danske sundhedsmyndigheder har nu iværksat en udvidet overvågning af de uafklarede tilfælde:

- Normalt holder vi jo øje med hepatitis, der skyldes bestemte virus, for eksempel hepatitis A. Men nu har vi imidlertid nogle børn med leverskade, som vi reelt ikke ved, hvad skyldes.

- Derfor har vi nu udvidet overvågningen, så Sundhedsstyrelsen og SSI sammen med børnelægerne – herunder ikke mindst børneleverlægerne – holder øje med og registrerer den slags tilfælde, siger Anders Koch.

Overlægen mener dog ikke, at der er grund til uro:

- Selv hvis der er tale om en konkret årsag og ikke sporadiske tilfælde, så er risikoen for, at det enkelte barn bliver ramt af denne sjældne form for leverbetændelse, stadig utrolig lille.

Træthed, kvalme og opkast

De typiske, tydelige symptomer på leverbetændelse er hvidlig afføring, meget mørk urin og gulfarvning af øjne og hud.

Forinden vil man typisk have udtalt træthed, nedsat appetit, kvalme og opkast, mavesmerter eller muskel- og ledsmerter.

- Man skal som forælder forholde sig, som man plejer, når ens barn bliver syg og søge læge, hvis man er bekymret for barnets tilstand, siger Anders Koch.

Leverbetændelse skyldes ofte infektion med en virus, der trænger ind i kroppen og angriber leveren, hvor der opstår betændelse.

Der opdages ifølge hjemmesiden apoteket.dk omkring 100 tilfælde af akut leverbetændelse om året i Danmark. Men det reelle smittetal er formentlig højere, da ikke alle smittede søger læge.

Hvem kan samle Frankrig? Og hvad skal man samles om?

At dømme efter den afsluttende tv-debat mellem præsident Emmanuel Macron og udfordreren Marine Le Pen, er vejen til vælgernes gunst i høj grad strøet med realpolitik og løfter om en forbedret økonomi.

Mens Marine Le Pen indledningsvis slog fast, at hun vil forbedre franskmændenes købekraft, hvis hun vinder valget 24. april, returnerede Emmanuel Macron på sin side med, at han i sin regeringstid havde fjernet 1,2 millioner franskmænd fra arbejdsløshedskøen.

- Jeg vil give franskmændene pengene tilbage, lød det fra Marine Le Pen, som er præsidentkandidat for højrenationale Rassemblement National.

Le Pen uddybede med, at hun vil sætte afgiften på energi ned til en fjerdedel og fritage borgere under 30 år for indkomstskat og give en fransk husstand mellem 1000 og 1500 kroner ekstra om måneden.

Jeg vil være en præsident, som repræsenterer frihed, suverænitet og sikkerhed.

Marine Le Pen, præsidentkandidat for Rassemblement National. Flere år med bekymringer

De indledende ordudvekslinger slog fast, at Frankrig aktuelt er præget af flere år med bekymringer. Dels over faldende købekraft, men også to år med mundbind, skrappe restriktioner og pandemiens byrde har udmattet befolkningen.

Emmanuel Macron greb samtidig ud efter det nationale i sin åbning af debatten.

- Vi kan gøre vores land stærkere. Vi har brug for at forbedre levestanden hos det franske folk. Men Frankrig kan også blive stærkere, hvis vi kan omfavne overgangen til grøn økonomi, lød det fra Macron.

Marine Le Pen, som for fem år siden mistede momentum i den afgørende del af valgkampen med en meget konfrontatorisk kurs, slog en mere afdæmpet tone an onsdag aften. Uden at vende ryggen til alvoren.

- De sidste fem år har jeg set den franske befolkning blive bekymret og bange for fremtiden. I aften vil jeg vise, at der er et andet valg, lød det fra Marine Le Pen.

Iagttagere har sagt, at det først og fremmest er op til Le Pen at præstere og markere sig i duellen. Hun skal finde en balance mellem at være pågående og samtidig statsmandsagtig.

- Jeg vil være en præsident, som repræsenterer frihed, suverænitet og sikkerhed, sagde Le Pen.

De russiske forbindelser

Netop spørgsmålet om sikkerhed og storpolitiske forbindelser åbnede en flanke for Emmanuel Macron, som greb en chance for at tale om Le Pens nære forbindelser til Rusland og Vladimir Putin.

Det tilbageviste Marine Le Pen energisk.

Macron pegede på, at Le Pen forholdt sig passivt, efter Rusland i 2014 annekterede den ukrainske halvø Krim. Og at hun heller ikke talte imod Rusland under den russiske hærs voldsomme angreb i Syrien.

Samtidig pegede Macron på, at hans præsidentrival i 2017 modtog et meget stort millionbeløb fra en russisk bank, som står den russiske ledelse nær.

Det var et beløb på ni millioner euro, som hun brugte til at føre valgkamp for fem år siden, hvor hun også var oppe imod Macron i den anden og afgørende runde af præsidentvalget.

Det ligner dog et tæt løb mellem de to præsidentkandidater.

En meningsmåling viser onsdag, at Macron har 54,5 procent af vælgerne bag sig, mens Le Pen har 45,5 procent. Hos opinionsinstituttet Ifop står præsidenten med en føring på 56 procent mod 44 procent til Le Pen.

Siden sommer er antallet af sygeplejersker på sygehusene faldet.

Det viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

Fra at der i andet kvartal 2021 var 36.385 fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker på de offentlige sygehuse, er det faldet til 35.510 i fjerde kvartal 2021. Det er en nedgang på 875 fuldtidsbeskæftigede.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) ser en sammenhæng mellem faldet og den sygeplejerskestrejke, der var i sommer. Her nedlagde en del sygeplejersker deres arbejde i frustration over løn og arbejdsforhold.

- Sygehusene har været ekstraordinært udfordret af bemandingsmæssige problemer siden sygeplejekonflikten i sommer, og derfor ser jeg nedgangen som uundgåelig på kort sigt, siger Heunicke i en pressemeddelelse.

Stadig i sundhedsvæsenet

Bare fordi antallet af sygeplejersker på sygehuse er faldet, betyder det ikke, at sygeplejerskerne i dag arbejder med noget andet.

De samme personer kan være skiftet til andre dele af sundhedsvæsenet. Det kan eksempelvis være i kommuner, lægepraksisser og vikarbureauer.

På grund af en generel mangel på sygeplejersker på sygehusene indgik Danske Regioner og regeringen i januar 2020 en aftale om at ansætte 1000 ekstra sygeplejersker inden udgangen af 2021.

Det mål blev faktisk nået i andet kvartal 2021. Men sygeplejerskestrejken og det samlede fald i antallet af sygeplejersker på sygehusene har betydet, at der fortsat mangler flere hundrede sygeplejersker for at komme i mål.

Helt konkret har der i fjerde kvartal 2021 blot været 364 ekstra sygeplejersker i forhold til niveauet i 2019 – året før aftalen mellem regionerne og regeringen.

Det er dybt problematisk for både patienter og ansatte, mener Dansk Sygeplejeråd, som siger, at sundhedsvæsenet "står på en brændende platform".

- Lyt til sygeplejerskerne. De har hele tiden været tydelige på, at det er bedre løn og arbejdsvilkår, som arbejdsgiverne skal sætte ind med, hvis de vil rekruttere og fastholde sygeplejerskerne, siger formand Grete Christensen i en pressemeddelelse.

Pengene til at løse det er der, understreger hun.

Arbejder på løsning

Sundhedsministeren siger, at der arbejdes på at løse problemet.

- Mit mål er, at vi sammen med regionerne så hurtigt som overhovedet muligt skal op på de 1000 flere sygeplejersker igen, for vi har brug for dem over alt i vores sundhedsvæsen, siger Heunicke.

Af tiltag nævner sundhedsministeren, at man har gjort det muligt at optage flere på sygeplejerskeuddannelserne.

Derudover investeres der med sundhedsreformen i at sikre, at der er personale nok rundt om på sygehusene.

Selvom de fleste danskere for længst har lagt coronapandemien bag sig, må mange arbejdsgivere stadig trækkes med senfølgerne.

For hvis en medarbejder smittes med coronavirus, skal virksomheden indberette det som en arbejdsulykke – medmindre smitte på arbejdspladsen kan udelukkes.

Og det har sat sindene i kog blandt arbejdsgivere, lyder det fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), skriver Finans.

Det skaber en glidebane mod at gøre virksomheder ansvarlige for almindelige virussygdomme

Tommy Rahbek Nielsen, produktionsdirektør i Vestas

Spørger man foreningens administrerende direktør, Pernille Knudsen, er indberetningspligten nemlig ”uhensigtsmæssig”.

- Hvis nu en medarbejder går hen til kaffemaskinen og bliver smittet med coronavirus, så er det ikke arbejdspladsens skyld. Derfor mener vi, at der skal ændres på reglen, siger hun til TV 2.

Kan forringe virksomhedernes omdømme

Ifølge Pernille Knudsen kan kravet om indberetning af coronasmittede medarbejdere have store konsekvenser for virksomhederne.

Udover at det medfører ”en administrativ byrde”, kan det også koste arbejdsgiverne op mod 10.000 kroner per sag at få dem behandlet i arbejdsskadesystemet.

Derudover kan kravet også gå ud over virksomhedernes omdømme, mener hun.

For hvis de danske smittetal stiger drastisk igen, vil det samme ses i antallet af anmeldte arbejdsulykker, og det kan skræmme kunderne væk, siger den administrative direktør:

- Ingen af os ved, hvordan situationen vil være i efteråret eller længere hen i fremtiden. Hvis mange bliver smittede igen, vil det ligne, at der er et hav af ulykker på arbejdspladserne.

Også vaccinationsskader registreres

Samtidig kan en arbejdsgiver lige nu blive forpligtet til at betale erstatning, hvis en medarbejder blive ramt af senfølger.

Men sådan bør det ikke være, lyder det fra Pernille Knudsen til TV 2.

Hun mener, at man kun bør indberette coronasmitte som en arbejdsulykke, når coronahåndteringen bliver en del af arbejdet. For eksempel hvis sygeplejersker på en coronaafdeling bliver smittet.

Pernille Knudsen tilføjer, at også vaccinationsskader registreres som arbejdsskader.

- Det, synes jeg, er specielt, for stort set alle vælger jo at blive vaccineret, siger hun.

Skaber unødvendige byrder

Hos vindmøllegiganten Vestas retter produktionsdirektør Tommy Rahbek Nielsen også kritik mod virksomhedernes indberetningskrav.

- Vores medarbejderes sikkerhed er vores førsteprioritet, men covid-19 er en udefrakommende sygdom, som ikke udspringer af vores medarbejderes aktiviteter på arbejdspladsen, siger han til Finans.

Tommy Rahbek Nielsen tilføjer, at det er ”fuldstændig misforstået” at stille virksomhederne til ansvar for coronasmitte.

Han mener, det skaber "en glidebane" at gøre virksomheder ansvarlige for virussygdomme.

Ministerie vil ændre systemet

I en skriftlig kommentar til Finans fortæller beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), at Beskæftigelsesministeriet har planer om at ændre vejledningerne til arbejdsgiverne, så de fremadrettet ikke længere automatisk skal anmelde smitte med corona som en arbejdsskade.

For vi er et helt andet sted nu, end vi var, da indberetningskravet blev indført, skriver han.

- Smitten er så udbredt, at risikoen for smitte i langt de fleste tilfælde ikke er større på arbejdet end i fritiden. Inden ophævelsen af restriktionerne var det nemmere at sandsynliggøre, at smitten var sket på arbejdet.

Ifølge Finans viser et udkast til den nye vejledning, at den nuværende praksis fortsat vil gælde, når en medarbejder er blevet smittet før 1. februar. Desuden vil de anmeldte coronatilfælde stadig blive behandlet i arbejdsskadesystemet – også selvom de er blevet indberettet efter 1. februar.

Men det stiller ikke arbejdsgiverne tilfredse, fortæller Pernille Knudsen til TV 2.

- Grundlæggende synes vi, at tænkningen af systemet skal være anderledes. En dato ændrer ikke tænkningen, siger hun.

Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, undskylder tirsdag endnu en gang for at have brudt coronaregler under nedlukning af landet.

Det sker i det britiske parlament, efter at han fik en bøde af politiet i sidste uge for en forsamling i forbindelse med sin fødselsdag.

Boris Johnson understreger selv, at undskyldningen er "helhjertet".

Premierministeren undskyldte også, kort efter at han i lighed med sin finansminister, Rishi Sunak, fik bøden.

En joke med uld i munden

Tirsdag er første gang, at parlamentet har været samlet efter bødeforlægget. Og det benyttede Johnson til at undskylde i ganske mange variationer over samme tema.

Men oppositionen modtog langtfra premierministerens bodsgang med tilgivelse.

Tværtimod leverede Labours leder, Keir Starmer, en sviende kritik af Boris Johnsons efterhånden årelange forsøg på at forklare sig.

- Sikke en joke. Premierministeren taler med uld i munden. Og ud strømmer en ny serie udenomssnak og forvrængninger af sandheden, siger Starmer, som appellerer til vælgernes dømmekraft.

- Offentligheden har besluttet sig. De tror ikke på et ord, premierministeren siger. De ved, hvad han er, og hvad han står for, lyder det fra Keir Starmer.

Forstår vreden

Boris Johnson siger i sit forsvar, at han forstår vreden, og at "folket har ret til at forvente mere af deres premierminister".

Dog gentager Johnson også, at han ikke var klar over, at han forbrød sig imod landets coronaregler, som han dog selv har stået i spidsen for at indføre.

- Det gik ikke op for mig dengang - eller siden - at en samling i kabinetrummet lige før et vigtigt møde om covid-strategi kunne være brud på reglerne.

- Jeg gentager, at det var min fejl, og jeg undskylder oprigtigt for den, siger han tirsdag.

Den politiske top var med

De ulovlige fester blev afholdt af den absolutte politiske top i Storbritannien under den mest restriktive del af pandemien.

Sammenkomsterne blev en politisag, efter at billeder først afslørede festerne, og en intern undersøgelse efterfølgende slog fast, at de var uacceptable.

Det har ikke gjort sagen bedre, at Boris Johnson først over for parlamentet benægtede at have været til fest og efterfølgende skiftede forklaring til, at han kun havde været der kortvarigt.

Oppositionen i parlamentet har tirsdag sørget for, at premierministerens ageren også kommer på dagsordenen torsdag.

Her skal der være en afstemning om, hvorvidt der skal indledes en undersøgelse af, om han bevidst har vildledt parlamentet ved tidligere at have fastholdt sin uskyld.

Bevidst at vildlede parlamentet er en forseelse, som under det ministerielle kodeks bør føre til, at en minister trækker sig.

Keir Starmer har tidligere opfordret Boris Johnson til at gå af som premierminister.

Boris Johnsons politiske bagland i Det konservative parti har vendt sig imod partilederen. Det skriver Sky News, som har gennemført en spørgerunde blandt Johnsons partifæller.

Artiklen er opdateret klokken 15.20 med en kommentar fra Pia Kjærsgaard.

Det psykiske arbejdsmiljø i Dansk Folkeparti er så elendigt, at der er mistanke om, at det ikke er sundhedsmæssigt forsvarligt og tilmed overtræder arbejdsmiljølovgivningen.

Det konkluderer Arbejdstilsynet i en tilsynsrapport, TV 2 har fået aktindsigt i.

Rapporten konstaterer efter et besøg i partiet 30. marts, at der foregår krænkende handlinger. For eksempel oplever ansatte "højlydt udskældning og overfusninger på gangene".

Dansk Folkepartis ansatte fortæller til tilsynet, at de kan blive mødt med tavshed eller blive direkte ignoreret, når de siger godmorgen. Og de oplever, at deres evner og indsats bliver mere eller mindre indirekte nedvurderet.

- Nogle oplever, at det vil være svært at sige fra, hvis man bliver udsat for krænkende handlinger, særligt hvis handlingerne kommer fra nogen med en højere status i partiet, bemærkes det også i tilsynsrapporten.

Flere ansatte er ifølge Arbejdstilsynet bange for selv at blive udsat for krænkende adfærd, og derfor frygter de konsekvenserne, hvis de siger fra.

18 ansatte har forladt partiet

Der har længe været interne skærmydsler i Dansk Folkeparti, og de brød ud i lys lue, da Kristian Thulesen Dahl opgav formandsposten som konsekvens af det dårlige resultat ved kommunalvalget i november 2021.

De ansatte beskriver det som "en brydningstid". Og selvom formandsvalget blev afgjort til Morten Messerschmidts fordel i januar, så er det fortsat en "urolig og turbulent" tid for de ansatte.

Det har indtil videre fået 18 medarbejdere til at forlade partiet.

De tilbageværende beskriver endvidere, at det psykiske arbejdsmiljø er præget af "grupperinger, dårlig stemning og lukkede døre".

Der bliver hvisket og bagtalt. Og det står for de ansatte i skærende kontrast til tidligere, hvor de oplevede samarbejdet som "åbent og tillidsfuldt".

Flere fortæller også, at de oplever et stort arbejdspres, og at der ikke er sammenhæng mellem, hvad der bliver krævet af dem, og hvor mange de er til at løse opgaverne.

Folk går grædende hjem

Siden valget af Morten Messerschmidt som partiets nye formand har seks folketingsmedlemmer også forladt partiet.

Flere af dem har talt åbent om, at der ikke var rart at være i Dansk Folkeparti længere. For eksempel har partiets mangeårige sundhedsordfører Liselott Blixt, der nu er løsgænger, fortalt, at mange blev nervøse, når de ser partistifteren Pia Kjærsgaard på gangene.

- Altså det er jo en voksenmobning, et pres og et arbejdsmiljø, som ikke er sundt. Vi har folk, der går grædende hjem blandt andet på grund af Pia Kjærsgaard, sagde hun til DR.

DFs sekretariat har alle dage været kendt for et åbent, hyggeligt og tillidsfuldt samarbejde, og sådan skal det være igen.

Peter Skaarup, gruppeformand, DF

En anden DF-afhopper, Hans Kristian Skibby, har over for TV 2 begrundet sin afgang med, at Pia Kjærsgaard "render hen ad gangene og siger, at medarbejdere skal skamme sig".

Det afviste Pia Kjærsgaard selv under en tale ved sin 75-års fødselsdagsreception i februar:

- Jeg vil godt afvise, at der er dårligt arbejdsmiljø i Dansk Folkeparti. Har man haft det den seneste tid, har man selv været med til at skabe det. Det må I tage på jer, sagde hun møntet mod dem, der netop havde forladt partiet, og kaldte det "forsøg på karaktermord".

Pia Kjærsgaard: Man skal passe på de ansatte

Pia Kjærsgaard understreger over for TV 2, at det ikke er hende, der har udsat medarbejdere for krænkende adfærd.

- Nej, tværtimod har jeg taget hånd om de her medarbejdere, der har været kede af det over, at de har været i en presset situation i Dansk Folkeparti, siger hun.

Ifølge Pia Kjærsgaard er det velkendt, at DF har været i krise, og at der er blevet skiftet ud på centrale poster – politikere såvel som medarbejdere. Alle gør nu deres bedste for at genskabe den gode stemning i partiet, lyder det.

- Der er blevet skiftet ud. Der har ikke været taget ordentligt hånd om problemerne. Det bliver der nu. Ingen, specielt ikke som ansat, skal føle sig intimideret i et parti. Tværtimod skal man passe på de ansatte, fastslår Pia Kjærsgaard.

DF tager imod tilbud om hjælp

Arbejdstilsynet tilbyder Dansk Folkeparti en aftale om at forbedre arbejdsmiljøet med hjælp og vejledning fra tilsynet.

Det tager partiet imod, oplyser gruppeformand Peter Skaarup.

- Dansk Folkepartis sekretariat har alle dage været kendt for at have et åbent, hyggeligt og tillidsfuldt samarbejde, og sådan skal det selvfølgelig også være igen. Derfor tager vi selvfølgelig imod tilbuddet fra Arbejdstilsynet om at gøre en ekstra indsats for at forbedre arbejdsmiljøet, så vi sikrer, at vores medarbejdere er glade for at gå på arbejde, siger han i et skriftligt svar til TV 2.

Det er ingen hemmelighed, medgiver han, at partiet har oplevet "en turbulent periode".

- Det har givet "nogle rystelser, som desværre også er gået ud over medarbejdere, siger han og forsikrer, at partiet nu er i arbejdstøjet for at "føre politik for den almindelige dansker.”