For at få færre børn og unge til at ryge, vedtog Folketinget i 2020 en lov, der skulle gøre tobakspakker neutrale og dermed tiltrække mindre opmærksomhed i butikkerne.

Efter en overgangsperiode træder loven endeligt i kraft fra fredag, hvor tobakspakker - herunder cigaretter og tyggetobak - ikke længere må have farverigt design og iøjnefaldende skrift. Nu skal alle pakker være grøn-brune.

Det er noget, der glæder Kræftens Bekæmpelse, skriver organisationen i en pressemeddelelse fredag morgen.

- Et produkt, der slår hver anden bruger ihjel, skal man ikke reklamere for. Heller ikke ved at pakke det ind i lækkert design, siger Mette Lolk Hanak, forebyggelseschef i Kræftens Bekæmpelse.

- Fra interview med unge ved vi, at pakkernes design blandt andet påvirker unges opfattelse af cigaretternes kvalitet, smag, skadelighed og styrke.

Det er dog ikke alle tobaksprodukter, der er underlagt reglerne. Nikotinposer - også kaldet snus - kan fortsat benytte sig af farverigt design.

Kræftens Bekæmpelse havde gerne set, at også nikotinposer fremover skulle sælges i neutrale pakker.

- Nikotin er sundhedsskadeligt og afhængighedsskabende, også når det ikke er i form af cigaretter. Børn og unge skal hverken være afhængige af nikotin eller tobak, siger Mette Lolk Hanak.

Siden juni 2021 har det været lovligt for forhandlere at sælge sit restlager af farverige tobaksprodukter, men det er altså slut nu.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse har tobaksindustrien brugt pakkernes design som blikfang og til at lede opmærksomheden væk fra sundhedsadvarslen - blandt andet hos den helt unge målgruppe.

- Det er nu slut, og forhåbentligt kan det nye udseende være med til at give det sidste skub til de mange rygere, som faktisk gerne vil stoppe med at ryge, siger Mads Lind, der er seniorkonsulent i Hjerteforeningen, i meddelelsen.

Danmark kommer til at følge i sporene på en række andre europæiske lande. Frankrig, Storbritannien og Norge har allerede indført samme regler.

De neutrale pakker er fra dansk side et af initiativerne i en handleplan, der har som formål at få færre børn og unge til at starte med at ryge. Handleplanen blev vedtaget af Folketinget i 2020.

Det har i det hele taget været planen med initiativet at gøre tobaksprodukter mindre synlige for unge. Tobakken hos landets butikker skal således gemmes væk, og så har man også indført røgfri skoletid.

74 vidner havde afgivet forklaring overfor Minkkommissionen, da den i slutningen af januar satte et foreløbigt punktum for afhøringerne.

Men fredag samles hele menageriet af kommissionsmedlemmer, bisiddere og reportere igen i Retten på Frederiksberg, hvor Barbara Bertelsen og to andre topembedsfolk skal genafhøres.

En af sagens mest omdiskuterede karakterer har været netop statsminister Mette Frederiksens departementschef. Her er tre ting, som hun formentlig vil blive spurgt om:

1. Hvem sagde hvad på afgørende møde?

Siden Barbara Bertelsens otte timer lange afhøring 18. november er sundhedsminister Magnus Heunickes (S) personlige noter kommet frem. Blandt andet 13 siders håndskrevne stikord fra mødet i regeringens koordinationsudvalg 3. november 2020. Det var der, regeringen endte med at træffe beslutningen om, at alle landets mink skulle slås ned.

Indtil da havde der ellers ikke været nogen skriftlige spor fra det afgørende møde.

Ifølge Magnus Heunickes noter var det Justitsministeriets departementschef, Johan Legarth (som også genafhøres fredag), der som den første konkluderede på mødet, at alle mink skulle slås ned. Samme budskab lød ifølge noterne flere gange fra statsminister Mette Frederiksen (S).

Men det er siden blevet modsagt af blandt andre Martin Justesen, der er stabschef i Statsministeriet. Mette Frederiksen afviser også, at hun konkluderede noget under mødet.

Det er afgørende, hvem der foreslog aflivningen af alle landets mink. Derfor vil Kommissionen formentlig gerne høre, om Barbara Bertelsen kan genkende det billede af mødets forløb, der gengives i noterne.

FUCK!!! Han er ved at hive tæppet helt væk under os

SMS fra Barbara Bertelsen 2. Pressede Barbara Bertelsen for meget?

Barbara Bertelsen blev landskendt for sine sms'er under efterårets afhøringer. Den hårde tone var så opsigtsvækkende, at statsministeren senere måtte adressere det under et pressemøde. Det var her, Mette Frederiksen sagde de nu berømte ord: "Der kan ryge en finke af panden. Lev med det".

Siden Bertelsens første tur i vidneskranken er en stribe sms'er til sundhedsministeriets departementschef, Per Okkels, også kommet frem.

Under mødet i koordinationsudvalget skrev hun blandt andet og bad ham: "Gentag gerne det, du sagde tidligere: Klar anbefaling fra ssi om at slagte alle mink aht folkesundheden".

En besked, der kan tolkes som, at departementschefen forsøgte at styre diskussionen i en bestemt retning.

Og da regeringens beslutning blev meldt ud på et pressemøde dagen efter, sendte hun en byge af sms'er til Okkels for at for at få ham til at lægge pres på Kåre Mølbak. Direktøren fra Statens Serum Institut fortabte sig i lange forklaringer om spikeproteiner i stedet for at sige klart, at minkavl truede folkesundheden, lød det.

”FUCK!!! Han er ved at hive tæppet helt væk under os”, skrev hun til Okkels, der sms'ede videre til Kåre Mølbak for at lede ham ind på rette sti.

Dagen efter pressemødet skrev Barbara Bertelsen igen til Per Okkels med kritik af Kåre Mølbak, som hun kaldte en "total fej kujon", som opførte sig "simpelthen så skuffende".

Ifølge Per Okkels handlede det igen om, at Kåre Mølbak ikke tog det fornødne ansvar for beslutningen på sig.

Mon ikke Kommissionen gerne vil høre Barbara Bertelsens udlægning af de sms'er?

3. Hvor ligger ansvaret?

De helt store spørgsmål, Kommissionen skal besvare, er, hvad der skete i forløbet omkring regeringens beslutning om at aflive alle mink i november 2020? Hvem traf beslutningen? Og var regeringen klar over, at der ikke var lovhjemmel, da minkavlerne fik besked på at aflive alle deres dyr?

Barbara Bertelsen placerede - ligesom de ministre, der blev afhørt i Kommissionen - ansvaret entydigt hos fødevareminister Mogens Jensen og hans ministerium.

Spørgsmålene til Barbara Bertelsen vil givet også kredse om disse helt centrale spørgsmål.

Flere genafhøringer i minksagen

Fredagens afhøringer begynder med Hanne Larsen, som er veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen. Derefter skal Justitsministeriets departementschef, Johan Legarth, genafhøres for anden gang.

Det var som sagt ham, der ifølge Heunickes noter var den første til at konkludere, at alle mink skulle slås ned.

Næste fredag genafhøres Tejs Binderup, Paolo Drostby og Henrik Studsgaard fra det daværende Miljø- og Fødevareministerium.

Granskningskommissionen skal herefter bruge de kommende måneder på at vurdere sagen og skrive sin rapport til Folketinget. Den ventes til juni.

Jumi Damp i Slagelse har forlænget torsdagens åbningstider, mens ejeren af Ryge-banditten i Haslev er ved at lukke og slukke butikken.

For fra fredag 1. april, bliver det umuligt for dem, der bruger e-cigaretter, at købe væske med smage som mango og banan. I stedet kan der kun fås væsker med smag af tobak eller mentol.

Jeg vil ikke være med længere med de nye regler

JANNIE BUSCH, RYGE-BANDITTEN, HASLEV

- Folk er fuldstændig desperate. Det har de været hele måneden, lyder det fra Julie Jensen.

Michael Jensen, Julie Jensens mand, ejer Jumi Damp i Slagelse.

Torsdag har han ekstra travlt med at servicere de kunder, der skal have fingrene i de sidste væsker med smag af eksempelvis hindbær og blåbær, inden det fredag ikke længere er lovligt. Derfor hjælper hun i butikken, der holder åbent tre timer længere end normalt.

- Folk spørger "hvad nu?", forklarer Julie Jensen og fortsætter

- Nu har de fundet et alternativ i e-cigaretten og har kunnet dampe med kagesmag eller ananassmag. Nu er de bange for at ryge tilbage til cigaretterne.

Den nye lov blev vedtaget i Folketinget i december 2020. Planen er, at den skal være med til at forebygge og bremse rygning blandt børn og unge.

Lukker sin forretning

Hos Ryge-banditten i Haslev har ejer Jannie Busch taget den helt store konsekvens af den lovgivning, der træder i kraft ved midnat.

- Jeg vil ikke være med længere med de nye regler, siger hun.

Torsdag er hun i gang med at rydde butikken, der nu officielt er lukket.

- Jeg vil ikke gå her og have dårlig samvittighed, og jeg vil ikke have en bøde, fordi jeg er kommet til at sælge noget med aromastoffer i, siger hun.

Hos butikken i Haslev har kunderne også købt ind i stor stil af forskellige smagsvarianter, inden det er slut.

- De har simpelthen handlet sådan ind. Der er intet tilbage I butikken, og det sidste med smag solgte jeg faktisk for en otte-ti dage siden, siger Jannie Busch.

1. april sidste år trådte en del af tobaksloven i kraft. Den betød blandt andet, at forhandlere ikke længere måtte vise billeder af de produkter, som sælges på nettet - det skal forbrugeren selv aktivt tilvælge.

I de fysiske butikker er cigaretterne også gemt væk for forbrugerne.

Kravene til tobaksvarer og produkter, der relaterer sig hertil, er fastsat i EUs tobaksdirektet. Direktivet skal sikre ens lovgivning i EU-landende.

Da Maria Harbo Gantzel-De Haas hørte Chris Rocks joke om Jada Pinkett Smith til Oscar-uddelingen natten til mandag, følte hun sig ramt.

Hun har ligesom Jada Pinkett Smith sygdommen alopecia og fandt hårsammenligningen mellem Jada Pinkett Smith og Demi Moores G.I. Jane-rolle fra 1997 skæv.

Jeg har patienter, der græder til konsultationen, og gør det gang på gang

Jørgen Serup, speciallæge i hudsygdomme

- Hun er en mega badass kvinde og en lækker kvinde, og det er en kæmpe kompliment at blive sammenlignet med Demi Moore, helt sikkert, men Demi har selv valgt det. Det har jeg ikke, lyder det fra Maria Harbo Gantzel-De i ’Go’ morgen Danmark’.

Maria Harbo Gantzel-De Haas har selv været skaldet i 14 år som følge af sygdommen, og hun joker gerne selv om sin sygdom, eller når hun hver fjerde måned skifter paryk og dermed frisure.

Men timing er vigtig og ”en hjørnesten i humor”, som hun beskriver det, og der er forskel på at blive grinet af eller grinet med, mener hun.

- Han (red. Chris Rock) griner af hende og ikke med hende. Han udstiller noget meget følsomt uden at have undersøgt det på forhånd. Det er dårlig stil, siger Maria Harbo Gantzel-De Haas.

Tog ikke til fester

Da Maria Harbo Gantzel-De Haas begyndte at tabe håret, gemte hun sig. Hun tog ikke til fester og sociale arrangementer, for hun var bange for, at andre ville opdage de skaldede pletter.

Og det var enormt hæmmende, forklarer hun.

- Jeg var på en bustur med min daværende klasse, da jeg læste til lærer, og jeg tænkte, at jeg ikke måtte falde i søvn, for hvis jeg faldt i søvn, så kan de måske se mit hår.

Da hun havde tabt al håret, valgte hun i stedet at være åben omkring det og ikke bruge paryk. Men det affødte enormt mange kommentarer, der også begyndte at gå ud over hendes børn.

Man kan da ikke få kemo, når man er gravid

Kommentar fra fremmed

- Jeg har hørt alt lige fra: ”Man kan da ikke få kemo, når man er gravid”, og der var en pige, der spurgte min søn i børnehaven, om hans mor skulle dø, fordi hun kendte også en, der var skaldet, som skulle dø, fortæller hun.

Derfor går Maria Harbo Gantzel-De Haas i dag med paryk, men hun taler meget gerne om sin sygdom og det at se anderledes ud – også med sine elever i den 10. klasse, hvor hun underviser.

Overset sygdom

Jørgen Serup, der er speciallæge i hudsygdomme, har mange patienter med alopecia.

Og desværre kan han ikke fortælle dem, hvorfor de har fået sygdommen. Det er nemlig stadig et mysterium for forskere, hvad der forårsager alopecia.

- Selve hårsækken ser fuldstændig normal ud, hvis man lægger den under et mikroskop, så der er ikke nogen strukturændring af hårsækkene, som danner hårene, forklarer han.

Jørgen Serup vurderer, at omkring 30.000 danskere lider af alopecia, men det konkrete tal findes ikke. I det hele taget findes der ikke meget forskning i sygdommen, da dens konsekvenser udelukkende er kosmetiske.

Men udseendet påvirker i høj grad hans kvindelige patienter, fortæller han.

- Jeg har patienter, der græder til konsultationen, og gør det gang på gang. Vi har lange diskussioner om, hvad man kan og ikke kan, og at man ikke skal lade sig bondefange på nettet af folk, der lover guld og grønne skove, hvad hår angår, siger Jørgen Seerup.

I stedet prøver han at få sine patienter til at acceptere sygdommen og flytte deres fokus til nogle dele af deres kroppe, de er glade for.

For alopecia bliver de aldrig selv herrer over, lyder det.

Kan hjælpe andre

Maria Harbo Gantzel-De Haas håber, at Chris Rocks joke og hele efterspillet kan give et øget fokus på alopecia.

Måske kan det endda hjælpe unge kvinder, der bliver ramt, siger hun.

Man kan nemlig godt føle sig glemt og overset, når man ikke ved mere om sygdommen, og om der er håb for, at hår, øjenbryn og øjenvipper en dag kan gro ud igen.

- Jeg tænker, at der sidder mange unge kvinder derude, som lige pludselig kan se sig selv repræsenteret. For man tror også, man er alene. Det er vigtigt at se, at der er andre som en selv, slutter Maria Harbo Gantzel-De Haas.

Se hele interviewet med Maria Harbo Gantzel-De Haas i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY

De russiske styrker vil reducere deres militære aktivitet i Tjernihiv og omkring hovedstaden Kyiv i Ukraine. Det var den overraskende melding tirsdag fra Ruslands viceforsvarsminister.

Med Ruslands proklamerede skift i fokus på slagmarken, ruster Ukraine sig til angreb i andre dele af det krigshærgede land.

I kystbyen Odessa er det ikke bare den ukrainske hær, der gør sig klar. Her har krigen bragt lokalbefolkningen tættere sammen, og de civile gør alt i deres magt for at støtte soldaterne og de mange flygtninge.

Overskud går til soldaterne

Ira Romm har valgt at åbne sin skønhedssalon i Odessa på trods af krigen. En del af overskuddet går til soldaterne, som kæmper ved frontlinjen.

- Ira er fantastisk, fordi hun gør det her. Jeg er hende meget taknemmelig, fordi hun har åbnet salonen på det her tidspunkt, siger Liliya Leydiker, som normalt arbejder som jurist.

Ira Romm har valgt at åbne sin skønhedssalon for at få gang i omsætningen igen og for at hjælpe Ukraine i kampen mod Rusland.

- Jeg tror, at Ukraine bliver endnu stærkere, endnu bedre efter sejren. Sådan et sammenhold har jeg aldrig oplevet før. Vort folk har samlet sig, og jeg tror, at vi efter sejren bliver den stærkeste nation, siger Ira Romm til TV 2.

Udover at få lavet negle og ordnet hår i salonen kan kunderne også komme med humanitær hjælp, der efterfølgende uddeles til krigens flygtninge.

- Vi laver små poser med ting, der kan holde et par uger, fortæller Ira Romm.

Nødhjælpscenter i madmarked

Hendes skønhedssalon er ikke det eneste sted i byen, der hjælper krigens nødstedte.

På Odessa Food Market kunne man før russernes invasion blandt andet sidde og nyde en drink, men nu er markedet omdannet til et center for frivillige.

Stedet drives af Inga Kordynovska, som normalt står i spidsen for et advokatkontor.

- Her håndterer vi alle mulige slags varer. Mad, tøj og husholdningsartikler, medicin, lægemidler og alt muligt, siger Inga Kordynovska til TV 2.

Nødhjælpen til flygtningene og hæren kommer både fra lokale og udlandet. Hundredvis af lokale støtter op om arbejdet med at fordele nødhjælpen.

- Efter sejren vil vi være et nyt samfund. For den her oplevelse har forandret os totalt, lyder det fra Inga Kordynovska.

Fylder sandsække på strande

Også på stranden i kystbyen knokler indbyggerne for at hjælpe militæret. De skovler sand i sække, der skal bruges som barrikader i Odessas centrum, hvis de russiske styrker skulle finde på at angribe byen.

- Det er vigtigt at forsvare vores by og vores land. Vores uafhængighed og frie valg, siger Maria Simentsova, som normalt arbejder som marketingschef.

Som adskillige andre lokale har hun valgt at droppe sit almindelige arbejde for at hjælpe til i kampen mod russerne.

TV 2s korrespondent Claus Borg Reinholdt, som befinder sig i Odessa, fortæller, at indbyggerne frygter, at russernes udmelding om at skifte militært fokus kan være et varsel om, at Odessa kan blive russernes næste mål.

- Der er bange anelser, og man frygter, at angreb kan ramme her, fortæller Claus Borg Reinholdt.

Trods tirsdagens russiske udmelding om reduceret militær aktivitet i Tjernihiv-regionen og Kyiv, lød det onsdag fra guvernøren i Tjernihiv-regionen, at angrebene fortsatte.

Den danske del af coronapas-appen lukker natten til torsdag.

Det skyldes, at der ikke længere er anbefalinger om brug af coronapas i Danmark, oplyser Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

EU-delen af appen kan dog fortsat benyttes ved rejser til udlandet, hvor der er krav om coronapas.

De sidste anbefalinger om brug af coronapasset har været for besøgende på sygehuse og plejehjem.

Men Epidemikommissionen vurderer nu, at der ikke længere er behov for lokale krav om coronas disse steder. Derfor kan appen nu lukkes.

Kan genaktiveres med kort varsel

Siden 1. februar har appen dog været brugt i langt mindre grad end tidligere, da coronavirus ophørte med at være kategoriseret som en samfundskritisk sygdom i Danmark.

- Coronapas-appen har siden maj 2021 været et afgørende værktøj, der har været med til at mindske smitterisikoen i forsamlinger og situationer, hvor den ellers kunne være stor, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i pressemeddelelsen.

- Coronapasset har været forudsætningen for, at vi trygt har kunnet holde samfundet mest muligt åbent. At vi nu kan lukke den danske del af coronapas-appen er en cadeau til alle, der har gjort brug af det, og til de samarbejdspartnere i erhvervs- og kulturliv som har hjulpet med at udvikle og forfine værktøjet.

Det vil være muligt at genaktivere den danske del af appen med kort varsel, hvis der igen opstår behov for at anvende coronapas i Danmark, lyder det i pressemeddelelsen.

Alene de første to dage efter lanceringen af appen 28. maj sidste år, var den blevet hentet mere end 700.000 gange.

Den samlede pris for appen er tidligere blevet vurderet til at ende på omkring 50 millioner kroner. 22 millioner af dem gik til udviklingen af appen.

Borgere i dele af Thyborøn i Vestjylland frarådes at spise hjemmedyrkede grøntsager.

Årsagen er, at Lemvig Kommune har gjort nye fund af de formodet kræftfremkaldende og hormonforstyrrende PFAS-stoffer.

Det oplyser Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse.

- De prøver, der på nuværende tidspunkt er udtaget, viser for høje koncentrationer af PFAS.

- Det betyder, at borgerne i Thyborøn i de berørte områder ud fra et forsigtighedsprincip ikke anbefales at spise hjemmedyrkede afgrøder fra haven, siger Claus Borg, direktør for teknik og miljø i Lemvig Kommune, i en pressemeddelelse.

Det gælder ikke grøntsager, der er dyrket i plantekasser i drivhus og er vandet med drikkevand fra husstanden. For forureningen er ikke konstateret i drikkevandet.

Bør kassere frosset oksekød og fuglevildt

Borgere, som har oksekød eller fuglevildt fra Harboøre Tange liggende i fryseren, bør desuden kassere det for en sikkerheds skyld.

Tidligere på året blev der fundet PFAS syd for Thyborøn, hvor der tidligere har været en losseplads. Siden har nye undersøgelser i omkringliggende områder vist, at der også i Thyborøn by er forureninger.

Det er på den baggrund, at Lemvig Kommune indfører nye restriktioner for at beskytte mod forureningen.

Forbud mod fiskeri

Der er tidligere indført både bade- og fiskeforbud i nærliggende søer. Og al salg af fødevarer fra kvæg i forurenede områder er stoppet efter vejledning fra Fødevarestyrelsen.

Fire PFAS-stoffer, herunder PFOS, er fundet i for høje værdier.

PFOS er både mistænkt for at kunne påvirke menneskets reproduktion, give kræft samt give lever- og nyreskader.

Der er nedsat en indsatsgruppe for at kortlægge forureningernes omfang og kilder.

Myndighederne i Kina kæmper i øjeblikket med det største smitteudbrud siden Wuhan, og selvom mange andre lande er begyndt at leve med coronavirus, er der stadig nultolerance i Kina.

Det skyldes blandt andet, at der, ifølge de kinesiske sundhedsmyndigheder, stadig er 44 millioner kinesere over 60 år, som ikke er vaccineret. Værst står det til blandt de ældste over 80 år, hvor blot halvdelen er vaccineret.

Det betyder, at millioner af kinesere risikerer at blive ramt af alvorlig sygdom og død, hvis den nye dominerende Omikron-variant BA2 bliver sluppet fri i det kinesiske samfund.

Omikron-varianten har ifølge Anders Fomsgaard, der er læge og virusforsker ved SSI, været en gave for Danmark. Det har den, fordi vaccinegraden var så høj, og varianten i sig selv var så mild, at risikoen ved at droppe restriktionerne i samfundet var meget lav.

På den måde kunne man hurtigt opnå flokimmunitet, fordi cirka 70 procent af befolkningen har været smittet med Omikron i de seneste 4 måneder. I Kina, som med 1,4 milliarder mennesker er verdens folkerigeste land, er udgangspunktet på alle måder anderledes.

- Den er mindre dødelig end andre varianter, men hvis den har mulighed for at smitte mange mennesker, bliver det jo til rigtig mange. Og det kan være den situation, man står over for i Kina, siger Anders Fomsgaard til TV 2.

Millioner i lockdown

I øjeblikket er millioner mennesker i Kina helt eller delvist berørt af lockdowns, og alle nære kontakter og nære kontakter til nære kontakter til de smittede bliver sendt i karantæne i to uger.

De lokale myndigheder i landets finansielle hovedstad, Shanghai, har netop besluttet, at den ene halvdel af byens 25 millioner indbyggere skal blive hjemme mandag til lørdag i denne uge. Derefter lukker den anden halvdel af byen, som ligger vest for floden Huangpu, i fem dage.

Det kan virke som en voldsom reaktion, når man ser på antallet af smittede i Shanghai. Søndag blev der registreret 3500 smittede, hvoraf blot 50 havde symptomer.

På landsplan er der registreret 56.000 smittetilfælde fra 1. til 24. marts, hvilket er flere end i Wuhan ved epidemiens start for to år siden.

Men man behøver bare at kigge på situationen i Hongkong for at forstå, hvorfor de kinesiske myndigheder tøver med at ændre strategi.

Krise i Hongkong

Her kæmper man i øjeblikket med det højeste antal daglige døde i verden i forhold til antal indbyggere. Der er registreret mere end 7000 dødsfald i den femte bølge og mere end 1 million smittetilfælde ud af en befolkning på 7,5 millioner. Det rigtige smittetal er sandsynligvis langt højere.

Krisen i Hongkong skyldes blandt andet befolkningstætheden og de dårlige kloakforhold, som har forårsaget smitte i mange højhuse. Det forklarer Sarah Borwein, som er speciallæge i infektionssygdomme og sundhedsfaglig kommentator med base i Hongkong.

Men det største problem er, at mange ældre ikke er vaccineret.

- Da vaccinationskampagnen startede, var der masser af overskrifter om hjerteanfald og blodpropper efter vacciner, selvom der ikke er en dokumenteret sammenhæng. Selvom den slags vildledende artikler er stoppet, er det svært at ændre, når folk først er blevet bange, siger hun til TV 2.

Misforståelser om vacciner

Ifølge Sarah Borwein, har flere af hendes lokale kollegaer i Hongkong ligefrem frarådet de ældre at tage vaccinen ud fra rationalet om, at risikoen for at blive smittet var næsten ikkeeksisterende, og derfor var risikoen ved at tage vaccinen større end ved at lade være. Lige indtil Omikron begyndte at cirkulere i Hongkong i starten af året.

- Alt, hvad der kunne gå galt, er gået galt. Der har også været en meget stor vaccinemodstand blandt plejehjemsansatte, og det var først i januar, at det blev et krav, at de skulle vaccineres. Derfor har vi set mange dødsfald på plejehjemmene i Hongkong.

I Kina er næsten 90 procent af befolkningen vaccineret, og man har i første omgang fokuseret på alle de samfundskritiske funktioner. Resultatet er, at det er de ældre og sårbare, som ikke er vaccineret i tilstrækkelig grad.

Derfor frygter Sarah Borwein, at krisen i Hongkong kan gentage sig i Kina.

- Kina kan blive mange gange værre end Hongkong, fordi befolkningen er så meget større.

Digital overvågning og smitteopsporing

På den anden side er restriktionerne i Kina mere strenge, og den digitale overvågning gør det næsten umuligt at gemme sig for myndighederne. Derfor bliver de smittede og deres nære kontakter hurtigt identificeret.

Det store spørgsmål er, hvorvidt det overhovedet er muligt at inddæmme og kontrollere den meget smitsomme og relativt resistente variant.

- Det kan godt tænkes, at man kan i Kina. Men det vil stille større krav til isolation og til hurtig vaccination af de sårbare, fordi den er mere smitsom og resistent. Mit gæt er, at den vil spredes og efterlade en bedre rettet immunitet og en mindre omkostning, siger Anders Fomsgaard fra SSI.

Den kinesiske regering har indset, at det nu er afgørende at få de ældre og sårbare vaccineret hurtigst muligt. Derfor har man netop lanceret en stor kampagne for at massevaccinere de ældre i mange storbyer.

Hvor man tidligere har forsøgt sig med diverse gaver i form af æg, teaterbilletter, madolie og iPhones, har kommunistpartiets lokale naboskabskomitéer nu tilsyneladende fået tildelt kvoter for antallet af ældre, de skal sørge for, der bliver vaccineret.

I nogle byer er der arrangeret gratis transport til hospitalet, og andre steder tilbyder man ligefrem at komme hjem til de ældre for at vaccinere dem. Der er også eksempler på vaccinetvang fra lokale myndigheder, men centralregeringen i Beijing har flere gange understreget, at vaccinerne skal være frivillige.

Det er et kapløb mod tiden. For selvom Omikron BA2 kan slås ihjel, hvis den ikke har nogen at smitte, er det sandsynligvis et spørgsmål om tid, inden der kommer endnu en variant.

Vi ved ikke, hvor længe krigen kommer til at vare, eller hvor længe vi vil mærke konsekvenserne i Danmark, og ”det kan blive værre endnu”.

Sådan lød meldingen fra statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag aften, da hun medvirkede i et længere interview med TV 2.

Allerede nu har vi oplevet stigende priser både på energi og fødevarer, men i takt med, at der kommer flere ukrainske flygtninge til Danmark, så bliver der brug for, at vi står sammen og løfter i fællesskab.

- Da vi for kort tid siden stod midt i pandemien, viste vi, at vi kunne løfte i flok. Pensionerede læger og sygeplejersker kom tilbage, og vi har brug for det samme nu i den sociale sektor, siger Mette Frederiksen.

Men det er ikke kun i det offentlige, at velfærdsbyrden skal løftes, fordi der bliver også brug for helt almindelige danskere i håndteringen af de mange ukrainere, der ventes at komme til Danmark.

- Det er en voldsom opgave, vi står overfor, men der er ikke noget alternativ til at hjælpe. Vi kan ikke sige nej til de mange mennesker, der flygter fra Putin. Vi bliver nødt til at hjælpe børnene i skoler, institutioner og til fritidsaktiviteter, siger statsministeren.

Ja-hatten

Fredag meddelte regeringen, at Danmark forbereder sig på at tage imod over 100.000 ukrainske flygtninge den kommende tid. Bliver tallet så højt, vil der reelt være tale om en mindre undtagelsestilstand i Danmark, lyder det fra Mette Frederiksen.

- Det kommer til at kræve et enormt overskud af danskerne. Ja-hatten skal virkelig på. Vi kommer til at få behov for hinandens hjælp. Den opbakning, der har været de seneste uger, den skal vi huske på også de næste måneder, siger Mette Frederiksen.

Såfremt der kommer 100.000 flygtninge til Danmark, vil det betyde en befolkningsvækst på omkring halvanden procent på meget kort tid, og det vil også betyde, at alle danskere vil have ukrainere i deres nærhed.

Derfor kommer vi til at gå på kompromis med nogle af vores krav i det daglige – ikke mindst når det kommer til skoler, institutioner eller venteværelset hos lægen.

- Der vil være flere børn i klasser og stuer, og de vil tale et andet sprog, og det er noget, vi alle vil kunne mærke, ikke mindst vores børn. Men vi skal være fleksible og hjælpe både dem og hinanden, siger Mette Frederiksen.

Ingen guld og grønne skove

Mandag morgen vågnede danskerne op til yderligere prisstigninger på fødevarer, og et flertal af Folketingets partier vedtog i februar at udbetale en varmecheck til trængte danskere.

Men til trods for, at de økonomiske udfordringer kun er blevet større, så skal vi ikke forvente, at vi blive kompenseret.

- Det kan blive værre endnu, og derfor kommer jeg ikke til at love guld og grønne skove. Vi kommer ikke til at kunne løfte alt fra danskernes skuldre, siger statsministeren.

Samtidig gør hun dog klart, at de allerede onsdag forventer at have en aftale om endnu en varmecheck på plads, en aftale som TV 2 erfarer vil forhøje den tidligere varmecheck til 5900 kroner og gøre den tilgængelig for flere danskere.

Derudover ser regeringen på en række initiativer, der kan hjælpe danskere, som har svært ved at få pengene til at række. Ikke mindst ved at rykke folk fra gas til fjernvarme.

Til slut understregede Mette Frederiksen, at det vigtigste var ”at gøre noget”, at vi udviser handlekraft, og at vi løfter i flok.

- Danskerne bidrager allerede meget, og vi får brug for kreativitet, fleksibilitet og velvilje, hvis vi skal løse opgaven herhjemme. Gør noget. Hjælp de ukrainske børn og unge, så de kommer til fritidsaktivitet, lad os åbne de danske arbejdspladser for ukrainerne. Der er brug for alle hænder nu, siger statsministeren.

Dronning Elizabeth og den kongelige familie sagde i dag farvel til prins Philip - endnu en gang.

Prinsen, der var hertug af Edinburgh, døde 9. april 2021 i en alder af 99 år. Men da dødsfaldet fandt sted midt i coronapandemien, blev prinsen begravet i relativ stilhed med kun 30 mennesker til stede.

Men tirsdag afholdt kongefamilien en mindehøjtidelighed til ære for prinsen knap et år efter hans død.

Til stede var blandt andre dronning Elizabeth, hendes børn prins Andrew, prinsesse Anne og prins Charles med sin kone hertuginde Camilla, prins William og hans kone hertuginde Kate og deres to ældste børn prins George og prinsesse Charlotte.

Prins Harry og hertuginde Meghan deltog ikke i mindehøjtideligheden som de eneste seniormedlemmer af kongehuset.

Til stede var også en række repræsentanter fra andre europæiske kongehuse og prinsens private venner.

Mindehøjtideligheden fandt sted i Westminster Abbey - samme sted som Elizabeth og Philip blev gift i 1947.

Dronning Elizabeth blev sidste efterår indlagt på grund af problemer med helbredet, som offentligheden ikke kender detaljerne af.

Og siden da har hun holdt sig væk fra nærmest alle sine offentlige forpligtelser. Men hun dukkede op til mindehøjtideligheden med både stok og med sin skandaleombruste søn prins Andrew under armen.

Herunder kan du se billeder fra tirsdagens mindehøjtidelighed.