Politiets Efterretningstjeneste mener, der er opstået en potentiel terrortrussel fra ekstremister, som er utilfredse med myndigheder eller politikere i Danmark.

Det fremgår af den årlige vurdering af terrortruslen mod Danmark, hvor en trussel fra såkaldte antimyndighedsekstremister for første gang har fået sit eget kapitel.

Truslen vurderes til at være 'begrænset', hvilket i henhold til PET’s definitioner betyder, at der eksisterer en reel trussel - men at de potentielle ekstremister på nuværende tidspunkt vurderes til at have begrænset kapacitet eller hensigt til at begå et egentligt angreb.

I forbindelse med pandemien er der opstået markant kritik af myndighedernes håndtering af situationen både i Danmark og i udlandet.

Selvom langt hovedparten af de myndighedskritiske grupper og netværk er fredelige, har et mindre antal personer ifølge Center for Teroranalyse bevæget sig væk fra et snævert anti-lockdown-fokus til et radikaliseret antimyndighedsekstremistisk fokus.

- Der har været eksempler på, at kritikken kommer til udtryk ved trusler og intimidering af danske fagpersoner, folkevalgte eller myndighedspersoner, og i udlandet har vi også set eksempler på planlægning eller udførelse af egentlige voldelige handlinger, siger Michael Hamann, der er leder af Center for Terroranalyse i Politiets Efterretningstjeneste.

Det mest sandsynlige antimyndighedsekstremistiske terrorangreb i Danmark ses som angreb, der udføres af en soloterrorist eller mindre gruppe, som befinder sig i periferien af eller uden for de større antimyndighedsaktivistiske protestmiljøer.

Center for Terroranalyse vurderer endvidere, at antimyndighedsekstremister i særlig grad er påvirkelige i forhold til aktuelle temaer og budskaber i den offentlige debat eller i virtuelle interessefællesskaber - at de altså kan blive opildnet eller inspireret af aggressive grupper og fællesskaber med udspring fra de sociale medier.

Konkrete trusler mod "landsforræddere"

Langt hovedparten af de myndighedskritiske grupper og netværk er fredelige, men for et mindre antal personer er der ifølge den nye trusselsvurdering sket en bevægelse væk fra et snævert anti-lockdown-fokus, der var covid-19-protesternes oprindelige formål, til et radikaliseret antimyndighedsekstremistisk fokus.

Det ses ved konkrete trusler mod folkevalgte og visse myndighedspersoner, opfordringer til vold eller referencer til en påstået kommende borgerkrig, der skal straffe ”landsforræderne”.

Det bemærkes, at antimyndighedsaktivister og antimyndighedsekstremister ofte er til stede i de samme onlinemiljøer såvel som i de fysiske miljøer. Derfor kan der relativt hurtigt ske en radikalisering fra aktivist til ekstremist.

Center for Terroranalyse vurderer, at denne udvikling kan accelereres, hvis for eksempel højreekstremister får fremtrædende roller i de pågældende miljøer.

Mål kan være personer, symboler og bygninger

Center for Terroranalyse vurderer, at folkevalgte eller myndighedspersoner kan opleve at blive udsat for intimidering, trusler og i yderste tilfælde vold, hvor de mest sandsynlige våben ved et antimyndighedsekstremistisk terrorangreb i Danmark er kraftigt fyrværkeri, mindre hjemmelavede bomber samt brandstiftende anordninger som molotovcocktails.

Risikoen for at blive udsat for trusler og chikane afhænger i høj grad af den enkelte persons eksponering i offentligheden og/eller involvering i enkeltsager.

Og selvom trusler og chikane via for eksempel sociale medier stort set aldrig fører til voldelige handlinger, vurderer Center for Terroranalyse, at sådanne tilkendegivelser potentielt kan påvirke visse psykisk uligevægtige eller meget påvirkelige personer til at begå vold, der kan have karakter af terror.

Desuden kan antimyndighedsekstremistiske terrorangreb rettes mod kritisk infrastruktur eller symbolmål i form af bygninger, der kan relateres til myndighederne eller for eksempel pandemibekæmpelsen.

I USA blev angrebet på Kongressen i januar 2021 udført af antimyndighedsekstremister, mens den belgiske politiker Pascal Arimonts fik kastet en molotovcocktail mod sit hjem i december 2021, efter han havde udtalt sig positivt om coronavacciner.

Også i Danmark har man oplevet enkelte angreb i form af ildspåsættelser mod test- og vaccinefaciliteter, som formodes udført af antimyndighedsekstremister.

I begyndelsen af 2021 forsøgte en demonstration arrangeret af Men in Black at trænge bort fra den fastlagte rute for at nå frem til Christiansborg og Folketinget.

Krigen i Ukraine har varet mere end en måned, og Ruslands invasion af sit naboland medførte prompte en lang række sanktioner fra Vesten.

Men har de omfattende sanktioner haft effekt, og hvordan oplever russerne deres nuværende situation i verdens største land?

TV 2 har talt med fire russere, som ser ret forskelligt på deres hverdag.

Priserne på fødevarer er eksploderet

Yana Reutova, 30-årig sproglærer fra Moskva.

Hvordan har din dagligdag ændret sig den seneste måned?

- Den har ændret sig markant. Der er intet godt at sige om situationen.

En meget synlig og mærkbar forandring er ifølge sproglæreren, at priserne på benzin samt en lang række varer i supermarkederne er steget med rekordfart.

I den russiske hovedstad forsøger folk ligefrem at hamstre varer som sukker, salt og korn for efterfølgende at sælge dem til en højere pris. Samtidig er der opstået mangel på vidt forskellige produkter som printerpapir, tamponer og kondomer.

- Priserne på sukker er eksploderet og steget med 200 procent, siger Yana Reutova.

Sproglæreren forklarer, at der er indført rationering i visse supermarkedskæder i Moskva på fødevarer som æg, mælk, ris, pasta og brød, så russerne maksimalt kan købe to enheder.

En anden forandring i gadebilledet i den russiske hovedstad er lukkede butikker, hvor store udenlandske brands som McDonalds, Ikea, h&m og Zara har stoppet deres forretning.

Samtidig er den russiske banksektor udfordret af Vestens sanktioner, hvor visse russiske banker er blevet udelukket fra det internationale betalingssystem Swift.

Flere af Yana Reutovas venner har allerede taget konsekvensen af Ruslands invasion af Ukraine. De har forladt deres hjemland i al hast og rejst til eksempelvis Tyrkiet, Armenien og Georgien.

- Det er forfærdeligt, men de er flygtet i panik, siger sproglæreren.

Hun frygter, at situationen kun bliver værre i fremtiden.

- Vi venter på flere dårlige nyheder fra Vesten, lyder forudsigelsen.

Det er som en skilsmisse, hvor begge parter uundgåeligt kommer ud som tabere

Loretta Davtyan, lærer Mit liv er uændret

Loretta Davtyan, 33-årig lærer fra Jekaterinburg.

Hvordan har din dagligdag ændret sig den seneste måned?

- Personligt føler jeg ikke, at der er sket nogen ændringer. Mine rutiner er de samme, og mit liv har ikke ændret sig – indtil videre.

Ifølge Loretta Davtyan er der dog vendt op og ned på brugen af sociale medier. Rusland har valgt at blokere for de sociale medier Facebook og Instagram som følge af, at russiske medier er blevet lukket ned i Europa.

- Vi må bruge andre sociale medier, men det er ikke et problem, mener hun.

Loretta Davtyan forklarer, at byens supermarkeder ligner sig selv, hvor der er rig adgang til fødevarer som brød, sukker og korn.

- Hylderne i supermarkederne er fulde af sukker, lyder det.

I Jekaterinburg har priserne på disse fødevarer ikke ændret sig, men ifølge den russiske lærer er der dog sket en stigning på op til 30 procent for specifikke europæiske varer som eksempelvis schweizisk chokolade og grøntsager fra Spanien.

Hvad mener du om de sanktioner, som Rusland er blevet pålagt af Vesten?

- Det er virkelig trist, at verden prøver at isolere Rusland. Det er som en skilsmisse, hvor begge parter uundgåeligt kommer ud som tabere, siger Loretta Davtyan.

Hun mener, at både russere og europæere går en svær tid i møde som følge af den nuværende krise.

Men hendes håb er, at de ansvarlige politikere inden længe finder en løsning på konflikten, for verdenssamfundet er afhængig af, at landene er tæt forbundne.

- Vi har brug en snarlig løsning, mener Loretta Davtyan.

Rusland er totalt forandret

Sergey Ross, 35-årig advokat fra Moskva.

Hvordan har din dagligdag ændret sig den seneste måned?

- Personligt er der sket væsentlige forandringer. Jeg arbejder for internationale klienter, og min forretning er derfor i bund og grund ikkeeksisterende lige nu, siger Sergey Ross.

Advokaten fremhæver, at flere butikker i Moskva er lukket som følge af sanktionerne mod Rusland, og at visse produkter er blevet en mangelvare – blandt andet sukker.

Hvad man end havde kært tidligere, så har det stort set mistet mening nu

Sergey Ross, advokat

Det skyldes, at mange moskovitter er bekymrede for, at der i fremtiden vil blive mangel på produktet og derfor hamstrer det søde stof.

Af andre dagligdagsproblemer nævner han, at russerne ikke kan betale med visa-kort, og desuden fungerer hverken Apple pay eller Google pay.

Sergey Ross ser ikke ligefrem lyst på fremtiden og mener, at russerne kun har set toppen af isbjerget i forhold til betydningen af Vestens sanktioner.

- Den største effekt venter vi stadig på at se. Der er en udbredt bekymring for, at Ruslands økonomi vil lide voldsom skade de kommende måneder og år.

Hvad tænker du om situationen?

- Det er som om, vi lever i to forskellige lande. Vores land er totalt forandret før og efter 24. februar. Alt er forvrænget. Det er virkelig forfærdeligt, mener Sergey Ross.

I hans optik har Ruslands indtog og konflikten i Ukraine medført, at mange russere har fået ødelagt deres livsdrømme.

- Hvad man end havde kært tidligere, så har det stort set mistet mening nu, siger Sergey Ross.

Savner McDonalds

Pavel Nedashkovsky, 34-årig turistguide fra Moskva.

Hvordan har din dagligdag ændret sig den seneste måned?

- Jeg har ikke mærket nogen forandring, siger Pavel Nedashkovsky.

Det skyldes, at situationen med covid-19 er blevet forbedret, og derfor er coronarestriktionerne i Rusland for nylig blevet lempet, hvilket har lokket flere russiske turister til Moskva.

Men én ting er dog forandret i den russiske hovedstad.

Priserne på fødevarer er steget, men ifølge turistguiden "kun" i omegnen af ti procent.

- Nogle begyndte at gå i panik og købte store mængder af sukker og boghvede, så produkterne kortvarigt forsvandt fra hylderne i én uges tid, forklarer Pavel Nedashkovsky.

Derfor bliver de russiske handlende for nuværende bedt om at begrænse deres indkøb til to kilo sukker.

Han mener ikke, at Rusland er isoleret, for landet har i hans optik gode forbindelser til mange lande. Men Pavel Nedashkovsky indrømmer samtidig, at der er "store problemer" i forholdet til de europæiske lande og USA.

Flere af de største og mest kendte vestlige brands er lukket ned i Moskva som følge af Ruslands invasion af Ukraine, og Pavel Nedashkovsky indrømmer, at han indimellem længes efter at købe én bestemt ting.

- Jeg holder meget af en hamburger fra McDonalds, så jeg håber, at de en dag kommer tilbage, siger han.

I øjeblikket henviser både danske og internationale medier igen og igen til beskeder og videoer delt på beskedtjenesten Telegram.

Særligt ukrainere, der befinder sig midt i orkanens øje og ønsker at løfte sløret for krigens rædsler, gør brug af appen - heriblandt Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskij.

Samtidig bruges appen som kommunikationsplatform, når de ukrainske myndigheder vil nå ud til borgerne med oplysninger om for eksempel luftalarmer.

Men hvad er Telegram i det hele taget, og hvordan er det endt med at spille så stor en rolle under krigen?

TV 2 har snakket med to eksperter, der kan gøre os klogere på den krypterede beskedtjeneste.

Symbolet på ukrainsk krigskommunikation

Telegram blev grundlagt i 2013 af de russiske brødre Pavel og Nikolai Durov og har ifølge grundlæggerne omkring 500 millioner aktive brugere på verdensplan.

Udover at sende beskeder, billeder og filer kan man via appen også oprette en såkaldt "kanal", hvor det er muligt at dele opslag med hele verden. Det er blandt andet her, Volodymyr Zelenskij i øjeblikket broadcaster sine taler.

Tjenesten bruges dermed både til beskedudveksling og informationsdeling, siger Jeanette Serritzlev til TV 2. Hun er militæranalytiker hos Forsvarsakademiet med speciale i informationskrig og propaganda.

- Den bliver ikke kun brugt til private grupper, men også af officielle myndigheder. Man kan gå ind ind og følge Zelenskij eller Russia Today, for eksempel, fortæller hun.

Telegram leder an

Også før krigens udbrud var appen populær i Rusland og Ukraine, men det er først nu, Vesten får øjnene op for appen.

- Den har fået en kæmpe rolle og er blevet symbolet på det sted, hvor kommunikationen foregår for rigtig mange ukrainere. Hvor vi i Danmark er meget Facebook- og Messenger-baserede, er det altså i Ukraine Telegram, der leder an, fortæller Astrid Haug, der er digital rådgiver og direktør i Astrid Haug Bureau.

Det er ikke helt tilfældigt, at det netop er Telegram, der er blevet den digitale infrastruktur for ukrainerne under krigen. Her spiller både tjenestens geografiske oprindelse og fokus på sikkerhed ind.

Skjult og ureguleret beskedudveksling

På Telegrams egen hjemmeside oplyses det, at tjenesten er en "beskedapp med fokus på hastighed og sikkerhed".

Sikkerhedsdelen består ifølge appens hjemmeside i, at beskedtjenesten er krypteret. Det betyder, at tredjeparter ikke har adgang til appens data.

- Den har ry for at være sådan et sted, hvor man kan tale mere frit og for at være ucensureret, siger Jeanette Serritzlev og fortæller, at appen er særligt populær i Ukraine og i Rusland, hvor mange andre platforme er blevet lukket.

Og netop sikkerheden er ifølge Astrid Haug med til at gøre beskedtjenesten særligt attraktiv.

- Den har helt klart sin attraktion for folk, som gerne vil tale sammen skjult og ureguleret, siger hun.

Telegram nægter at samarbejde med myndigheder og overdrage krypteringsnøgler. Det har resulteret i, at tjenesten er blevet blokeret i adskillige lande.

De russiske myndigheder har længe forsøgt at forbyde appen. Det er blevet begrundet med, at de vil forhindre terrorplanlægning mod russiske mål ved at kunne overvåge tjenesten.

En 'anti-establishment-app'

Udover beskedtjenestens forhøjede sikkerhed har den ifølge Jeanette Serritzlev også sin attraktion ved ikke at blive reguleret i samme grad som for eksempel Facebook eller Twitter.

Derfor har appen også gennem årene tiltrukket befolkningsgrupper, der gerne vil holdes fri af regulering.

- Under corona og i forbindelse med det amerikanske valg var der mange pro-Trump-folk, der gik på Telegram, da Facebook og Twitter begyndte at regulere, hvad man kunne skrive om valget, fortæller Jeanette Serritzlev. Hun forklarer, at man også i Danmark kunne se blandt andet antivaccine-bevægelsen gøre brug af tjenesten.

Ellers er kendskabet til Telegram meget lidt udbredt i Danmark, hvor beskedtjenesten hovedsageligt bruges af folk med netværk i udlandet.

Fra tirsdag er det helt slut med coronarestriktioner ved indrejse i Danmark.

For den sidste restriktion for indrejse ophæves ved midnat natten til tirsdag.

Det oplyser Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse mandag.

Restriktionerne for indrejse er løbende blevet lempet, i takt med at virusset er kommet mere og mere under kontrol. Og ved midnat forsvinder den sidste restriktion.

Restriktionen har været et krav om test senest 24 timer efter indrejse i Danmark, og var det eneste tilbageværende krav, da sundhedsminister Magnus Heunicke (S) 26. januar løftede sløret for den sidste pulje restriktioners bortgang.

Indrejserestriktionen hang ved på trods af lempelsen af restriktioner for natteliv, spillehaller og kasinoer, legeland og badeland, forsamlingshuse og selskabslokaler.

Kravet har kun været gældende for personer, der hverken er vaccinerede eller tidligere smittede, og som er rejst til Danmark fra et land uden for EU og Schengen.

Siden 1. marts har det været den eneste tilbageværende indrejserestriktion ved indrejse til Danmark.

Ministeriet oplyser, at smittesituationen i ind- og udland fortsat overvåges nøje, selv om restriktionen forsvinder. Man holder blandt andet øje med, om der skulle komme nye bekymrende virusvarianter.

Feber, hoste, ømme muskler og snotnæse.

De seneste tre uger er antallet af danskere smittet med influenza steget markant, og smittetallene er de højeste sammenlignet med de seneste fem år, viser tal fra Statens Serum Institut.

For speciallæge Morten Dahl fylder luftvejsinfektionerne ligeledes meget i hans lægepraksis, og han tror, at det er coronapandemien, der har gjort udfaldet.

Gennem vinteren har afstand og håndsprit nemlig holdt influenzaen fra døren i mange hjem, men nu hvor samfundet er åbnet op, slår den til.

- Der er ikke skabt nogen immunitet i befolkningen, og så kommer det hele på en gang, forklarer han i 'Go’ morgen Danmark'.

Men der er råd for, hvad man selv kan gøre for at mindske risikoen for at blive smittet med influenza.

Vaccine, vitaminer og varmt tøj

Den første måde at undgå influenza på er at lade sig vaccinere, og det har 1,7 millioner danskere allerede gjort. Men et stik mod influenza er ikke en garanti, forklarer Morten Dahl.

- Vaccinen svinger i dækningsgrad, fordi influenzavirussen muterer, og det gør den hvert år, så det er nogle nye varianter, vi ser. Derfor kan man ikke være sikker på den. De dårligste år har den været nede på 20 procent, og de bedste år har den været på 80-90 procent.

Ud over vaccinen kan man spise sig til en bedre immunitet.

Her vil Morten Dahl dog gerne aflive en myte. Det er nemlig yderst sjældent, at danskere har C-vitaminmangel, så det er ikke nødvendigt at tage.

D-vitamin er derimod vigtigt at få – og forårssolen er ikke nok, lyder det.

- Den varme, vi kan mærke fra solen nu, er infrarøde stråler. Det er ikke de der uvb-stråler, som er med til at danne D-vitamin, fortæller Morten Dahl.

Hvis du kan komme op og bevæge dig en lille smule

Morten Dahl, speciallæge

Derfor anbefaler han, at man følger Sundhedsstyrelsens anbefaling og tager D-vitamin fra september til april. Har man ikke taget D-vitamin hen over vinteren, må man gerne tage dobbelt dosis den kommende måned, lyder det.

Den sidste anbefaling fra Morten Dahl er, at man beholder jakken på, selvom solen skinner. Når kroppen er nedkølet, er risikoen for at blive smittet nemlig større.

Skal "ventes" ud

Skulle du eller dit barn blive smittet med influenza, er der ikke meget at gøre.

For selvom fødevarer som ingefær og hvidløg i laboratorieforsøg har vist sig at have en effekt, har Morten Dahl endnu ikke set en forsøg med mennesker, hvor de har vist sig at have en markant betydning.

Det handler derfor om tålmodighed – og meget lidt motion, hvis man bliver syg.

- Hvis du kan komme op og bevæge dig en lille smule omkring, så er det fint, og ellers er det at vente det ud, slutter han.

Se indslaget med Morten Dahl i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY

De er et af de mest populære rockbands i Ukraine, men nu forsøger de at forsvare deres land i krigen.

Vi er vågnet op til en ny virkelighed, der er svær at forstå

Dmytr Zhloud, guitarist

De har byttet musikinstrumenter ud med våben, og de kører hver dag til fronten for at fragte sårede soldater på hospitalet.

- Jeg er ikke en dygtig soldat. Jeg er ikke god til at skyde, for jeg har ingen erfaring og kompetencer, men jeg kan hjælpe folk med at overleve, siger Taras Topolia.

Han er forsanger i bandet under navnet Antytila, og da krigen brød ud, besluttede han sammen med resten af sine bandmedlemmer at gøre, hvad han kunne for at forsvare sit land.

Fragter sårede frem og tilbage

TV 2s Rasmus Tantholdt har besøgt bandet, der nu deltager i krigen mod Ruslands invasion i Ukraine.

Mange af gruppens sange handler om sammenhold og at tro på fremtiden.

Nu sidder de tæt på frontlinjen iført soldatertøj, mens deres land og tro på fremtiden er ved at falde i ruiner.

Bilen, som de normalt bruger til musikinstrumenter, og når de kører til og fra koncerter, bruger de nu til sygetransport.

I den brune varevogn har de hjemmelavede lægemidler og behandlingsudstyr med sig.

- Det er til at behandle folk med, siger Taras Topolia og rækker en iltmaske frem, der hænger inde i bilen.

Havde aldrig forestillet sig det

Under interviewet med det ukrainske rockband må de søge dækning, da der høres eksplosioner i baggrunden.

- Vi havde aldrig forestillet os, at sådan noget kunne ske. De første dage forsøgte vi bare at forstå, hvad der foregik, siger Serhii Vusyk, pianist i bandet.

Det har sat tingene i perspektiv og gjort, at de har følt sig kaldet til at hjælpe. De håber, at de kan inspirere andre til også at tage kampen op mod Ruslands krigsmaskine.

- Angrebene kommer i bølger. Man vænner sig til en ny virkelighed, men vi er vågnet op til en ny virkelighed, der er svær at forstå, siger Dmytr Zhloud, der er guitarist.

Zelenskij har tidligere medvirket

Gruppen bruger også deres sociale medier som platform til at komme ud med deres budskaber om krigen.

Her har de blandt andet også rakt ud til den britiske musiker Ed Sheeran, i forbindelse med at han holdte en støttekoncert for Ukraine i Birmingham.

I den forbindelse ville Antytila holde en koncert på samme tid - men i Kyiv - og livetransmittere Ed Sheerans koncert.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskij, har også medvirket i gruppens musikvideo til sangen "Mig, dig, ham, hende", før han blev præsident i landet.

Og præsidenten er et forbillede for gruppen, lyder det.

- Mange ukrainske berømtheder har gjort som os og viser andre, at de vil beskytte deres fædreland. Men det varmer at få at vide, at vores sange hjælper folk med at komme igennem de svære tider, siger Serhii Vusyk.

Ruslands forsvarsminister, Sergej Sjojgu, har vist sig i en video lørdag.

Det er bemærkelsesværdigt, da han før videoen ikke var blevet set offentligt i over to uger.

Ministerens fravær midt under den russiske krigsførelse har givet anledning til spekulationer om både hans helbred og opholdssted.

Men lørdag har forsvarsministeriet offentliggjort en video af Sjojgu, hvor han er i spidsen for et møde om Ruslands våbenbudget.

Der er imidlertid ikke nogen dato på videoen, som er offentliggjort på stats-tv. Men i videoen henviser ministeren til et andet møde, som russiske nyhedsbureauer skrev om fredag.

Dermed tyder det altså umiddelbart på, at videoen af ministeren ikke er forældet eller falsk.

Sidst Sjojgu viste sig sidst offentligt 11. marts.

Russerne forklarer fraværet

Det lange fravær fra offentlighedens lys har dog en god forklaring. Det har talsmand for det russiske præsidentkontor Dmitrij Peskov tidligere fremført.

- Forsvarsministeren har meget at tage sig af for tiden. Der foregår en særlig militæroperation.

- Det er ikke tiden for medieaktivitet, har Peskov sagt.

I Rusland er det forbudt at omtale invasionen af Ukraine som en invasion, en krig eller et angreb. Officielt er der, som Peskov omtaler det, tale om en "særlig militæroperation".

Medier risikerer store bøder, hvis de bryder med det russiske princip for omtale af krigen i Ukraine. Krigen begyndte, da Rusland for godt en måned siden invaderede Ukraine.

Den 66-årige forsvarsminister er en af præsident Vladimir Putins nærmeste medarbejdere. Normalt optræder han hyppigt på stats-tv, hvorfor hans fravær blev anset som mystisk.

Han er også ofte blevet filmet på ekspeditioner ud i det sibiriske vildnis sammen med Putin.

Fredag aften sluttede to dages intens topmødeaktivitet i den belgiske hovedstad, Bruxelles.

I regi af NATO, G7 og EU har stats- og regeringschefer fra 37 vestlige lande diskuteret Ruslands invasion af Ukraine – og ikke mindst de vidtrækkende konsekvenser, invasionen har for Vestens forsvar og sikkerhed samt forsyning af blandt andet energi og fødevarer.

Torsdag besluttede NATO at indsætte fire nye kampgrupper i Bulgarien, Rumænien, Ungarn og Slovakiet som en solid forstærkning af forsvarsalliancens østlige flanke. Derudover vil NATO aktivere sit forsvar over for kemiske, biologiske og nukleare våben.

Og fredag aften blev mødemaratonet afrundet i EU med en diskussion af de europæiske energipriser, der har været på himmelflugt siden sidste sommer. Her har stats- og regeringscheferne forgæves forsøgt at finde en fælles løsning til gavn for forbrugere og virksomheder, der presses af de høje priser.

- Vi har brugt tid på at diskutere det, der optager alle europæere lige nu. Nemlig, hvad vi gør ved de stigende energipriser. Hvordan passer vi på virksomheder og forbrugere? Det er EU-Kommissionen blevet bedt om at gå i gang med for alvor at kigge på, sagde statsminister Mette Frederiksen efter mødet i EU.

De høje energipriser skyldes blandt andet den store usikkerhed omkring energileverancer til Europa, da Rusland er verdens største naturgaseksportør. Men det er nødvendigt at holde fast, fastslår den tyske kansler, Olaf Scholz.

- At alle nu ønsker at gøre sig uafhængige (af russisk energi, red.), betyder selvfølgelig en strategisk forværring af Ruslands situation også i forhold til økonomi. Det er en dramatisk ændring i Ruslands udvikling og indkomstudsigter. Krigen har allerede dramatiske omkostninger for Rusland og er en stor fejltagelse, sagde han.

Støtte til Ukraine

Der kom således ikke noget gennembrud på energiområdet udover en forpligtelse til at samarbejde om at få priserne ned. Anderledes enighed var der på spørgsmålet om EU's støtte til Ukraine, hvor der er ifølge topmødekonklusionerne er opbakning til flere sanktioner mod Rusland og politisk, finansiel, materiel og humanitær støtte til Ukraine.

Den besked blev også videregivet personligt til Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskij, der deltog i møderne i NATO og EU via videolink og adresserede lederne i to direkte taler. Og mens præsidenten på den ene side takkede de vestlige ledere for støtten, rejste han samtidig kritik af den manglende villighed til at engagere sig mere militært.

I sin tale til de 30 NATO-lande sagde han:

- Ukraine bad om jeres fly. Og I har tusindvis af kampfly! Men vi har ikke fået nogen endnu. Vi har bedt om kampvogne, så vi kan ophæve blokaden af vores byer. I har mindst 20.000 kampvogne. Ukraine har bedt om en procent, én procent af alle jeres kampvogne, der kunne gives eller sælges til os. Men vi har ikke fået et klart svar endnu.

Til EU's 27 stats- og regeringschefer sagde han:

- I har iværksat sanktioner. Vi er taknemmelige. Det er kraftfulde skridt, men de kom en smule sent.

Derudover rettede Zelenskij en direkte appel til Ungarns premierminister, Viktor Orbán, som i årevis har søgt at knytte tættere bånd til Vladimir Putin.

- Du er nødt til at beslutte dig for, hvis side du tager. Du tøver med, om du vil indføre sanktioner? Og du tøver med, om du vil lade våben passere igennem (Ungarn til Ukraine, red.)? Og du tøver med, om du vil handle med Rusland? Der er ikke tid til at tøve. Det er på tide at træffe en beslutning.

Efter mødet i NATO svarede den britiske premierminister, Boris Johnson, på kritikken fra præsident Zelenskij, som ad flere omgange har beskyldt NATO for at være for tilbageholdende.

- Vi ser på, hvad vi kan gøre for at hjælpe. Men logistisk ser det meget svært ud både med våben og kampfly.

Boris Johnson tilføjede, at intet vestligt land har planer om at sende tropper til Ukraine eller at indføre et flyveforbud i ukrainsk luftrum af frygt for en eskalering af konflikten.

NATO fører "anti-russisk kurs"

Fra russisk side beskylder man dog Vesten for selv at opildne konflikten i Ukraine.

- Beslutningen (i NATO, red.) om at fortsætte med at yde politisk og praktisk støtte til Kyiv-regimet bekræfter alliancens interesse i at fortsætte fjendtlighederne, sagde talskvinden for det russiske udenrigsministerium, Maria Zakharova, i en erklæring torsdag.

Det russiske udenrigsministerium skriver desuden på Twitter, at lederne på NATO-topmødet har "fremsat deres rituelle anklager mod Rusland og truet vores land. Dette topmøde var tydeligvis en del af NATO's selvzombificering," lyder det.

Ministeriet kritiserer desuden NATO for at bruge sin "anti-russiske kurs" som et påskud for at øge indkøbet af våben til alliancen.

Fokus på Kina

Uden for Europa har krigen i Ukraine også for alvor trukket de geopolitiske skel op og tvunget verdens ledere til at vælge side i konflikten.

I New York vedtog FN's generalforsamling torsdag en resolution om den humanitære situation i Ukraine med 140 stemmer for og fem stemmer imod – Rusland, Syrien, Nordkorea, Eritrea og Hviderusland. 38 lande, herunder Kina, afstod fra at stemme.

Og netop de lande, der ikke bakkede op om resolutionen, har også spillet en stor rolle på topmøderne i Bruxelles, hvor fokus også var rettet mod Kina og præsident Xi Jinpings hidtidige forsøg på at undgå at tage parti i konflikten.

USA's præsident, Joe Biden, mindede på bagkant af mødet i NATO kineserne om de økonomiske konsekvenser, de kan se frem til, hvis Kina giver sin støtte til Rusland. Han tilføjede, at Kina "forstår, at dets økonomiske fremtid er meget tættere knyttet til Vesten, end det er til Rusland."

I en topmødeerklæring opfordrer NATO-landene desuden Kina til at "ophøre med at forstærke Kremls falske fortællinger, især om krigen og om NATO, og til at fremme en fredelig løsning på konflikten."

Da sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i sidste uge præsenterede regeringens forslag om at hæve aldersgrænsen for køb af alkohol, lød et af argumenterne, at landets akutmodtagelser var "oversvømmet" med alkoholforgiftede unge.

Den påstand afviste flere af landets hospitaler efterfølgende overfor TV 2, og nu - efter en uge uden kommentarer - trækker ministeren i land.

Jeg er ked af at have brugt det billede

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S)

Ifølge de seneste oplysninger fra Sundhedsministeriet, er 2000 unge om året i kontakt med hospitalet som følge af alkoholforgiftning eller akut alkoholberuselse.

- Det er voldsomt mange, og jeg mener, at det er et alt for højt tal. Men naturligvis kan vores hospitaler håndtere de patienter, skriver Magnus Heunicke og fortsætter:

- Derfor er jeg ked af, at jeg under debatten om sundhedsreformen brugte udtrykket, at afdelingerne “oversvømmes” med disse unge mennesker som følge af alkohol.

På ingen måde oversvømmet

Konkret påstod sundhedsministeren i dagene efter lanceringen af regeringsudspillet, at man kunne "se på vores akutmodtagelser, at i weekenderne bliver de oversvømmet med unge mennesker, der kommer ind med forgiftninger, fordi de har drukket for meget".

Da TV 2 efterfølgende kontaktede 7 af landets i alt 21 døgnåbne akutmodtagelser, lød det samstemmende, at de på ingen måde kunne genkende ministerens udlægning.

På Odense Universitetshospital modtog de for eksempel i samtlige weekender (fredag, lørdag og søndag, red.) i hele det forgangne år 59 alkoholforgiftede unge i alderen 16-19 år. I 2020 var antallet 40, mens det i 2019 var 75.

Det vil sige, at der i 2019 - hvor tallet altså var højest - gennemsnitligt var 1,4 alkoholforgiftede patienter i alderen 16-19 år forbi hospitalet hver weekend.

Afdelingens ledende overlæge, Poul Henning Madsen, sagde til TV 2 Fyn, at der "ikke ligger 15 unge, berusede mennesker på rad og række". Der kommer "måske en eller to" i løbet af en weekend, lød det.

Heller ikke Region Hovedstaden kunne nikke genkendende til sundhedsministerens beskrivelse.

Klaus Børch, ledende overlæge på regionens børne- og ungeafdeling, sagde direkte, at han "på ingen måde" ville bruge ordet oversvømmet, men Regionshospitalet Randers oplyste, at de i løbet af samtlige weekender i 2021 måtte indlægge 23 unge i alderen 16-19 år.

Indrømmer at have overdrevet

Udmeldingerne fra de syv hospitaler vakte kras kritik fra flere partier.

Blandt andet beskyldte Dansk Folkeparti ministeren for at sprede fake news, mens Liberal Alliance gik til tasterne og spurgte:

- Hvis regeringens politik er så god, hvorfor er det så nødt til at fortælle usandheder for at overbevise vælgerne om den?

I det skriftlige citat erkender Magnus Heunicke, at der blev smurt for tykt på:

- Jeg er ked af at have brugt det billede, for der er absolut ingen grund til at overdrive. Problemet er stort nok i sig selv, skriver han til TV 2.

TV 2 har den seneste uge forgæves forsøgt at få et egentligt interview med sundhedsminister Magnus Heunicke, som altså fortsat ikke ønsker at stille op.

Det har derfor ikke været muligt at spørge ministeren, hvordan han forholder sig til kritikken, og hvordan han mener, at sagen påvirker debatten samt regeringens troværdighed.

Smittestop-appen lukker.

Det skriver Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse fredag.

Det sker, i tråd med at smittetallene falder, og at Sundhedsstyrelsen ikke længere anbefaler test af personer, der har været i kontakt med en smittet.

25. marts bliver appen opdateret, således at brugerne bliver gjort opmærksom på, at appen ikke længere er aktiv. Dermed kan man ikke længere melde sig smittet i appen eller få besked, hvis man har været tæt på en smittet.

Appen bliver automatisk inaktiv 31. marts.

Data slettes

Alle data i systemerne vil i forbindelse med nedlukningen blive slettet. Brugere kan selv slette lokale data fra appen, men uanset bliver de slettet automatisk inden for 14 dage.

Smittestop-appen blev introduceret i juni 2020 som et digitalt supplement til kontaktopsporingen. Formålet var at give besked om smitterisiko til personer, der havde været i nærheden af en smittet person.

Appen er blevet downloadet flere end 2,5 millioner gange. Over 500.000 har meldt sig smittet i appen og har været med til at bremse flere tusinde smittekæder, skriver Sundhedsministeriet.

Smittestop-appen vil fremover findes i en beredskabsversion. Således kan den igen tages i brug, hvis en udvikling i pandemien skaber behov for at opskalere smitteopsporingen.