Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, skal 1. april genafhøres af Minkkommissionen, som undersøger forløbet omkring den politiske beslutning om at aflive alle mink.

Det oplyser Minkkommissionen på sin hjemmeside. Kommissionen har også indkaldt andre topembedsmænd til genafhøringer.

Departementschef i Justitsministeriet, Johan Legarth, og afdelingschef i Fødevareministeriet, Tejs Binderup, er også blandt dem, som Minkkommissionen igen har indkaldt som vidner.

Det var på et pressemøde 4. november 2020, at statsminister Mette Frederiksen (S) meldte beslutningen om at aflive mink ud.

Efterfølgende viste det sig, at regeringen ikke havde lovhjemmel til at kræve alle aflivet.

Har begået fejl

Det betragtes som en af regeringens største problemsager, og en lang række ministre og embedsfolk vidnede i løbet af efteråret i kommissionens lokaler i Retten på Frederiksberg.

Da Barbara Bertelsen blev afhørt i Minkkommissionen tilbage i november sidste år, sagde hun tydeligt, at hun mener, at ansvaret for den manglende lovhjemmel lå hos det daværende Miljø- og Fødevareministerium.

Det samme har Mette Frederiksen fastholdt.

Anders Eldrup, som er en af Danmarks mest erfarne - nu tidligere - embedsmænd sagde dog for nylig i et interview med Politiken, at Barbara Bertelsen har begået fejl i minksagen.

- Det er i sidste ende departementschefens opgave at spørge og dermed sikre, at der er hjemmel til at foretage de ting, som regeringen ønsker, sagde Anders Eldrup til avisen.

- Normalt ville ansvaret ligge hos departementschefen i det pågældende ressortministerium, men sagen blev håndteret i Statsministeriet, og derfor blev det mere uklart, hvor ansvaret lå, sagde han.

Slettede sms'er

Mens afhøringerne i Minkkommissionen var i gang i efteråret, kørte der sideløbende en sag om slettede sms'er.

Det var, efter at det kom frem, at blandt andre Mette Frederiksen og Barbara Bertelsen havde sat en automatisk slettefunktion til på deres telefoner.

Det betyder, at flere sms-korrespondancer fra dagene omkring beslutningen om aflivning, er væk. Minkkommissionen ville ellers gerne have haft lejlighed til at læse dem, og politiet forsøgte at genskabe sms'erne - dog uden held.

Hanne Larsen, veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen, samt Paolo Drostby og Henrik Studsgaard, der er henholdsvis kontorchef og departementschef i det daværende Miljø- og Fødevareministerium, skal også vidne igen.

Tirsdag fik den russiske præsident Putins værste kritiker, Aleksej Navalnyj, lagt yderligere ni års fængsel til den dom, som han allerede er i gang med at afsone.

Navalnyj blev dømt for bedrageri og foragt for retten.

Han afviser selv anklagerne som politisk motiverede og opfundne til lejligheden.

- Hvis fængselsstraffen er prisen for at benytte mine menneskerettigheder til at sige ting, der skal siges, så kan de kræve 113 år. Jeg har ikke tænkt mig at trække mine ord eller gerninger tilbage, skrev han for en uge siden på Instagram i forbindelse med det sidste retsmøde i sagen før domsafsigelsen.

I forbindelse med domsafsigelsen tirsdag lykkedes det igen Navalnyj at få en kommentar til dommen ud på sociale medier.

Her skrev han et citat fra tv-serien ”The Wire”:

”Man afsoner kun to dage. Den dag, du kommer ind, og den dag, du kommer ud igen”.

Denne spinkle forbindelse til offentligheden bliver måske effektivt lukket med den nye dom, og det vil være den allerstørste forandring i Navalnyjs situation, vurderer TV 2’s Ruslands-korrespondent Uffe Dreesen:

- Ikke alene skal han sidde i fængsel ni år mere, han bliver også sendt til afsoning i et endnu hårdere fængsel. Hvor, det bliver, ved vi ikke, men det bliver langt pokker i vold fra Moskva. Det gør det sværere for ham at holde kontakt til sin familie, sine advokater og sin tilhængere, siger Uffe Dreesen.

"Hans organisation er smadret"

Han vurderer ikke, at den nye fængselsdom vil gøre den store forskel for Navalnyjs rolle som en samlende skikkelse for den russiske opposition.

- Han er lige så kendt i dag, som han var for et år siden. Men hans organisation er smadret, bevægelsens kontorer er lukket, og flere af hans vigtigste medarbejdere er i eksil. Hele bevægelsen er blevet stemplet som ”terroristisk”, så det er farligt at have med ham at gøre. Hans budskab har stadig en klangbund, men han har færre muligheder nu for at få sine budskaber ud, siger Uffe Dreesen.

Han vurderer ikke, at dommen over Navalnyj har direkte forbindelse med krigen i Ukraine. For opgøret med Navalnyj har været længe undervejs.

Sidste år blev han sendt i fængsel, hvor han skulle afsone to-et-halvt år.

Så blev hans organisation erklæret for ”ekstremistisk” og lukket, og nu bliver hans fængselsdom så yderligere forlænget.

- Det har ligget i kortene hele tiden, at han skulle holdes helt væk fra offentligheden. Det har været på vej et stykke tid, siger Uffe Dreesen.

"Rigtige forbrydere"

Han vurderer, at der er grund til at være bekymret for Navalnyjs sikkerhed og helbred i det hårde fængsel, hvor han skal sidde de næste ni år.

- Her skal han afsone sammen med rigtige forbrydere, så han kan frygte for sit liv. Det er medfanger, der vil være klar til at smadre hans ansigt, eller gøre det af med ham, til gengæld for en betaling i cigaretter fra vagterne, siger han:

- Det bliver ni år i helvede. Så han har kun en ting at håbe på, nemlig et regimeskifte.

Toårige Artem ligger i sengen og holder om en gul legetøjstraktor, som det kunne se ud i mange danske børneværelser. Men det her er ikke noget nær et børneværelse i Danmark.

For den ukrainske dreng ligger i sengen på børnehospitalet i Zaporizjzja, nordvest for den udbombede kystby Mariupol, med fragmenter i maven fra et russisk bombeangreb, der også sårede hans forældre og bedsteforældre alvorligt.

Han og familien slap ud af Mariupol, der dagligt udsættes for voldsomme bombeangreb, og nu ligger drengen, der burde lege ubekymret rundt, og stirrer tomt ud i hospitalsstuen.

Amputeret pige ville ikke spise eller drikke

Ved siden af ham ligger 15-årige Masha. Hendes liv blev sidste uge forandret for evigt, da lægerne måtte amputere hendes højre ben, efter det russiske bombeangreb havde såret hende så voldsomt, at benet ikke stod til at redde.

Yuri Borzenko, der er leder af børnehospitalet, kæmper sammen med personalet for at behandle de uskyldige ofre. Men selvom sårene kan hele, så kan de psykiske skader være svære at helbrede.

- Pigen, der mistede sit ben, var så traumatiseret, at hun ikke ville spise eller drikke i dagevis. Hun kunne mentalt ikke håndtere, hvad der var sket. Vi var nødt til at give hende mad intravenøst, siger han til BBC.

Børnene, der dårligt nok har taget hul på livet, beretter om traumatiserende oplevelser i flugten fra de russiske bombardementer. Historier, der også sætter sig i Yuri Borzenko.

Jeg hader Rusland

Yuri Borzenko, leder af børnehospitalet

- En seksårig dreng med fragmenter i kraniet beskrev uden tårer eller følelse, hvordan han så sin mor brænde ihjel i deres bil, efter den blev ramt. Jeg hader Rusland, siger han.

Mistede datter og barnebarn

I sidste uge blev et teater i Mariupol, hvor over 1000 mennesker havde søgt beskyttelse, bombet, selvom der på jorden foran og bag teatret med store bogstaver var skrevet ”BØRN”.

De hensynsløse bombardementer river utallige ukrainske familier fra hinanden. Det skete også for familiefaren Vladimir.

Han mistede sit fireårige barnebarn Dominica og sin 26-årige datter Natasha – mor til Dominica – efter en bombe landede nær deres tilflugtssted.

- Jeg kiggede på jorden, og der lå mit lille barnebarn med sit hoved fuldstændig revet i stykker. Hun lå der uden åndedræt, og lige ved siden af hende lå min datter med åbne benbrud, siger han til BBC, mens stemmen knækker, og han begraver ansigtet og tårerne i sine hænder.

Nu forsøger han at holde sig stærk, mens hans anden datter Diana gennemgår operationer efter at være blevet alvorligt såret i angrebet.

Forældreløse evakueret

På Kyiv Hjertecenter, landets førende hjerteafdeling, har lægerne taget imod fire forældreløse babyer, ikke mere end et par måneder gamle, der blev evakueret fra den østlige by Sumy under russiske angreb.

De er blandt 70 børn og spædbørn, som efter to uger i beskyttelsesrum slap væk fra byen, skriver Reuters.

Hvilket udyr må man være for at slå børn ihjel?

Borys Todurov, hjertekirurg på Kyiv Hjertecenter

Babyerne skulle have været kørt helt vestpå til Lviv, men deres tilstand var for kritisk til at lade dem rejse videre fra Kyiv, fortæller hjertekirurg Borys Todurov til Reuters og forklarer, at de inden for to måneder er nødt til at operere en af drengenes hjerte.

Også Todurov er mærket af den voldsomme virkelighed i det krigshærgede land.

- Hvilket udyr må man være for at slå børn ihjel? Næsten 120 børn er blevet dræbt i Ukraine allerede. Og det er kun de børn, vi kender til. De gør det med vilje, de smider bomber på børnehjem, fødselshospitaler, børnehospitaler. Hvordan er det her muligt i dag?

En 43-årig mand fra Randers skabte mandag aften kaos i Thisted og på Mors.

Manden, der formentlig var psykisk uligevægtig, gjorde i flere omgange uheldigt opmærksom på sig selv og er nu blandt andet sigtet for brandstiftelse og brugstyveri af biler samt overtrædelse af knivloven og loven om euforiserende stoffer.

- Jeg har været med til mange ting i mine 37 år i politiet, men aldrig at en enkelt mand har givet os så meget arbejde på så kort tid, konstaterer vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi, Ole Vanghøj.

Det hele begyndte, da der klokken 19.17 kom en anmeldelse fra sygehuset i Thisted. Her blev den 43-årige fundet i besiddelse af 19 gram amfetamin og to knive.

Betjentene tog knivene og stofferne fra manden og sigtede ham – og regnede så med, at sagen i første omgang var afsluttet.

Det skulle dog hurtigt vise sig ikke at holde stik.

Klokken 20.50 forsøgte den 43-årige med en kniv at true en mand på Hjul Torv i Thisted til at udlevere sine bilnøgler, oplyser vagtchefen.

Det lykkedes dog ikke, men klokken 21.03 fik han held med sig ved McDonalds i Thisted, hvor en kvinde blev truet til at udlevere sin hvide Toyota.

Manden kørte fra stedet i den stjålne bil, men klokken 21.45 forsøgte han igen at true sig til en bil på Kystvejen i Thisted.

Det lykkedes dog ikke, og herefter gik turen til Nykøbing, hvor den hvide Toyota var involveret i et mindre færdselsuheld på Gasværksvej. Der skete ingen personskade, men en anden bil fik en lang rids på siden.

Klokken 22.20 var den 43-årige nået til Circle K i Nykøbing, hvor han forsynede sig med benzin for 200 kroner og cigaretter – uden at betale.

Kørte gennem butiksruden hos Ford

Herfra kørte Toyotaen – nu med to flade dæk – mod Ford i Nykøbing, hvor den 43-årige kørte gennem butiksruden og stjal en Ford Puma.

Klokken 22.49 fik en af politiets patruljer så endelig kontakt med manden ved bagsiden af Jysk på Aabro Fald. Betjentene valgte at trække pistolerne, hvorefter det lykkedes dem at anholde manden.

- Da kollegerne havde fået styr på ham, kunne de pludselig se flammer inde i butikken. Det viste sig, at han havde skaffet sig adgang til butikken og sat ild til den, fortæller Ole Vanghøj.

Der var tilsyneladende tale om forholdsvis begrænsede skader hos Jysk, men det kunne hurtigt have udviklet sig langt værre, hvis branden ikke var blevet opdaget så hurtigt, vurderer vagtchefen.

Den 43-årige er nu – under bevogtning af politiet – indlagt på en psykiatrisk afdeling. Han bliver tirsdag klokken 13 fremstillet i et grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.

Siden november 2021 har op mod 70 procent af den voksne befolkning mellem 17 og 72 år været smittet med coronavirus.

Det skriver Statens Serum Institut (SSI) på sin hjemmeside.

Resultaterne er baseret på undersøgelser af blod fra landets bloddonorer, der hver anden uge bliver tjekket af SSI for indholdet af antistoffer.

Og stigningen i antal borgere, der har været smittet med coronavirus, har været markant, lyder det fra SSI's direktør, Henrik Ullum:

- Tallene bekræfter det, vi også ser fra vores PCR-baserede overvågning: At rigtig mange har været smittet med corona de sidste måneder.

Højt smittetal vil hjælpe os fremover

I uge 9 fik 5.771 bloddonorer undersøgt deres blod for antistoffer mod covid-19. I alt havde 51 procent antistoffer mod virus. Det er 17 procentpoint højere end i undersøgelsen to uger tidligere.

Fremskrives resultaterne til nu, tyder undersøgelsen på, at op mod 70 procent af befolkningen har haft corona siden november sidste år, skriver SSI.

SSI understreger, at beregningerne er behæftet med betydelig usikkerhed. Blandt andet fordi undersøgelsen kun er baseret på bloddonorer i alderen fra 17 til 72 år.

Henrik Ullum fortæller, at de mange infektioner - kombineret med brugen af vacciner - har styrket immuniteten i samfundet yderligere.

- Selv om vi må forvente, at coronavirus over tid vil blive ved med at mutere, vil den øgede immunitet hjælpe os som samfund, siger SSI-direktøren.

Forskningen giver desuden et nyttigt overblik i sundhedsvæsenet, fortæller professor på Aarhus Universitetshospital Christian Erikstrup:

- I takt med at færre nu testes for covid-19 med antigen- eller PCR-test, er vi glade for at kunne følge udviklingen i forekomsten af smitte med denne undersøgelse over de næste uger, siger han.

"Et rigtig godt pejlemærke"

Spørger man Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, er tallet ikke overraskende - selvom det er højt:

- Vi har jo haft meget, meget høje smittetal i Danmark, så det er egentlig forventeligt. Og selvom man ikke skal tolke sådan nogle tal alt for konkret, så giver de et rigtig godt pejlemærke, siger han til TV 2.

Grunden til, at tallene er hæftet med en vis usikkerhed, er ifølge Allan Randrup Thomsen også, at "bloddonorer ofte er nogle af de mest fitte i samfundet", og derfor vil der være dele af befolkningen, der ikke er med i undersøgelsen.

Men hvad kan vi så lægge i tallene? Betyder de, at vi er ovre pandemien?

- Ja, det vil jeg mene. Vi har en meget høj befolkningsimmunitet herhjemme, og derfor er jeg meget overbevist om, at det vil blive svært for virussen at blive ved med at finde brændstof til at fortsætte i samfundet, siger professoren.

Han understreger, at virussen formentlig vil vende tilbage til efteråret - ligesom den gjorde i 2021 - hvor myndighederne på ny må gøre status over den danske befolknings samlede immunitet.

Men for nu ser den danske immunitet mod coronavirus samlet set "godt ud", siger Allan Randrup Thomsen:

- Jeg tror, vi er rigtig godt kørende, indtil vi kommer ud på efteråret. Medmindre der skulle komme en ny variant, selvfølgelig.

Den russiske oppositionsleder, Aleksej Navalnyj, kendes skyldig i nye anklager om storstilet bedrageri og at udvise foragt for retten.

Det oplyser en russisk domstol tirsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Der er endnu ingen forlydender om strafudmålingen, men Navalnyj risikerer at få op mod 13 års fængsel oven i sin nuværende dom.

I øjeblikket afsoner oppositionspolitikeren to et halvt års fængsel i en fangelejr øst for den russiske hovedstad, Moskva.

Forgiftet med nervegift

Aleksej Navalnyj er en af præsident Vladimir Putins største kritikere.

Tilbage i august 2020 blev han forgiftet med nervegiften Novichok på sit hotelværelse i Sibirien.

FN-eksperter har konkluderet, at Rusland stod bag angrebet mod Navalnyj.

Efter længere tids behandling vendte han i januar 2021 tilbage til Rusland.

Ved hjemkomsten blev han anholdt. Ifølge myndighederne havde han brudt regler i forbindelse en betinget dom, han fik i 2014.

Senere, i begyndelsen af februar, blev han sendt i fængsel, da en domstol ændrede en betinget dom på tre et halvt års fængsel til en ubetinget straf.

Afsonede dom i forvejen

28. februar 2021 ankom han til straffelejren over 200 kilometer øst for Moskva. Fratrukket den tid, han nåede at tilbringe i husarrest, tog han her hul på at afsone en dom på to et halvt års fængsel.

Dermed stod han til at kunne slippe ud omkring september 2023. Men sådan ser det altså ikke ud til at gå efter tirsdagens dom.

Siden fulgte et langt indlæggelsesforløb på et hospital i Berlin, hvor han ifølge lægerne kunne dø når som helst af giftangrebet.

I september 2020 blev oppositionspolitikeren udskrevet, og frem til sin fængselsdom fortsatte Navalnyj sin kamp mod det russiske styre på sociale medier.

Kofod: Fordømmer anklage

Den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), har tirsdag fordømt, at Navalnyj er kendt skyldig, og han har kritiseret det russiske regeringskontor, Kreml.

- Kremls ondskabsfulde forsøg på at lukke munden på oppositionen er forfærdende og afslører komplet mangel på respekt for retssikkerheden i Putins Rusland, skriver Jeppe Kofod på sin Twitter.

Fra øjenbrynene og op er 27-årige Olgas hoved viklet ind i blodstænket gazebind. I armene knuger hun sin seks uger gamle datter Viktoria ind til sit bare bryst, mens hendes brune, bedrøvede øjne kigger lige ind i kameraets linse.

Billedet af den ukrainske mor og hendes datter på børnehospitalet Okhmatdy i Kyiv er de seneste dage blevet bragt i alverdens store medier. Også på internettet har fortællingen om de to gået rundgang.

Olga, hendes datter og hendes mand befandt sig fredag 18. marts i deres hjem i hovedstaden, da et område lige nær deres lejlighedskompleks blev ramt af et missilangreb tidligt om morgenen.

Som følge af en eksplosion fygede granatsplinter og glas igennem lejligheden, skriver Reuters, til stor fare for den lille familie. Og selvom eksplosioner og krig ikke har meget med held at gøre, indfandt der sig måske alligevel et lille mirakel i lejligheden.

Olga var nemlig allerede vågen, fordi babyen skulle ammes. Derfor sad hun med Viktoria i skødet og havde tilmed svøbt hende i et tæppe, da eksplosionen ramte.

- Det er, hvad der holdt hende i live. Jeg fik hende dækket lige i tide, sagde Olga søndag til Reuters fra hospitalssengen på børnehospitalet.

Forstod ikke, hvor blodet kom fra

Olga kunne altså bruge sin egen krop som skjold for sin lille pige, og hurtigt kastede også hendes mand Dmytro sin krop over de to. Begge blev de såret, men datteren forblev uskadt.

Hospitalet oplyser på Facebook og Instagram, at Olga på "mirakuløs vis" reddede sin datter. Derudover skriver hospitalet, at Olga har fået ”talrige granatsår”, og at lægerne har måttet operere hende for at fjerne "adskillige fragmenter", der sad fast i hendes krop. Ydermere havde Dmytros ene ben brug for behandling.

Som billederne af Olga også viser, blev hun såret i ansigtet under episoden. Hun fortæller til Reuters, hvordan blodet løb fra hendes ansigt og ned på barnet.

Hun husker derfor, hvordan hun i panik skreg, at babyen var såret, og at Dmytro måtte derfor berolige hende og forklare, hvor blodet kom fra.

- Jeg kunne ikke forstå, at det ikke var hendes, siger hun.

925 døde civile

Børnehospitalet, hvor de tre befinder sig, er Ukraines største og har også lagt seng til 14-årige ukrainske Vladimir, der under Ruslands invasion er blevet ramt af otte skud.

- Jeg blev ramt i benet. En. To. Tre. Der er et par stykker i ryggen. Og så nogle kugler her i mit ansigt, fortalte Vladimir i denne weekend til TV 2, der har været på besøg på hospitalet.

Sammen med sin mor og far var Vladimir i gang med at flygte ud af Kyiv, da de blev fanget i krydsild mellem ukrainske soldater og en gruppe russiske sabotører inde midt i hovedstaden.

Hans far mistede livet. Det samme gjorde senest otte personer i Kyiv efter et angreb søndag aften på et shoppingcenter. I alt er 925 civile døde under krigen, lød det mandag fra FN’s menneskerettighedskontor.

Mere heldige var altså Olgas lille familie. Og de prøver da også at bevare en vis optimisme.

- Der er ikke andet at gøre for os end at forblive positive og tro på, at det her var det værste og det mest forfærdelige, der kunne være sket i vores liv, siger Dmytro.

Da regeringen i sidste uge præsenterede udspillet til en ny sundhedsreform, argumenterede sundhedsminister Magnus Heunicke (S) blandt andet for en højere aldersgrænse for køb af alkohol.

Blandt andet sagde han til P1, at akutmodtagelserne bliver "oversvømmet" med alkoholforgiftede unge i weekenderne.

En påstand, som en række af landets akutmodtagelser efterfølgende afviste over for TV 2.

Det får nu flere partier til at rette en skarp kritik mod sundhedsministeren.

Blandt andre sundhedsordføreren fra Dansk Folkeparti, Jens Henrik Thulesen Dahl, som kalder det "dybt problematisk", at ministeren ved indgangen til forhandlingerne om sundhedsreformen "kommer med fake news".

- Grundlaget for en saglig forhandling er jo naturligvis, at vi forhandler på et grundlag af fakta, siger Jens Henrik Thulesen Dahl til TV 2.

Ærgerlig retorik

Forslaget om at ensarte aldersgrænsen, så man fremover skal være fyldt 18 år for at købe enhver form for alkoholiske drikke, har indtil videre ikke den store politiske tilslutning.

Radikale Venstre og Enhedslisten bakker op, mens SF tøver og siger, at de hellere vil regulere ved hjælp af priser og tilgængelighed.

På den anden side af midten har de konservative fortsat ikke taget stilling. Det gør partiet først på et gruppemøde tirsdag, lyder det.

Resten af de blå partier var dog hurtige til at rakke forslaget ned, og oven på Heunickes udtalelse om overfyldte akutmodtagelser lyder der da også kritik fra blandt andre sundhedsordfører, Martin Geertsen (V).

Han kalder det ærgerligt, at sundhedsministeren "har behov for at bruge så skarp en retorik".

- Hvorfor ikke holde sig til fakta? Ministeren tegner jo et billede af, at den danske ungdom er historisk forfærdelig og ligger i druk, siger Martin Geertsen til TV 2.

Han pointerer, at antallet af 16-19-årige, der drikker mere end én genstand om ugen, er "raslet ned".

Også Liberal Alliance er ude med riven:

- Hvis regeringens politik er så god, hvorfor er de så nødt til at fortælle usandheder for at overbevise vælgerne om den?, skriver partiet på Twitter.

Ingen kommentarer fra Heunicke

TV 2 har siden fredag forsøgt at få et interview med sundhedsminister Magnus Heunicke. Forgæves.

Til gengæld henviste Sundhedsministeriet fredag til et faktaark, hvor det fremgår, at der på landsplan gennemsnitligt er 15 unge om ugen, der "har kontakt med hospitalet på grund af de skadelige virkninger af alkohol".

For blot at nævne ét eksempel ud af de i alt syv akutmodtagelser, TV 2 har talt med, modtog Odense Universitetshospital i samtlige weekender (fredag, lørdag og søndag, red.) i hele det forgangne år 59 alkoholforgiftede unge i alderen 16-19 år. I 2020 var antallet 40, mens det i 2019 var 75.

Det vil sige, at der i 2019 - hvor tallet altså var højest - gennemsnitligt var 1,4 alkoholforgiftede patienter i alderen 16-19 år forbi hospitalet hver weekend.

TV 2 ville gerne have spurgt Heunicke, hvad han bygger sin udtalelse på, samt hvordan han forholder sig til akutmodtagelserne afvisning og nu også beskyldningen om, at han spreder fake news.

Hverken fredag eller mandag er Sundhedsministeriet vendt tilbage på TV 2s forespørgsel om, hvornår det vil passe sundhedsministeren at stille op til et interview.

Hvis krigen i Ukraine eskalerer, og Rusland lukker for gassen til Europa, vil det få store konsekvenser for dansk økonomi.

Der er ikke noget kortvarigt eller midlertidigt over det

Dan Jørgensen (S), klima-, energi- og forsyningsminister

Sådan lyder meldingen fra finansminister Nicolai Wammen (S) på et pressemøde mandag.

- Invasionen rammer først og fremmest mennesker i Ukraine. Men det vil også få betydning i resten af verden. Det vil få betydning for os. Vi vil blive ramt, siger han og tilføjer:

- Den gode nyhed er, at vi kommer fra et stærkt udgangspunkt økonomisk.

Parate til at betale prisen

Finansministeriet opstiller tre scenarier for krigens effekt på dansk økonomi.

I det milde scenarie bliver økonomien kun ramt lidt. I det mellemste scenarie bliver økonomien barberet ned med 1,25 procentpoint. Og i det værste scenarie bliver der skåret helt op til 3 procent af væksten.

- Når vi sætter hårdt ind mod Putin, så har det konsekvenser for os selv. Den pris er vi parate til at betale, siger Nicolai Wammen.

Han siger, at lige meget hvad vil krigen få betydning for danskernes økonomi blandt andet på grund af stigende inflation. Og i alle tre scenarier forventer ministeriet, at det vil ramme beskæftigelsen - altså folks job.

Høj usikkerhed

Ifølge Mathias Dollerup Sproegel, seniorøkonom i Sydbank, vil det værste scenarie betyde, at den danske økonomi bliver 60 milliarder kroner mindre end ellers.

Men alle scenarierne er negative, understreger han.

- Usikkerheden er steget voldsomt. Selvom dansk økonomi har en meget beskeden eksport til Rusland og Ukraine, står landene for en betydelig del af verdens råvare- og landbrugsproduktion.

- Det rammer forbrugerne hårdt på alt fra benzin og boligopvarmning til fødevarer. Det sender for første gang i ti år forbrugernes købekraft i bakgear, skriver han.

Ikke samme hjælp som under corona

Under pressemødet siger erhvervsminister Simon Kollerup (S), at krigen ikke kan sammenlignes med krisen under corona.

Derfor planlægger regeringen heller ikke samme hjælp.

- Der er ikke noget kortvarigt eller midlertidigt over det, som virksomhederne nu står over for. Det ændrer strukturelt på situationen. Krigen er noget andet end coronakrisen.

- Derfor vil der som udgangspunkt heller ikke komme de samme hjælpepakker, som der kom under coronakrisen, siger ministeren.

Samtidig afviser klima-, energi- og forsyningsministeren, at der på nuværende tidspunkt er overvejelser om bilfri søndage, som man så det under oliekrisen i 1970'erne.

For selvom prisen på benzin og diesel stiger markant, er det ikke ensbetydende med, at der er en egentlig oliemangel i Danmark, siger han.

Den ukrainske havneby Mariupol er fortsat under voldsom belejring, men byen nægter at give op.

Rusland havde ellers givet byen til klokken 03 dansk tid natten til mandag til at overgive sig, men det afviste Mariupols borgmester.

Det stiller byen overfor to løsninger, og ingen af dem er behagelige, lyder det fra Generalsekretær i Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl.

- Enten kæmper man til sidste mand, til den ene part overgiver sig. Eller man laver humanitære evakueringer, hvor man tømmer byen for beboere og overgiver byen til den anden part, siger han.

Humanitære korridorer er ikke altid den bedste løsning

Derfor er de humanitære korridorer heller ikke altid den bedste løsning. For det er ofte en del af krigshandlingen, at man får tømt områder for civile, så man selv kan overtage dem, vurderer Anders Ladekarl.

Han har set det flere gange før. Blandt andet i Syrien.

- Man forhindrer os i at få forsyninger til et belejret område, og man håber så at sulte borgerne til overgivelse, siger generalsekretæren.

Det er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, Anders Puck Nielsen, enig i.

Byens borgere skal ganske enkelt tvinges til at overgive sig.

- Rusland kommer til at fortsætte med at bombe, indtil der ikke er et eneste hus tilbage, siger Anders Puck Nielsen.

I Røde Kors understreger Anders Ladekarl, at det er strid med al humanitær og international lovgivning, at civile ikke kan få lov til at forlade krigsområder, og at der ikke kan komme forsyninger ind til dem, som ikke ønsker at forlade områderne.

- Civilbefolkningen er dem, der i sidste ende bliver de store ofre i konflikten, siger han.

30 børn i kælderen

Det er efterhånden blevet tydeligt i Mariupol, hvor befolkningen nu mangler både fødevarer, vand og strøm. Inden russernes invasion boede der op mod 450.000 mennesker i byen.

Mariupol ligger i Donetsk-regionen i det sydøstlige Ukraine. Den er en strategisk vigtig by i kampen om Ukraine, da den ligger ud til Det Azovske Hav mellem mere østlige dele af Ukraine og Krim-halvøen, som har været under russisk kontrol de seneste otte år.

Det er russerne særdeles magtpåliggende at sikre grænserne for Donetsk, vurderer Anders Puck Nielsen.

Derfor er de nødt til at smide ukrainerne ud af Mariupol, hvilket også har stor symbolsk værdi i krigen.

Røde Kors har stadig personale tilbage i det hus, som den humanitære organisation har i Mariupol. Her bor omkring 30 børn i kælderen, mens de voksne befinder sig i stueetagen. De går kun udenfor for at skaffe vand.

Maden er ved at slippe op, og beboerne har ikke haft varme og el de sidste tre uger.

- Der er konstante bombardementer, og forsyningerne er sluppet op. Så situationen er ret desperat i byen, siger Anders Ladekarl.

Røde Kors kan ikke gøre ret meget for dem, der er tilbage i byen. For det er umuligt at bringe flere forsyninger ind til de sultende borgere i Mariupol.

Folk tog alligevel chancen

Røde Kors har et par gange forsøgt med evakueringer, hvilket er lykkedes i et par tilfælde.

Men de gange, hvor der er forhandlet konkrete korridorer på plads, har Røde Kors måtte stoppe evakueringerne igen, fordi der viste sig at være miner på vejene, fortæller generalsekretæren.

For nogle dage siden lykkedes det omkring 5000 biler at forlade byen i en korridor, som Røde Kors dog ikke anså for at være sikker.

- Der blev skudt på bilerne, men folk tog alligevel chancen. Så evakueringerne sker med fare for folks liv og helbred, siger Anders Ladekarl.

Russerne er gentagne gange blevet beskyldt for at gå efter civile, og indbyggere, som stadig befinder sig i området, beskriver ifølge CNN situationen som 'et helvede på jord'. Satellitbilleder har vist store ødelæggelser i boligområder.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskij, mener, at belejringen vil "gå over i historien" som en krigsforbrydelse.

- At gøre dette mod en fredelig by er en rædsel, som vil huskes i århundreder, sagde Zelenskij sent lørdag i sin tale til nationen.

Mandag er Ukraine fortsat ikke nået til enighed med Rusland om at få skabt evakueringsveje, der kan hjælpe civile ud af Mariupol, siger den ukrainske vicepremierminister, Iryna Veresjtsjuk, ifølge Reuters.

Man er dog blevet enige om at åbne otte evakueringsveje i en række andre ukrainske byer.