Begrebet flokimmunitet er blevet bredt kendt under coronapandemien som et håbefuldt fremtidsscenarie. Og nu har vi i Danmark nået netop det stadie – i hvert fald for nu.

Sådan lyder det fra Tyra Grove Krause, der er faglig direktør i Statens Serum Institut (SSI).

For mens restriktionerne er løftet, og Danmark er åbent, ser smittetallene kun ud til at gå én vej: nedad.

- Smitten løber ikke så hurtigt længere, fordi der er langt mellem de modtagelige personer, siger hun til TV 2.

Smitten forsvinder jo ikke fra den ene dag til den anden

Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet

Immuniteten ses særligt blandt den yngre del af befolkningen, mens de ældre og sårbare stadig er i højere risiko for at blive smittet.

Epidemien ebber ud

Flokimmunitet dækker over, hvornår der er så stor immunitet i befolkningen, at en sygdom ikke længere kan sprede sig bredt i samfundet.

Og SSI's vurdering af den nuværende flokimmunitet i Danmark bakkes op af både Viggo Andreasen, som er lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet, og Lone Simonsen, der er professor og leder af PandemiX Centret samme sted.

- Epidemien er ved at ebbe ud i Danmark, og det er ikke, fordi der er restriktioner, som holder den tilbage. Det skyldes flokimmuniteten, siger Lone Simonsen.

Smittetallene er generelt faldende, men svinger sig fortsat i disse dage op på mellem 8000 og 11.000 tilfælde om dagen. Men det undergraver ikke argumentet om flokimmunitet, mener Viggo Andreasen.

Antallet af smittede lige nu afspejler nemlig den store bølge, der har været hen over vinteren, og som med foråret i horisonten er ved at løje af.

- Smitten forsvinder jo ikke fra den ene dag til den anden. Når mange har været smittet, vil de også i noget omfang give det videre. Men det vil falde uge for uge, siger Viggo Andreasen.

Jeg tror, vi står rigtig godt

Lone Simonsen, professor på Roskilde Universitet

Lektoren fremhæver, at det er en tendens, vi først har set i byer med højt smittetryk. Tidligere på året toppede smitten eksempelvis i København, hvor antallet af coronapositive nu er lavt.

- Der, hvor virussen har været mest aktiv, ses der nu et fald i smitten. Og de tegn er ved at komme i resten af landet også. Det er helt, som vi forventede, siger Viggo Andreasen.

Ikke blivende immunitet

Der er flere ting, som kan udfordre flokimmuniteten. For i modsætning til sygdomme som kopper og mæslinger varer immunitet mod coronavirus ikke evigt.

- Immuniteten er ikke blivende, ligesom den heller ikke er med influenza. Men jeg tror, vi står rigtig godt med vores blanding af naturlig smitte og immunitet gennem vaccinen, siger Lone Simonsen.

Hvor længe immuniteten holder, vides endnu ikke med sikkerhed, slår Tyra Grove Krause fast. Men SSI regner med, at man er beskyttet "i hvert fald i et halvt år og nok også længere".

Jeg tænker, at den vil have et mildere forløb i os

Tyra Grove Krause, faglig direktør i SSI

Der er dog også en anden skurk, der kan udfordre flokimmuniteten – nemlig en ny variant af coronavirus.

Hvis der kommer sådan en, vil det i nogen grad være "som at starte forfra" med vores modstandsdygtighed, siger den faglige direktør. Og så alligevel ikke:

- Jeg tænker, at den vil have et mildere forløb i os, da vi har en grundlæggende immunitet fra både vacciner og tidligere smitte, som, vi formoder, kan beskytte mod alvorlig sygdom, siger Tyra Grove Krause.

En god og en dårlig nyhed

Der er da også overhængende risiko for, at vi vil se en ny coronavariant, inden året er forbi, spår Viggo Andreasen.

En stor del af verden, som Kina og New Zealand, har nemlig endnu ikke har overstået bølgen med Omikron-varianten, som herhjemme blev dominerende over vinteren.

- På et tidspunkt kommer den også dertil. Og med så mange kommende smittede er der også en større risiko for, at der opstår en ny variant, siger lektoren.

Intet er sikkert. Vi er blevet snydt før

Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet Et kvalificeret bud

Der er dog også opløftende nyheder i den afdeling.

For mens SSI forventer, at vi er bedre beskyttet mod alvorlig sygdom fra en ny variant på grund af immunitet, er det Viggo Andreasens bedste overbevisning, at en muteret form for coronavirus i højere grad vil minde om Omikron-varianten frem for Delta-varianten.

Altså at det vil være en mere smitsom, men mindre farlig afart af sygdommen, der vil brede sig.

- Vi har før set, at virus tilpasser sig til at sidde højere oppe i luftvejene i stedet for dybt nede i lungerne, fordi de på den måde smitter mere, siger han.

Viggo Andreasen understreger dog, at der udelukkende er tale om et kvalificeret bud.

- Intet er sikkert. Vi er blevet snydt før, siger han.

Kontakttallet

En indikator på, hvordan det går med den danske flokimmunitet, er kontakttallet. Lige nu er det tal 0,7.

Hvis flokimmuniteten fungerer, vil kontakttallet ligge under 1, selv når vi ingen restriktioner har.

Det er nemlig først, når tallet ryger under 1, at epidemien er aftagende.

På nuværende tidspunkt er kontakttallet dog forbundet med en del usikkerhed, da vi har ændret markant i vores brug af tests.

Og netop den ændrede teststrategi kan gøre det svært præcist at definere, hvordan det står til med pandemien i Danmark.

Men intensivindlæggelserne falder fortsat, hvilket også er et tegn på, at epidemien er på retur.

Derudover ses der også faldende viruskoncentrationer i spildevandet over hele landet, der peger på det samme.

Årets stærkt forsinkede influenzasæson er så småt begyndt at kunne mærkes i det danske sundhedsvæsen.

Mens lægevagten har ”ualmindeligt travlt” i Region Midtjylland, oplever Herlev Hospital og Gentofte Hospital ”en klart stigende tendens” i antallet af influenzaindlæggelser, lyder beskeden til TV 2.

En tendens, der afspejles i tal fra Statens Serum Institut (SSI) over nyindlæggelser med influenza.

På Hvidovre Hospital fortæller overlæge Nina Weiss, at infektionsmedicinsk afdeling lige nu oplever ”en meget kraftig stigning” i antallet af positive influenzapodninger.

Stigningen kommer efter en meget lang periode uden nogen influenzasmittede på afdelingen.

- Det er nok den hyppigste årsag til febersygdom lige nu, siger overlægen til TV 2 og tilføjer, at det ikke er alle indlagte med influenza, der indlægges på grund af infektionen.

Selvom influenzapatienterne bliver flere og flere, er det dog ikke noget, der presser afdelingen på Hvidovre Hospital endnu.

Fyn er mere presset

Mere pressede meldinger kommer fra Fyn, hvor smitten kan mærkes i både almen praksis og hos de indlagte patienter.

Det fortæller Anette Holm, der er ledende overlæge på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Odense Universitetshospital (OUH), til TV 2/Fyn.

- På hospitaler skal vi både isolere patienter med corona og patienter med influenza, så det skaber en ny udfordring for os, da der fortsat er mange patienter, som er positive for coronavirus, siger Anette Holm.

Indtil videre kan presset godt håndteres, selvom det kræver meget af personalet.

- Vi kan kun håbe, at det ikke bliver en voldsom influenzasæson, særligt for de ældre og svækkede, som er dem, der er i risiko for alvorlig influenzasygdom, siger OUH-overlægen.

Lige nu foregår smitten primært blandt børn, viser tal fra Statens Serum Institut.

Spørgsmålet er, hvor meget smitten vil sprede sig til forældre og bedsteforældre, som er mere sårbare over for smitten, siger Nina Weiss fra Hvidovre Hospital.

Sæsonen er med os

Statens Serum Institut forventer, at smitten vil stige nogle uger endnu.

Afgørende for udviklingen kan det vise sig at blive, at årets influenzasmitte har ladet vente på sig.

De er ikke så alvorligt syge, at man behøver at indlægge dem

Nina Weiss, overlæge på Hvidovre Hospital

Normalt rammer influenzaen i den kolde tid omkring nytår, mens den i år først er dukket op i marts, hvor vejret er bedre, og folk opholder sig mere uden døre.

Det giver håb for, at smittekurven snart knækker, siger både SSI og overlæge Nina Weiss. Men:

- Smitten kan også stige til en meget stor mængde i samfundet, fordi vi ikke er så beskyttede, som vi plejer at være. Vi må se, hvordan udviklingen bliver, siger Nina Weiss.

Ikke alvorligt syge

For nu er alarmklokkerne på landets hospitaler forblevet tavse, og hos Region Hovedstadens Akutberedskab blinker de røde lamper da heller ikke.

Her er telefonkøen til akuttelefonen 1813 ikke fyldt med influenzapatienter, men derimod er tendensen blot ”et let stigende antal opkald om influenzalignende symptomer”.

Opkaldene udgør cirka en procent, oplyser Region Hovedstaden til TV 2.

Årets første influenzapatient har da også til gode at blive indlagt på Hvidovre Hospital, fortæller overlæge Nina Weiss. Langt de fleste influenzaramte bliver hurtigt udskrevet.

- De er ikke så alvorligt syge, at man behøver at indlægge dem. Meget ofte kan vi sende patienten hjem igen med en tabletbehandling, fordi de bestemt er i stand til at klare sig selv, siger hun.

Værdien af sidste års rekordkøb af influenzavacciner ser ud til at være dalet betragteligt.

Vaccinernes evne til at stoppe infektioner er nemlig lig nul hos danskere på 45 år og derover.

Det skriver Statens Serum Institut (SSI) i deres nyhedsbrev ’Influenza-nyt’.

Billedet bekræftes af Ramona Trebbien, sektionsleder ved influenzaafsnittet på SSI, over for TV 2.

- Vaccineeffektiviteten i den ældre del af befolkningen har vi fået til ikke at være eksisterende. Vi formoder dog, at der vil være lidt beskyttelse over for alvorlig sygdom, ligesom vi også ser med covid-vaccinerne, siger hun.

Ældre har et svagere immunforsvar end unge mennesker, så ofte reagerer de dårligere på vaccinen

Ramona Trebbien, Statens Serum Institut

For yngre befolkningsgrupper ser effekten ud til at være væsentlig højere.

Mens effekten er beregnet til 71 procent for de 2-6-årige, lyder den på 43 procent blandt personer i alderen 7-44 år.

Begge tal er dog omgivet af en del usikkerhed.

En særlig variant

Den altdominerende influenzavariant i denne sæson er H3N2-varianten, som er en influenza A-type.

Det er blandt andet på grund af denne undertype, at vaccinen ikke beskytter mod influenza hos den ældre del af befolkningen, forklarer Ramona Trebbien.

H3N2 har det med at mutere og ændre sig løbende, hvilket gør det vanskeligt at planlægge, hvilke komponenter årets influenzavaccine skal indeholde.

- Ældre har et svagere immunforsvar end unge mennesker, så ofte reagerer de dårligere på vaccinen. Derudover ser vi ofte, at vaccinerne ikke er supereffektive, når vi har en H3N2-sæson, siger sektionslederen.

Vaccinens effektivitet er også nedsat af, at smitten i år er kommet lang tid efter, at vi i oktober begyndte at vaccinere mod influenza.

Normalt starter sæsonen i december og starten af januar; i år er smitten først kommet i marts.

Hvad vil konsekvensen være af, at vaccinerne ikke er særligt effektive?

- Flere personer vil være modtagelig for en influenzainfektion, siger Ramona Trebbien fra SSI.

Er der også flere, der vil dø?

- Når vi har influenzasæson, så er der jo nogle, som dør, fordi de får en infektion. En infektion kan få det til at vippe, hvis man er ældre eller har en sygdom, der gør, at ens immunforsvar ikke fungerer optimalt.

Indtil videre er der registreret 11 dødsfald med influenza i denne influenzasæson.

Toppen er endnu ikke nået

Fra uge 9 til uge 10 blev antallet af registrerede influenzasmittede fordoblet, og vi har stadig til gode at se toppen af smittekurven, siger Ramona Trebbien.

- Vi ser lige nu en eksponentiel vækst, så vi tror, at der kommer til at være yderligere stigning de næste uger. Hvor lang tid, det varer, er lidt svært at sige.

- Nu går vi ind i foråret, så det kan være, at vi får god gavn af sæsoneffekten, når vejret bliver varmere, og folk er mere ude, siger hun.

Indtil videre har 4010 ud af 126.213 testede fået bekræftet influenzainfektion. Lige nu er det primært de yngre grupper, som bliver ramt af smitten.

Det hænger givetvis sammen med, at nogle små børn ikke har mødt en influenzavirus endnu, da den har været fraværende de sidste par år, siger Ramona Tribbien.

1,7 millioner er blevet vaccineret

I alt har Statens Serum Institut købt 2,5 millioner influenzavacciner ind, og med dem er 1,7 millioner danskere blevet vaccineret.

Vaccinationsprocenten er især høj hos plejehjemsbeboere og 65-81-årige, mens den er lav hos både sundhedspersonale og de yngre målgrupper.

Vaccinen bliver tilbudt til landets sundhedspersonale, alle over 64 år og en række personer i særlige risikogrupper.

Derudover tilbydes den også til børn mellem to og seks år.

Med udspillet til en ny sundhedsreform lægger regeringen op til at ensarte aldersgrænsen, så man fremover skal være fyldt 18 år for at købe enhver form for alkoholiske drikke.

Det skal være med til at reducere børn og unges alkoholforbrug markant, argumenterer regeringen, og dermed også gøre op med antallet af alkoholforgiftede unge.

Et tal, som man må forstå på Magnus Heunicke ligger højt.

- Vi kan se på vores akutmodtagelser, at i weekenderne bliver de oversvømmet med unge mennesker, der kommer ind med forgiftninger, fordi de har drukket for meget, sagde sundhedsministeren til P1 onsdag.

Men hvor stort er problemet med alkoholforgiftede unge egentlig? TV 2 har talt med 7 af landets 21 døgnåbne akutmodtagelser, som alle har svært ved at genkende sundhedsministerens udlægning.

'Måske en eller to i weekenden'

På Odense Universitetshospital modtog de i samtlige weekender (fredag, lørdag og søndag, red.) i hele det forgangne år 59 alkoholforgiftede unge i alderen 16-19 år. I 2020 var antallet 40, mens det i 2019 var 75.

Det vil sige, at der i 2019 - hvor tallet altså var højest - gennemsnitligt var 1,4 alkoholforgiftede patienter i alderen 16-19 år forbi hospitalet hver weekend.

Der ligger ikke 15 unge, berusede mennesker på rad og række

Poul Henning Madsen, ledende overlæge på OUH

Poul Henning Madsen, som er ledende overlæge på akutmodtagelsen på Odense Universitetshospital, afviser da også det billede, som sundhedsministeren tegner.

- Der ligger ikke 15 unge, berusede mennesker på rad og række. Der kommer måske en eller to ind i weekenden, siger han til TV 2 Fyn.

Heller ikke på Regionshospitalet Randers oplever de antallet af alkoholforgiftede unge som et problem, der fylder. Her måtte de i løbet af samtlige weekender i 2021 indlægge 23 unge i alderen 16-19 år.

"På ingen måde oversvømmet"

De andre hospitaler, som TV 2 har talt med, har ikke statistik ved hånden. Men de afviser samstemmende beskrivelsen af, at deres akutmodtagelser skulle flyde over med alkoholforgiftede unge.

Blandt andre ledende overlæge Klaus Børch, som "på ingen måde" vil bruge ordet oversvømmet. Han arbejder på børne- og ungeafdelingen i Region Hovedstaden, som tager imod alle regionens alkoholforgiftede unge under 18 år.

- Det er ikke noget væsentligt problem. Selvfølgelig kommer der nogle, der er så berusede, at de må indlægges og må sove den ud. Men det er ikke mange, siger Klaus Børch til TV 2.

Heller ikke på akutmodtagelserne på henholdsvis Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, som modtager patienter over 18 år, føler de sig oversvømmet af alkoholforgiftede.

- Det er ikke sådan, at vi er lagt ned af unge, der kommer ind med alkoholforgiftning i weekenderne. Selvom vi selvfølgelig godt kunne tænke os, at der var færre, så er det ikke et område, vi mener, er det største problem, siger afdelingernes ledende overlæge, Jens Rasmussen, til TV 2.

Heunicke afviser interview

TV 2 ville gerne have spurgt sundhedsminister Magnus Heunicke (S), hvad han bygger sin udtalelse på, og hvordan han forholder sig til akutmodtagelsernes udmeldinger.

Det har ikke været muligt at få et interview.

Sundhedsministeriet henviser i stedet til et faktaark, hvor det fremgår, at der på landsplan gennemsnitligt er 15 unge om ugen, der "har kontakt med hospitalet på grund af de skadelige virkninger af alkohol".

I faktaarket fremgår det ikke, hvad der konkret menes med "skadelige virkninger", eller hvornår gennemsnittet er fra.

Samtidig har det altså ikke været muligt at få svar på, om ministeren mener, at der med 15 unge om ugen på samtlige af landets hospitaler er tale om akutmodtagelser, der er "oversvømmet".

Da regeringen tirsdag fremlagde sundhedsudspillet, mødte forslaget om den højere aldersgrænse for køb af alkohol hurtigt modstand fra de blå partier. Det blev blandt andet kaldt "en fæl omgang formynderi" af Liberal Alliance.

Efter to år med meget lav forekomst af influenza er antallet af smittede nu for alvor begyndt at stige.

Det skriver Statens Serum Institut (SSI) i publikationen Influenza-Nyt.

I uge 10 blev i alt 1179 personer fundet positive for influenza ud af 8355 testede.

Det er ifølge SSI mere end en fordobling fra ugen før.

Flere forklaringer

Ramona Trebbien, sektionsleder ved influenzaafsnittet på SSI, peger på flere forklaringer.

Men især genåbningen af samfundet spiller en rolle, vurderer hun.

- Så er der grobund for, at virusinfektionerne kan sprede sig igen. Så kan det også hænge sammen med, at vi har en population, der ikke har mødt influenza før, og vi har nogle, der er mere modtagelige.

Hun peger på, at smitteforekomsten er højest blandt børn i alderen 7-14 år.

Stigning fra forrige uge

Positivprocenten - hvor stor en andel af prøverne, der er positive - er steget fra 8 i uge 9 til 14 i forrige uge, som var uge 10.

Det tal er følsomt, i forhold til hvor meget man tester, og ifølge SSI har der været en usædvanlig høj testaktivitet gennem hele sæsonen. Det har derfor afspejlet sig i positivprocenten, som har ligget lavt hen over vinteren.

Men nu har andelen af positive test altså været stigende de seneste uger.

Blevet testet mere

Ifølge Ramona Trebbien er der blevet testet mere end under tidligere influenzasæsoner. Det kan godt betyde, at man fanger flere, siger hun, men tilføjer:

- Man må formode, at dem, der faktisk kommer i kontakt med systemet, er nogle, der er syge og derfor bliver testet. Det er ikke som med covid, hvor man går ned og bare får en test.

Der har indtil nu været 516 indlæggelser med influenza i denne sæson, men med en tydelig stigning i de seneste par uger, bemærker SSI.

Og det vil sandsynligvis fortsætte, siger Ramona Trebbien.

- Der er slet ikke den samme bratte stigning som med smittetallet, men man må formode, at indlæggelsestallet følger stigningen, så flere også bliver indlagt de kommende uger.

Opfodring til at få vaccine

I efteråret blev udvalgte grupper opfordret af Sundhedsstyrelsen til at blive vaccineret mod influenza.

Det tilbud tog cirka 30 procent af befolkningen imod, men fordelingen er skæv blandt grupperne.

83 procent af beboere på plejehjem og 78 procent af 65-81-årige er vaccineret, mens det kun gælder 28 procent af sundheds- og plejepersonale og 30 procent af børnene mellem to og seks år.

Forskel på aldersgrupper

For sidstnævnte gruppe har effektiviteten ellers været god, siger Ramona Trebbien.

- Til gengæld ser vi i den ældre gruppe, at det ikke rigtig har en effekt mod infektion. Vi formoder dog, at der er en effekt over for alvorlig sygdom.

En årsag kan være, at det snart er mange måneder siden, at mange blev vaccineret, siger hun. Effekten af vaccinen falder nemlig over tid.

Der er ikke lige så travlt i smitteopsporingen som tidligere under epidemien.

Derfor bliver en markant del af de ansatte i smitteopsporingen nu opsagt. Det oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed til DR.

Ifølge styrelsen er cirka 1000 ansatte opsagt, og efter 1. april vil der kun være omkring 100 ansatte tilbage i smitteopsporingen.

Anette Lykke Petri, direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed, roser de ansatte i smitteopsporingen for at gøre en afgørende forskel i håndteringen af pandemien.

- Heldigvis står vi et andet sted nu, og heldigvis er der brug for alle de dygtige folk andre steder i samfundet.

- Af hjertet tak for indsatsen, skriver hun i et opslag på Twitter.

Var 3000, da de var flest

De resterende 100 ansatte skal ifølge DR rådgive om smitteudbrud på blandt andet plejehjem.

Da smitteopsporingen havde flest ansatte, var der omkring 3000.

Under epidemien har smitteopsporingen forsøgt at hjælpe til med at begrænse smitten med corona.

Det er dels sket ved at finde frem til smittekilder og opfordre personer omkring smittekilden til at blive testet for corona. Og dels ved at give de smittede råd til, hvad de kunne gøre for at begrænse smitterisikoen over for andre.

Det er der imidlertid ikke det samme behov for længere, da smitten er lav, og corona heller ikke er kategoriseret som en samfundskritisk sygdom længere.

For lidt over en uge siden kunne Sundhedsstyrelsen også meddele, at der var så god kontrol med epidemien, at anbefalingerne for test kunne lempes.

Siden har Sundhedsstyrelsen kun anbefalet test for corona til personer, der har en sundhedsfaglig grund til at blive testet.

Kina kæmper i øjeblikket med det værste coronasmitteudbrud siden pandemiens start, og det rammer nu landets mange fabrikker, som producerer varer til hele verden.

Transportsektoren er også ramt af skrappe restriktioner, og det skaber ifølge Claus Thomsen, chef for det danske logistikfirma DSV i Kina og Asien, panderynker i branchen.

- Der er en bekymring. Der har i forvejen været problemer de seneste to år, og derfor skal der ikke så meget til, for at der bliver skubbet til det, siger han til TV 2.

Konsekvensen kan blive længere leveringstider og dyrere varer for danske forbrugere, som i forvejen er ramt af stigende inflation og høje energipriser på grund af krigen i Ukraine.

- Prismæssigt har vi ikke på luftfragt set de samme niveauer som i 2020 og 2021, men det er en situation, der hele tiden ændrer sig. På sigt vil det jo nok smitte af på forbrugerne, siger Claus Thomsen.

Dyrt for økonomien

Onsdag blev der registreret 2432 smittede i Kina, og det lyder måske ikke af mange i et land med 1,4 milliarder indbyggere. Men den kinesiske regering har siden pandemiens start kørt en benhård strategi om nultolerance over for corona, og den bliver nu udfordret af den smitsomme Omikron-variant.

Det er dyrt for økonomien at forsøge at inddæmme smitten, som har spredt sig til 28 provinser i det store land.

For eksempel måtte elektronikproducenten Foxconn, der leverer til Apple og Samsung, tidligere på ugen stoppe produktionen i Sydkina i flere dage. Siden har virksomheden dog fået lov at genåbne dele af produktionen ved at oprette lukkede bobler for medarbejdere, der bor og arbejder på fabrikkerne.

I Changchun i den nordøstlige del af landet, som er epicentret for det aktuelle smitteudbrud, er Volkswagens og Toyotas fabrikker lukket, fordi hele Jilin-provinsen med 24 millioner mennesker er under lockdown.

I Shanghai har Tesla netop meddelt, at virksomheden har indstillet produktionen ligesom mange andre virksomheder, der er udfordret af, at millioner af medarbejdere i øjeblikket bliver massetestet i deres boligområder og derfor skal blive hjemme i flere dage.

For virksomheder, der skal afskibe, har det indtil videre medført løbende udfordringer, men Claus Thomsen og hans medarbejdere i Shanghai følger konstant udviklingen og forsøger at justere for eksempel fra søfragt til luftfragt, når der opstår flaskehalse.

- Hvis vi kigger tilbage på den seneste uge, ser vi en påvirkning af markedet. En del af produktionen kommer jo fra Zhejiang-provinsen og Jiangsu-provinsen, og der er problemer med transporten fra fabrikkerne til havnen i Shanghai. For eksempel kunne chauffører godt køre fra Zhejiang til havnen, men kunne risikere syv dages karantæne, når de kom retur til provinsen, siger Claus Thomsen.

Han understreger, at det er et øjebliksbillede, og at tingene kan ændre sig fra time til time.

Kinesiske afbrydelser

De sidste par år har verdens forsyningskæder været ramt af blandt andet havnelukninger, global mangel på containere, flaskehalsproblemer i USA, og det store containerskib, der stødte på grund i Suezkanalen, skabte store forsinkelser.

Men det er ifølge Anne-Sophie Zerlang Karlsen, der er operationschef for Maersk i Asien og Stillehavsregionen, langt værre, når der sker afbrydelser i Kina.

Sidste sommer lukkede Yantian Havn i Shenzhen i Sydkina i tre uger på grund af et enkelt smittetilfælde, og det gav et stort chok i forsyningskæderne.

- Det var faktisk mere dramatisk end Suez, selvom den historie fik mere opmærksomhed. Syv ud af verdens ti største havne ligger i Kina. De har ledt efter andre modeller og har fundet ud af, at man satser på Ningbo-modellen, siger hun til TV 2.

Ningbo er en anden stor havn i det sydøstlige Kina, hvor man i stedet for at lukke hele havnen på grund af et smittetilfælde, satte testfaciliteter op, så alle ansatte og lastbilchauffører kunne blive testet hver dag.

Det betød, at havnen kørte på cirka 15 procent lavere blus i nogle uger, men den holdt åbent. Nu bliver Ningbo-modellen anvendt i mange andre havne.

- Det er de fantastiske til at lære af. Det betyder, at havnene fungerer. Mange tror, at Shanghai Havn bliver lukket ned, men det ser vi i Maersk ingen tegn på. Der er måske 10 procent nedgang på kapaciteten i øjeblikket, men det bliver bedre dag for dag, siger Anne-Sophie Zerlang Karlsen og understreger, at situationen stadig kan ændre sig fra den ene dag til den anden.

Optimisme trods bekymring

Maersk er verdens største shippingvirksomhed og vurderer på baggrund af en rundspørge blandt sine kunder, at under fem procent af Kinas fabrikker er lukket lige nu.

De kinesiske myndigheder siger, at smittekurven er knækket, og antallet af smittede blev da også halveret fra tirsdag til onsdag i denne uge. Desuden meddelte den kinesiske regering onsdag, at man er klar til at ændre lidt på nultolerancestrategien, fordi Omikron er mindre farlig end tidligere varianter.

Det betyder blandt andet, at smittede uden symptomer ikke længere behøver at blive indlagt på hospitalet, men på et karantænecenter.

Desuden har man sænket baren for, hvornår man kan blive udskrevet efter at være testet negativ.

Mens antallet af nye coronatilfælde i Danmark er kraftigt nedadgående og nu på det laveste niveau siden december, er situationen helt anderledes i flere af landene omkring os.

Vi har været igennem det, og jeg tror ikke, at den kommer tilbage

Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virolog, Københavns Universitet

Det gælder blandt andet Frankrig, Tyskland, Holland, Storbritannien, Italien - og længere væk i lande som Kina og New Zealand.

Her stiger antallet af smittetilfælde kraftigt.

Alt sammen på grund af det, som man i disse lande kalder en "ny variant".

Men for danskerne er der i virkeligheden tale om en "gammel" variant – nemlig Omikron-varianten BA.2.

- Mens vi ser ud til at være på vej ud af den, er andre lande først ved at starte, siger Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virolog ved Københavns Universitet.

Danske restriktioner fjernet, mens smitten spredte sig

I Danmark blev varianten allerede dominerende i anden uge af 2022, og den ser nu ud til at være på retur af den simple årsag, at den er ved at løbe tør for danskere at smitte.

- For danskerne, som jo i den seneste bølge overvejende har været smittet med Omikron BA.2, er der ingen grund til at være bekymret. Vi har været igennem det, og jeg tror ikke, at den kommer tilbage for fuld kraft på grund af den høje befolkningsimmunitet efter smitte og vaccination, siger Allan Randrup Thomsen.

En af årsagerne til de stigende tal er blandt andet, at flere europæiske lande først for nylig har afskaffet coronarestriktioner, hvilket naturligt får smitten til at stige.

I Danmark blev restriktionerne fjernet allerede 31. januar, mens smittespredningen var i fuld gang. Det betyder ifølge Troels Lillebæk, der er professor og afdelingschef i Statens Serum Institut (SSI), at smitten med BA.2 hurtigt blev spredt herhjemme.

Men det er ikke den fulde forklaring på, hvorfor andre lande først nu ser, at varianten BA.2 er ved at blive – eller som i Storbritannien og Tyskland allerede er – dominerende.

Biologisk tilfældigt, at variant spredte sig i Danmark

For i Danmark kom den hurtige spredning af BA.2 oven i smittespredningen med den oprindelige Omikron-variant BA.1.

- Det var i Danmark, Sverige og Norge, at vi så den store smittespredning med BA.2, og vi holdt øje med, om den ville brede sig på samme måde i andre lande, siger Troels Lillebæk.

Det gjorde den - med to måneders forsinkelse.

Og selvom BA.2 ifølge et studie fra SSI er halvanden gang mere smitsom end den allerede mere smitsomme BA.1, er det i virkeligheden ifølge Allan Randrup Thomsen en biologisk tilfældighed, hvornår og hvordan en variant bliver introduceret i et land.

Det afhænger blandt andet af landes restriktioner på rejseaktivitet.

- Hvis kun en enkelt smittet kommer til landet, er der en lang opløbsfase, og de lande, hvor der eksempelvis har været restriktioner på rejseaktivitet, vil spredningen komme senere i gang, siger virologen.

I Danmark har vi haft en lang bølge, i udlandet bliver der flere mindre

I udlandet har der i bølgen omkring jul været omfattende smitte med BA.1.

Det betyder, at mens Danmark denne vinter har haft én sammensmeltet bølge med først Delta-varianten og derefter de to Omikron-varianter, så vil der være flere smittebølger i de lande, der først nu oplever stigende smittetal på grund af Omikron BA.2.

Det behøver dog ikke være et problem.

- Vi ser ud til at være kommet igennem smitten med en høj top og med en kortere varighed. Men jeg tror ikke – efter hvad jeg kan læse i litteraturen – at disse lande får en lige så høj smittetop med BA.2, som det var tilfældet i Danmark, siger Allan Randrup Thomsen.

Det er der flere årsager til.

BA.2 fik nemmere spil blandt danskerne

For det første bliver landene hjulpet på vej af årstiden, hvor flere naturligt vil opholde sig udenfor. Modsat Danmark, hvor smitten spredte sig i vinterhalvåret og i den ekstraordinære våde februar.

For det andet giver smitte med BA.1 i langt overvejende grad nemlig god immunitet mod BA.2-varianten.

Og da BA.2 spredte sig i Danmark på et tidspunkt, hvor mange danskere endnu ikke var blevet smittet med BA.1, fik den på trods af den høje vaccinationstilslutning i Danmark nemmere spil blandt danskerne.

Der er ingen tvivl om, at vaccinerne virker både i forhold til at begrænse smitte i et vist omfang og især mod alvorlig sygdom efter smitte. Og her er flere andre lande ifølge Troels Lillebæk dårligere stillet end Danmark, hvor vaccinetilslutningen er høj.

Han fremhæver dog samtidig, at Omikron-varianten BA.2 er bedre end BA.1 til at undvige vaccinerne, når det gælder smittespredning, mens vaccinerne stadig beskytter mod alvorlig sygdom.

- Samtidig er der den ubekendte, at det er længere tid siden, at befolkningen i disse lande fik boostervaccinen, som i Danmark blev givet lige op til, smittespredningen for alvor gik i gang, siger SSI-professoren.

Nye varianter har rygrad fra Delta og spikeprotein fra Omikron

Mens alt dette sker i landene omkring os, er der samtidig en ny variant på spil: Deltakron.

Navnet er i virkeligheden en betegnelse for flere varianter, der indeholder arvemateriale fra coronavarianterne Delta og Omikron.

Kort fortalt er rygraden af varianterne fra Delta, mens spikeproteinet er fra Omikron.

Og det er efter alt at dømme godt nyt, for det er altovervejende spikeproteinet, der har betydning for, hvor gode virusserne er til at sætte sig på cellerne i kroppen og skabe sygdom, forklarer Troels Lillebæk. Derfor burde smitte med Omikron beskytte mod varianten.

Ifølge Troels Lillebæk har der indtil videre været knap 100 tilfælde i Danmark, og eksperterne er ikke bekymrede.

- Der er ikke noget i de nuværende data, der tyder på, at den har øget spredningspotentiale. Varianterne har været i Danmark i et stykke tid, siger han.

Kina har stort set holdt sine grænser lukkede siden begyndelsen af coronapandemien, men nu har den nye og mere smitsomme Omikron-variant gjort sin entré i verdens folkerigeste land. Det har blandt andet fået de kinesiske myndigheder til at lukke Shenzhen i det sydlige Kina med knap 18 millioner mennesker og hele Jilin-provinsen med 24 millioner indbyggere i den nordøstlige del af landet.

Derudover er der sporadiske lockdowns i flere andre byer og distrikter. I Shanghai er alle skolerne lukket, mens utallige boligområder med titusindvis af mennesker er lukket, så der kan udføres massetests. Op mod 90 millioner mennesker er ifølge BBC under hel eller delvis lockdown.

Borgmester fyret

Den nordøstlige del af landet er særligt hårdt ramt, og det kostede i sidste uge flere højtstående embedsmænd jobbet. Heriblandt borgmesteren i provinshovedstaden Jilin, som blev straffet for, at der i de første to uger af marts blev registreret mere end 1000 smitterede i byen med cirka 4 millioner indbyggere.

Det lyder måske ikke af mange. Men sammenlignet med, at der fordelt på 27 provinser blev registreret cirka 10.000 smittede i hele landet i samme periode, er det virkelig mange set med kinesiske øjne. De seneste dage er smittetallene fordoblet flere gange, og tirsdag blev der registreret 5154 smittede i 28 provinser.

Myndighederne siger dog, at smittekurven er knækket, og onsdag var smittetallet halveret. De kommende dage vil vise, om det også denne gang er muligt at få smitten helt under kontrol i det store land.

Den kinesiske regering har indtil nu haft stor succes med sin strategi om nultolerance, både sundhedsmæssigt og økonomisk. Kina har som den eneste store økonomi leveret økonomisk vækst under pandemien, og det officielle dødstal er under 5000.

Opskriften har været en effektiv, digital smitteopsporing, mundbind i offentlige transportmidler, sporadiske nedlukninger og isolation af smittede. Alle nære kontakter til smittede og folk, der rejser ind fra udlandet, skal i karantæne i mindst to uger.

Nultolerance til diskussion

Men prisen er høj.

Det er dyrt med sporadiske nedlukninger af boligkomplekser, kontorbygninger og shoppingcentre, og især serviceindustrien bliver hårdt ramt, hver gang der er et lille smitteudbrud. Desuden er der eksempler på, at børn og babyer bliver taget fra deres forældre og isoleret alene i flere uger, hvis de tester positive. Det har fået mange kinesere til at sætte spørgsmålstegn ved de skrappe restriktioner og karantæneregler.

Derfor begyndte flere kinesiske eksperter i efteråret at lufte idéen, om at Kina ligesom andre lande skulle ændre strategi for at lære at leve med covid-19. Men den type indlæg blev hurtigt fjernet fra kinesiske sociale medier, og centralregeringen gjorde det klart, at det ville være sundhedsmæssigt uforsvarligt at slippe virus løs i det kinesiske samfund.

Det kan måske undre, når op mod 90 procent af befolkningen er vaccineret. Men indsatsen halter blandt de ældre, som er over 80 år. Her er det blot 40 procent, som er vaccineret. Desuden er det et faktum, at de kinesiske vacciner fra blandt andre Sinovac og Sinopharm er udviklet på gammel teknologi og vurderes at være mindre effektive over for corona end mRNA-vaccinerne fra Moderna eller Pfizer/BioNTech.

Derudover er det kinesiske sundhedssystem i forvejen under pres, og der er massiv mangel på sundhedspersonale. Derfor skal der ikke meget til for at skabe kaos på mange hospitaler.

Hongkong er et skrækeksempel

Man behøver bare at kigge mod Hongkong for at se, hvor galt det kan gå. Her kæmper den lokale regering med en smittebølge, der er så alvorlig, at syge mennesker må ligge i telte uden for hospitalerne, som er presset til det maksimale.

De lokale myndigheder siger, at smittekurven er knækket, men tirsdag registrerede man 27.765 smittede og 289 dødsfald, hvilket er den højeste dødsrate i verden lige nu. Det har blandt andet medført mangel på kister og kapacitetsproblemer på byens kremeringssteder.

Det er naturligvis et skrækeksempel på, hvad der kan ske, hvis man slækker på restriktionerne i Kina.

Men årsagen til den alvorlige situation i Hongkong er blandt andet, at mange ældre ikke var vaccineret, blandt andet fordi man havde lukket for besøg på plejehjem og derfor mente, at de ældre var sikrede mod smitte.

Det arbejder man nu hårdt på at ændre, men det tager tid. Ifølge Hongkongs lokalregering, så havde man i slutningen af februar vaccineret knap 60 procent af borgerne over 60 år, men blot 45 procent af dem, der er over 70 år.

Opblødning på vej

På det kinesiske fastland ser situationen langt bedre ud, selvom smitten spreder sig. Foreløbigt tyder alt på, at Omikron ikke gør folk alvorligt syge, og det kan være årsagen til, at der nu er små tegn på opblødning, selvom regeringen ikke officielt har lagt nultolerancen på hylden.

For eksempel er det nu blevet muligt at købe selvtests i Kina, og myndighederne har godkendt Pfizer-pillen Paxlovid til behandling af covid-19-symptomer i nødstilfælde. Som noget nyt skal smittede uden symptomer ikke længere indlægges på hospitalet, men blot i karantæne.

Der er dog intet, der tyder på, at restriktionerne helt forsvinder foreløbigt. De kinesiske myndigheder har netop besluttet at omdirigere 106 internationale fly, der skulle have landet i Shanghai til andre byer i Kina frem mod 1. maj.

Det kan skyldes, at byens karantænehoteller er ved at være fyldt op med de mange nære kontakter til smittede. Man bliver først 'løsladt', når man kan levere to negative tests på 48 timer, og det kan tage mange uger.

De fleste regner med, at den kinesiske regering først og fremmest vil have fokus på kontrol og stabilitet frem til en vigtig partikongres i efteråret, hvor Kinas leder Xi Jinping skal køres i stilling til en tredje periode. Derefter kan det måske komme på tale med en ny strategi.

Forhandlinger mellem krigens parter fortsætter i dag.

Blandt andet har Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskij, åbnet for, at Ukraine måske vil droppe at gå efter et medlemskab af NATO.

Det er den fjerde forhandlingsrunde, der er i gang, siden krigen begyndte.

Men før vi vender tilbage til Ukraine, skal vi runde Tyskland.

Tyskland sikrer vaccineproduktion

Coronaen er formentlig en saga blot i manges bevidsthed erstattet af krig og frygtelige billeder fra Ukraine.

Men ikke desto mindre trækker Tyskland overskrifter i den sammenhæng i dag. Der har man nemlig sikret produktionskapacitet af vacciner indtil 2029.

Tyskerne har indgået aftaler med fem vaccineproducenter, heriblandt BioNTech. De løber op i omkring 21 milliarder danske kroner.

- Vi har lært af coronapandemien og den indledende vaccinemangel, siger Robert Habeck, økonomiminister i Tyskland.

Ukraine: 500 taget som gidsler på hospital

Russiske styrker har taget op mod 500 gidsler på et intensivhospital i den hårdtprøvede ukrainske havneby Mariupol.

Det beretter byens viceborgmester, Sergei Orlov, til BBC, mens Donetsk-regionens guvernør, Pavlo Kyrylenko, fortæller det til AP.

Ifølge guvernøren har gidseltagningen fundet sted siden tirsdag aften, hvor russiske tropper skulle have tvunget 400 beboere fra nabolaget ind på hospitalet. Der var ifølge vurderingen 100 patienter og ansatte i forvejen.

Samtidig er den humanitære situation i Mariupol katastrofal, og der er hverken rindende vand, elektricitet eller gas. Byen er løbet tør for steder at begrave døde. Det siger borgmesteren i Mariupols rådgiver, Petr Andrjusjtjenko, til Current Time.

Russisk journalist får bøde

I Rusland kom en journalist i mediernes søgelys, da Marina Ovsjannikova afbrød en nyhedsudsendelse på russisk stats-tv. Hun holdt et skilt op, hvor der stod: ’Nej til krig. Stop krigen. Tro ikke på propagandaen. De lyver for jer.’

Hun har nu fået en bødestraf - men kun for den video, hun lagde på sociale medier, før hun viste sit skilt i fjernsynet. Bøden lyder på 30.000 rubler, der svarer til 1900 kroner. Hun har endnu ikke modtaget dom for sin demonstration på stats-tv.

Da hun mødte pressen, fortalte hun, at forhøret havde været i 14 timer, og at hun ikke fik mulighed for at kontakte juridisk hjælp eller pårørende i løbet af de 14 timer.

Krigen dæmper dansk vækst

Dansk økonomi bliver præget af, at der er krig i Ukraine.

Væksten bliver dæmpet og inflationen øget. I efteråret spåede Nationalbanken ellers vækst på 3,1 procent i 2022 og 2,4 i 2023. Men der er blevet justeret, og nu lyder prognosen på 2,1 procent for begge år.

Pausen i væksten skyldes især, at dansk eksport er ramt af krigen i Ukraine og sanktioner mod Rusland.

Forskere kortlægger årtusinders vulkanudbrud

Forskere fra Københavns Universitet har kortlagt vulkanudbrud de seneste 60.000 år.

Da undervandsvulkanen Hunga-Tonga gik i udbrud i januar og sendte en askesky 17 kilometer op i luften og gav en eksplosion, der kunne høres mange tusinde kilometer væk, var det det rene vand ved siden af et udbrud i 1815.

Dengang forårsagede Tambora-vulkanen ved Indonesien så meget svovlsyre, at temperaturen på jorden faldt de følgende år og mindst 80.000 døde af de følgeeffekter, udbruddet havde.

Men forskernes arbejde viser, at der har været mange, der var meget kraftigere end Tambora-udbruddet.

***