Krigen i Ukraine er en bremseklods for den danske økonomi.

Den dæmper væksten og øger den i forvejen høje inflation, lyder det fra Nationalbanken, der onsdag nedjusterede forventningerne til den danske vækst.

Derfor kan det snart blive tid til, at politikerne blander sig i den danske økonomi, mener direktør i Nationalbanken Lars Rohde.

- Der kan blive brug for finanspolitiske stramninger i form af enten højere skatter og afgifter eller lavere offentligt forbrug, siger han på et pressemøde onsdag.

- Hvis øgede udgifter til forsyningssikkerhed, grøn omstilling og Forsvaret fører til højere pres på kapaciteten i økonomien, skal finanspolitikken om nødvendigt tage luft ud af økonomien andre steder.

Regeringen kigger på forskellige scenarier

Regeringen har i øjeblikket ingen planer om at stramme finanspolitikken. Det oplyser Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen (S), til TV 2.

I en skriftlig udtalelse til TV 2 uddyber finansminister Nicolai Wammen (S) dog, at "regeringen er i gang med at se på forskellige scenarier for udviklingen i dansk økonomi under forskellige forudsætninger og forventer snart at kunne offentliggøre dem."

Nationalbanken anslår i sin nyeste prognose, som blev offentliggjort onsdag, en vækst på 2,1 procent både i år og næste år.

Det er markant lavere end prognosen fra efteråret, hvor Nationalbanken forventede, at Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) ville vokse med henholdsvis 3,1 og 2,4 procent i 2022 og 2023.

Banken forventer derudover, at inflationen vil nå op på 4,9 procent i år.

- Efter det russiske angreb i februar er priserne på energi, fødevarer og metaller øget mærkbart, og det vil få stigningerne i forbrugerpriserne til at øges yderligere de kommende måneder, skriver Nationalbanken.

Danskere født i og efter 2010 må i løbet af deres liv ikke købe nikotinprodukter.

Det forslag lagde sundhedsminister Magnus Heunicke (S) tirsdag op til som en del af regeringens udspil til en kommende sundhedsreform for at sikre, at unge i fremtiden holder sig fra cigaretterne.

Blandt nutidens unge er der delte meninger om, hvorvidt det er en god ide.

Jeppe Øberg, der går i 3.g på Roskilde Gymnasium, er overbevist om, at et forbud ikke er vejen frem.

- Det er en meget romantisk forestilling, det kommer ikke til at ske. Folk kommer til at købe snus fra Sverige og cigaretter fra forældre, siger han i ‘Go’ morgen Danmark’.

"Gid forbuddet havde været der tidligere"

Maria Søeballe Hilsted fra 3.g på Espergærde Gymnasium mener dog godt, at et forbud kan være en del af løsningen.

- Jeg synes, det er en god idé, for hvis man sigter efter at få røgfri generationer, bliver man nødt til at lave de her drastiske tiltag, siger hun.

Forbuddet skal dog være en del af en samlet pakke, hvor det også skal gøres sværere og dyrere at købe cigaretter. Ellers vil det være nemt for de unge at omgå forbuddet, mener hun.

- Jeg ville faktisk have ønsket, at forbuddet var der, da jeg var ung, for så ville jeg have undgået at prøve at ryge, siger Maria Søeballe Hilsted.

Også uenighed politisk

Magnus Heunicke sagde på pressemødet tirsdag, at det er nødvendigt at forebygge, at flere bliver afhængige af nikotin.

- Vi har at gøre med den største forebyggelige dødsårsag suverænt i Danmark, lød det fra ministeren, da han fremlagde regeringens udspil til en ny sundhedsreform.

Om nødvendigt er regeringen klar til at forbyde salg af nikotinprodukter for de fremtidige generationer ved at hæve aldersgrænsen fra år til år.

Men det er langtfra alle af Folketingets partier, der er positivt stemte over for forslaget.

Venstre har også en ambition om fremtidige røgfri generationer, men politisk ordfører Sophie Løhde er skeptisk omkring at bruge et totalt forbud som metode.

- Forbud er jo tit det lette svar på de svære problemer, men det afholder ikke nødvendigvis unge mennesker fra at ryge, siger hun i ‘Go’ aften LIVE’.

Voksne mennesker

Sophie Løhde vil hellere se nærmere på tobaksafgifterne, som ifølge hende er "den eneste skat og afgift i Danmark, der er for lav".

Et forbud vil være en for stor indskrænkelse af danskernes frihed, mener hun.

- Voksne mennesker skal også have lov til at træffe oplyste valg og dermed også træffe valg om, hvordan man ønsker at leve, siger Sophie Løhde.

Se hele indslaget i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY

Tysklands regering har onsdag godkendt en plan, der skal sikre landet produktion af coronavacciner frem til 2029.

Konkret skal der underskrives kontrakter med fem vaccineproducenter. Beløbet for aftalerne kan løbe op i omkring 21 milliarder danske kroner.

- Vi har lært af coronapandemien og den indledende vaccinemangel, siger Robert Habeck, økonomiminister i Tyskland.

- Med disse kontrakter sikrer vi vaccineproduktion og forsyning for de kommende år og træffer forholdsregler for Tysklands borgere.

Aftalen vil betyde, at de fem producenter fastholder produktionskapacitet til hurtigt at producere vacciner, hvis der skulle komme et nyt udbrud af coronavirus.

Til gengæld modtager producenterne et årligt beløb fra staten.

Aftaler mangler underskrift

De fem virksomheder er BioNTech, CureVac/GSK, Wacker/CordenPharma, Celonic og IDT.

Af dem har BioNTech udviklet deres egen coronavaccine i samarbejde med Pfizer. CureVac havde planer om samme, men udviklingen af vaccinen blev droppet i oktober sidste år.

Planen skal dog ikke blot sikre Tyskland mod et nyt coronaudbrud, men også i tilfælde af en ny pandemi.

Ifølge det tyske økonomiministerium er næste skridt nu at underskrive aftalerne med de fem virksomheder.

Danmark skrinlagde projekt

Den danske regering valgte i august sidste år at støtte virksomheden Bavarian Nordic med 800 millioner kroner til udvikling af en dansk coronavaccine.

- Det er vigtigt, at vi fra dansk side bidrager til udvikling og forskning i vacciner mod covid-19, da det potentielt kan sikre Danmark adgang til et bredere udvalg af vacciner og større forsyningssikkerhed, lød det dengang fra Magnus Heunicke.

I foråret 2021 blev et samarbejde med Israel og Østrig annonceret, som skulle indebære forskning og produktion af vacciner.

Men det samarbejde blev skrinlagt af regeringen i slutningen af februar. Der var ikke opbakning til det blandt partierne bag finanslovaftalen, lød det.

Cigaretter, cigaretter og atter cigaretter af den ulovlige slags blev sidste år opdaget af politiet.

Nu har millionsvindlen med tobak og afgifter ført til, at 13 mænd med udenlandsk pas er blevet tiltalt for deres rolle i at drive en illegal cigaretfabrik.

Det skal være sket på en landejendom ved Vamdrup nær Kolding.

Det oplyser anklagemyndigheden i National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) onsdag.

Afgifter for en halv milliard kroner

De 13 polske og ukrainske mænd er tiltalt for bevidst at have undgået at betale tobaksafgifter til staten for knap en halv milliard kroner.

Ifølge anklagen har de sammen fremstillet mindst 250 millioner ulovlige cigaretter.

- Vi oplever i stigende grad, at den organiserede kriminalitet krydser landegrænser og trækker tråde til internationale kriminelle netværk.

- Det er vi i NSK rustet til at håndtere, og det er derfor resultatet af en omfattende og bred efterforskning med god assistance fra internationale politisamarbejder, Skattestyrelsen og Toldstyrelsen, at vi nu kan rejse tiltale mod 13 udenlandske mænd for særdeles omfattende svindel med tobaksafgifter, udtaler Jacob Gents i pressemeddelelsen. Han er specialanklager ved NSK Vest.

Bliver de 13 mænd dømt, risikerer de både fængsel, millionbøder og udvisning af Danmark.

En 14. mand blev i oktober sidste år idømt fire års fængsel ved Vestre Landsret. Det skete, da han tilstod sin del i sagen. Han erkendte at have været med til at fremstille 41 millioner cigaretter.

Volodymyr Voznichak fra Ukraine fik samtidig en tillægsbøde på 71 millioner kroner og blev udvist.

En international affære

Sagen er usædvanlig. I flere måneder inden aktionen i foråret 2021 arbejdede politifolk fra Holland, Polen og Danmark sammen om den internationale affære.

Efterforskningen afdækkede, at de cigaretter, der blev fremstillet nær Vamdrup, blev kørt på lastvogne til Holland.

Her blev de fyldt i containere. Derefter blev containerne sejlet til Storbritannien for til sidst at ende på det illegale marked. Det har det europæiske politisamarbejde Europol tidligere oplyst.

Da politiet slog til mod landejendommen, blev der fundet cirka 11 millioner cigaretter og flere ton røgtobak.

Efterforskningen blev understøttet af analytikere i Europol. Her foregik arbejdet under navnet "Smoke".

De 13 udlændinge, der nu har fået et anklageskrift imod sig, har siddet varetægtsfængslet siden marts sidste år.

Sagen mod dem ventes at gå i gang 25. august. Det sker ved Retten i Kolding. Planen er, at dommen bliver afsagt inden nytår.

Krigen i Ukraine kommer til at sætte direkte spor på den danske økonomi i år.

For den dæmper væksten og øger inflationen på et tidspunkt, hvor der i forvejen er både høj inflation og et stort kapacitetspres, oplyser Nationalbanken.

Det svarer til, at vi går glip af 24 milliarder kroner, som vi kunne bruge på en række gode formål i vores samfund

Ole Krohn, TV 2s finanskommentator

I sin nyeste prognose, som er blevet offentliggjort onsdag, anslår Nationalbanken en vækst på 2,1 procent både i år og næste år.

Det er markant lavere end prognosen fra efteråret, hvor Nationalbanken forventede, at Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) ville vokse med henholdsvis 3,1 og 2,4 procent i 2022 og 2023.

- Med Ruslands invasion af Ukraine er vækstudsigterne for dansk og international økonomi i høj grad blevet præget af nedadrettede risici, står der i prognosen, der dog er behæftet med større usikkerhed end sædvanlig, understreger Nationalbanken.

Vækstpausen skyldes især, at den danske eksport er ramt af krigen i Ukraine og sanktioner mod Rusland. Økonomien i Danmark er dog grundlæggende sund og i stand til at håndtere nye udfordringer, lyder det.

Flere årsager til høj inflation

Den danske centralbank forventer derudover, at inflationen vil nå op på 4,9 procent i år.

Nationalbanken skriver, at årsagen blandt andet er kombinationen af høj fart på arbejdsmarkedet, høje energipriser og stigende omkostninger hos virksomhederne.

- Efter det russiske angreb i februar er priserne på energi, fødevarer og metaller øget mærkbart, og det vil få stigningerne i forbrugerpriserne til at øges yderligere de kommende måneder, skriver Nationalbanken.

Allerede næste år forventer Nationalbanken dog, at inflationen vil falde til 1,4 procent.

I prognosen står der, at krigen i Ukraine kan føre til flere forstyrrelser i handel og produktion eller mangel på metaller og fødevarer.

Det kan betyde, at de høje forbrugerpriser vil strække sig over en længere periode.

Vil ramme borgere og samfundet

I bund og grund siger rapporten, at krigen i Ukraine vil gøre de danske borgere fattigere.

Det siger TV 2s finanskommentator, Ole Krohn.

- Når en almindelig dansker i slutning af året kigger i sin pengepung, vil personen for første gang i mange år se, at vedkommende har fået mindre i lønforhøjelser end i prisstigninger.

Og selvom væksten kun vil stige med 2,1 procent i stedet for 3,1 i år, har det stor betydning.

- Det svarer til, at vi går glip af 24 milliarder kroner, som vi kunne bruge på en række gode formål i vores samfund, fortæller Ole Krohn.

Russiske styrker har taget op mod 500 gidsler på et intensivhospital i den hårdtprøvede ukrainske havneby Mariupol.

Det beretter byens viceborgmester, Sergei Orlov, til BBC, mens Donetsk-regionens guvernør, Pavlo Kyrylenko, fortæller det til AP.

Det er umuligt at forlade hospitalet, de skyder med skarpt

Pavlo Kyrylenko, guvernør

Ifølge guvernøren har gidseltagningen fundet sted siden tirsdag aften, hvor russiske tropper skulle have tvunget 400 beboere fra nabolaget ind på hospitalet.

Her befandt sig omtrent 100 patienter og medicinsk personale i forvejen, lyder vurderingen.

Hospitalet er Mariupols største hospital og blev ifølge guvernøren ramt af et russisk bombardement i sidste uge.

Menneskelige skjolde

Under angrebet blev hospitalets hovedbygning slemt beskadiget, så læger og sygeplejersker har måttet fortrække til kælderen, hvorfra de fortsætter med at behandle patienter.

Ifølge Ukraines vicepremierminister, Iryna Vereshchuk, har russiske tropper brugt pladsen foran hospitalet til at affyre artilleri.

Rusland bruger hospitalets patienter, personale og de tilfangetagne civile som menneskelige skjolde, lyder anklagen fra regionens guvernør.

- Det er umuligt at forlade hospitalet, de skyder med skarpt, siger Pavlo Kyrylenko.

Samtidig opfordrer han verdenssamfundet til at stoppe ”disse grove overtrædelser af krigens normer, disse grove forbrydelser mod menneskeligheden.”

Belejringen af hospitalet sker i en tid, hvor den humanitære situation i Mariupol er katastrofal.

Frygter 20.000 døde

I næsten to uger har Rusland omringet byen, og rindende vand, elektricitet og gasforsyninger er blevet blokeret.

Omkring 80 procent af byens boliger er nu ubeboelige, anslår borgmesterens rådgiver Petr Andrjusjtjenko, og byen er løbet tør for steder at begrave alle sine døde.

Træk i pilen for at se nogle af ødelæggelserne i Mariupol.

Indtil videre lyder det bekræftede dødstal i omegnen af 2500, men det reelle tal er ukendt, og de lokale myndigheder har svært ved at danne sig et overblik.

Borgmesterens rådgiver anslog mandag, at helt op mod 20.000 ud af byens oprindelige befolkning på små 500.000 indbyggere kan være dræbt.

- Folk ligger begravet, hvor de døde. På grund af intensiteten i beskydningen kan folk ikke engang gå ud for at begrave deres kære, siger Andrjusjtjenko.

Lige nu er omkring 350.000 indbyggere fanget i byen med få eller ingen mulige flugtveje. Ifølge Ukraine har mindst 200.000 personer akut behov for at blive evakueret fra Mariupol.

Selv om der kun er små koncentrationer af grundstoffet arsen i det danske drikkevand, kan det alligevel øge risikoen for, at spædbørn fødes med misdannelser af hjertet.

Det viser et studie fra Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet.

Studiet er baseret på data fra lidt over en million danske spædbørn. 10.627 af de børn fik konstateret en hjertesygdom inden barnet er fyldt et år.

Ifølge Annette Kjær Ersbøll, der er en af professorerne bag studiet, er det typisk de mere alvorlige hjertesygdomme, der viser sig tidligt i livet.

- Det kan være en fejl i en hjerteklap, et hul i hjertets skillevægge, og det kan være en forsnævring i de store kar i hjertet.

- I yderste konsekvens kan det være nødvendigt at operere den nyfødte lige efter fødslen, hvis barnet skal overleve, siger hun.

Promille på ni med medfødt hjertesygdom

I Danmark er grænseværdien for arsen i drikkevand 5 mikrogram per liter.

De steder, hvor værdien lå under 0,5 mikrogram, observerede studiet, at 9 ud af 1000 nyfødte havde en medfødt hjertesygdom. Lå værdien mellem 0,5-4,9 mikrogram, konstaterede studiet en medfødt hjertesygdom hos 12 ud af 1000 nyfødte.

I omkring halvdelen af landet er indholdet af arsen under 0,5 mikrogram. Der er dog få områder af landet, hvor drikkevandet indeholder mere arsen end den tilladte grænseværdier på 5 mikrogram.

Det gælder i små områder af Østjylland, Fyn, Sydsjælland og Vestlolland.

Langt de fleste af disse steder ligger dog under verdenssundhedsorganisationen, WHOs, anbefalinger på maksimalt 10 mikrogram.

Tidligere har udenlandske studier vist, at der var en sammenhæng mellem nyfødte med hjertesygdom og høje koncentrationer af arsen i drikkevandet.

Særligt fjerde uge er kritisk

Det er første gang et dansk studie viser, at også mindre koncentrationer af arsen hænger sammen med hjertesygdom hos nyfødte.

Ifølge Annette Kjær Ersbøll er det særligt i fjerde uge af graviditeten, at et foster kan tage skade af arsen. Det er i denne periode, at hjertet dannes.

Selv om studiet bekymrer Annette Kjær Ersbøll, fraråder hun ikke gravide at drikke postevand.

- Det vil jeg ikke umiddelbart anbefale. Der er mange andre gode ting i drikkevandet.

- Hvis yderligere studier viser, at der er en sammenhæng mellem arsen og hjertesygdom, bør der ses på, om grænseværdien for arsen skal sænkes, siger hun.

Arsen er et grundstof, der findes naturligt i undergrunden. Fra undergrunden bliver det afgivet til grundvandet.

Militæranalytikere har i mange dage peget på, at de russiske styrkers mål har været at omringe hovedstaden Kyiv for at kunne belejre byen på den måde.

Men det har vist sig sværere end forventet, og russerne kæmper for at vinde kontrol i byer og forstæder øst og vest for Kyiv.

Og det foreløbigt mislykkede forsøg på at omringe hovedstaden er for Anders Puch Nielsen, der er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, det mest bemærkelsesværdige i krigen lige nu.

- Hvis det her er det store russiske angreb på Kyiv, er det virkelig et angreb i slow motion. Den store historie er, at ukrainerne rigtig godt formår at holde russerne væk fra Kyiv, så de ikke kan komme ind og sætte sig på det, siger han til TV 2.

Bombardementer har taget til over Kyiv

De seneste dage har bombardementerne over hovedstaden taget til, hvor to beboelsesejendomme i det centrale Kyiv blev ramt tirsdag morgen, og fire personer omkom ifølge Kyivs borgmester.

Flere analytikere peger på, at det kunne være en ny russisk strategi, hvis man ikke kan omringe byen.

- At de nu gør det, inden de har rigtig fat om byen, er et eller andet sted en erkendelse fra russisk side af, at det her er rigtig svært, og der er ikke noget, der tyder på, at de i den nærmeste fremtid kan lukke byen af.

I virkeligheden har vi fra begge sider en kamp, der går ud på at nedslide de andre

Anders Puch Nielsen, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet Rusland skal træffe et valg

Anders Puch Nielsen mener, at Rusland inden for den næste uge eller to står over for en skillevej, hvis man vil bevare et momentum i invasionen.

- Dybest set står russerne der, hvor de skal til at træffe et valg om, hvorvidt de vil prøve at få en fredsløsning – forhandle en våbenhvile hjem og se, om de kan få noget ud af det, de har taget – eller også skal de til at eskalere.

Han tilføjer, at Rusland har indsat de omkring 200.000 soldater, som landet havde stillet op ved grænsen op til invasionen, og alligevel ser ud til at være gået lidt i stå.

- Der går ikke specielt lang tid, før de er nødt til at trække nogle af de her soldater ud igen for at give en kamppause, sådan så de kan genopbygge noget evne til at kæmpe, siger han.

Begge sider prøver at nedslide den anden

Selvom Rusland i sig selv er en overlegen militærmagt i forhold til Ukraine, har ukrainerne formået af afholde russerne fra at indtage nøglebyer som Kyiv og millionbyen Kharkiv i øst.

Mandag udtalte Steen Kjærgaard, der også er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, til TV 2, at meget peger på, at de russiske styrker ikke har kræfter til at etablere en egentlig omringning af Kyiv, og at hæren ser frustreret ud i kampen med ukrainerne.

Og de ukrainske styrker fortsætter angreb på de russiske forsyningslinjer, som over tid kan gøre de russiske styrker svagere til at fortsætte kampen, forklarer Anders Puch Nielsen.

- I virkeligheden har vi fra begge sider en kamp, der går ud på at nedslide de andre, og så må vi se, hvem der bliver nedslidt først.

- Rusland er utrolig hårdt ramt på mange fronter

Fra hans synspunkt ligner det lige nu, at russerne bliver de første til at løbe tør for kræfter. Men de har samtidig potentialet til at sende flere soldater til Ukraine.

Det vil dog kræve at Rusland fra officiel side anerkender, at de med den nuværende indsats ikke kan indtage Ukraine – hvilket Anders Puch Nielsen heller ikke mener, at de kan i øjeblikket.

Der er vi tilbage ved den russiske skillevej – skal man eskalere invasionen eller forsøge at vinde noget gennem forhandlinger?

- Problemet med det er, at Rusland er blevet utroligt hårdt ramt på alle mulige fronter. Både i forhold til militæret, sanktionerne og det, som landet som helhed er blevet udsat for. Hvis man på et tidspunkt må opgive at få noget særligt ud af den her krig, så kan det føles som et kæmpe nederlag i det.

Han vurderer, at Putins planer er gået fra en lynaktion i starten til nu at lave en langsom invasion, hvor man tager en by ad gangen og så lader sine tropper bevæge sig videre mod den næste by derfra. Den manøvre er bare ikke mulig med det antal af styrker, som russerne har sat ind i Ukraine indtil nu, lyder det.

Ingen danskere, der er født i 2010 eller senere, skal starte med at ryge eller bruge andre nikotinprodukter.

Det er et af regeringens mål med udspillet til en ny sundhedsreform, som sundhedsminister Magnus Heunicke (S) præsenterede tirsdag på et pressemøde.

Om nødvendigt er regeringen også klar til at forbyde salg af nikotinprodukter til kommende generationer for at nå målet.

Men det bliver ikke uden udfordringer, erkendte Magnus Heunicke.

- Nu lyder jeg måske lidt halvkedelig, men det er meget komplicerede juridiske skridt, man skal tage for at nå der her. Men målet er helt klart, at vi ikke skal have nogen rygning i generation 2010 og fremefter, og derfor er vi klar til at tage det skridt i brug, sagde sundhedsministeren.

New Zealand var det første land i verden til at foreslå et lignende forbud.

Forventer at kunne løse problemer

I december fremsatte den newzealandske regering et lovforslag, der vil forbyde salg af tobaksvarer til alle, der er under 15 år, når loven træder i kraft.

Danmark er det andet land i verden til at tage lignende skridt, og derfor har Danmark ikke mange lande at sammenligne sig med, lød det fra Magnus Heunicke på pressemødet.

- Det vil sige, at det selvfølgelig bliver en juridisk udfordring. Men det må vi kunne løse, fordi det handler om at hjælpe en ny generation med ikke at blive så afhængig af de her produkter, som de foregående generationer har været, sagde han.

Det kan dog vise sig, at udfordringen går væk af sig selv. Det er nemlig ikke sikkert, at regeringen kan skaffe flertal for forslaget i Folketinget.

Støttepartiet Enhedslisten er åben for nikotinforbuddet, men flere andre partier er meget skeptiske.

- Det nytter ikke noget at være formynderisk over for unge mennesker. De må stemme, og de må gå i krig, hvis de vil. Et forbud er ikke måden at gøre det på, siger Dansk Folkepartis sundhedsordfører Jens Henrik Thulesen Dahl til TV 2.

Forbudsvejen bliver svær

Også Liberal Alliance er imod og kalder forslaget for "en fæl omgang formynderi", mens de konservative mener, at folk selv må bestemme, når de er myndige.

Dermed ser det svært ud for regeringen at få det specifikke tiltag gennemført. Det samme gælder et andet af regeringens forslag, der handler om at hæve aldersgrænsen til 18 år for køb af alt alkohol, vurderer TV 2s politiske redaktør, Hans Redder.

- Grundlæggende er de på Christiansborg enige om ambitionen, nemlig at der er færre unge, der skal begynde at ryge, og at unge skal drikke mindre. Men forbudsvejen tror jeg bliver svær for regeringen at finde et flertal for, siger han.

Forhandlingerne om sundhedsreformen begynder på mandag, hvor Magnus Heunicke har indkaldt partierne til sættemøde.

Regeringen håber ifølge sundhedsministeren på en bred aftale.

Ruslands invasion af Ukraine har fået danskerne til lommerne.

Foreløbigt er der indsamlet et sted mellem 900 millioner og én milliard kroner i det, der bliver "den største folkelige pengeindsamling i danmarkshistorien".

Mere om krigen senere i dagens overblik, men først dansk politik og sport.

Vil stoppe unges køb af cigaretter og alkohol

Regeringen vil hæve aldersgrænsen for køb af alkohol, så unge under 18 år ikke længere kan købe øl og vin. Det fremgår af det udspil til en ny sundhedsreform, som regeringen præsenterede i dag.

Samtidig erklærer regeringen sig åben for ”om nødvendigt” at indføre et forbud mod salg af cigaretter og andre nikotinprodukter til alle, der er født efter 2010.

Udspillet handler dog om mere end forebyggelse og forbud, blandt andet en styrkelse af det nære sundhedsvæsen. Læs mere om udspillet her. Og læs her, hvorfor flere partier er imod forbud mod øl og cigaretter.

Eriksen er tilbage

Danmarks største fodboldstjerne er tilbage på det danske landshold. I dag blev Christian Eriksen udtaget til landsholdets kommende træningskampe mod Holland og Serbien.

At den 30-årige spilfordeler igen kan løbe på banen iført den rød-hvide nationaldragt, markerer det største comeback til landsholdet, siden Michael Laudrup vendte tilbage i 1993 efter næsten tre års pause. Det mener fodboldkommentator Flemming Toft.

Christian Eriksen har været væk fra landsholdet i ni måneder, efter at han faldt om med hjertestop i Parken under Danmarks EM-kamp mod Finland 12. juni sidste år.

Krigen kan kulminere om ti dage

Som følge af dårlig planlægning har Ruslands invasion af Ukraine udviklet sig fra en hurtig militæroperation til en opslidningskrig, der snart kan tvinge russerne til at give op. For i løbet af de næste ti dage risikerer de at løbe tør for tid, mandskab og ammunition.

Sådan lyder analysen fra den pensionerede amerikanske general Ben Hodges, der er tidligere øverstbefalende for den amerikanske hærs styrker i Europa.

Det er dog forudsat, at Vesten ikke blot fortsætter, men øger leverancen af de ressourcer og våben, som ukrainerne skal bruge for at holde stand, understreger han.

- Præsident Zelenskij har ret: Ukraine kommer til at vinde det her. Men de næste ti dage bliver afgørende, siger Ben Hodges.

Beder Danmark om flere våben

Ukraines behov for flere våben kom også til udtryk i dag, da præsident Volodymyr Zelenskij var inviteret til at tale via vialink på et møde i forsvarssamarbejdet Joint Expeditionary Force (JEF).

JEF er en udrykningsstyrke med fokus på Østersøregionen og består af ti NATO-lande, heriblandt Danmark, der til mødet var repræsenteret af forsvarsminister Morten Bødskov (S).

Og beskeden fra Ukraines præsident til Danmark og de andre lande var klar: send flere våben.

- I ved, hvilke slags våben vi har brug for. Uden jeres støtte ville det være meget svært, jeg er meget taknemmelig. Men jeg vil gerne sige, at vi har brug for mere, sagde Volodymyr Zelenskij.

Frygter 20.000 døde i belejret by

Mandag lykkedes for første gang at etablere en humanitær korridor ud af Mariupol i det østlige Ukraine, så civile kunne flygte ud af den belejrede havneby.

Men situationen i byen er fortsat katastrofal, siger Petr Andrjusjtjenko, der er rådgiver for borgmesteren i Mariupol, til mediet Current Time.

De lokale myndigheder har ifølge rådgiveren kendskab til cirka 1800 døde civile, men det reelle tal er tættere på 20.000, anslår han.

Samtidig er omkring 80 procent af byens boliger ubeboelige, og det er umuligt for folk at bevæge sig ud for at begrave deres pårørende, lyder Petr Andrjusjtjenkos vurdering.