Cecilia Lonning-Skovgaard (V) trækker sig som beskæftigelses- og integrationsborgmester i København. Det oplyser hun på Facebook.

Det sker efter længere tids kritik af den københavnske borgmester.

- De mange negative pressehistorier i de seneste måneder skygger for partiet og for muligheden for at føre borgerlig-liberal politik i København. Det ønsker jeg ikke, skriver hun.

- Jeg skal heller ikke lægge skjul på, at de seneste måneders intense pressedækning har været hårde for mig og for familien. Derfor giver jeg nu stafetten videre - og ønsker Venstre i København alt det bedste.

Formanden for Venstre, Jakob Ellemann-Jensen, siger i en skriftlig kommentar til Ritzau, at han håber, at alle nu kan komme godt videre.

- Jeg har respekt for, at Cecilia Lonning-Skovgaard har besluttet at trække sig som borgmester. Det står klart, at ingen var tjent med den nuværende situation. Jeg håber, at alle nu vil komme godt videre.

Anklager om krænkelser

Kritikken af borgmesteren kommer på baggrund af en række sager over de seneste måneder.

I en undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i centralforvaltningen i Københavns Kommune, der er foretaget blandt 188 medarbejdere, fremgår det, at 27 procent har oplevet krænkende adfærd, og 30 procent har været vidne til krænkende adfærd i centralforvaltningen.

47 procent af dem, der har været udsat for krænkelser, og 68 procent af dem, der har været vidne til krænkende adfærd, svarer, at det er ”borgmesteren eller den øvrige politiske ledelse”, der står bag den krænkende adfærd.

Undersøgelsen af det psykiske arbejdsmiljø blev fremlagt mandag. Den blev igangsat i januar, efter at fagforeningerne HK og DJØF i et åbent brev kritiserede Cecilia Lonning-Skovgaard for manglende indsigt i sin forvaltning og manglende forståelse for sin rolle som borgmester.

Søgte professionel hjælp

I begyndelsen af februar erkendte borgmesteren en hårdhændet adfærd, og at hun søgte professionel hjælp for sin adfærd.

Det skete efter flere fyringer og fratrædelser i administrationen under Cecilia Lonning-Skovgaard. Det fik fagforeningerne Djøf og HK til i januar at skrive et åbent brev på vegne af deres 2000 medlemmer i organisationen.

Tidligere var det også kommet frem, at borgmesteren uafhængigt havde hyret et advokatbureau til at undersøge sine egne medarbejdere, i forhold til hvordan de har håndteret aktindsigter.

TV 2 forsøger at få en kommentar fra Cecilia Lonning-Skovgaard og Jakob Ellemann-Jensen.

Regeringen vil nedsætte en kommission, der skal komme med anbefalinger til løsninger på udfordringer med personalekapacitet i sundhedsvæsnet.

Direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, skal lede den kommission. Det siger sundhedsminister, Magnus Heunicke (S), på et pressemøde tirsdag.

- Vi skal have et mere robust sundhedsvæsen, siger Heunicke på Rigshospitalet, hvor regeringens udspil til en sundhedsreform præsenteres.

At få et mere robust sundhedsvæsen handler ifølge sundhedsministeren ikke alene om at sætte flere penge af.

- Der findes ikke lette snuptagsløsninger. Derfor foreslår vi denne kommission, siger Heunicke.

Efterslæb på 100.000 patienter

Der er opbygget et omfattende efterslæb i sundhedsvæsnet over de seneste år.

Puklen skal afvikles i løbet af det kommende år, sagde sundhedsministeren, da han præsenterede en aftale med Danske Regioner i februar. Og staten samler regningen op, slog han fast.

Der er et efterslæb på 100.000 patienter.

Coronavirus er en del af forklaringen på den udfordring, som sundhedsvæsnet står med.

Stigende personaleflugt

Men problemerne er noget ældre end pandemien. Overbelægning og underbemanding på hospitalerne har i mange år været et problem. Det har blandt andet Lægeforeningen fremført.

Da der kom øget pres på sygehusene i forbindelse med coronavirus, kom der desuden fokus på stigende personaleflugt.

I december blev et flertal på Christiansborg enige om en vinterpakke, der skulle fordele en milliard kroner til forskellige faggrupper i sundhedsvæsnet.

Målet var at tiltrække - og fastholde - personale.

Over en halv million danskere bor i områder, hvor adgangen til en praktiserende læge er under pres.

Det problem vil regeringen løse ved blandt andet at give unge læger længere tid i en lægepraksis, når de uddanner sig til speciallæger i almen medicin.

Det viser regeringens udspil til en sundhedsreform. Det indeholder også en række initiativer til at fastholde ansatte i sundhedsvæsnet.

- Den praktiserende læge har en vigtig opgave i at sikre, at borgerne får og bliver henvist til rette behandling eller tilbud for eksempel i det specialiserede sundhedsvæsen. Derfor er det helt afgørende, at der er læger nok i hele landet, skriver regeringen i sit udspil.

- Vi foreslår en praksispligt på hoveduddannelsen i almen medicin, hvor man frem for at være på sygehuset skal man være ude i selve praksis, således at man kan bistå den enkelte praktiserende læge, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

"Det er simpelthen en åben dør"

Hos Praktiserende Lægers Organisation (PLO) er man glad for, at uddannelseslægerne får længere tid i den almene praksis. Det siger formand Jørgen Skadborg, som selv er praktiserende læge.

- Det er simpelthen en åben dør. Alle lægefaglige organisationer synes, at det er en god idé, at vi skal have længere tid i vores eget speciale, siger han.

Overordnet set, ser han dog flere mangler ved regeringens udspil, og at han håber, at forhandlingerne om en sundhedsreform vil føre til mere.

- Der er en buket af egentlig hver for sig meget fine mindre tiltag, som vi bakker op om, men samlet set, er det slet ikke nok til at afhjælpe den alvorlige mangel på praktiserende læger, vi har, siger han.

Regeringen vil lade sygeplejersker løse flere opgaver

Det er ikke kun praktiserende læger, der er mangel på, påpeger Hjerteforeningen. Kvaliteten af behandlingstilbud på hjerteafdelingerne afhænger af ens postnummer, skriver foreningen i en kommentar.

Mindre hospitaler langt fra de større byer har svært ved at rekruttere læger, men modtager mange kroniske hjertepatienter.

Regeringen vil samtidig "styrke fordelingen af uddannelsesstillinger" til "lægedækningstruede områder".

På hospitalerne vil regeringen desuden lade sygeplejersker løse flere opgaver, der i dag varetages af læger, samt efteruddanne social- og sundhedsassistenter til at løse flere opgaver inden for eksempelvis psykiatrien.

- Initiativet skal ses som et skridt mod at sikre personale nok og mere tid til patienten gennem mere fleksibel brug af kompetencer, skriver regeringen.

Som led i udspillet vil regeringen også forsøge at nedbringe sygefraværet hos ansatte i sundhedssektoren, mindske andelen af deltidsansatte og reducere antallet, der forlader faget.

Regeringen vil skabe "en røgfri generation," som består af personer født i og efter 2010.

Derfor vil regeringen være åben for at indføre et forbud mod salg af nikotinprodukter til aldersgruppen. Det fremgår af udspillet til en ny sundhedsreform, som blev præsenteret tirsdag aften.

Vi skønner, at halvdelen af butikkerne vil lukke ned i fremtiden

Jesper Lundberg, formand for Nærbutikkernes Landsforening

Men det falder ikke i god jord i tobaksbranchen, fortæller Tine Marie Andersen, som er direktør i brancheorganisationen Tobaksproducenterne.

- Det er ærgerligt. Vi frygter, at vores branche vil blive overdraget til de kriminelle, siger hun.

Kiosker vil gå under

Samme frygt deler man hos Nærbutikkernes Landsforening. For man fører salget derhen, hvor der ikke er regulering, lyder det.

- Hashsalget er jo ikke stoppet, selvom det er ulovligt, siger foreningens formand, Jesper Lundberg, til TV 2.

Derudover er han bekymret over, hvordan forbuddet vil ramme især kioskerne.

For ifølge Jesper Lundberg kommer halvdelen af deres omsætning fra salg af nikotinprodukter.

- Vi skønner, at halvdelen af butikkerne vil lukke ned i fremtiden, hvis man indfører sådan et forbud, lyder det fra formanden for Nærbutikkernes Landsforening.

Ifølge Tine Marie Andersen vil salget ikke kun gå til de kriminelle. Vores nabolande vil ifølge hende også øge deres omsætning.

- De (personer fra årgang 2010 og opefter, red.) kan bare køre over grænsen og købe produkterne der, siger hun.

Manglende ID-kontrol

Det er dog ikke det eneste problem, direktøren for Tobakproducenterne kan få øje på.

Hun frygter, at det bliver svært for tobaksforhandlerne at finde ud af, om deres kunder er født før eller efter 2010, fordi id-kontrollen i Danmark ifølge hende "sejler".

I dag er det ulovligt at sælge nikotin til unge under 18 år. Alligevel fortæller 65,5 procent af 15 til 17-årige nikotinforbrugere, at de selv køber deres nikotin.

- Der findes hjemmesider, hvor produkter bliver solgt illegalt, og der skal myndighederne gribe ind, siger Tine Marie Andersen.

Derfor håber hun, at politikerne vil rette deres fokus på det ulovlige salg af nikotinvarer og bruge flere penge på at styrke kriminalitetsbekæmpelsen.

Flere unge bruger tobaks- og nikotinprodukter

I en undersøgelse fra 2021 af Statens Institut for Folkesundhed svarede 28,6 procent af de 15 til 29-årige respondenter, at de ryger cigaretter, bruger e-cigaretter, ryger opvarmet tobak eller bruger røgfri tobak.

Det svarer til mere end hver fjerde unge person.

Året før var tallet en smule lavere. Her angav 27 procent af de unge respondenter, at de var forbruger af tobaks- og nikotinholdige produkter.

Der er kaldt til kamp mod moderpartiet i Socialdemokratiets ungdomsparti, DSU.

For ifølge de unge socialdemokrater går regeringen for langt, når den i sit udspil til en ny sundhedsplan vil hæve aldersgrænsen for salg af al alkohol til 18 år.

- Det er ikke et problem, at der er nogle unge mennesker på 17 år, der en gang imellem gerne vil drikke en øl. Det er simpelthen ikke en samfundsudfordring, siger forbundsformand Frederik Vad Nielsen til TV 2.

Han understreger, at danskerne generelt drikker for meget, men peger på, at det ifølge DSU kan løses på andre, mindre indgribende måder.

Unges forhold til alkohol kan godt starte stille og roligt med nogle få procenter

Frederik Vad Nielsen, forbundsformand i DSU Mindre fristende smag og emballage

Blandt andet foreslår Frederik Vad Nielsen, at man kan kigge på at begrænse alkohol, der “smager som sodavand”, eller ændre på de mange læskende drikkes “fristende emballager”.

Et andet forslag fra ungdomspartiet er at kigge på grænsen for procenter i de alkoholiske drikke, som unge kan købe, efter de er fyldt 16.

I stedet for de 16,5 procent, den ligger på i dag, kunne max-procenten sænkes til 5 eller 7 procent, lyder det.

- Unges forhold til alkohol kan godt starte stille og roligt med nogle få procenter, siger forbundsformanden.

Den holdning er Sundhedsstyrelsen dog ikke enig i.

Tidligere på måneden udkom styrelsen med nye anbefalinger for alkoholindtag i Danmark, og meldingen til den yngre del af befolkningen var klar: Unge under 18 år bør ikke indtage alkohol.

Danske unge drikker mindre - men er stadig topscorer

Selvom Frederik Vad Nielsen mener, at anbefalingerne skal tages “meget alvorligt”, er en højere aldersgrænse ifølge ham ikke en gangbar vej.

- De unge gør det, vi siger, de skal. De drikker mindre og mindre, og det belønner vi så med at lave et totalforbud, siger han.

Men vi har jo før hævet aldersgrænsen for køb af alkohol med en positiv effekt. Kan det ikke netop have været medvirkende til den gode udvikling, du taler om?

- Jo, det er en del af det. Der er også en anden del, som er, at man ude på uddannelsesinstitutionerne er rigtig gode til at tage ansvar for det her. Der bliver gjort meget, siger han.

Vi vil råbe op om, at det er forkert

Frederik Vad Nielsen, forbundsformand i DSU

Derudover fremhæver forbundsformanden, at samfundet generelt er mere bevidst om alkoholkulturen i landet. Mens også foreninger - som DSU forstås det - er blevet “langt bedre til at have en ordentlig festkultur”.

Men på trods af den store bevågenhed og det faldende indtag af alkohol er danske unge stadig dem i Europa, der drikker allermest - langt foran vores nordiske naboer.

- Ja, men det gjorde vi også for 30 år siden. Så alkoholforbruget falder, og det gør det også i andre lande. Man kan sige, at vi stadig ligger øverst. Men vi må jo se på, hvordan det falder. Det må være det afgørende, siger Frederik Vad Nielsen.

Vil kæmpe imod

Forbundsformanden gør det klart over for TV 2, at ungdomspartiet er klar til at kæmpe med næb og kløer imod regeringens ambition om at hæve aldersgrænsen for køb af alkoholiske drikke.

- Vi vil råbe op om, at det er forkert, alle de steder vi kan, siger han.

Det gør ungdomspartiet blandt andet ved at tale med relevante ministre og gennem “en masse møder” internt i partiet, lyder det.

Udspillet til den nye sundhedsreform blev præsenteret tirsdag eftermiddag.

Et af de forslag, som har vakt opsigt i udspillet, er forslaget om den højere aldersgrænse for købt af alkohol. Men også at regeringen er åbne for at indføre et decideret forbud mod køb af cigaretter for personer, der er født efter 2010, har fået opmærksomhed.

Du kan læse mere om regeringens sundhedsudspil her.

Regeringen præsenterede tirsdag eftermiddag et udspil til en ny sundhedsreform.

TV 2 har på forhånd fået adgang til udspillet, som blandt andet indeholder et forslag om en ny aldersgrænse på 18 år for køb af alkohol og et muligt forbud mod køb af nikotinprodukter for personer født fra år 2010.

Ny sundhedsordfører for Dansk Folkeparti Jens Henrik Thulesen Dahl er imod begge dele.

- Vi burde i stedet arbejde for, at de regler vi allerede har, bliver efterlevet. I dag kan de unge godt få fat i stærk alkohol, selv om loven siger, at de ikke må købe det, siger han.

Jens Henrik Thulesen Dahl mener, at det fortsat skal være muligt for 16-årige at købe øl og anden mildere spiritus.

- En 16-årig skal kunne drikke en øl. Til gengæld skal vi gøre det lettere for butikkerne at håndhæve reglerne for, at man skal være 18 år for at kunne købe hård spiritus, siger han.

Han afviser også regeringens oplæg til, at det kan blive nødvendigt med et decideret forbud mod køb af nikotinprodukter for personer født i og efter år 2010.

- Det nytter ikke noget at være formynderisk over for unge mennesker. De må stemme, og de må gå i krig, hvis de vil. Et forbud er ikke måden at gøre det på, siger han.

"Fæl omgang formynderi"

De konservatives sundhedsordfører, Per Larsen, kalder muligheden for et tobaksforbud for "et voldsomt indgreb" i friheden for voksne mennesker.

- Det må folk selv om, når man er myndig, siger han.

Aldersgrænsen for salg af alkohol skal De Konservative først drøfte i partiets folketingsgruppe, før han vil udtale sig om det.

Hos Liberal Alliance kalder sundhedsordfører Henrik Dahl begge forslag for "en fæl omgang formynderi".

Venstre ser hellere økonomiske incitamenter

Venstres sundhedsordfører Martin Geertsen er heller ikke positivt stemt over for forbuddet mod tobaks- og nikotinprodukter. Han fremhæver en mulig situation i fremtiden, hvor en 27-årig ikke må købe en pakke cigaretter, mens en 28-årig godt må.

- Jeg synes helt grundlæggende ikke, at vi kan have en situation, hvor et produkt er lovligt for nogle myndige borgere og ulovligt for andre myndige borgere, siger han.

Derfor vil Venstre gå ind til forhandlingerne med et fokus på økonomiske incitamenter og højere afgifter på tobak frem for forbud.

Også 18-årsgrænsen for køb af alkohol er Geersten lunken overfor. I stedet er han villig til at se nærmere på grænserne for indholdet af alkohol i de produkter, som 16-18-årige kan købe.

- Under alle omstændigheder synes jeg, at et ungt menneske skal kunne købe en kold øl, uden vi kommer rendende efter ham, siger Martin Geertsen.

Alderstjek for 40-årige

De radikales sundhedsordfører, Stinus Lindgren, mener, der er mange gode argumenter for at hæve aldersgrænsen for salg af alkohol.

- Vi kan se i andre lande, der har indført det, at de unge starter senere og drikker mindre, og det er det, der er målet, siger han.

Han lægger vægt på, at unge under 18 år fortsat godt må drikke en øl, men at det nye forslag skal forhindre, at de selv køber alkoholen i butikkerne.

Muligheden for et forbud af salg af tobak til generationer født fra årgang 2010 kalder han "ambitiøst", men tilføjer, at han gerne vil se deltaljerne i forslaget, før han vil tage endelig stilling til det.

- Jeg synes, der er nogle helt oplagte udfordringer i det - blandt andet hvordan det skal håndhæves, siger han.

- Hvis man begynder at lave særregler for bestemte generationer, ender man ud i nogle lidt mærkelige situationer om nogle år. Så er det ikke længere nok at være 18 år, men så skal man også spørge 27-årige, 47-årige og på et tidspunkt 67-årige, hvor gamle de er.

Åbne for forslag

Enhedslisten er foreløbig det eneste parti, der både støtter op om forslaget om en aldersgrænse på 18 år for køb af alkohol og muligheden for at forbyde nikotinprodukter for bestemte generationer.

- Vi er åbne over for at se på det. Alle initiativer, der kan være med til at mindske uligheden i sundheden og styrke forebyggelsen, er vi klar til at se på, siger partiets sundhedsordfører, Peder Hvelplund.

Sundhedsordfører fra SF Kirsten Normann Andersen er ikke vendt tilbage på TV 2s henvendelse.

Regeringen præsenterer tirsdag et udspil til en ny sundhedsreform, der skal styrke sundhedsvæsenet og gøre danskerne sundere.

TV 2 er kommet i besiddelse af udspillet, og nedenfor kan du se en liste med regeringens ønsker.

Statsministeren talte første gang om behovet for en ny sundhedsreform tilbage i januar 2020, og siden er den blevet udskudt flere gange.

Især Venstre har længe efterspurgt en ny sundhedsreform.

Sundhedsvæsen hårdt ramt

Det lykkedes dog aldrig den tidligere Venstre-statsminister Lars Løkke Rasmussen at få indført sin plan for en ny indretning af sundhedsvæsenet.

Nu får Mette Frederiksens regering så chancen.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) vil senere tirsdag præsentere regeringens bud på et styrket sundhedsvæsen, der især har været hårdt ramt af coronakrisen og strejker blandt sygeplejerskerne.

Fokus på alkohol og cigaretter

Det har især vakt opsigt, at regeringen i sit udspil til sundhedsreformen er åben for at indføre et decideret forbud mod salg af cigaretter til personer, der er født efter 2010.

Samtidig vil regeringen også hæve aldersgrænsen for salg af alkohol til 18 år.

Her er en liste med noget af det, regeringen foreslår i sundhedsudspillet.

Med sundhedsreformen afsætter regeringen 6,8 milliarder kroner til perioden fra 2022-2028.

Regeringen skriver i udspillet, at den i forvejen arbejder på at løfte psykiatrien, forbedre vilkårene for gravide, få ansat flere i ældreplejen og mindst 1000 nye sygeplejersker på de offentlige sygehuse.

Forhandlingerne om den nye sundhedsreform begynder ifølge TV 2s oplysninger i næste uge.

Det kan være både voldsomt og forvirrende at leve midt i en tid, hvor der er krig tæt på ens hjemland.

Hver gang man tænder for nyhederne eller åbner de sociale medier, bliver man mødt af historier om tragiske skæbner og voldsomme billeder af ødelæggelser i Ukraine.

På nuværende tidspunkt ved ingen, hvor længe krigen kommer til at vare, eller hvor store konsekvenser den får på lang sigt. Og samtidig er de fleste danskeres hverdag nogenlunde uforandret.

Netop derfor er krigen for mange en lidt abstrakt fortælling, der er svær at rumme for den enkelte. Det vurderer Rikke Høgsted, krisepsykolog og leder af Institut for Belastningspsykologi.

- Det meste er, som det plejer, og samtidig er noget helt anderledes - på én og samme tid. Og så er der en massiv mediestrøm, der konstant minder os, om at det, der sker, er historisk og altafgørende. Det kan godt være forvirrende, siger hun.

- For de fleste vil det være i de små ting, at vi forstår, at noget er anderledes. For eksempel når der kommer prisstigninger, eller hvis flygtninge kommer dertil, hvor man bor. Det er i de situationer, vi begynder at forstå det store narrativ om krig, siger hun.

Hun påpeger dog også, at mennesker har forskellige erfaringer med krig. Mens de fleste danskere ikke har nogen erfaring med krig, er der andre, der selv har været i krig, eller kommer fra lande, hvor krig har været nærværende på den ene eller anden måde.

- Det trigger os forskelligt, alt efter hvem vi er, og hvilke erfaringer vi har, siger Rikke Høgsted.

I listen herunder kommer hun med sine bedste generelle råd til, hvad man kan gøre for at beskytte sit mentale helbred i en tid med krig.

Regeringen åbner for at forbyde salg af nikotinprodukter til personer født efter 2010, og samtidig vil den indføre en 18-års grænse for køb af alkohol i butikker.

Det erfarer TV 2. Forslagene er en del af regeringens udspil til en sundhedsreform, som den fremlægger tirsdag klokken 17.

- Det har længe været et ønske at skabe en røgfri generation, og derfor kommer det til at handle om unge og alkohol og tobak, fortæller TV 2s reporter Sverre Quist.

Det er også hensigten, at man i detailbutikkerne ikke skal kunne købe alkohol, med mindre man er fyldt 18 år, erfarer Sverre Quist.

Sundhedsreformen, der skal adressere de markante udfordringer i sundhedsvæsnet, som blandt andet stigende levealder har udløst, har været på tegnebrættet længe.

Udskudt flere gange

Statsminister Mette Frederiksen (S) varslede reformen allerede ved Folketingets åbning i 2020. Men så sent som 1. januar 2022 blev den udskudt igen.

For nylig indskærpede Sundhedsstyrelsen vigtigheden af at holde fokus på de unges alkoholindtag.

Ifølge enhedschef Niels Sandø har Sundhedsstyrelsen i de nye anbefalinger et øget fokus på unge.

- Vi ved, at unge, der drikker store mængder alkohol på én gang, er i øget risiko for ulykker, vold og uønsket sex. Alkohol kan også være skadeligt og påvirke både hukommelse og indlæringsevne hos børn og unge, hvor hjernen forsat er under udvikling, siger han i pressemeddelelsen.

Rygerne skal have hjælp til stop

Også Hjerteforeningen hilser en skrappere kurs over for salg af tobak velkommen, men efterlyser en udvidet indsats over for rygere.

- En udfasning af cigaretter for folk, der er født i 2010 og frem, kan dog ikke stå alene. Vi skal hjælpe de over 70 procent af rygerne, som faktisk ønsker at stoppe. Her kan rygestopkurser spille en massiv rolle, da der er et stort potentiale her. Så det vil jeg gerne opfordre til, at man fra politisk hold sætter yderligere fokus på, siger seniorkonsulent Mads Lind.

Andre dele af sundhedsområdet forventes at skulle have et løft efter to år under pres fra en krævende pandemi.

Regeringen fremlagde i oktober sidste år et udspil, der skal styrke lokalsamfund. Her var sundhedsområdet tilgodeset med 20 nye nærhospitaler, bedre lægedækning og flere akutberedskaber.

Samtidig fremgik det af udspillet, at regeringen på et senere tidspunkt vil fremlægge et samlet udspil med flere initiativer.

Et sjældent kraftigt nordlys viste sig natten til i dag på himlen over Danmark. Og der kommer en ny chance for at se nordlys i nat.

Velkommen til dagens overblik.

Hård kritik af borgmester

En undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i centralforvaltningen i Københavns Kommune dokumenterer ifølge flere fagforbund en ”fuldkommen uacceptabel, krænkende adfærd” fra beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaards (V) side.

I undersøgelsen foretaget blandt 188 medarbejdere siger 27 procent, at de har oplevet krænkende adfærd. Heriblandt siger 47 procent, at borgmesteren eller den øvrige politiske ledelse stod bag.

Cecilia Lonning-Skovgaard siger til TV 2, at hun "tager ansvar og undskylder".

- Sagen har gjort dybt indtryk på mig, og jeg får professionel sparring, i forhold til hvordan tonen skal være. Og så er jeg helt konkret stoppet med at tage direkte kontakt til medarbejdere, siger hun.

Vil indgå aftale med de Forenede Arabiske Emirater

Justitsminister Nick Hækkerup rejser i denne uge til de Forenede Arabiske Emirater for at underskrive en udleveringsaftale mellem de to lande.

Den skal gøre det muligt at få udleveret eftersøgte kriminelle til retsforfølgelse, heriblandt briten Sanjay Shah, der er den formodede hovedbagmand i udbyttesagen. Også en formodet vanvidsbilist, der påkørte og dræbte en betjent på Langebro i København i 2019, vil kunne udleveres med den nye aftale.

Andre EU-lande har for nyligt indgået lignende aftaler med de Forenede Arabiske Emirater, skriver Justitsministeriet i en pressemeddelelse. Det gælder for eksempel Holland og Belgien.

Tjetjeniens leder hævder at være i Ukraine

Tjetjeniens dybt kontroversielle leder, Ramzan Kadyrov, hævder at være rejst ind i Ukraine, hvor soldater fra hans tjetjenske hær i forvejen kæmper på russisk side.

- Forleden var vi omkring 20 kilometer fra jer, Kyiv-nazister, og nu er vi endnu tættere på. Kan I gætte, hvor tæt på vi er? skriver han i en af flere beskeder på beskedtjenesten Telegram.

Ramzan Kadyrov er ofte blevet beskrevet som den russiske præsident Vladimir Putins ”fodsoldat”, og han har tidligere opfordret Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskij, til at overgive sig og undskylde til Putin, hvis han vil redde Kyiv.

Hans påståede tilstedeværelse i Ukraine er ikke blevet uafhængigt bekræftet.

Løkkes parti er opstillingsberettiget

Lars Løkke Rasmussens parti er nu officielt opstillingsberettiget til næste folketingsvalg.

Moderaterne har siden september haft vælgererklæringer nok, men Lars Løkke Rasmussen ville ikke søge om opstillingsberettigelse, før partiet kunne præsentere noget politik, sagde han dengang.

I januar præsenterede den tidligere statsminister så nogle af Moderaternes politiske forslag, og 2. marts søgte han Indenrigsministeriet om at få partiet opstillingsberettiget.

Moderaterne har fået partibogstavet M.

Hærværk mod kirke i København

Den russiske-ortodokse kirke i Bredgade i København blev i weekenden overmalet med hagekors og Z’er.

Sankt Aleksander Nevskij-kirken hører ellers ikke under den russisk-ortodokse patriark i Moskva og samler desuden penge ind til flygtninge i Ukraine. Den Lille Havfrue blev i weekenden udsat for lignende anti-russisk hærværk. Københavns Politi efterforsker nu, om der udover symbolerne er sammenhæng mellem de to episoder.

Z’et har været påmalet mange russiske kampvogne i Ukraine og er blevet symbol på støtte til Vladimir Putin og hans krig i Ukraine. Det har man senest set eksemplificeret i den russiske bandyturnering, som er en form for ishockey.