Regeringen vil præsentere sit længe ventede udspil til en sundhedsreform tirsdag på Rigshospitalet. Det skriver Sundheds- og Ældreministeriet i en pressemeddelelse.

Sundhedsreformen, der skal adressere de markante udfordringer i sundhedsvæsnet, som blandt andet stigende levealder har udløst, har været på tegnebrættet længe. Og regeringen er blevet kritiseret for at have udskudt den.

Statsminister Mette Frederiksen (S) varslede reformen allerede ved Folketingets åbning i 2020. Men så sent som 1. januar 2022 blev den udskudt igen.

Den 12. januar var Mette Frederiksen indkaldt til hastedebat i Folketinget af utålmodige partier på Christiansborg.

Her opremsede statsministeren en række årsager til, at der er behov for en reform af sundhedsvæsenet, der er under pres. Og konkluderede:

- Vi vil derfor præsentere vores udspil til en sundhedsreform og indkalde til forhandlinger her i det første kvartal af det år, der lige er gået i gang.

Patientforeninger opfordrede til handling

I lang tid har regeringen stået på, at det var det forkerte tidspunkt at forhandle om en reform af sundhedsvæsnet, mens man har stået midt i en pandemi.

Men det argument er ikke blevet købt af oppositionen:

- Det har været en bunden opgave, og det tenderer til pligtforsømmelse, at man ikke har gjort noget ved det endnu, lød det fra Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, i december.

I efteråret samme år sendte 44 patientforeninger et åbent brev til regeringen, hvor de anførte, at tiden til snak er overstået. I den sammenhæng sagde Jesper Fisker, direktør i Kræftens Bekæmpelse, til Jyllands-Posten:

- Det er en skam, at Mette Frederiksen og company tilsyneladende ikke prioriterer sundhed særligt højt på den politiske dagsorden.

Sundhedsvæsen under pres

Sundhedsvæsnet har længe været under et markant pres. Ikke bare ændrer befolkningen sig, der har også været gennemført effektiviseringer i en lang årrække.

Behovet for en sundhedsreform har været en politisk varm kartoffel længe. Forud for det seneste Folketingsvalg i 2019 præsenterede daværende Venstre-statsminister Lars Løkke Rasmussen et reformforslag.

Det indebar en nedlæggelse af regionerne, hvilket skabte voldsom ravage i egne rækker.

Beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune Cecilia Lonning-Skovgaard (V) har mandag formiddag holdt krisemøde med sine medarbejdere på Københavns Rådhus.

Det sker efter offentliggørelsen af en undersøgelse om det psykiske arbejdsmiljø i forvaltningen, der beskriver omfattende krænkende adfærd fra blandt andet borgmesteren.

Ud af 188 medarbejdere har 51 oplevet krænkende adfærd det seneste år. 24 af de 51 har angivet, at de er blevet krænket af borgmesteren eller den øvrige politiske ledelse.

I et interview med TV 2 undskylder Cecilia Lonning-Skovgaard for sin opførsel. Hun mener dog fortsat, at hun er den rette borgmester.

Erkender "stort medansvar"

Er du en krænker?

- Nej, det er jeg ikke. Men det er klart, at jeg tager det her alvorligt. Det er 24 for mange, der føler sig udsat for dårlig opførsel. Undersøgelsen viser, at der er for hård en tone i mails, at jeg har kontaktet medarbejdere direkte, og så har folk ikke følt sig inviteret til møder. Det skal stoppe, og det er også stoppet.

- Jeg tager ansvar og undskylder.

Hvorfor har der været en hård tone?

- Der er dage med pres på. Det har været et hårdt efterår med valgkamp, man kan udrykke sig for kontant og for direkte, og tingene kan gå for stærkt.

- Jeg har ikke været opmærksom på, at det på grund af magtbalancen kunne opfattes voldsomt, når jeg har kontaktet en medarbejder direkte og bedt dem forklare en sag for mig eksempelvis.

Hvad har du konkret undskyldt for?

- Jeg har undskyldt for mit store medansvar, for at vi har en forvaltning, hvor mange medarbejdere føler sig udsat for krænkende adfærd.

Mener stadig, at det er forsøg på karaktermord

Du har tidligere sagt, at den her kritik er et forsøg på karaktermord på dig. Mener du stadig det?

- Ja, det mener jeg stadig. Der er tegnet et billede af, at samtlige 2000 medarbejdere er bange og utilfredse med mig. Der er tegnet et billede af mig som en, der løber råbende og skrigende rundt, som en, der mobber og tyranniserer. Det er trods alt et meget mere nuanceret billede, der kommer frem. Selvom de 24 er 24 for mange.

Så de lyver, de, der siger, at du mobber og har skabt et uudholdeligt arbejdsmiljø?

- Det ved jeg ikke, hvem der har sagt. Jeg forholder mig til, at det handler om for hård en tone i mails, at jeg har taget direkte kontakt til folk, og at folk er kede af ikke at være inviteret til møder.

Hvordan reagerede medarbejderne på din undskyldning?

- Det er ikke min opgave at rapportere fra et fortroligt møde.

Er tilliden væk?

Tillidsmændene sagde i februar, at tilliden til dig er væk. Hvordan kan du overhovedet fortsætte som borgmester?

- Jeg er folkevalgt, jeg er valgt af københavnerne. Den dialog, jeg har med de tillidsvalgte, foregår i en langt mere fredsommelig tone.

Men som folkevalgt har du så ret til at gøre, hvad du vil?

Det, synes jeg, er at trække det hårdt op. Vi taler om 24 medarbejdere, selvom det er 24 for meget.

Er du enig i, at tilliden til dig er væk?

- Jeg forholder mig til, at vi har en undersøgelse, der viser, at der generelt er godt arbejdsmiljø, og så er der desværre lommer med folk, der føler sig krænket. Det er mit ansvar, og det er jeg i fuld gang med at rette op på.

Hvordan kan du sidde som borgmester på så stort et område? Når der ikke er tillid til dig, så fungerer området vel ikke optimalt?

- Jeg ved ikke, om der ikke er tillid. Der er 24, som føler sig krænket. Det er ting, jeg konkret kan forholde mig til og arbejde med. Det andet er en dialog, som mig, direktionen, tillidsrepræsentanterne og medarbejderrepræsentanterne skal have.

Har du nogen grund til at tro, at medarbejderne har tillid til dig?

- Jeg må tage for pålydende, at størstedelen af medarbejderne siger, at de er glade.

Har drøftet sagen med Ellemann

Flere af medarbejdernes fagforeninger siger, Venstres ledelse på Christiansborg bør overveje, om du er den rigtige til jobbet som borgmester. Har du overvejet, om du er det?

- Jeg er valgt af københavnerne. Jeg har en kæmpe opgave foran mig, og vi har masser af ting at tage os til. Det kan jeg kun løse med vores mange dygtige medarbejdere.

Er det faldet dig ind, at det er din person, der er problemet?

- Sagen har gjort dybt indtryk på mig, og jeg får professionel sparring, i forhold til hvordan tonen skal være. Og så er jeg helt konkret stoppet med at tage direkte kontakt til medarbejdere.

Har du talt med Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen?

- Jeg har løbende orienteret vores formand om situationen, ja. Men det er en snak mellem formanden og mig.

Har han opfordret dig til at gå af?

- Det er en snak mellem formanden og mig.

Siden Rusland invaderede Ukraine, er et hav af frivillige danskere og organisationer gået sammen for at hjælpe de ukrainske flygtninge.

Og en af dem, nødhjælpsorganisationen Aid Ukraine Denmark, har på blot to uger vokset sig særligt stor.

Over 100 frivillige har meldt sig på banen, og organisationen er netop blevet indstillet af den danske repræsentation i EU-kommissionen til at komme på kommissionens liste over ngo’er, der hjælper ukrainske flygtninge. En liste, som blandt andet Dansk Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Flygtningehjælp står på.

Det er gået rigtigt stærkt, fortæller stifteren, Thomas Senderovitz, i ‘Go’ morgen Danmark’.

- Vi blev jo nærmest lagt ned, det væltede ind med tilbud om at køre til grænsen eller huse flygtninge, siger han.

Mindre søvn

Thomas Senderovitz har som tidligere direktør for Lægemiddelstyrelsen spillet en central rolle i sundhedsmyndighedernes coronaindsats.

Nu lægger han de samme kræfter i arbejdet til fordel for ofrene for krigen.

Det startede med, at Thomas Senderovitz skrev på sin Linkedin-profil, om nogen i hans netværk kunne sætte ham i kontakt med ukrainere, der manglede et sted at bo.

Det var ikke tanken, at det skulle ende i et organiseret arbejde med nødhjælp, men hurtigt meldte projektledere, psykologer, læger, erhvervsfolk og andre med relevante baggrunde sig på banen med et ønske om at hjælpe til, fortæller han.

Pludselig var de så mange hjælpende hænder, at Thomas Senderovitz satte det i system og startede nødhjælpsorganisationen ved siden af sit arbejde som Senior Vice President i Novo Nordisk.

- Nu sover jeg bare lidt mindre, siger han.

Aid Ukraine Denmark hjælper ukrainske flygtninge med transport til Danmark, tag over hovedet og en "ordentlig tilværelse", fortæller Thomas Senderovitz.

En ny fremtid

Når organisationen kører busser ned til grænsen, har de læger og tolke med, og de ukrainske flygtninge får adgang til blandt andet psykologer, jurister, advokater og jordemødre i Danmark.

Derudover har Aid Ukraine Denmark et stort logistisk arbejde i at skaffe alt fra fødevarer til modermælkserstatning og bleer.

Natten til søndag ankom en bus med 66 ukrainske flygtninge til Gribskov Kommune efter flere dage på farten.

Frivillige fra organisationen stod ved en togstation i Warszawa i Polen med veste på og spurgte, om nogen ville med til Danmark.

- De første, der melder sig, er to gamle damer, der kommer med en lille kuffert – det er alt, de har med. De siger: "Uanset hvad, selvom vi ikke kender vores fremtid, så er det bedre, end hvor vi er", fortæller Thomas Senderovitz:

- Jeg får gåsehud, bare jeg fortæller historien. At vi kan hjælpe de her mennesker til at få et bedre og sikrere liv, det er det, vi er til for.

Store spillere

Der er i dag 13 danske nødhjælpsorganisationer på Europa-Kommissionens liste, og de er alle veletablerede organisationer såsom Røde Kors, Red Barnet og SOS Børnebyerne.

Ifølge Thomas Senderovitz vil det gøre en mærkbar forskel, hvis Aid Ukraine Denmark kommer på Europa-Kommissionens liste over ngo’er, der hjælper ukrainere på flugt.

De ukrainske flygtninge står nemlig i en kaotisk situation, og det vil derfor skabe tryghed, hvis organisationen på den måde bliver officielt blåstemplet.

- Når de føler sig trygge, kan vi bedre hjælpe dem hertil, siger Thomas Senderovitz.

Se hele interviewet med Thomas Senderovitz i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY

En undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i centralforvaltningen i Københavns Kommune er "rystende læsning" og vidner om store svigt i toppen af ledelsen – herunder særligt beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V).

Sådan lyder det i et åbent brev fra en række fagforbund.

- Undersøgelsen dokumenterer en omfattende og fuldkommen uacceptabel, krænkende adfærd fra borgmesterens side og fjerner den sidste rest af tvivl om, hvor alvorlig og hvor uholdbar situationen er.

Af undersøgelsen foretaget blandt 188 medarbejdere fremgår det, at 27 procent har oplevet krænkende adfærd, og 30 procent har været vidne til krænkende adfærd i centralforvaltningen.

47 procent af dem, der har været udsat for krænkelser, og 68 procent af dem, der har været vidne til krænkende adfærd, svarer, at det er ”borgmesteren eller den øvrige politiske ledelse”, der står bag den krænkende adfærd.

Dårlig energi i hele systemet

Til TV 2 oplyser Camilla Gregersen, formand for den akademiske fagforening DM, at Venstre bør overveje, om Cecilia Lonning-Skovgaard er den rette til posten.

- Der er et kæmpe problem i forvaltningen, og det er centreret omkring den øverste ledelse. Det sender dårlig energi i hele systemet, og det er man nødt til at handle på nu.

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, for at høre, hvordan han forholder sig til undersøgelsen og Cecilia Lonning-Skovgaards fremtid.

Arbejder på tonen

I brevet fra fagforbundene lyder opfordringen desuden, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i Københavns Kommune "øjeblikkeligt" skal få styr på det dårlige arbejdsmiljø under borgmesteren.

TV 2 forsøger at få en kommentar fra Cecilia Lonning-Skovgaard.

Til Politiken siger hun:

- Det tager jeg et kæmpe ansvar for, og det har jeg også sagt til medarbejderne her til morgen og undskyldt for. Jeg er i fuld gang med at arbejde på tonen over for medarbejderne, og jeg er også stoppet med at tage direkte kontakt til medarbejderne.

Borgmesteren har tidligere oplyst, at hun har søgt professionel hjælp til at forbedre sin ledelsesstil.

Undersøgelsen af det psykiske arbejdsmiljø blev igangsat i januar, efter at HK og DJØF i et åbent brev kritiserede Cecilia Lonning-Skovgaard for manglende indsigt i sin forvaltning og manglende forståelse for sin rolle som borgmester.

Er det upassende, at vi i Danmark holder støttekoncerter og morer os med musik, mens der er krig i Ukraine? Er det usmageligt at danse og grine, mens andre mennesker får deres liv revet itu af krig i et land ikke langt fra os?

De spørgsmål har nogle danskere stillet i den seneste tid, hvor billeder af voldsomme ødelæggelser og ulykkelige menneskelige skæbner fra Ukraine fylder i medierne.

Lørdag afholdte TV 2 i samarbejde med DR en støttekoncert for Ukraine, hvor der blev indsamlet over 165 millioner kroner til nødhjælp. Men oveni festlighederne var der flere danskere, som på sociale medier gav udtryk for, at det var "upassende" at afholde koncert, når der er krig i Europa.

- Er det kun mig, som synes, at det er et lidt skævt koncept at fylde Rådhuspladsen til en koncert for et land i krig og en befolkning, som i samme øjeblik bliver bombet? skrev en bruger på Twitter. En anden stemte i og kaldte det "kvalmende".

Andre igen kaldte støtte koncerten for "morbid følelsesporno".

I Berlingske har et opslag fra den kendte influencer Louise 'Twerkqueen' Kjølsen ligeledes startet en debat om, hvorvidt man eksempelvis må "twerke, mens krigen raser".

Men hvorfor føler nogle, at det er usmageligt at more sig, når der er krig et andet sted i verden? TV 2 har spurgt en sociolog og en præst.

Troværdig empati

Kultursociolog Emilia van Hauen mener, at det er naturligt, at nogle danskere sidder med den følelse, når vi udviser glæde herhjemme, mens andre er i krig.

- Når det er her i Europa, er det jo lidt, som om at vi bor i samme hus, og at nogle græder og bliver banket i det ene værelse, mens vi holder fest i stuen, siger hun.

Ifølge hende kan man ligeledes have behov for at tage afstand fra morskab og fejring, fordi det er mest "troværdigt" at være ked af det i situationen.

- For nogle føles det overfladisk og falsk, hvis man selv er glad, samtidig med at man prøver at vise medfølelse for andres sorg. Men det er jo i virkeligheden en lidt begrænset måde at anskue det på, for vi mennesker kan jo rumme flere ting i vores følelsesliv på én gang, siger Emilia van Hauen.

Der er en grund til, at vi holder gravøl, hvor vi også drikker og griner

Emilia van Hauen, kultursociolog Forpligtelse til at være trist

Ifølge Emilia van Hauen kan nogle på en måde føle sig "forpligtede" til at være triste, når andre gennemgår noget traumatisk, fordi det er den måde, at man viser sin medmenneskelighed.

Det handler både om vi menneskers samvittighed samt vores etik og moral, påpeger hun.

- Mange, der har oplevet at miste en elsket, vil jo kende til den dårlige samvittighed, der kan melde sig, første gang man griner igen efter al gråden - det er lidt det samme, der er i spil her, siger hun.

Hun minder dog også om, at mennesker har forskellige måder at håndtere svære situationer på, og at det for mange er for drænende at skulle være trist i længere tid ad gangen.

- Der er en grund til, at vi holder gravøl, hvor vi også drikker og griner. Det giver energi, efter at sorg og smerte har taget energi, siger Emilia van Hauen.

Præst: Livet er barskt og skønt

Lotte Mørk er hospitalspræst på Rigshospitalet og hjælper hver dag patienter såvel som pårørende gennem "død og ødelæggelse".

Ifølge hende er det kun naturligt, at vi mennesker får behov for at nedtone vores glæde midt i en alvorlig eller meningsløs situation, som krig er.

- Det er jo et sødt, men også meget misforstået hensyn at tage, når man tror, at man skal lægge ansigtet i alvorlige folder, også selvom det ikke hjælper så meget.

Hun mener, at det er almindeligt at have ambivalente følelser, når livet går videre midt i en krisetid.

- Men sådan er det jo! Virkeligheden er, at livet er barskt og skønt ​på én gang - både fyldt af glæde og ​sorg, siger hun.

Ikke moralsk forkert at være glad

Lotte Mørk fortæller, at der "absolut ikke" er noget moralsk eller etisk forkert ved at udvise glæde i en tid, hvor andre er i sorg.

- Vi må holde fast i, at når nogle taber håbet, må vi andre holde håbet for dem og sige: "Det kan godt være, at I ikke kan se håb, men det kan vi", siger Lotte Mørk.

Hun understreger, at man selvfølgelig skal være respektfuld, men at det hurtigt kan blive til "misforstået medynk", når man pålægger sig selv at være trist for at støtte andre.

- Man kan ikke tage det ukrainske folks håbløshed, magtesløshed og meningsløshed fra dem. Vi er kun mennesker, og det er svært at rumme en krig, siger hun.

Den store danske brødproducent Kohberg Bakery oplever lige nu sammen med resten af verden, at produktionsomkostningerne stiger eksplosivt.

Årsagen til de omfattende prisstigninger skal findes i krigen i Ukraine, der brød ud 24. februar, da Rusland invaderede landet.

Priserne er på himmelflugt. Og det er voldsomt, vildt og aldrig set før

René Normann Christensen, administrerende direktør, Kohberg

Selvom Kohberg ifølge direktør René Normann Christensen stort set udelukkende benytter danskproduceret korn i deres brød, stiger priserne alligevel eksplosivt.

- Alle, som i alle, råvarepriser stiger. Om det er gær, solsikkekerner, olie, smør, margarine eller korn, ja, der er ikke noget, som ikke rammes af prisstigninger. Og det sker på grund af den usikkerhed, som krigen i Ukraine sætter verdensmarkedet i lige nu. Priserne er på himmelflugt, og det er voldsomt, vildt og aldrig set før, siger René Normann Christensen.

Også de vilde gaspriser rammer brødproducenten hårdt.

- Vi har primært gas i ovnene og bruger millioner af kubikmeter gas hvert år, så med en tidobling af gasprisen kan du selv regne ud, at det fordyrer produktionen af brød betragteligt, siger René Normann Christensen.

Hvede er Rusland og Ukraines 'guld'

Årsagen, til at produktionen af brød er under pres – ikke bare i Danmark, men i det meste af verden – er, at Ukraines eksport af korn spiller en afgørende rolle for verdens fødevareforsyning. Sammen med Rusland står landet for 29 procent af den globale eksport af hvede.

På grund af krigen er de normale markedsmekanismer sat ud af spil. Normalt vil det være sådan, at hvis høsten i et almindeligt år for eksempel slår fejl og skaber højere priser på korn, vil landmænd producere mere det kommende år.

Men det kan man ikke, når krigen raser. Samtidig var en fødevarekrise allerede på vej, før krigen brød ud.

En fordobling af prisen på hvede

Ifølge David Beasley, der er direktør for Verdens Fødevareprogram (WFP), betyder udviklingen, at flere mennesker i verden risikerer at sulte. Det udtalte han i sidste uge til BBC ifølge Ritzau.

- Lige når man tror, at helvede på jord ikke kan blive værre, så sker det alligevel, siger han til den britiske tv-station.

En lang række analytikere verden over advarer nu om, at vi står overfor en alvorlig fødevarekrise. En af dem er seniorrådgiver Henning Otte Hansen ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.

- I en normal verden vil vi kun opleve kortvarige prisbobler på fødevarer. Men verden i dag er ikke normal. Hvis verdenshandlen bliver blokeret af blandt andet sanktioner, vil det danne grobund for en længerevarende krise, siger han til TV 2.

Nok korn i Danmark for nu

I Danmark kommer vi ifølge Kohbergs administrerende direktør næppe til at mangle korn i 2022

- Vi har sikret os korn og mel til resten af 2022, men prisstigningerne vil vi få at føle alligevel, da det er priserne på verdensmarkedet, der sætter dagsordenen - også på det danske marked, siger René Normann Christensen.

Derfor forventer han, at priserne på brød vil stige markant også i Danmark, uanset om konflikten mellem Ukraine og Rusland bliver bragt til ende inden længe.

- Vi kan håbe på, at de russiske tropper snart tager hjem igen, og så normaliserer priserne sig måske. Men mange siger, at det vil tage to til tre år, før vi har ro på markedet igen, siger René Normann Christensen og fortsætter:

- Men hvis krigen ikke snart slutter, hvem skal så ud og så markerne til med korn her i foråret? Landmændene vil være i krig, og hvis der ikke bliver sået nu, kan der heller ikke høstes til efteråret, og, ja, så tør jeg ikke tænke på konsekvenserne, siger han.

Kohberg Bakery har base i Bolderslev nær Aabenraa og omsætter for 740 millioner kroner årligt.

Mængden af brød fra Kohberg, der vil stige i pris den kommende tid, vil René Normann Christensen endnu ikke udtale sig om.

Kina har søndag bekræftet 3393 nye tilfælde af coronavirus.

Det oplyser landets sundhedskommission.

Det er mere end det dobbelte i forhold til dagen før og det højeste daglige antal i landet i to år.

En landsdækkende stigning i antallet af smittetilfælde har fået myndighederne til at lukke skoler i Shanghai og hele byer i nordøst, hvor provinser kæmper med lokale smitteudbrud med varianterne delta og omikron.

Søndag fortæller en lokal embedsmand, at byen Jilin med over 1,6 millioner indbyggere senest er blevet lukket delvist ned. Her er hundredvis af kvarterer blevet forseglet.

- Udbruddet viser, at spredningen med omikronvarianten sker i det skjulte og meget hurtigt. Den er svær at opdage i de tidlige stadier, siger Zhang Yan, der er Jilin-provinsens sundhedschef, på et pressemøde.

Ambitioner om nul smittede

Kina har under hele pandemien haft en strategi om at have tæt på nul smittede og reagerer derfor prompte på selv de mindste smitteudbrud med meget strenge restriktioner.

Men den seneste opblussen, som er drevet af den meget smitsomme omikronvariant, samt en stigning i antallet af asymptomatiske tilfælde udfordrer denne strategi.

Beboere i Jilin har været igennem seks runder af massetests, og søndag melder byen om over 500 smittetilfælde med omikron.

Fredag blev nabobyen Changchun - en industriby med ni millioner indbyggere - lukket ned.

Lørdag blev både borgmesteren i Jilin og lederen af Changchuns sundhedskommission fyret fra deres job.

Mindre grænsebyer lukkes

De mindre byer Siping og Dunhua, der begge ligger i Jilin-provinsen, blev lukket ned henholdsvis torsdag og fredag som følge af smitteudbrud.

Og allerede 1. marts blev byen Hunchun, der grænser op til Rusland og Nordkorea, lukket ned, oplyser lokale myndigheder.

I Hunchun er der ifølge det statslige medie Xinhua blevet bygget tre midlertidige hospitaler, som udelukkende skal behandle covid-19-patienter.

Det var i Kina, at coronavirussen første gang blev opdaget.

Stemmen i lydbeskeden var træt, men optimistisk. Det var 3. september 2021, og Anne Mette Frederiksen havde været indlagt på Regionshospitalet i Hjørring siden aftenen før.

- Mor, de har skruet lidt ned for min ilt, fordi jeg ilter rimeligt godt. Det er stille og roligt. Temperaturen siger 37,7, så den er faldet, sagde den 26-årige kvinde.

Anne Mette Frederiksen havde corona. Men hun var kun 26 år, så både hospitalet, familien og Anne Mette Frederiksen selv var sikre på, at hun snart ville blive udskrevet. Men sådan gik det ikke.

Lydbeskeden er blot en af flere, som Pia Salvesen modtog, mens hendes datter var indlagt.

Døde uden familien omkring sig

Det er i disse dage præcis to år siden, at Danmark lukkede ned. Knap 2.800.000 danskere har haft corona, og lidt over 5000 af dem er døde. Langt de fleste var over 70 år.

I dag står vi et godt sted. Men i sommeren 2021 begyndte unge ikkevaccinerede patienter pludselig at fylde på hospitalerne.

Anne Mette Frederiksen var en af dem.

Så siger vi pænt godnat og "jeg elsker dig"... og ja, det var så det

Pia Salvesen

Det er ikke ofte, at Pia Salvesen tager lydbeskederne frem og lytter til sin datters stemme.

- Lige nu bliver jeg for ked af det, når jeg hører dem. Jeg føler, at hun er lige ved siden af mig, og det er hun jo ikke, siger Pia Salvesen.

Hun ser dem som et tegn på, at hendes datter har været ensom. For Anne Mette Frederiksen havde ikke sine nærmeste ved sin side, da hun havde mest brug for dem. Og det er Pia Salvesens største anke.

Men hvordan kunne det ske, at hun døde uden sin familie i nærheden?

Hendes største ønske var at stifte familie

Anne Mette Frederiksen var en glad kvinde, der elskede fest, farver og glimmer, fortæller Pia Salvesen.

Og så var hun det største familiemenneske, man kunne forestille sig. Hun blev gift i maj, og allerede tre måneder senere fødte hun sit første barn, datteren Thrud.

- Hendes højeste ønske var at få en familie, så det skulle bare være lykke det hele, fortæller Pia Salvesen.

I slutningen af august 2021 var coronaepidemien under kontrol i Danmark. Over 70 procent af befolkningen var færdigvaccineret, og fra 10. september blev covid-19 ikke længere anset som en samfundskritisk sygdom i Danmark, og alle restriktionerne forsvandt.

Alligevel testede Anne Mette Frederiksen positiv for corona 30. august. Hun var ikke vaccineret, da Sundhedsstyrelsen frarådede vaccinen til gravide, da hun blev gravid. Og da anbefalingerne blev ændret i juli, valgte hun ikke at få vaccinen i den sidste del af sin graviditet.

Anne Mette Frederiksen var dog ikke bekymret og nød tiden derhjemme med sin nyfødte datter.

Men så begyndte hun at få det dårligt. Hun havde feber, åndenød og kastede op.

- Selvfølgelig overlever hun

Anne Mette Frederiksen blev derfor indlagt 2. september med sin mand og nyfødte datter.

På hospitalet fik hun ilt og medicin, og selvom Anne Mette Frederiksen havde det dårligt, var hun optimistisk om, at det bare ville være et kort besøg.

Anne Mette Frederiksen var nemlig opsat på at komme hjem og starte hverdagen med sin datter. Og det gjorde hende blind for, hvor alvorlig situationen var, mener Pia Salvesen.

- Hun sagde hele tiden, at hun havde det bedre, selvom hun fik mere og mere ilt. Hun var for optimistisk, siger Pia Salvesen.

Da hun ikke måtte besøge sin datter på hospitalet, var Pia Salvesen nødt til at følge med gennem telefonopkald og datterens lydbeskeder.

Og selvom hun vidste, at situationen var alvorlig, var Pia Salvesen ikke synderligt bekymret.

- Jeg tænkte bare: ”Hun er 26 år, og vi har så meget forstand på covid-19, at selvfølgelig overlever hun”, siger Pia Salvesen.

I et stykke tid var Anne Mette Frederiksen stabil, og lægerne var også sikre på, at hun snart ville blive udskrevet.

Men fire dage senere blev hendes situation forværret.

Mand og datter sendt hjem

6. september blev Anne Mette Frederiksens mand og datter sendt hjem fra hospitalet.

Anne Mette Frederiksen fik at vide, at hun sandsynligvis skulle flyttes over på intensivafdelingen, og at hun ikke længere skulle bruge sine kræfter på at tage sig af Thrud, men i stedet fokusere al sin energi på at få det bedre.

Og nu havde hun noget at kæmpe for.

- Jeg tror, at hun inderst inde har været rigtigt bange. Men samtidig har hun tænkt: ”Jeg skal nok komme igennem det her, for jeg har noget, jeg skal hjem til”, siger Pia Salvesen.

Men selvom hun kæmpede, fik Anne Mette Frederiksen det løbende værre og værre. Hendes ilt blev konstant øget, og til sidst havde hun ikke længere kræfter til at gå på toilettet alene.

Sidste telefonopkald

8. september klokken 21.45 – seks dage efter hendes indlæggelse – ringede Anne Mette Frederiksen til sin familie for at sige godnat.

Først snakkede hun lidt med sin mand og datter. Til sidst fik Pia Salvesen sin datter i telefonen.

Anne Mette Frederiksen fortalte, at hun havde lidt ondt i hoften, og hun ville derfor ringe til sygeplejersken og bede om at få noget beroligende, inden hun lagde sig til at sove.

- Så siger vi pænt godnat og "jeg elsker dig"... og ja, det var så det, siger Pia Salvesen.

Sygeplejersken blev bekymret

Natten til 9. september fik Anne Mette Frederiksen det markant dårligere. Omkring klokken 03.30 blev en sygeplejerske så bekymret, at hun satte sig ind hos den indlagte kvinde og blev der resten af natten.

Jeg tror, at hun har været pissehamrende bange og higet efter sit barn

Pia Salvesen

Pia Salvesen er utroligt glad for, at sygeplejersken blev hos hendes datter – selvom hun ville ønske, at det havde været hende selv, der sad der.

- Hele familien er glad for, at der har været nogen hos hende, så hun ikke har ligget alene. Jeg er sikker på, at hun har været skrækslagen, hun har jo kæmpet for at få vejret, siger hun.

Modtog den korrekte behandling

Regionshospital Nordjylland i Hjørring vurderer, at Anne Mette Frederiksen fik den korrekte behandling på daværende tidspunkt.

I Anne Mette Frederiksens journal kan man se, at både personalet og hun selv vurderede, at hun var stabil.

- Der opstod en pludselig og meget svær komplikation, der medførte døden. Det var en komplikation til covid, men formentlig baseret på blandt andet den nylige fødsel, siger Søren Pihlkjær, lægefaglig direktør på hospitalet.

Selvom corona i september 2021 havde eksisteret i Danmark i cirka halvandet år, var det stadig en ny og ukendt sygdom for læger og sygeplejersker.

- Vi får løbende nye behandlinger, medicin og vacciner, men der vil stadig være ting, som vi ikke forstår i forhold til den enkelte patient, siger Søren Pihlkjær.

Familien blev tilkaldt

Om morgenen 9. september blev Anne Mette Frederiksen flyttet over på intensivafdelingen. Omkring en time senere – klokken 08.10 – blev hun lagt i respirator. Men det hjalp ikke.

Klokken 09.43 fik hun hjertestop, og læger og sygeplejesker brugte den næste time og 27 minutter på forgæves at forsøge at redde hende.

Klokken 11.14 – 1 time og 31 minutter efter hun fik hjertestop – modtog Anne Mette Frederiksens mand et opkald.

Pia Salvesen var sammen med sin svigersøn, da telefonen ringede.

Så snart han hørte, hvad der blev sagt i telefonen, vendte han sig mod sin svigermor:

- Jeg vidste det, sagde han.

I den anden ende af røret fortalte lægen, at familien var nødt til at komme nu. Og det skulle gå hurtigt, for Anne Mette Frederiksen ville ikke klare det.

- Hun har været pissehamrende bange

15 minutter senere – klokken 11.29 – blev hun erklæret død.

Hendes familie nåede ikke at komme ind til hende. Anne Mette Frederiksen døde derfor uden sine nærmeste omkring sig.

- Jeg har det meget dårligt med det. Man burde have tilkaldt familien, da hun blev dårlig, siger Pia Salvesen.

Anne Mette Frederiksen havde ikke set nogen familiemedlemmer, siden hendes mand og datter tog hjem fra hospitalet tre dage tidligere.

Den tanke plager stadig Pia Salvesen her et halvt år senere.

- Vi kunne have holdt hende i hånden og forklaret hende, at Thrud havde det godt, så Anne Mette kunne lukke øjnene med ro, siger Pia Salvesen og fortsætter:

- Det tror jeg ikke, at hun har gjort. Jeg tror, at hun har været pissehamrende bange og higet efter sit barn.

Savner anerkendelse

Pia Salvesen forstår ikke, hvorfor hospitalet ventede så lang tid med at kontakte familien.

- Når Anne Mette bliver så dårlig, har man lavet en fejl ved ikke at kalde os ind. Man skal huske dem, der står udenfor, og det er os, der ikke fik lov til at sige farvel, siger Pia Salvesen.

Hun forstår godt, hvorfor hospitalet ikke havde tid til at kontakte familien efter klokken 08.10, da datteren blev lagt i respirator, og personalet havde travlt med at forsøge at redde hendes liv.

Men hun er uforstående over for, hvorfor familien ikke blev kontaktet klokken 03.30, da sygeplejersken var så bekymret for Anne Mette Frederiksens tilstand, at hun satte sig ind til hende og blev der hele natten.

Pia Salvesen savner anerkendelse fra hospitalet, om at de har fejlet, og at det ikke burde ske, at en patients pårørende ikke bliver tilkaldt.

- Det er vigtigt for pårørende at kunne sige farvel til sine kære. Det ville give mig mere ro at se, at hospitalet forstod det og ikke ville glemme det i fremtiden, siger hun.

Personalet prioriterede at redde Anne Mette

Søren Pihlkjær ønsker i dag at undskylde over for familien. For han er fuldstændigt enig med Pia Salvesen: Ingen bør dø alene.

- Set i bakspejlet ville vi nok gerne have kaldt de pårørende ind tidligere, så de kunne have nået at være med, da Anne Mette døde, siger han.

Han fortæller, at de ikke fik ringet til familien, fordi de i situationen prioriterede at behandle den akut opståede komplikation, og at de derfor havde al deres fokus på Anne Mette Frederiksen.

Vi laver billedbøger til Thrud, hvor vi fortæller om hendes mor, og hvem hun var

Pia Salvesen

Og så træder tanken om at ringe til de pårørende nogle gange i baggrunden, siger han.

Samtidig kan det også være svært for personalet at indrømme over for sig selv, at situationen er så alvorlig, at de er nødt til at kontakte de pårørende, fortæller Søren Pihlkjær.

- Vi skal blive bedre til det – og vi kan kun beklage, at det ikke er lykkedes i dette tilfælde, siger han.

Kan ikke bruge en undskyldning til noget

Selvom Pia Salvesen er glad for hospitalets undskyldning, gør den ikke den store forskel for hende.

- Selvfølgelig er det rigtigt fint, men jeg kan jo ikke bruge den til noget. Jeg synes stadig – og det vil jeg altid synes – at det ikke er okay, at de ikke kaldte os ind. Der er ikke nogen undskyldning for sådan noget, siger Pia Salvesen.

Hun fortæller, at hun løbende har været i kontakt med hospitalet og snart skal til en samtale med Anne Mette Frederiksens anæstesilæge og afdeling på hospitalet.

Og samtalen kan forhåbentlig give hende, hvad undskyldningen ikke kunne.

- Det kan være, at jeg kan få mere ro, hvis sygeplejersken, der sad hos hende, kan sige, at hun egentlig havde det okay. Jeg tænker, at hun har været bange, men det er jo ikke sikkert, siger Pia Salvesen.

Barnebarnet bringer glæde

Når Pia Salvesen i dag ser på sit lille barnebarn, ser hun også sin datter.

- Thrud har Anne Mettes næse og mund. Og de har begge rigtigt smukke, klare blå øjne. På den måde er Thrud en sand kopi af Anne Mette. Men vi ser jo måske også det, vi gerne vil se, siger Pia Salvesen.

Det er dog ikke kun hendes barnebarns ydre, der minder Pia Salvesen om hendes datter. Thrud er nemlig en rigtigt glad baby, et ”rigtigt sludrechatol”, fortæller Pia Salvesen, der fremhæver, at hendes datter også elskede at snakke og synge.

Det er da også vigtigt for Pia Salvesen, at Thrud vokser op vel vidende, hvem hendes mor var.

- Vi laver billedbøger til Thrud, hvor vi fortæller om hendes mor, og hvem hun var. Og så gemmer vi alle Anne Mettes ejendele, der kan have betydning for Thrud, og så får hun det hele, når hun bliver gammel nok, siger Pia Salvesen.

I Rusland får frygten for grænselukninger og konsekvenserne af de hårde sanktioner tusindvis af russere til at søge væk fra deres hjemland.

Men for dem, der vil mod Europa, er der kun en håndfuld veje ud tilbage.

En af dem er toget fra russiske Sankt Petersborg til finske Helsinki. Alle afgange på strækningen har været totalt udsolgt de sidste dage, fortæller Jesper Zølck, TV 2s nordiske korrespondent, der står på spor ni på banegården i Helsinki, hvor toget fra det sanktionsramte land triller ind.

Når passagerne bliver spurgt til, hvorfor de er rejst fra deres hjemland, er årsagerne forskellige.

Nogle er taget afsted, fordi de er bange, efter de russiske tropper angreb Ukraine. En af dem er kvinden Katarina, som er rejst fra Moskva med sit barn for at mødes med sin mand.

- Alt er uforståeligt - i vores land er alle bange, siger hun.

- Folk vil simpelthen væk

Andre har mistet deres arbejde som følge af de økonomiske sanktioner, Rusland er blevet pålagt. Også landets skrøbelige økonomiske situation og voldsomme inflation bliver nævnt som årsager til flugten.

- I Rusland svarer min mors pension nu til en smuttur til købmanden for os i Frankrig. Det er så ubehageligt, siger Yana Champigny, som bor i Frankrig, men har besøgt sin russiske familie.

Yana Champigny har - ligesom mange andre - brugt den finske togforbindelse som et springbræt til Europa.

Selv om de russiske rejsende har forskellige forklaringer, er der – ifølge Jesper Zølck – et fællestræk:

- Dem, jeg talt med, vil simpelthen væk. Og deres verden er blevet vendt på hovedet de sidste uger, siger han og fortæller, at togturen kun er forbeholdt finske eller russiske statsborgere.

Det serbiske smuthul

Men der findes andre russiske rejsemuligheder, hvor kravene til en billet er mindre. En af dem er til Serbien.

Serbien er ikke medlem af EU, og har i modsætning til mange andre lande ikke pålagt Rusland sanktioner, hvorfor turen har fået kaldenavnet "Den serbiske bagdør".

Luftrummet over Serbien er derfor også en vej ud af Rusland, og det kan mærkes hos flyselskaberne:

Air Serbia har fordoblet antallet af direkte flyvninger til Moskva til 15 om ugen, fordi efterspørgslen på billetterne har været så stor. Samme selskab har også indsat en enorm Airbus SE A330, der tidligere har fløjet til New York, på ruterne til og fra Rusland.

I den første uge af marts var den samlede sædekapacitet mellem Rusland og Serbien 50 procent højere end ugen, før de russiske tropper gik over grænsen til Ukraine. Og salget af billetter fra Serbien videre til andre destinationer - for eksempel Frankrig, Schweiz og Italien - er steget med mere end 60 procent.

En udvandring med store konsekvenser

Flyrejserne videre til EU-landene kræver et gyldigt visum og en EU-godkendt coronavaccine - hvilket den russiske Sputnik-vaccine ikke er.

Men hvis det mangler, er det en mulighed at rejse med bus til Armenien, Georgien eller Tyrkiet. Alle tre steder er der voksende, russiske mindretal, skriver Al Jazeera.

Ifølge Andrei Kolesnikov, der er formand for programmet for indenrigspolitik og politiske institutioner i Rusland ved Carnegie Moscow Center, er det helt forventeligt, at en del af russerne forlader deres land.

Han peger på, at det især er Ruslands "kvalitetsarbejdsstyrke", der vil fornemme, at der ikke er "en fremtid" for dem i Rusland.

- Denne udvandring vil betyde, at nationen bliver nedbrudt. Landet har ikke en særlig stor pulje af højtuddannede mennesker. Og uden dem kan Rusland ikke udvikle sig selv, siger Andrei Kolesnikov til The Guardian.

Tomme hylder og togvogne

På perronen i Helsinki står Katarina, og hun regner ikke med at vende tilbage til Rusland lige foreløbigt. Men hun fornemmede hurtigt, hvordan landet ændrede sig - blandt andet kort før togturen, hvor hun ville købe rejsesnacks til sin datter.

- Da vi kom hen til butikken, hvor varerne normalt stod, var de der enten ikke - ellers stod de der kun i et eksemplar. Det er meget dårligt. Og uhyggeligt, siger Katarina.

Toget skal tilbage til Moskva. Og i modsætning til den udsolgte tur ud af Rusland, er vognene så godt som tomme på vejen tilbage.

USA frygter, at Rusland i en ikke så fjern fremtid vil begynde at bruge kemiske våben mod Ukraine.

Det samme gør vores egen statsminister, Mette Frederiksen (S), der torsdag gav udtryk for sin bekymring i forbindelse med et besøg i forsvarsalliancen NATO's korpshovedkvarter i Polen.

- Vi ved, at Putin har adgang til våben, som, vi fra Vesten mener, er helt uacceptable at bruge på mennesker. Risikoen er der, sagde hun.

Brugen af kemiske våben har siden 1925 på verdensplan været betragtet som en krigsforbrydelse.

Men hvad dækker begrebet kemiske våben i det hele taget over? Hvordan fungerer de? Og hvorfor er de så langt mere skræmmende end bomber og skydevåben?

TV 2 har talt med to eksperter for at undersøge de kemiske masseødelæggelsesvåben.

Hvad er kemiske våben?

Kemiske våben er giftige stoffer, der bruges til krigsførelse.

Kemiker Jan Steen Jensen, der er ansat i Kemisk Beredskab ved Beredskabsstyrelsen forklarer, at der findes mange forskellige typer af kemiske våben, som blandt andet falder i kategorierne blistergasser, nervegasser og kvælergasser.

Blistergasserne danner sår på huden. Nervegasserne virker som gift i kroppen, typisk ved at lamme nervesystemet – deraf navnet. Kvælergasserne hæmmer kroppens evne til at optage ilt, fortæller Jan Steen Jensen.

Fordi der findes så mange forskellige former for kemiske våben, er symptomerne varierende.

- Man kan få blister på huden, man kan få åndedrætsbesvær, man kan blive lammet af det, man kan miste evnen til at optage ilt og dermed dø af iltmangel, opremser Jan Steen Jensen.

De kemiske våben kan også ramme kommende generationer og medføre langsigtede helbredsmæssige problemer for befolkningerne i de områder, de bliver brugt.

Mennesker, der har været udsat for visse giftgasser, har blandt andet en øget risiko for barnløshed, genetiske skader og at få kræft.

Lige så mange former for kemiske våben, der findes, lige så mange måder er der at sprede dem på.

Ifølge Jan Steen Jensen er det nærmest kun fantasien, der sætter grænser.

- Nogle spredes som gas, man indånder, nogle spredes som små dråber i luften, og andre kan man smøre på genstande, for nogle af stofferne kan optages gennem huden. Der er ikke én måde, at det kan ske på, siger han.

Hvorfor frygter vi dem?

Der er ifølge Jan Steen Jensen særligt to hovedårsager til, at kemiske våben i højere grad er at frygte end konventionelle våben.

De skelner ikke mellem civile og militærenheder. Og der er ingen steder at flygte hen.

- Med et gevær kan du sigte på et bestemt mål – med kemiske våben rammer du alle, der er i området, siger han.

Der er ingen arme, der er røget af, der er ingen skudsår, der er intet blod

Cindy Vestergaard, seniorforsker hos Stimson Center og ekspert i kemiske våben

Jan Steen Jensen forklarer, at man kan beskytte sig mod mange andre våben ved enten at forlade området eller gemme sig i en bunker.

- Men kemiske våben kan det være sværere at beskytte sig fra, fortæller han.

Også Cindy Vestergaard, seniorforsker hos Stimson Center og ekspert i kemiske våben, mener, at der er forskel på konventionelle våben og kemiske våben.

- Kemiske våben er terrorvåben. De efterlader miljømæssige ar i generationer, efter at de er blevet brugt, både rent genetisk, men også psykisk, siger hun.

Samtidig mener hun, at skaderne fra kemiske våben er særligt skræmmende, fordi de føles så unaturlige:

- Man kan se det på de forfærdelige billeder fra Syrien. Ligene er blodløse. Der er ingen arme, som er røget af, der er ingen skudsår, der er intet blod – der er bare oppustede lig, der er blevet forgiftede, siger hun.

Hvornår har de været brugt?

Kemiske våben blev i stor stil brugt under Første Verdenskrig, der siden er blevet kaldt "kemikernes krig". Ifølge Cindy Vestergaard er krigen årsagen til, at kemiske våben er forbudt i dag.

Brugen af våbnene førte til international fordømmelse, der i sidste ende førte til, at brugen af våbnene blev anderkendt som værende en krigsforbrydelse i Geneve-konventionen fra 1925.

- Siden har de været brugt i diverse mindre konflikter. Mest omtalt i krigen mellem Iran og Irak, hvor irakerne brugte en hel del, også mod civilbefolkningen, fortæller Jan Steen Jensen, kemiker hos Kemisk Beredskab ved Beredskabsstyrelsen.

Han henviser til giftgasangrebet på den kurdiske by Halabja, der fandt sted i marts 1988. Det vurderes, at mellem 3200 og 5000 mennesker døde under angrebet. De fleste civile.

Efterfølgende blev FN-konventionen mod kemiske våben udarbejdet i 1993. Den trådte i kraft i 1997, og lande, der har skrevet under på aftalen, har samtidig skrevet under på, at de hverken vil udvikle, producere, opbevare eller bruge kemiske våben.

Kun tre lande på verdensplan har ikke tilsluttet sig aftalen: Egypten, Nordkorea og Sydsudan.

Alligevel er der siden set eksempler på brug af kemiske våben. Brugen af masseødelæggelsesvåbnene er sidst set i den syriske by Douma 7. april 2018.

Angrebet var højst sandsynligt beordret af landets præsident, Bashar al-Assad, selvom den syriske regering har afvist, at de skulle have noget med det at gøre.

Syrien var en del af FN-konventionen mod kemiske våben på det tidspunkt, som angrebet fandt sted.

Bør vi frygte, at Rusland tager kemiske våben i brug?

Frygten for, at Rusland har tænkt sig at bruge kemiske våben i Ukraine, stammer fra en udtalelse fra embedsfolk fra Kreml. Onsdag beskyldte de USA for at udvikle biologiske våben i Ukraine. Biologiske våben er anvendelsen af naturlige organismer til at skade en modstander.

Det fik talsperson for Det Hvide Hus Jen Psaki til tasterne.

- Nu, da Rusland har fremsat disse falske påstande, og Kina øjensynligt har støttet denne propaganda, bør vi alle holde øje med, om Rusland bruger kemiske eller biologiske våben i Ukraine, skrev hun på Twitter onsdag.

Og der er god grund til at frygte, at Rusland vil bruge kemiske våben i Ukraine, siger flere vestlige embedsfolk ifølge The Guardian.

Blandt andet fordi landet tidligere har været involveret i krige som i Syrien, hvor der blev gjort brug af netop kemiske våben.

Selvom Rusland i 1993 var med til at udarbejde FN-konventionen mod kemiske våben og stadig er en del af aftalen, kan Jan Steen Jensen ikke udelukke, at Rusland kan have hemmelige lagre af kemiske våben.

Alligevel er Cindy Vestergaard ikke bekymret. Hun mener nemlig ikke, at Rusland har grund til at gøre brug af masseødelæggelsesvåbnet:

- Våbnet er ikke særlig effektivt på kamppladsen. Rusland har tropper på ukrainsk grund. Ved brug af kemiske våben er der risiko for at få våbnet tilbage i hovedet, hvis vinden skifter, siger hun.