De daglige smittetal kommer til at falde i den kommende tid. Det skyldes især nye og ændrede anbefalinger om test for Coronavirus.

Mindre smittetal betyder dog ikke nødvendigvis, at der reelt er færre smittede i samfundet. Det forklarer Tyra Grove Krause, der er faglig direktør i Statens Serum Institut (SSI).

- Vi vil kunne se et fald, alene fordi vi opdager færre tilfælde, når der ikke testes så bredt, siger hun.

Torsdag har Sundhedsstyrelsen ændret anbefalingerne for test, så man kun skal testes for Coronavirus i særlige tilfælde.

Et eksempel på et af de tilfælde kan være situationer, hvor et testsvar giver anledning til tidlig behandling mod covid-19 for at reducere risikoen for indlæggelse og alvorlig sygdom.

Langt færre testes

De nye testanbefalinger betyder, at SSI, der dagligt opgør smittetallene for Coronavirus, forventer, at langt færre vil blive testet.

- Det betyder, at vi vil se et faldende smittetal og måske en stigende positivprocent, fordi det er dem, der er mere syge, der vil blive testet, siger Tyra Grove Krause.

Hun fortæller, at man - ligesom andre gange, hvor teststrategien er blevet ændret - skal se på flere tal for at få et retvisende billede af epidemien.

- Man skal selvfølgelig følge smittetallet, men man bliver også nødt til at kigge på, hvordan positivprocenten ændrer sig.

- Vi kan stadig følge godt med i antallet af nyindlagte og antallet af indlagte. Man skal bare forberede sig på, at der er i øjeblikket er mange, der er indlagt med og ikke på grund af covid-19, siger hun.

Antal indlagte ventes at falde

Tyra Grove Krause forklarer, at også antallet af indlagte med covid-19 vil falde den kommende tid.

Af den seneste tendensrapport fra SSI fremgår det, at 52 procent af dem, der i uge syv var indlagt med Coronavirus, var indlagt på grund af Coronavirus.

Tyra Grove Krause vurderer, at andre overvågningssystemer får endnu større betydning, når testmønstret ændrer sig.

- Det er vores spildevandsovervågning, hvor vi følger, hvor meget virus der er i vores spildevand. Det siger noget om smittetrykket.

Hun forklarer, at SSI også har en stikprøvebaseret overvågning af personer, der kontakter deres læge ved luftvejssymptomer og bliver testet.

- Derudover vil vi prøver at afdække, om vi også kan bruge frivillige, som tager en hjemme-PCR-test over en periode for at se, om det er noget, vi kan bruge til i bedre grad at følge smittetrykket blandt dem, der ikke bliver alvorligt syge, og som ikke er i særlig risiko for at få et alvorligt forløb, siger hun.

Sundhedsstyrelsen lemper nu anbefalingerne for, hvornår man behøver at lade sig teste for covid-19.

Det oplyser styrelsen i en pressemeddelelse.

- Nu kan vi nøjes med, at man lader sig teste, hvis der er en særlig sundhedsfaglig grund til at gøre det, siger enhedschef i Sundhedsstyrelsen Bolette Søborg.

Et eksempel kan være situationer, hvor et testsvar kan give anledning til tidlig behandling mod covid-19 for at reducere risikoen for indlæggelse og alvorlig sygdom.

Symptomer er ikke lig med test

En række personer kan være i målgruppen for tidlig behandling. Det gælder personer på 65 år samt andre personer i øget risiko for alvorligt forløb med covid-19. Gravide er også en del af den potentielle målgruppe.

- Det er derfor vigtigt, at den gruppe lader sig teste hurtigst muligt, hvis de får symptomer på covid-19 og føler sig syge, og at de kontakter egen læge, hvis de får en positiv test, siger Bolette Søborg.

De nye anbefalinger betyder, at en stor del af befolkningen ikke længere behøver at lade sig teste, hvis de får symptomer på covid-19.

Derfor er der heller ikke længere behov for, at kontakter til personer med covid-19 bliver testet.

Baggrunden for de lempede anbefalinger er, at der ifølge styrelsen er kontrol med epidemien. Smittetallene er lave, og antallet af indlæggelser er lave og stabile, lyder forklaringen.

Stadig fokus på særligt sårbare

Selvom der er kontrol med epidemien, og testanbefalingerne er lempet, vil der fortsat være særlige behov i sundheds- og plejesektoren.

I sundhedsvæsenet og på plejehjem, hvor der opholder sig særligt sårbare personer, vil der fortsat være behov for at håndtere og begrænse udbrud af smitte.

De samme steder vil der stadig skulle sættes gang i aktiv smitteopsporing ved smittetilfælde.

Det bliver dyrere at fylde indkøbsvognene op.

Siden Rusland invaderede Ukraine, er priserne på flere varer steget til vejrs – heriblandt på fødevarer som mejeriprodukter, hvede og kød.

Det her kommer til at få betydning på sigt – ingen tvivl om det

Palle Jakobsen, markedsanalytiker hos Agrocom

Især priserne på korn er der stort fokus på lige nu, fortæller Palle Jakobsen, som er markedsanalytiker hos analyse- og rådgivningsvirksomheden Agrocom.

I EU har vi et kornoverskud, hvilket betyder, at vi kun har de høje priser at bekymre os om.

Men i blandt andet Nordafrika, Mellemøsten og store del af Asien har man et kornunderskud.

- Krigshandlingerne i Ukraine kan føre til uroligheder i den arabiske verden – ligesom Det Arabiske Forår i 2010, hvor befolkningen demonstrerede mod høje brødpriser. Jeg kan forestille mig, at vi vil se den slags nyheder igen henover sommeren, hvor der vil være uroligheder over mangel på mad, siger Palle Jakobsen til TV 2.

Selvom vi i Danmark i øjeblikket har et overskud på korn, er lagerne ved at blive mindre. Det skyldes, at EU årligt eksporterer en stor del af sin høst, lyder det fra markedsanalytikeren.

Hvedepriser steget med en fjerdedel

En af de virksomheder, som er ramt af prisstigninger, er Ostebørsen i Vemmelev.

Her kostede 1 kilo ost i august sidste år 80 kroner. Men siden da er prisen steget med 10 kroner.

- Der varsles prisstigninger igen her til april. Lige nu prøver vi at holde priserne nede, men det kan vi ikke for evigt, fortæller Henrik Møller Kastrup, som er osteproducentens direktør.

Rusland og Ukraine tegner sig for en tredjedel af verdens samlede hvedeeksport, og på bare et år er prisen på hvede steget med 24 procent, viser tal fra Danmarks Statistik.

Og det mærkes i høj grad hos Ostebørsen.

- Hvede er foder til dyrene. Derfor har det her store konsekvenser, siger Henrik Møller Kastrup til TV 2.

"Rigtig dårlig" høst i 2022

Men så længe der er krig i Ukraine, skal vi forvente, at priserne på blandt andet hvede vil fortsætte med at være høje, fortæller Palle Jakobsen.

For et af de store problemer er, at man ikke kan eksportere hvede igennem Sortehavet på grund af krigen.

- Russerne eksporterer stadigvæk lidt, men i langsomt tempo. Eksporten i Ukraine er lukket helt ned, og krigen påvirker også Rumænien og Bulgarien, fordi de ikke tør sejle ind i Sortehavet af frygt, siger han.

Vi havde forventet, at energipriserne ville blive mere normale nu, men de er blevet alt andet end det

Louise Aggerstrøm, privatøkonom hos Danske Bank

Han forventer desuden, at høsten i Ukraine vil blive ”rigtig dårlig” i 2022 – også hvis krigen skulle ende allerede til sommer.

For foråret nærmer sig, og derfor skal de ukrainske landmænd snart ud på markerne, hvor der skal gødes og såes korn. Men spørgsmålet er, om de vil kunne få dieselolie til deres traktorer, så de kan udføre arbejdet, siger Palle Jakobsen:

- Selvom der vil blive fred, hjælper det ikke at gøde markerne i juni måned, for der er det for sent, og avlen bliver dårlig. Det her kommer til at få betydning på sigt – ingen tvivl om det.

At løfte sanktioner vil hjælpe

I en rundspørge foretaget af TV 2 Business skønner fire af de største banker i Danmark, at inflationen vil nå helt op på 6 procent i år.

En af bankerne er Sydbank, som regner med en inflationsstigning på 5,7 procent.

- Vi havde forventet, at energipriserne ville blive mere normale nu, men de er blevet alt andet end det, og det er derfor, at vi skruer op for inflationsskønnet, lyder det fra Søren V. Kristensen, som er cheføkonom i banken.

Ifølge Danske Banks privatøkonom Louise Aggerstrøm kan man lægge en dæmper på inflationen, hvis Vesten løfter nogle af sanktionerne mod Rusland.

- Det kan man dog først, når de (Rusland, red.) stopper med at være så aggressive, tilføjer hun.

Største stigning i forbrugerpriserne i over 30 år

I februar er forbrugerpriserne – også kendt som inflation – vokset med 4,8 procent i forhold til året før, viser de seneste tal fra Danmarks Statistik.

Det er den største stigning på ét år siden 1989.

Især gas og elektricitet har drevet inflationen op, og situationen kan blive værre i den kommende tid, vurderer Søren V. Kristensen, cheføkonom hos Sydbank.

- For ganske få uger siden var mangel på arbejdskraft i vores optik den største trussel mod økonomien. Det har ændret sig efter den russiske invasion af Ukraine, skriver han i en analyse.

Nu er det de stigende priser på energi, fødevarer og en række af andre råvarer, som truer økonomien mest, tilføjer Søren V. Kristensen.

Efter et børnehospital i den ukrainske havneby Mariupol onsdag blev angrebet fra luften, melder officielle russiske kilder nu ud, at der er tale om misinformation spredt af Ukraine og FN.

Ifølge kilderne blev hospitalet bombet med fuldt overlæg, men husede hverken patienter eller personale på tidspunktet for bombningen.

- Det er sådan her, at fake news fødes, skriver Ruslands stedfortrædende FN-ambassadør, Dmitry Polyanskiy, på Twitter som reaktion på, at FN-generalsekretær António Guterres kalder angrebet "forfærdeligt".

Ifølge ham forklarede Rusland allerede 7. marts, to dage før angrebet, at børnehospitalet var ”forvandlet til et militært objekt af radikaliserede”.

Omdannet til "affyringssted"

Dmitry Polyanskiy henviser i sit tweet til en erklæring fra Ruslands repræsentant, Vassily Nebenzia, ved FN’s Sikkerhedsråds briefing om den humanitære situation i Ukraine.

I erklæringen står blandt andet, at den ukrainske hær har ”smidt personale ud” fra børnehospitalet, hvor de i stedet skulle have konstrueret et ”affyringssted”.

Samtidig skulle de ukrainske styrker ifølge Vassily Nebenzia også have ødelagt en børnehave i havnebyen.

Onsdag sagde talskvinden for det russiske udenrigsministerium, Maria Zakharova, få timer før bombningen, at ukrainske ”nationale bataljoner” havde rømmet børnehospitalet for personale og patienter og i stedet havde oprettet skydestillinger i hospitalet.

FN kalder angreb "frastødende"

Billedmateriale fra nyhedsbureauet AP viser dog, hvordan sårede civile flygter fra hospitalet. Iblandt dem ses blandt andet fødende kvinder og små børn.

Ifølge guvernøren i Donetsk-regionen, Pavlo Kyrylenko, er 17 personer, herunder også højgravide og fødende kvinder, blevet såret i angrebet.

Torsdag oplyser Mariupols byråd på beskedtjenesten Telegram, at tre personer - heriblandt en pige - er afgået ved døden i forbindelse med angrebet.

Samtidig har FN’s chef for humanitære anliggender, Martin Griffith, offentligt fordømt angrebet på børnehospitalet og kalder det ”dybt chokerende” og ”frastødende”. Det siger han til Al Jazeera.

Alligevel afviser Rusland helt, at man skulle være gået efter at ramme civile:

- Russiske styrker affyrer ikke mod civile mål, har en talsmand for det russiske styre i Kreml, Dmitry Peskov, udtalt til Reuters.

I februar er forbrugerpriserne - også kendt som inflationen - vokset med 4,8 procent i forhold til året før, viser tal fra Danmarks Statistik.

Det er den største stigning på ét år siden 1989.

Det er særligt gas og elektricitet, der har drevet inflationen op, og situationen kan blive værre i den kommende tid, vurderer Søren V. Kristensen, der er cheføkonom hos Sydbank.

- For ganske få uger siden var mangel på arbejdskraft i vores optik den største trussel mod økonomien. Det har ændret sig efter den russiske invasion af Ukraine. Siden da er priserne på energi, fødevarer og en række af andre råvarer steget eksplosivt, skriver cheføkonomen i en analyse på baggrund af tallene.

Kan "spænde ben" for økonomien

Inflation er, kort fortalt, når priserne stiger. Mange vestlige økonomier har et mål om en inflation på cirka 2 procent om året.

Udover energipriserne, der er skudt i vejret de seneste år, har ting som øgede omkostninger til transport også en betydning. Hvis en virksomhed skal betale mere for at få sejlet et fjernsyn til Danmark fra Kina, kan det i sidste ende betyde, at fjernsynet kommer til at koste mere i butikken.

Gennem flere år er danskernes løn vokset hurtigere end inflationen, men denne gang kan det meget vel blive anderledes. Det betyder, at mange danskere står over for en nedgang i reallønnen, hvilket gør, at de altså reelt har råd til færre varer.

- Det er et meget højt tal, og det betyder, at de fleste nok vil opleve, at deres penge reelt set bliver mindre værd. Lønningerne stiger, men nok ikke så meget for de fleste, siger Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, til TV 2.

Ifølge Søren V. Kristensen er der en risiko for, at inflationen kan komme til at "spænde ben for en ellers velsmurt dansk økonomi".

- De højere priser vil suge købekraft ud af forbrugerne. Inflationen giver nemlig en gennemsnitlig dansk familie en årlig ekstraregning på 19.200 kroner. På den måde er inflationen med et blevet den største trussel mod dansk økonomi i 2022, skriver Søren V. Kristensen.

Også Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, når frem til en årlig ekstraregning på cirka 20.000 kroner for en almindelig børnefamilie. Ligesom Søren V. Kristensen forventer Jeppe Juul Borre, at priserne vi stige endnu mere de kommende måneder som følge af krigen i Ukraine.

Dyre varer og ikke helt så dyre tjenester

At det netop er blevet dyrere at købe varer, afspejles også i tallene fra Danmarks Statistik.

Helt overordnet arbejder for eksempel Danmarks Statistik med to overkategorier for danskernes forbrug:

Det ene er varer, der groft sagt er fysiske eller håndgribelige produkter, der fylder noget, efter at man har købt dem. Det kunne eksempelvis være et fjernsyn, men eksempelvis gas, el og fødevarer tæller med her. For denne kategori steg inflationen med hele 7 procent.

Den anden gruppe er såkaldte tjenester, der omfatter alt andet. Det kunne eksempelvis være den pris, du skal betale et flyttefirma, eller prisen på en time hos en fysioterapeut. Her var inflationen kun 2,4 procent.

Ukraines præsident, Volodymir Zelenskij, anklager nu Rusland for krigsforbrydelser og folkedrab, skriver britiske Sky News.

Det sker, efter et børnehospital i den ukrainske havneby Mariupol onsdag blev angrebet fra luften. 17 personer, herunder højgravide og fødende kvinder, blev ifølge guvernøren i Donetsk-regionen, Pavlo Kyrylenko, såret i angrebet.

- Bombningen af børnehospitalet er det afgørende bevis på, at det, der sker, er et folkedrab på ukrainere, siger Volodymir Zelenskij natten til torsdag i en videobesked.

Billeder fra nyhedsbureauet AP viser, hvordan sårede civile - herunder små børn - flygter fra børnehospitalet, mens ukrainske soldater og hjælpearbejdere forsøger at bane sig vej frem ved det tre etagers høje hospital, hvor ruderne nu er blæst ud, og biler er eksploderet.

Luk luftrummet og stop bomberne

Som følge af angrebet opfordrer Ukraines præsident på det kraftigste resten af Europa til at stramme sanktionerne mod Rusland.

- I bliver nødt til at presse Rusland, så de sætter sig ved forhandlingsbordet og ender denne barbariske krig, siger han i videobeskeden.

Sådanne sanktioner bør ifølge Volodymir Zelenskij involvere, at NATO indfører et flyveforbud og lukker luftrummet over Ukraine for russiske fly. Det siger han i et interview med Sky News onsdag.

- Lad være med at vente på, at jeg har bedt jer om det en million gange. Luk luftrummet. Luk luftrummet og stop bomberne, siger han.

Det er ikke første gang, at den ukrainske præsident opfordrer NATO til et sådant indgreb. Også 5. marts beskyldte han NATO for at svigte, når man ikke vil indføre flyveforbud over Ukraine.

- Tredje verdenskrig vil bryde ud, og først da vil I gøre Ukraine til en no-fly zone – men det vil være for sent, sagde han dengang til Sky News.

NATO har hidtil afvist at lukke luftrummet for ikke at risikere, at krigen breder sig til resten af Europa.

Flere officielle russiske kilder har en anden opfattelse af, hvad der skete i Mariupol onsdag. Ifølge dem var hospitalet rippet for patienter og personale og omdannet et militært affyringssted, inden bombningen fandt sted.

Befolkningen i verdens fattige lande har under coronapandemien haft 31 procent større risiko for at dø af corona, når man sammenligner med verdens rigeste lande.

Det oplyser Oxfam Ibis i en pressemeddelelse. Oxfam Ibis er en dansk ulandsorganisation, der arbejder for bekæmpe ulighed i verden.

Tal fra organisationen viser, at konsekvenserne af pandemien har ramt verdens rigeste og fattigste lande meget forskelligt.

"Ulighed koster liv"

Ifølge generalsekretær i Oxfam Ibis Lars Koch er der flere årsager til, at coronapandemien har ramt hårdere i verdens fattigste lande.

- Ulighed koster liv. I de fattige lande har man dårligere sundhedssystemer, og man har ikke haft samme adgang til vacciner, siger han.

Under pandemien er 160 millioner mennesker blevet skubbet ud i ekstrem fattigdom. Alene i Uganda vurderer FN, at 2,4 millioner mennesker er blevet skubbet ud i fattigdom.

Ifølge Lars Koch er det første gang i 30 år, at den samlede gruppe af ekstremt fattige er blevet større.

- I fattige lande har staten ikke kunne holde hånden økonomisk under virksomhederne, som vi så det i Danmark. Virksomheder er faldet sammen, og folks arbejde er forsvundet, siger han.

En anden årsag til, at pandemien har haft mere voldsomt fat i verdens fattigste lande er, ifølge Lars Koch, at de fattige lande ikke har haft samme mulighed for at vaccinere deres borgere.

Skaden er sket

I de rige lande er 73 procent af befolkningen vaccineret. I verdens fattigste lande er kun seks procent af befolkningen vaccineret.

- Vaccinerne er ikke blevet ligeligt fordelt. Det er blandt andet, fordi rige lande har insisteret på ikke at frigive vacciner, siger han.

Ifølge Lars Koch er skaden nu sket i verdens fattigste lande. Og den kan blive svær at rette op på.

- Det kalder på selvrefleksion, for pandemien er ikke ovre, før den er ovre for alle. Det er nu, at vi skal opbygge modstandsdygtighed til den næste krise i de fattige lande. Der skal blandt andet investeres i sundhed og uddannelse, siger han.

Fredag er det to år siden, at statsminister Mette Frederiksen (S) første gang lukkede Danmark ned som følge af covid-19.

Carlsberg indstiller produktion og salg af Carlsberg-øl i Rusland.

Det meddeler Carlsberg i en fondsbørsmeddelelse onsdag aften.

- Vi er dybt chokeret over de forfærdelige begivenheder, der udfolder sig i Ukraine. Millioner af liv bliver berørt, og vi fordømmer de voldelige handlinger og aggressionen, vi er vidner til, skriver Carlsberg Groups direktør Cees't Hart.

I meddelelsen skriver Carlsberg, at deres førsteprioritet er, at hjælpe deres 1300 ansatte i Ukraine, og at de har foretaget sig flere ting for at sikre disse sikkerhed og helbred. Derudover oplyser Carlsberg, at de sammen med Carlsbergfonden og Tuborgfonden vil donere 75 millioner kroner til nødhjælpsarbejdet i Ukraine.

Fortsat ølproduktion i Rusland

Sidste uge meddelte bryggerigiganten, at den ikke længere ville foretage nye investeringer i Rusland.

Carlsberg har siden år 2000 desuden været ejer af bryggeriet Baltika, der ligger i Rusland.

Baltika-bryggeriet vil fortsat producere øl i Rusland. Det sker, fordi man ønsker at understøtte de 8400 ansatte og deres familier, meddeler Carlsberg i fondsbørsmeddelelsen.

Ølgigantens fortsatte produktion af Baltika-øl er noget erhvervskommentator på Politiken Leif Beck Fallesen hæfter sig ved.

- Det er en tøvende tilbagetrækning, når man fortsat producerer Baltika, men man kan ikke sidde udviklingen i Ukraine overhørig. Var Carlsberg som selvstændigt mærke blevet i Rusland, ville de risikere en række shitstorms, der ville ramme et brand, de har brugt millioner på at opbygge, siger han.

Lang række brands forlader Rusland

Danske Carlsberg er blot det seneste af en række store brands, der indstiller sine aktiviteter i Rusland efter den russiske invasion af Ukraine.

Coca-Cola har meddelt, at de stopper alle forretningsaktiviteter i Rusland, og det samme har Starbucks, der dermed også lukker de kaffebarer, der drives med licens fra selskabet.

Lige så har Mcdonalds midlertidigt lukket sine 847 restauranter i Rusland.

Flere luksusmærker har også suspenderet deres aktiviteter i Rusland.

Det omfatter alt fra sportsvogne som Ferrari og Lamborghini til urproducenten Rolex.

Modekoncerner som Chanel, Louis Vuitton og Gucci har også stoppet deres aktiviteter i Rusland i de seneste dage.

Velkommen til et overblik over dagens nyheder, der endnu en gang i altoverskyggende grad handler om krigen i Ukraine.

I dag skal vi forbi dieselpriser, bekymrende meldinger fra Tjernobyl-værket og Danmarks endnu tættere bånd til en vores naboer.

I afdelingen for andet end Ukraine skal vi forbi den svenske Søren Brostrøms nye job og en tiltale om svindel for hundredevis af millioner danske kroner.

God læselyst.

Dieselpriser farer til himmels

Ikke siden 2006 har det været dyrere at fylde bilen med diesel frem for benzin. Årsagen findes i den russiske invasion af Ukraine.

Onsdag lyder listeprisen for en liter diesel på 17,69 kroner, mens listeprisen for en liter benzin er på 17,39 kroner. Det viser nye tal fra Circle K.

- Vi skal helt tilbage til 2006, hvor orkanen Katrina i Den Mexicanske Golf gav et lignende spring, siger Jesper Dan Holst Rasmussen, seniormanager for prisfastsættelse hos Circle K.

Risiko for øget strålingsfare ved Tjernobyl

Ifølge Ukraines statslige atomkraftselskab Energoatom er der risiko for øget radioaktiv stråling fra det nedlagte Tjernobyl-atomkraftværk, der er under de russiske styrkers kontrol.

Det sker efter en strømafbrydelse, der betyder, at det ikke er muligt at afkøle atombrændsel.

Det Internationale Atomagentur (IAEA) oplyste tirsdag i en pressemeddelelse, at det har mistet forbindelsen til atomkraftværket, og at det i øjeblikket ikke kan få adgang til værkets sikkerhedsovervågning.

Ifølge Sven Poul Nielsen, der er seniorforsker emeritus ved DTU Miljø, vil en eventuel eksplosion nær kuplen eller i områdets atomaffald ikke kunne udlede radioaktive stoffer i en mængde, der vil få betydning for resten af Europa. Steen Nordstrøm, der er chef for nukleart beredskab hos Beredskabsstyrelsen, skriver på Twitter, at der ikke er målt forhøjet stråling i området nær det gamle a-kraftværk.

Sveriges profilerede coronachef stopper og får job i WHO

Sveriges svar på Søren Brostrøm - statsepidemiolog Anders Tegnell - forlader sit job i den svenske sundhedsstyrelse, Folkhälsomyndigheten.

Tegnell har i stedet fået job i Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Her skal han arbejde for WHO's globale vaccinationskampagne.

Ligesom Brostrøm blev Tegnell en kendt offentlig skikkelse i Sverige, men ikke altid med et positivt fortegn. Sveriges mere lempelige coronastrategi er blevet mødt af stærkt kritiske røster.

Danmark styrker samarbejdet med Norge

På et pressemøde onsdag eftermiddag tonede statsminister Mette Frederiksen (S) frem side om side med Norges statsminister, Jonas Gahr Støre. Emnet var krigen i Ukraine, som på 13 dage har fået Vesten til at tage et nærmere kig på dens samarbejdsaftaler.

Pressemødet fulgte et møde mellem statsministrene om den sikkerhedspolitiske situation i Vesten og i Norden. Det gjaldt i særdeleshed spørgsmålet om energi, fortalte Mette Frederiksen.

Statsministrene gav hinanden håndslag på at styrke samarbejdet mellem landene, men når det handler om energi, kan Danmark komme til at stå i en prekær situation, hvis hanerne for den russiske gas lukkes.

Norge står ved sine forpligtelser til at levere gas til Europa, fortalte Jonas Gahr Støre, men Norge har - som Mette Frederiksen udtrykte det - “spændt hanerne” for den norske gas så meget, som det kan lade sig gøre, og kan dermed ikke levere ekstra gas til Danmark.

Brite tiltalt for at svindle 320 millioner ud af Danmark

En 52-årig britisk statsborger er onsdag blevet tiltalt for at have svindlet 320 millioner kroner ud af den danske statskasse i den såkaldte udbyttesag.

Briten er den niende tiltalte i sagen, og ifølge anklagemyndigheden bedrog han Danmark ved at indberette fiktive aktiehandler.

- Der er tale om en meget alvorlig og omfattende sag, og der ligger en flerårig, kompliceret efterforskning til grund for tiltalen, udtaler Per Fiig, chefanklager i National Enhed for Særlig Kriminalitet, i en pressemeddelelse om tiltalen.

***

Den første person i verden med et genmodificeret svinehjerte levede to måneder med hjertet.

Det oplyser University of Marylands medicinske afdeling, som stod bag den særlige operation, onsdag på sin hjemmeside.

Den 57-årige amerikaner David Bennett fik indopereret et genmodificeret svinehjerte 7. januar. Han døde tirsdag og levede dermed to måneder med svinehjertet.

Operationen var første gang, at læger med succes foretog sådan en type behandling.

Bennett døde, efter at hans tilstand for flere dage siden forværredes.

Hjerte fungerede

Det fremgår ikke, om hans krop begyndte at afvise det særlige hjerte. Men universitetet oplyser, at hjertet fungerede "rigtig godt" i flere uger uden tegn på at være blevet afvist af kroppen.

Kirurgerne og forskerne bag operationen takker Bennett for at være en "modig og nobel patient".

De siger, at behandlingen har givet vigtig viden på området. Viden, som kan bruges i fremtiden.

- Vi har opnået uvurderlig indsigt og lært, at det genetisk modificerede svinehjerte kan fungere godt i menneskekroppen.

- Vi forbliver optimistiske og planlægger at fortsætte vores arbejde med fremtidige kliniske forsøg, siger Muhammad M. Mohiuddin, professor i kirurgi ved universitet i en erklæring.

Også Bartley P. Griffith, som stod for den historiske operation, mener, at behandlingen har givet "uvurderlig indsigt".

Han håber, at det kan bruges fremover til at forbedre behandlingen og "potentielt sikre livreddende fordele for fremtidige patienter".

Operation har givet håb

David Bennett sagde ja til at få svinehjertet, efter at han var blevet erklæret uegnet til at modtage et organ fra et andet menneske.

David Bennetts søn, David Bennett Junior, siger i en erklæring, at familien er folkene bag operationen "dybt taknemmelig".

- Deres grundige indsats og energi gav min far en umættelig vilje til at leve og skabte et håbefuldt miljø under en kamp, der var op ad bakke.

- Vi var i stand til at have nogle dyrebare uger sammen, mens han kom sig efter operationen. Uger, som vi ville have været foruden, hvis det ikke var for den mirakuløse indsats, siger han.

Det svin, som David Bennett modtog et hjerte fra, havde fået fjernet et gen, der er ansvarligt for at producere et særligt sukkerstof.

Var dette gen ikke blevet fjernet, ville det straks have udløst en kraftig immunreaktion i Bennetts krop og ført til, at hjertet blev afvist.