Risikoniveauet for coronavirus vurderes nu til to i samtlige af landets fem regioner.

Det fremgår af Epidemikommissionens nationale risikovurdering for uge ni.

Risikoniveauet er således blevet sænket fra tre til to i både Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark.

10.827 personer er det seneste døgn konstateret smittet med coronavirus, viser tal fra SSI. Det samlede antal indlagte stiger med 21 til 1556. Yderligere 38 er døde.

Lav sygdomsbyrde i den kommende periode

Når risikoniveauet er to betyder det, at der er udsigt til lav sygdomsbyrde i den kommende periode.

Vurderingen er baseret på data, der dækker perioden fra 21. til 27. februar.

I vurderingen lyder det, at antallet af bekræftede smittetilfælde med coronavirus er faldet fra 239.265 tilfælde i uge syv til 152.217 tilfælde i uge otte. Det svarer til et fald på 36 procent.

Desuden er incidensen faldet for alle aldersgrupper. Den højeste incidens ses blandt borgere i alderen fra 50 til 59 år.

Incidensen beskriver antallet af bekræftede smittede per 100.000 borgere.

For de 50-59-årige er incidensen 3160.

Samtidig er antallet af nyindlæggelser faldet med 11 procent fra uge syv til uge otte.

Der er dog set en stigning i antallet af indlæggelser blandt de ældre i aldersgrupperne 70 til 79 år og blandt dem, der er ældre end 90 år.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at der maksimalt er mellem 250 og 300 patienter, der er indlagt, som er alvorligt syge med coronavirus. Sundhedsstyrelsen forventer desuden, at det tal vil falde i den kommende uge.

Lørdag var der 1535 indlagte med coronavirus.

Antallet af dødsfald blandt personer med en positiv coronatest var 263 i uge otte. Der ses en lille grad af overdødelighed i Danmark, særligt blandt borgere over 85 år.

Epidemikommissionen skriver desuden i risikovurderingen, at smitten ventes at falde yderligere i hele landet de kommende uger, og at faldet i smitten blandt ældre forventes at medføre et fald i indlæggelser og dødsfald i de kommende uger.

Russiske butikker har fået besked om at sætte loft over, hvor store mængder de sælger af essentielle fødevarer.

Det sker for at mindske risikoen for, at der skabes et sort marked. Derudover har det til formål at holde priserne i ro. Det oplyser den russiske regering søndag.

De essentielle fødevarer er for eksempel brød, ris, mel, æg, visse kødprodukter og mælkeprodukter. Det er staten, der kontrollerer, hvad de skal koste.

Regeringens initiativ er taget, efter at sanktioner fra Vesten er haglet ned over Rusland efter landets invasion af Ukraine for halvanden uges tid siden.

Tonsvis af madvarer købt

Ifølge det russiske ministerium for handel og industri har der i løbet af weekenden været flere tegn på, at der er optræk til et sort marked for fødevarer.

Der har været flere køb "i mængder, som tydeligt er større end nødvendigt for privat forbrug" ifølge ministeriet.

I nogle tilfælde er der købt flere ton madvarer med henblik på at sælge dem videre efterfølgende til en højere pris, meddeler ministeriet.

Rusland er hårdt ramt af de økonomiske sanktioner, som Vesten har pålagt landet som følge af invasionen. Landets valuta, rublen, er styrtdykket. Og borgere står i lange køer for at hævet penge, mens tid er.

Den russiske centralbank har de seneste dage taget sjældent sete greb i brug, herunder kapitalkontrol. Kapitalkontrol er for eksempel, når der sættes begrænsninger på overførsel af kapital til eller ud af et land.

Centralbankens tiltag har til formål at understøtte den hårdt ramte økonomi og rublen.

Rublen, der rasler nedad, har genoplivet ubehagelige minder for mange russere om finansiel ustabilitet i 1990'erne. Her så millioner af borgere deres opsparinger forsvinde som følge af devaluering af valutaen og skyhøj inflation.

Inflationen er et udtryk for udviklingen i priserne over tid. Når inflationen stiger, får forbrugerne mindre for de samme penge.

Kviktestcentre har været at finde over det meste af landet i løbet af epidemien. Men fra søndag er det slut.

Herefter kan man ikke længere få en kviktest på det offentliges regning, og derfor lukker de fleste centre. Det betyder, at tusindvis af podere over hele landet får plads i kalenderen til at tage andet arbejde.

En af udbyderne af lyntests er Copenhagen Medical. Virksomheden har haft 7500 ansatte tilknyttet testcentrene, fortæller pressechef Trine Baadsgaard.

- Det har været en meget blandet skare, men her til sidst har vi primært haft unge studerende tilknyttet, siger hun.

Copenhagen Medical vil nu hjælpe sine podere videre til stillinger i andre virksomheder ved at lave en jobmesse og en online jobportal. Desuden har firmaet poderne i baghånden, hvis testcentrene skulle åbne igen.

- Vi har skrevet ud til alle vores kolleger, om vi må beholde deres kontaktoplysninger i tilfælde af, at vi skulle få brug for deres hjælp igen. Og alle har svaret tilbage, at det må vi gerne, siger Trine Baadsgaard.

Tusindvis af podere stopper

Copenhagen Medical har den seneste tid haft 25-30 kviktestcentre i hovedstadsområdet, Nordsjælland og på Bornholm. Da der var mest travlt under epidemien, var cirka 40 centre åbne.

Også Falck og Carelink har tilbudt kviktest på det offentliges regning.

Falck havde 5000 podere, da der var flest, men har de seneste måneder nedskaleret staben. Carelink har haft knap 2000 podere tilknyttet.

- Vores medarbejderstab har bestået af meget forskellige mennesker. Fra unge i begyndelsen af 20'erne til efterlønnere i 60'erne, siger Brian Rosenberg, der er administrerende direktør i Carelink.

Carelinks testcentre har været at finde i Syd- og Sønderjylland og på Fyn, mens Falck har stået for kviktests i Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Sjælland.

- Det har været en kæmpestor og meget meningsfuld opgave, som vi har været stolte af at få lov til at udføre, og som har givet os en masse erfaringer, siger Brian Rosenberg om driften af testcentre.

Også for Copenhagen Medical har det været en vigtig opgave at teste borgere for smitte med coronavirus.

- Vi er enormt stolte over den tillid, som er blevet vist os fra myndighedernes side, siger Trine Baadsgaard.

Samlet har kviktestindsatsen kostet staten over 7,5 milliarder kroner. Der er foretaget over 50 millioner af kviktests under epidemien.

Kviktest foregår ved en podning med en vatpind i næsen og giver svar efter 30-60 minutter. Det er langt hurtigere end pcr-testen, hvor der kan gå op til et døgn. Til gengæld er kviktesten mindre præcis.

Det er fortsat muligt at få en pcr-test på det offentliges regning. Man kan også købe hjemmetests, ligesom det enkelte steder vil være muligt at få foretaget en kviktest mod betaling.

USA og Polen overvejer lige nu et samarbejde om at sende kampfly til Ukraine.

Sådan lød det lørdag i flere amerikanske medier, blandt andre Politico og CNN.

Ifølge Politico kigger de to lande blandt andet på muligheden for, at Polen kan sende sine gamle sovjetiske MiG-29-fly til Ukraine.

Løsningen vil dog kræve, at USA er villige til at erstatte kampflyene med nyere modeller til Polen, fortæller flere amerikanske embedsfolk.

Opfordrede til at sende kampfly

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskij, og den amerikanske præsident, Joe Biden, talte lørdag i telefon om krigen mellem Rusland og Ukraine.

Her talte de to præsidenter ifølge Zelenskij om "sikkerhed, økonomisk støtte til Ukraine og fortsættelsen af sanktionerne mod Rusland". Ifølge Det Hvide Hus varede opkaldet omkring en halv time.

Der er virkelig brug for de fly

Chuck Schumer, flertalsleder i Senatet

Forinden opkaldet med Biden talte Volodymyr Zelenskij til de amerikanske politikere i Senatet over Zoom.

Her bad han også USA om mere hjælp i kampen mod de russiske styrker, blandt andet med en opfordring til USA om enten at lukke luftrummet over Ukraine eller hjælpe med at sende kampfly, som de ukrainske styrker kan bruge i krigen.

Senatorer bakker op

Efter Zoom-opkaldet lød det fra Senatets flertalsleder, demokraten Chuck Schumer, at han vil gå langt for at imødekomme det ukrainske ønske om flere kampfly.

- Der er virkelig brug for de fly. Og jeg vil gøre, hvad jeg kan for at hjælpe regeringen med at facilitere transporten, sagde han.

Også de to senatorer Rob Portman og Jeanne Shaheen har i et brev til Joe Biden efterfølgende udtrykt, at de bakker op om det amerikanske samarbejde med Polen om at sende sovjetiske MiG-29-kampfly.

I brevet skriver de, at en sådan løsning vil "genopbygge deres (ukrainernes, red.) flåde med velkendte teknologier, de kan bruge til at fortsætte med at bestride luftrummet over Ukraine og beskytte civilbefolkningen".

Foruden ønsket om flere kampfly opfordrede Zelenskij også Senatet til at sende droner eller missiler til Ukraine, ligesom han tilskyndede amerikanerne til at indføre oliesanktioner mod Rusland.

I Kongressen i Washington D.C. er der allerede bred opbakning om at bruge ti milliarder dollars, svarende til knap 67 milliarder kroner, til militær støtte og humanitær hjælp til Ukraine.

Kan bruges til at ramme forsyningslinjer

Ifølge Kristian Lindhardt, major og militæranalytiker på Forsvarsakademiet, kan de sovjetiske MiG-29-kampfly give det ukrainske flyvevåben, som ifølge ham allerede var relativt svagt ved krigens begyndelse, flere muligheder.

For det første kan de ekstra kampfly give Ukraine mulighed for at holde russiske fly væk, men de kan også gøre det muligt at ramme det, som Kristian Lindhardt kalder for "lønnende mål".

Det gælder for eksempel den meget omtalte russiske kolonne af kamp- og logistikkøretøjer, der i flere dage har holdt nordvest for den ukrainske hovedstad, Kyiv.

- Men flyene kan også bruges til at ramme de russiske forsyningslinjer, siger Kristian Lindhardt til TV 2 og fortsætter:

- Jo længere russerne kommer ind i Ukraine, jo sværere bliver det for dem at få deres logistik frem. Det gælder både brændstof, ammunition, reservedele, fødevarer og den slags.

Kristian Lindhardt understreger, at de sovjetiske MiG-29 ikke nødvendigvis er forældede eller ineffektive – særligt hvis Polen har holdt dem opdaterede, mens de har haft dem.

Afviser at lukke luftrummet

Ligesom flere EU-lande og Canada lukkede USA for få dage siden også sit luftrum for russiske fly.

Men når det kommer til Zelenskijs gentagne ønske om, at Vesten og USA lukker luftrummet over Ukraine, afviser amerikanerne.

Det skyldes ifølge Det Hvide Hus' talskvinde, Jen Psaki, at man i så fald ville være i direkte kamp med russerne.

- Det ville i realiteten kræve, at amerikansk militær skulle skyde russiske fly ned og sætte gang i en potentiel direkte krig med russerne, og det er præcis det, vi gerne vil undgå, har hun udtalt.

Samarbejdet med Polen om kampfly skal nu undersøges nærmere i Kongressen. Ifølge medier kan der nemlig være flere lovmæssige benspænd, der gør det svært at overføre amerikanske kampfly til et andet land.

Hvis man havde spurgt 25-årige Mads Emil Longhi i sidste uge, ville han aldrig have gættet på, at han bare få dage senere ville befinde sig tæt på grænsen til Ukraine. På vej i krig.

Jeg var meget i tvivl om, hvorvidt jeg skulle gøre det

Mads Emil Longhi

Mandag var han hjemme i Vejle. Men efter 28 timer på bagsædet af en fremmed mands Tesla stod han onsdag på en affolket polsk tankstation med mørke rander under øjnene og en cigaret i en rystende hånd – minutter fra at gå ind i det land, som tusindvis af mennesker i øjeblikket flygter ud af.

- Jeg var meget i tvivl om, hvorvidt jeg skulle gøre det. Men beslutningen er truffet nu, sagde Mads Emil Longhi.

Sammen med en anden dansker og fem ukrainere bosiddende i Danmark satte han i starten af ugen kursen tværs over Europa for at slutte sig til den ukrainske hær.

Humøret var højt, da mændene kørte fra Bjerringbro. Men efter halvandet døgn på motorvejen føltes krigen tættere på end nogensinde, og stemningen i bilen blev tiltagende trykket.

To fremmede på tur

De to danske mænd havde aldrig før mødt hinanden. Men en krig indenfor Europas grænser fik dem til at smide, hvad de havde i hænderne, og drage afsted. Og de er ikke de eneste.

På Facebook har det vrimlet med tilkendegivelser fra folk, der vil melde sig under fanen, efter statsminister Mette Frederiksen (S) har understreget, at intet forhindrer danskere i at tage til Ukraine for at kæmpe.

Hvis det bliver nødvendigt at gribe til våben for at forsvare dem, der ikke kan forsvare sig selv, så gør jeg det

Mads Emil Longhi

Mads Emil Longhi og den anden dansker, som ikke har ønsket at medvirke i denne artikel, kontaktede begge Oleksandr Trofymenko, en 42-årig ukrainer bosat i Danmark. Han havde medvirket i en artikel om sin planlagte rejse fra Midtjylland til Ukraine.

Allerede dagen efter sad de to unge danskere sammen på bagsædet af Oleksandr Trofymenkos bil - en tungt pakket Tesla med topboks og et proppet bagagerum lukket sammen af en stramt bundet ledning fra en mobiloplader.

Fordelt i to biler tog de afsted mod Ukraine sammen med de fem ukrainere. Og alle syv mænd har hver sin årsag til at rejse ind i landet.

En krig mod demokratiet

Mads Emil Longhi har valgt at bytte tilværelsen som arbejdsløs i Vejle ud med våben i Ukraine.

- Det er ikke kun en krig mod Ukraine. Det er en krig mod demokratiet og friheden for os alle sammen, sagde han undervejs på turen.

Men det er ikke kun den kritiske situation i Ukraine, der har motiveret ham.

På trods af sin unge alder har Mads Emil Longhi allerede flere gange været på kant med loven. Det har resulteret i en dom for bedrageri og en sort samvittighed.

- Det er også derfor, at jeg sidder i en bil på vej til Ukraine nu. Jeg vil gøre noget godt for at hjælpe andre, sagde Mads Emil Longhi.

Han vil statuere et eksempel for andre: Uanset ens fortid kan man kan gøre en forskel, mener han.

Jeg er meget nervøs. Rigtig nervøs faktisk. Men jeg har ingen tvivl i kroppen, for jeg gør det rigtige

Mads Emil Longhi Families hus bombet

Tiden som værnepligtig er Mads Emil Longhis eneste militære erfaring. Men det har ikke afholdt ham fra at tage i krig.

- De er i undertal og har bedt om hjælp fra hele verden. Jeg tager derned for at hjælpe på alle måder, jeg kan, forklarede Mads Emil Longhi, mens Teslaen trillede længere og længere væk fra Danmark.

Han håber dog ikke, at han bliver nødt til at tage våben i brug:

- Jeg tager ikke derned for at kæmpe, men for at forsvare. Hvis det bliver nødvendigt at gribe til våben for at forsvare dem, der ikke kan forsvare sig selv, så gør jeg det.

Turen gennem Europa blev tilbagelagt i ét stræk. I en elbil, der jævnligt skal lades op, tager det knap 30 timer at tilbagelægge de 1500 kilometer fra Bjerringbro til Korczowa, der ligger i Polen ved grænsen til Ukraine.

Undervejs på en Burger King i Tyskland fik ukraineren Oleksandr Yaschenko en sms. Hans families hus i Ukraine var blevet bombet. Heldigvis var der ikke sket familien noget, og de havde søgt tilflugt i kælderen.

Forfærdelig lang tur

Mads Emil Longhi og de andre prøvede under turen at holde humøret højt. Men rejsen tærede på kræfterne.

- Turen er forfærdelig lang, men det vidste vi, at den ville blive. Vi er jo heller ikke taget til Sunny Beach. Jeg vil ikke brokke mig over lidt ondt i knæene.

Han ved ikke, hvornår han kommer hjem igen, eller om han overhovedet kommer hjem.

- Jeg tager derned med mit liv som indsats. Jeg er villig til at risikere mit liv, men jeg prøver at tænke positivt, siger han.

Kaos ved grænsen

I nærheden af grænsen blev det alvor for de unge danskere. Hvor de tidligere havde sludret afslappet og lært hinanden at kende, diskuterede de nu planen for, hvad der skulle ske.

Efter en længere diskussion besluttede de at krydse grænsen samme aften. Men de frygtede, at der ikke ville være noget sted at overnatte i Ukraine.

Men ved grænsen ved Korczowa i det sydlige Polen blev det for alvor kaotisk. Politibetjente dirigerede biler rundt, mens kommandoer blev givet på polsk.

Grænsen var oplyst af hundredvis af forlygter fra biler på den anden side, der holdt i kø for at komme den modsatte vej: Ud af Ukraine. Væk fra krigen.

På en parkeringsplads holdt der busser fyldt med ukrainske flygtninge. Primært kvinder og børn.

Så tæt på grænsen som muligt steg de to danskere og en af ukrainerne ud af bilen.

Meget nervøs

Når udlændinge krydser grænsen og tilslutter sig den ukrainske hær, må de ikke længere tale med medier. Ellers kan det koste fængselsstraf, har Mads Emil Longhi og de andre fået besked på.

Ved grænsen røg Mads Emil Longhi en sidste cigaret i Polen og trak vejret dybt. Det blå blink fra politibilerne kastede skygger over hans ansigt.

- Jeg er meget nervøs. Rigtig nervøs faktisk. Men jeg har ingen tvivl i kroppen, for jeg gør det rigtige, sagde Mads Emil Longhi.

- Jeg har læst, at det bringer uheld at sige ”vi ses”. Men jeg håber da også, at vi træffer hinanden igen, tilføjede han, inden han begynde at gå mod grænsen.

Siden begyndelsen af november har omkring 59 procent af voksne mellem 17 og 72 år været smittet med coronavirus.

Det estimerer Statens Serum Institut (SSI), lyder det i en pressemeddelelse.

Resultaterne kommer fra tredje runde af bloddonorundersøgelsen, som SSI samarbejder med landets blodbanker om.

I tredje runde, der dækker uge 7 (14. til 20. februar), testede man blod fra i alt 5310 donorer.

Behæftet med en "betydelig usikkerhed"

Det er en stigning siden anden runde fra uge 5, udtaler professor Christian Erikstrup fra Blodbank og Immunologi på Aarhus Universitetshospital.

Han er en af initiativtagerne til Det Danske Bloddonorstudie.

- Andelen med antistoffer fra covid-19-infektion er steget 15 procentpoint siden den forrige runde i uge 5.

- Det er langt mere end mellem første runde i uge 3 og anden runde. Her steg andelen kun 6,7 procentpoint, lyder det i pressemeddelelsen.

Af undersøgelsen fremgår det, at forskerne fandt, at 34 procent af bloddonorerne havde dannet antistof siden 1. november 2021.

Men resultaterne vurderes at afspejle, hvor meget overstået smitte der var tilbage til 1. februar i uge 5. Det skyldes en forsinkelse i målingen af antistoffer: Dels tager det et par uger, før antistoffer dannes efter smitte - dels må donorer ikke tappes inden for to uger efter positiv test eller feber.

- Ved fremskrivning til 22. februar anslås, at 59 procent af 17-72-årige danskere har været smittet. Denne fremskrivning er behæftet med en betydelig usikkerhed, og den udgør derfor blot et skøn.

- Resultaterne peger samtidig på, at mørketallet – det vil sige andelen af infektioner, der ikke fanges i antigen- eller pcr-test – udgør cirka en tredjedel af alle infektioner, står der i undersøgelsen.

De ældre og yngste er ikke regnet med

SSI understreger, at beregningerne er behæftet med betydelig usikkerhed.

Det er, fordi undersøgelsen kun bygger på smitte blandt 17-72-årige ellers raske danskere. Det skyldes, at der er en række krav til ens helbred, som man skal opfylde for at blive bloddonor.

Desuden bygger studiet på en antagelse om, at smitte blandt donorer er den samme som blandt ikkedonorer, lyder det.

Overvågningen løber hver anden uge frem til slutningen af foråret 2022.

Danmark donerer 1200 behandlinger af et lægemiddel til at forebygge og behandle stivkrampe til Ukraine.

Det sker gennem Statens Serum Institut (SSI), oplyser instituttet i en pressemeddelelse.

Stivkrampe er en infektion, der kan ske, hvis et sår forurenes med jord eller snavs. Ifølge sundhed.dk kan det i alvorlige tilfælde føre til, at man ikke kan trække vejret.

SSI nævner, at behandlinger kan bruges ved "sårskader, som ukrainske soldater og civile kan blive udsat for under det igangværende angreb i landet".

Også panservåben på vej til Ukraine

Det ukrainske sundhedsministerium har efterspurgt lægemidlet, der hedder tetanus immunglobulin, gennem Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

Lægemidlet afsendes torsdag og ventes overdraget til WHO i Polen senere på dagen. Derefter står WHO for at få lægemidlet ind i Ukraine.

- Vi er utroligt glade for, at vi meget hurtigt har kunnet reagere på en hel akut forespørgsel fra de ukrainske myndigheder og stille et lægemiddel til rådighed, der kan bidrage til at behandle ukrainere, i den meget svære situation landet står i lige nu, siger Ole Jensen, vicedirektør på Statens Serum Institut, i pressemeddelelsen.

Donationen af stivekrampebehandlingen er langt fra den første danske donation til Ukraine, siden Ruslands invasion for en uge siden.

Op til 2700 panserværnsvåben er sendt mod Ukraine fra det danske forsvar.

Også sanitetstasker og sikkerhedsveste er doneret samt et mobilhospital. Det kan have 30 personer indlagt, og det er muligt at behandle flere hundrede per dag fra det.

Tyskland har beslaglagt en af verdens største og dyreste luksusyachts.

Det sker, efter at ejeren, den russiske milliardær Alisher Usmanov, mandag blev ramt af EU’s sanktioner over for russiske oligarker med forbindelse til præsident Vladimir Putin.

Det skriver det amerikanske magasin Forbes, der dækker verdens allerrigeste personer tæt og blandt andet udgiver en årlig rangliste over, hvem der råder over de største formuer.

Alisher Usmanovs 156 meter lange yacht Dilbar har været på værft i Hamborg siden efteråret.

Forbes citerer tre uafhængige kilder i den tyske værftsindustri for nyheden. Nyhedsbureauet Reuters har forgæves forsøgt at få historien officielt bekræftet hos de tyske myndigheder.

Verdens største

Dilbar vurderes til at være omkring fire milliarder kroner værd, og den er målt på bruttoregistertons verdens største yacht.

Det blev bygget specielt til Usmanov i Tyskland i 2016, og den rummer blandt andet verdens største swimmingpool om bord på en yacht, to helikopterlandingspladser, en sauna, en skønhedssalon og et motionscenter.

Besætningen er på 96 mand, mens der er plads til 24 gæster fordelt på 12 suiter.

Milliardær og fægtepræsident

Trods al denne luksus er Dilbar dog en udgift, som Alisher Usmanov hidtil har kunnet klare uden problemer.

Han ejer betydelige dele af jern- og stålkoncernen Metalloinvest, elektronikselskabet Xiaomi og har interesser i telefoni, minedrift og medier.

Ifølge Forbes var han også blandt de første investorer i Facebook og har tidligere ejet en betydelig del af den engelske fodboldklub Arsenal.

Han er desuden kendt i sportens verden som præsident for Det Internationale Fægteforbund. Efter at han mandag blev ramt af EU’s sanktioner, er han midlertidigt trådt tilbage fra den post.

Usmanov har ikke kommenteret beslaglæggelsen af hans superyacht, men tirsdag betegnede han EU’s sanktioner som ”falske og fornærmende anklager, der skader min ære, værdighed og ry som forretningsmand”.

- Jeg vil tage alle tænkelige juridiske skridt for at beskytte min ære og mit ry, sagde han til fægteforbundets hjemmeside.

Andre superyachts i fare

Alisher Usmanov er blot en af flere russiske oligarker, der risikerer at miste deres superyachts, skriver Forbes.

Magasinet har sammenstykket en liste med 32 superyachts, der enten direkte eller via forskellige selskabskonstruktioner ejes af russiske oligarker. Forbes definerer i den forbindelse en superyacht som en yacht, der er mere end 25 meter lang – altså betydeligt mindre end Dilbars 156 meter.

Mindst fem af disse superyachts er inden for det seneste stykke tid søgt til Maldiverne i Det Indiske Ocean, der ikke har en udleveringsaftale med USA, mens andre ligger ved Seychellerne eller i Caribien, fremgår det af internationale skibstrackinglister, skriver Forbes.

Den mest udsatte på listen er tilsyneladende Ruslands fjerderigeste mand Alexey Mordashov, der mandag blev sat på EU’s sanktionsliste side om side med Alisher Usmanov.

Han er hovedaktionær i koncernen Severstal, der har interesser inden for metaller, energi og minedrift. Han er desuden den største aktionær i det store europæiske rejseselskab TUI, der også opererer i Danmark.

Mordashovs 65 meter lange superyacht Lady M blev set for få dage siden i den italienske havn Imperia, altså i en EU-havn, og den kan dermed risikere at blive beslaglagt.

På værft i Barcelona

Den britiske avis The Guardian skriver, at Middelhavets største værft for superyachts i Barcelona – altså også i et EU-land – i øjeblikket er i gang med vedligeholdelsesarbejder på tre russiskejede superyachts.

Ejerne er nogle af Ruslands rigeste oligarker, blandt dem Roman Abramovich, der er kendt for at have ejet den engelske fodboldklub Chelsea i mange år. Han har sin 140 meter lange superyacht Solaris liggende på værftet i Barcelona.

Hverken Abramovich eller de to andre yachtejere i Barcelona er dog ramt af sanktioner, hverken i EU, USA eller Storbritannien.

Men den amerikanske præsident, Joe Biden, har advaret om, at listen over de sanktionsramte kan blive udvidet med personer, der kontrollerer vigtige sektorer i Rusland. Og den beskrivelse passer godt på Abramovich, der er storaktionær i minegiganten Evraz.

Den fængslede, russiske oppositionsleder Alexei Navalnyj har tidligere offentliggjort en liste over 31 personer, som efter hans mening burde rammes af de vestlige sanktioner – og på den liste er Abramovich inkluderet.

Hans advokater siger dog til The Guardian, at ”han på ingen måde passer på beskrivelsen af de personer, der kan risikere at blive ramt af sanktioner”.

Har en ekstra

Hvis det værste skulle ske for Alexey Mordashov eller Roman Abramovich, at EU beslaglægger deres superyachts i Italien og Spanien, kan de begge trøste sig.

Det fremgår nemlig af Forbes’ liste, at de begge ejer en ekstra – og større – superyacht.

Mordashov har den 141 meter lange yacht Nord liggende ved Seychellerne, mens Abramovich har den 162 meter lange Eclipse liggende ved St. Martin i Caribien.

Torsdag morgen kæmper brandmændene mod flammerne ved legelandet Beach Bowl i Søndervig, hvor der sent onsdag aften udbrød brand.

- Brandvæsnet er stadig til stede, men vi forventer, at det nedbrænder, lyder meldingen tidligt torsdag morgen fra Simon Skelkjær, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Han oplyser, at legelandet måler omkring 2500 kvadratmeter.

- Det har været en omfattende brand, fastslår vagtchefen.

Politi, beredskab og hjemmeværn har været til stede i forbindelse med den store brand, der startede af uvisse årsager.

Farlig røg

Branden udbrød klokken 22.46 onsdag aften og udviklede kraftig røg, som kan være sundhedsskadelig.

I forbindelse med branden er én nabo blevet evakueret. Der er ingen meldinger om tilskadekomne, oplyser vagtchefen.

Trafikanter vil opleve, at slukningsarbejdet kan give udfordringer med at passere på Lodbergvej.

Derfor er hjemmeværnet til stede for at dirigere trafikken.

I skrivende stund forventer vagtchefen, at branden kan være slukket i løbet af torsdag formiddag.

12-årige Andrij piller ved det blåhvide plastikrør for enden af droppet, der sidder under hans albue. Det giver en lille lyd fra sig. Så kradser han sig på skinnebenet og sætter sig i skrædderstilling i hospitalssengen.

For under et døgn siden lå han bevidstløs på gulvet i et tog.

Slået ud af talrige, tilbagevendende epilepsianfald på flugten fra den ukrainske by Lviv og med kroppen klemt mellem massevis af flygtninge i overfyldte kupeer.

- Folk trådte på hinanden, når de gik igennem toget. Han havde 13 anfald på én time, fortæller Andrijs mor, Anna Isochenko, der sidder ved siden af ham på et hospital i den polske grænseby Przemysl.

Konsekvenserne af kaosset

Snart er en halv million mennesker flygtet fra Ukraine til Polen.

Og for mange er flugten forbundet med trængsel blandt massive folkemængder, problemer med at holde varmen i minusgrader og så godt som ingen adgang til mad og drikke.

Ofte rejser flygtningene i flere døgn.

I de polske grænseområder ser man konsekvenserne af kaosset. Mange har nemlig brug for lægehjælp, når de endelig passerer grænsen.

Alene på hospitalet i byen Przemysl, hvor Andrij og hans mor nu kommer til kræfter, er der dagligt blevet indlagt omkring 20 nye flygtninge, siden Vladimir Putins tropper torsdag morgen invaderede Ukraine.

- Det skyldes primært dehydrering, underernæring, underafkøling og udmattelse, fortæller hospitalets talsperson Pawek Bugira til TV 2.

Flere børn sidder rundt omkring på hospitalet med drop klistret til håndryggene. En af dem er to-årige Yevhen, der hviler sig mod sin mors bryst med tunge øjenlåg og bløde kinder.

Han har fået feber og diarre på flugten fra det vestlige Ukraine, forklarer moren Oksana, mens hun aer sønnen.

Hun er træt. Og hun har svært ved at huske de seneste døgn.

Egentlig var hun forberedt på at skulle forlade Ukraine, og flybilletterne var købt. Men ”panikken brød ud” torsdag, da Rusland til manges overraskelse invaderede Ukraine.

- Det har været forfærdeligt med et lille barn, siger hun og fortæller, at hun ikke ved, hvornår de bliver udskrevet.

På værelset er også den snart to-årige Denis indlagt. Han er dehydreret, lyder det fra hans mor.

- Vi troede, flugten fra Lviv til Polen ville tage tre timer. Det tog 24, siger hun, mens hendes dreng leger med et medicinglas.

Fra Wojciech Bakun, der er borgmester i byen, hvor hospitalet ligger, lyder det også, at paramedicinerne ude ved grænsen har ”hænderne fulde”, og at ”masser af mennesker” sendes på hospitalet.

Han nævner derudover, at det ikke kun skyldes fysiske problemer. Også psykiske udfordringer efter flere dages hektisk flugt sender flygtninge på hospitalet.

- Lige nu er der en kæmpe krise på den ukrainske side af grænsen, og det bliver kun værre, som tiden går, skriver han på Facebook.

Den 12-årige Andrij er vant til at få omkring ét dagligt anfald af epilepsi. Men manglende søvn og stressede omgivelser gør dem hyppigere, forklarer hans mor.

Beskyttelseskældre, sirener og ambulancer

Hun taler hurtigt og usammenhængende.

Fortæller skiftevis om sønnens sygdom og oplevelserne på toget fra Lviv. Om konduktørerne, der prioriterede kvinder og børn. Om to små søskende, der blev adskilt på en station, fordi der ikke var plads til dem begge. Om en kvinde, der kun lige akkurat fik sin nyfødte med.

Om beskyttelseskældre, om sirener og om ambulancer.

Da det trettende anfald af epilepsi gjorde hendes søn bevidstløs, havde hun en enkelt ampul med medicin tilbage.

På det tidspunkt var de omkring 15 minutter fra den polske grænse, og mange af de sammenpressede passagerer ombord på toget forsøgte nu at hjælpe hende med at få hendes søn til at vågne igen.

Det lykkedes ved hjælp af den sidste injektion. Og kort efter rullede de ind på en togstation på den polske side af grænsen, hvorfra de blev kørt med ambulance til hospitalet i Przemysl.

Her kunne lægerne få stabiliseret hendes søn.

Andrij begynder at vride rundt i overkroppen, mens hans mor snakker. Så skærer han ansigt og klør sig på håndleddene.

- Han har brug for hvile nu, så han kan få det bedre, siger Anna Isochenko, og beder om ro til sin søn.

Nok også til sig selv.