Hvis man havde spurgt 25-årige Mads Emil Longhi i sidste uge, ville han aldrig have gættet på, at han bare få dage senere ville befinde sig tæt på grænsen til Ukraine. På vej i krig.
Jeg var meget i tvivl om, hvorvidt jeg skulle gøre det
Mads Emil Longhi
Mandag var han hjemme i Vejle. Men efter 28 timer på bagsædet af en fremmed mands Tesla stod han onsdag på en affolket polsk tankstation med mørke rander under øjnene og en cigaret i en rystende hånd – minutter fra at gå ind i det land, som tusindvis af mennesker i øjeblikket flygter ud af.
- Jeg var meget i tvivl om, hvorvidt jeg skulle gøre det. Men beslutningen er truffet nu, sagde Mads Emil Longhi.
Sammen med en anden dansker og fem ukrainere bosiddende i Danmark satte han i starten af ugen kursen tværs over Europa for at slutte sig til den ukrainske hær.
Humøret var højt, da mændene kørte fra Bjerringbro. Men efter halvandet døgn på motorvejen føltes krigen tættere på end nogensinde, og stemningen i bilen blev tiltagende trykket.
To fremmede på tur
De to danske mænd havde aldrig før mødt hinanden. Men en krig indenfor Europas grænser fik dem til at smide, hvad de havde i hænderne, og drage afsted. Og de er ikke de eneste.
På Facebook har det vrimlet med tilkendegivelser fra folk, der vil melde sig under fanen, efter statsminister Mette Frederiksen (S) har understreget, at intet forhindrer danskere i at tage til Ukraine for at kæmpe.
Hvis det bliver nødvendigt at gribe til våben for at forsvare dem, der ikke kan forsvare sig selv, så gør jeg det
Mads Emil Longhi
Mads Emil Longhi og den anden dansker, som ikke har ønsket at medvirke i denne artikel, kontaktede begge Oleksandr Trofymenko, en 42-årig ukrainer bosat i Danmark. Han havde medvirket i en artikel om sin planlagte rejse fra Midtjylland til Ukraine.
Allerede dagen efter sad de to unge danskere sammen på bagsædet af Oleksandr Trofymenkos bil - en tungt pakket Tesla med topboks og et proppet bagagerum lukket sammen af en stramt bundet ledning fra en mobiloplader.
Fordelt i to biler tog de afsted mod Ukraine sammen med de fem ukrainere. Og alle syv mænd har hver sin årsag til at rejse ind i landet.
En krig mod demokratiet
Mads Emil Longhi har valgt at bytte tilværelsen som arbejdsløs i Vejle ud med våben i Ukraine.
- Det er ikke kun en krig mod Ukraine. Det er en krig mod demokratiet og friheden for os alle sammen, sagde han undervejs på turen.
Men det er ikke kun den kritiske situation i Ukraine, der har motiveret ham.
På trods af sin unge alder har Mads Emil Longhi allerede flere gange været på kant med loven. Det har resulteret i en dom for bedrageri og en sort samvittighed.
- Det er også derfor, at jeg sidder i en bil på vej til Ukraine nu. Jeg vil gøre noget godt for at hjælpe andre, sagde Mads Emil Longhi.
Han vil statuere et eksempel for andre: Uanset ens fortid kan man kan gøre en forskel, mener han.
Jeg er meget nervøs. Rigtig nervøs faktisk. Men jeg har ingen tvivl i kroppen, for jeg gør det rigtige
Mads Emil Longhi
Families hus bombet
Tiden som værnepligtig er Mads Emil Longhis eneste militære erfaring. Men det har ikke afholdt ham fra at tage i krig.
- De er i undertal og har bedt om hjælp fra hele verden. Jeg tager derned for at hjælpe på alle måder, jeg kan, forklarede Mads Emil Longhi, mens Teslaen trillede længere og længere væk fra Danmark.
Han håber dog ikke, at han bliver nødt til at tage våben i brug:
- Jeg tager ikke derned for at kæmpe, men for at forsvare. Hvis det bliver nødvendigt at gribe til våben for at forsvare dem, der ikke kan forsvare sig selv, så gør jeg det.
Turen gennem Europa blev tilbagelagt i ét stræk. I en elbil, der jævnligt skal lades op, tager det knap 30 timer at tilbagelægge de 1500 kilometer fra Bjerringbro til Korczowa, der ligger i Polen ved grænsen til Ukraine.
Undervejs på en Burger King i Tyskland fik ukraineren Oleksandr Yaschenko en sms. Hans families hus i Ukraine var blevet bombet. Heldigvis var der ikke sket familien noget, og de havde søgt tilflugt i kælderen.
Forfærdelig lang tur
Mads Emil Longhi og de andre prøvede under turen at holde humøret højt. Men rejsen tærede på kræfterne.
- Turen er forfærdelig lang, men det vidste vi, at den ville blive. Vi er jo heller ikke taget til Sunny Beach. Jeg vil ikke brokke mig over lidt ondt i knæene.
Han ved ikke, hvornår han kommer hjem igen, eller om han overhovedet kommer hjem.
- Jeg tager derned med mit liv som indsats. Jeg er villig til at risikere mit liv, men jeg prøver at tænke positivt, siger han.
Kaos ved grænsen
I nærheden af grænsen blev det alvor for de unge danskere. Hvor de tidligere havde sludret afslappet og lært hinanden at kende, diskuterede de nu planen for, hvad der skulle ske.
Efter en længere diskussion besluttede de at krydse grænsen samme aften. Men de frygtede, at der ikke ville være noget sted at overnatte i Ukraine.
Men ved grænsen ved Korczowa i det sydlige Polen blev det for alvor kaotisk. Politibetjente dirigerede biler rundt, mens kommandoer blev givet på polsk.
Grænsen var oplyst af hundredvis af forlygter fra biler på den anden side, der holdt i kø for at komme den modsatte vej: Ud af Ukraine. Væk fra krigen.
På en parkeringsplads holdt der busser fyldt med ukrainske flygtninge. Primært kvinder og børn.
Så tæt på grænsen som muligt steg de to danskere og en af ukrainerne ud af bilen.
Meget nervøs
Når udlændinge krydser grænsen og tilslutter sig den ukrainske hær, må de ikke længere tale med medier. Ellers kan det koste fængselsstraf, har Mads Emil Longhi og de andre fået besked på.
Ved grænsen røg Mads Emil Longhi en sidste cigaret i Polen og trak vejret dybt. Det blå blink fra politibilerne kastede skygger over hans ansigt.
- Jeg er meget nervøs. Rigtig nervøs faktisk. Men jeg har ingen tvivl i kroppen, for jeg gør det rigtige, sagde Mads Emil Longhi.
- Jeg har læst, at det bringer uheld at sige ”vi ses”. Men jeg håber da også, at vi træffer hinanden igen, tilføjede han, inden han begynde at gå mod grænsen.