Det er en "tynd" undersøgelse, der ligger til grund for beslutningen om at vrage Pernille Weiss som EP-kandidat for Det Konservative Folkeparti.

Det siger Pernille Weiss i et interview i programmet 'Lippert'.

- Man har ikke talt med mine nuværende ansatte. Man har ikke inddraget mig, så jeg vidste, at noget foregik. Så partiledelsen har draget den konklusion på et mærkeligt grundlag. Et ufuldstændigt grundlag, siger hun om "den såkaldte" undersøgelse, der er lavet internt i partiet.

En undersøgelse, hvor tidligere medarbejdere har beskrevet et "stærkt belastet psykisk arbejdsmiljø" på Pernille Weiss' kontor i Europa-Parlamentet i Bruxelles.

- De går bag om ryggen på mig og mine nuværende medarbejdere, som står måbende tilbage, siger Pernille Weiss.

Men det er der en grund til, forklarer partiformanden Søren Pape Poulsen over for TV 2.

- Nu skal man lige huske, at mange af de tidligere medarbejdere er decideret bange for hende. Så derfor har vi selvfølgelig ikke fortalt hende på forhånd, at vi taler med dem, siger han.

Medarbejdere har rakt ud

Det Konservative Folkeparti meddelte i sidste uge, at Pernille Weiss, medlem af Europa-Parlamentet, ikke genopstilles ved valget næste år.

Det sker på baggrund af en intern undersøgelse, der omfatter samtaler med flere af Pernille Weiss' tidligere medarbejdere.

Ifølge TV 2s oplysninger har ni medarbejdere forladt Pernille Weiss' kontor i Bruxelles i løbet af de seneste fire år. Heraf er seks af dem ifølge TV 2s oplysniner blevet sygemeldt med stress.

Pernille Weiss' presserådgiver anfægter dog tallet over for TV 2. Der er ifølge hende tale om fire sygemeldte, hvoraf der i to af tilfældene er tale om langtidssygemeldinger.

Det Konservative Folkeparti har ifølge partilederen forsøgt at komme i kontakt med de fire nuværende ansatte på Pernille Weiss' kontor. Men de må ikke tale med dem.

- Det har Pernille sagt, lyder det fra Pape.

De fire medarbejdere har derimod selv forsøgt at få partiledelsen i tale.

En god chef

Efter at Pernille Weiss blev forelagt beskyldninger imod hende, sendte hendes ansatte et samlet brev til partiets forretningsudvalg.

I brevet, som TV 2 har set, beskriver de samstemmende Pernille Weiss som en god chef, der tager sig af sine ansatte.

Der er et højt arbejdspres og korte deadlines i Europa-Parlamentet, medgiver de.

Men de oplever at blive respekteret, hvis de kommer til Pernille Weiss og siger, at der ikke er ressourcer til en opgave. Så retter hun ind, omprioriterer eller sørger for flere ressourcer.

Én skriver, at Pernille Weiss aldrig har overtrådt vedkommendes grænse for, hvordan en chef taler eller opfører sig.

Derimod fremhæver flere af de ansatte opbakning, ros og tillid som en del af deres arbejdsliv på Pernille Weiss' kontor.

- Når det hænder, at jeg begår fejl, betragter Pernille det som en naturlig del af min læringsproces. Jeg oplever derfor et godt arbejdsmiljø, hvor jeg kan føle mig tryg i min professionelle udvikling, siger Camilla-Maria Behrendt, der er nyansat som presserådgiver.

I sit indlæg til forretningsudvalget skriver hun også, at hun oplever Pernille Weiss som "en dygtig chef på professionelt plan og et behageligt menneske".

De andre medarbejdere i brevet ønsker at være anonyme.

Sår tvivl om troværdighed

De nuværende medarbejdere fik ingen tilbagemelding på deres brev.

To dage senere meddelte Det Konservative Folkeparti derimod, at Pernille Weiss ikke vil blive genopstillet til EP-valget i 2024.

Og partiledelsen opfordrede hende til at trække sig fra posten i Europa-Parlamentet.

Søren Pape siger, at partiet vil blive ved med at prøve at komme i kontakt med de nuværende medarbejdere. Og han sår tvivl om troværdigheden af den udlægning, de kommer med i brevet:

- Jeg forstår godt, at de er i en frygtelig klemme. Pernille prøver at få det til at lyde kompliceret, men det er jo Pernille, der hyrer og fyrer de medarbejdere. Hvad skal de stakkels mennesker gøre? spørger han.

Den konservative leder kan ikke genkende billedet af, at partiet er gået bag ryggen på Pernille Weiss.

Søren Pape siger, at partiet var nødt til at handle på de "meget alvorlige" henvendelser fra tidligere medarbejdere.

- Al mulig processnak er fint nok. Men kernen i det her er, at de mennesker har haft det rigtig skidt. De er blevet syge af at arbejde for Pernille. Og det ville da være helt grotesk, hvis jeg lukkede øjnene for det, siger Pape.

Pernille Weiss fastholder, at hun på ingen måde kan genkende det billede, der tegnes af hende.

- Jeg ved ikke, hvad der foregår. Ganske enkelt. Jeg er i chok, siger hun tydeligt berørt i programmet 'Lippert'.

- Jeg er et ordentligt menneske. Jeg er ikke en led kælling, understreger hun flere gange.

Onsdag blev der afholdt første retsmøde i sagen mod den 37-årige mand, der er tiltalt for at have voldtaget, dræbt og parteret 22-årige Mia Skadhauge Stevn i Nordjylland sidste år.

Sagen er en af de mest voldsomme og omtalte drabssager i nyere tid. Også drabet på 17-årige Emilie Meng har i forbindelse med tiltalen mod en 32-årig mand fra Korsør fået fornyet opmærksomhed.

Men hvad er det egentlig for en type gerningsmand, der dræber kvinder på denne måde? Og bør kvinder frygte for at tage ud i nattelivet?

TV 2 har spurgt profileringsekspert Charlotte Kappel, der tidligere har hjulpet politiet med gerningsmandsprofiler.

Manglende empati

Noget af det, Charlotte Kappel hæfter sig særligt ved i sagen om Mia Skadhauge Stevn, er det faktum, at liget blev parteret i så mange dele.

- Det er meget voldsomt, og det kræver altså en bestemt person at kunne gøre det her, siger Charlotte Kappel til TV 2.

Hun uddyber, at parteringen er et tegn på manglende empati hos gerningsmanden. Det kan desuden være et forsøg på at skabe afstand mellem sig selv og handlingen og at skaffe sig af med bevismaterialet.

Den tiltalte i sagen har som det eneste erkendt usømmelig omgang med lig.

Hans forklaring af, hvad der præcis førte til Mia Skadhauge Stevns død, nåede ikke at komme frem ved dagens retsmøde, men forventes at blive præsenteret ved næste retsmøde torsdag.

Mellem 24 og 45 år gammel

Som kriminalpsykolog og ekspert i gerningsmandsprofilering har Charlotte Kappel indgående erfaring med at sætte sig ind i psykologien hos personer, der begår drab.

Når ofrene er unge kvinder som Mia Skadhauge Stevn, er gerningspersonen typisk mellem 24 og 45 år gammel, fortæller Charlotte Kappel.

Har man lidt flere informationer, for eksempel fra politiets akter, så kan man snævre alderen endnu mere ind.

- Og så snakker vi om en person, der sandsynligvis har personlighedsforstyrrelser eller andre psykiske lidelser, siger Charlotte Kappel, der tidligere har bistået politieefterforskninger.

Man ser typisk to typer gerningspersoner, der er meget forskellige fra hinanden, fortæller eksperten.

Hun laver gerningsprofiler baseret på forskning i blandt andet interviews med dømte i drabs- og voldtægtssager, statistik og personprofiler.

Den ene type gerningsperson er ifølge Charlotte Kappel en meget højtråbende og udadvendt person.

- Han kan godt lide at høre sig selv tale og synes selv, at han er en verdensmand, siger Charlotte Kappel og fortsætter:

- Den anden type er langt mere introvert og fungerer dårligt socialt.

Også den mere høtjråbende type er ofte socialt dårlig, men han er mindre bevidst om det selv. Det kan være, at omgivelserne synes, at han er lidt irriterende, fortæller profileringseksperten.

Årsagen til, at nogle udvikler en personlighed, der gør dem i stand til at begå drab, kan oftest findes i et dysfunktionelt hjem i barndommen.

Skader social intelligens

Åbenlyst misbrug eller psykiske lidelser i hjemmet kan have stor indvirkning på personlighedsudviklingen, fortæller Charlotte Kappel. Det kan både være noget, der foregår under overfladen, men også til åbent skue.

- Det gør, at man ikke får det stabile liv i sin opvækst, som man har brug for, og noget af det første, der bliver skadet, er den sociale intelligens.

Langt de fleste personer, der har denne opvækst, går dog ikke hen og bliver drabspersoner, understreger eksperten.

- Men når der er nogle bestemte komponenter til stede, så har vi altså mulighed for det.

Personer tæt på familien vil ofte være bevidste om, at noget ikke har fungeret i hjemmet. Og netop derfor er Charlotte Kappel spændt på at høre, hvordan folk tæt på den tiltalte i Mia-sagen har oplevet ham.

Har ofte flere domme

Derudover holder Charlotte Kappel ved de kommende retsmøder øje med, hvad der kommer frem om hans baggrund.

- Er der tidligere domme? Det ser man typisk i de her sager.

Hun hæfter sig også ved det faktum, at gps-data fra hans bil viser, at han kørte rundt i Aalborg i tre og en halv time, inden han samlede Mia Skadhuage Stevn op.

- Umiddelbart er det bemærkelsesværdigt at cruise rundt på den her måde på det tidspunkt af natten, medmindre man har intentioner om at tage del i nattelivet, som det ikke lyder til, at han havde, siger Charlotte Kappel.

Det er ifølge eksperten en adfærd, man typisk ville se hos en gerningsmand, der tidligere har begået en forbrydelse.

Hvis gerningsmanden føler behovet igen, vil det ikke være unaturligt, at han begynder at cirkle rundt, mens han søger efter et offer. Det kan også være ubevidst, fortæller profileringseksperten.

Sker meget sjældent

Selvom Danmark de seneste år er blevet rystet af flere alvorlige drabssager, så understreger Charlotte Kappel, at denne type sker meget sjældent.

- Når det sker, så er det nogle af de drab, vi hører rigtig meget om, fortæller Charlotte Kappel.

Og selvom hun forstår frygten fra – især unge kvinder – i lyset af de alvorlige sager, så peger statistikkerne i en anden retning. For faktisk er partnerdrab langt mere hyppigt i Danmark end de såkaldte fjerndrab.

- Det er oftere dem, vi kender, vi skal frygte mere, når det gælder drab.

Underhudsblødninger, gamle knoglebrud og læsioner bag ørene.

Det er blot nogle af de tegn, en retsmediciner kan finde på et barn, der har været udsat for vold.

Men det hører til sjældenhederne, at børn overhovedet bliver undersøgt, når der lægger en anmeldelse om vold imod dem.

Faktisk er det kun to til fire procent af danske børn, der får en retsmedicinsk undersøgelse, når politiet mistænker vold. Det viser en undersøgelse fra De Danske Børnehuse.

Men en undersøgelse kan have altafgørende betydning.

I København har et forsøg nemlig vist, at retsmedicinere kan finde tegn på vold mod børn, som ellers ikke ville blive opdaget.

Hver fjerde barn havde tegn på vold

I Københavns Politikreds lavede man i perioden 2020-2022 en retsmedicinsk undersøgelse på alle børn, hvor der var mistanke om vold.

Undersøgelsen blev foretaget i Børnehuset Hovedstaden, som er et af de steder i landet, der benyttes i sager om overgreb mod børn fra 0 til 17-års alderen.

I alt 200 børn i alderen 4 til 15 år blev undersøgt i Børnehuset Hovedstaden, og hos hvert fjerde barn fandt man skader efter vold.

Lidt mere end hvert fjerde barn havde desuden tegn på helbredsproblematikker, såsom dårlige tænder, ubehandlet eksem, maveproblemer og hovedpine, som kan være tegn på omsorgssvigt og mistrivsel.

- Det betyder, at vi i halvdelen af alle tilfælde fandt noget, der var med til at understøtte anmeldelsen, fortæller Morten Jarmer, leder af Børnehuset i Region Hovedstaden.

Men et år efter at undersøgelsens resultater blev lagt frem, er der intet sket.

Det betyder, at resten af landets børn stadigvæk ikke får et lignende tilbud.

Det selvom daværende socialminister Astrid Krag lovede, at hun ville gå i dialog om at ’styrke Børnehusenes arbejde’ på baggrund af resultatet.

- Jeg får ondt i maven

Og det ærgrer retsmediciner Jytte Banner, der er en af personerne bag forsøget, at det ikke er udbredt i hele landet.

- Jeg får helt ondt i maven af det. For tallene taler jo for sig selv. Der er virkelig noget, man kan vinde, så jeg forstår ikke, hvorfor man ikke udbreder det, siger professor og statsobducent ved Retsmedicinsk Instituttet ved Københavns Universitet Jytte Banner.

I alle andre regioner end hovedstaden er det i dag politiet, der fra gang til gang skal vurdere, om der skal laves en retsmedicinsk undersøgelse af barnet og dernæst skal bestille og rekvirere for den.

Og det sker altså kun i 2-4 procent af tilfældene.

Men det kan være altafgørende at få børnene undersøgt, fortæller leder af Børnehuset Hovedstaden Morten Jarmer.

Utrolig uretfærdigt

For i sager om vold mod børn vil det ofte være påstand mod påstand.

Derfor er beviser som blå mærker og brud på knoglerne essentielle.

Og det bør være noget, alle børn får tilbudt, hvis der er mistanke om vold, mener han.

- Lige nu er det utroligt uretfærdigt, hvem der får hvad. Det er simpelthen ikke i orden, at vi ikke er bedre til at kræve et ensartet tilbud til alle, siger Morten Jarmer.

Forsøget i Børnehuset Hovedstaden er blevet forlænget til og med 2023, men herfra forventer folkene bag forsøget, at heller ikke børn der hører til Københavns Politikreds længere vil få tilbuddet.

Konsekvenserne af de manglende undersøgelser er ifølge både Morten Jarmer og Jytte Banner store.

- Det er jo vigtigt, at vi tager barnet alvorligt, hvis det endelig har haft modet til at tale højt om de her ting. Så skal vi også gribe dem, ellers kan vi se, at det fører til mistrivsel, siger Morten Jarmer.

Et andet vigtigt fund

Jytte Banner fortæller også, at det er vigtigt at hjælpe børnene hurtigt:

- Vi ved, at hvis vi griber dem i tide, så kan børnene få færre problemer i forhold til indlæringsevner, erhvervsevner og deres psykiske helbred. Det er jo de kommende danskere, vi har med at gøre, siger hun.

Samtidig peger hun på, at en retsmedicinsk undersøgelse ikke kun handler om at finde tegn på vold. Det kan være mindst lige så vigtigt at opdage det stik modsatte. At der ingen tegn er.

- Det handler jo ikke om at få nogen dømt. Det handler om at få en afklaring, så man har de bedste vilkår for at finde ud af, hvad der videre skal ske, forklarer hun.

Da resultaterne for undersøgelsen blev fremlagt i sommeren 2022, udtalte daværende socialminister Astrid Krag, at hun ville gå i dialog med relevante myndigheder for at høre, hvilke muligheder de så for at styrke børnehusenes arbejde og understøtte, at vold mod børn blev opdaget.

Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil skriver i et svar til TV 2, at hun er klar til at handle, hvis der i dag ikke gøres nok.

- Hvis det er tilfældet, at der ikke bliver foretaget retsmedicinske undersøgelser i alle relevante sager, er jeg helt åben for sammen med mine kollegaer at se på, hvad vi kan gøre, skriver hun.

Hun understreger, at Børnehusene allerede i dag kan inddrage retsmedicinske institutter og personale herfra, hvor det er nødvendigt.

I programmet 'Farlige forældre' fortæller en gruppe danskere om den vold, de blev udsat for som børn. Du kan se programmet mandag klokken 20 på TV 2 eller allerede nu på TV 2 PLAY.

To kirurger, der udgør en betydelig del af afdelingen for Mave- og Tarmkirurgi på Aarhus Universitetshospital, har sagt deres stillinger op i protest.

Det skriver Jyllands-Posten.

Opsigelserne kommer i kølvandet på en omfattende sag om for lange ventetider for hospitalets kræftpatienter.

Kan få konsekvenser for patienterne

Det kan ende med at få yderligere konsekvenser for en del af de nuværende patienter, at kirurgerne forlader deres stillinger.

Det skriver ledelsen på den omstridte mave- og tarmafdeling i en mail til den øvrige del af hospitalet onsdag ifølge avisen.

De to kirurger har været blandt de stemmer, som har udtrykt alvorlig kritik af hospitalets ledelse.

Ifølge Jyllands-Posten er de to kirurger overlæger og patientansvarlige på den såkaldte hipec-afdeling, som har været italesat i sagens forløb.

Her udføres særligt komplicerede kræftoperationer - også kaldet hipec-behandlinger.

- Opsigelserne får meget stor betydning for de patienter, der fremadrettet planlægges til at modtage denne behandling, skriver cheflæge Charlotte Burchard Nørager i mailen uden at blive konkret.

En sag fra marts

Den overordnede sag om for lange ventetider begyndte at rulle i marts.

Her kom det frem, at 293 patienter med tarmkræft har ventet for længe på en operation på Aarhus Universitetshospital.

Det var i perioden januar 2022 til og med februar i år.

Tallet er siden vokset til 313.

De 40 af dem er såkaldte hipec-patienter, skriver Jyllands-Posten. Det er dem, der kan se frem til mulige konsekvenser af opsigelserne.

De to overlæger har blandt andet rejst hård kritik af cheflæge Charlotte Buchard Nørager for - ifølge dem - at have udstukket ulovlige instrukser.

De ulovlige instrukser er blandt andet sket ved, at der er blevet lagt pres på lægerne om at skulle tilbyde færre kræftpatienter en hipec-operation, påstår overlægerne.

Vil gerne fortsætte i jobbet

Overlægerne siger op i protest mod, at sagen ingen konsekvenser har haft for Charlotte Burchard Nørager.

De vil dog gerne fortsætte i deres job, hvis cheflægen på afdelingen udskiftes, oplyser de.

Kritikken mod overlægen blev også rejst i et brev fra blandt andre de to overlæger i midten af maj.

- De ulovlige instrukser, de tre overlæger nævner, er de instrukser, der allerede har være omtalt kritik af i medierne, og som vi har beklaget og ændret, skrev cheflægen dengang som svar til kritikken.

Lægehuset Skjern Ølgod er blevet erklæret konkurs ved skifteretten i Herning.

Det bekræfter Retten i Herning.

Konkursen betyder, at Dit Lægehus Skjern er lukket. Det skriver Region Midtjylland i en pressemeddelelse.

Dit Lægehus Skjern er ifølge regionen byens eneste lægetilbud og har cirka 7600 tilmeldte borgere.

Lægehusets ansatte er hjemsendt, og klinikken er lukket indtil videre.

- Det er en meget ulykkelig situation, som vi tager meget alvorligt. Vi arbejder intenst på at sikre borgerne i Skjern lokal lægehjælp. Både de kommende dage og på længere sigt. Så snart vi ved mere, informerer vi på regionens hjemmeside, og skriver direkte til alle berørte borgere, siger koncerndirektør Anders Kjærulff i pressemeddelelsen.

Ifølge Dit Lægehus Skjerns hjemmeside tæller medarbejderstaben 28 personer.

Drev lægehus i Holstebro

Det er 52-årige Niels Jacob Borup Søndergaard, der har ejet og drevet Dit Lægehus Skjern og Dit Lægehus i Ølgod.

Frem til 1. juni drev han ligeledels en lægeklinik i Holstebro, oplyser advokat Morten Moltke Nygaard, der er udpeget som konkursboets kurator, i en pressemeddelelse.

Region Syddanmark, hvor Ølgod ligger, skriver i en pressemeddelelse, at lægehuset i Ølgod og lægehusets satellitpraksis i Blåvand er lukket med øjeblikkelig virkning.

I alt berører konkursen cirka 11.000 patienter fordelt på de tre lægehuse, oplyser advoakt Morten Moltke Nygaard

Berørte lægehusene får direkte besked via digital post. Borgere, der er fritaget for digital post, får brev.

TV MIDTVEST arbejder på en kommentar fra Niels Jacob Borup Søndergaard.

Kurator Morten Moltke Nygaard for nuværende ikke ydereligere kommentarer.

Det bliver 1,1 milliard kroner dyrere end oprindeligt planlagt at anlægge Hovedstadens Letbane.

Det oplyser selskabet bag opførelsen af det nye store infrastrukturprojekt, som ventes klar i 2025.

Anlægsbudgettet skal øges til 9,3 milliarder kroner fra 8,2 milliarder kroner, vurderes det.

Projektet har været ramt af "globale udfordringer"

Direktør for Hovedstadens Letbane Erik Skotting forklarer, at overskridelsen "først og fremmest" skyldes "de globale udfordringer, som vores projekt har været udsat for".

- Det er helt i lighed med andre store bygge- og anlægsprojekter og mange andre brancher i samfundet, hvor vi har haft covid og de følgevirkninger, der er af det. Og de er yderligere blevet forstærket af Ukraine-krisen, siger han.

- Konkret har der blandt andet været problemer med forsyningskæder, hvor alle materialer er blevet meget, meget dyrere end de har været oprindeligt.

Skotting peger også på rekrutteringsudfordringer som følge af pandemien og øgede priser på at komme af med jord.

Direktør forventer ikke flere øgede omkostninger

Det øgede anlægsbudget er tidligere varslet. En risikovurdering i december 2022 pegede på, at budgettet skred, og det er nu bekræftet efter en yderligere gennemgang.

Erik Skotting venter ikke yderligere opjusteringer.

- Vi har indarbejdet alt, hvad vi kunne forestille os, at der kommer ind i projektet, ud fra de ting, vi kender til i dag. Det gør, at det, som vi lægger frem for ejerne, føler vi os ganske trygge ved, siger Erik Skotting.

Projektets ejerkreds består af Region Hovedstaden og 11 kommuner i Københavns omegn.

Banens ejere betaler årligt et fast beløb til Hovedstadens Letbane med henblik på, at den samlede anlægsgæld skal være tilbagebetalt i 2069.

Den årlige indbetaling fra ejerne forhøjes fra 2025 med 33 millioner kroner. 19 millioner kroner kommer fra kommunerne og 14 millioner kroner fra Region Hovedstaden.

Det vil betyde, at tilbagebetalingstiden forlænges med ti år, hvilket selskabets ejere drøfter med staten.

Anlægsbudgettet skal godkendes på et interessantskabsmøde den 22. juni og herefter hos de enkelte kommuner og Region Hovedstaden.

Svært at forudse højere priser, mener direktør

Erik Skotting har svært ved at se, at Hovedstadens Letbane havde kunnet forudse de højere priser, som førte til det øgede budget.

- Den altovervejende årsag er de udefrakommende faktorer, som har spillet ind på projektet - covid-19, Ukraine, højere priser, som ingen kunne forudse, siger Erik Skotting.

Hovedstadens Letbane skal være en 28 kilometer lang letbane fra Lyngby til Ishøj vest for København. Den skal have 29 stationer. Seks af dem bliver ved S-tog-stationer.

Anlægsarbejdet begyndte i 2019, og letbanen ventes at åbne i 2025.

Den 23-årige mand, der er tiltalt for drab og drabsforsøg i shoppingcenteret Fields i juli 2022, mødte gennem et halvt år 13 forskellige behandlere i psykiatrien.

Det skriver Politiken, der har talt med overlæge og professor Merete Nordentoft.

Hun er medlem af en taskforce under Region Hovedstaden, der blev oprettet som følge af skyderiet for at undersøge den formodede gerningsmands forløb i psykiatrien, og hun har derfor haft adgang til den 23-åriges journal.

- Jeg har talt op, at 13 forskellige behandlere var involveret og talte med den unge mand gennem et halvt år. Det er alt, alt for mange. En patient bør have én fast kontaktperson med et par faste reserver, siger Merete Nordentoft til Politiken.

Overlægen kan ikke udtale sig yderligere om indholdet af journalen, da hun har tavshedspligt. Hun nævner antallet af behandlere, fordi hun mener, at det er afgørende for at forstå forløbet, og hvad der skal laves om, skriver Politiken.

Ikke usædvanligt

Forslaget om, at en patient i psykiatrien skal have en fast kontaktperson og et par få faste afløsere, møder opbakning fra foreningerne Sind, Bedre Psykiatri og Psykiatrifonden.

Foreningerne fortæller også, at det ikke er usædvanligt, at man som patient taler med mange forskellige behandlere, skriver Politiken.

Landsformanden for Sind, Mia Kristina Hansen, problematiserer over for mediet også, at patienter kan møde mange forskellige behandlere i psykiatrien, fordi patienterne mangler tryghed og "ikke har lyst til at dele sine inderste tanker med en, de ikke kender".

Sag går i gang i juni

Skyderiet i Fields skete søndag 3. juli om eftermiddagen. Her åbnede en mand ild mod personer i shoppingcenteret.

Tre personer blev dræbt under skyderiet, mens fire andre blev alvorligt såret.

Derudover kom yderligere 23 personer til skade. 20 af dem pådrog sig mindre skader i forbindelse med evakueringen fra Fields. 3 blev behandlet for mulige skudstrejf.

En dengang 22-årig mand blev anholdt. Han er siden blevet tiltalt, og sagen mod ham går i gang senere i juni.

Danske behandlingscentre oplever en stigning i antallet af personer, der henvender sig med et kokainmisbrug.

Det fortæller Dansk MisbrugsBehandling og misbrugsbehandlingen Novavi til TV 2.

I 2017 fik Dansk MisbrugsBehandling omkring 750 henvendelser om kokainmisbrug. I 2022 var tallet steget til 1250 – en stigning på lidt over 65 procent.

Samtidig udgør henvendelser om kokain en stadig større del af behandlingscentrenes henvendelser. Omkring hver fjerde drejer sig i dag om kokain.

Langt mere udbredt

- Vi ser, at det dels er blevet markant billigere. Det er blevet stærkere, det er blevet mere tilgængeligt, og det er blevet mere acceptabelt, siger Søren Skensved, behandlingsleder ved Dansk MisbrugsBehandling:

- Kokain er noget, man finder på sociale medier, eller også ringer man efter det. Man kommer ikke i kontakt med det kriminelle miljø, som tidligere.

Hvor det tidligere var et jetsetfænomen at tage kokain, er det i dag langt mere allemandseje, fortæller Søren Skensved.

Mads Uffe Pedersen, der er professor ved Center for Rusmiddelforskning, siger, at unge helt ned til 18-19 år tager rusmidlet.

- Vi har set op igennem 2010'erne, at forbruget af kokain er steget. Omkring 1,5 procent i 2014 havde prøvet at tage kokain til 3 procent i 2019, så der er sket en klar stigning, hvor det er blevet mere populært, siger han.

23-årig: Det kan ødelægge mere, end man tror

Misbrug af kokain hænger i stor stil sammen med fester, fortæller Mads Uffe Pedersen, og det er ofte der, at afhængigheden begynder.

- Hvis man begynder at tage kokain for at holde en fest kørende, så udvikler man en afhængighed til stoffet, og så er en fest ikke noget værd, hvis man ikke tager det, siger han.

Det var tilfældet for 23-årige Sally Enemark Cruse, der til TV 2 fortæller, at hun sidste sommer blev hvirvlet ind i et kokainmisbrug.

Hun blev introduceret til stoffet gennem sin vennekreds, og i starten gav det en rar følelse og muligheden for at feste længere. En fødselsdagsfest blev et vendepunkt.

- Jeg kan huske, at jeg tog den og blev opkvikket, men så kan jeg ikke huske noget, indtil jeg vågnede op bag en politibil nogle timer efter, siger hun.

Efter ture på sygehuset og psykiatrisk skadestue har hun i dag lagt stoffet bag sig og har i stedet et opråb til andre.

- Det ikke er det værd. Du vil blive ramt af det ene eller det andet, spørgsmålet er bare hvornår. Det kan ødelægge mere, end man tror.

Andre stoffer er udbredt, siger forening

Det er imidlertid ikke kun kokain, der bliver benyttet af særligt unge.

I starten af året skrev mange medier om de unge i Greve. Ungemisbrugscenteret Omega fortalte, at seks ud af 20 i centret var i behandling for Dolol-afhængighed. Dolol er et opioid, som er et morfinlignende stof.

Misbrugscenteret sagde til TV 2 Kosmopol, at det frygtede en regulær epidemi.

Michael Lodberg Olsen, der er daglig leder og initiativtager til foreningen Antidote Danmark, som forebygger overdoser, mener at der er tale om en stigning – også inden for opioidstoffer.

- Da jeg var ung, var det sådan, at hvis der var en joint, var det vildt. Der er stoffer overalt nu i hele landet. Det er simpelthen så udbredt. Det er bare noget helt andet i dag, siger han.

Det billede genkendes imidlertid ikke af Sundhedsstyrelsen, som i februar oplyste, at forbruget af opioider er faldende, hvilket undrer Michael Lodberg Olsen.

- Vi skal have skabt en anden kultur. Jeg ved ikke, hvor mange år i træk, at vi er nummer ét i druk, og det har de unge jo lært af os. Det er vores kultur, som de har arvet, siger han.

Festgæster bliver kørt i kørestol

Michael Bossen er tidligere dørmand og stifter af Safe House Aalborg, der er en gruppe frivillige, som hjælper med at skabe trygge rammer i byens natteliv.

For en uge siden var der karneval i byens berømte Jomfru Ane Gade. Her var Safe House Aalborg med til at hjælpe gæster, der havde drukket for meget, men muligvis også indtaget andre ting.

Nogle gange er gæsterne så medtaget, at de frivillige i Safe House Aalborg må hente dem i kørestole.

- Det er blevet let tilgængeligt at få fat på forskellige slags stoffer, siger Michael Bossen.

Oplever I flere, der har taget stoffer?

- Ja, det gør vi helt sikkert. Vi er nødt til at få sandheden ud af folk, når de kommer ned til os. Det sker for ofte. Det er ikke længere sådan, at man kan se, at ham med tatoveringer tager stoffer, og ham uden gør ikke. Det kan lige så godt være ham den stille, der får gode karakterer i skolen, siger han.

Politi og brandvæsen er lørdag til stede på Thisted Sygehus i forbindelse med brand i et lokale på sygehuset.

Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.

En afdeling med patienter er blevet evakueret til en anden afdeling på sygehuset.

Politiet oplyser til TV 2, at branden opstod på et toilet, men at den var hurtigt slukket.

- Selve branden er ikke så omfattende, men det har givet noget røg, derfor valgte vi at evakuere, siger vagtchef Ole Vanghøj.

Efterfølgende skriver politiet på Twitter, at flere ansatte på sygehuset har været udsat for kraftig røg.

Det gælder også flere patienter. For til Ritzau siger politiet, at otte patienter og tre ansatte får behandling for mulige røgskader.

Politiet mener, at branden er påsat, og har derfor anholdt en person.

Vedkommende "sættes i forbindelse med ildspåsættelsen". Andet kan vagtchefen ikke oplyse til TV 2 på nuværende tidspunkt. Heller ikke om personen var patient på sygehuset.

Hun havde glædet sig til at fokusere mere på den kunst, der altid havde været en stor del af hendes liv. Efter mere end 30 elskede år i lærergerningen skulle Anette Bøtter nyde sit otium.

Men da en affære resulterede i en skilsmisse, blev det startskuddet til den nedadgående spiral, der kulminerede med, at hun kastede sig ud fra Svendborgsundbroen.

Det er snart tre måneder siden, at 68-årige Anette Bøtter tog sit eget liv, mens hun var i behandling i psykiatrien.

Radiovært Anders Bøtter og hans to søskende har valgt at dele deres mors historie.

- Det er halvandet år siden, at min mor var livsglad og sprudlende, og jeg er 100 procent sikker på, at hendes selvmord og nogle af de 600 andre selvmord, der bliver begået i Danmark, kan undgås, siger 42-årige Anders Bøtter.

Et eksempel ud af mange

I et opråb på Facebook beder de tre søskende om folks opmærksomhed.

De har fortalt deres mors historie til Fyns Amts Avis. En historie om, hvordan svigt og fejl på Psykiatrisk Afdeling i Svendborg resulterede i, at en tydeligt selvmordstruet mor til tre blev udskrevet – med fatal udgang til følge.

- Det er bare et eksempel ud af mange, hvor man kan mærke, at den her psykiatri er presset helt i bund, siger Anders Bøtter til TV 2.

En ny rapport fra Statsrevisionen understøtter, at familien langtfra er alene med oplevelsen.

Utidige udskrivelser

Undersøgelsen viser, hvordan både regioner, kommuner og ministerier svigter de allermest sårbare borgere, der udskrives fra psykiatrien uden at få den opfølgende hjælp og støtte, som de har behov for og lovpligtigt krav på.

I 73 procent af de 4483 undersøgte sager har regionerne ikke overholdt psykiatrilovens krav om, at borgere skal udskrives fra indlæggelse med en såkaldt udskrivningsaftale om et opfølgende behandlingsforløb.

Formand for Dansk Psykologforening, Eva Secher Mathiasen, mener, at der i psykiatrien foregår en form for roulette, hvor man udskriver dem, der er mindst syge, for at gøre plads til nogle, som er mere syge.

- Desværre er det alt for ofte sådan, at når man bliver udskrevet fra psykiatrien, så er man faktisk slet ikke rask og slet, slet ikke klar til at kunne tage vare på sig selv uden støtte, siger Eva Secher Mathiasen til TV 2.

Den oplevelse bakkes op af formand for landsforeningen for psykisk sundhed, SIND, Mia Kristina Hansen, der fortæller, at patienter ofte udskrives uden at vide, hvornår eller om de bliver kontaktet for videre hjælp.

Og det kan få alvorlige konsekvenser. Det gjorde det for de tre Bøtter-søskendes mor.

Forsvandt langsomt

Hun var indlagt på psykriatisk afdeling ad flere omgange.

- Hun forsvandt langsomt. Jeg sagde til mine veninder, at jeg følte, at jeg havde mistet hende, inden hun var død. Der var ikke noget tilbage af det menneske, jeg kendte, mindes 26-årige Mette Bøtter om det sidste af morens liv.

Trods en mistanke om, at Anette Bøtter var bipolar, blev hun aldrig diagnosticeret. Personalet, der var ansvarlig for hende, skiftede konstant i en strøm af vikarer.

- Når jeg ringede, snakkede jeg altid med en ny person hver gang, fortæller Anders Bøtter, der havde fornemmelsen af, at ingen havde det store overblik.

Familien sendte flere bekymringsbreve til psykiatrien. Og en dag, mens moren var indlagt, fandt man et afskedsbrev, hun havde skrevet.

Forsvundet afskedsbrev

Et familiemedlem afleverede afskedsbrevet til psykiatrien i håbet om, at det ville få personalet til at forstå alvoren af hendes tilstand.

Men brevet blev aldrig journaliseret, selvom personalet har pligt til det. En fejl, de pårørende mener, at der er under al kritik.

Ledelsen på Psykiatrisk Afdeling i Svendborg anerkender, at den manglende journalisering af afskedsbrevet er en fejl.

- Det burde ikke kunne ske. Sådan nogle ting er noget, der normalt bliver scannet ind i en journal. Det kan vi ikke forklare, hvorfor det ikke er blevet, siger Carsten Blus-Pedersen, cheflæge ved Psykiatrisk Afdeling i Svendborg, til Fyens Amts Avis.

Derfor ved børnene i dag ikke, hvad der stod i deres mors sidste ord til dem.

- Der er et tidligere hint til, at hun kunne finde på at tage sit eget liv. Hvordan kan man udskrive sådan et menneske fra psykriatisk afdeling? spørger Anders Bøtter.

Anerkender medansvar

Anette Bøtters historie illustrerer problemerne i Region Syddanmarks psykiatri. Et område, der ifølge Fyns Amts Avis er så dybt i knæ, at selv direktionen har udtrykt, at den ikke længere ved, hvordan enderne skal nå sammen.

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra Psykiatrisk Afdeling i Svendborg, men det har ikke været muligt.

Over for Fyns Amts Avis har afdelingsledelsen dog erkendt, at de har et medansvar.

Af hensyn til personfølsomme oplysninger vil de ikke udtale sig om de konkrete ting i sagen. Derfor svarer de ikke på, hvorfor Anette Bøtter blev udskrevet, og om der har været fejl i forløbet.

Dog anerkender de familiens opfattelse af, at afdelingen bærer et ansvar for Anette Bøtters død.

- Vi har et ansvar. Det er også derfor, at det er tungt for os, når en patient tager sit eget liv – fordi vi netop har et ansvar. Det er slet ikke det, vi ønsker. Så det har vi, siger chefsygeplejerske Birgitte Kibenich til Fyns Amts Avis.

Ledelsen oplyser desuden, at en patients selvmord udløser en procedure, hvor forløbet bliver nøje gennemgået for at se, om der er noget, der kan give anledning til ændringer i procedurer og arbejdsgange.

Psykologhjælp på sundhedskortet

Region Syddanmark står ikke alene med problemerne. Der er stor politisk opmærksomhed på, at der skal tilføjes flere midler til hele psykiatriområdet.

Men ifølge Anders Bøtter kommer man ikke problemerne til livs ved blot at kaste flere penge efter psykiatrien.

- Jeg tror, at vi skal have et paradigmeskifte i det her land. Jeg ser meget gerne, at inden jeg tager herfra om forhåbentligt mange, mange år, der kan man få psykologhjælp og psykiatrisk hjælp på sundhedskortet, siger Anders Bøtter.

Selvom det i forvejen kan lade sig gøre via en henvisning fra egen læge, mener Anders Bøtter, at det skal kunne lade sig gøre at få hjælp uden de flere måneder lange ventetider, der lige nu præger psykiatrien.

- Hvorfor er det anderledes, at jeg brækker min lårknogle, end at jeg brækker mit indre? Folk dør af det her.

Se hele interviewet med Anders og Mette Bøtter i 'Go' aften LIVE' på TV 2 Play