Selv om der på danske grundskoler og ungdomsuddannelser er indført en lov om, at eleverne ikke må ryge i skoletiden, er det omkring halvdelen af de elever, der ryger, der fortsat ryger, mens de er i skole.

Det viser en undersøgelse lavet af Statens Institut for Folkesundhed i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Lungeforeningen.

10.622 unge i alderen 15-29 år har besvaret undersøgelsen, der er en spørgeskemaundersøgelse. Svarprocenten er 28,3, og undersøgelsen er foretaget i efteråret sidste år.

Blandt de elever i grundskolen, der ryger, svarer 50,8 procent, at de stadig ryger i skoletiden på trods af loven om røgfri skoletid.

For gymnasieelever er tallet 48,9 procent.

Lov for grundskole

Loven blev indført for grundskoler 1. januar 2021 og 31. juli 2021 på ungdomsuddannelserne. Eleverne må hverken ryge på eller uden for skolens område i skoletiden.

- Formålet med lovgivningen var jo, at eleverne ikke røg i de timer, hvor de var i skole, uanset hvor de var henne, siger Lotus Sofie Bast, der er seniorforsker i tobaksforebyggelse ved Statens Institut for Folkesundhed.

Hun forklarer dog, at loven er ganske ny, og at der kan gå noget tid, før den har en reel effekt.

- Men vi ved i forvejen, at der har været et arbejde med røgfri skoletid i gang på grundskolerne i flere år. På ungdomsuddannelserne har der ikke været et lige så stort fokus, siger hun.

Hun tror, at man med tiden vil kunne se en større effekt af loven.

- Men ikke desto mindre er det sådan, at loven er trådt i kraft, så man bør jo gøre noget for at overholde de her regler, siger hun.

Svagt fald

Det er op til skolerne selv at vurdere, hvilke konsekvenser der skal være, hvis skolens rygepolitik overskrides.

I undersøgelsen er der også blevet spurgt til de unges generelle nikotinvaner.

19,3 procent af de unge svarer, at de ryger cigaretter, mens 37,3 procent angiver, at de aldrig har prøvet at ryge.

I 2020 var det 20,1 procent i aldersgruppen, der røg cigaretter.

Mens andelen af unge, der ryger cigaretter er faldet, er andelen der bruger røgfri nikotinprodukter steget.

11,4 procent angiver, at de bruger røgfri nikotinprodukter. Det vil sige snus tyggetobak eller nikotinposer.

I 2020 var det 9,1 procent.

I meget sjældne tilfælde er det muligt i løbet af en kort periode at blive smittet to gange med Omikron-varianten af coronavirus.

Det viser et studie fra Statens Serum Institut (SSI).

I 47 tilfælde er personer i Danmark blevet testet positive igen, 20-60 dage efter at de senest var testet positive.

I tilfældene er der tale om smitte med to forskellige undervarianter af Omikron, der hedder henholdsvis BA.1 og BA.2.

BA.1 var dominerende i Danmark frem til januar, hvorefter BA.2 er blevet dominerende.

- Helt generelt betyder fremvæksten af BA.2, at den samlede smittebølge denne vinter bliver noget større og længere, end hvis vi kun havde BA.1 at forholde os til. Det ændrer dog ikke afgørende ved det samlede billede af, at befolkningsimmuniteten i for eksempel København nu er så stor, at smitten falder, og det samme billede forventer vi at se i resten af landet inden længe, skriver direktør i SSI Henrik Ullum i en mail til TV 2.

Det er primært yngre, ikkevaccinerede personer, som er blevet ramt af to gange smitte i løbet af kort tid.

Ingen alvorligt syge

Der har ikke været nævneværdig forskel på sygdomsforløbet af de to varianter, og ingen af de smittede har været alvorligt syge eller indlagt, konkluderer SSI.

Ifølge SSI er BA.2 omkring halvanden gang mere smitsom end BA.1. Der er dog umiddelbart ikke den store forskel på undervarianterne i forhold til sygdomsforløbet, der for de fleste er i den lette ende.

- Vi så også, at BA.2 re-infektionerne generelt var milde og typisk med lave virusmængder. Det er derfor usandsynligt, at sådanne re-infektioner kommer til at udgøre et stort praktisk problem for vores sundhedsvæsen eller epidemikontrol, skriver Henrik Ullum.

Det var i slutningen af november, at det første tilfælde med Omikron-varianten blev registreret i Danmark.

Siden er omkring to millioner personer i Danmark blevet testet positive for coronavirus i en pcr-test, hvoraf en andel er med Delta-varianten, der tidligere var dominerende i Danmark.

I februar har undervarianten BA.2 udgjort mere end 80 procent af alle de positive coronaprøver, hvor de danske myndigheder har analyseret, hvilken variant der var tale om.

Højt at flyve, dybt at falde.

Det skandinaviske luftfartsselskab SAS blev engang kaldt "luftens konge". Men de seneste år har været turbulente for selskabet, og senest har coronakrisen gjort livet endnu sværere for virksomheden.

Tirsdag præsenterede SAS et nyt underskud på cirka 1,7 milliarder danske kroner – og sammen med det en storstilet plan for, hvordan milliardunderskuddet på sigt kan vendes til sorte tal på bundlinjen.

Vi bliver nødt til at blive konkurrencedygtige

Anko van der Werff, koncernchef ved SAS

Spørger man Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef og ekspert i luftfartsbranchen ved Sydbank, er det bydende nødvendigt, hvis SAS skal holde sig på vingerne.

- SAS er et konkurstruet selskab. Ikke i dag, ikke i morgen og heller ikke de næste 12 måneder. Men hvis man ikke laver de her forandringer, går man konkurs, for man kommer ikke til at tjene penge, siger han til TV 2.

SAS ramt særligt hårdt

I sit regnskab beskriver SAS selv de seneste to års pandemi som "de mest udfordrende i luftfartsbranchens historie".

Ikke nok med at kunderne er blevet væk. Flere eksperter forventer også, at virksomheder verden over også fremover vil erstatte mange forretningsrejser med online møder.

Historisk har SAS tjent en stor del af sine penge på netop de forretningsrejsende, og derfor står det skandinaviske selskab lige nu i en særligt svær situation.

Det fortæller TV 2s erhvervskommentator Ole Krohn:

- Der er ikke nogen, der flyver på en blå sky. Men det er tydeligt, at når der kommer flere fritidsrejsende og færre forretningsrejsende, så rammer det alt andet lige SAS hårdere end eksempelvis Norwegian og Ryanair.

For at gøre ondt værre har SAS også været plaget af flere strejker og konflikter med medarbejderne. Samtidig er omkostningerne til brændstof skudt i vejret.

I sidste uge kom det endda så vidt, at det norske mæglerhus DNB Markets forudså en reel risiko for, at SAS kunne gå konkurs, hvis ikke man lavede en rekonstruktion af selskabet.

- Situationen er meget alvorlig. SAS giver kvartal efter kvartal gigantiske underskud, og man har ikke en forretningsmodel, som fungerer overhovedet, siger Ole Krohn

- Vi bliver nødt til at blive konkurrencedygtige

Ifølge SAS’ hollandske koncernchef, Anko van der Werff, må der gøres noget.

Derfor præsenterede selskabet sammen med tirsdagens regnskab en plan for en "transformation" kaldet SAS Forward.

- Vi er nødt til at lægge et ambitiøst program, som virkelig fører os fremad, siger koncernchefen til TV 2.

Blandt nøglepunkterne i den nye plan er, at SAS vil skære 7,5 milliarder svenske kroner fra sine årlige omkostninger.

Derudover vil selskabet rejse ny kapital. Men for at det kan lade sig gøre, er det afgørende først at gennemføre den store spareplan, mener selskabet.

- Den her plan er designet til at føre os fremad. Vi bliver nødt til at blive konkurrencedygtige og derfor blive en reel spiller, der kan stå på egne ben, siger Anko van der Werff.

Ifølge Jacob Pedersen ser planen umiddelbart ud til at ramme inden for skiven.

- Når jeg kigger på spareplanen, synes jeg egentlig, at den favner de rigtige ting. Man vil gentænkte netværket, spare massivt på omkostningerne, og så er man nødt til at hente mange flere penge for at få gælden nedbragt, siger han.

Passagerer kommer til et mærke forskel

Transformationen kommer til at tage tid. Men på sigt må man også som passager hos SAS forberede sig på mærkbare forandringer.

Lykkes planen, vil SAS nemlig ifølge Jacob Pedersen blive et selskab, som bruger langt flere kræfter på ferierejsende – blandt andet med en række helt nye flyruter.

- Og så vil de forretningsrejsende formentlig opleve en mindre forringelse. Ikke noget dramatisk, for de vil stadig være vigtige for SAS, men bare ikke lige så vigtige, som de har været tidligere, siger han.

Aktieanalysechefen mener dog ikke, at SAS’ ansatte skal frygte nye store fyringsrunder.

De besparelser har luftfartsselskabet nemlig allerede klaret. Blandt andet da SAS i starten af coronakrisen fyrede omkring 5000 medarbejdere.

- Den øvelse har SAS allerede været igennem. Nu skal man have gjort de eksisterende medarbejdere konkurrencedygtige, vurderer Jacob Pedersen.

I regnskabet oplyser SAS, at man blandt andet vil kigge på sine overenskomster, og at forskellige "platforme" skal spille en større rolle.

Sidste efterår skabte det stor røre, da SAS valgte at ansætte nye medarbejdere til datterselskabet Connect i stedet for at genansætte dem, man havde hjemsendt som følge af pandemien.

Det var en måde at få fyldt de samme jobfunktioner ud på dårligere vilkår og til billigere løn, lød kritikken. En lignende kritik har lydt fra bagagemedarbejderne, der strejkede i sidste uge.

Flyselskabet SAS har tirsdag morgen præsenteret et nyt milliardunderskud.

Regnskabet, der dækker månederne november, december og januar, viser et underskud på godt 2,4 milliarder svenske kroner.

Det svarer til et minus på cirka 1,7 milliarder danske kroner for flyselskabet, hvor den danske stat er storejer.

En "fuldstændig transformation"

Ud over regnskabet har SAS også præsenteret en plan for at vende de røde tal, der har fulgt med coronakrisen. Planen kaldes SAS Forward og beskrives som en transformation.

- Hvis ikke der laves fundamentale forandringer, vil SAS hurtigt udtømme sine pengereserver. Derfor vil SAS proaktivt gennemføre en fuldstændig transformation af sin forretning, inklusiv sit netværk, sin flåde, overenskomster og andre omkostningsstrukturerer gennem en bred og omfattende transformationsplan, lyder det blandt andet om SAS Forward.

Blandt nøglepunkterne i den nye plan er, at SAS vil skære ned i sine årlige omkostninger med 7,5 milliarder svenske kroner.

Derudover vil selskabet rejse ny kapital. Men for at det kan lade sig gøre, er det afgørende først at gennemføre den store spareplan, mener selskabet.

SAS' direktør i Danmark, Simon Pauck Hansen, siger til TV 2, at det blandt andet kan ske ved at omdanne gæld til aktier.

Pandemiens milliarder

SAS og resten af luftfartsbranchen har lidt under pandemiens restriktioner og manglende rejselyst.

I regnskabet beskriver SAS således de seneste to år som "de mest udfordrende i luftfartsbranchens historie".

Særligt for SAS har listen af problemer været lang, for ikke blot er kunderne blevet væk, flere eksperter peger også på, at pandemien har medført et fundamentalt skred for de erhvervsrejsende, som tidligere har været en central del af SAS' forretning.

Flere forretningsmøder kan klares over Teams, og derfor er fremtidsudsigterne for SAS usædvanligt dystre, har det lydt.

En af de mere opsigtsvækkende udmeldinger stod det norske mæglerhus DNB Markets for i sidste uge, da aktieeksperterne forudså en reel risiko for, at SAS kunne gå konkurs, hvis ikke man lavede en rekonstruktion af selskabet.

Derudover har flere strejker og konflikter med medarbejderne plaget selskabet, der engang blev kaldt for "luftens konge".

Endelig er omkostningerne til brændstof skudt i vejret. Af regnskabet fremgår det, at SAS' udgifter til flybrændstof er steget med 174 procent, og det udpeges netop som en af de risici, SAS' ledelse ser fremadrettet.

Grønt partnerskab

Som en del af SAS Forward-planen vil selskabet "positionere sig som førende inden for bæredygtig luftfart".

Det betyder blandt andet, at SAS sammen med Vattenfall, Shell og Lanzatech vil undersøge muligheden for at lave verdens første syntetiske flybrændstof.

- Når produktionen af brændstof er oppe at køre, kan det dække op til 25 procent af SAS' samlede behov for bæredygtig flybrændstof i 2030'erne, skriver SAS om partnerskabet.

Stort set hver tirsdag kan vi læse om ugens kontakttal for coronavirus på sundhedsminister Magnus Heunickes (S) Twitter-profil.

Men i takt med at vores testmønster har ændret sig, er det blevet sværere at fortolke kontakttallet.

Det fortæller Camilla Holten Møller, der er læge i Statens Serum Institut (SSI) og leder af ekspertgruppen for matematisk modellering.

Ekspertgruppen er en uafhængig gruppe ledet af SSI, der har til formål at lave matematiske modeller, der kan levere prognoser for, hvordan man mener, at smitten med coronavirus vil udvikle sig i Danmark.

- Det er blevet vanskeligere at fortolke kontakttallet, fordi det underliggende datagrundlag har ændret sig, og derfor er det ikke på samme måde sammenligneligt med tidligere, hvor vi testede i langt højere grad, siger hun.

Stagnation i smitten

Camilla Holten Møller forklarer, at de fleste, der bliver testet med PCR-test, gør det, fordi de er nære kontakter til smittede, har symptomer eller skal have bekræftet en positiv selvtest.

Derfor kan der være et mørketal af personer, der har coronavirus, som ikke bliver testet.

Hun mener dog ikke, at kontakttallet er blevet ubrugeligt af den grund.

- Vi kan trods alt stadig se, at kontakttallet viser, at der sker en stagnation i smitten, som vi også kan se i andre signaler i vores data, siger hun.

Troels Petersen, der er lektor i partikelfysik på Niels Bohr Instituttet og en del af ekspertgruppen, mener heller ikke, at kontakttallet har mistet sin relevans.

- Man kan bruge det til nogenlunde det samme, som man altid har kunnet. Nemlig at se om smitten går op eller ned, siger han.

Mere usikkerhed

Han mener, at kontakttallet er mere usikkert end tidligere, men mener ikke, at der er tale om en væsentlig usikkerhed.

Men for at vide, om der er vækst i smitten eller ej, er man nu nødt til at kigge på mere end bare kontakttallet.

- Når man kigger på nyindlæggelser, og hvordan væksten er i indlæggelser, så får man et ret præcist billede af, hvordan epidemien udvikler sig.

- Vi kigger også mere detaljeret ned i, hvordan smitteforekomsten er i særlige aldersgrupper, geografiske områder eller fordelt på vaccinationsstatus, siger Camilla Holten Møller.

Kontakttallet er en matematisk beregning, hvor man forsøger at estimere, hvor smitsom virus er. Tallet siger ikke noget om, hvor mange smittede der er i befolkningen.

Hvis kontakttallet eksempelvis er 0,9, betyder det, at ti smittede i gennemsnit vil give smitten videre til ni andre.

Italienske Michel Roccati var omgivet af ingeniører, læger og fysioterapeuter, da han for første gang skulle prøve at rejse sig fra sin kørestol igen.

Da han endelig rejste sig op og stod på sine egne fødder, begyndte alle at klappe.

- Jeg sagde ingenting, for det var svært at finde de rigtige ord. Men i øjeblikket kunne man se på mit ansigtsudtryk, at jeg var meget glad, fortæller Michel Roccati til ’Go’ morgen Danmark’.

Han brækkede ryggen i en motorcykelulykke i 2017, og indtil for nyligt har han siddet i kørestol.

Men en ny operation, som Michel Roccati og to andre har fået foretaget, gør, at han nu kan stå op og gå med hjælp fra den nye teknologi.

- Hvis jeg skal ud at besøge nogle venner, og der er trapper, jeg skal op ad, så kan jeg selv gå op ad trapperne, forklarer han.

Et resultat af mange års forskning

Michel Roccati fik indopereret en chip i rygsøjlen i august 2020 som en del af et forskningsprojekt. Allerede efter 10-15 dage kunne han gå og stå, men det er først nu, at forskningsholdet har publiceret resultaterne.

Chippen, som italieneren har fået indopereret, sender elektriske impulser ud i rygmarven, der aktiverer nervesystemet og på den måde får musklerne til at virke igen.

Erika G. Spaich, der er lektor og forsker ved institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet, har fulgt udviklingen af den teknologi, som har fået Michel Roccati op af kørestolen. Hun kalder resultatet "mega spændende".

- Det er ikke første gang, at man kan se en person, der er lammet fra livet og ned, stå op og gå, men den teknologi her har nogle specielle karakteristika, som gør, at det er mega spændende, forklarer hun i ’Go’ morgen Danmark’.

Teknologien er udviklet af et forskerhold fra Schweiz, der består af ingeniører, terapeuter, læger og matematikere. Det brede samarbejde skal blandt andet sikre, at teknologien kan bruges til så mange forskellige patienter som muligt, forklarer Erika G. Spaich.

Det er nemlig forskelligt, hvor mange centimeter af rygsøjlen patienter har brug for at få stimuleret for at kunne gå igen.

- Nogle mennesker har brug for at blive stimuleret fire centimeter, mens andre har brug for at blive stimuleret på et område, der er otte centimeter langt. Så hvis man laver en teknologi, som passer til den ene gruppe, vil den ikke passe til den anden, forklarer Erika G. Spaich.

- Jeg har fået mere energi

Michel Roccati føler virkelig, at hans liv er blevet markant forbedret.

- Jeg har fået mere energi, fordi jeg er i så godt humør.

Det betyder især noget, at han kan tale ansigt til ansigt med andre, lyder det.

Det kommer, men det kommer ikke lige nu

Erika G. Spaich, lektor og forsker

Erika G. Spaich forklarer, at danskere med rygmarvsskader skal være tålmodige. De tre operationer er på nuværende tidspunkt stadig en del af forskningsstadiet for denne teknologi.

- Der er kun tre personer, som har fået det indopereret. Det vil tage tid at afprøve på flere personer og udvikle teknologien, så den kan tilpasses til flere personer. Så det kommer, men det kommer ikke lige nu, pointerer hun.

Se hele indslaget fra 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY

Storbritannien ophæver de resterende coronarestriktioner.

Det oplyser landets premierminister, Boris Johnson, mandag i en tale i parlamentet.

Når vinteren er ovre, vil vi afslutte gratis test for offentligheden

Boris Johnson, premierminister i Storbritannien

- Lad os lære at leve med det her virus, siger han.

Han siger, at det er slut med regler fra regeringen om, hvordan borgere skal opføre sig. Man går over til personligt ansvar.

Få restriktioner tilbage

Storbritannien har ad flere omgange lempet restriktioner. Derfor er der ikke mange tilbage. Tidligere er for eksempel krav om mundbind og coronapas blevet fjernet.

De sidste restriktioner, som nu forsvinder, handler derfor overvejende om isolationskrav - både for smittede og nære kontakter.

Johnson tilføjer, at pandemien ikke er ovre. Men briterne er forbi toppen af bølgen drevet af omikronvarianten. Derudover er antallet af coronaindlagte faldende. Derfor er det tid til at sige farvel til restriktioner.

Storbritannien ophæver også kravet om selvisolation efter en positiv coronatest. Kravet ophører torsdag.

Frem til 1. april lyder anbefalingen dog fortsat, at personer, der testes positive, bliver hjemme, til de er raske. Derefter er opfordringen, at personer med coronasymptomer udviser "ansvar", lyder det fra den britiske premierminister.

Stopper massetestning

Han mener, at landets vaccinationsprogram er stærkt medvirkende til, at briterne dropper coronarestriktioner. Over 71 procent af landets borgere har fået et tredje coronastik. Et såkaldt boosterstik.

Storbritannien planlægger også at skrue ned for den massetestning for coronavirus, som landet har haft.

Fra 1. april er det slut med massetest, oplyser Boris Johnson.

- Når vinteren er ovre, og virusset spreder sig mindre nemt, vil vi afslutte gratis test for offentligheden, siger han.

Ældre med symptomer kan dog stadig blive testet. Premierministeren tilføjer, at der kan blive skruet op for test igen, hvis der bliver brug for det.

Smittetallene med coronavirus er faldende, og udsigterne til nye restriktioner er lige nu langt væk, lyder det fra eksperter.

Men der er en lurende risiko under overfladen, der kan dukke op, hvis ikke vi fortsætter med at teste befolkningen og sekventere prøverne.

Sådan lyder det fra Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet.

- Vi er lige nu der, hvor vi har størst risiko for at producere en flugtvariant, siger han.

En flugtvariant af corona er kendetegnet ved, at den er i stand til at smitte personer, selvom de er immune efter vaccination eller smitte.

Gunstige forhold

Ifølge Viggo Andreasen er det kombinationen af mange smittede og mange immune fra vacciner, der giver gunstige forhold til en flugtvariant.

- Hvis der opstår en ny variant, der er god til at slippe uden om immunitet, vil den have nemt ved at sprede sig i den situation, vi er i.

Han understreger, at bekymringen ikke er et argument for at lukke yderligere ned i Danmark, ligesom at han mener, at risikoen for, at den skulle opstå lige præcis i Danmark, er lille.

- Men der er mange andre lande, der kigger på at gøre det samme, som vi har gjort herhjemme. Mange af de lande har en tilsvarende høj vaccinedækning og immunitet gennem smitte, så der er risiko for, at en flugtvariant ville kunne opstå i et af landene, siger han.

Ikke til at sige, hvor farlig en ny flugtvariant kan være

Han forklarer, at en virus gør, hvad den kan, for at overleve.

- Den skal have mad. Lige nu er der meget mad til den, hvis den kan klare sig hos folk, der er vaccineret eller er immune gennem smitte.

Ifølge Viggo Andreasen er det ikke til at regne ud, hvor farlig en eventuel ny flugtvariant vil være. Omikron-varianten er eksempelvis også en flugtvariant, og den har vist sig at være mindre farlig end eksempelvis Delta-varianten.

- Vi ved ikke, hvor farlig en ny variant kan være. I princippet kan man risikere alt muligt. Der er dog gode argumenter for, at skiftet fra de dybe lunger op til bronkierne, som man så det, da det gik fra Delta til Omikron, er kommet for at blive.

- En virus, der lever i de dybe lunger, har sværere ved at sprede sig, lyder det fra Viggo Andreasen.

Virus i de dybe lunger betød blandt andet, at flere personer med Delta-varianten blev indlagt på intensiv med lungebetændelse. En tendens, man ikke har set med Omikron-varianten. Og det er netop derfor, at epidemien er blevet mildere herhjemme, lyder det blandt andet fra Jens Lundgren, der er professor i infektionssygdomme ved Rigshospitalet.

Han siger, at der i december og januar blev kigget på, hvorvidt Omikron kunne give lungebetændelse.

- Og det kan den altså ikke.

Slut på vinterferie. Og dermed også slut med vatpinde og podning.

Det er den nye "hverdag" for de elever og ansatte i dagtilbud og på skoler, som nu slipper for ugentlige screeningtests.

Takket være en stor indsats fra både elever og personale kan vi se lyset forude

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S)

Myndighederne har indtil nu opfordret til, at elever og ansatte lod sig teste for corona to gange ugentligt, uanset om man havde symptomer eller ej. Men det er slut fra 21. februar.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) glæder sig over, at det nu er muligt at lægge de ugentlige tests på hylden.

- Det er endnu et skridt mod en normal hverdag, siger hun i en pressemeddelelse.

Sygdommen er her stadig

Børne- og undervisningsministeren roser elever og personale for, at det nu er muligt ikke længere at opfordre til de ugentlige tests.

- Sygdommen er stadig iblandt os, og mange er syge i øjeblikket, men takket være en stor indsats fra både elever og personale kan vi se lyset forude, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Selvom der ikke længere opfordres til to ugentlige tests for coronavirus, vil det stadig være muligt for dagtilbud og skoler at uddele selvtests til elever og medarbejdere ved særlige tilfælde.

Det gælder for eksempel, når der er smitte i en skoleklasse, eller hvis elever og ansatte på anden måde er øvrige kontakter til en smittet.

Beslutningen om ikke længere at opfordre til de ugentlige tests kommer på baggrund af rådgivning fra den faglige referencegruppe.

Opfordringen til den omfattende testning og podning kom i november, da smitten i skoler og dagtilbud var på sit højeste med 221 skoler på listen med "større udbrud" af smitte.

Tyra Grove Krause, faglig direktør på Statens Serum Institut, vurderede kort inde i det nye år, at man kunne mindske smitten på skoler med mellem 25 og 50 procent ved at lave to ugentlige antigentests blandt børnene.

I et nyt interview med Forskerzonen fastslår Tyra Grove Krause, at det er forsvarligt at løsne på opfordringen om intensiv test- og podningsvirksomhed, selvom smitten stadig huserer i samfundet.

- Grunden til, at vi kan tillade os at slippe smitten mere løs, er, at vi har en høj vaccinedækning, og Omikron samtidig er forbundet med mindre alvorlig sygdom, siger hun.

Genåbningen af samfundet kombineret med udbredelsen af coronavarianten Omikron har betydet tårnhøje daglige smittetal herhjemme.

Men den kurve er nu knækket. Det siger flere eksperter til TV 2.

En af dem er Jens Lundgren, der er professor i infektionssygdomme ved Rigshospitalet.

- Jeg tror ikke, at vi fuldstændig skal slippe tøjlerne. Men vi har kunnet håndtere denne Omikron uden de store drastiske samfundsomstyrtende tiltag, siger han.

Han bakkes op af Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet.

- Der er ingen tvivl om, at smittekurven er for nedadgående. Vi ser det mest i københavnsområdet – specielt i den vestlige del af København. Det er også der, der er mest smitte, så det er der, vi først forventer, at der bliver så meget immunitet, at vi får flokimmunitet og dermed dalende smittetal, siger han.

25.690 nye smittede

Det seneste smittetal i Danmark var 25.690. Her skal der dog tages forbehold for, at tallene er fra lørdag, hvor der er færre, der bliver testet.

- Vi har toppet i Østdanmark for cirka to uger siden, men så har vi en acceleration i det vestlige Danmark, så det har jævnet sig ud over de overordnede tal. Men det passer godt med de udenlandske tal, at vi er på den nedadgående kurve, netop fordi der er så mange, der er blevet smittet og dermed er immune, siger Jens Lundgren.

Flere indlagte giver ikke bekymring

Selvom smittetallene er på vej ned, er antallet af indlagte fortsat stigende. Senest steg tallet med 41, så der nu er 1587 indlagte med coronavirus i Danmark.

I begyndelsen af pandemien var udmeldingen fra myndighederne, at 900 indlagte var et kritisk tal. Alligevel er Jens Lundgren ikke bekymret over, at antallet af indlagte er højere i dag.

- Ud af de 900 indlagte var godt en tredjedel af dem på intensiv, fordi de indlagte på det tidspunkt primært blev indlagt på grund af lungebetændelse.

Han siger, at der i december og januar blev kigget på, hvorvidt Omikron kunne give lungebetændelse.

- Og det kan den altså ikke, lyder det fra Jens Lundgren.

Ifølge Viggo Andreasen skal man fortsat have et vågent øje på den ældre del af befolkningen. Her er smitten nemlig ikke faldende.

- Antallet af dødsfald af corona i denne gruppe er en lille smule stigende, så det er noget, man skal holde øje med de næste par uger. Men kurven er ved at være knækket, siger han.

Han anbefaler, at kursen, der er sat nu fra regeringens side, opretholdes. Og så understreger han, at vi stadig skal sørge for at blive testet og holde øje med, at vi ikke får spredt alt for meget smitte i den ældste del af befolkningen.