33.304 er testet positive for covid-19 det seneste døgn. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI) lørdag.

De smittede er fundet blandt 127.711 pcr-test. Det er de test, hvor man bliver podet i halsen.

Sammenholder man antallet af prøver med bekræftede tilfælde, får man positivprocenten. Lørdag er den på lidt over 26 procent.

Det vil sige, at lidt over hver fjerde test det seneste døgn har været positiv.

Det seneste døgn har 399 personer, der er blevet indlagt på hospitalet, haft corona. Det samlede antal indlagte med coronavirus falder med 69 til 1546.

Coronasituation ser "rigtig fin ud"

På landets intensive afdelinger er der 37 personer, der har corona, hvilket er fire personer flere end fredag.

14 af patienterne på intensivafdelingerne får hjælp til at trække vejret med en respirator. Det er én mindre end fredag.

På baggrund af indlæggelsestallene mener Christian Wamberg, overlæge på intensivafdelingen på Bispebjerg Hospital, at coronasituationen fortsat ser "rigtig fin ud" i Danmark.

- Der er fortsat smitte i samfundet, men det giver ikke anledning til voldsom sygdom. Så jeg synes ikke, at vi skal være bekymret.

Indlæggelser påvirker hospitaler

Til gengæld kan de over 1500 indlagte med coronavirus godt mærkes på hospitalerne.

- Det giver helt sikkert en udfordring med at få isoleret de smittede patienter, siger Christian Wamberg.

Han fortæller videre, at hospitalsvæsenet er ramt af mange smittede medarbejdere.

- Og så er der den her pukkel, vi skal til at have kigget lidt på, som så bliver næste udfordring for hospitalsvæsenet, siger han.

28 døde med corona

Der er taget 45.749 kviktest - antigentest - men de tæller ikke med i den samlede opgørelse på grund af for stor usikkerhed med resultatet.

Blandt de 33.304 smittede er der 1837 reinfektioner. Det er personer, der tidligere har fået bekræftet corona mindst én gang før. 31.467 personer har fået bekræftet corona for første gang.

28 personer er det seneste døgn døde med corona. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at de er døde af corona.

En femårig dreng er død, efter at han i tre døgn har været fanget i en brønd i en afsides landsby i det sydlige Afghanistan.

Det skriver en højtstående rådgiver for Taliban-bevægelsens indenrigsminister i et tweet fredag. Flere af hans kolleger oplyser det samme.

- Det er med stor sorg, at vi må meddele, at lille Haidar er blevet taget fra os for evigt, skriver rådgiveren Anas Haqqani.

En talsmand fra det lokale politi oplyser, at drengen kæmpede for livet, da redningsfolk nåede frem til ham.

- I de første minutter efter redningsaktionen trak han vejret, og lægerne gav ham ilt. Da de bar ham hen mod helikopteren, mistede han livet, siger talsmanden Zabiullah Jawhar til nyhedsbureauet AFP.

Forsøgte at redde dreng med reb

Drengen faldt tirsdag ned i den cirka 25 meter dybe brønd.

Han blev efterfølgende forsøgt reddet med et reb, men han sad fast i omkring ti meters dybde på vej op af brønden.

Ifølge drengens bedstefar faldt drengen ned i brønden, da han forsøgte at hjælpe med at grave et borehul i den tørkeramte landsby.

Landsbyen ved navn Shokak ligger i Zabul-provinsen cirka 400 kilometer sydvest for den afghanske hovedstad, Kabul.

Anden ulykke på kort tid

Situationen i Afghanistan har udspillet sig under to uger efter en lignende situation i Marokko. Her var en femårig dreng i dagevis fanget i en 32 meter dyb brønd. Det lykkedes ikke at redde drengen.

Både i Afghanistan og Marokko forsøgte redningsfolk at grave en tunnel parallelt med brønden for at gennemføre en redningsaktion.

Politiet i den canadiske hovedstad, Ottawa, kommer nu med en alvorlig advarsel til demonstranter i byen: Flyt jer, inden vi fjerner jer med tvang.

Demonstranter har i mere end en uge parkeret lastbiler og andre køretøjer på strategiske steder i Ottawa for at lamme byens infrastruktur.

Fungerende politichef i byen Steve Bell siger, at politiet har bolstret dets ressourcer og klargjort planer om at rydde demonstrationer.

- Til dem, som deltager i de ulovlige demonstrationer: Hvis I ønsker at forlade dem på jeres egne præmisser, så er det nu, I skal gøre det, siger politichefen.

Lastbilchaufførerne, som demonstrerer, er utilfredse med den canadiske regerings vaccinekrav.

Kravet gælder nemlig blandt andre lastbilchauffører, som krydser grænser mellem de canadiske provinser og mellem USA og Canada.

Demonstranter står fast

Pat King er en af mændene bag demonstrationerne.

- Jeg går ingen vegne, siger han.

- Mine skattekroner har betalt for, at jeg kan være her.

Canadisk politi har endnu ikke været nødsaget til at fjerne demonstranter med magt, men har tyet til bødestraf ved fire grænseovergange mellem USA og Canada.

Blandt andet ved broen Ambassador Bridge gav chaufførerne anledning til stor irritation for den canadiske regering.

Med lastbiler blokerede demonstranterne grænseovergangen, som normalt faciliterer en fjerdedel af al handel mellem de to lande.

Blandt andet her formåede politiet dog at få ryddet demonstrationerne med trusler om bøde og tremmerusken.

Erklæret i nødretstilstand

En anden demonstrant, Chris Dacey, fortæller, at han har deltaget i demonstrationerne hver dag, siden de startede 28. januar.

Han opfordrer folk til at forholde sig i ro og stå fast.

- Selv hvis politiet eskalerer situationen, gør vi ikke.

- Vi kommer ikke til at svare igen på nogen form for aggression. Vi bliver her, indtil premierministeren (Justin Trudeau, red.) kommer og snakker med os, siger Dacey.

Omkring 400 køretøjer er parkeret uden for den canadiske parlamentsbygning.

Premierminister Justin Trudeau erklærede mandag nødretstilstand for at få lovgrundlaget på plads til at stoppe demonstrationerne.

- Blokaderne og besættelserne er ulovlige. De udgør en trussel mod vores økonomi, forholdet med vores handelspartnere og tilgængeligheden af essentielle varer som fødevarer og medicin. De udgør en trussel mod den offentlige sikkerhed, siger han torsdag.

Er barn i Malawi er konstateret smittet med polio. Det er det første tilfælde af polio, der tidligere også var kendt som børnelammelse, i Afrika i over fem år.

Det oplyser Verdenssundhedsorganisationen (WHO) ifølge det franske nyhedsbureau AFP.

En laboratorieanalyse viser, at smittetilfældet er forbundet med en virusstamme, der har cirkuleret i Pakistan.

- Det er et importeret tilfælde fra Pakistan, der ikke påvirker Afrikas certificerede status som poliofrit område, siger WHO.

Afrika blev i august 2020 erklæret fri for polio.

- Efter opdagelsen af vild polio i Malawi tager vi hurtige foranstaltninger for at forhindre dens potentielle udbredelse, siger WHO's regionale direktør for Afrika, Matshidiso Moeti i en meddelelse.

Mål om udryddelse

WHO har siden 1988 haft som mål at udrydde sygdommen.

Ifølge Statens Serum Institut er antallet af tilfælde på verdensplan faldet med mere end 99 procent fra 350.000 tilfælde i 125 lande i 1988 til kun 33 tilfælde forårsaget af vild poliovirus i to lande i 2018.

De to lande er Pakistan og Afghanistan, hvor polio stadig er endemisk - det vil sige konstant forekommende - skriver AFP.

I begge lande er vaccinationsprogrammer og kampagner blevet undergravet af modstand fra Taliban og andre militante islamister, har nyhedsbureauet Reuters tidligere skrevet.

De siger, at indsatsen mod polio i virkeligheden er et komplot, der går ud på at sterilisere muslimske børn eller dække over vestlige spioner.

Forrige gang, der blev konstateret et tilfælde af polio i Afrika, var i Nigeria i 2016. Globalt blev der i 2021 kun registreret fem smittetilfælde, skriver AFP.

Inden der i 1950'erne blev udviklet en vaccine mod polio var sygdommen udbredt over hele verden. Men for mange fattige lande i Asien og Afrika gik der flere årtier, før der blev indledt vaccinationsprogrammer.

I 1996 var der alene i Afrika over 70.000 tilfælde af polio.

Velkommen til dagens overblik.

Lars Findsen er løsladt

Den hjemsendte chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, skal løslades. Det blev afgjort af Østre Landsret her til eftermiddag.

Lars Findsen blev anholdt 8. december 2021, og dagen efter blev han varetægtsfængslet - sigtet for brud på Straffelovens paragraf 109, der handler om uberettiget at have videregivet højt klassificerede oplysninger.

Men da sagen føres bag dobbeltlukkede døre, ved vi altså ikke ret meget om, hvad der er foregået i løbet af de seneste to dage, hvor den har været for retten. Sigtelsen er nemlig ikke offentliggjort.

Spionchefen nægter sig i øvrigt skyldig og kaldte situationen ”fuldstændig vanvittig”, da han udtalte sig til pressen, efter at hans varetægtsfængsling blev forlænget første gang 10. januar.

Regeringen overvejer yderligere støtte til Ukraine

Vi vender blikket mod udlandet. For Mette Frederiksen (S) fortæller, at regeringen overvejer at sende yderligere militært bidrag afsted til Ukraine.

På nuværende tidspunkt har Danmark har sendt en fregat og kampfly. Derudover har forsvarschefen opgraderet det danske beredskab med regeringens fulde opbakning, fortæller statsministeren. Og nu er man i gang med at kigge på, om der er brug for yderligere, lød det fra Mette Frederiksen forud for et uformelt møde med sine kollegaer i Bruxelles.

Samtidig viser satellitbilleder fra et område kun seks kilometer fra grænsen til Ukraine i Hviderusland, at russerne har opført en flydebro henover floden Pripjat. Det kan være indikation på, at russerne gør sig klar til invasion, fordi terrænet er sumpet og svært ufremkommeligt uden den slags broer – men det kan også bare betyde, at de laver en militærøvelse.

Broen ligger i øvrigt inden for den såkaldte eksklusionszone tæt ved Tjernobyl-værket. En information til jer, der synes, at Pripjat lød bekendt. Det er nemlig også navnet på byen tæt på værket.

Frankrig trækker sig ud af Mali

Og vi fortsætter i emnet ”militær indsats” ved at kigge på Mali, som Danmark har været militært til stede i siden 2012. Danmark blev i januar bedt om at smutte hjem af Malis regering, der mente, at Danmark ikke havde fulgt de nødvendige protokoller i landet.

Nu følger Frankrig og dets allierede efter og forlader landet. Årsagen er, at ”den politiske, operationelle og juridiske baggrund for at deltage i den militære kamp mod terrorisme i Mali ikke længere opfyldes”, fremgår det af en fælles erklæring fra parterne.

Fremover vil nabolandet Niger være udgangspunktet for de europæiske styrker i området, sagde den franske præsident Emmanuel Macron på et pressemøde i dag.

17 hunde fundet - ejer var død

13 voksne golden retriever-hunde og fire hvalpe er blevet indleveret til Dyrenes Beskyttelse. Ejeren af de mange hunde var død, og derfor har hundene måttet klaret sig selv i et stykke tid. De var altså meget tynde og tørstige, da de kom til internatet, men glade og søde, beretter Dyrenes Beskyttelse.

Interessen for de søde hunde har været massiv, efter historien kom ud. 500 har meldt sig på banen til at tage sig af hundene. Og som hundeejer rammer det da også et bestemt sted i hjertet at læse, at flere af dem havde spist grus, fordi de var så sultne.

Nu skal hundene have kampvægten op igen, og så er der sikkert nogle hjem, der snart skal have et nyt firbenet familiemedlem.

Havørne yngler

I 100 år var havørnen udryddet i Danmark. Men der har været havørne-amoriner i luften de seneste 25 år, og i 2021 blev der sat rekord for antallet af havørneunger.

Bestanden er kraftigt på vej op, og 152 ynglende par har sidste år fået 153 unger.

De kan ses flere steder. Blandt andet ved Maribosøerne, som var det første sted, havørnene slog sig ned. Der er en han, som har hjemme på de kanter, der snart bliver 31 år. Han var været med til at kæmpe bestanden op de seneste 25 år.

En havørn bliver typisk omkring 35 år.

***

På den anden side af kloden blev de danske curlingkvinder slået ud af konkurrencen om en OL-medalje. Efter kampen, som vi tabte mod Canada i morges, var det en tydeligt bevæget dansk curlingskipper, Madeleine Dupont, der mødte pressen. Det kan nemlig være, at dette var hendes sidste OL.

De danske herrer røg ud tirsdag, men selvom medaljehåbet er slukket, har flere af dem gode ting at sige om en konkurrent. Nemlig den amerikanske skipper Matt Hamilton, der med sit lange hår, speciallavede Nike-sko, tatoverede arme og en tyk moustache stjæler curling-scenen.

TV 2 Sporten har lavet et portræt af manden, som nyder godt af opmærksomheden. Han arbejder nemlig med en støtteorganisation for patienter med hjernecancer og vil efter OL i Beijing donere sit hår til parykker, der skal laves til kræftramte børn. Samtidig går han efter nationens anden guldmedalje i træk.

Læs med igen i morgen.

I løbet af de seneste ti år har det kostet seks mennesker livet at være ansat ved et bosted for psykisk syge i Danmark.

Beretninger om overfald, vold og grove trusler på bosteder er ikke nogen sjældenhed, og flere eksperter advarer om et utrygt arbejdsmiljø, der kan give varige mén som PTSD eller i værste tilfælde koste liv.

I slutningen af 2020 kostede det livet for den 29-årige socialpædagog Yamma Ahamadzai, som blev stukket ihjel af en ung beboer på et bosted i Fårevejle.

Nu advarer hans familie mod kritisable arbejdsforhold, og eksperter slår alarm over en ond spiral mellem bostederne og psykiatrien.

Kaster med genstande og truer med vold

I anledning af en ny TV 2-dokumentar, "Sindssygt farligt arbejde" har TV 2 fået aktindsigt i 474 forskellige sager fra Arbejdstilsynet.

Sagerne er alle fra de seneste fem år og omfatter 289 forskellige botilbud og bosteder i Danmark.

Og det er ikke småting, Arbejdstilsynets rapporter kan dokumentere.

Forholdene på flere af bostederne er så kritisable, at de ansatte kan berette om alt fra knivoverfald til dødstrusler og trusler om voldtægt eller forfølgelse.

20 af de 474 sager, TV 2 har set, involverer knive, mens 79 af dem drejer sig om såkaldt alenearbejde - altså at den ansatte i et givent tidsrum er på arbejde uden kollegaer på bostedet.

Sagerne fra Arbejdstilsynet indeholder alt lige fra, at en ansat er blevet påkørt af en havetraktor til slag i hovedet med en sten. Desuden er en ansat ved et bosted blevet stukket to gange i maven og én gang i hånden med et stikvåben af en beboer.

- Den fysiske vold kommer til udtryk ved blandt andet kast med genstande, herunder kaffekander, askebægre og smøreknive og slag og spark, står der i en af de rapporter, som TV 2 har haft adgang til.

Andre gange ender volden på bostederne med den værst tænkelige udgang.

Alene på arbejde

Det seneste offer for de barske arbejdsforhold er 29-årige Yamma Ahamadzai.

I december 2020 kostede det ham livet at være ansat som socialpædagog på voksenbostedet Ørbækskilde i Fårevejle på Sjælland.

Efter en uoverensstemmelse med en 19-årig beboer, blev Yamma Ahamadzai stukket 16 gange med en kniv. To af stikkene ramte den 29-årige pædagog i brystet og endte med at tage livet af ham.

Yamma Ahamadzai havde kun været ansat på Ørbækskilde i tre måneder, da han blev dræbt af en beboer.

Der er jo tale om et systemsvigt af dimensioner

Hans Henrik Ockelmann, retspsykiater

Fra ledelsen på Ørbækskilde lød det efterfølgende, at episoden var opstået "akut og uden forvarsel", ligesom alt tyder på, at den "ikke kunne være forudset".

Men spørger man Yamma Ahamadzais bror Sohrab Ahamadzai, er det ganske enkelt forkert:

- Det er noget, der overhovedet ikke passer, og det er det, der gør os vrede. Min bror gik flere gange til ledelsen for at sige, at han følte sig truet, siger han i TV 2-dokumentaren.

Kort før knivdrabet havde familien derfor opfordret den 29-årige socialpædagog til at forlade jobbet på Ørbækskilde, hvis han var utryg og ikke følte sig hørt af ledelsen.

Tre dage senere var det for sent.

TV 2 har i forbindelse med dokumentaren kontaktet forstanderen på Ørbækskilde for at forelægge hende kritikken af bostedet efter drabet på Yamma Ahamadzai. Forstanderen ønsker dog ikke at udtale sig om sagen.

Yamma Ahamadzai var alene på Ørbækskilde, den aften han blev stukket ihjel. Den nærmeste kollega befandt sig 2,5 kilometer væk, på en anden afdeling.

Kort efter hans død udstedte Arbejdstilsynet to strakspåbud til Ørbækskilde, der fastslog, at de ansatte ikke længere må arbejde alene, og at der ikke må være let adgang for beboerne til ting, der kan benyttes som våben.

Men af de rapporter, TV 2 har fået aktindsigt i, fremgår det, at alenearbejde ikke er noget sjældent fænomen på landets bosteder.

Af de 79 sager om alenearbejde lyder det nemlig, at alenearbejde "ofte foregår", ligesom "ansatte ofte er alene med beboerne i deres lejligheder".

På grænsen til desperat

Psykisk sygdom er Danmarks største folkesygdom, og antallet af patienter er vokset eksplosivt i de seneste årtier.

Ifølge Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (VIVE) er syv procent af befolkningen desuden socialt udsatte og har eksempelvis en psykisk lidelse og et tilhørende misbrug.

Nogle af de borgere har behov for at være på et bosted. Men andelen af de borgere, der ikke får den hjælp, de har brug for, er stigende.

Det fortæller Hans Henrik Ockelmann, overlæge i retspsykiatri ved retspsykiatrisk afdeling i Glostrup.

Og ifølge Hans Henrik Ockelmann er det netop de patienter, som kan blive farlige, når de bliver udskrevet fra psykiatrien. Spørger man ham, bliver der derfor i nogle tilfælde udskrevet patienter til de danske bosteder, som reelt udgør en sikkerhedsrisiko for personalet.

Ifølge tal fra Socialpædagogernes Landsforening mener knap halvdelen af landets socialpædagoger (48 procent) også, at de tager imod borgere fra psykiatrien, der ikke er klar til at blive udskrevet.

Der er opstået en utryghed for de ansatte, som virkelig slider på krop og sjæl

Benny Andersen, formand i Socialpædagogernes Landsforening

Så hvad er det for en situation, bostederne står i lige nu?

- Den er på grænsen til desperat, vil jeg sige. Der er jo tale om et systemsvigt af dimensioner, og bostederne står med nogle problemer, som de i realiteten ikke er klædt på til at tackle, siger Hans Henrik Ockelmann og fortsætter:

- Der er tale om voldsomt syge mennesker, som har brug for rigtig meget hjælp, men det er bare ikke det, jeg ser, at de får.

Forbedres situationen på bostederne ikke, frygter Hans Henrik Ockelmann, at de seks drab på ansatte vil blive til endnu flere.

- Utrygheden slider på krop og sjæl

Ifølge Benny Andersen, formand i Socialpædagogernes Landsforening, har specialpsykiatrien været "udsultet" i mange år, blandt andet ved mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Måske netop derfor lider den også i dag, siger han til TV 2:

- Det er ikke altid, borgerne kommer det rigtige sted hen, og den spiral betyder ofte, at der kan ske overfald. Desuden er der blevet færre specialuddannede, og der mangler i det hele taget hænder.

Og ifølge tal fra landsforeningen ønsker 61 procent af de ansatte ved bostederne da også en øget specialisering til at håndtere beboerne.

Benny Andersen mener desuden, at de mange beretninger om voldelige overfald på bostederne har givet et mere utrygt miljø for de ansatte at arbejde i, og det sætter sine spor:

- Der er opstået en form for utryghed for de ansatte, som virkelig slider på krop og sjæl, siger han.

Det gælder især i de situationer, hvor der burde være to eller flere personer på arbejde, men reelt kun er én, fortæller Benny Andersen.

I nogle tilfælde har et uhensigtsmæssigt arbejdsmiljø ført til, at ansatte ved bosteder har fået konstateret posttraumatisk stress (PTSD), siger formanden. Faktisk oplyser landsforeningen, at PTSD i 2020 var den hyppigste form for psykiske arbejdsulykker indberettet på bostederne.

- Den risiko er der, når de ansatte i længere tid er i et arbejdsmiljø, der gør dem utrygge og bange, og hvor de konstant er nødt til at gå på kompromis. På et tidspunkt kan kroppen ikke mere, siger Benny Andersen.

Dokumentaren "Sindssygt farligt arbejde" kan ses på TV 2 torsdag aften klokken 20 og på TV 2 Play her.

- Du vidste ikke, om det var i dag eller i morgen, at du blev stukket ned.

Sådan lyder den barske melding fra Lærke Viborg, der i 2019 arbejdede som vikar på bostedet Sjællandsgade 10 i Esbjerg, mens hun var under uddannelse til social- og sundhedsassistent.

Et bosted, hvor en ny TV 2-dokumentar kan fortælle om en hverdag med vold og trusler på livet.

Jeg er blevet råbt højt ind i hovedet, at de ville slå mig ihjel

Lærke Viborg, tidligere medarbejder på Sjællandsgade 10

Hun har set dokumentaren og kan nikke genkendende til alt det, der bliver vist i dokumentaren.

Her dokumenteres hverdagen blandt andet med en video, hvor en beboer truer med en pistolattrap, så de ansatte e er nødt til at flygte ind på et kontor, trykke på en overfaldsalarm og ringe til politiet.

På bostedet efterlyser man en større lydhørhed hos politikerne i forhold til, når beboerne er farlige.

Og de ansatte på bostedet i Esbjerg er ikke alene om at sætte livet på spil som en konsekvens af en presset psykiatri.

I løbet af de sidse ti år er seks ansatte i psykiatrien nemlig blevet dræbt i tjeneste.

Derfor efterlyste de ansatte i Lærke Viborgs tid allerede en større forståelse for de ansattes utryghed.

- Fagfolkene havde ikke forståelse for, når vi (de ansatte, red.) sagde, at nogle af beboerne skulle tvangsindlægges, siger Lærke Viborg til TV SYD.

Du var i konstant alarmberedskab, og du skulle i hvert fald ikke vende ryggen til

Lærke Viborg, tidligere medarbejder på Sjællandsgade 10 I konstant alarmberedskab

Hverdagen med trusler på livet påvirkede Lærke Viborg.

- Du var i konstant alarmberedskab, og du skulle i hvert fald ikke vende ryggen til, for så vidste du ikke, hvad der ville ske, siger Lærke Viborg, der i dag arbejder på børnepsykiatrisk afdeling i Aabenraa.

Hun oplevede aldrig fysisk vold, men den psykiske vold blev hverdag.

- Jeg er blevet råbt højt ind i hovedet, at de ville slå mig ihjel, og at jeg bare var en lille pige. Det gjorde selvfølgelig, at man blev utryg, siger hun.

Hun stoppede ikke på grund af det hårde arbejdsmiljø, for hun kunne godt lide arbejdet.

- Jeg er omsorgsfuld og havde medlidenhed med de her beboere. Det var frygteligt, at de ikke fik den hjælp, som de havde brug for. Spørgsmålet er så bare, hvor den hjælp skal komme fra, for der mangler virkelig ressourcer, siger hun.

En presset psykiatri

Også retspsykiater ved Psykiatrisk Center Sct. Hans, Hans Henrik Ockelmann, bakker op og fortæller, at det er udtryk for en psykiatri, der er i knæ.

Han kalder situationen på landets bosteder for “på grænsen til desperat”.

Det er et systemsvigt af dimensioner

Hans Henrik Ockelmann, retspsykiater, Psykiatrisk Center Sct. Hans

Beboerne på bostederne udgør nemlig ikke kun en risiko for de ansatte - men også for samfundet.

- Det er et systemsvigt af dimensioner. Bostederne står med nogle problemer, som de i realiteten ikke er klædt på til at tackle. Der er voldsomt syge mennesker, som har brug for rigtig meget hjælp, og det er ikke det, som jeg ser, at de får, siger han til TV 2.

Den teori bliver bakket op af en undersøgelse fra 2018, hvor Lægeforeningen spurgte 906 psykiatere.

Her svarede næsten halvdelen, at de hver uge afviste en psykisk syg patient, der havde behov for at blive indlagt. 58 procent af psykiaterne sagde også, at de hver uge udskriver en patient, der burde være indlagt i længere tid.

Vi har rigtig meget brug for, at man lytter til det, vi fortæller om borgerens adfærd

Majbritt Kjems Søberg, leder, Sjællandsgade 10, Esbjerg Leder af bosted: Vi har brug for, at der bliver lyttet

Majbritt Kjems Søberg er leder på bostedet i Esbjerg. Hun oplever, at der ikke er plads eller mulighed for at få behandlet borgerne i psykiatrien, og på den måde ender de på Sjællandsgade 10.

De ryger frem og tilbage mellem en psykiatrisk indlæggelse og bostedet.

Hun efterlyser ligesom Lærke Viborg, at der fra lægernes og psykiatriens side bliver lyttet mere til, hvad personalet på bostederne oplever - og at man tager de oplevelser med i vurderingen af, om den psykisk syge skal tvangsindlægges.

- Vi ved godt, at det altid er en lægelig vurdering, om en borger skal indlægges eller ej, men vi har rigtig meget brug for, at man lytter til det, vi fortæller om borgerens adfærd, siger Majbritt Kjems Søberg til TV 2.

En læge må kun tvangsindlægge et menneske, hvis vedkommende “er sindssyg eller befinder sig i en tilstand, der ganske må ligestilles hermed, og det vil være uforsvarligt ikke at frihedsberøve den pågældende”, som der står i psykiatriloven.

Direktør anerkender problemer

Lægefaglig direktør på psykiatriområdet i Region Syddanmark, Anders Meinert Pedersen, siger, at på de psykiatriske afdelinger ”må vi desværre lade patienter gå igen”, hvis de ikke opfylder de betingelser, der skal være for en tvangsindlæggelse.

Han siger også, at de lytter til og tror på de ting, som blandt andre Majbritt Kjems Søberg og Lærke Viborg fortæller. Han ville ønske, at der kunne gøres mere for patienterne.

- Men nogle gange er det sådan, at når man kommer og bliver undersøgt på en psykiatrisk afdeling, har man bare ikke de symptomer eller opfylder de krav, som skal være til stede, for at vi kan tvangstilbageholde vedkommende. Og så må vi altså lade vedkommende gå, fortæller Anders Meinert Pedersen til TV 2.

Dokumentaren 'Sindssygt farligt arbejde' kan ses på TV 2 torsdag aften klokken 20 og på TV 2 PLAY nu.

Med tunge skridt, med bar overkrop og med det, der lignede en pistol i hånden, traskede beboeren Haakon ud af sit værelse.

Han var alene.

Men bostedets mange overvågningskameraer optog hans bevægelser, da han gik ud på svalegangen. Her stod en af bostedets ansatte. Han registrerede Haakon, som tidligere på dagen havde skabt uro.

Nu så den ansatte Haakons pistol. Mens Haakon nærmere sig på svalegangen, skyndte den ansatte sig ind på den aflåste og forskansede personalestue sammen med sine kollegaer.

Han trykkede på overfaldsalarmen og ringede til politiet.

Flere betjente med våben og skudsikre veste kom hurtigt og fik lagt Haakon i håndjern. Pistolen viste sig at være en attrap, og der var derfor ikke grundlag for at anholde ham.

Det eneste, som personalet kunne håbe på, var, at Haakon ville lade sig indlægge frivilligt.

- Et systemsvigt af dimensioner

Den dramatiske episode stammer fra efteråret og vises i TV 2-dokumentaren ‘Sindssygt farligt arbejde'.

Her er Haakon blot ét eksempel på, hvordan det står til i psykiatrien netop nu. Et område af sundhedsvæsnet, som er historisk presset, og hvor det går ud over både patienterne, personalet på bostederne og måske endda også det omkringliggende samfund.

Sådan lyder kritikken fra blandt andet Hans Henrik Ockelmann, der er retspsykiater ved Psykiatrisk Center Sct. Hans.

Han kalder situationen på landets bosteder for “på grænsen til desperat”.

Efter hans mening bliver der udskrevet patienter til bostederne, hvor de udgør en risiko for personalet - og altså også for samfundet.

- Det er et systemsvigt af dimensioner. Bostederne står med nogle problemer, som de i realiteten ikke er klædt på til at tackle. Der er voldsomt syge mennesker, som har brug for rigtig meget hjælp, og det er ikke det, jeg ser, at de får, siger han.

I 2018 lavede Lægeforeningen en undersøgelse blandt 906 psykiatere, og svarene bekræfter den teori.

49 procent af de adspurgte svarede, at de hver uge afviste en psykisk syg patient, der havde behov for at blive indlagt. 58 procent af psykiaterne sagde også, at de hver uge udskriver en patient, der burde være indlagt i længere tid.

Majbritt Kjems Søberg er leder på bostedet Sjællandsgade i Esbjerg. Hun oplever, at der ikke er plads eller mulighed for at få behandlet borgerne i psykiatrien, og på den måde ender de på Sjællandsgade 10. De ryger frem og tilbage mellem en psykiatrisk indlæggelse og bostedet.

Sådan var det med Haakon, og sådan har det nu også været med en anden mand, hvis sag Majbritt Kjems Søberg sidder med. Et godt eksempel på den problematiske situation, som personalet på bostederne står i.

3. januar i år blev en mand indlagt på en psykiatrisk afdeling i Esbjerg.

Det var med truslen om, at han ville komme og smadre hele Sjællandsgade, at en behandler fra retspsykiatrien vurderede, at han krævede en længevarende indlæggelse. Men der gik én dag, og så blev han udskrevet og endte på bostedet.

Samme historie gentog sig to gange i løbet af de efterfølgende tre uger. Han havde vrangforestillinger og var psykotisk, truende og aggressiv, og han smadrede sit værelse, så det blev vurderet ubeboeligt.

24. januar blev han indlagt igen, efter at han havde truet med at skære halsen over på Majbritt Kjems Søberg og hendes datter, og efter at han tog hjem til sine forældre, sparkede døren ind og også her truede med at slå dem ihjel.

Endnu engang blev han indlagt, og der har manden været siden.

Vil gøre det nemmere at tvangsindlægge

Majbritt Kjems Søberg fortæller, at når de ringer til politiet, og der tropper et par betjente op i uniform, falder den problematiske borger ofte til ro.

- De formår at holde samling på sig selv, når de er i de her situationer med politiet eller en læge, der skal vurdere, om de skal tvangsindlægges, fortæller Majbritt Kjems Søberg.

Derfor efterlyser hun, at der fra lægens og psykiatriens side bliver lyttet mere til, hvad personalet på bostederne oplever - og at man tager de oplevelser med i vurderingen af, om den psykisk syge skal tvangsindlægges.

-Vi ved godt, at det altid er en lægelig vurdering, om en borger skal indlægges eller ej, men vi har rigtig meget brug for, at man lytter til det, vi fortæller om borgerens adfærd, siger Majbritt Kjems Søberg.

En læge må kun tvangsindlægge et menneske, hvis vedkommende “er sindssyg eller befinder sig i en tilstand, der ganske må ligestilles hermed, og det vil være uforsvarligt ikke at frihedsberøve den pågældende”, som der står i psykiatriloven.

Men reglerne er for stramme, mener Majbritt Kjems Søberg, der gerne ser, at det bliver nemmere at tvangsindlægge.

- Så skruer vi selvfølgelig op for nogle magtbeføjelser, men det er det, jeg tror på, der kan være løsningen i nogle tilfælde. Borgeren har ikke selv forståelse for, at den kan have brug for den her hjælp. De ønsker ikke selv at indlægges, for så fjerner vi dem fra de stoffer, som de er dybt afhængige af. Selvfølelig vil de ikke tvangsindlægges eller indlægges frivilligt, siger hun.

For få pladser trods uudnyttet kapacitet

I dokumentaren ‘Sindssygt farligt arbejde’ blev Haakon placeret i den røde kategori af personalet på bostedet i Esbjerg. Det betød, at han var blevet vurderet utilregnelig, aggressiv og truende, og derfor havde han fået karantæne fra fællesområdet. Men pludselig lukkede en af de andre beboere ham ind i køkkenet. Han fik øje på tv-holdets kamera, som han gik helt op til.

Personalet trak sig tilbage til det aflåste rum. Her kunne de se på overvågningsbillederne, at Haakon tissede på gulvet ude i køkkenet, inden han gik igen. Få dage tidligere havde personalet forsøgt at få ham indlagt på en psykiatrisk afdeling, men der var ikke plads, var meldingen.

Men at der er fyldt op, er lidt af et paradoks. For i 2017 vedtog Folketinget, at der skulle oprettes 150 særlige pladser i psykiatrien for at forebygge vold på bostederne. Men en kritisk rapport fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – slog i sommer fast, at kapaciteten ikke bliver udnyttet.

- Hvis det ikke var så sørgeligt, ville det jo være til at grine af, siger retspsykiater Hans Henrik Ockelmann om de særlige pladser i psykiatrien.

Et af deres problemer er, at det er frivilligt, om man vil indlægges, mener han.

- Det er lidt komisk, at stort set alle fagfolk, der har med det her at gøre, kunne se, at det var en dødssejler. Det ville ikke kunne løfte den opgave, som det var sat til, siger han.

- Skal jeg pisse på dig?

Tidligere den dag, hvor Haakon kom gående med en attrappistol, havde der været optræk til slagsmål. Ude på svalegangen mødte han en af bostedets andre beboere, som sad i kørestol.

- Skal jeg pisse på dig? spurgte Haakon, mens han gik helt hen til ham, lynede ned, trak sin penis ud af bukserne, puttede den tilbage og gik.

- Du skal bare lade mig være i fred. Ellers får du noget spidst, råbte beboeren efter ham og trak en skruetrækker op fra siden af kørestolen. Han pegede den mod Haakon, som gik frem igen.

Bag den låste dør stod personalet og så til. De har ingen våben og må heller ikke bruge dem, så hvis de to beboere gik løs på hinanden, var der ikke noget at gøre. Men Haakon gik tilbage og forlod bostedet. Ud i virkeligheden, mens personalet blot kunne se til.

- Jeg har mest lyst til at græde, siger Hans Henrik Ockelmann, da han ser overvågningsbillederne.

- Det er forældeligt. Det er en mand, som åbenlyst er i fare for at inkriminere sig selv.

Det er psykiatriloven, Anders Meinert Pedersen forholder sig til.

Han er lægefaglig direktør på psykiatriområdet i Region Syddanmark, og han siger, at på de psykiatriske afdelinger ”må vi desværre lade patienter gå igen”, hvis de ikke opfylder de betingelser, der skal være for en tvangsindlæggelse.

Han siger også, at de lytter til og tror på, hvad de eksempelvis fortæller på bostederne, og at han ville ønske, at de kunne gøre noget mere for patienterne.

- Men nogle gange er det sådan, at når man kommer og bliver undersøgt på en psykiatrisk afdeling, har man bare ikke de symptomer eller opfylder de krav, som skal være til stede, for at vi kan tvangstilbageholde vedkommende. Og så må vi altså lade vedkommende gå, fortæller Anders Meinert Pedersen.

Da Haakon kom tilbage, gik der ikke længe, før han fandt attrappistolen frem og gik ned mod personalet. Da politiet og lægen kom, indvilligede han i at blive indlagt frivillig.

Men kun i fire dage. Så var han tilbage på Sjællandsgade 10.

Dokumentaren 'Sindssygt farligt arbejde' kan ses på TV 2 i aften klokken 20 og på TV 2 PLAY nu.

I ugevis har Danmark været fri af begrænsende coronarestriktioner, som 31. januar blev skrinlagt, men på flere sygehuse mærker man stadig epidemien.

1498 personer er i de seneste tal fra Statens Serum Institut (SSI) indlagt med covid-19. Det er 25 færre end dagen forinden, som markerede det hidtidige højdepunkt for antallet af indlæggelser i epidemien herhjemme.

Det kan mærkes på Odense Universitetshospital (OUH), hvor antallet af indlagte med corona siden januar er fordoblet. Selvom coronavirussen ikke længere er klassificeret som en samfundskritisk sygdom, kan hospitalets personale ikke slække på foranstaltningerne.

- Hvis vi lige pludselig fik 30 procent af vores personale og 40 procent af vores patienter smittet på samme tid, ville der være en vis andel af patienterne, som fik et dårligt forløb, og det har vi selvfølgelig ikke nogen interesse i, siger Bjarne Dahler-Eriksen, lægefaglig direktør på OUH, til TV 2.

En væsentlig årsag til, at coronavirussen har mistet sin placering på skamstøtten over samfundskritiske sygdomme, er, at den er mindre sygdomsfremkaldende, og at sygdommen den forårsager, som regel er mildere.

Det kommer til udtryk i antallet af indlagte sammenlignet med antallet af smittede, og yderligere når man er opmærksom på, at nogle indlagte er indlagt på grund af sygdomme eller lidelser, der ikke har noget med covid-19 at gøre - men at de derudover er konstateret positive.

Patienterne skal beskyttes

At en patient er indlagt med corona og ikke på grund af corona gør imidlertid ikke den store forskel for sygehusenes personale, som stadig skal tage sig deres forholdsregler for ikke at risikere at sprede smitten og selv blive smittet.

Hygiejne, værnemidler og vikarierende sygeplejersker trækker dermed stadig veksler, lyder det fra OUH.

Og det er en nødvendighed, lyder det fra Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet.

- Vi må ikke smitte vores patienter. De er måske de svageste og mest syge, vi har i samfundet, som dårligt kan tåle at få covid-19, siger han.

Mundbind, kitler og andre værnemidler kan måske synes som trivielle foranstaltninger, men de er tidskrævende for et personale, der er presset på bemanding, og som har mange andre patienter at tilse.

Én foranstaltning vigtigere end nogensinde

Ifølge Hans Jørn Kolmos er særligt én foranstaltning stadig yderst vigtig.

- Hygiejnen er vigtigere end nogensinde, og den koster altså, siger han.

Fremover bør hospitalerne bygge et beredskab op, mener Kolmos, som betoner, at et sådant tiltag skal ske i "fredstid", når epidemien ikke er på sit højeste.

- Vi vil med usvigelig sikkerhed stå med nye pandemier fremover.

Der er noget, der tyder på, at hvis en gravid får en coronavaccine, beskytter den ikke kun hende, men også hendes baby, når den bliver født.

Det viser et nyt studie, som den amerikanske sundhedsmyndighed for sygdomskontrol og forebyggelse (CDC), har udgivet, skriver Washington Post.

Studiet viser, at babyer født af mødre, der er fuldt vaccinerede med mRNA-vacciner undervejs i graviditeten, har 61 procent mindre risiko for at blive indlagt med virussen i de første seks måneder af deres liv.

Første eksempel på at give antistoffer videre

Det ser ud til, at beskyttelsen er højere end de 61 procent, hvis vaccinationerne sker inden for de første 20 uger af graviditeten.

Mediet skriver, at dette er det første konkrete bevis på, at coronavacciner til gravide også giver antistoffer videre til barnet.

Ifølge Dana Meany-Delman, der står for at overvåge sygdom i småbørn for CDC, byder man nyheden ”velkommen, særligt set i lyset af den nylige stigning i antallet af indlæggelser blandt meget små børn”, som man har set i USA. Det siger hun til avisen.

Studiet har omfattet 370 nyfødte på 20 forskellige børnehospitaler i 17 amerikanske delstater. Undersøgelserne er foretaget mellem juli sidste år og januar i år.

Tidligere indsats kunne have reddet børn

Tidligere har TV 2 afdækket, at flere gravide kvinder har tabt deres ufødte barn under graviditeten. Ingen af kvinderne var færdigvaccineret, og to havde fået deres første stik.

Men Sundhedsstyrelsen var gentagne gange allerede i løbet af foråret blevet opfordret til at invitere de gravide til vaccinationer. Først tre måneder efter, at det blev nævnt for styrelsen første gang, fik gravide tilbuddet om vacciner.

- Var vi gået i gang noget før, kunne vi måske have reddet nogle børn, sagde overlæge og formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi Annemette Wildfang Lykkebo til TV 2.

Sundhedsstyrelsen har oplyst, at resultater fra 27.000 danske kvinder, som er blevet vaccineret imod covid-19 under deres graviditet, viser, at det er sikkert for gravide at blive vaccineret.

Sundhedsstyrelsen anbefaler gravide at blive vaccineret i andet eller tredje trimester.