Yderligere 42.948 er testet positive for coronavirus det seneste døgn, viser tal onsdag fra Statens Serum Institut.

De smittede er fundet på baggrund af 138.719 pcr-prøver, hvor man bliver podet i svælget.

Det betyder, at 30,96 procent af de testede er smittede.

2407 af de smittede har tidligere været inficeret med coronavirus.

Det hidtidige toppunkt på smittekurven blev nået for en uge siden med 55.120 bekræftede coronatilfælde i den daglige opgørelse.

Siden har der været en nedadgående tendens, både i forhold til smittede og også i forhold til testede.

Ikke længere effekt på smittetallene

Der formodes således at være et vist mørketal, fordi nogle smittede ikke får symptomer og ikke bliver testet.

Genåbningen har ikke længere effekt på smittetallene.

Det siger professor og overlæge ved Aalborg Universitet Henrik Nielsen.

- Der er gået to uger siden genåbningen. Den vil vise sig ikke at have mere effekt, siger han.

Smitten er faldende i Østdanmark, mens den stiger i Vestdanmark. Det kan ifølge Henrik Nielsen være et tegn på, at man i Østdanmark nærmer sig flokimmunitet, da man havde meget høje smittetal i Østdanmark i januar.

- Jeg forventer, at Østdanmark vil nå flokimmunitet og lave smittetal inden påskeferien. Det samme vil gøre sig gældende i Vestjylland med nogle ugers forsinkelse, siger han.

Antallet af indlagte falder

Antallet af indlagte med covid-19 falder onsdag med 25 til 1498 personer.

Det er kun en begrænset del, der er indlagt på grund af covid-19. I uge 3 var det cirka 55 procent, der var indlagt på grund af covid-19, mens de øvrige var indlagt på grund af andre sygdomme.

Der er 31 patienter med corona på intensivafdelingerne, heraf 14 i respirator.

Selvom antallet af indlagte med corona falder onsdag, har indlæggelsestallene i længere tid været stigende. Det kan mærkes på landets hospitaler, siger Henrik Nielsen.

- Hver eneste patient, der er indlagt med corona, giver ekstra arbejde. Det gælder også selvom patienten er indlagt på grund af andet end corona, siger han.

24 coronarelaterede dødsfald

Onsdag er der registreret yderligere 24 coronarelaterede dødsfald. Det er dødsfald, der er sket inden for 30 dage efter en positiv covid-19-test.

Covid-19 er ikke nødvendigvis den bagvedliggende dødsårsag. Statens Serum Institut har tidligere estimeret, at cirka en tredjedel af dødsfaldene skyldes andre årsager end covid-19.

Det seneste døgn er der også foretaget 59.104 lyntests. De indgår dog ikke i smittetallet grundet usikkerhed om testen.

En politianmeldelse og en sur smiley.

Det var Fødevarestyrelsen dom over Camilla Plums økologiske gård ved Helsinge, Fuglebjerggaard, efter et kontrolbesøg 4. februar. På gården driver den kendte kogekone, ud over en planteskole, en gårdcafé.

Det er endeløst, for der vil altid være noget, de kan finde: Et hul i loftet, et hul i hovedet

Camilla Plum

Det frustrerer Camilla Plum, for ifølge hende har hun og medarbejderne gjort alt for at imødekomme fødevaremyndighederne siden deres sidste besøg på gården.

Det siger hun til TV 2 Lorry.

Risiko for skadedyr

Af kontrolrapporten denne gang fremgår det, at det specifikt er virksomhedens sikring mod skadedyr, som den ifølge myndighederne er gal med.

Fødevarestyrelsens kontrollører skriver blandt andet, at det er muligt for skadedyr at trænge ind i køkkenet. Det skyldes, at der er en åben sprække på mellem fem og ti centimeter i bunden.

Desuden påpeger kontrollørerne, at flere døre til lokaler, hvor Camilla Plum opbevarer emballage og krydderier ikke er lukket tæt, og at også det skaber en risiko for, at der kan komme skadedyr ind.

Ud over disse anmærkninger er der i rapporten ingen anmærkninger. Og de resterende forhold, som Camilla Plum tidligere har fået kritik for af fødevaremyndighederne, står anført som "bragt i orden".

- Folk må jo tro, at jeg er skør

Over for TV 2 Lorry beskriver Camilla Plum kontrollørerne fra Fødevarestyrelsen som "helt uden sans for, om tingene er vigtige eller petitesser".

- Jeg og mine medarbejdere river os i håret, for det (den sjette sure smiley, red.) er på trods af, at vi har stået på hovedet, gjort ufatteligt rent hele tiden, fået lavet nye gulve, nye hylder, nye køleskabe, nyt alt muligt, siger hun.

- Det er endeløst, for der vil altid være noget, de kan finde: Et hul i loftet, et hul i hovedet. Folk må jo tro, jeg er skør, at det ikke bare bliver fikset, men det kan bare ikke lige fikses, for uanset hvor meget vi fikser og regerer, så finder de en ny knast, et sundhedstruende spindelvæv i loftet, og udskriver en ny bøde, skriver hun i en mail til TV 2 Lorry.

Adskillige sager bag sig

Den tidligere DR-kogekone har efterhånden været utallige gange i vælten for at have brudt fødevareloven.

Da fødevaremyndighederne aflagde Fuglebjerggaard et visit 7. december, fik Camilla Plums virksomhed også en sur smiley.

I den pågældende kontrolrapport kan man læse, at der var en "større forekomst" af spindelvæv i både butik, lager, bageri og køkken.

Desuden var der mørke belægninger, som kontrollørerne mente var gammelt snavs.

Men den vel nok mest omtalte sag stammer fra 2020, hvor Camilla Plum fik et decideret forbud af Fødevarestyrelsen mod at sælge og markedsføre sine fødevarer fra Fuglebjerggaard.

Det skyldtes, at Fødevarestyrelsen ved et uanmeldt besøg på hendes økologiske gård i Helsinge gjorde stribevis af fund, der efter styrelsens vurdering udgjorde en risiko for fødevaresikkerheden.

Afvisning af en flyafgift, ny gasledning til Lolland, ingen kødafgift eller kødfrie dage og generelt lave ambitioner og et ensidigt fokus på måltal frem for klimaet.

Det er blot noget af det, støttepartierne fremhæver om regeringens manglende klimaambitioner få dage efter en Politiken-kronik fra statsministeren, hvor hun slår fast, at hun ikke længere er ”rød frem for grøn”.

- Jeg og regeringen har ikke længere et "men" i den grønne omstilling. Forbeholdet er væk, skriver statsministeren.

Men den udlægning køber en række af regeringens støttepartier altså ikke. De mener, at de seneste forhandlinger med regeringen viser, hvordan Mette Frederiksen og hendes ministre sjældent går forrest med de bedste løsninger for klimaet, men bliver tvunget grønne af støttepartierne.

De vil altid slippe så billigt som overhovedet muligt

Rasmus Helveg, Radikale Venstre

Det gjorde de hverken under forhandlingerne om en ny infrastrukturaftale i sommeren 2021, ved landbrugsaftalen tilbage i efteråret eller i forhold til at fjerne skatterabatten på hybridbiler, efter at det har vist sig, at de udleder mere CO2 end det tilladte for grønne biler, mener støttepartierne.

Enhedslistens klimaordfører, Søren Egge Rasmussen, beskriver forhandlingerne med regeringen som ”op ad bakke” og kan "ikke finde et eneste eksempel på frivillige gode gerninger for klimaet".

Imens kritiserer den radikale klimaordfører, Rasmus Helveg, regeringen for kun at fokusere på de tiltag, der kan tælles med i det danske CO2-regnskab.

- De vil altid slippe så billigt som overhovedet muligt, siger han.

TV 2 har samlet en liste med seks eksempler på sager, hvor regeringen for nylig har truffet en rød eller sort beslutning frem for en grøn:

1: Ny gasledning

I februar 2021 besluttede regeringen, at der skal bygges en gasledning til Lolland-Falster for at sikre de flere hundrede arbejdspladser på Nordic Sugars sukkerfabrikker, som er den næststørste udleder af CO2 i Danmark.

Eksperter kritiserede beslutningen, fordi gasledningen er en ”sort løsning”, og de pegede på, at fabrikkerne i stedet burde blive elektrificeret og altså køre på grøn strøm i stedet for naturgas, som også er en fossil energikilde. Nordic Sugar har selv afvist, at fabrikkerne kan blive elektrificeret.

Radikale Venstre, klimaordfører Rasmus Helveg: - Det er en mærkelig investering, som samfundsøkonomisk giver et kæmpe underskud, og så er det en fuldstændig forkert vej at gå i forhold til klimaet.

Enhedslisten, klimaordfører Søren Egge Rasmussen: - Regeringen bliver bløde i knæene og tænker kun på 3F-arbejdspladser. Sådan en beslutning hører slet ikke fremtiden til. Det er helt forrykt.

2: Afvist klimafgift på flybilletter

Statsministeren har præsenteret en målsætning om, at danskerne skal kunne flyve med en grøn indenrigsrute i 2025, og at alle danske indenrigsfly skal være grønne i 2030. Til gengæld har regeringen afvist at indføre en klimaafgift på alle flyrejser.

SF, klimaordfører Signe Munk: - Danmark er åbenlyst et CO2-skattely for flytransport. At regeringen stadig ikke har meldt sig på banen i forhold til den mest klimabelastende rejseform skriger til himlen.

Enhedslisten, klimaordfører Søren Egge Rasmussen: - Det er grotesk, at vores nabolande har flyafgifter, mens vi ikke har. Det viser med al tydelighed, at regeringen ikke er grøn.

Regeringen bliver nødt til at vågne op

Torsten Gejl, Alternativet 3. Stemte imod en afgift på kød

Klimarådet foreslog det sidste år, og i juni 2021 stillede Alternativet et forslag om at indføre en afgift på rødt kød med kompensation til danskere, der har de laveste indkomster. Det stemte regeringen imod. Argumentet var, at det vil skabe ulighed, fordi familier med de laveste indkomster vil blive ramt hårdest.

SF, klimaordfører Signe Munk: - Der er ikke nogen, der er i tvivl om, at oksekød, lam og gul ost er nogle af de mest klimabelastende madvarer, så derfor burde regeringens indse, at der selvfølgelig skal betales for udledningen fra netop de fødevarer.

Alternativet, klimaordfører Torsten Gejl: - Regeringen bliver nødt til at vågne op og forstå, at vi skal skære ned på forbruget af rødt kød, fordi produktionen af rødt kød er en af de allerstørste CO2-syndere.

4. Trak forslag om kødfrie dage tilbage

I oktober 2020 foreslog regeringen, at der skulle indføres to kødfrie dage i det offentlige. Forslaget trak de dog tilbage igen, da det mødte modstand fra blandt andre fagbevægelsen.

Alternativet, klimaordfører Torsten Gejl: - Det var endda deres eget forslag, som de trak i land, fordi de fik kritik for det.

Frie Grønne, miljøordfører Susanne Zimmer: - Det er enormt ærgerligt, at regeringen sprang for sin udmelding om kødfrie dage, når vi ved, at animalske fødevarer har 10-50 gange større klimabelastning end vegetabilske fødevarer.

5: Opgav tilladelse til privat havvindmøllepark

Efter ti års ventetid fik European Energy tilladelse til at bygge den første private havvindmøllepark Omø Syd, som potentielt skulle kunne levere grøn strøm til 350.000 husstande fra 2024.

Regeringen valgte dog at trække tilladelsen tilbage igen af hensyn til områdets sjældne fuglearter.

Radikale Venstre, klimaordfører Rasmus Helveg: - Selvom den private udbyder sagde, at de ville passe på fuglene, fik de ikke lov til at bygge havvindmølleparken, selvom det havde kunnet gøre en kæmpe forskel for mængden af grøn strøm.

Enhedslisten, klimaordfører Søren Egge Rasmussen: - Det burde være muligt både at tage hensyn til fugle og vindmøller. Det skulle have regeringen have presset mere på for.

6: Tillader afbrænding af gas

Regeringen er ifølge flere af støttepartierne alt for nølende med at få bremset den rutinemæssige afbrænding af gas i Nordsøen, som det franske olieselskab Energies Total står bag.

Afbrændingen har stået på siden 2017 og udgør en belastning for klimaet, der svarer til en udledning af 6500 familiers årlige gasforbrug. Regeringen meldte i starten af februar ud, at den fortsat arbejder på at få indført et forbud mod afbrændingen.

Radikale Venstre, klimaordfører Rasmus Helveg: - Regeringen har været i dialog i alt for lang tid i stedet for at få gennemført et forbud. Med et bastant indgreb kunne de have sparet klimaet for 23.000 tons CO2-udledning om året.

Alternativet, klimaordfører Torsten Gejl: - Mens vi har verdens mest ambitiøse klimalov, og ministre ryger på at tilbageholde oplysninger om CO2-udledning, så fosser vi bare Total-gas ud hver dag.

TV 2 har spurgt statsministeren, om regeringen vil genoverveje de tidligere beslutninger nu, hvor statsministeren ikke længere er "rød frem for grøn".

Statsministeriet henviser til Klimaministeriet.

Jeg deler partiernes utålmodighed på klimaets vegne

Dan Jørgensen, klimaminister

Klimaminister Dan Jørgensen har sendt et skriftligt svar, hvor han afviser, at regeringens beslutninger er udtryk for en nedprioritering af klimaet.

- Nej, det er jeg ikke enig i, men jeg deler partiernes utålmodighed på klimaets vegne, og derfor har vi også haft fart på. Og med statsministerens melding, også i nytårstalen, sætter vi endnu mere fokus på klimakampen. Vi har lavet 50 aftaler og gjort det klart, at vi i den kommende tid kommer med endnu flere nye tiltag. Lige nu er vi i gang med forhandlinger om grønne brændstoffer og grøn skattereform, skriver han.

Til spørgsmålet om hvorvidt regeringen vil ændre de beslutninger, der tidligere er truffet, nu hvor statsministeren ikke længere er "rød frem for grøn", svarer klimaministeren:

- Vi har allerede gjort meget på det grønne område. Og står bestemt på mål for de aftaler, der allerede er lavet. Men der bliver også behov for, at vi løbende vender tilbage til alle sektorer, så vi er sikre på at nå i mål med reduktionen på 70 procent.

Hos Statens Serum Institut (SSI) har de haft travlt de seneste dage.

De har nemlig været i fuld gang med at korrigere mange udenlandske Twitter-brugere, der på det sociale medie fremhæver Danmark som et skræmmeeksempel på, hvad der sker, hvis man ophæver alle coronarestriktioner.

Her er både ukendte og mere prominente stemmer iblandt.

En af dem er Paul Krugman, nobelprismodtager, professor og skribent for The New York Times, der søndag delte et billede af en smittekurve og spurgte sine millioner af følgere:

- Så er vi helt sikre på, at vi ønsker at skynde os med at fjerne alle coronarestriktioner?

Den amerikanske hjertelæge Eric Topol, der har været flittigt brugt som coronaekspert i amerikanske medier, er ligeledes stemplet ind i debatten om Danmark.

Også den Harvard-uddannede epidemiolog og coronadebattør Eric Feigl-Ding anklager myndighederne for at manipulere med danskerne.

- Danske politiske ledere har fuldstændigt mistet forstanden, skriver han.

Og det har altså fået SSI til tasterne.

En vigtig opgave

Siden 10. februar har SSI svaret på mere end 20 forskellige udenlandske tråde om de danske covid-19-tal.

Til en bruger har SSI blandt andet forsøgt at forklare forskellen på termerne "død med" og "død af" coronavirus. De har også valgt at dele et opslag, hvor de oversætter en række af de andre termer i graferne til engelsk.

Ifølge SSI er det en vigtig opgave at bremse misinformation. Særligt i øjeblikket hvor instituttet oplever, at der er et meget stort fokus på Danmark i udenlandske medier.

- Vi har hele tiden haft en strategi om, at ser vi misinformation og drejninger, så går vi ind og supplerer med fakta. Men vi blander os ikke i holdninger til det ene eller andet, siger Flemming Platz, pressechef hos SSI, til TV 2.

Han mener, at der har været behov for at sætte tallene i perspektiv. Mange af Twitter-opslagene tog nemlig ikke højde for, at der de seneste uger er sket en stigning i antallet af personer, der er indlagt eller døde med og ikke på grund af coronavirussen.

- Men det kan man ikke læse i udlandet, og det bliver misforstået. Nogle gør det bevidst, og nogle gør det, fordi de ikke forstår dansk, siger Flemming Platz, der mener, at tendensen med misinformation om coronavirussen er bekymrende.

Derfor har SSI i den seneste tid prioriteret at være mere til stede på Twitter. Flemming Platz forventer dog ikke, at de vil blive ved med at være ligeså aktive, og han pointerer også, at de langt fra har haft mulighed for at svare alle.

Der er da også enkelte, som instituttet holder sig fra at svare. Det er de brugere, som ikke "kan eller vil nås".

- Hvis man kigger lidt på Twitter, kan man godt se, at der er nogle, der bestemt ikke synes, at sundhedsmyndighederne har nogen ret på Jorden, og dem får vi ikke noget ud af at gå i dialog med. Men nogle gange er der også nogle vidende mennesker, som stadig har misforstået forhold i Danmark, og der vil vi gerne gå ind og forklare det.

En polariseret debat

Også Michael Bang Petersen, professor og leder af Hope-projektet på Aarhus Universitet, der måler danskernes holdninger og adfærd under coronaepidemien, har kastet sig ud i at forklare de danske tal.

Han mener, at der har været brug for flere nuancer i debatten, men ser det også som udtryk for, at der er en polariseret debat om coronavirus i USA. En diskussion, som Danmark er blevet taget som gidsel i, mener professoren.

- Langt de fleste af dem, der deltager i debatten, er ikke interesserede i Danmark. Det handler om den amerikanske debat, hvor den ene fløj har en motivation til at bruge Danmark til at sige: "Se, hvor galt det går, når der bliver åbnet", siger Michael Bang Petersen.

Der er ingen tvivl om, at det ikke er positivt for Danmarks omdømme at blive fremhævet som et skræmmeeksempel

Michael Bang Petersen, professor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet

Michael Bang Petersen mener især, at det er vigtigt at tage højde for, at der trods høje smittetal er færre indlagt på intensiv end tidligere, og at en stigende andel er indlagt med og ikke på grund af coronavirus.

Men det undrer ham ikke, at graferne hurtigt bliver misforstået. For diskussionen om, hvorvidt det var forsvarligt at ophæve restriktionerne, har vi også haft i Danmark indtil for nylig, påpeger han.

- Og den (debatten, red.) har også været relativt ophedet, indtil der blev dannet en fælles forståelse. På den måde er det ikke så mærkeligt, at udenlandske personer også kan have svært ved at se, hvad der er op og ned, mener han.

Han mener, at SSI har et ansvar for at gå ind og informere om den nuværende situation.

Men opslagene om Danmark har også tydeliggjort behovet for, at informationerne kan findes både på dansk og på engelsk, siger Michael Bang Petersen. Noget, som han ved, at de forskellige myndigheder allerede har taget initiativ til.

- Der er ingen tvivl om, at det ikke er positivt for Danmarks omdømme at blive fremhævet som et skræmmeeksempel. Men jeg tror, man skal slå koldt vand i blodet og sige, at dels er den danske coronahåndtering et nationalt anliggende, og ser man på andre faktorer som samlet overdødelighed, så går det jo langt bedre her end i USA, siger han.

Afviser at sprede misinformation, men frygter konsekvenserne

TV 2 har spurgt Eric Topol, Paul Krugman og Eric Feigl-Ding, hvorvidt de genkender, at de med deres Twitter-opslag spreder misinformation om covid-19.

I en mail til TV 2 skriver Eric Topol, at det ikke har været hans hensigt.

- Jeg har ikke spredt misinformation. Jeg postede ganske enkelt bare dataen fra Our World in Data og skrev "Det ser ikke godt ud". Da jeg blev gjort opmærksom på forskellen på "af" og "med" covid, retweetede jeg det, for at give konteksten", skriver Eric Topol og uddyber, at han ikke mener, at han kunne havde vidst det, før han skrev sit Twitter-opslag, og at han satte pris på, at SSI gjorde ham opmærksom på forskellen.

Harvard-epidemiolog og coronadebattør Eric Feigl-Ding, er mere klar i spyttet.

Han afviser at godtage SSI's modargumentation og kalder i stedet deres brug af "død af" og "død med" coronavirus for en "farlig retorik".

- SSI giver skødesløst ammunition til højreorienterede, der negligerer covid og benægter den, lyder den harske kritik i en besked fra Eric Feigl-Ding til TV 2.

Paul Krugman er ikke vendt tilbage på TV 2s henvendelse.

Coronakrisen slog hul i dansk økonomi, men det hul ser efterhånden ud til at være lappet grundigt sammen.

Tirsdag morgen offentliggjorde Danmarks Statistik BNP-indikatoren for de sidste tre måneder af 2021. Tallet er ikke endeligt, men giver et tidligt, foreløbigt skøn over, hvordan dansk økonomi har klaret sig.

De foreløbige tal peger på en stigning på 1,1 procent, og går man ud fra det, ser BNP samlet ud til at vokse med 3,9 procent for hele sidste år. For at finde en lignende vækst tal skal vi tilbage til 2006.

Selvom det kan virke paradoksalt, gavner den buldrende økonomi ikke alle danskere.

I øjeblikket er der en meget stor efterspørgsel i samfundet, og det betyder, at priserne på varer stiger. Det forklarer Las Olsen, cheføkonom hos Danske Bank.

Ifølge Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks steg de samlede forbrugspriser 4,3 procent i januar sammenlignet med samme måned sidste år, og det er det største hop på et år siden 2008.

- Priserne stiger, fordi der er så meget fart på, og det er svært at følge med. Vinderne er dem, der kan tjene mere, og taberne er dem, der får prisstigninger, siger cheføkonomen.

Han pointerer, at den store aktivitet og efterspørgsel for den enkelte lønmodtager kan betyde, at man står bedre, når man skal forhandle løn.

Men har man ikke mulighed for at forhandle løn, fordi man står uden for arbejdsmarkedet, hører man til den gruppe, som bliver ramt hårdest af prisstigningerne. Det viser en ny analyse fra AE (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd).

Børnene kan jo godt mærke det, når de spørger, om de må få en is eller noget fredagssnolder, og vi bliver nødt til at sige nej

Nicoline Normann, sygemeldt

Sofie Holme Andersen, som er makroøkonom hos AE og har udarbejdet analysen, fortæller, at særligt personer uden for arbejdsmarkedet i øjeblikket bruger en langt større del af de penge, de forbruger, på at betale energiregninger og fødevarer.

- Der er et basalt forbrug, man skal have styr på for at kunne overleve. Du skal have varme i radiatoren, el og mad til køleskabet, og prisstigningerne rammer simpelthen hårdere for den her gruppe, siger hun.

Især de stigende energipriser har der været fokus på, og fredag blev et politisk flertal enige om en aftale, som sikrer økonomisk varmehjælp til husstande med en samlet årlig indkomst på 550.000 kroner eller mindre.

Sofie Holme Andersen tror og håber dog på, at stigningen i energipriserne er midlertidige.

- Det betyder, at konsekvenserne heldigvis også er midlertidige. Men der kan være nogen, som kommer til at sidde meget stramt i det den kommende tid, slutter hun.

Familie nøjes med at handle én gang om ugen

Nicoline Normann er en af de danskere, som er udfordret på sin privatøkonomi af de stigende priser. Hun er sygemeldt, hendes mand er førtidspensionist, og de stigende priser betyder, at parret ikke længere har det samme økonomiske råderum.

- Når vi er ude og handle, er der ikke ret meget i poserne i forhold til, hvad vi kommer af med. Jeg synes, vi kommer hjem med mindre og mindre, og vi skal spare endnu mere, end vi gjorde i forvejen, fortæller Nicoline Normann.

For at have overblik over deres økonomiske råderum laver de en madplan og handler ind én gang om ugen, og de holder øje med tilbud og sørger for at købe de billigste varer.

Det kan virke lidt absurd, at vi ser, at det går godt med økonomien, men at det er blevet dyrere at være dansker

Ida Marie Moesby, forbrugerøkonom hos Nordea

Nicoline Normann og hendes mand er en sammenbragt familie med samlet fire børn.

- Børnene synes jo, at det er træls. Vi prøver så vidt muligt ikke at gøre det til et stort problem, men de kan jo godt mærke det, når de spørger, om de må få en is eller noget fredagssnolder, og vi bliver nødt til at sige nej, for det er der simpelthen ikke penge til.

- De kan jo også godt mærke, at deres far og jeg er lidt stresset og bekymret over, at vi skal vende hver en øre i hverdagen, fortæller Nicoline Normann.

Derudover mærker familien også de stigende energipriser, og for at spare på denne post sørger de for kun at have lyset tændt i det rum, hvor de opholder sig.

Kan virke absurd

Og netop de stigende energipriser er ifølge Ida Marie Moesby, forbrugerøkonom hos Nordea, noget, der presser budgettet hos mange familier hver eneste måned.

Energipriserne hæver udgiften på de faste poster, og når priserne på dagligvarer samtidig stiger, kan det blive svært at få det til at hænge sammen.

- Det er et alvorligt pres, særligt for de familier, som har en bolig, der skal varmes op. Det kan virke lidt absurd, at vi ser, at det går godt med økonomien - der er gang i hjulene, beskæftigelsen er rigtig høj - men at det er blevet dyrere at være dansker, fortæller forbrugerøkonomen.

Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, regner med, at prisstigningerne vil ændre sig i løbet af året.

En del af årsagen til de stigende priser er nemlig, at corona stadig hæmmer produktionen rundt om i verden.

- Det skulle gerne blive bedre. Men den store købelyst blandt folk ser ikke ud til at ændre sig lige med samme, lyder det fra cheføkonomen.

Kontakttallet er tirsdag beregnet til 0,9, skriver sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.

Han skriver videre, at tallet tyder på en svagt aftagende epidemi, og at antallet af bekræftede tilfælde med coronavirus er faldet den seneste uge. Dog skyldes en del af det, at færre lader sig teste.

Sundhedsministeren skriver videre, at smittetallet falder i Østdanmark og særligt i hovedstaden, og at smitten ser ud til at vokse i Vestdanmark.

Spildevandsovervågning

Magnus Heunicke kommer i sin tråd af tweets også ind på spildevandsovervågningen.

Den påvirkes ikke af testaktiviteten. Spildevandsovervågningen indikerer en mindre stigning i smitte i alle regioner. Det kan ifølge ministeren tyde på, at antallet af bekræftede tilfælde er lavere end den reelle smitte.

I Københavns omegn viser spildevandsovervågningen dog, at der er et fald i smitten.

Når kontakttallet er 0,9, svarer det til, at ti smittede i gennemsnit vil smitte ni andre.

Magnus Heunicke skriver også om indlæggelsestallet i sin tråd på Twitter.

- Antallet af covidrelaterede indlagte er på det højeste niveau, i dag er der 1523. Antallet af nyindlæggelser er også på sit højeste.

Han skriver dog, at en stigende andel af indlæggelserne skyldes andre ting end coronavirus, og at de indlagte har mindre alvorlige sygdomsforløb og er indlagt i kortere tid.

Et pejlemærke

Kontakttallet er en beregning af, hvordan smitten med covid-19 spreder sig i samfundet.

Kontakttallet udregnes ved at se på smittetallene for halvanden uge siden. Tallet bruges af myndighederne som et af flere pejlemærker til at se, hvordan coronaepidemien udvikler sig i samfundet.

Tallet kan sige noget om, hvilken retning epidemien går i. Det siger dog ikke noget om, hvor mange smittetilfælde der er.

Der er dog stor usikkerhed forbundet med kontakttallet.

Tirsdag i sidste uge vurderede lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet Viggo Andreasen og professor emeritus i infektionssygdomme ved Aarhus Universitet Eskild Petersen, at kontakttallet er blevet mere usikkert.

- Kontakttallet er nok blevet lidt af en anakronisme. Det er en gennemsnitsbetragtning, som vi ikke kan bruge til så meget. Det kunne det tidligere i epidemien, hvor vi havde en mere alvorlig variant og et anderledes testmønster, sagde Eskild Petersen.

Retten i Esbjerg har tirsdag varetægtsfængslet en 34-årig mand i fire uger under et grundlovsforhør, hvor han var sigtet for uagtsomt manddrab og uagtsom legemsbeskadigelse.

Den sigtede blev fremstillet in absentia - altså uden selv at være til stede - på grund af sin helbredstilstand.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

Den sigtede mand var fører af en bil, som fredag forulykkede i en soloulykke på Hennebjergvej syd for Nørre Nebel. Den lille by ligger i Varde Kommune.

Far og datter var i bil

Tidligere har det været oplyst, at to personer kom alvorligt til skade ved ulykken og blev fløjet til hospitalet med helikopter.

Med i bilen var en 4-årig pige, som nu er død af sine kvæstelser. Også hendes far på 30 år befandt sig i bilen - han er alvorligt kvæstet.

En bilinspektør var på stedet efter ulykken for at undersøge årsagen. Foreløbige undersøgelser viser ifølge politiet, at den 34-årige fører af bilen var påvirket af alkohol, da ulykken skete.

De to overlevende mænd er stadig indlagt med kvæstelser på Odense Universitetshospital.

Små poser med rester af stoffer, snus, cigaretskodder, stumper af joints, kondomer, gammelt slik, skrald samt glasskår i legehuse og sandkasser.

Det syn møder jævnligt Katrine Bertelsen, når hun afleverer sin treårige datter hos Børnehuset Smørblomsten, der både rummer vuggestue og børnehave på Jens Baggesens Gade i Korsør.

En eller anden dag går det galt

Katrine Bertelsen, mor til en datter i Børnehuset Smørblomsten

Her flyder legepladsen og en afskærmet trappeopgang til børnehaven ofte med rester fra udendørsfester.

- Det er forstyrrende, og jeg tænker, at min datters sikkerhed er i fare, siger Katrine Bertelsen.

- Det er jo farligt. Jointskodder hører ikke til i en institution, hvor børn fra 1 til 6 år befinder sig, tilføjer hun.

Det sker også flere gange, at der ligger knust glas på parkeringspladsen bag legepladsen, som Katrine Bertelsen og andre forsøger at undgå på vej hen til døgninstitutionen.

- En eller anden dag går det galt, og så går det ud over vores børn, siger Katrine Bertelsen.

- Det er ikke personalets opgave

Hun har tidligere kontaktet Slagelse Kommune og lokalpolitiet for at få sat en stopper for problemet. Men fordi problemet bliver ved, er hun selv begyndt at rydde op på området for at undgå farlige situationer.

- Det er ikke personalets (i børnehaven, red.) opgave at rydde op. Det er vores allesammens problem. Og hvis jeg som forælder kan hjælpe med at rydde op, så har jeg gjort en god gerning, og så kan de bruge mere energi på at passe mit barn, siger Katrine Bertelsen.

Samtidig kommer hun med en kraftig opfordring til de unge, som færdes på området, når pædagogerne i daginstitutionen har fyraften.

- Jeg håber bare, at de unge gider rydde op. Jeg har ikke noget imod, at de er der, og de unge mangler et sted at være i Korsør, hvor der ikke hele tiden bliver peget fingre ad dem, siger Katrine Bertelsen.

- Det er ikke skæld ud til institutionen. Det er et problem, jeg som mor, institutionen, kommunen, SSP, politiet og forældrene til de børn, der sidder der (på institutionens område, red.), skal finde en samlet løsning på, så vi alle sammen kan være der og være glade, tilføjer hun.

Holder særligt øje med legepladsen

Hos Slagelse Kommune kender man udmærket til problematikken omkring Børnehuset Smørblomsten.

Gennem årene er mange unge blevet tiltrukket af den afskærmede trappe og den lukkede legeplads, hvor de kan feste i fred.

Vi og alle andre kommuner har en udfordring med unge, der samles i det offentlige rum

Ditte Brøgger Løjborg, leder af Den Kriminalpræventive Enhed i Slagelse Kommune

Derfor er institutionens område udpeget som et såkaldt hotspot af den kriminalpræventive enhed i Slagelse Kommune. Anlægget og Antvorskov Skole i Slagelse er også på listen over områder, hvor unge mødes uden opsyn for at feste.

- Vi har ikke større problemer end andre steder. Men vi og alle andre kommuner har en udfordring med unge, der samles i det offentlige rum – sådan har det altid været, og sådan kommer det nok altid til at være, siger Ditte Brøgger Løjborg, leder af den kriminalpræventive enhed i Slagelse Kommune.

- Vores mål er dog, at det foregår så hensigtsmæssigt som muligt, tilføjer hun.

Området omkring institutionen er kommunalt ejet og ikke aflåst, når pædagogerne i børnehuset har fyraften.

- Man må som ung gerne opholde sig på de offentlige arealer. Derfor arbejder vi på, at de som gruppe skal opføre sig ansvarligt ved for eksempel at rydde op efter sig selv, siger Ditte Brøgger Løjborg.

Desuden er der ifølge lederen af den kriminalpræventive enhed, som sammen med blandt andre lokale skoler og politi forebygger kriminalitet blandt børn og unge, flere tilbud til unge for at mødes i Korsør hos byens ungdomsklubber.

Et hurtigtestcenter stod i nat i brand i Auning på Djursland.

Meldingen om brand indløb i første omgang til politiet klokken 02.13, og politiet fik hurtigt varskoet brandvæsnet, der blev sendt til brandstedet på Vestergade 14 i Auning.

Her har Falck gennem længere tid drevet testcenter, og det fik klokkerne til at ringe hos politiet, fortæller vagtchef ved Østjyllands Politi, Flemming Lau.

- Der er en kvindelig anmelder, der kan se, at der er ild i to affaldscontainere, som står op af testcentret derude. Vi er lidt ekstra opmærksomme på det, fordi det var ved testcentret, men der er ikke umiddelbart noget, der tyder på, at det har været hensigten at stikke ild til testcentret, lyder det tirsdag morgen fra vagtchefen.

Politiet efterforsker nu branden og i den forbindelse også en ung person, der er set i forbindelse med branden.

- Vi har lidt ting at efterforske i retning af. Anmelderen har set et ungt menneske løbe fra stedet derude, lyder det fra Flemming Lau.

Gik ud over indgangsparti og tag

Hos Beredskab & Sikkerhed indløb alarmen om brand klokken 02.15, hvorefter mandskab fra stationen i Allingåbro blev sendt til slukningen.

Ifølge Jørgen Hansen, operationschef ved brandvæsnet, var det især testcentrets indgangsparti, der blev skadet af branden.

- Vi fik stoppet branden, inden det bredte sig alt for meget, men det gik dog ud over indgangspartiet og taget, så der har været et skadesservicefirma ude i nat og lukke bygningen af, lyder det fra Jørgen Hansen.

Han tilføjer, at der var et stort politiopbud på stedet i nat.

Ingen personer kom til skade ved branden i Auning, men testcentret, som normalt har åbent tirsdag, torsdag og lørdag, åbner formentlig ikke i dag ifølge oplysninger fra Falck til brandvæsnet.

I slutningen af 2021 forsøgte to mænd at sætte ild på et vaccinationscenter i Horsens, og det endte med, at de blev sigtet for brandstiftelse under særligt skærpende omstændigheder og varetægtsfængslet i flere uger.

Canadas premierminister, Justin Trudeau, vil tage særlige magtbeføjelser i brug for at afslutte de protester mod regeringen, der de seneste uger har lukket flere grænseovergange til USA og lammet dele af hovedstaden Ottawa.

Det siger han mandag på et pressemøde.

- Blokaderne skader vores økonomi og bringer den offentlige sikkerhed i fare. Vi kan og vil ikke tillade, at disse ulovlige og farlige aktiviteter fortsætter, siger Trudeau.

Udmeldingen kommer, efter at særligt politiet er blevet kritiseret for at gøre for lidt for at bryde demonstrationerne op.

Protester gået ind i tredje uge

Protesterne har blandt andet ramt grænsebyen Windsor og Ottawa. I hovedstaden gik protesterne mandag ind i den tredje uge.

- På trods af deres bedste forsøg står det nu klart, at politiets evner til at håndhæve loven er alvorligt udfordret, siger Trudeau.

Han vil derfor tage en særlig nødretsvedtægt i brug. Vedtægten tillader den føderale regering at tilsidesætte reglerne i landets provinser og indføre ekstraordinære tiltag for at sikre landets sikkerhed.

Ifølge BBC betyder det blandt andet, at myndighederne fremover vil kunne indefryse bankkonti for enhver, der kan knyttes til protesterne, uden en retskendelse.

Politiet vil også få øgede beføjelser til at anholde og udstede bøder til demonstranter.

Justin Trudeau siger mandag ifølge BBC, at tiltagene vil være "tidsbegrænsede", og at de vil blive brugt "rimeligt og proportionelt".

Den særlige nødretsvedtægt er kun blevet brugt en gang før i fredstid.

Det skete i 1970, da Justin Trudeaus far og Canadas tidligere premierminister, Pierre Trudeau, tog den i brug.

Provinser går imod præsident

Lederne af de fire provinser Alberta, Quebec, Manitoba og Saskatchewan sagde tidligere mandag, at de er imod Trudeaus planer om at bruge vedtægten.

Ifølge dem er det unødvendigt.

Søndag lykkedes det politiet at fjerne alle demonstranter fra den vigtige grænsebro Ambassador.

Broen forbinder den amerikanske by Detroit i delstaten Michigan med byen Windsor i den canadiske provins Ontario og er en ekstremt vigtig handelsrute mellem de to lande.

Den havde indtil søndag været blokeret af vrede demonstranter i seks dage.

Protesterne i Canada blev startet af vrede lastbilchauffører.

De har demonstreret mod den canadiske regerings vaccinekrav, som gør, at chauffører skal være vaccinerede for at krydse provinsgrænser og i øvrigt for at køre mellem Canada fra USA.

Protesterne har også tiltrukket folk, der generelt er imod regeringen.