Canadisk politi har fjernet demonstranter og køretøjer, som i seks dage har blokeret en canadisk-amerikansk grænsebro.

Men broen er stadig ikke åben for trafik. Det oplyser canadisk politi søndag eftermiddag dansk tid.

Der er foretaget enkelte anholdelser.

Lokalt politi oplyser, at køretøjer bliver bugseret fra stedet, og at der bliver foretaget anholdelser. Det opfordrer folk til at blive væk fra området.

Førte til anholdelser

Lørdag overtalte politiet flere demonstranter til at flytte deres lastbiler, der blokerede broen. Men den anspændte situation har alligevel ført til anholdelser.

Demonstranterne har spærret for adgangen til broen på den canadiske side. Det har generet trafikken over den vitale handelsbro mellem de to lande i seks dage.

Siden mandag har lastbilchaufførerne i protest mod landets vaccinekrav blokeret for Nordamerikas travleste grænseovergang.

Chaufførerne er vrede over, at de har pligt til at blive vaccineret mod corona og til at gå i karantæne, hvis de bliver testet positive for covid-19.

Broen forbinder Windsor i den canadiske provins Ontario med den amerikanske by Detroit.

Fredag aften beordrede en domstol i Canada, at de demonstrerende lastbilchauffører skulle forlade broen hurtigst muligt.

Store bøder i udsigt

Tidligere fredag erklærede provinsen Ontario nødretstilstand som følge af situationen.

Med nødretstilstanden risikerer chaufførerne at blive idømt bøder på op til 100.000 canadiske dollar (cirka en halv million kroner).

De risikerer også fængsel i op til et år, hvis de fastholder deres blokader.

På grund af blokeringen har embedsfolk været nødsaget til at omdirigere flere transportruter for at dæmme op for tabet for virksomheder.

Fra klokken syv søndag morgen og fire timer frem har ambulancer kørt i pendulfart for at fragte patienter fra Regionshospitalet Holstebro til det nye supersygehus i Gødstrup i Midtjylland.

Sygehuset har været forsinket i mere end fem år og har kostet 100 millioner kroner mere end beregnet, men nu er det altså officielt taget i brug.

Det glæder hospitalsdirektøren Poul Michaelsen.

- Det er helt fantastisk. Jeg er så taknemmelig for alle de gode kræfter, der har hjulpet os til at nå i mål, siger han til TV 2.

Han uddyber, at der i alt er flyttet 45 patienter, som alle kan se frem til at blive behandlet på et splinternyt hospital, hvor både service og faglighed er i top.

Besværligt at flytte et hospital

En af patienter, der skulle flyttes, er lungepatienten Conni Jespersen. Af to ansatte iført lyserøde t-shirts med teksten 'forflytningsteam' på ryggen blev hun søndag morgen fragtet i en ambulance til Gødstrup.

- Jeg glæder mig til at se, hvordan det ser ud. Man har hørt så mange historier derfra, sagde hun til TV MIDTVEST.

Hospitalsdirektøren Poul Michaelsen fortæller, at alle flytninger af patienterne er "gået som smurt". Det har dog krævet meget planlægning.

- En ting er patienterne. Men man flytter jo ikke bare et hospital med et snuptag. Det er er et kæmpe arbejde, siger han.

Den omfattende flytning foregår med hjælp fra det canadiske flytterådgivningsfirma Health Care Relocations. I første omgang er det hospitalet i Holstebrp, der er flyttet til Gødstrup.

7. marts skal også Regionshospitalet Herning og Regionspsykiatrien flyttes til supersygehuset.

Kompetencer bliver samlet

Poul Michaelsen glæder sig til, at alt er på plads, og arbejdet for alvor kan gå i gang.

Adspurgt hvad der gør Regionshospitalet Gødstrup "super", siger direktøren, at det er en blanding af kvalitet, logistik og flow.

- Det her hospital er bygget på en bar mark på få år. Det er splinternyt i modsætning til de fleste hospitaler, som har mange årtier på bagen, siger han.

Desuden lægger han vægt på, at der bliver samlet en masse kompetencer fra speciallæger, fordi hospitalet i Holstebro og Herning slås sammen. Det gør, at patienterne ikke skal flyttes fra den ene by til anden, men kan få behandling ét sted.

Et omdiskuteret projekt

Selvom Poul Michaelsen er glad for, at sygehuset nu står, anerkender han, at det har været en lang proces.

Planen var, at sygehuset skulle være færdigbygget i 2017, og det er dermed blevet udskudt næsten fem år. Hospitalet er også blevet dyrere end planlagt.

Gødstrup er ikke den eneste by, der har fået eller får et supersygehus. Regionerne har siden 2012 været i gang med at bygge nye sygehuse blandt andet i Aalborg, Odense og Hillerød.

Projekterne har af flere omgange været udsat for massiv kritik, fordi de er blevet dyrere end først estimeret.

Siden lørdag morgen har baggagepersonalet hos SAS strejket, hvilket har medført store forsinkelser på fly, og passagerer der er blevet sendt afsted uden deres baggage.

De problemer ser desværre ud til at fortsætte søndag, siger pressechef i SAS, Alexandra Lindgren Kaoukji, til TV 2.

- Jo længere op ad dagen vi når, jo flere forsinkelser vil der komme, lyder det.

På Københavns Lufthavns hjemmeside fremgår det, at flere fly er forsinket cirka 1,5 time.

Alexandra Lindgren Kaoukji understreger, at det er dybt beklageligt for passagererne, og hun opfordrer medarbejderne til straks at genoptage arbejdet.

- Det er fuldstændig uacceptabelt, og man tager passagerne som gidsel, siger hun.

Det handler ikke om jer, men om ekstremt dårlig ledelse

Citat fra flyer lavet af SGH-personale Ulovlig strejke skal i arbejdsretten

Arbejdsnedlæggelsen er overenskomststridig, og lørdag forsøgte Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation at få personalet til at slutte strejken.

Det lykkedes ikke, og derfor skal sagen for arbejdsretten klokken 10 søndag.

Henrik Bay-Clausen, formand for 3F i Københavns Lufthavn, er meget utilfreds med situationen, selvom det er hans egne medlemmer, der har nedlagt arbejdet, og han kender og forstår deres frustrationer.

- Det berettiger jo stadigvæk ikke til at lave overenskomststridig arbejdsnedlæggelse. Så må man løse det ved forhandlingsbordet, siger han.

Dårlige arbejdsforhold

Konkret er medarbejderne utilfredse med dårlig løn og dårlige arbejdsvilkår.

På flyere, de deler ud til passagerne i lufthavnen, beklager de, at strejken går ud over passagerne.

- Det handler ikke om jer, men om ekstremt dårlig ledelse i vores firma, står der blandt andet.

På flyeren er lavere løn, længere arbejdstider samt mere weekendarbejde anført som nogle af grundene til, at SGH-personalet strejker.

Forventer arbejde genoptaget

Alexandra Lindgren Kaoukji vil ikke kommentere på arbejdsforholdene, men udtaler at de seneste to år med pandemien generelt har været hård mod flybranchen.

- Vi har et problem i branchen, der hvor vi står nu. Vi møder en helt ny virkelighed efter pandemien med en masse konkurrence. Men vi må alle bidrage, siger hun.

Pressechefen forventer, at personalet genoptager arbejdet, efter at sagen har været i arbejdsretten klokken 10. Men hun tør ikke garantere noget.

Indtil videre er ledende medarbejdere i SAS indsat for at håndtere passagerernes baggage, så flest muligt kan komme af sted med deres baggage til tiden.

Timm Vladimir betragtede sin far, der lå udmagret og bleg i hospitalssengen.

Tv-værten var netop kommet hjem fra en rejse, da han fik opkaldet med beskeden: Din far er syg og ligger i respirator.

Han havde været syg i et stykke tid, men Timm Vladimir vidste det ikke. Igennem de sidste otte år havde kontakten til hans far været sparsom. Alligevel tog han ud og besøgte ham. Han ville mærke, hvad han følte, når han så sin far ligge i den hvide hospitalsseng.

- Jeg tænkte kun én tanke: Hvis jeg nogensinde ligger på mit dødsleje, og min søn står og kigger på mig på den måde, som jeg kigger på min far nu, så vil jeg føle, at jeg har fejlet miserabelt som far, fortæller Timm Vladimir.

I programmet ‘Deja-vu’ med Cecilie Frøkjær på TV 2 CHARLIE åbner Timm Vladimir op om et kompliceret forhold til sin far. Det havde den konsekvens, at han ikke så meget til ham i store dele af sit voksne liv.

På farens dødsleje tog Timm Vladimir en beslutning, som han ved, at mange vil have svært ved at forstå.

En velfungerende alkoholiker

Timm Vladimir voksede op i Albertslund. Hans forældre var kun teenagere – 17 og 19 år gamle – da de fik ham og to år senere hans lillesøster.

Forældrene blev skilt, da Timm Vladimir var syv år, og han så kun sin far i weekenderne. Alligevel mærkede han farens alkoholmisbrug.

- Han var ikke sådan en, der lå i rendestenen. Han kunne sagtens drikke 12 til 14 bajere om dagen uden på mig at virke fuld, så han var vel, hvad man kalder en velfungerende alkoholiker, fortæller han.

Det var mest, når faren havde gæster, at drukken tog overhånd. Når faren sad og røg i stuen, kunne han finde på at puste røgen over i hovedet på Timm Vladimir og hans søster, fordi de “også skulle være med”.

Men weekenderne hos faren er ikke kun forbundet med dårlige minder. De spillede brætspil og hyggede sig altid, når de var på besøg, husker Timm Vladimir.

Det var først i slutningen af mine 20’ere, at jeg kunne se, hvad det var for noget. Jeg var faktisk ret vred på ham

Timm Vladimir

Når han betragtede sin far gennem sine barneøjne, var han den kreative og sjove far, der var lidt af en gøgler. Faren spillede revy i sin fritid, og Timm Vladimir er overbevist om, at det er fra ham, han har fået sine kreative og rebelske sider.

De sider har Timm Vladimir senere har brugt som satiriker og tv-vært på blandt andet ‘Den store bagedyst’. Timm Vladimir er uddannet skuespiller på Aarhus teaterskole, men det var først, da han fandt kokkefaget og startede sin madskole Timm Vladimirs Køkken, at han for alvor følte sig hjemme.

Madlavningen fyldte nemlig i barndomshjemmet hos Timm Vladimirs mor. Det er her, hans interesse for mad stammer fra, for moren gjorde altid en dyd ud af at tilberede hjemmelavede retter.

Sådan var det dog langtfra hos faren.

Timm Vladimir husker lyden af klirrende flasker, og hvordan han og hans lillesøster blev slæbt med på værtshus. Her kunne de så sidde et par timer og drikke en squash, indtil faren blev smidt ud. Faren var på den yderste venstrefløj og endte ofte i ophedede politiske diskussioner med de andre stamgæster.

- Jeg skulle ret tidligt være den, der sørgede for at få min far hjem i en taxa. Det var så pinligt, fordi han nærmest blev smidt ud fra værtshusene, når han var blevet for fuld og var kommet op at skændes med nogen, fortæller Timm Vladimir.

Jeg tror, at jeg kom til et punkt, hvor det bare blev for meget

Timm Vladimir

Det ændrede sig i teenageårene. Her syntes Timm Vladimir, at hans far var en “cool far”, for hos faren kunne Timm Vladimir og vennerne altid mødes og drikke øl inden en fest.

- Det var først i slutningen af mine 20’ere, at jeg kunne se, hvad det var for noget. Jeg var faktisk ret vred på ham.

En hård beslutning

Vreden opstod, da Timm Vladimir blev lidt ældre og i begyndelsen af sine 20'ere flyttede væk fra Albertslund. Selvom han forlod barndomsbyen, tog han ansvaret for faren med sig.

Her skulle han tit hente sin far og køre ham til og fra familiefester, for han vidste, at faren aldrig ville dukke op af sig selv.

- Men han blev altid for fuld og kørte altid ned ad den samme rille. At han jo havde leveret råstofferne til min søster og jeg, og at vi skulle være taknemmelige. Det var det samme lort, han sagde i sine branderter. Til sidst gad jeg ikke høre mere på det, husker Timm Vladimir.

I de år var Timm Vladimir samtidig på toppen af sin karriere. Sammen med makkeren Gordon Kennedy optrådte han og lavede satire under navnet Timm og Gordon. De læste blandt andet de såkaldte ‘Godnathistorier’ med den faste udgangsreplik “Godnat og sov godt” op.

De var alle vegne.

Timm Vladimirs far havde svært ved at håndtere succesen. Sønnen var jo en “arbejderdreng” og var ved at blive for fin på den, mente han.

Det samme oplevede Timm Vladimir til sin 30-årsfødselsdag. Han havde inviteret til en kæmpe fest for venner og familie, og fejringen var fuld i gang, da han fik nok.

Faren havde igen fået for meget at drikke og var som vanligt begyndt at kritisere Timm Vladimir og hans søster. Derfor havde Timm Vladimir pænt bedt sin far om at forlade festen.

Han havde ringet efter en taxa, der holdt klar og ventede på ham udenfor. Men da Timm Vladimir stod på fortovet og så sin far køre væk, tog han en beslutning.

På et tidspunkt fandt jeg ud af, at det gjorde mere ondt at se ham end ikke at se ham

Timm Vladimir

Han ville ikke længere ringe til sin far. Og han vidste, at faren heller ikke ville ringe til ham.

Timm Vladimir kan ikke helt sætte en finger på, hvorfor det lige var her, han sagde fra. Han havde jo stået i lignende situationer utallige gange før.

- Men jeg tror, at jeg kom til et punkt, hvor det bare blev for meget. Nu kunne jeg pludselig mærke: "Prøv og hør her: Det er min 30-årsfødselsdag, kan du ikke bare opføre dig ordentligt, for jeg skal ikke stå og høre på det pis nu", fortæller han.

Det var et spørgsmål om at kigge på vægtskålen og vurdere, hvornår han havde det bedst.

- På et tidspunkt fandt jeg ud af, at det gjorde mere ondt at se ham end ikke at se ham, og der blev jeg nødt til at sige til ham: Det duer sgu ikke det her.

I mange år havde de ikke megen kontakt, og Timm Vladimir havde det fint med ikke at række ud til sin far.

Den beslutning skulle han dog snart komme til at ændre.

Bekymret for at blive en dårlig far

Hvis ikke Timm Vladimirs daværende kæreste havde overbevist ham om, at han ville blive en god far, var han ikke sikker på, at han var blevet det. For bekymringen var der. Hvad hvis han ikke magtede at tage sig af sine børn?

Af samme grund fik Timm Vladimir barn senere i livet end gennemsnittet. Som 41-årig blev han far til sønnen Cassius, der i dag er 12 år gammel.

Min far gjorde sit bedste, men det var bare ikke godt nok

Timm Vladimir

Timm Vladimir har ikke følt, at der var situationer, hvor han manglede sin far. Alligevel var det, som om noget forandrede sig, da han fik sin søn.

Han valgte at række ud til sin far igen.

- Når man bliver forældre, er det et oplagt tidspunkt at sige “hey, du har fået et barnebarn”. Som nybagt forælder er man jo bare pissestolt af sit barn og vil have, alle skal møde det, siger han og fortsætter:

- Det var også en chance for ham til at forsøge at være en god far. Man har jo set, at bedsteforældre er meget bedre bedsteforældre, end de er forældre.

Alligevel havde Timm Vladimir ikke høje forventninger til, at hans far ønskede at være farfar for hans søn. Hans lillesøster havde fået børn et par år forinden, og han havde set, at faren ikke havde været meget til stede i deres liv.

Men kort tid efter Timm Vladimir havde fået sin søn, kom faren på besøg i lejligheden og hilste på sønnen.

- Det var ikke, fordi jeg mærkede, at han tænkte “gud, hvor er det skønt”. Men han kom og gjorde sin pligt som farfar, og det var... ikke dårligt, fortæller han.

Det førte dog ikke til en mere nær relation mellem Timm Vladimir og hans far. I løbet af de næste otte år så hans far Cassius to eller tre gange, mindes Timm Vladimir.

Det var i de år, at Timm Vladimirs far blev indlagt, fordi han var syg af kræft. Timm Vladimir nåede akkurat hjem fra rejsen for blot at se sin far ligge bevidstløs i en hospitalsseng, mens en maskine trak vejret for ham.

Faren døde to dage efter, og da havde Timm Vladimir allerede taget sin beslutning:

Han ville kun deltage i farens begravelse, hvis han ikke havde andet i kalenderen den dag. Var det et kort formiddagsmøde, kunne han måske rykke det, men han ville ikke aflyse noget stort.

- Hvis noget havde været uafsluttet med min far, havde jeg nok ikke kunnet blive væk fra begravelsen. Men jeg var kommet til et sted, hvor jeg var afklaret med, at vi ikke fik et tæt forhold til hinanden, og jeg havde sagt det, jeg skulle, til min far, fortæller han.

Begravelsen endte med at falde på en dag, hvor han havde optagelser til tv-programmet ‘Den store bagedyst’ i Aarhus.

'Bagedysten' vandt over begravelsen.

- Jeg var sikker på, at ringede jeg til ‘Bagedysten’ og sagde, at min far skulle begraves, så ville de stoppe produktionen. Men jeg syntes ikke, det var det værd. Jeg havde set ham på hospitalet og sagt farvel til ham der. Det lyder hårdt, men jeg fortryder det ikke, fortæller han.

I stedet ser han det, som om skæbnen afgjorde det for ham. Men Timm Vladimir ved også, at han kun var i stand til at tage den beslutning, fordi han var afklaret.

- Jeg kan huske, at jeg tænkte “gud, hvor er det mærkeligt, at på det her tidspunkt bliver min far begravet i den anden ende af landet”. Men jeg følte ikke mere end det. Det gjorde jeg altså ikke, siger han.

Timm Vladimir var ikke længere vred på sin far. Han havde tilgivet ham.

Han ved, at hans far gjorde, hvad han kunne. Og han har aldrig været i tvivl om, at hans far elskede ham.

- Det havde kun været mig, der ønskede en nær relation, for han var ikke i stand til at have et andet forhold end det, vi havde. Var jeg blevet far som 19-årig, så havde jeg heller ikke været den far, jeg er i dag, siger han og fortsætter efter en kort pause:

- Min far gjorde sit bedste, men det var bare ikke godt nok.

Så mens hans far blev begravet i en kirke i Albertslund omkring klokken 12.30, gik Timm Vladimir rundt på settet til ‘Bagedysten’ og sagde “klar, parat, bag”.

Vil ikke gentage samme fejl

I dag har relationen til faren også præget forholdet til Timm Vladimirs egen søn. Han er “enormt” optaget af at være en god rollemodel for ham, for han ved, at sønnen spejler sig meget i ham.

- Jeg er meget bevidst om, at de ting, jeg gør, gør mere indtryk på ham, end hvad jeg siger. Det betyder ikke, at jeg konstant forsøger at være perfekt, men jeg prøver at være mig selv og lære ham om "ups and downs" i livet, for det manglede jeg, da jeg var i den alder, siger han.

Men det er vigtigt for ham, at hans søn aldrig får samme ansvar som det, der kom til at følge ham gennem barndommen og voksenlivet.

- Det var ikke okay. Hvorfor skulle jeg lige pludselig have et kæmpe ansvar og hive min far hjem fra byen, tage mig af min lillesøster og være voksen på en måde, som jeg slet ikke skulle være i den alder? Det skal børn ikke, siger han.

Timm Vladimir har siden tænkt meget over det.

Nogle gange er der situationer, hvor det er nødvendigt at sige fra over for en forælder.

For ved ikke at sige fra er det Timm Vladimir, der bliver ved med at såre sig selv, fortæller han.

Og selvom han er overbevist om, at børn per definition elsker deres forældre, betyder det ikke, at de skal stå model til hvad som helst for at bevare et forhold til dem.

- Havde det været en hvilken som helst anden relation, havde de fleste afsluttet den for længst, siger Timm Vladimir.

Det var netop, fordi det var hans far, at han fik så lang snor.

Til sidst blev det Timm Vladimirs opgave at sige fra.

Se 'Deja-vu med Frøkjær' mandag på TV 2 CHARLIE eller allerede nu på TV 2 PLAY.

Newzealandske myndigheder har lørdag forsøgt at fjerne demonstranter uden for parlamentsbygningen i hovedstaden Wellington ved hjælp af musik.

Nærmere bestemt har myndighederne afspillet et 15-minutter langt loop af hits fra sangeren Barry Manilow samt 90'er-hittet "Macarena" for fulde blæs for at få demonstranterne til at splitte op.

Det skriver BBC.

De hundredvis af demonstranter foran parlamentsbygningen har reageret ved at spille deres egne sange såsom "We're not gonna take it" af Twisted Sister.

Ifølge nyhedsbureauet AP er der blot strømmet endnu flere demonstranter til efter myndighedernes musikforsøg.

Vrede under nedlukning

Protesterne har stået på siden tirsdag, og flere af demonstranterne har slået lejr foran parlamentet, da politiet med magt forsøgte at rydde et område for hundredvis af demonstranter.

Siden har der ikke været meldinger om anholdelser, selv om demonstrationerne er fortsat med at vokse.

Demonstranterne er vrede over landets strenge tilgang til coronapandemien.

De er blandt andet utilfredse med den fortsatte nedlukning af landet, selv om coronasituationen er relativt stabil, og 94 procent af alle borgere over 12 år er fuldt vaccineret.

Andre demonstranter er sure over, at det er obligatorisk at blive vaccineret, hvis man blandt andet arbejder i uddannelses- eller sundhedssektoren, i forsvaret eller hos politiet.

Tændt sprinkleranlæg

Demonstrationerne i Wellington er tilsyneladende blevet inspireret af de igangværende lastbilprotester i Canada.

Således er demonstranterne de seneste dage i stigende grad begyndt at fylde gaderne i hovedstaden med deres lastvogne, biler, autocampere og motorcykler.

Ud over musikken har demonstranterne måttet stå imod silende regn.

Myndigheder også har tændt sprinkleranlæggene på plænerne foran parlamentet, hvor demonstranterne har slået telte op, i forsøget på at få dem væk.

Demonstranterne har svaret igen og dækket sig til med paraplyer og regnslag. De har også gravet små render i plænen for at aflede vandet fra sprinkleranlægget, skriver AP.

En anspændt konflikt ved en canadisk-amerikansk grænsebro er blevet dæmpet en smule lørdag, efter at politiet har overtalt demonstranter til at flytte flere lastbiler, der blokerede broen.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Dog blokerer demonstranter stadig for adgangen til broen på den canadiske side lørdag aften lokal tid, hvilket generer trafikken over den vitale handelsbro mellem de to lande for sjette dag i træk.

Vrede over vaccinekrav

Siden mandag har lastbilchaufførerne i protest mod landets vaccinekrav blokeret for Nordamerikas travleste grænseovergang.

Chaufførerne er vrede over, at de har pligt til at blive vaccineret mod corona og til at gå i karantæne, hvis de bliver testet positive for covid-19.

Broen forbinder Windsor i den canadiske provins Ontario med den amerikanske by Detroit.

Lørdag blev en mand i en lastbil med teksten "Krav på frihed" og "Trump 2024" set forlade protesten ved broen omgivet af flere politibetjente.

En anden lastbilchauffør forlod stedet lørdag morgen. Han tudede i sit horn og råbte frihed til stor jubel for de tilbageværende demonstranter.

Efterfølgende sluttede hundredvis af demonstranter sig til folkemængden ved indgangen til broen.

Selv om der ikke er nogen meldinger om konfrontationer mellem politi og demonstranter lørdag, er trafikken fortsat ikke blevet genoptaget over broen, skriver AP.

Nødretstilstand

Fredag aften beordrede en domstol i Canada, at de demonstrerende lastbilchauffører skulle forlade broen hurtigst muligt.

Tidligere fredag erklærede provisen Ontario nødretstilstand som følge af situationen.

Med nødretstilstanden risikerer chaufførerne at blive idømt bøder på op til 100.000 canadiske dollar (cirka en halv million kroner).

De risikerer også fængsel i op til et år, hvis de fastholder deres blokader.

På grund af blokeringen har embedsfolk været nødsaget til at omdirigere flere transportruter for at dæmme op for tabet for virksomheder.

Den igangværende blokade har blandt andet været hård ved bilproducenten Ford i Detroit.

/ritzau/

Ungarns premierminister, Viktor Orban, har besluttet, at statens indgriben i den frie prisdannelse af benzinpriserne skal fortsætte.

Det siger han i den årlige tale om nationens tilstand.

Regeringen har grebet ind på grund af de voldsomt stigende priser på energi og brændstof.

Nu kan en liter benzin ikke koste mere end højest 480 forint.

Det er 9,96 kroner.

Ordning forlænges

Det var meningen, at ordningen skulle udløbe på tirsdag, men det sker ikke, siger Orban i talen.

Ordningen forlænges til den 15. maj.

Der er parlamentsvalg i Ungarn den 3. april.

- Prisloftet har virket. Derfor forlænger vi det i tre måneder, siger Orban.

Viktor Orban har haft magten siden 2010. Ved valget i april bliver det første gang, at han står over for en samlet opposition.

Kort før han begyndte på sin tale lørdag, skrev oppositionsleder Peter Marki-Zay på Facebook, at de seks partier i oppositionen har så mange underskrifter, at de har kandidater i samtlige 106 valgkredse i landet.

Indgreb mod prisstigninger

En meningsmåling i januar sagde, at Orbans Fidesz-parti lå to procentpoint foran oppositionens alliance.

Økonomien ser ud til at være et stort spørgsmål i valgkampen. Som i store dele af verden er der prisstigninger inden for en lang række varer i Ungarn.

Ud over prisloftet på brændstof har regeringen også grebet ind over for prisstigninger på basale fødevarer.

Trods regeringens priskontrol steg Ungarns forbrugerprisindeks i januar til sit højeste niveau i næsten 15 år.

Håber på hjælp fra Trump

I øvrigt håber Orban, at USA's tidligere præsident, Donald Trump, kan finde tid i sin kalender til at komme en tur til Ungarn inden valget for at hjælpe Orban.

Avisen The Guardian skriver, at den ungarske tænketank Center for Fundamentale Rettigheder, der står Orban nær, har inviteret Trump til at besøge Ungarn i marts.

Orban var tidligt ude og gav allerede i sommeren 2016, inden Trump vandt valget nogle måneder senere, sin støtte til Trump.

The Guardian skrev fredag, at Trump endnu ikke har svaret på invitationen.

Norge ophæver med øjeblikkelig virkning stort set alle coronarestriktioner.

Det oplyser Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, på et pressemøde lørdag formiddag.

Det indebærer, at nordmændene kan vinke farvel til krav om mundbind og afstand.

- Denne dag har vi ventet på. Nu er tiden inde. Vi fjerner næsten alle coronatiltag, siger Jonas Gahr Støre.

Beholdere to coronatiltag

Norge beholder to coronatiltag i en overgangsperiode, oplyser han. Derfor rådes folk med symptomer stadig til at lade sig teste, mens personer, som bliver testet positive, opfordres til at holde sig hjemme i fire dage.

Statsministeren peger på fire overvejende årsager til, hvorfor coronarestriktioner nu kan fjernes.

Den dominerende omikronvariant giver mere milde sygdomsforløb, der er færre indlagte på sygehusene, nordmændene er godt beskyttede via vacciner, og sygefraværet er "i store træk håndterbart".

- Konsekvenserne af restriktioner er mere negative for samfundet end smitten. Derfor fjerner vi næsten alle restriktioner, siger Jonas Gahr Støre.

En konflikt mellem lastbilchauffører og canadiske myndigheder bliver mere og mere anspændt.

I flere dage har lastbilchaufførerne i protest mod landets vaccinekrav blokeret for Nordamerikas travleste grænseovergang mellem Canada og USA.

Men det vil myndighederne sætte en stopper for hurtigst muligt.

En domstol har derfor beordret, at de demonstrerende lastbilchauffører skal forlade den vitale bro hurtigst muligt.

Broen forbinder den canadiske provins Ontario med den amerikanske by Detroit.

Erklæret nødretstilstand

Chaufførerne er vrede over, at de har pligt til at blive vaccineret mod corona og til at gå i karantæne, hvis de bliver testet positive for covid-19.

Tidligere fredag erklærede Ontario nødretstilstand som følge af situationen.

Som følge af nødretstilstanden risikerer chaufførerne at blive idømt bøder på op til 100.000 canadiske dollar (cirka en halv million kroner).

De risikerer også fængsel i op til et år, hvis de fastholder deres blokader.

Hårdt for virksomheder

På grund af blokeringen har embedsfolk været nødsaget til at omdirigere flere transportruter for at dæmme op for tabet for virksomheder.

Den igangværende blokade har blandt andet været hård ved bilproducenten Ford i Detroit.

USA's præsident, Joe Biden, har over for Canadas premierminister, Justin Trudeau, udtrykt stor bekymring omkring situationen.

Det skete i et opkald mellem de to ledere fredag, oplyser Det Hvide Hus i en erklæring.

- De to ledere er enige om, at disse personers handlinger har betydelig indvirkning på borgeres liv og levebrød.

- Premierministeren lovede hurtig handling for at håndhæve loven, hvilket præsidenten takkede ham for, lyder det blandt andet i erklæringen.

Trudeau fortæller desuden til journalister, at han er enig med Biden i, at blokaderne ikke kan fortsætte.

Rapporter om en mulig sammenhæng mellem kraftige menstruationsforstyrrelser og vacciner får nu Det Europæiske Lægemiddelagenturs (EMA) sikkerhedskomité til at indlede en undersøgelse.

De to vacciner, der er i søgelyset, er Pfizer og Moderna. Men EMA siger samtidig, at det endnu ikke er klart, om der reelt er en årsagssammenhæng mellem vaccinerne og indrapporteringerne.

- Menstruationsforstyrrelser kan forekomme på grund af en række underliggende medicinske tilstande såvel som fra stress og træthed, siger EMA i en erklæring, ifølge Reuters.

EMA siger desuden, at man har set lignende bivirkninger i forhold til menstruation efter en covid-19-infektion.

Vaccination mod covid-19 har tidligere været nævnt i forbindelse med små, forbigående ændringer i menstruationscykluslængden i en undersøgelse fra den amerikanske sundhedsstyrelse National Institutes of Health, som på en app har fulgt 4000 kvinder.

Også indberetninger i Danmark

Men EMA sagde i december, at agenturet ikke havde etableret en sammenhæng mellem ændringer i menstruationscyklus og covid-19-vacciner. Det skete, efter en undersøgelse i Norge forinden gav mistanke om, at nogle kvinder havde tungere menstruationer efter at være blevet vaccineret.

Herhjemme har Lægemiddelstyrelsen (LMST) frem til august 2021 modtaget cirka 2800 indberetninger vedrørende menstruationsforstyrrelser.

Indberetningerne er fordelt på alle de godkendte covid-19 vacciner i EU.

Antallet af indberetninger vurderes som værende lavt set i forhold til antallet af vaccinerede kvinder, der har rundet flere end to millioner.