Fredag har Sundhedsstyrelsen meldt ud, at man ikke vil tilbyde fjerde stik med en coronavaccine til flere i denne omgang.

Men det betyder ikke nødvendigvis, at danskerne aldrig igen skal lægge arm til et stik mod virussen. Det uddyber enhedschef og overlæge i Sundhedsstyrelsen, Bolette Søborg, over for TV 2.

- Forventningen er, at vi vil se en stigning (i smitten, red.), når vi kommer til efteråret. Og så skal nogle - ligesom man ser med influenza - tilbydes vaccination, siger hun.

Hvem, der til efteråret kan smøge ærmet op, ligger dog endnu ikke fast. Det vil Sundhedsstyrelsen vurdere i den kommende tid.

Der er bare lavere smitte, når foråret om lidt sætter ind

Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi Mere forår, mindre smitte

Coronavirus er en sæsonbetonet sygdom, der stiger i efteråret og vintermånederne og falder hen over sommeren.

Og selvom foråret endnu ikke helt er over os, viser virussen allerede tegn på at vende, siger Bolette Søborg:

- Det skyldes formentlig, at vi har bred smittespredning. Men også at så mange er vaccineret.

Det er netop de positive takter, der er årsagen til, at Sundhedsstyrelsen lægger an til at afrunde vaccinationsprogrammet for nu.

Et tidspunkt, som “absolut” er det rigtige, hvis man spørger professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen.

- Smittetallene ser ud til at være toppet i Østdanmark og snart også i resten af Danmark. Og så er der bare lavere smitte, når foråret om lidt sætter ind, lyder det fra professoren.

Det bakkes op af Eskild Petersen, som er professor emeritus i infektionssygdomme ved Aarhus Universitet.

- Vi er så langt henne i epidemien, at det ikke vil gøre nogen større forskel (at give fjerde stik, red.). Nu bliver folk smittet i stedet for at blive vaccineret, siger han.

Nye varianter og efterår

Dog understreger begge eksperter, at det bliver afgørende at kunne rulle vaccinerne ud igen til efteråret - i større eller mindre grad.

Der vil garanteret komme en ny variant. Spørgsmålet er, hvor aggressiv den er

Eskild Petersen, professor emeritus i infektionssygdomme

Allan Randrup Thomsen spår, at vi løbende kan komme til at gribe vaccinationsindsatsen mod coronavirus an på samme måde, som vi i dag gør med influenza.

Her tilbydes vaccinen årligt til ældre og sårbare borgere.

- Det er mit bud, at mønsteret for coronavirus bliver det samme. Men det kommer an på smitteudviklingen, og om der kommer nye varianter, siger han.

Netop nye varianter bliver ifølge Eskild Petersen afgørende for, om efterårets coronavaccine bliver målrettet de sårbare, eller om den skal bredere ud.

- Der vil garanteret komme en ny variant. Spørgsmålet er, hvor aggressiv den er, siger han.

Derfor mener lektoren også, at der er behov for en ny generation af vacciner, som ikke længere kun bygger på den originale virus fra januar 2020.

- Vi skal tænke os rigtig godt om og prøve at lave en bred vaccine. Men det er klart, at det haster, for det her ligger kun 6 måneder fremme i tiden, siger han.

Velkommen til dagens overblik på en dag, hvor politikkerne besluttede at hjælpe 320.000 husstande med varmeregningen, og hvor der har været nordlys i Danmark.

Men det er stadig to tragiske sager fra Aalborg, der fylder meget i nyhedsbilledet.

Sigtet stadig på fri fod i drabssag

En 36-årig nordjysk mand er stadig på fri fod, selvom han er sigtet for drab i sagen om Mia Skadhauge Stevns forsvinden i Aalborg i søndags.

Anklagemyndigheden ankede i går byrettens beslutning om at løslade manden. Men i dag stadfæstede Vestre Landsret kendelsen. Sagen foregår for lukkede døre, så landsrettens begrundelse for at opretholde løsladelsen er ukendt for offentligheden.

Mens retten ikke har fundet grundlag for at varetægtsfængsle den 36-årige nordjyde, besluttede byretten i går at varetægtsfængsle hans jævnaldrende kammerat fra Flauenskjold i fire uger.

Eftersøgning indstillet

Imens Nordjyllands Politi har efterforsket Mia Skadhauge Stevns forsvinden intenst, har det også kørt en storstilet eftersøgning af den 21-årige Oliver Ibæk Lund, der også forsvandt efter en bytur i Aalborg.

Men politiet er løbet tør for steder at lede og har derfor indstillet eftersøgningen. En overvågningsvideo har vist, at den unge mand faldt i vandet natten til fredag for en uge siden, og derfor betragter politiet hans forsvinden som en tragisk drukneulykke.

Begge sager har igen i dag fyldt meget i Aalborg. Det tydelige bevis herpå kunne ses foran Netto på Vesterbro, hvor Mia Skadhauge Stevn sidst blev set i live. Her har borgere lagt blomster til ære for de to unge mennesker.

Martin Henriksen forlader DF

For tre uger siden var Martin Henriksen kandidat til formandsposten i Dansk Folkeparti, aspirant til folketingsgruppen og medlem af hovedbestyrelsen.

Men så tabte han formandsvalget til Morten Messerschmidt. Som konsekvens trak han sig som kandidat til Folketinget. Derefter som medlem af hovedbestyrelsen. Og i dag meldte han sig ud af partiet.

Martin Henriksen mener, at Dansk Folkeparti de seneste to-tre år har udviklet sig i en forkert retning præget af magtkampe og fløjdannelser.

Derfor blev han nødt til at gå, hvis han skulle kunne se sig selv i øjnene og bevare respekten, siger han.

Dropper fjerde stik

Der er ikke flere grupper i Danmark, der vil blive tilbudt et fjerde vaccinationsstik mod coronavirus. Det oplyste Sundhedsstyrelsen i dag i en pressemeddelelse.

Unge under 18 år vil heller ikke blive tilbudt et tredje stik, som den voksne del af befolkningen er blevet tilbudt.

Sundhedsstyrelsen vil dog – trods stor debat – fortsat anbefale vaccination af børn i alderen 5-11 år, og børnene anbefales også fortsat at blive færdigvaccineret med to stik.

Præsidenterne om det ”latterligt” lange bord

Da Emmanuel Macron i mandags var i Moskva for at holde møde med Vladimir Putin, sørgede de to præsidenter for at holde – godt og vel – behørig afstand imellem sig.

Det kan man tydeligt se på et billede, der viser de to præsidenter for hver sin ende af et ”latterligt langt” bord, som CNN har kaldt det. Selvfølgelig er det også blevet bemærket på internettet.

Nu har begge lejre så bekræftet, at den russiske præsident kun ville være tæt på den franske præsident og trykke hans hånd, hvis han tog en PCR-test.

Men det nægtede Emmanuel Macron, fordi han ikke kunne tillade, at russerne fik fat i hans dna. Derfor den store afstand og det opsigtsvækkende foto.

***

Det var historierne på en dag, hvor den grønlandske skiskytte Ukaleq Slettemark igen skød imponerende præcist, men alligevel sluttede langt fra medaljer i sin sidste konkurrence ved vinter-OL i Beijing.

Og nu hvor jeg har nævnt OL, kommer jeg ikke udenom, at en af vinterlegenes største stjerner i nat deltog for sidste gang nogensinde. Snowboard-ikonet Shaun White sluttede uden medalje, men med æren og stoltheden i behold.

Ambassador Bridge mellem Canada og USA summer som regel af motorlyden fra flere tusinde travle lastbiler om dagen.

Men den seneste tid er lyden forstummet.

I stedet kan man høre slogans og bilhorn trykket i bund fra den voksende modstandsbevægelse, der protesterer over nye krav.

Broen er en af Nordamerikas mest travle grænseovergange, og netop nu er den blokeret i forbindelse med de omfattende lastbilsdemonstrationer, der har stået på den seneste måned i Canada.

Chaufførerne er rasende over nye regler, der kun giver fri passage for fuldt vaccinerede chauffører, mens de ikkevaccinerede skal fremvise en negativ pcr-test og selvisolere, efter at de har krydset grænsen.

Lokalsamfund i økonomisk krise

De demonstrerende lastbilchauffører har blokeret broen siden mandag aften.

I hverdagen slides dens asfalt ned af lastbiler med fragt for omtrent to milliarder danske kroner om dagen. Men de seneste fire dage har demonstranter i stedet spillet hockey, sunget nationalsang og vajet med det canadiske flag.

Også andre grænseovergange blokeres af demonstranter. Nogle af dem er modstandere af vaccinetvang, andre er modstandere af mundbind, og endnu andre er bare modstandere af den canadiske regering.

Så længe det tager... indtil Canada er et frit land igen

Arrangørerne bag demonstrationerne i Canada

Broen forbinder storbyen Detroit i den amerikanske delstat Michigan med Windsor i Ontario, Canada.

På begge sider af grænsen er bilfabrikkerne de største arbejdsgivere, og demonstrationerne har allerede tvunget dem til at skrue ned for produktionen og fyre ansatte. Det har skabt en lokal økonomisk krise.

Samtidig er de amerikanske myndigheder bekymrede for, at bevægelsen er begyndt at sprede sig til USA.

Derfor blev det torsdag aften nok for USA, der opfordrede Canada til med lov og magt at bryde blokaden af broen.

Men hvordan voksede en spontan protest i Canada til en mere organiseret modstandsbevægelse, der har indsamlet flere millioner dollars og er ved at sprede sig til flere lande?

- Vi vil have vores frihed

Det hele startede for en måned siden i det vestlige Canada.

Den canadiske regering havde netop indført krav om vaccination eller selvisolation for lastbilchauffører, der krydsede grænsen til USA – regler, de ellers havde været undtaget fra – og flere lastbilchauffører var blevet rasende.

Derfor satte de sig bag deres rat og startede den såkaldte frihedskonvoj, der satte kurs mod hovedstaden Ottawa og voksede for hver kilometer. Flere og flere vrede canadiere stødte til vogntoget, mens andre heppede fra vejsiden med flag og bannere.

Samtidig voksede deres krav. Nu var det ikke bare karantænereglerne for ikkevaccinerede chauffører, som krydser grænsen, der skulle afskaffes. Det samme skulle alle andre regler fra samme skuffe over hele Canada.

Fredag 28. januar ankom de til Ottawa, og dagen efter startede deres protest. Nu har de lammet dele af byen i 13 dage.

- Vi vil have vores frihed, vores frie valg, og vi vil have håb. Det har regeringen taget fra os, sagde Harold Jonker, der er chauffør og har et vognmandsselskab, til BBC.

De smalle gader i den centrale del af byen er stadig blokeret af lastbiler, og arrangørerne har lovet, at de fortsætter, "så længe det tager... indtil Canada er et frit land igen".

25 personer er blevet arresteret, og politiet har uddelt over 1500 bøder for alt fra støjgener til "stuntkørsel", skriver BBC.

Spreder sig til Europa

Der er bred opbakning i befolkningen til krav om vaccination, og over 80 procent af den voksne befolkning er vaccineret.

Men trods det er den løst organiserede protest, der startede spontant for en måned siden, blevet til en organiseret bevægelse, der har rejst flere millioner dollars og hyret advokater.

Og det er ikke bare i Canada, der er ballade.

Det er blevet en antidemokratisk bevægelse på meget kort tid

Michael Böss, professor emeritus og forhenværende lektor i canadiske studier

I USA er man bange for, at en konvoj af samme slags i de kommende dage kan se dagens lys i Californien og derfra køre mod hovedstaden Washington D.C. – og som i Canada blokere trafikken i store byer i protest mod krav om vaccination i flere brancher.

Der er frygt for, at blokader kan ramme Super Bowl i Los Angeles på søndag og præsident Joe Bidens store State of the Union-tale 1. marts i Washington D.C., advarer USA's ministerium for indenrigssikkerhed nu om.

Ministeriet oplyser til BBC, at de har opsnappet "efterretninger om en potentiel konvoj", men at de ikke har set "specifikke opfordringer til vold".

Men de demonstrerende chauffører har også inspireret til demonstrationer i Europa.

Onsdag drog en selvproklameret frihedskonvoj afsted fra Sydfrankrig med kurs mod Paris og Bruxelles. Samtidig er der planer om en demonstration af samme art fredag i den østrigske hovedstad, Wien, skriver Sky News.

Sydstatsflag og støtte fra Trump

Spørger man Michael Böss, der er lektor emeritus og i ti år var leder af Center for Canadiske Studier ved Aarhus Universitet, kom protesterne ikke som nogen overraskelse, da de startede.

Men han er overrasket over, hvor længe de er varet ved, hvor mange penge de har skrabet sammen, og hvor organiseret de er blevet.

- Det viser, hvordan man i dag gennem sociale medier er i stand til at organisere masseprotester, man ikke tidligere var i stand til. Men det viser også en side af Canada, som er overraskende og chokerende for mange, siger han til TV 2.

For mens der er stor modstand i befolkningen mod demonstrationerne, tiltrækker de en stor gruppe vaccinekritikere. Samtidig er der i det skjulte en politisk interesse i de farverige og larmende demonstrationer.

- Canada er et mere komplekst land, end vi tror. Der er højreorienterede grupper i samfundet og det politiske system, der kan minde om de grupper, der støtter Donald Trumps form for konservatisme, og de er vokset under pandemien, siger Michael Böss.

Som en mand, der følger godt med i demonstrationer, overrasker det ham dog at se sydstatsflag fra USA.

Men omvendt er deres frustrationer de samme – påstanden om, at staten stjæler deres frihed – og både Donald Trump og den kendte podcaststjerne Joe Rogan har bakket op om demonstrationerne.

Hvor det ender, er svært at spå om, men Michael Böss forudser, at protesten snart vil gå i sig selv igen.

- Til gengæld vil de konservative politiske kræfter i Canada forsøge at udnytte den politisk. Pandemien har kløvet de politiske kløfter dybere i et land, som mange canadiere – og vi andre – ser som et meget stabilt og demokratisk samfund, siger han.

Det vil i hvert fald tage et år at nedbringe ventelisten på 100.000 patienter, der venter på en operation for eksempelvis synet eller et knæ.

Det kommer til at tage tid det her. Det kommer i hvert fald til at tage 2022

Stephanie Lose (V), regionsrådsformand

Det forventer regeringen, der præsenterer en ny aftale fredag formiddag sammen med regionerne, der driver langt størstedelen af sygehusvæsenet.

- Vores ambition er, at vi skal have denne pukkel væk i løbet af 2022. Vi ved, at der stadig er meget pres på sygehusene.

- Den regning, har vi aftalt, den håndterer vi. Fra statens side betaler vi den regning, det kommer til at koste, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Overarbejde og privathospitaler

Finansieringen findes i pengekassen for coronaudgifter, uddyber han uden at svare på, hvad regningen ventes at blive.

- Opgaven er for vigtig til at lade os definere af et prisloft, siger Magnus Heunicke.

Pengene går til betaling for overarbejde, og at private sygehuse bidrager. Det har eksempelvis Enhedslisten talt imod, selv om der langvarig tradition for at bruge det private i sundhedsvæsenet.

Ventelisten skyldes overarbejde i forbindelse med coronavirus, sygeplejerskestrejke og generelle udfordringer i sygehusvæsenet.

Kan trække længere ud end 2022

Regionerne håber, at de ansatte i sundhedsvæsenet vil bidrage.

- Vi er meget, meget opmærksomme på, at det er patienter, som venter, der er påvirket af smerter, de får en dårligere livskvalitet, har svært ved at gå på arbejde eller lege med børnebørnene.

- Det kommer til at tage tid det her. Det kommer i hvert fald til at tage 2022. Vi vil gerne afvikle ventelisterne så hurtigt som muligt, men der kan også være områder, der er så presset af patienter, der venter, så det kan trække længere ud, siger formand Stephanie Lose (V).

Ministeriet har ikke kunnet oplyse, hvor mange operationer der var af samme type før corona. Ifølge sundhedsøkonom Jes Søgaard fra Syddansk Universitet, var der i alt to millioner operationer i Danmark i 2018.

Venstre vil afsætte en milliard kroner, både regeringen og sundhedsøkonomen venter, at det vil koste mere.

I slutningen af sidste år afsatte et flertal i Folketinget en milliard kroner i en ekstraordinær vinterpakke.

Beløbet skulle bidrage til at fastholde sundhedspersonale og styrke aktiviteten på landets sygehuse.

Regeringen kommer med et længe ventet sundhedsudspil i første kvartal af i år.

Der er ikke flere grupper i Danmark, der vil blive tilbudt et fjerde stik mod coronavirus i denne omgang.

Det oplyser Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Desuden vil unge under 18 år ikke blive tilbudt et tredje stik, som resten af befolkningen er blevet tilbudt.

Sundhedsstyrelsen overvejer samtidig helt at afrunde hele det generelle vaccinationsprogram senere på foråret, fremgår det af pressemeddelelsen.

Epidemien er ved at vende

Ifølge Sundhedsstyrelsen er der på trods af de daglige høje smittetal tegn på, at epidemien er ved at vende.

Styrelsen begrunder udviklingen med den høje tilslutning til vaccinationsprogrammet mod covid-19 samt den immunitet, som den høje smitte med Omikron-varianten har medført. Desuden viser erfaringen, at smitten aftager ved sæsonskifte, lyder det.

- Den generelt høje samfundssmitte har også givet mere smitte på plejehjem og blandt de allerældste. Heldigvis ser vi samtidig, at det kun er få i disse grupper, der får alvorlig covid-19 sygdom, og det tyder på en fortsat god beskyttelse fra det tredje stik, siger Bolette Søborg, der er enhedschef og overlæge i Sundhedsstyrelsen.

Hun siger desuden, at man ikke finder behov for, at plejehjemsbeboere og personer over 85 år får tilbud om fjerde stik i denne sæson.

Vil fortsat tilbyde børn vaccine

Sundhedsstyrelsen vil fortsat anbefale vaccination til børn i alderen 5-11 år resten af vinteren. Det begrundes blandt andet med, at kun få vaccinerede børn har fået det alvorlige covid-19 syndrom MIS-C.

Man anbefaler også fortsat, at børnene færdiggør programmet med andet stik.

- Med baggrund i den meget store beskyttende immunitet i befolkningen, og fordi vi kan se tegn til, at den tredje vinterbølge bøjer af, og fordi vi ved, at det forestående sæsonskifte også vil mindske smitten, så går Sundhedsstyrelsen nu i gang med at planlægge en afrunding af det nuværende vaccinationsprogram for alle målgrupper, herunder også programmet for børn på 5-11 år. lyder det i pressemeddelelsen.

Den franske virolog Luc Montagnier, som modtog Nobelprisen i medicin for opdagelsen af hiv-virus, der fører til den frygtede sygdom aids, er død, 89 år.

Det oplyser bogmesteren i den forstad til Paris, hvor Montagnier var indlagt, til nyhedsbureauet AFP torsdag.

Montagnier døde tirsdag på det amerikanske hospital i Neuilly-sur-Seine, der ligger nordvest for den franske hovedstad.

Han delte i 2008 Nobelprisen i medicin med sin kollega Francoise Barre-Sinoussi for "opdagelse af human immundefekt virus", som forkortes til hiv.

Men i sine senere leveår mistede han anseelse i det videnskabelig miljø på grund af sine udmeldinger om vacciner. Det kom også til at gælde om coronavacciner.

Drev væk fra videnskaben

Her hævdede han, at virusset var skabt i et laboratorie, og at det er vacciner, der er skyld i varianter af corona.

Han var tidligere en stjerne i det franske forskermiljø, men mange faldt fra.

- I dag hylder vi den afgørende rolle, som Luc Montagnier havde i den fælles opdagelse af hiv, lyder det fra aids-organisationen Aides.

- Dette var et fundamentalt skridt fremad, men et som på bedrøvelig vis blev fulgt af en række år, hvor han drev væk fra videnskaben. Det er faktum, vi ikke kan skjule, føjer Aides til.

Montagnier gjorde sin banebrydende opdagelse, da aids-tilfælde steg, og de smittede kun havde ringe chance for at overleve.

Hans opdagelse førte til et intenst arbejde med at finde en behandling mod den oftest seksuelt overførte sygdom. Den kom 15 år senere. Den tillader i dag de ramte at et leve et næsten normalt liv, selv om sygdommen ikke er fjernet.

Det skete lige inden finanskrisen startede i 2008, men ellers skal vi tilbage til Berlinmurens tid for at finde noget lignende.

Torsdag offentliggjorde Danmarks Statistik nye tal for inflationen i Danmark, og her gemte sig lidt af en nyhed ifølge en række økonomer og banker.

Hvis man sammenligner med januar i 2021, er priserne nemlig steget med hele 4,3 procent, og det har fået eksperter til at råbe vagt i gevær.

- Det, vi ser lige nu, er ikke hverdagskost, lyder det fra Sydbanks cheføkonom Søren Kristensen.

Koster 15.000-20.000 kroner om året

Hvor meget de stigende priser præcis koster den enkelte dansker, afhænger selvsagt af ens forbrug.

Men en inflation på 4,3 procent betyder, at en gennemsnitsfamilie skal bruge 15.000-20.000 kroner ekstra på et år for at købe de samme varer, som de købte året inden, viser beregninger fra flere banker.

- Det er noget, der kan mærkes. Samtidig har vi stigende renter. Samlet set skal danskerne nok have en forventning om, at de skal bruge lidt flere penge, end de har været vant til, siger Tore Stramer, der er cheføkonom hos Dansk Erhverv, til TV 2.

Ifølge hans beregning koster de stigende priser en almindelig familie cirka 1650 kroner ekstra om måneden. Det svarer til omtrent 19.000 kroner på et år.

Vi skal vænne os til højere priser

Det er særligt energipriserne, såsom el og varme, der har drevet inflationen op gennem de seneste måneder – og således også denne gang.

Men også fødevarer er eksempelvis blevet 4 procent dyrere det seneste år, og det skyldes ifølge Tore Stramer en kombination af flere ting:

Dels er der globale flaskehalse, der giver mangel på råvarer og produkter over de meste af kloden. Dels er prisen på at få fragtet varer rundt i verden steget markant det seneste år. Og dels har energipriserne nået et niveau, hvor virksomhederne har været nødt til at sende regningen videre til forbrugerne.

- Det er nok noget, vi skal vænne os til, for vi kan se, at rigtig mange virksomheder inden for detailsektoren har en forventning om, at de skal hæve priserne inden for de kommende måneder, lyder vurderingen fra Tore Stramer.

Puster til en farlig spiral

Flere økonomiske eksperter bemærker, at den stigende inflation er kommet meget pludseligt denne gang, og at den har gjort sit indtog i det meste af verden. Alligevel er det ikke forventningen, at vi kommer til at se lignende tal i fremtiden.

Danske Bank forventer eksempelvis, at den danske inflation har toppet med torsdagens tal. Det skriver chefanalytiker Louise Aggerstrøm i en kommentar til tallene.

Samtidig peger flere dog på, at der fortsat lurer en risiko i inflationen.

Inflationen er nemlig blevet højere end den gennemsnitlige lønfremgang, og det betyder, at danskerne har råd til at købe færre ting. Deres realløn falder, siger man i økonomisprog.

Samtidig er arbejdsmarkedet brandvarmt i øjeblikket, og virksomhederne har slået rekordmange stillingsopslag op forgæves. Det kan få danskerne til at bede om mere i løn, hvilket i værste fald kan starte en løn- og prisspiral, der skruer begge dele i vejret og i værste fald kommer til at spinne ud af kontrol.

- De tårnhøje priser stiller store krav til de lønstigninger, som forbrugerne skal have, hvis de skal bevare en fremgang i reallønnen. Derfor puster dagens tal i den grad til risikoen for, at vi får startet en spiral af løn- og prisstigninger, som i sidste ende kvæler økonomien, skriver Søren Kristensen fra Sydbank i en kommentar.

Et flertal i Folketinget vil hjælpe de 100.000 patienter, der har fået udskudt deres operation på grund af corona og sygeplejerskestrejken.

Regeringen vil gerne samle regningen op, men er ikke kommet med et prisoverslag. Venstre siger nu, at partiet er villig til at afsætte en milliard kroner i en ny forårspakke.

- Der er simpelthen alt for mange mennesker, som står på venteliste i øjeblikket.

- Folk venter på at få operationer for deres bevægeapparat, syn eller andre ting, som virkelig er generende for folk, og som gør, at de ikke kan passe deres arbejde og i værste fald er invaliderende, siger formand Jakob Ellemann-Jensen (V).

Han foreslår, at pengene findes i coronapengekassen.

I december blev Folketingets partier enige om en milliard kroner i en ekstraordinær vinterpakke. Beløbet skulle bidrage til at fastholde sundhedspersonale og styrke aktiviteten på landets sygehuse.

Regionerne delte efterfølgende pengene mellem sig og skulle så forhandle med fagforbundene om fordelingen af beløbet. Venstre forestiller sig samme procedure.

Sygehusvæsnet er ikke bare presset af flere coronasmittede, men også af, at kapaciteten er under pres.

Regering åben for private aktører

Venstre foreslår en ny milliard, fordi det var det, man blev enig om sidst.

- Vi anerkender, at sundhedsvæsenet er under massivt pres og har været det i lang tid. Der bliver løbet hurtigt. Hvis vi skal have puklen væk, er vi nødt til at tilføre flere penge.

- Vi vil gerne lave en forårspakke, hvor vi tilfører en milliard kroner, som man kan bruge som tillæg til at tage ekstra vagter på sygehuse eller udnytte kapaciteten på privathospitaler og speciallægeklinikker, siger Ellemann.

Per Larsen, sundhedsordfører hos de Konservative, synes det lyder som et fornuftigt beløb.

- En milliard er forholdsvis mange penge. Problemet bliver at skaffe personale nok. Vi har simpelt hen behov for at, at vi får oprustet her og nu, så vi kan komme ud over de her 100.000 her og nu, siger Per Larsen.

Regering åben for private aktører

Regeringen er åben over for at inddrage private aktører, når det gælder om at få fjernet puklen af operationer efter covid-19.

Siden sygeplejerskekonflikten blev stoppet ved lov i sommer, har en del ansatte forladt faget.

De tilbageværende er langt mindre tilbøjelige til eksempelvis at tage overarbejde eller at være fleksible i forhold til vagtplaner.

Regeringen har allerede meddelt, at staten skal betale for at nedbringe ventelisten. Det kritiserer Venstre for ikke at være nok.

- Det har en effekt at lægge pengene på bordet snarere end at sige, at man vil samle regningen op bagefter, siger Ellemann.

Det står generelt endnu værre til med verdens demokratier i år, end det gjorde sidste gang, tænketanken Economist Intelligence Unit (EIU) gjorde status.

Tænketanken er tæt forbundet med magasinet The Economist og tager hvert år temperaturen på verdens demokratier i sit demokratiindeks.

I mange lande har pandemien skabt dybe kløfter

Rapporten fra Economist Intelligence Unit

Selv om Danmark er kravlet op fra en syvendeplads til en sjetteplads, er det stadig det lavest rangerede land i Skandinavien.

Norge indtager førstepladsen i verden, mens Finland har tredjepladsen, og Sverige har fjerdepladsen.

Ud over de to skandinaviske naboer og Finland ligger både New Zealand og Island over Danmark med henholdsvis en anden- og en femteplads.

Bagud på borgerrettigheder

Sammenligner man Danmark med dets to skandinaviske naboer, er der især tre punkter, der slår ud.

Det er blandt andet "regeringens velfungeren", hvor Danmark scorer lavere end både Sverige og Norge.

Her går tænketanken blandt andet i dybden med, om regeringens virke er åbent og transparent med offentlig adgang til information - samt en række andre spørgsmål.

Det fremgår ikke af EIU's rapport, præcist hvordan Danmark har scoret på de enkelte spørgsmål.

Danmark er også bag Norge og Sverige, hvad angår borgerrettigheder. Her tager EIU blandt andet temperaturen på ytringsfriheden og forsamlingsfriheden.

Bagud i alle kategorier

Også den politiske kultur i Danmark får lavere point end i Norge og Sverige.

Her måles det blandt andet, hvor mange i befolkningen der foretrækker mere teknokratiske regeringer, og om regeringen formår at vedligeholde en offentlig orden.

Danmark ligger altså bag både Norge og Sverige i alle kategorierne - omend forskellen er på mindre end ét point ud af ti.

Coronapandemien er udemokratisk

Kigger man længere ud i verden, er der dårligt nyt.

Ifølge EIU er andelen af verdens befolkning, der lever i en eller anden form for demokrati, faldet fra 49,4 procent til 45,7 procent.

I rapporten skriver EIU, at det især er coronapandemien, som har haft en negativ effekt på verdens demokratier. Både på grund af de restriktioner, som folk har levet under, men også på grund af den polarisering, som er opstået under pandemien.

- I mange lande har pandemien skabt dybe kløfter mellem dem, som foretrækker forsigtighedsprincippet og ekspertdrevne beslutninger, og dem, som foretrækker en mindre normativ tilgang og mere frihed fra statslig indblanding, står der i rapporten.

En epidemi med både den almindelige sæsoninfluenza og covid-19.

Det var, hvad Sundhedsstyrelsen ”forventede – eller i hvert fald frygtede” - da vicedirektør Helene Probst i august i et interview med TV 2 oplyste, at Sundhedsstyrelsen blandt andet af den grund anbefalede influenzavaccination af de to- til seksårige.

Men med knap halvanden måned tilbage af dette års influenzasæson, der starter i oktober, er antallet af tilfælde nærmest lig nul.

Faktisk skraber grafen over antallet af tilfælde bunden. Ligesom det var tilfældet sidste år.

- Normalt på det her tidspunkt er vi i fuld gang med sæsonen, og i år ser vi stort set ingen influenza. Næsten lige så lidt som sidste år, hvor den nærmest udeblev. Det er igen ret usædvanligt, siger Lasse Vestergaard, der er afdelingslæge i Statens Serum Institut (SSI), til TV 2.

Få tilfælde trods massiv testning

I en ”normal” sæson begynder antallet af tilfælde langsomt at stige i december og derefter at tage fart omkring årsskiftet og ind i januar.

Men i skrivende stund er der samlet kun konstateret 469 tilfælde af A- og B-influenza. Og det på trods af, at der i år er blevet testet massivt for influenza - meget mere end nogen andre år.

Og der er mere godt nyt. For ifølge Lasse Vestergaard vil en epidemi med influenza - på trods af ophævelse af alle restriktioner - næppe nå overhovedet at komme i gang.

- Det begynder at se lovende ud, siger han.

SSI forudsagde normal eller mild sæson

Men faktisk vurderede eksperterne hos SSI allerede i september - og i modsætning til Sundhedsstyrelsen og flere andre eksperter – at influenzasæsonen 2021-2022 "meget vel kunne blive normal eller mild".

Det er der flere årsager til – en af dem skal blandt andet findes i de mange gode vaner, som danskerne har lært under pandemien med coronavirus.

- Vi så, hvor effektive restriktionerne og de gode vaner var i sæsonen sidste år, hvor influenza nærmeste udeblev. Og med en så kraftig effekt forudså vi, at det meget vel også ville gøre sig gældende i dette års influenzasæson, siger Lasse Vestergaard.

Dertil kommer flere andre forhold: For eksempel at Danmark i år havde indkøbt et rekordstort antal influenzavacciner, og at myndighederne i år ville anbefale vaccination af de to- til seksårige, der normalt er små smittebomber, når det gælder influenza.

- Og selv om tilslutningen til vaccination af denne gruppe er meget lavere, end vi havde regnet med, så er næsten en tredjedel af de mindre børn blevet vaccineret.

Samtidig er rekordmange af de ældre i år blevet vaccineret mod influenza, det har været en mild vinter, og heller ikke vores nabolande har været ramt af mange influenza-tilfælde.

Ét forhold har SSI dog ikke taget med i vurderingen: Nemlig at flere voksne i år ville være mere modtagelige for at blive smittet med influenza, fordi ingen blev udsat for virussen sidste år.

- Den her teori om, at voksne er helt ubeskyttede, fordi de ikke havde influenza sidste år, er ikke helt korrekt. Voksne mennesker taber ikke fuldstændig deres immunitet over for influenza på to sæsoner, siger han.

Vi skal huske alt det, vi har lært

Den anden vinter med covid-19 har altså på trods af eksperter og myndigheders bange anelser banket antallet af influenza-tilfælde i bund.

Og det skal vi lære af, siger Lasse Vestergaard.

- Vi har virkelig set, hvad blandt andet god hygiejne og afstand kan gøre i forhold til andre virussygdomme Det gælder også at blive hjemme, når man er syg – det kan en øget fleksibilitet med hjemmearbejde også hjælpe med til, siger han.