Det har været en broget og bevægende dag i nyhedsbilledet, som også bød på en historisk dansk OL-sejr i ishockey.

Det afspejler sig også i udvalget af historier i dagens overblik.

Velkommen til.

To mænd sigtet for drab i sag om savnet 22-årig kvinde

Efter dage med uvished skete der onsdag et gennembrud i sagen om den savnede Mia Skadhauge Stevn.

Hun har været efterlyst siden sin forsvinden søndag morgen, hvor hun blev set stige ind i en mørk personbil, som siden har været i centrum for intens efterforskning.

To 36-årige mænd er anholdt og sigtet for drab i sagen om den 22-årige sygeplejestuderende.

Politiet kom på sporet af de mordmistænkte blandt andet på baggrund overvågningsbilleder samt masser af henvendelser fra borgere i området.

De drabssigtede fremstilles torsdag formiddag klokken 11.00 i grundlovsforhør ved Retten i Aalborg.

Dronning Margrethe smittet med coronavirus

Dronning Margrethe er tirsdag aften blevet testet positiv for covid-19.

Den 81-årige regent har kun milde symptomer, oplyser Kongehuset.

Dronning Margrethe skulle ellers onsdag have været afsted på vinterferie til Norge, men ferien er nu aflyst, og dronningen opholder sig i Christian IX's Palæ på Amalienborg.

Dronningen er blevet vaccineret tre gange mod coronavirus. Senest i november. Også kronprinsesse Mary og prins Christian har været smittet med virusen.

Vaccinationscentre står tomme

For kort tid siden herskede der febrilsk travlhed og aktivitet på landets vaccinationscentre. Men billedet har ændret sig drastisk, og nu skal mange af de ansatte vaccinatører til at se sig om efter et nyt job, fordi der er overkapacitet.

Inden månedens udgang skal de private vaccinecentre lukke, oplyser Copenhagen Medical.

I Region Hovedstadens vaccinecentre er der også langt mellem dem, der ruller ærmerne op for at modtage et stik.

En del af forklaringen er de høje smittetal, som gør, at mange ikke kan få deres vaccine lige nu. Der skal gå 30 dage fra du har været smittet, før du kan blive vaccineret.

Rusland advarer USA mod at "gøre noget dumt"

Rusland anser det som en provokation, at Ukraine skulle have anmodet USA om THAAD-missilforsvarssystemer.

Det fortæller den russiske viceudenrigsminister, Sergej Rjabkov, ifølge nyhedsbureauet RIA.

Ifølge medieberetninger vil Ukraine have dem opsat ved byen Kharkiv, der er blevet udpeget som et af flere mulige mål under en russisk invasion.

Rusland har officielt opfordret USA til at søge en løsning ad diplomatisk vej og "ikke gøre noget dumt" i den komplicerede konflikt, du kan læse mere om her.

Berlingske taber sag om tegning af Den Lille Havfrue

Mediekoncernen Berlingske skal til lommerne med godtgørelse til 300.000 kroner til arvingerne for billedkunstneren Edvard Eriksen, som i sin tid skabte turistmagneten Den Lille Havfrue ved Langelinie.

Berlingske bragte i maj 2019 en dyster tegning af en havfruefigur. Figuren havde samme positur som skulpturen Den Lille Havfrue, men havfruen havde et zombielignende ansigt med røde øjne, og hun holdt et flosset Dannebrog.

Men tegningen var ulovlig, fordi den er et brud på ophavsretsloven. Landsretten har dermed lagt sig på linje med Byrettens afgørelse fra efteråret 2020.

***

Direktør for Region Hovedstadens Akutberedskab, Freddy Lippert, fratræder sin stilling med øjeblikkelig virkning efter 11 år på posten. Det oplyser Region Hovedstaden i en pressemeddelelse.

I meddelelsen skriver regionsdirektør Jens Gordon Clausen, at den fremtidige organisering skal ses i lyset af, at Region Hovedstadens Akutberedskab går ind i en ny vigtig fase.

- Akutberedskabet står i øjeblikket i en periode med store omstillinger. Vi skal etablere en helt ny ambulancetjeneste, og der er stort fokus på videreudvikling af opgaver omkring Akuttelefonen 1813 og sundhedsfaglige 112-opkald, siger han.

Han påpeger, at det derfor er naturligt at tilføre "nye kræfter" til direktørposten.

Belastende sager

Akutberedskabet er hjemsted for blandt andet akuttelefonen 1813 og vagtcentralen, som modtager borgernes 112-opkald, når de bliver viderestillet fra alarmcentralen.

I flere måneder har Akutberedskabet imidlertid været centrum i flere belastende sager.

I en række artikler i Berlingske i oktober og november sidste år fortalte 30 anonyme nuværende og tidligere medarbejdere på vagtcentralen, at de var bekymrede for lange svartider på telefonerne. Dengang kaldte Akutberedskabet det selv for "mistede opkald", der opstår ved, at vagtcentralens sundhedsfaglige medarbejdere må lade 112-opkald vente, mens de er i gang med et andet.

Medarbejderne frygtede, at svartiderne havde fået - eller ville få - store konsekvenser for borgere i nød.

En række fratrædelser

Men det stopper ikke der.

Det tager nemlig alt for lang tid for hovedstadens borgere at komme igennem til akuttelefonen 1813, da bemandingen på akuttelefonen er på et "kritisk niveau", som Region Hovedstadens sundhedsudvalg erkendte i november sidste år.

15 medarbejdere og tre tidligere ledere på akuttelefonen 1813 fortalte desuden om frygt for at komme i unåde hos cheferne og kritiserede deres ledelsesstil.

Efter afdækningerne fratrådte enhedschefen for Region Hovedstadens Vagtcentral og Akuttelefonen 1813, Marie Baastrup, sin stilling 18. november 2021.

Fire dage senere 22. november fratrådte vicedirektøren i akutberedskabet, Trine Mottlau, sin stilling.

Ny mand på posten

Og nu stopper direktøren altså.

- Jeg vil gerne takke Freddy Lippert for hans store indsats med at opbygge og udvikle Akutberedskabet til glæde for vores borgere i hele regionen, skriver Jens Gordon Clausen i pressemeddelelsen.

Koncerndirektionen i Region Hovedstaden har konstitueret en ny mand på posten i overdragelsesperioden.

Det er Jonas Egebart, som fra i dag er direktør for akutberedskabet. Han kommer fra en stilling som lægefaglig vicedirektør på Nordsjællands Hospital.

Freddy Lippert selv ser nu frem til at bruge sin erfaring og viden inden for andre sundhedsfaglige områder, skriver Region Hovedstaden.

To skranker i store, hvide telte står klar i vaccinationscenteret i Fælledparken i København.

Bevæbnet med stregkodescannere og iført blå veste og mundbind venter centerets ansatte på at tage imod folk, der skal vaccineres.

Der er 25 medarbejdere dagligt. Før stod 300 ansatte klar hver dag.

En af dem i blå veste, som er tilbage, er Awrang Zaib Hakimi, der arbejder for selskabet Copenhagen Medical og har været med til at vaccinere danskerne siden 2. december 2021.

- Jeg er glad for, at jeg har været med til at hjælpe mit samfund, siger han med et stort smil på læben.

Men der er gabende tomt tirsdag ved frokosttid med undtagelse af en håndfuld unge mennesker og en ældre herre, der alle sidder til observation.

Foran dem er et tv, hvor vinter-OL kører, mens to ansatte sidder med et arsenal af vand og juice klar.

Det er ikke længe siden, at op mod 10.000 borgere dagligt trådte gennem teltåbningen og slæbte mudder og jord med ind på de grå klikgulve af plastik. I alt har 120.000 mennesker fået en vaccine her. Nu kommer der kun et par hundrede om dagen.

Selvom der ikke længere er meget at se til, er Awrang Zaib Hakimi glad for at være der lidt endnu. For snart forventer han at blive arbejdsløs.

Inden månedens udgang skal de private vaccinecentre nemlig lukke, oplyser Copenhagen Medical.

Tydelig overkapacitet

I Region Hovedstadens vaccinecentre er der også langt mellem dem, der ruller ærmerne op for at modtage et stik.

Mens de private vaccinationscentre snart lukker, er der i de regionale centre som det på Baldersgade på Nørrebro ikke udsigt til at pakke sammen foreløbigt.

Medarbejdernes kontrakt løber indtil videre til slutningen af marts, fortæller driftsleder Tina Barsøe.

Her står uniformerede sygeplejersker og andre med sundhedsfaglig baggrund klar til at modtage 2500 borgere om dagen.

- Men det er klart, at lige nu er der ikke så mange, der skal vaccineres længere, siger Tina Barsøe.

Hun er anæstesisygeplejerske med omkring 20 års erfaring fra Rigshospitalet, men har siden 1. januar 2021 været en del af Region Hovedstadens vaccineindsats.

- Det er tydeligt, at der er overkapacitet lige nu, men vi er også en del af beredskabet, siger hun og tilføjer:

- Det er nogle andre end mig, der skal beslutte, om vi skal holde åbent. Men jeg synes stadig, at det giver mening at komme på arbejde.

En forklaring på, at så få lader sig vaccinere disse dage, kan være, at mange er blevet smittet med coronavirus de seneste uger, og at de derfor ikke kan få deres vaccine lige nu, mener Tina Barsøe.

For der går 30 dage, fra man har været smittet, før man kan få sit næste vaccinestik.

- Jeg synes, at det giver mening at vente lidt, så de sidste kan få deres stik, siger hun om en mulig lukning.

Skal helst være sundhedspersonale

Tina Barsøe har tidligere stået i spidsen for vaccinationscenteret Bella Center, der var et af landets største med 720 ansatte.

Hun ved om nogen, hvad det kræver at bygge et vaccinationscenter op fra bunden.

- Det er en lang proces at ansætte folk, finde lokaler til rådighed og indhente udstyr og vacciner, siger hun.

Hun understreger dog, at det ikke har været svært at rekruttere. Tværtimod har mange kontaktet hende og sagt, at de gerne vil arbejde på vaccinecentrene, selvom lønnen følger overenskomsterne for de respektive fag.

- Jeg kan mærke, at folk finder det meningsfuldt at være her. Så nu, hvor vi begynder at skalere ned, siger mange, at de gerne vil blive.

I øjeblikket har vaccinationscenteret på Baldersgade 90 fastansatte og 500 andre, der er løst tilknyttet og på timeløn. Tidligere havde de 120 fastansatte.

Mens de private vaccinationscentre ansætter vaccinatører meget bredt, har man i regionalt regi valgt, at kun personer med sundhedsfaglig baggrund må give vaccinerne.

- Det handler om erfaring og patientsikkerhed. De skal kunne håndtere, hvis noget går galt, og så skal de også kunne håndtere vaccinerne efter krav, siger Tina Barsøe.

Til gengæld hyrer man fra en lang række fag såsom luftfart og restaurationsbranchen til de øvrige funktioner i centrene.

Klar til at bygge op igen

I februar var der mellem 100 og 400 personer landet over, der dagligt påbegyndte vaccination. Derudover er et par tusinde blevet færdigvaccineret eller har fået 3. stik dagligt.

Der er i skrivende stund 95 vaccinationscentre landet over.

Vaccinecenteret på Baldersgade ved ikke, om deres kontrakt bliver forlænget ved udgangen af næste måned, eller om de skal lukke.

Men selv hvis de lukker, og der en dag igen er behov for vaccinecentrene, vil Tina Barsøe være villig til igen at bygge centrene op, siger hun.

- Noget, vi manglede i januar 2021, det var forberedelsestid. Forhåbentlig kan vi få mere af det, hvis det skal ske igen, siger hun.

Også Awrang Zaib Hakimi fra Copenhagen Medicals vaccinecenter er klar til at tage tjansen endnu engang, hvis deres center genåbner.

- Hvis de ringer, så kommer jeg med det samme og arbejder her igen. Jeg vil gerne hjælpe, siger han.

55.120 personer er registreret smittet med coronavirus det seneste døgn ifølge Statens Serum Institut. Det er det højeste smittetal i en uge.

Det betyder også, at mere end to millioner danskere nu har været smittet med coronavirus.

Antallet af indlagte er steget med 17 til 1332 samlet, og 21 personer er døde med virussen siden tirsdag.

Ud af de 55.120 smittede har 3262 været smittet før.

De positive prøver er fundet blandt 177.917 pcr-tests. Positivprocenten ligger på 30,98 procent, hvilket er lidt lavere end tirsdag, hvor den lå på 31,78 procent.

Antallet af indlagte på landets intensivafdelinger er faldet til 34. Tirsdag var antallet 39.

Netop antallet af intensivpatienter sagde Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, tirsdag sidste uge, at han fokuserer på i stedet for at fokusere på daglige smittetal.

Smitte knækket i hovedstadsområdet

Selvom antallet af smittede er steget på landsplan, ser det ud til, at smittebølgen ser ud til at være knækket i hovedstadsområdet, hvor incidenstallet er faldet. Samtidig er incidenstallet steget i Jylland.

Incidenstallet er antallet af smittede per 100.000 indbyggere.

- Bølgen ser ud til at være knækket i hovedstadsområdet, mens der fortsat er nogle, som virus kan bide på i Jylland, siger Åse Bengård Andersen, ledende overlæge ved Infektionsmedicinsk Klinik på Rigshospitalet, til Ritzau.

Det skyldes, at smitten tidligere har været høj i hovedstadsområdet, mener hun.

Sundhedsmyndighederne planlægger at at ændre den danske teststrategi.

Det kan blandt andet betyde, at PCR-kapaciteten skal skrues ned, ligesom der kan komme nye retningslinjer for, hvornår man skal gå i isolation.

Det oplyser Statens Serum Institut (SSI) og Sundhedsministeriet til TV 2.

- Der pågår nu et arbejde med at revidere teststrategien, skriver Sundhedsministeriet i en mail.

Farvel til de hundredetusindvis af test

Sundhedsministeriet oplyser, at man sammen med sundhedsmyndighederne modtaget rådgivning fra den faglige referencegruppe, og at blandt andet den fremadrettede teststrategi blev drøftet.

Kviktestcentrene er sat til at lukke senest 6. marts, men PCR-testene har ikke en udløbsdato.

- I den nuværende situation er det nærliggende at overveje, om der kan nedskaleres yderligere, lyder det fra ministeriet.

Der bliver dagligt foretaget mellem 120.000 og 200.000 kviktest i Danmark, hvoraf antallet af positive test de sidste uger har ligget omkring 50.000.

Ifølge Tyra Grove Krause, SSIs faglige direktør, er de flere hundredetusinde daglige test i overkanten:

- Det behøver ikke være i samme omfang, som vi lige har været igennem, hvor vi PCR-tester 200.000 om dagen, skriver Tyra Grove Krause i en mail til TV 2.

Test er lig med overvågning

Alligevel er der ikke planer om, at coronatestene skal forsvinde fuldstændig, siger Tyra Grove Krause.

Hun peger på, at der fortsat bør være testning af ældre, sårbare, folk med milde symptomer og indlagte på landets sygehuse.

Derudover er det ifølge Tyra Grove Krause "afgørende, at vi bevarer en overvågning af coronas udvikling i samfundet," for blandt andet at holde øje med eventuelle nye virusvarianter og at kunne følge varigheden af immunitet.

Ud over teststrategien, er også retningslinjerne for folk, der har været tæt på coronasmittede, blevet drøftet, lyder det fra Sundhedsministeriet.

Lige nu er anbefalingen, at man ikke skal gå i isolation, men lade sig teste efter tre dage.

Svenskerne skærer ned

I Sverige har man allerede besluttet at lette på testanbefalingerne - fra onsdag er det ikke længere er nødvendigt at blive testet, selv om man har symptomer.

Til gengæld anbefaler myndighederne stadig, at man bliver hjemme, hvis man er syg.

Beslutningen om at lempe testkravene er blandt andet truffet på grund af de økonomiske omkostninger ved at teste i stor skala.

- Vi er nået til et punkt, hvor omkostningerne og relevansen af ​​testen ikke længere er forsvarlige, har Karin Tegmark Wisell, der er direktør for den svenske sundhedsstyrelse forklaret.

I Norge fortsætter testningen ligesom i Danmark. Det er primært for at undgå, at for mange skal i karantæne, siger direktør Frode Forland fra Institut for Folkesundhed til SVT.

-Vi tester, hvis man har symptomer, og det fortsætter vi med. Men det hælder mod, at man kan fjerne test og karantæne helt, siger han.

Brugen af røgfri nikotinprodukter som snus, tyggetobak og nikotinposer vokser blandt unge mellem 15 og 29 år.

Det bekymrer både læger og tandlæger. De peger på de skader i både munden og på hjernen, som brugen af nikotinposer kan give.

Tandlægeforeningens formand, Susanne Kleist, forklarer, at både posens overflade og indhold irriterer slimhinderne i munden. Poserne skaber en lille ætsning.

- Når man gør det mange gange i træk, bliver tandkødet hvidt og forhornet som en slags hård hud. Stopper man med at bruge nikotinposer, kan det gå i sig selv, siger hun.

Men hvis man bliver ved, vil tandkødet gradvist trække sig tilbage, så det i yderste konsekvens ikke længere dækker tandhalsen, der har brug for mere beskyttelse end selve tanden, der er dækket af emalje, forklarer hun.

Blottede tandhalse betyder, at man hurtigere mærker varme og kulde, ligesom man også nemmere får huller og syreskader.

I de allerværste tilfælde bliver nerven så irriteret, at den kan dø.

Skader en hjerne i udvikling

En rapport lavet af Statens Institut for Folkesundhed for Sundhedsstyrelsen viser, at det er i alt 11,4 procent af de unge, der i dag bruger nikotinprodukter.

Susanne Kleist peger også på risikoen for skader på hjernen. Det samme gør Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke.

- Nikotin har en betydning for hjernens udvikling, og nikotin i det omfang, man får fra nikotinposerne, er skadelig for en hjerne, der er ved at udvikle sig.

Nikotinbrug kan forstyrre dannelsen af hjerneforbindelser, der kontrollerer opmærksomhed, indlæring og følsomhed for afhængighed.

Går stærkt med afhængighed

Én ting er risikoen for fysiske skader, men nikotin skaber også afhængighed, og særligt med poserne kan det gå stærkt, forklarer Susanne Kleist.

- Man siger, at man bliver afhængig af cigaretter efter cirka 60 stykker. Når der er cirka tre gange så meget i en pose som en cigaret, så går det stærkt med en afhængighed.

- Og du kan have posen i hele tiden. Du skal ikke ud i regnen eller flytte dig fra fællesskabet, som hvis du skulle ryge. Det er bekymrende, for så kan du sidde med den hele dagen i skolen eller hele aftenen.

En undersøgelse fra Tandlægeforeningen viste i 2017, at blandt mere end 500 tandlæger havde fire ud af ti haft patienter med snusskader. Susanne Kleist tror, at det antal vil stige, i takt med at forbruget stiger.

Begge foreninger ser gerne øgede priser på og forbud mod smagsstoffer i nikotinprodukter.

En bestemt graf spreder sig lige nu på sociale medier.

Årsagen er, at grafen viser en voldsom stigning i antallet af covid-19-dødsfald i Israel – et land, der i starten af pandemien hurtigt blev frontløbere i vaccinekapløbet. Både når det gjaldt 1., 2., 3. og 4. stik.

Det får flere til at undre sig over, hvad der foregår i Israel lige nu.

Grafen stammer fra statistikbureauet Our World in Data, og den viser en udvikling i antallet af dødsfald per million indbyggere, der er gået fra at ligge i bund med 0,32 i starten af januar til nu med 55,11 at overstige antallet af dødsfald i USA.

Men tallene er ikke retvisende, lyder det fra sundhedsministeriet i Israel, der fredag i sidste uge så sig nødsaget til på Twitter at gå i rette med tallene.

- Bemærk venligst, at på grund af informationshuller på OWID-webstedet (Our World in Data, red.) giver de tal, der i øjeblikket fremgår på hjemmesiden, et falsk billede af virkeligheden, når det gælder det daglige antal dødsfald i Israel, skrev ministeriet.

Årsagen er ifølge de israelske myndigheder, at der i opdateringerne om antallet af dødsfald er medtaget over 100 personer, som døde på en hel måned, men som i OWID-dataene fremgår som dødsfald på én dag. Og at Israel er i dialog med hjemmesiden for at få rettet fejlen.

I virkeligheden ser det sådan her ud, hvor den blå graf er tallene fra OWID, mens den orange er de officielle tal i Israel, lyder det.

Antal dødsfald tidoblet på en måned

Ifølge det britiske medie The Telegraph har antallet af dødsfald dog været kraftigt stigende den sidste måned – selv når der bliver korrigeret for fejlen.

Mediet har brugt ministeriets egne tal, der viser, at antallet af daglige dødsfald i Israel er gået fra næsten ingen om dagen til at være tæt på at ramme rekorden fra februar 2021, hvor den mere smitsomme og sygdomsfremkaldende Alpha-variant var dominerende.

Professor Itamar Grotto, der er tidligere vicedirektør i landets sundhedsministerium, udtaler ifølge det israelske medie Haaretz, at det ugentlige gennemsnit for antal dødsfald per dag 4. januar var fire, mens det 2. februar var 39. Altså næsten en tidobling.

Så spørgsmålet er stadig – hvad sker der i Israel?

Svarene er flere, skriver de to medier.

Effekten af 3. stik kan være aftagende

Det ene er, at selvom Israel længe lå i top i forhold til vaccinationer, da de blev tilgængelige, er landet siden faldet støt i forhold til vaccinetilslutningen.

Således er tilslutningen både blandt personer over 60 år og blandt risikogrupper, der i Israel er blevet tilbudt et 4. stik ligesom i Danmark, lavere end tidligere.

Ifølge Haaretz er omkring 12 procent af israelere over 60 år enten uvaccinerede eller kun delvist vaccineret, og samtidig står de for 43 procent af dødsfaldene i deres aldersgruppe i den seneste måned.

Samtidig har Israel ladet Omikron løbe uden i samme grad som tidligere at indføre restriktioner som blandt andet karantæne og pcr-tests, fordi Omikron er mindre sygdomsfremkaldende end tidligere varianter, skriver Telegraph.

Et tredje svar kan ifølge en ekspert også være, at israelerne modtog 3. stik i august – og at effekten her et halvt år senere er ved at aftage.

Det samme fremhævede de danske myndigheder i forbindelse med udrulningen af det 3. stik i Danmark. Udrulningen kom sideløbende med den hastige spredning af Omikron-varianten.

- Israel var de første til at udrulle dem (3. stik, red.) i august, og deres effekt kan være aftaget betydeligt. Det blev først antaget, at dette kun påvirkede smitteraterne, men det betyder åbenbart også flere tilfælde med alvorlig sygdom, siger professor i biologisk modellering ved Hebrew University of Jerusalem, Barak Raveh, til Telegraph.

En anden professor fremhæver i Haaretz, at Israel ikke har været gode nok til at beskytte de mest sårbare.

Uvist hvor mange der dør på grund af covid-19

Også i Danmark er antallet af dødsfald stigende, men da smittede personer, der er indlagt med anden sygdom eller for eksempel dør i en bilulykke, også tæller med i statistikken, er det uvist, præcis hvor mange der dør som følge af covid-19.

Det samme er tilfældet i Israel, ligesom det også er uvist, hvor mange af de afdøde der har været smittet med Delta-varianten eller Omikron-varianten.

Det gør en forskel, fordi Delta-varianten er mere sygdomsfremkaldende end Omikron.

I Danmark er antallet af indlæggelser på landets sygehuse højt på grund af den omfattende smitte i samfundet. Faktisk er antallet det højeste endnu under pandemien.

Men hvis man kigger på antallet af patienter, der er indlagt på en intensivafdeling, har antallet været stødt faldende, i takt med at Omikron er blevet den dominerende variant.

Også i Israel har antallet af indlæggelser været stigende, men ikke i samme stejle grad, som det er tilfældet med antallet af dødsfald.

Dronning Margrethe er tirsdag aften blevet testet positiv for covid-19.

Det oplyser Kongehuset i en pressemeddelelse.

- Dronningen udviser kun milde symptomer, lyder det.

Dronning Margrethe skulle ellers onsdag have været af sted på vinterferie til Norge, men ferien er nu aflyst, og dronningen opholder sig i Christian IX's Palæ på Amalienborg.

Kongehuset oplyser, at man følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

På grund af den planlagte ferie var det i forvejen planen, at prinsesse Benedikte skulle varetage opgaven som rigsforstander fra onsdag og 12 dage frem, da kronprinsparret er i udlandet.

Vaccineret tre gange

Dronningen blev tirsdag vist rundt på udstillingen Dannebrog på M/S Museet for Søfart i Helsingør. Her stod udstillingschef Sarah Giersing og museumsinspektør Benjamin Asmussen for rundvisningen.

Hun modtog også Burkina Fasos ambassadør i afskedsaudiens.

Dronning Margrethe er blevet vaccineret tre gange mod coronavirus. Hun fik det 1. stik 1. januar 2021 og det 3. stik i slutningen af november.

Også kronprinsesse Mary og prins Christian har været smittet med coronavirus.

Mere end hver tiende danske unge mellem 15 og 29 år anvender røgfrie nikotinprodukter, viser en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen.

Det præcise tal er 11,4 procent, hvilket er en markant stigning fra starten af 2020, hvor det var 9,1 procent.

Produkterne, der inkluderer snus, tyggetobak og nikotinposer, er stærkt afhængighedsskabende og kan føre til afhængighed af andre rusmidler.

De potentielle konsekvenser vækker dog ikke bekymring hos 23-årige Axel Perra Jørgensen, der har taget snus i syv år og nu bruger en bøtte om dagen. En bøtte indeholder mellem 12 og 20 stykker snus.

- Jeg tænker ikke så meget over det, faktisk. Det har ikke strejfet mig, siger han.

For Axel Perra Jørgensen giver det en følelse af ro og afslappethed, når han tager snus.

Hvis man lærer hjernen at tage rusmidler i ungdomsårene, vil den blive enormt dygtig til lige præcis dét

Jesper Andreasen, lektor ved Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi Særlig risiko for unge

Ifølge Sundhedsstyrelsens rapport bruger omkring 7 procent af de unge produkterne dagligt, mens de resterende 4,5 procent gør brug af dem ”lejlighedsvist”.

Og det vækker anledning til stor bekymring hos eksperter, når særligt unge i stigende grad gør brug af blandt andet snus og tyggetobak.

- Det er især sundhedsskadeligt for børn og unges hjerner, fordi de ikke er færdigudviklede. Det er produkter, der er skabt til at skabe en afhængighed og til at tiltale de unge, siger Camilla Rathcke, der er formand for Lægeforeningen.

Samtidig er risikoen for at blive afhængig af andre rusmidler højere i den unge hjerne end i den voksne hjerne, forklarer Jesper Andreasen, lektor ved Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi.

- Problemet er, at den unge hjerne er i rivende udvikling i teenageårene, og det betyder, at hvis man udsætter den for nikotin, påvirker man den i en retning, hvor den får en forkærlighed for nikotin og andre rusmidler senere hen, siger han.

Derudover er mængden af nikotin, der skal til for at skabe afhængighed hos unge mennesker, markant lavere end hos voksne.

- Hvis man lærer hjernen at tage rusmidler (i ungdomsårene, red.), vil den blive enormt dygtig til lige præcis dét, siger Jesper Andreasen.

Prisstigninger kan blive løsningen

Der skal dog mere til end frygten for afhængighed, hvis Axel Perra Jørgensen skal stoppe med at tage snus.

- Økonomien kunne få mig til at stoppe, da det ikke rigtig gavner den. Det ville nok være den største faktor. Det er mange penge om måneden, jeg bruger på det.

Og det er blandt andet prisen på de røgfri nikotinprodukter, som formand for Lægeforeningen Camilla Rathcke mener kan blive en løsning på problemet.

- Vi har sat priserne op på cigaretter og fjernet en masse smagsstoffer, men vi har ikke omfattet nikotinprodukter.

Nikotinprodukterne bør være omfattet af den samme prisstigning og bør også være friholdt fra smagsstoffer, mener hun.

- Der er ingen tvivl om, at børn og unge er meget påvirkede af, om det smager godt, og hvor dyrt det er, siger Camilla Rathcke.

En god uges tid efter Danmark følger Sverige trop. Onsdag vinker Sverige farvel til alle coronarestriktioner.

Dermed er det slut med mundbind, coronapas og øvrige restriktioner i det daglige.

Samtidig bliver der også lettere adgang til landet for nordiske naboer og EU-borgere. Fra onsdag er der nemlig heller ikke længere krav om at fremvise coronapas for at komme ind i Sverige.

Dermed er der færre tjek, der skal gennemgås, for at få lov at rejse ind i landet.

Tidligere under pandemien havde Sverige også krav om en nyligt negativ coronatest for indrejse.

Det besværliggjorde rejsen til nabolandet for flere danskere, men det krav blev ophævet for borgere i EU 21. januar.

Og onsdag er der altså fri adgang til landet for EU-borgere. For borgere uden for Norden og EU er der imidlertid fortsat indrejserestriktioner. De skal stadig fremvise coronapas ved indrejse.

Det var med et smil på læben, at Sveriges statsminister, Magdalena Andersson, på et pressemøde sidste uge meddelte, at tiden var kommet til at åbne landet helt igen.

Hun påpegede dog samtidig, at coronavirus ikke er et overstået kapital, da der stadig er stor smitte i omløb.

Norge har stadig restriktioner

I Sverige er coronavarianten Omikron dominerende ligesom i Danmark. I Danmark er det fra myndigheder blevet fremhævet, at varianten er mere smitsom, men mindre farlig end tidligere varianter.

Derfor er der slet ikke samme pres på sygehusene på grund af coronavirus som tidligere under pandemien.

Derfor genåbnede Danmark helt 1. februar, hvor betegnelsen samfundskritisk sygdom stoppede med at være gældende for coronavirus.

Og nabolandet Sverige har altså oplevet samme mønster, hvorfor landet nu også kan åbne helt og vinke farvel til restriktioner.

Også Norge har fjernet en lang række af restriktioner. Landet forventer, hvis udviklingen fortsætter som håbet, at kunne fjerne de sidste restriktioner 17. februar.