Nana Ritz Krarup er ved at knibe en tåre.

- Det er så rørende, siger hun.

Det har været en overvældende tid for familien Ritz Krarup, siden de delte deres historie med datteren Hailey, som lider af venøs malformation, der gør, at hendes kind vokser.

Den toårige piges blodårer vokser klumpet sammen som et garnnøgle i stedet for at sidde lige og regelmæssigt.

Oven på omtalen af familiens historie ringede en anden familie til TV2 Østjyllands redaktion.

Deres søn havde fået hjælp af en læge i USA, og den samme læge kan nu hjælpe Hailey.

- Vi er gået fra at få at vide, vi ikke kan gøre noget, til en, der siger, at han kan gøre vores datter rask. Han kan få hende til at se ud som andre børn. Det har været lidt surrealistisk og overvældende, siger Haileys mor, Nana Ritz Krarup.

- Jeg tror ikke rigtigt, jeg ved, hvilket ben vi skal stå på.

Flere behandlinger i New York

Behandlingen skal gennemføres på Manhattan i New York ad tre omgange med seks-otte ugers mellemrum, så det bliver en bekostelig affære for familien, der består af forældrene Nana og Frederik og deres tre børn, Emily, Hailey og Pilou.

Den seneste tid har familien derfor brugt på at stable en indsamling på benene, som skal hjælpe med at finansiere behandlingen, som der kræves endnu en af igen om et til to år.

Fredag var alle godkendelser på plads, og indsamlingen blev godkendt. På den korte tid er der indsamlet 92.000 kroner, men det er ikke uden omkostninger.

- Man skal oprette virksomhed, virksomhedskonto, godkende til indsamling af Indsamlingsnævnet, godkendelse af Mobilepay.

- Folk har virkelig været gode til at handle, og de har gjort alt for at gøre det hurtigt. De er også blevet meget rørt af vores historie, siger Nana Ritz Krarup.

Sat i verden for at hjælpe

Parret havde konsultation med den amerikanske læge Dr. Waner torsdag.

- Vi kan tage os af jeres datter. Vi kan få hende til at ligne alle andre børn, det kan vi, forsikrede den amerikanske læge under konsultationen.

Familien drog et lettelsens suk, og med fredagens godkendelse af indsamlingen er turen til USA allerede til juli rykket et skridt nærmere.

- Vi har fuld tiltro til ham. Jeg tror, han er sat i verden for at hjælpe, konstaterer Nana Ritz Krarup.

Dr. Waner vil gerne i gang med behandlingen så hurtigt som muligt, da en del af Haileys malformation sidder i halsen og risikerer at vokse sig så stor, at den lukker for luftvejene.

Lægen er lige nu ved at udregne den samlede pris for familiens behandlinger.

- Vi følger vores mavefornemmelse, og den siger, at vi skal afsted. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at vi får den rigtige hjælp.

Da de ikke er amerikanske statborgere, koster det fuld pris i det amerikanske system, og der er ikke støtte fra Danmark, da der findes en behandling.

Det er dog ifølge Nana Ritz Krarup ikke den samme behandling, og lægerne i Danmark ville aldrig kunne fjerne klumpen helt. Det kan de i USA.

Hjælp fra alle sider

Nana Ritz Krarup fortæller, at de er blevet tilbudt hjælp fra nær og fjern.

- Vi bliver mødt med åbne arme. Mange skriver, at de selv har børn og kan se sig selv i samme situation. Så jeg tror, det rammer rigtig mange, siger hun.

Der er blandt andet en konditor, der har tilbudt at donere en kage, en frisør vil donere en dags omsætning, venindens datter vil fabrikere og sælge armbånd, og de har fået doneret en stand på et børneloppemarked.

- Det er så rørende, at der er så mange, der vil hjælpe.

Flåter med den farlige TBE-virus –Tick Borne Encephalitis – der giver hjernebetændelse, breder sig i Danmark. Det betyder, at der nu ikke længere kun er risiko for at blive smittet på Bornholm eller Tisvilde Hegn i Nordsjælland.

For hvor der de seneste år kun har været et enkelt tilfælde på Bornholm om året, er der begyndt at være flere tilfælde i Nordsjælland, hvor flåter med TBE-virus som gæst på hjorte bevæger sig sydpå.

Det fortæller virusforsker og professor ved Statens Serum Institut Anders Fomsgaard til TV 2.

- Flåter med virussen har altså de seneste to år spredt sig i det sammenhængende skovområde fra Tisvilde Hegn helt ned til Hareskoven og Hørsholm, siger han.

Professoren er netop vendt hjem fra et internationalt møde, hvor spredningen af blandt andet flåtbårne virusser er blevet diskuteret.

Du kan på kortet se, hvor danskere de seneste to år er blevet smittet med TBE-virussen fra flåter.

Det starter med influenzalignende symptomer om sommeren

I 2021 og 2022 har der samlet været ni tilfælde i Danmark. Det lyder ikke af mange, og risikoen for smitte er fortsat lille. Men virussen er så invaliderende, at ethvert tilfælde ifølge Anders Fomsgaard er ét for meget.

- Det er en alvorlig hjernebetændelse, som kræver indlæggelse, og som efterlader mentale og neurologiske bivirkninger og lammelser i arme og ben. Man bliver ikke sig selv igen – det er en alvorlig sygdom, siger Anders Fomsgaard.

Samtidig er det kun toppen af isbjerget, der bliver opdaget. For ud af dem, der bliver smittet, vil omkring en fjerdedel opleve at få en sommerinfluenza, mens resten af tilfældene ikke bliver opdaget.

- Hvis man får influenzalignende symptomer om sommeren, skal man altid reagere, for der er ikke influenza om sommeren, siger professoren.

Ud af dem, der får influenzalignende symptomer, vil cirka to tredjedele efter dét, som Anders Fomsgaard kalder ”et par lumske dage uden symptomer," blive indlagt på sygehuset med hjernebetændelse.

- Det er ikke lige så tit som voksne og ældre, at børn bliver indlagt, men det betyder ikke, at de går fri. Der er nok ikke nogen af de børn, der bliver smittet og får symptomer på TBE, som får en studentereksamen, siger han.

Af samme grund gælder det om at få fjernet flåter i en fart, hvis man opdager det lille ottebenede dyr på kroppen. For i modsætning til for eksempel borrelia, der også er en flåtbåren sygdom, smitter flåter med TBE med det samme.

Få bæstet væk hurtigst muligt

Ved borrelia smitter flåten først 24 timer efter, at den har sat sig fast. Det skyldes kort fortalt, at det varme blod fra mennesket først skal varme bakterien, der sidder i flåtens bagdel, op. Derefter begynder bakterien at formere sig og sprede sig til flåtens spytkirtler.

Men med TBE er det anderledes, for virussen sidder klar i flåtens spytkirtler – og jo længere, den får lov at sidde, jo mere virus vil der blive overført i takt med, at den suger blod.

- Man er dog ikke fortabt, hvis man ikke kan få den af med det samme, men det er vigtigt at få bæstet væk hurtigt, i stedet for at vente til man for eksempel er i nærheden af en pincet, siger Anders Fomsgaard.

Brug derfor neglene eller nuller flåten væk på stedet – det betyder ikke noget, hvis dele af flåtens munddel sidder tilbage, forklarer professoren.

Kraftig stigning i Sverige – også i Skåne

TBE bliver ikke kun båret rundt af flåter i Danmark. Også Sverige har de seneste to år oplevet en kraftig stigning – både i antal af tilfælde og i geografisk spredning.

Det oplyser den svenske sundhedsstyrelse i en pressemeddelelse. Ifølge Anders Fomsgaard er der sket en fordobling på ti år, til trods for at svenskerne har intensiveret vaccinationsindsatsen mod TBE.

Derudover er flåter med TBE nu geografisk i hele Sverige. Også Skåne er farvet rødt.

- Set fra et dansk synspunkt er det jo interessant, fordi mange danskere rejser til Sverige hver sommer, og fordi mange har sommerhus der, siger professoren.

Hvert år er der da også danskere, der bliver indlagt efter at være blevet smittet i Sverige. Det gælder også danskere, der har rejst i Baltikum og centraleuropæiske lande som Østrig.

Samtidig breder flåter med TBE sig med trækfuglene.

- Så vi må regne med, at det er en ny ting, der er kommet for at genere os.

Så hvad kan man gøre?

Der er flere gode råd at følge, hvis man bevæger sig væk fra stier i skovområder eller går i højt græs eller krat.

Det er de samme råd, der gælder generelt i forhold til at undgå flåter.

Tag gummistøvler på – sokker sætter flåterne sig særlig godt fast i og kan kravle videre derfra.Tjek altid dig selv og børn efter for flåter – bag ørerne og på varme og fugtige områder. Flåter lader sig nogle gange stoppe af elastikken i underbukserne, så tjek også her.Brug myggespray med DEET, som kan hjælpe.Hvis man har hund, kan den få et flåtmiddel, Permetrin, så flåterne ikke sætter sig fast. På den måde kan man undgå, at hunden bærer flåterne med ind i sofaen eller sengen. Hunde kan i øvrigt også få hjernebetændelse.

Der også en vaccine, som i Danmark lige nu kun bliver anbefalet for Bornholm – og kun for folk, der færdes jævnligt i skov og krat udenfor stier.

Skal man til at overveje en vaccine, hvis man for eksempel færdes jævnligt udenfor stiområderne i skovene i Nordsjælland eller har et sommerhus i skovområder i Sverige?

- Jævnligt er, hvis man hver dag går tur i skoven udenfor stisystemerne, har et sommerhus i Sverige eller bor i hus, der støder op til for eksempel Tisvilde Hegn. Jeg har sommerhus i Småland, og jeg er vaccineret, siger Anders Fomsgaard.

Højsæsonen for flåter er maj til oktober – fordi det oftest er her, mennesker færdes i skoven. Ifølge Anders Fomsgaard er der også flåter om vinteren. Også når det sner.

Skolelukninger i skoleåret 2020 til 2021 havde ingen afgørende effekt på smittespredningen af covid-19 i de nordiske lande Danmark, Finland, Norge og Sverige.

Det viser en analyse foretaget af de svenske sundhedsmyndigheder. Analysen bygger blandt andet på dansk data.

I en pressemeddelelse fra 17. maj fremgår det således, at en fælles analyse af de nordiske lande har gjort det muligt at ”påvise fraværet af en generel smitteforebyggende effekt med skolelukninger”.

- Børn og unges mulighed for at gå i skole og få en uddannelse er en central faktor for sundheden, og det her er derfor vigtig læring for fremtiden, oplyser direktøren for den svenske sundhedsstyrelse, Karin Tegmark Wisell, i pressemeddelelsen.

I pressemeddelelsen fremhæver også Annika Ersson – infektionslæge og forsker ved den den svenske sundhedsstyrelse – de negative konsekvenser af skolelukningerne som for eksempel mistrivsel.

Ingen danske sundhedsmyndigheder har kommentar til svensk analyse

Analysen er ikke offentliggjort af de danske sundhedsmyndigheder. TV 2 har derfor forsøgt at få en kommentar fra Statens Serum Institut, der – ligesom de norske og finske sundhedsstyrelser – har leveret data til den svenske analyse.

Statens Serum Institut henviser til Sundhedsstyrelsen men oplyser, at instituttet er i gang med sin egen analyse gældende kun for Danmark. Det arbejde er endnu ikke færdigt.

Sundhedsstyrelsen henviser til Sundhedsministeriet for en kommentar, mens Sundhedsministeriet henviser tilbage til Statens Serum Institut.

Det har derfor ikke være muligt for TV 2 har få en kommentar fra nogle af de tre danske sundhedsmyndigheder i forhold til den svenske analyse og dens konklusioner.

I forhold til de resterende nordiske lande var Danmark ellers dét land med de mest omfangsrige skolelukninger, hvilket også fremgår af den svenske analyse.

Alfa spredte sig i skoleåret 2020 til 2021

Lad os skrue tiden tilbage til august 2020, hvor et nyt skoleår startede.

Forud var alle danske skoleelever blevet hjemsendt til nødundervisning i februar 2020, fordi den verdensomspændende smittespredning med en ny virus ifølge de danske myndigheder risikerede at overbelaste det danske sundhedsvæsen.

På et pressemøde 11. marts 2020 lukkede statsminister Mette Frederiksen (S) derfor landet ned.

Anden nationale skolelukning i Danmark skete i skoleåret 2020 til 2021, hvor en ny variant – Alfa – begyndte at sende smittetallene i vejret.

Det er denne periode, som den nordiske analyse omhandler – og hvor skolelukninger ifølge analysen altså ikke havde den store effekt på det, som lukningerne skulle forhindre: smittespredning med covid-19.

De ældste var hjemsendt i mindst 89 dage i ét skoleår

Smittespredningen med Alfa betød, at danske skoleelever i 5. til 10. klasse fra 16. december blev sendt hjem til nødundervisning uden fysisk fremmøde. Dagen efter gjaldt det studerende på ungdomsuddannelserne, og kort før juleferien – 21. december – fulgte 0. til 4. klasse efter.

Af tal, som Undervisningsministeriet har udarbejdet til TV 2, fremgår det, at danske elever i folkeskolen var hjemsendt i mindst 49 dage, når det gælder de mindste klassetrin og mindst 89 dage for klassetrinnene efter 4. klasse.

Der er tale om mindst, fordi antallet af skoledage med nødundervisning for nogle skoler ifølge Undervisningsministeriet har været "betydeligt højere".

Det skyldes, at der lokalt og regionalt har været skolelukninger og gradvise genåbninger på grund af den automatiske nedlukning.

Danmark greb skolelukninger anderledes an

Blandt de fire nordiske lande er der forskelle i, hvordan skolelukninger blev grebet an under coronapandemien.

Af den svenske analyse fremgår det, at nationale skolelukninger i Sverige kun gjaldt de ældeste elever i gymnasiet, mens børn i indskolingen og mellemtrinnet fortsat kunne møde i skole.

I Norge og Finland var skolelukningerne ifølge den svenske analyse lokale udfra forudbestemte epidemiologiske kritierier.

I Danmark var der tale om mere omfattende skolelukninger, der omfattede både nationale skolelukninger for alle årgange og for flere uddannelser, ligesom at der også var lokale og regionale nedlukninger.

Nøje afvejning med negative konsekvenser er vigtigt

Uanset strategi viser den svenske analyse imidlertid, at smittespredningen blandt børn og unge hovedsageligt fulgte spredningen i den voksne befolkning.

Af analysen fremgår det nemlig blandt andet, at de 16- til 18-årige i Danmark, Norge og Sverige var den aldersgruppe med det højeste antal smittetilfælde – på trods af at de i højere grad end de yngre elever var omfattede af skolelukninger.

- Skolelukning er en meget forstyrrende foranstaltning med ukendte langsigtede effekter på børns fysiske og mentale sundhed. Andre tiltag bør altid implementeres, før skolernes normale funktion begrænses, står der i analysen.

Videre står der:

- Det er tvivlsomt, om begrænsninger rettet mod børns mulighed for uddannelse og normale aktiviteter ansigt til ansigt bør implementeres med det formål at beskytte andre grupper i samfundet.

Også direktøren for den svenske sundhedsstyrelse, Karin Tegmark Wisell, understreger vigtigheden af at afveje de negative helbredsmæssige konsekevenser af skolelukninger mod eventuelle positive effekter på at reducere smittespredningen.

Analysen går på nationale data og ikke fra enkelte smittekæder, som i visse tilfælde kan have haft direkte kobling til skoler.

Den svenske sundhedsdirektør fremhæver desuden, at analysen ikke kan anvendes i forbindelse med andre lignende infektionssygdomme eller i konteksten af andre lande.

USA's præsident, Joe Biden, snublede og faldt på scenen, da han havde lykønsket nye kadetter på det amerikanske luftvåbens akademi, Air Force Academy, torsdag.

Det viser en video fra Colorado Springs, hvor afgangsceremonien blev holdt.

Biden blev hjulpet op af sikkerhedsvagter, mens han pegede bagud mod den genstand, der øjensynligt var skyld i faldet.

- Han har det fint. Der var en sandsæk på scenen, mens han trykkede hænder, skriver Det Hvide Hus' kommunikationsdirektør, Ben LaBolt, i en kort melding på Twitter.

Hvis det blæser, bliver sandsække ind imellem brugt til at holde mikrofoner og andet udstyr på plads.

Den 80-årige præsident kunne selv gå tilbage til sin stol.

Bidens politiske modstandere peger ofte på, at han er den ældste person, der nogensinde har siddet i præsidentembedet.

Særligt republikanske modstandere som Donald Trump forsøger at så tvivl om, hvorvidt Biden stadig kan klare opgaven.

Fysisk klar

Tidligere i år offentliggjorde Det Hvide Hus resultatet af en af de grundige fysiske lægeundersøgelser, præsidenten jævnligt får.

Meldingen fra Bidens læge lød, at han er fysisk i stand til at klare sit job.

Præsidenten motionerer også regelmæssigt.

I den tale, Biden torsdag holdt til kadetterne, advarede han blandt andet om, at de nu skal gøre tjeneste i en verden, der i stigende grad er ustabil.

Han nævnte blandt andet de udfordringer, USA og den øvrige vestlige verden står over for fra Ruslands og Kinas side, skriver Reuters.

Det canadiske sundhedsministerium siger onsdag, at advarsler om risikoen ved rygning fremover vil være printet på selve cigaretterne i stedet for på pakkerne.

Canadiske rygere vil derfor fremover kunne læse advarsler som "cigaretter forårsager kræft" og "gift i hvert eneste sug" lige under deres næser, hver gang de tager et drag af en cigaret.

Det skriver det canadiske medie Canadian Broadcasting Corporation (CBC).

Canada vil dermed være det første land i verden til at indføre advarsler på enkelte cigaretter.

Man vil fremover også kunne læse advarsler som "cigaretter skader dine organer" og "tobaksrøg skader børn", når den føderale lov træder i kraft i august.

Cigaretfabrikanter har frem til 31. juli 2024 til at få printet advarsler på hver enkelt cigaret.

Canadas minister for sundhed, mental sundhed og afhængighed, Carolyn Bennett, siger onsdag, at individuelle advarsler på cigaretter kombineret med "opdaterede livagtige billeder" på cigaretpakker markerer en ny, skrap tilgang til at redde liv.

- Tobaksforbrug dræber fortsat 48.000 canadiere hvert år, siger Bennett.

- Vi handler ved at være det første land i verden, der mærker hvert enkelt cigaret med sundhedsadvarsler.

Ros til regeringens indsats

Direktøren for Heart and Stroke Foundation Canada, Doug Roth, roser regeringens indsats for at advare rygere mod risikoen.

- Tobak er fortsat den største årsag til undgåelig sygdom og død i Canada, og disse vigtige nye tiltag vil beskytte ungdommen og støtte nuværende rygere i deres forsøg på at stoppe, siger han.

Canada håber, at få andelen af rygere under fem procent i 2035. Nu ryger 13 procent af canadierne ifølge CBC.

En antirygningsforkæmper siger til CBC, at hun også mener, at der skal ske ændringer i pakker på de såkaldte vapes eller puff bars. Et nyt canadisk studie viser, at teenagere i Canada er blandt dem i verden, hvor flest bruger vapes.

Salling Group, der ejer dagligvarekæderne Føtex, Bilka og Netto, vil fra omkring midten af juni påbegynde at sælge læskedrikken Prime.

Det oplyser Salling Groups pressechef, Jacob Nielsen, til Ritzau.

Fødevarestyrelsen meldte i starten af maj, at der var opstået et ulovligt salg af flere produkter fra Prime i Danmark.

Produkterne, der kunne være tilsat stoffer, som ikke var forhåndsgodkendt, var ikke blevet sundhedsfagligt godkendt til at kunne sælges.

Men Jacob Nielsen forsikrer, at Salling Group nu har "alting på det rene".

- Vi kommer ikke til at sælge de energidrikke, der har været en masse palaver omkring, siger Jacob Nielsen.

- Vi kunne aldrig drømme om at entrere med noget, som ikke er blåstemplet og godkendt af myndighederne.

De fire smagsvarianter, der kommer i udbud, vil hverken indeholde A-vitamin eller koffein. Af den grund vil det være en "hydreringsdrik", lyder det.

- Vi sender altid ingredienslister for nye produkter forbi Fødevarestyrelsen, siger Jacob Nielsen

- Såfremt styrelsen finder, at produktet indeholder ingredienser, der overskrider den lovlige grænseværdi, vil de række ud til os. Det er ikke sket.

Læskedrikken kommer også til salg i Circle K's butikker fra midten af juni, skriver tankstationskæden i en pressemeddelelse.

Kører man en tur langs markerne i Jylland, er det svært ikke at spotte en vandingsmaskine.

Tørken har gjort sit indtog i den danske natur, som ikke har mærket til regnen den sidste uges tid. På landsplan ligger tørkeindekset på 8,8, som er det højeste indtil videre i 2023.

Der er ikke meget hjælp at hente fra vejret, som fortsat ser tørt ud i prognoserne.

Torsdag er store dele af landet oppe på det meget høje niveau i forhold til brandfare.

Velkommen til dagens overblik.

Efter TV 2-dokumentar ændrer hospital praksis

Aalborg Universitetshospital modtager flere af de ofre, som TV 2 Echo har talt med i forbindelse med dokumentaren 'Drugged i nattelivet'. Blandt andet to kvinder, der ikke fik taget en blodprøve, selvom politiet efterspurgte en.

Men nu laver Aalborg Universitetshospital om på sin praksis. Det vil lave en aftale med politiet, hvor det får en forhåndsgodkendelse af, at det på politiets vegne rekvirerer nogle blodprøver til at undersøge for forskellige lægemidler.

Hidtil har politiet skullet give tilsagn om en blodprøve af en patient, hvis de mistænker, at der er tale om drugging. Men med en forhåndsgodkendelse er det ikke længere nødvendigt.

En cheflæge på Regionshospitalet Randers siger, at de ikke vil ændre praksis, fordi det er politiets arbejde.

Tidligere drabschef frifundet for brud på tavshedspligten

Østre Landsret har onsdag frifundet tidligere vicepolitiinspektør og drabschef ved Københavns Politi Jens Møller for alle anklager om brud på tavshedspligten og ulovlige opslag i sagssystem.

Jens Møller, der blev landskendt i forbindelse med efterforskningen af sagen om drabet på den svenske journalist Kim Wall, forklarer over for TV 2, at han er glad og lettet efter dagens dom.

Sagens omdrejningspunkt er bogen 'Opklaret' – drabschefens erindringer, som udkom i efteråret 2018. Efter anklagemyndighedens opfattelse brød Jens Møller sin tavshedspligt i forbindelse med ni passager i bogen.

Rekordhøjt antal tilfælde med virus

I Danmark blev der i 2022 konstateret et usædvanlig højt antal tilfælde med enterovirus, der kan give både milde og alvorlige infektioner hos mennesker.

Faktisk er der for en gruppe af de typer, der kan forårsage alvorlige infektioner, tale om det højeste antal i 17 år. Det fremgår af tal, som TV 2 har fået af Statens Serum Institut (SSI).

Ifølge SSI er det uklart, hvad der præcis ligger bag stigningen – og hvorvidt der er tale om en reel stigning, eller om årsagen er mere testning.

De fleste infektioner med enterovirus er uden symptomer eller med mild feber. Nogle typer af virussen kan dog også forårsage alvorlige infektioner som hjernehindebetændelse eller akut betændelse i hjertemusklen.

Danmark giver millioner til at redde hav fra miljøkatastrofe

En international FN-operation går nu i gang for at forhindre en potentielt ødelæggende miljøkatastrofe i Det Røde Hav.

Tankskibet FSO Safer, fyldt med mere end en million tønder råolie, har ligget forladt ved Yemens kyst siden 2015 og kan når som helst begynde at lække olie.

Udenrigsministeriet meddelte onsdag, at Danmark donerer yderligere syv en halv million kroner til redningsaktionen, da situationen ellers kan udvikle sig til en ”miljømæssig superkatastrofe” med ”massive” konsekvenser.

FN-redningsaktionen har lidt under mangel på penge, men bidrag fra en række lande, private selskaber og enkeltpersoner har nu næsten skrabet de budgetterede 129 millioner dollars sammen. Med det seneste bidrag har Danmark givet i alt 14,5 millioner kroner til aktionen.

Kinesisk jagerfly i "aggressiv" manøvre tæt på amerikansk militærfly

Et kinesisk jagerfly udførte fredag i sidste uge en "unødvendigt aggressiv" manøvre nær et amerikansk militærfly over Det Sydkinesiske Hav.

USA's militærkommando oplyser, at et kinesisk J-16-jagerfly fløj ind foran et amerikansk overvågningsfly, som dermed blev ramt af turbulens fra den kinesiske jetmotor.

Pentagon har efterfølgende frigivet en video af hændelsen, som fandt sted i internationalt luftrum. På billederne fra cockpittet ses det, at det amerikanske fly bliver påvirket af rystelserne fra det kinesiske jagerfly, der ændrer kurs i luften og passerer tæt forbi.

På trods af hændelsen vil amerikanske fly ikke opgive at operere i luftrummet omkring Kina.

Mejerikoncernen Arla varsler, at mælkeafregningen til landmændene reduceres på ny.

Det viser en opdatering fra mejerikoncernen onsdag.

Fra torsdag sænkes landmændenes – eller Arlas andelshaveres – pris for en liter mælk med yderligere 15 øre.

Ifølge mediet Finans falder prisen for sjette måned i træk, og der er nu tale om et fald på 33 procent siden årsskiftet.

Højere mælkeudbud

Det er blandt andet et højere mælkeudbud på globalt plan, som er med til at drive prisen ned, skriver Arla i opdateringen.

Derudover har stigende forbrugerpriser også fået salget af mejeriprodukter til at falde stort i detailhandlen.

Arla har derfor været nødt til at afsætte en stor del af sine varer til industrimarkederne, hvor indtjeningen ikke er lige så høj.

Det siger Thomas Christensen, direktør for råvarehandel hos Arla, til Finans.

- Salget i detailhandlen er stadig under pres, fordi den høje inflation har fået forbrugerne til at spænde livremmen ind og købe mindre mængder.

- På tværs af Europa ser vi salget af mejerivarer i detailhandlen falde med 5-10 procent målt i mængder. Samtidig flytter en større del af salget fra mærkevarer til private labels (detailkædernes egne varemærker, red.).

Højere energipriser

Mejeriprodukter er – ligesom mange andre fødevarer – steget voldsomt i pris siden begyndelsen af sidste år.

Her begyndte energipriserne deres himmelflugt, og derfor blev det dyrere at producere råvarer.

Efterfølgende begyndte mange producenter at hæve priserne for at kunne følge med de højere udgifter til eksempelvis energi, og det har givet udslag i fødevarepriserne i supermarkederne.

Nye anbefalinger fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, får ikke den danske fødevarestyrelse til at ændre sine anbefalinger, når det gælder brugen af både kunstige og naturlige sødestoffer i mad og drikke.

Det oplyser enhedschef i Fødevarestyrelsen, Anne Pøhl Enevoldsen, til TV 2.

I en pressemeddelelse 18. maj frarådede WHO ellers direkte brugen af alle sødestoffer som en måde at leve sundere uden at ændre sine – måske usunde – kostvaner. Eller dét, som WHO beskriver som vægtregulering.

Fødevarestyrelsen lægger sig i stedet op ad de risikovurderinger, der bliver foretaget af den europæiske fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA.

Og det betyder ifølge Anne Pøhl Enevoldsen, at der ikke er noget i vejen for at drikke en lightsodavand eller spise et lightprodukt af og til.

- Og så har vi en generel tilgang, der hedder, at man ikke skal overdrive brugen af noget. Alt med måde er et godt gammeldags ordsprog – det gælder også lightdrikke og andre former for lightprodukter, siger Anne Pøhl Enevoldsen.

Men hun slår også fast, at Fødevarestyrelsen har samme tilgang til de naturlige sødestoffer som de kunstige.

De naturlige og kunstige bliver skåret over én kam

Sødestofferne har navne som aspartam, sakkarin, og stevia – nogle er kunstige som aspartam, mens andre er naturlige som stevia.

Mens der især har været usikkerhed om de sundhedsmæssige konsekvenser af de kunstige sødestoffer, har eksperter talt varmere for de naturlige.

Men her lægger Fødevarestyrelsen sig altså på linje med WHO, der ikke skelner mellem de to.

- De naturlige er hverken værre eller bedre end de kunstige sødestoffer, siger Anne Pøhl Enevoldsen.

Derfor går begge slags sødestoffer samlet under betegnelsen ikke-sukker sødestoffer.

Sødestoffer giver ikke carte blanche til sodavand og kage

Sødestoffer er blevet mere og mere populære som en kaloriefri erstatning for almindeligt sukker og er efterhånden i mange produkter: Læskedrikke, frugtyoghurt, is, slik, kager, marmelade, pålægschokolade, morgenmad og meget mere.

Men selvom de er kaloriefri, så giver de ikke carte blanche til eksempelvis dagligt at spise kage med sødestoffer eller at leve af lightsodavand fremfor vand.

Det forklarer projektchef for fødevarer i Forbrugerrådet Tænk Camilla Udsen over for TV 2.

- Psykologisk er vi som mennesker enormt modtagelige over for de nemme løsninger. Og det er dét, som industrien udnytter. Hvis man udråber et eller andet sødemiddel som vidundermiddel, så leverer man den lette løsning, som mange vil gribe, siger hun.

Nogle gange kan det faktisk alligevel give mening for en periode at skifte sukkerholdige fødevarer og drikkevarer ud med fødevarer med sødestoffer.

Fødevare med sødestoffer kan også være en god ide...

Som udgangspunkt lyder myndighedernes anbefaling, at tørst skal slukkes med vand.

Når det så alligevel for nogen giver mening at indtage både læskedrik og madvarer med sødestoffer, skyldes det den enkeltes udgangspunkt, lyder det fra både Fødevarestyrelsen og Forbrugerrådet Tænk.

- Hvis man i en periode har drukket rigtig mange sukkersødede drikkevarer som saftevand og sodavand, så kan det i en periode være en fin måde at nedskære sit forbrug ved at anvende lightprodukter, siger Anne Pøhl Enevoldsen fra Fødevarestyrelsen.

Camilla Udsen fra Forbrugerrådet Tænk siger det sådan her:

- Nogen har et ekstremt højt forbrug af for eksempel sodavand, kage eller chokolade, og så gør det en forskel for en periode at overgå til lightprodukter.

Det er dog ikke tilfældet, hvis formålet er et varigt vægttab, for her har sødestoffer ifølge både WHO og den danske ekspert Per Bendix Jeppesen ikke en effekt på længere sigt.

Anbefalingerne gælder ikke personer, der allerede har fået konstateret diabetes.

Her er produkter med ikke-sukker sødestoffer stadig det bedste alternativ til den søde tand, da de fleste sødestoffer ikke får blodsukkeret til at stige som almindeligt sukker.

Aalborg Universitetshospital modtager flere af de ofre, som TV 2 Echo har talt med i forbindelse med dokumentaren 'Drugged i nattelivet'.

I dokumentaren står blandt andet to kvinder frem, der kom på hospitalet på grund af drugging, men som ikke har fået taget en blodprøve – selvom politiet har spurgt efter den. Og uden en blodprøve mister politiet centralt bevismateriale.

Aalborg Universitetshospital laver nu om på sin praksis. Det siger Jørn Munkhof, der er cheflæge ved akut- og traumecentret, til TV2 Nord.

- Vi vil lave en aftale med politiet, hvor vi får en forhåndsgodkendelse af, at vi på politiets vegne rekvirerer nogle blodprøver til at undersøge for forskellige lægemidler.

Hospital har brug for ændring

Hidtil har politiet skullet give tilsagn om en blodprøve af en patient, hvis de mistænker, at der er tale om drugging.

Men med en forhåndgodkendelse fra politiet er det ikke længere nødvendigt at vente på. Så kan hospitalspersonalet vurdere, om der skal tages en blodprøve.

Og forhåndsgodkendelsen er nødvendig, siger Jørn Munkhof.

- Der er juridiske aspekter ved at teste folk. Vi kan kun tage blodprøver efter aftale med politiet.

Resultatet af en blodprøve kommer først efter flere dage, så de fungerer ikke som førstehjælp af ofrene, men kan være en hjælp i efterforskningsarbejdet.

- Vi laver ikke politiarbejde

På Regionshospitalet Randers fortæller Christian Skjærbæk, cheflæge på akutafdelingen, at man håndterer patienter, der kommer ind med mistanke om drugging, som en såkaldt forgiftningspatient.

Han understreger, at der ikke i behandlingsøjemed skelnes mellem, om patienten uforvarent har fået rus- eller lægemidler, eller om vedkommende frivilligt har indtaget stofferne.

- Vi laver ikke politiarbejde i den forstand. Får patienterne taget nogle blodprøver, og politiet beder om at få dem, kan det foregå, men der bliver ikke taget blodprøver i udgangspunktet, siger Christian Skjærbæk.

Han fortæller, at patienter med forgiftning ofte får symptombehandling. Det indebærer understøttende behandling med ilt og væske og tæt overvågning, fortæller cheflægen.

Christian Skjærbæk tilføjer, at Regionshospitalet Randers har retningslinjer for behandling af forgiftede patienter, men ikke for udtagelse af biokemisk materiale såsom blodprøver.

- Vi samarbejder gerne med andre myndigheder, så hvis vi fik en forespørgsel fra politiet, kan vi sagtens lave en blodprøve, siger cheflægen, der tilføjer, at man heller ikke har krav på at få foretaget en blodprøve, hvis en patient beder om det.

Advokat efterlyser nye retningslinjer

Helle Hald, partner hos Sirius Advokater, har efterlyst nye retningslinjer på hospitalerne, som kan gøre det nemmere for drugging-ofre at anmelde.

- Vi må skabe en tilstand, der gør det lettere at bevise. Det betyder, at vi skal få åbnet øjnene for, at patienter, der bliver indlagt, ikke altid har taget stofferne af egen frie vilje, sagde hun til TV 2 onsdag.

I samme sag udtalte Poul Henning Madsen, cheflæge på Akutmodtagelsen på Odense Universitetshospital, at den første prioritet, når en patient kommer ind med symptomer på drugging, ikke er at finde ud af, om de har fået stoffer mod deres vilje, men at tage sig af symptomerne.

TV 2 afventer en kommentar fra Region Hovedstaden og Region Sjælland.