The University of California skal betale næsten en kvart milliard dollar i erstatning til godt 200 kvinder, der hævder at være blevet udsat for seksuelle overgreb af en gynækolog på universitetet.

Det oplyser advokater for flere af de kvinder, der har sagsøgt universitetet, tirsdag.

Gynækologen ved navn James Heaps var tilknyttet The University of California i 35 år. I den tid nåede han at se tusindvis af patienter.

I hundredvis af søgsmål påstås det, at universitetet i årevis bevidst dækkede over Heaps' overgreb mod sine patienter og lod ham fortsætte med at have adgang til flere af hans påståede ofre.

Universitet tager afstand fra gynækolog

Tirsdag er The University of California i et forlig gået med til at betale 243,6 millioner dollar til 203 personer. Det svarer til godt 1,6 milliarder kroner.

James Heaps er desuden tiltalt for 21 anklagepunkter om seksuelle overgreb mod syv kvinder.

The University of California tager tirsdag afstand fra den tidligere gynækolog i en udtalelse.

- Heaps' påståede adfærd er forkastelig og går imod universitetets værdier.

- Vores første og vigtigste pligt vil altid være at tage vare på de lokalsamfund, vi er sat i verden for at tjene. Vi håber, at dette forlig kan være et skridt på vejen mod at hele de involverede sagsøgeres smerte og give dem en form for afslutning.

- Vi beundrer også sagsøgernes mod ved at stille sig frem.

Flere universiteter har lignende sager

Ifølge Los Angeles Times er The University of California tidligere gået med til at betale 73 millioner dollar i erstatning til over 5000 patienter, som James Heaps nåede at se fra 1983 til 2018.

Det seneste forlig kommer, efter at The University of Michigan i januar gik med til at betale 490 millioner dollar i erstatning til hundredvis af studerende, der var blevet seksuelt misbrugt af en af skolens læger.

Beløbet, der svarer til knap 3,2 milliarder kroner, var blandt de største, som et amerikansk universitet nogensinde har betalt i erstatning til ofre for seksuelle overgreb.

I marts sidste år indgik The University of Southern California også tre forlig i milliardklassen for lignende sager.

Lugten fra tonsvis af råtobak og synet af 25 millioner cigaretter pakket i kasser af 10.000 styk.

Det var, hvad der mødte politifolk fra National enhed for Særlig Kriminalitet(NSK), da de slog til mod en illegal produktion af cigaretter tidligere tirsdag. Politiet har i mindst syv måneder efterforsket det ekstremt professionelle set up, som har produceret millioner af illegale cigaretter hovedsageligt til det danske marked. .

Politiet ransagede 16 forskellige steder, men selve den illegale fabrik lå i en nedlagt landejendom ved byen Aulum mellem Herning og Holstebro.

Det er faktisk lidt vildt og skræmmende, fordi vi kører jo forbi hver eneste dag

Kasper Holm Nielsen, nabo

På adressen har man beslaglagt en række produktionsmaskiner til at lave og pakke cigaretter, så de til forveksling lignede ægte cigaretter fra de originale leverandører. Særligt det professionelle setup er usædvanligt, fortæller ledende politiinspektør Michael Kjeldgaard fra NSK.

- Det er en stor sag, og det er usædvanligt at se så professionel en produktionslinje. Det lignede jo en mindre fabrik, fortæller han.

TV2 har mødt Michael Kjeldgaard på politigården i Århus, og her viser han en kasse med 10.000 illegale cigaretter. De stammer fra den eneste tilsvarende sag i landet, som blev oprullet af politiet sidste år. Cigaretterne af mærket Mayfair var produceret i Danmark til det østeuropæiske marked og ligner til forveksling den ægte vare.

- Det er lavet af organiserede kriminelle, fordi der er mange penge i det. Afgifterne og dermed priserne på cigaretter har været stigende de senere år, så derfor er det et marked, de går ind på. Jeg tror heller ikke, at det er den sidste af den type sager, vi har set, siger han.

Nabo undrede sig

Produktionen af millioner af ulovlige cigaretter er kommet bag på Kasper Holm Nielsen, der er nabo til den ulovlige cigaretfabrik i Aulum.

- Det er faktisk lidt vildt og skræmmende, fordi vi kører jo forbi hver eneste dag, siger han.

Selv om naboen ikke anede uråd, har en mistanke alligevel ligget og luret i baghovedet. Særligt en lidt speciel trafik omkring landbruget, har han lagt mærke til

- Vi har nogle gange set en østeuropæisk varebil eller lastbil. Men det har aldrig været de samme køretøjer. Og så står der pallevis af alle mulige ting, man ikke har kunne se, hvad var, siger Kasper Holm Nielsen.

Fabrik som sampak

Tendensen med ulovlig cigaretproduktion er udbredt i Europa. Det skyldes blandt andet, at det er muligt at købe de professionelle maskiner i en samlet pakke inklusiv arbejdskraft.

- Vi har ude i Europa set eksempler på, at man har købt en professionel produktionslinje inklusive østeuropæisk arbejdskraft til at betjene den. Om det også er tilfældet i denne her sag, vil den videre efterforskning afdække, fortæller Michael Kjeldgaard.

Betjente fra NSK har tirsdag været 16 forskellige steder og har anholdt seks personer. De fem mænd og den ene kvinde er alle danske, og flere er kendte af politiet i forbindelse med kriminalitet. Ingen af dem har dog umiddelbart forbindelse til rocker-bandegrupperinger.

- Cigaretterne er efterfølgende blevet videredistribueret til en større kundekreds via et netværk af bagmænd, der har opereret i Aarhus-området. Hos bagmændende har vi i dag også beslaglagt værdier, som kan være købt for de midler, som kriminaliteten har kastet af sig, fortæller Michael Kjeldgaard.

Risikerer million-bøder

De anholdte ved dagens aktion bliver anset som bagmænd, og netop de kriminelle, der trækker i trådene og tjener de store penge, er NSK sat i verden for at bekæmpe.

- De har ikke stået ved maskinerne. Det har ikke været de menige arbejdere, vi gik efter. Mange af dem er sikkert ude af landet. Får vi brug for dem for at bygge sagen yderligere op, så skal vi nok få fat i dem, men det har ikke været vores primære mål, siger den ledende politiinspektør

De anholdte risikerer op til otte års fængsel. Bødestraffe på et, to- eller trecifrede millionbeløb er heller ikke utænkelige. De anholdte bliver onsdag fremstillet i grundlovsforhør.

Det seneste døgn er der registreret yderligere 49.798 tilfælde med corona i Danmark.

Det oplyser Statens Serum Institut (SSI) tirsdag i sin daglige opgørelse.

Ud af de 49.798 smittetilfælde er 2759 af dem tilfælde, hvor en person tidligere har været testet positiv for corona. Det er det højeste smittetal de sidste 6 dage.

Ifølge professor og overlæge ved infektionsmedicinsk afdeling Aalborg Universitetshospital, Henrik Nielsen, kommer stigningen i smittede, som følge af at restriktionerne for nylig er blevet fjernet.

- Vi ser nu og den kommende uge den fulde konsekvens af genåbningen, siger han.

Vil stige yderligere

Der er ifølge Henrik Nielsen overvejende sandsynlighed for, at smittetallet vil stige i de kommende dage.

Andelen af positive prøver i forhold til det samlede antal prøver er knapt 32 procent. Altså er det cirka hver tredje pcr-prøve, der har vist et positivt svar for corona.

Det hører med, at antallet af nye smittetilfælde kan være endnu højere end dem, der er fundet i pcr-prøverne.

SSI har vurderet, at det i de seneste måneder kun er op mod halvdelen af alle smittetilfælde, der bliver registreret i pcr-prøverne.

En årsag kan være, at folk ikke udvikler symptomer og derfor ikke får foretaget en pcr-prøve.

På hospitalerne er antallet af patienter indlagt med corona tirsdag steget med 21 til 1315 personer. Ud af dem er 39 på intensiv, og 15 får hjælp af en respirator.

Besværliggør arbejdet

Antallet af indlagte patienter dækker både over patienter, der er indlagt på grund af corona og med corona.

Det betyder, at det ikke er alle patienter, der er indlagt som følge af corona. Et eksempel kunne være, at en patient er indlagt med et brækket ben og derudover er smittet med corona.

Ifølge Henrik Nielsen kan det øgede antal indlagte kan være med til at presse sundhedspersonalet.

- Der er meget smittespredning i samfundet generelt. Mange danskere har en positiv pcr-test. Derfor vil de tælle med i statistikken. Det besværliggør personalets arbejde rundt omkring på sygehusene, siger Henrik Nielsen.

- Selvom patienter ikke er indlagt på grund af corona, skal de stadig isoleres med alle de sikkerhedsregler, det medfølger. Det skaber travlhed rundt omkring på hospitalsgangene, tilføjer han.

Der er desuden registreret yderligere 18 coronarelaterede dødsfald, så det samlede antal coronarelaterede dødsfald under epidemien nu er 3927.

For coronadødsfald gælder samme forbehold som ved coronaindlagte. Corona er ikke nødvendigvis årsag til, at en person er død.

I slutningen af 2021 skulle man tage afsted i god tid, hvis man ville have en vaccination mod covid-19.

Der kunne godt være lang kø, ville de fleste vide, for interessen var massiv i en tid, hvor restriktioner herskede, og et flertal i befolkningen gerne ville beskytte sig bedst muligt mod coronavirussen.

Det var dengang.

Interessen for det berygtede stik er styrtdykket, og fra næste mandag får det konsekvenser for mange af landets vaccinationssteder.

Privat leverandør: Behovet kan opstå igen

Mandag 14. februar lukkes de sidste privatdrevne vaccinationscentre. Langt færre bliver vaccineret sammenlignet med før nytår, og derfor har landets regioner opsagt de private vaccineudbydere.

Apoteker og praktiserende læger vil imidlertid stadig være en del af regionernes vaccinationsindsats.

For Jonas Nilsen, der er medstifter af den private vaccineleverandør Practio, er nyheden om at skulle lukke indsatsen ikke vel modtaget.

- Jeg kan sagtens forstå, at man gerne vil skrue vaccinationsindsatsen ned hen over foråret og sommeren, men jeg synes, at det er vigtigt, at man opretholder en vis vaccinationskapacitet og tænker de private leverandører ind, for der er ikke nogen, der kan afskrive, at der kommer en ny variant, som potentielt er mere sygdomsfremkaldende end Omikron, siger han til TV 2.

I har jo en økonomisk interesse i at varetage vaccinationsindsatsen - spiller det ikke ind i, når du siger, at du hellere så, at private udbydere stadig varetog en del af den?

- Sidste år så vi, at det offentlige havde problemer med at opskalere hurtigt. Derfor spurgte man os, om vi kunne hjælpe. På tre uger stod vi for 20-25 procent af Danmarks samlede vaccinationskapacitet med personale, der ikke var sygeplejersker primært. Det betød, at vi frigav sygeplejersker til hospitalerne. Så kunne man jo lægge det i udbud, og det er jo ikke sikkert, at vi vinder det udbud, men det, synes jeg, er en bedre model.

Knap 3000 vaccineret

Ifølge Jonas Nilsen er udfordringen for Practio at se at kunne etablere en massiv og landsdækkende indsats, såfremt at der endnu en gang vil blive behov for det. Konkret peger han på udfordringen med at finde mellemledere, som kan drive centrene lokalt.

Inden nytår blev omkring 100.000 personer vaccineret dagligt. Nu er antallet af daglige vaccinationer langt lavere. Seneste opgørelse viser, at 2907 danskere søndag modtog et skud med en coronavaccine.

Smittetallene er fortsat relativt høje i Danmark, men med Omikron-varianten - den dominerende virusvariant i landet - stod det for omtrent tre uger siden klart, at nogle væsentlige tal ikke fulgte med de tilsyneladende bekymrende smittetal.

Det er tallet for indlæggelser, som har vist sig ikke at give anledning til bekymringer hos myndighederne samt Folketingets Epidemikommission.

Enig i at skrue ned

Tilbage i december sidste år holdt regeringen og eksperterne vejret, da de ventede på data for, om den mere smitsomme Omikron-variant forårsagede lige så alvorlige eller i værste fald mere alvorlige sygdomsforløb.

3. januar fortalte faglig direktør i Statens Serum Institut (SSI), Tyra Grove Krause, at alt tyder på, at Omikron forårsager mildere forløb, og hendes vurdering lød, at befolkningen kunne få deres normale liv tilbage inden for de næste “to måneder”.

Det fik hun ret i, da regeringen 26. januar på et pressemøde meddelte, at alle restriktioner - på nær særlige indrejserestriktioner - ville blive sløjfet 31. januar.

Jonas Nilsen fra Practio er enig i, at det giver mening at skrue ned for kapaciteten og lukke mange centre. Selv havde han ønsket, at en del af pcr-testindsatsen ville blive givet til private leverandører, så de kan varetage den på et lavere niveau og dermed have personale, der på kort tid kan stille med en vaccinationsindsats, hvis det skulle komme på tale.

- Har man en pcr-testindsats, har vi muligheden for at have fysiske lokaliteter. Vi har muligheden for at have lokale ledere, som kan både pcr-teste og vaccinere, og får man behov for at skalere op, kan de gå ind og tage ansvar og bygge en vaccinationsindsats op parallelt med testindsatsen og få onboardet de potentielt mange hundrede vaccinatører, siger han.

Det vækkede begejstring flere steder, da sundhedsminister Magnus Heunicke (S) mandag sagde, at han vil forhandle med Danske Regioner om at afhjælpe patientpuklen.

Ministeren taler om den pukkel, der har ophobet sig siden coronapandemiens start, hvor patienter har fået udskudt behandlinger, der ikke var livstruende. Sidenhen kom sygeplejestrejken og for nylig en stigning i antallet af sygemeldinger, efter Omikron-varianten gjorde sin entré.

Det betyder, at 100.000 operationer er blevet udskudt.

En af dem, der har mærket det, er Tina Jensen. Hun har slidgigt og fik udskudt en kikkertoperation i hoften i april 2020.

- Det gik ud over ledbåndet, der satte sig fast, og så blev det værre, siger Tina Jensen til TV 2.

Hun fik kikkertoperationen i august 2020, og derefter fulgte et år med genoptræning. I løbet af den tid fik hun problemer med sin fod, der også skal opereres nu, og det har sat sig i ryggen og knæet.

- Anklen er en direkte udløber af, at jeg gik så længe og ventede på min kikkertoperation. Det giver mig forfærdelige smerter og gør, at min hverdag ikke er, som den plejer – overhovedet, siger hun.

Mange har smerter og nedsat livskvalitet

Foreningen Danske Patienter er meget positivt stemt over, at noget tyder på, at puklen bliver håndteret nu.

Direktør Morten Freil siger, at foreningen har ”efterlyst det længe”, fordi det er blevet en ”meget alvorlig situation".

Det mener han, selvom det er gået ud over patienter, der ikke har livstruende lidelser.

- Mange har smerter og nedsat livskvalitet. Nogle patienter risikerer at miste deres arbejde på grund af lange sygemeldinger, og vi har eksempler på sygdom, der har udviklet sig, hvor patienten har taget permanent skade, siger han.

Danske Patienter efterlyser nu en samlet national plan for, hvem der skal indkaldes hvornår.

Tina Jensen måtte i øvrigt framelde sig sin uddannelse og er nu på kontanthjælp, fordi hun ikke kan varetage et fuldtidsjob.

Gigtforeningen vil gerne have midler til smertelindring

Gigtforeningen, som repræsenterer patienter som Tina Jensen, tager også vel imod nyheden om Magnus Heunickes forestående forhandlinger med regionerne.

Direktør Mette Bryde Lind er bekymret for, hvordan afviklingen skal kunne lade sig gøre.

- Der er brug for en plan for den enkelte. Man har brug for vished om, hvornår man kan blive opereret og få sit liv tilbage, siger hun.

Hun efterspørger noget, hun selv kalder en ”gigtpakke”. Den skal være med til at smertelindre, mens patienterne venter på deres operationer.

Det kunne for eksempel være med fysioterapi, så det ikke kun er smertestillende medicin, der gør smerterne mere tålelige.

Tina Jensen tager også smertestillende medicin og er afhængig af krykker. Hun har fået at vide af sine behandlere, at hvis hun er heldig, kigger man på ventelisterne til april.

- Jeg håber. Men det gør mig trist, fordi jeg kan jo ikke arbejde på nuværende tidspunkt, og bliver mine skader værre, får det en kæmpe konsekvenser. Så kan jeg måske ikke komme ud og arbejde igen eller starte på min uddannelse igen, siger hun.

- Det er også hårdt for min familie, fordi jeg ikke er den, jeg plejede at være.

På onsdag forsvinder alle coronarestriktioner på den anden side af Øresund, og det samme gør anbefalingen om at lade sig teste, hvis man har symptomer.

Det siger generaldirektøren for den svenske pendant til Sundhedsstyrelsen, Folkhälsomyndigheten, til SVT.

- Vi er nået til et punkt, hvor omkostningerne og relevansen af ​​testning ikke længere er forsvarlige, siger generaldirektør Karin Tegmark Wisell.

Hun uddyber argumentet med, at det ville koste den svenske stat en halv milliard svenske kroner om ugen at holde testkapaciteten kørende, og at smittespredningen nu er så massiv, så halvdelen af de testede er positive.

I stedet for anbefalingen om at lade sig teste, hvis man har symptomer, holder generaldirektøren fast i, at man skal blive hjemme, hvis man er syg.

Danmark vil fortsætte med anbefalinger

Sverige ændrer teststrategien, kun få dage efter at Styrelsen for Forsyningssikkerhed herhjemme meldte, at kviktestcentrene i Danmark lukker senest 6. marts. Pcr-testcentrene holder fortsat åbent.

Jeg tror, at massetestninger er et overstået kapitel, hvis man kigger 1-2 måneder frem i tiden

Eskild Petersen, professor emeritus i infektionssygdomme ved klinisk institut på Aarhus Universitet

Årsagen er ifølge direktør i styrelsen Lisbet Zilmer-Johns, at der ikke længere er det samme behov for hurtigtestcentrene som tidligere i epidemien.

- Nu er vi kommet dertil, hvor vi kan teste os selv derhjemme, og samtidig er stort set alle restriktioner bortfaldet, så derfor har vi ikke længere samme behov for hurtigtestcentrene, lød det fredag fra Zilmer-Johns.

De danske myndigheder vil fortsat anbefale danskere, der har symptomer, til at lade sig teste. Det siger direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm til SVT.

- Alle, som får symptomer, skal lade sig teste, og vi anbefaler fortsat, at man isolerer sig, når man har symptomer og er testet positiv. Men det er anbefalinger og ikke en restriktion, lyder det fra Brostrøm.

Tests har ingen relevans for at kontrollere pandemien

Men det standpunkt kan muligvis ændre sig i løbet af få måneder, hvis Omikron-epidemien ellers udvikler sig som forventet, og smitte- og indlæggelsestal snart topper og begynder at falde igen.

Det vurderer Eskild Petersen, der er professor emeritus i infektionssygdomme ved klinisk institut på Aarhus Universitet.

Han mener, at Sveriges nye teststrategi giver god mening.

- Den her store testkapacitet bruger vi som en slags tryghed, så vi kan følge tallene, men det har ikke nogen anden relevans for at kontrollere epidemien, siger Eskild Petersen.

Tror, at massetestninger er overstået kapitel

Han pointerer, at det ikke længere har nogen yderligere konsekvenser, hvis man tester positiv, idet samfundet er helt åbent, og det ikke er en anbefaling, at ens nærkontakter isolerer sig, hvis de ikke har symptomer.

- Situationen med Omikron er en helt anden end med Delta, som var betydeligt mere sygdomsfremkaldende. Så de daglige smittetal giver en tryghed, men vi har andre værktøjer til at lave overvågning end de dyre testcentre, lyder det fra Eskild Petersen.

Nogenlunde samme toner lød fra fire af landets førende coronaeksperter, da de onsdag i sidste uge gæstede TV 2s magasinprogram 'Besserwisserne'.

- Størstedelen af befolkningen kommer til at leve et normalt liv, lød det eksempelvis fra Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet.

Han sagde ligesom Eskild Petersen, at vi skal lære at leve med corona og overordnet få det ind i samme kategori som influenza.

Eskild Petersen mener, at det er sandsynligt, at myndighederne vil introducere en overvågning, som ligner den, vi kender fra influenza, hvor coronaindlæggelser vil blive overvåget, og man vil opsøge sin læge, hvis man bliver alvorligt syg.

Derudover kan man købe en test på apoteket, hvis man mistænker, at man er smittet, og hvis man skal have en negativ test, fordi man skal ud at rejse, kan man købe en test hos en privat udbyder, siger han.

- Vi nærmer os en situation, hvor det her vil blive normaliseret, og jeg tror, at massetestninger er et overstået kapitel, hvis man kigger 1-2 måneder frem i tiden.

Det er ikke en holdbar løsning at udelukke podcasteren Joe Rogan fra Spotify, fordi han har brugt racistiske udtryk.

Sådan lyder beskeden fra Daniel Ek, administrerende direktør i Spotify, i et brev til sine ansatte, hvor han dog fordømmer, hvad Rogan har sagt.

- Jeg vil gøre en ting meget klart. Jeg mener ikke, at svaret er at lukke munden på Joe.

- Vi bør have klare linjer omkring indhold og skride til handling, når de er overskredet. Men at fjerne stemmer er et stort skråplan, skriver han i brevet.

"Skamfuldt" med racistisk sprogbrug

Lørdag undskyldte den amerikanske podcaster Joe Rogan, som står bag en af de mest populære podcast på Spotify, for at have brugt n-ordet i flere episoder af sin podcast.

Han kalder det "skamfuldt", efter at en video, hvor han bruger ordet flere gange, blev delt hyppigt. Rogan siger, at han brugte ordet i særlige situationer.

- Jeg brugte det aldrig for at være racist, for jeg er ikke racist, siger Rogan.

Flere episoder, hvor han bruger ordet, er blevet fjernet fra Spotify.

Spotify har ikke udgiveransvar

Spotify-chef Daniel Ek bakker i brevet op om Rogans beslutning om at fjerne tidligere episoder fra platformen.

Men han understreger, at selv om Spotify har eksklusive rettigheder til podcasten, har man ikke udgiveransvar.

Spotify har brugt 100 millioner dollar - godt 650 millioner kroner - på at få rettighederne til Joe Rogans podcast, som har op mod 11 millioner lyttere per episode.

Sagen om Joe Rogans brug af n-ordet kommer oveni en anden kontrovers, der involverer podcasteren.

Han har i flere episoder sagt, at han ikke mener, at unge raske personer bør få en vaccine mod coronavirus. Det skabte så meget debat i USA, at flere førende eksperter gik i rette med ham.

Og det har ført til, at Spotify har varslet, at der kommer nye tiltag, som skal guide lyttere til mere information om coronavirus.

Det har også ført til, at musiklegender som Neil Young og Joni Mitchell har bedt om at få fjernet deres sange fra platformen i protest mod Rogan.

Spotify-aktierne tog torsdag et stort dyk midt under kontroverserne om Joe Rogan.

Den svenske regering har besluttet, at fra og med onsdag ophæves alle coronarestriktioner for rejsende fra Danmark, fra det øvrige Norden og fra EU.

Det er blevet besluttet under et regeringsmøde i Stockholm mandag eftermiddag.

Det rapporterer mediet SVT.

- For de mennesker, der arbejder i vores grænseregioner i Norden, vil det her indebære en stor lettelse, siger minister for udenrigshandel Anna Hallberg til nyhedsbureauet TT.

Adskillige tusinde danskere og svenskere pendler hver dag til og fra deres arbejde i Skåne og København og omegn.

Stramme regler unødvendige

Med den svenske regerings beslutning tages en byrde fra svensk politi, der ikke længere behøver at kontrollere coronapas ved landets grænser for borgere fra Norden og EU.

Indtil nu har alle ved den svenske grænse skullet vise deres elektroniske coronapas eller tilsvarende, der beviser, at man er fuldt vaccineret. Dertil har man skullet fremvise resultatet af en covid-test, der har været foretaget inden for de seneste 72 timer.

Transitrejsende mellem Bornholm og Sjælland har dog været undtaget.

Ifølge Anna Hallberg har de svenske sundhedsmyndigheder vurderet, at de stramme regler for indrejse ikke længere tjener et rationelt formål.

For de personer uden for Norden og EU, der ønsker at rejse til Sverige, er der stadig et alvorligt bump på vejen. I sidste måned forlængede den svenske regering et forbud mod indrejse til 31. marts.

Coronapandemien og sygeplejestrejken har skabt et stort pres på det danske sundhedsvæsen. Og en stor pukkel til følge.

Konkret har 100.000 patienter fået udskudt deres operation, og der skal nu laves en plan for, hvordan puklen skal afvikles.

Det fortalte sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et kort pressemøde mandag.

- Det er en temmelig stor opgave, som ikke må negligeres, sagde han.

Sammen med finansminister Nicolai Wammen (S) har Magnus Heunicke indkaldt Danske Regioner til forhandlinger om, hvordan opgaven skal gribes an.

Afgørende for den enkelte

De 100.000 udskudte operationer dækker eksempelvis over knæproteser, hofteproteser, navlebrok og grå stær.

Med andre ord er der altså ikke tale om livsnødvendige behandlinger, men det er stadig vigtigt, at de bliver udført hurtigst muligt, fortalte Magnus Heunicke på pressemødet.

- Det er operationer, som er helt afgørende for den enkelte, lød det.

Det var ikke muligt at få et konkret svar fra sundhedsministeren på, hvor lang tid det vil tage at nedbringe punklen.

- Vi skal mødes med Danske Regioner nu og lave en plan, sagde han.

Sundhedsministeren understregede dog, at han "ikke forventer, det sker i morgen", fordi han ved, at personalet i sundhedssektoren er hårdt presset i forvejen.

Én millard til sundhedsvæsenet

Ifølge Jes Søgaard, sundhedsøkonom og professor på Syddansk Universitet, er det afgørende, hvor mange penge, der bliver sat af til opgaven.

- Der er spændende, hvad Wammen har med af penge, når der skal forhandles med regionerne. Det er det vigtigste i det her, siger han til TV 2.

Magnus Heunicke nævnte intet konkret beløb på pressemødet.

Der er dog allerede sat nogle midler af.

Som en del af den finanslovsaftale, der landede i december 2021, blev der afsat én milliard kroner ekstra til sygehusvæsenet.

Pengene skal gå til at fastholde sundhedspersonale og få sygehusene gennem en "ekstraordinær svær vintersæson", lød meldingen dengang fra finansminister Nicolai Wammen (S).

Søndag lokal tid har den canadiske hovedstad Ottawas bogmester, Jim Watson, erklæret nødretstilstand i byen.

Ottawas infrastruktur er i store træk blevet lagt ned af en ugelang demonstration blandt lastbilchauffører. De er utilfredse med regeringens krav om covid-19-vaccination for at kunne krydse landets provinsgrænser.

Centrale veje i den canadiske hovedstad er i øjeblikket blokeret af lastbiler, som er blevet parkeret i protest.

Jim Watson kalder nødretstilstanden nødvendig.

- Det afspejler den alvorlige fare og trussel mod borgernes sikkerhed forårsaget af de igangværende demonstrationer, og det fremhæver behovet for støtte fra andre retsområder og andre niveauer af embedsværket, siger han.

Et mindretal af chauffører

Watson har endnu ikke præciseret, hvilke tiltag han forventer at iværksætte, nu hvor hovedstaden er under nødretstilstand.

Canadas minister for offentlighedens sikkerhed, Marco Mendicino, siger søndag, at regeringen ikke har i sinde at aflive kravet om vaccination.

- Vi gjorde vaccinespørgsmålet til en del af valgkampen og satte det på stemmesedlen til valget i 2021. Vi leverer blot på det løfte, som vi med støtte fra et overvældende flertal af canadiere gav, siger han.

Canadas premierminister, Justin Trudeau, har sagt, at blokaden repræsenterer et mindretal af Canadas lastbilchauffører.

Han understreger, at cirka 90 procent af Canadas langdistancechauffører er færdigvaccinerede mod covid-19, og at det samme gælder cirka 79 procent af Canadas generelle befolkning.

Tidligere præsident for USA Donald Trump og elbilgiganten Teslas administrerende direktør, Elon Musk, har begge udtalt støtte til lastbilchaufførerne.