I disse dage topper epidemien flere steder i landet, og nogle steder er den allerede på vej i retræte.

Det siger eksperter nu til TV 2.

- Epidemien har toppet. Især i Københavnsområdet, siger Lone Simonsen, der er epidemiolog og leder af PandemiX Centret på RUC.

Epidemien er vendt på hovedet

Tidligere i epidemien har et danmarkskort over coronasmitten typisk vist, at det stod værre til i de tætbefolkede bykommuner end i de tyndtbefolkede landkommuner.

På det tidspunkt var vi ikke helt sikre. Det er vi nu

Lone Simonsen, epidemiolog på RUC

Sådan er det imidlertid ikke længere.

Blandt de kommuner, hvor der den seneste uge er konstateret færrest smittetilfælde i forhold til indbyggertallet, finder man nu København, Frederiksberg, Albertslund og Brøndby, mens kommuner som Skanderborg, Ikast-Brande, Rebild og Brønderslev har allerflest smittetilfælde deres befolkningsstørrelse taget i betragtning.

Smittens geografi er altså vendt på hovedet, og ifølge Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi på RUC, er forklaringen, at de områder, der tidligere har haft mest smitte, nu kommer hurtigst ud på den anden side.

- Der har været mange flere smittede i Storkøbenhavn, hvor der således også er mange flere immune nu, siger Viggo Andreasen.

Derfor er hans klare vurdering, at epidemien for nuværende har toppet i København og omegn.

Han bakkes op af Lone Simonsen, som siger, at København er ved at opnå flokimmunitet, som er en betegnelse for den andel af immune i en befolkning, der er nødvendig for, at en epidemi ikke længere kan vokse.

I mange af de provinskommuner, hvor incidenstallet (antal smittede per 100.000 personer) i øjeblikket er højest, har epidemien ikke helt toppet endnu.

- Men vi regner med, at epidemien i disse kommuner topper i løbet af en uge eller to, siger Lone Simonsen.

Fuldstændig som forventet

Gennem coronaepidemiens to år lange huseren i Danmark har eksperter såvel som myndigheder udarbejdet utallige modeller og forudsigelser for, hvordan epidemien ville udvikle sig indenfor en given periode.

Nogle gange har disse modeller vist sig at ramme mere nøjagtigt end andre.

I begyndelsen af januar vurderede Statens Serum Institut (SSI), at epidemien ville toppe med slutningen af januar, hvor instituttet forventede mellem 25.000 og 55.000 daglige smittetilfælde.

Både i forhold til epidemiens størrelse og timing viste den model sig at passe, siger en lettere henrykt Lone Simonsen.

Lone Simonsen og hendes forskerkollegaer så allerede de første tegn på, at epidemien toppede i København og de store byer for en uge siden.

- Men der var en masse usikkerheder, så på det tidspunkt var vi ikke helt sikre. Det er vi nu, siger Lone Simonsen.

Den tidligere ekskluderede partistifter Henrik Vindfeldt er søndag på et kriselandsmøde blevet budt velkommen tilbage i af et flertal af medlemmerne.

Henrik Vindfeldt blev i januar ekskluderet fra partiet for krænkende adfærd og samarbejdsvanskeligheder.

Men nu har 120 ud af omkring 150 medlemmer altså stemt for at lade Vindfeldt vende tilbage.

Det er sket på et ekstraordinært landsmøde i partiet, som stiller op til Folketinget.

- Det er jeg glad for, jeg er blevet vasket, jeg har ikke gjort det, de har beskyldt mig for.

- Nu er det fremlagt for medlemmerne, og de har stort set alle sammen stemt for, at jeg skulle tilbage, undtagen Michael Monberg og hans venner. Selvfølgelig, for jeg har ikke gjort det, siger Vindfeldt til Ritzau.

Politisk ordfører trækker sig

Michael Monberg, der blev udpeget som politisk ordfører, efter Veganerpartiets ledelse i marts 2021 erklærede mistillid mod Henrik Vindfeldt, har efter dagens kriselandsmøde besluttet at trække sig.

Det oplyser han til TV 2.

- Jeg har trådt af i dag. Jeg synes Veganerpartiet skal fortsætte. Det er en skillevej, og der ser jeg ikke, at jeg er på samme spor som resten af partiet, siger han.

Monberg var med til at stifte paritiet sammen med Henrik Vindfeldt i 2018, men der har ifølge den nu afgående politiske ordfører været for mange bump på vejen til, at samarbejdet kan fortsætte.

- Eksklusionen af Henrik er blevet omgjort af medlemmerne, og det tager jeg til efterretning, siger han.

Spurgt ind til om Michael Monberg har tænkt sig at fortsætte i partiet, er han vævende.

- Jeg trækker mig, og jeg stopper mit arbejde i partiet. Om jeg fortsat er medlem eller ej, det synes jeg, ikke er så vigtigt. Det her handler om en personsag, og den vil jeg ikke komme ind på.

Ekskluderet for "krænkende og nedværdigende adfærd af ikke seksuel karakter"

Henrik Vindfeldt var med til at stifte partiet i 2018.

I marts 2021 erklærede Veganerpartiets bestyrelse mistillid mod den tidligere partistifter, hvorefter Michael Monberg blev udpeget som politisk ordfører.

11. januar meddelte Veganerpartiet, at den tidligere leder Henrik Vindfeldt var blevet ekskluderet fra partiet.

I en pressemeddelelse begrundede partiets anden medstifter, Michael Monberg, eksklusionen med krænkende og nedværdigende adfærd af ikke seksuel karakter fra Vindfeldt.

- Henrik er hårdtarbejdende. Men vi kan ikke længere se igennem fingre med måden at behandle sine kolleger. Det splitter organisationen indefra, og vi kan ikke tåle endnu en genstart, lød det fra Michael Monberg, som er politisk ordfører.

Han har tilkendegivet, at han vil trække sig, hvis Vindfeldt blev budt velkommen i partiet igen.

Afviste anklager

Den tidligere ekskluderede medstifter udtalte i forbindelse med eksklusionen, at den konkrete anklage mod ham havde grund i, at han dengang havde meddelt partiledelsen, at der var en anden i ledelsen, som udviste krænkende adfærd.

Vindfeldt udtalte, at det hele havde rod i politiske uenigheder over en længere periode.

- Der har været to fløje i partiet. Og jeg repræsenterer en moderat fløj, der er interesseret i at tale politik og gerne vil have en landbrugsreform, har han udtalt til Ritzau.

- Der er en anden fløj, som gerne vil udskamme kødspisere, og det er jeg bare ikke enig i. Der har været en idealistisk og en politisk uenighed i en periode. Det er blevet til et opgør, der er blevet rigtig grimt nu, lød det.

Der er registreret 36.512 smittetilfælde med coronavirus det seneste døgn. Det viser den daglige opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI) søndag.

Således har Danmark nu passeret 2 millioner konstaterede smittetilfælde. Heraf er 88.964 af dem blevet testet positive for coronavirus mindst én gang før.

De positive prøver er fundet blandt 140.398 pcr-testsvar. Positivprocenten ligger dermed på 26 procent.

Højeste antal indlagte under epidemien

Søndag stiger det samlede antal indlagte med 65 til 1203, hvilket er det højeste antal, som har været indlagt på samme tid under den to år lange coronaepidemi.

En del af dem er dog ikke indlagt på grund af corona, men er indlagt af en anden årsag. Blandt andet er 269 personer indlagt i psykiatrien.

Antallet af indlagte på landets intensivafdelinger stiger med 3 til samlet 34 intensivpatienter. 12 af dem får hjælp til at trække vejret.

Selvom det samlede antal indlagte med corona endnu en gang har slået rekord søndag, mener Kasper Iversen, overlæge på Herlev-Gentofte Hospital og professor ved Københavns Universitet, ikke, at der er grund til bekymring.

- Det er klart, at hvis det bliver ved med at slå rekord, så på et eller andet tidspunkt bliver man bekymret. Men som det er lige nu, mener jeg ikke, at vi på hospitalerne er meget hårdt pressede, siger han til Ritzau.

SSI's opgørelse viser desuden, at yderligere 18 personer er døde.

Et dødsfald registreres som coronarelateret, hvis en person er død, inden for 30 dage efter at vedkommende er konstateret smittet med coronavirus.

Spotify har fjernet 70 episoder af den populære podcast 'The Joe Rogan Experience' fra platformen.

Det skriver CNET.

Jeg prøvede bestemt ikke at være racistisk

Joe Rogan, komiker og podcastvært

Det sker i kølvandet på, at podcasten er blevet beskyldt for at sprede misinformation om coronavirus og vacciner, ligesom værten Joe Rogan nu også beskyldes for at have udtalt sig racistisk ved gentagne lejligheder.

I værtsstolen sidder komikeren Joe Rogan, som er blandt verdens mest populære podcastværter. Den seneste tid er han så også blevet en af de mest skandaleombruste af slagsen.

Ingen kommentarer

Fjernelsen af podcastepisoderne er sket uden nogen kommentar eller varsel fra Spotify.

Meget tyder imidlertid på, at det ikke var Spotify, som uprovokeret og på eget initiativ strøg Joe Rogans episoder fra platformen.

Den Grammy Award-vindende amerikanske sanger India Arie har nemlig for nylig på Instagram delt mere end 20 eksempler på, at Joe Rogan i sin podcast har benyttet sig af nedladende skældsord om sorte mennesker i 'The Joe Rogan Experience'.

En stor del af de podcastepisoder, der er fjernet, er dem, som India Arie har henvist til.

Prøvede ikke at være racistisk

Joe Rogan har mestendels forholdt sig tavs til en stor del af den seneste tids kritik af hans podcast, men i forbindelse med beskyldningerne om racisme har han påpeget, at en lang række af de eksempler på racistiske udtalelser, som India Arie hiver frem, er taget ud af kontekst.

Joe Rogan siger desuden, at han blot har brugt det nedsættende skældsord i en forbindelse, hvor han taler om ordet i stedet for selv at bruge det aktivt i sproget.

Ikke desto mindre har han lagt en video på Instagram, hvor han undskylder, at han i flere tilfælde har gjort brug af udtryk og ord, som har været forkerte.

- Jeg prøvede bestemt ikke at være racistisk, og jeg ville aldrig med vilje fornærme nogen for underholdningens skyld med noget så dumt som racisme, har Joe Rogan sagt i en video, som han har lagt op på Instagram.

India Arie har ligeledes anerkendt, at nogle af eksemplerne kan være taget ud af kontekst, men hun holder fast i, at Joe Rogan har brugt ord og udtryk, som ikke under nogle omstændigheder kan være i orden.

Kontrakt på 650 millioner

'The Joe Rogan Experience' er i øjeblikket den mest populære podcast i en række engelsktalende lande – heriblandt i USA, Canada og Storbritannien.

I podcasten, der har kørt siden 2009, kaster Rogan sig ud i debatter om politik, samfund og alt muligt andet, som han debatterer med kendte og somme tider kontroversielle mennesker.

Tidligere gæster har været forretningsmanden Elon Musk, komikeren Kevin Hart og radioværten Alex Jones, som er en kendt konspirationsteoretiker, der blandt andet står bag det kontroversielle medie Infowars.

I løbet af de seneste par uger har både musikere som Neil Young og Joni Mitchell krævet, at deres musik bliver fjernet fra Spotify, fordi de ikke vil støtte en platform, der ifølge dem støtter udbredelsen af misinformation gennem Joe Rogans podcasts.

Den skandale kom som følge af, at Rogan havde haft virologen Robert Malone i studiet, i hvilken forbindelse der, ifølge kritikere, blev spredt falske informationer, om at vacciner mod covid-19 slet ikke virkede.

Flere gange i løbet af pandemien har Joe Rogan lagt sig ud med den etablerede videnskab, når det eksempelvis kommer til brug af mundbind og behandlingsmetoder af covid-19.

Joe Rogan selv har sagt, at han på ingen måde er imod vacciner.

'The Joe Rogan Experience' har omtrent 11 millioner lyttere per episode, og værten skrev i 2020 ifølge Wall Street Journal under på en kontrakt til en værdi af mere end 100 millioner dollars - omtrent 650 millioner kroner - der giver Spotify eneret til at udgive podcasten

"Kan man blive smittet og påvist med corona, syv uger efter at man havde corona?"

"Kan man have immunitet fra en tidligere voldsom influenza?"

"Hvordan kan det være, at man ikke er smittet, hvis man har ligget tæt med en smittet i flere dage, nusset og delt en cola?"

Spørgsmålene om den nye coronavirus er mange, og det har de været i de knapt to år, som pandemien indtil videre har varet. Det kan læge Elif Bayram Orbe skrive under på.

Jeg må indrømme, at jeg ikke var klar over omfanget af misinformation i Danmark, før jeg startede gruppen

Elif Bayram Orbe, læge

Det var hende, der fik idéen til - og som sammen med læge Andreas Pihl har grundlagt - den støt voksende Facebook-gruppe 'Spørg en læge om coronavirus'. En gruppe, der har haft til formål at bidrage til en generel oplysning til danskerne om corona.

Sammen med omkring 200 andre frivillige læger har Elif Bayram Orbe siden marts 2020 svaret på op mod 40.000 spørgsmål om coronavirus.

Men nu er det snart endegyldigt slut med gruppen, der i skrivende stund har mere end 64.000 medlemmer, som benytter sig af de frivillige lægers viden.

- Vi har jo været i gruppen i to års tid, og man kan se, at spørgsmålene nu er anderledes end for to år siden. Folk har lært en masse om den her virus, og der er ikke længere brug for den her ekstraordinære ting. Folk kan selv finde svar nu, forklarer Elif Bayram Orbe.

- Det har været rigtig godt, at vi har været der, men jeg synes også, at det er på tide, at vi siger farvel og tak for denne gang.

Kamp mod misinformation

Foruden at svare på danskernes mange spørgsmål om en hidtil ukendt virus, har en vigtig del af Facebook-gruppens formål de sidste to år været at forhindre misinformation og falske nyheder om coronavirus i at sprede sig yderligere.

Selv rollen som mytebrydere er dog ikke længere relevant i samme omfang, som det var tilfældet, da coronavirussen brød ud - og især da udrulningen af vacciner begyndte, forklarer Elif Bayram Orbe.

- Før var det vigtigt at få manet til jorden, hvis der var misinformation. Vi kunne skrive: "Nej, du skal ikke drikke klor. Det er pissefarligt". Mange har været tilbøjelige til at tro på alt det, der står på nettet, og vi har prøvet at mane mange af de der ting, der har floreret på nettet, til jorden, siger hun.

- Jeg må indrømme, at jeg ikke var klar over omfanget af misinformation i Danmark, før jeg startede gruppen, men det har fyldt enormt meget.

En af de seneste falske historier, der har fyldt på sociale medier, er historien om, at et barn skulle være omkommet på et vaccinecenter i Solrød.

Rygtet blev efterfølgende manet fuldstændig til jorden af Region Sjælland og Solrød Kommune.

Tak for at stikke ansigtet frem, så vi ved, hvem du er

Uddrag fra beskeder sendt til de frivillige læger

- Selvom myndighederne afviste historien, og det ikke havde hold i virkeligheden, får den slags rygter folk til at føle sig utrygge. De kan føle, at de har truffet et forkert valg om at blive vaccineret, og det er et problem, understreger Elif Bayram Orbe.

Det er Elifs oplevelse, at gruppen har medvirket til at stoppe de falske nyheder.

- Det har været sindssygt fedt, at medlemmer af gruppen har henvist til vores svar i andre grupper. Det vigtigste er, at det spreder sig i befolkningen, at folk får en kritisk tilgang til den misinformation, der findes.

"Du vil blive stillet til ansvar"

Det har ikke været helt omkostningsfrit at besvare spørgsmålene i gruppen.

Især under virussens anden bølge oplevede Elif Bayram Orbe og korpset af frivillige læger at modtage ubehagelige og nogle gange direkte truende beskeder.

Flere af de frivillige læger har tidligere delt nogle af de beskeder, som de har modtaget i forbindelse med deres arbejde i gruppen, med TV 2 LORRY

En af beskederne lød:

"Du vil på et tidspunkt blive stillet til ansvar for dine handlinger. Hvor længe tror du, at man kan holde befolkningen for nar?"

Mens en anden læge modtog følgende:

"Tak for at stikke ansigtet frem, så vi ved, hvem du er."

Og en tredje læge fandt denne besked i sin indbakke:

"Tro mig, din tid som læge er osse snart forbi! Du har jo solgt din sjæl til djævlen ved det her."

Det er blandt andet beskeder som dem, der har ført til, at både Elif selv og flere af lægerne har valgt at få gjort deres adresse og navn hemmeligt. Elif Bayram Orbe har desuden sat overvågningsudstyr op ved sit hjem.

Elif Bayram Orbe vurderer, at hun har modtaget omkring 25 beskeder af den karakter. 3 af dem har hun meldt til politiet.

- Det har været rigtig ubehageligt. Især under vaccineudrulningen, siger Elif Bayram Orbe.

De mange ubehagelige beskeder har dog ført til, at Elif har taget en beslutning:

- Det skal ikke være en eller anden ubehagelig besked, der skal afgøre, om jeg vil bruge min faglighed og tale om vaccination. Det skræmmer mig lidt, at ytringsfriheden ikke gælder for os fagfolk i de menneskers øjne.

- Det ville være sørgeligt, hvis trusler skulle ændre fagfolks stemme, fastslår hun.

Private læger svarer - og ikke myndigheder

Under coronakrisen har de mange hundrede frivillige læger hver dag logget på Facebook for at besvare nogle af de mange spørgsmål, der er blevet stillet i gruppen.

Deres arbejde blev i september 2020 belønnet med Patientsikkerhedsprisen, som uddeles af Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Succesen er især betinget af en ting, mener Elif Bayram Orbe.

Det er en mærkelig følelse. Jeg har fået langt mere ud af gruppen, end jeg forventede

Elif Bayram Orbe, læge

- Det har været alfa og omega, at vi har været private læger og ikke myndigheder. Der findes en gruppe mennesker, der har mistillid til myndighederne, siger hun.

- Det har betydet noget, at vi har stået ved os selv, brugt os selv som eksempler i vores svar, og at man kan se, hvem vi er på vores profiler. Det har gjort det mere nærværende.

Selvom gruppen nu lukker, har Elif Bayram Orbe taget især én lektion med fra sine to år som frivillig læge i den:

- Det med at tale i absolutte termer er jeg stoppet med. Alt er ikke sort og hvidt. Der er altid nuancer.

Og trods de ubehagelige beskeder og konfrontationen med en omfangsrig mængde misinformation vil Elif savne at svare på danskernes spørgsmål om coronavirus, og hun kalder det "bittersweet" at lukke gruppen ned.

- Det er en mærkelig følelse. Jeg har fået langt mere ud af gruppen, end jeg forventede. Jeg har lært mange af de frivillige læger at kende privat.

Selvom coronavirus ikke længere er samfundskritisk, spreder der sig jo stadig misinformation om sundhed og sygdomme. Har I overvejet at fortsætte arbejdet i gruppen på et mere generelt plan?

- Ja, vi har overvejet at blive ved, men det kan vi ikke. Vi har brugt to år på det her. Vi har brug for at lave noget andet nu. Det har været så fedt at se, hvordan den har udviklet sig, og hvor gode folk har været. Men det har taget tid og energi, og vi gør det frivilligt.

Det er muligt at stille spørgsmål til Elif og hendes frivillige kollegaer frem til 15. marts 2022.

Den praktiserende læge Jesper Gram lukker sin lægepraksis i Høje Gladsaxe 28. februar.

Det oplyser Region Hovedstaden til TV 2.

Jesper Grams praksis overdrages ikke til en anden læge, og hans cirka 1650 patienter er derfor blevet anmodet om at vælge en ny læge.

I november afslørede Operation X, hvordan den praktiserende læge Jesper Gram har opkrævet og modtaget betaling for ydelser, der ikke har fundet sted. Det drejede sig blandt andet om konsultationer og årskontroller.

Tidligere patient glad på borgernes vegne

En af de patienter, der havde fået registreret falske konsultationer og årskontroller i sit navn, er Janni Hansen.

Siden hun blev patient hos Jesper Gram i november 2018, havde Jesper Gram registreret 11 lægebesøg, hvoraf 8 af dem ifølge Janni Hansen ikke havde fundet sted.

Derudover havde han registreret to årskontroller i hendes navn – ydelser, som egentlig er målrettet personer, der har kroniske lidelser eller risiko for at udvikle det. Men Janni Hansen led ikke af nogen kroniske sygdomme.

Da hun konfronterede Jesper Gram med de falske årskontroller, fortalte han, at han ikke fik penge for det, selvom det fremgik af Janni Hansens profil på sundhed.dk, at han havde opkrævet Region Hovedstaden for disse to årskontroller.

Selvom Janni Hansen og hendes familie skiftede til en anden læge i december sidste år, er hun lettet over, at Jesper Grams lægepraksis nu lukker.

- Jeg er så glad på rigtig mange borgeres vegne. Det er jo ikke sådan, en læge skal være, siger Janni Hansen og fortsætter:

- Jeg håber ikke, at han kommer til at åbne noget et andet sted. Jeg håber, at hans autorisation bliver taget fra ham.

Kontrolsag er fortsat i gang

Region Hovedstaden, som står for kontrollen med de praktiserende læger i regionen, oplyste i forbindelse med programmet 'Når lægen lyver', at der var en kontrolsag i gang mod Jesper Gram.

Region Hovedstaden oplyser nu at kontrolsagen fortsat er i proces, og at de ikke udtaler sig om verserende sager.

Jesper Gram har ikke svaret på TV 2s e-mail med spørgsmålet, om han fortsætter sin lægegerning et andet sted, når han lukker klinikken i Høje Gladsaxe 28. februar.

TV 2 var fredag formiddag forbi hans klinik for at få en kommentar, men klinikken var lukket – hvilket passer med patienters oplevelser om, at man ikke kan få tid om fredagen.

I forbindelse med Operation X-programmet meddelte Jesper Gram via sin advokat, at han havde misforstået brugen af de såkaldte årskontroller, og at registreringen af konsultationer, der ikke havde fundet sted, var en beklagelig, men undskyldelig fejl.

I skoleåret 2021/2022 får skoler mulighed for at undlade at give erstatningstimer for aflyst undervisning i grundskolen som følge af sygefravær blandt personalet.

På den måde vil skolerne blive stillet, som om de havde gennemført undervisningen.

Det oplyser Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse.

Det giver ingen mening for eleverne eller rent undervisningsmæssigt

Pernille Rosenkrantz-Theil (S), børne- og undervisningsminister

Ministeren på området, Pernille Rosenkrantz-Theil (S), siger, at beslutningen i bund og grund handler om at få tilpasset folkeskoleloven pandemien.

- Vi har truffet en beslutning i forhold til de timer, der er afviklet online. De tæller ikke med i det samlede timeregnskab henover et skoleår.

- Det har skabt et stort pres på skolerne. Man har været bekymret for, at alle de timer skulle afvikles oveni frem mod skoleårets slutning, siger hun.

Skubber en pukkel af timer til senere

Det kan for eksempel være tysklærere, der måske er hjemme med en positiv test, men godt kan undervise, fordi de ikke er syge.

- De har afviklet tysktimerne som normalt, men online. Fordi folkeskoleloven er skruet sammen, som den er, så skal de faktisk give erstatningstimer for de tysktimer senere på skoleåret, fordi de er afviklet online. De timer tæller ikke med.

- Det betyder, at man skubber en pukkel foran sig med timer, som vil betyde, at eleverne måske risikerer at skulle i skole i alle weekender og sene aftentimer for at nå at afvikle de timer, siger ministeren.

Nye lærere vil skulle kaldes ind

Samtidig ville den dobbeltundervisning skulle forestås af lærere, som ikke er elevernes normale lærere, forklarer Pernille Rosenkrantz-Theil.

- Så skulle de for eksempel møde ind hver lørdag frem til sommer, og den, der kunne forestå undervisningen, er en eller anden 18-årig, man har hyret ind fra gaden, som skal undervise dem i de timer, de har fået som erstatning.

- Det giver ingen mening for eleverne eller rent undervisningsmæssigt.

I slutningen af januar sagde både Kommunernes Landsforening (KL), skolelederne og lærerne til folkeskolen.dk, at elever skal kunne sendes hjem til onlineundervisning uden krav om erstatningstimer.

Fortsat fokus på at indhente det tabte

Ministeren understreger, at der på skolerne er stort fokus på at få samlet op på de ting, man undervisningsmæssigt er kommet bagud med.

- Selvfølgelig skal man være opmærksom på at få indhentet fagligt efterslæb og også at rette eksamenerne til.

- Måden at gøre det på er bare ikke, at børnene skal være til lørdagsundervisning fra nu og frem til sommerferien med en vikar, som underviser i noget, de ikke har forudsætninger for, siger hun.

Et bredt flertal i Folketinget har givet tilslutning til modellen. Ministeren vil snarest muligt fremsætte det som lovforslag.

Torsdag måtte Benny Engelbrecht (S) trække sig fra posten som transportminister, efter at støttepartiet Enhedslisten erklærede mistillid til ham, fordi ministeren havde tilbageholdt afgørende klimatal og dermed vildledt Folketinget.

Dermed skriver han sig ind på en efterhånden lang liste af politikere fra begge sider af folketingssalen, som gennem tiderne har nået toppen i dansk politik for efterfølgende at se taburetten vælte under sig.

Nogle på grund af formaliteter, andre på grund af alvorlige svigt. Men altid med forståelse for, at sådan er det i politik.

Det fortæller politisk kommentator Hans Engell.

- Som minister skal man være klar til at køre på arbejde i ministerbilen og tage bussen hjem om aftenen, husker Hans Engell, at en socialdemokratisk minister engang sagde til ham efter en fyring.

Statsministeren har et sidste kort at spille

Den typiske årsag til en ministerfyring er, at der ikke længere er et flertal i Folketinget bag den pågældende minister, forklarer den politiske kommentator, som selv to gange har været minister for Det Konservative Folkeparti. Først som forsvarsminister og siden justitsminister.

Og selvom det mange gange før er sket, at en minister har måttet forlade posten i utide, er der én handling, som aldrig har fundet sted.

Statsministeren har nemlig et sidste kort at spille for at redde den minister, der er kommet i unåde. Det er at sætte alt på ét bræt og udskrive valg. Det er dog aldrig sket.

Her ser Hans Engell tilbage på fem ministerafgange, som har vakt opsigt i nyere tid.

Mogens Jensen (S)

Minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde, 19. november 2020

Det blev beskrevet som første gang, at Mette Frederiksen oplevede modgang som statsminister, da Mogens Jensen måtte ofre sig som følge af minkskandalen. Sagen har fået et betydeligt efterspil, blandt andet en kommission, som ventes afsluttet i juni 2022.

- Det var Folketinget, som ikke mente, han kunne bære det. Og her spillede støttepartierne også en rolle, siger Hans Engell.

Eva Kjer Hansen (V)

Miljø- og fødevareminister, 29. februar 2016

Efter mindre end et år på posten måtte Eva Kjer Hansen tage konsekvensen af sagen, der på sociale medier blev døbt "Gyllegate".

Det skete, efter at Venstre-regeringens støtteparti Det Konservative Folkeparti erklærede, at de havde mistet tilliden til Eva Kjer Hansen i forbindelse med udarbejdelsen af en ny landbrugspakke, hvor hun viste sig at have leveret forkerte oplysninger til Folketinget.

- Lars Løkke Rasmussen havde sagt, at han var klar til at udskrive valg og trække regeringen. Men da det kom til stykket, gjorde han det ikke og lod Eva Kjer Hansen i stikken, siger Hans Engell.

Morten Bødskov (S)

Justitsminister 12. december 2013

Enhedslisten var også banemanden, da skatteministeren måtte meddele sin afgang til den daværende statsminister, Helle Thorning-Schmidt.

Under et samråd havde Morten Bødskov blandt andet forklaret, hvorfor han stak Folketingets retsudvalg en løgn om, hvorfor et besøg på Christiania i februar 2012 ikke kunne gennemføres.

Den officielle begrundelse var, at politidirektøren ikke kunne deltage, men den reelle begrundelse var, at Pia Kjærsgaard (DF) ville deltage, og at det ifølge PET ville betyde en konkret trussel mod udvalget.

- Selvom Morten Bødskov fik trukket tæppet væk under sig, er han siden kommet stærkt tilbage. Han har været minister i den nuværende regering siden starten. Det viser, at man ikke er dømt ude til evig tid, hvis man bliver væltet. Ofte skal der bare gå en rum tid. Men nogle kommer aldrig tilbage igen. Det afhænger af situationen, og hvem de pågældende er, siger Hans Engell.

Thor Möger Petersen (SF)

Skatteminister 16. oktober 2012

Danmarkshistoriens yngste minister på 26 år nåede lige at fejre årsdag i Skatteministeriet, da han måtte se sig fyret af sin nye formand, Annette Vilhelmsen.

- Thor Möger Pedersen var usædvanlig, fordi det var formandsskiftet, der udløste hans fyring. Det var tydeligt, at Annette Vilhelmsen ikke brød sig meget om ham. Holger K. Nielsen overtog Skatteministeriet, og det var tydeligt, at hun ville have ham ind på en central post, siger Hans Engell.

Birthe Rønn Hornbech (V)

Minister for flygtninge, indvandrere og integration og kirkeminister, 8. marts 2011

Den erfarne politiker sad tungt på ministeriet, først i Anders Fogh Rasmussens regering og siden hos efterfølgeren Lars Løkke Rasmussen.

Men efter tre et halvt år var det tid til at pakke sammen efter redegørelsen om forløbet om de statsløse palæstinensere, der har fået afslag på statsborgerskab på trods af deres ret til det.

- Lars Løkke Rasmussen havde bedt hende aflevere en redegørelse. Men det var et utaknemmeligt job. For da han fik den og læste den, sagde han farvel og tak, husker Hans Engell.

Ministeren må selv bære ansvaret

Selvom ministerudskiftninger ofte får stor opmærksomhed i pressen, plejer de ikke at få større politiske og parlamentariske konsekvenser, forklarer den politiske kommentator.

- Rokader flytter generelt ikke stemmer. Men der er tilfælde, hvor ministeren har klaret sig så dårligt, at det er blevet en belastning. Her er Joy Mogensen et eksempel. Hun havde også mistet glæden ved arbejdet og forlod selv Kulturministeriet, siger Hans Engell.

Ifølge den politiske kommentator har Mette Frederiksen det grundlæggende synspunkt, at hvis en af hendes ministre begår en fejl eller håndterer sager på en utilstrækkelig måde, så må de selv bære ansvaret.

- Så sætter hun ikke regeringen på spil. Men hvis ministrene fører regeringens politik, og der er tale om rent politisk drilleri, så er hun klar til at slås for dem, siger han.

Østrig tager fredag et af de mest drastiske skridt i Europa i kampen mod coronavirus.

Op til weekenden bliver det nemlig ulovligt ikke at være vaccineret mod covid-19.

Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Implementering af loven kommer til at ske i faser, og det bliver først til marts, at politiet for alvor begynder at tjekke folks vaccinationsstatus.

15. marts begynder politiet nemlig på almindelige patruljer at udspørge folk om deres vaccinationsdokumentation.

Er man over 18 år og ikke vaccineret, er der pludselig konsekvenser.

Så står man nemlig til en bøde på 600 euro. Det svarer til lidt mere end 4400 kroner. Anker man sin bøde og taber i retten, risikerer man at skulle betale helt op til 3600 euro - tilsvarende knap 26.800 kroner.

Planlægger stikprøvekontroller

Lou Moser, der kommer syd fra Østrigs hovedstad, Wien, er imod vaccinekravet. Det sagde hun til det britiske medie BBC, mens bødestraffen stadig var til diskussion i Østrigs parlament.

Hun er ikke selv vaccineret, fordi hun allerede har været smittet med coronavirus.

- Jeg kan ikke rigtig se fidusen i at få stikket, når jeg allerede har rigeligt med antistoffer, sagde hun og tilføjede, at vaccination burde være folks eget valg.

- Det er ikke op til nogen som helst myndighed at bestemme, hvad jeg putter ind i min krop.

Østrigs regering planlægger desuden, at antallet af stikprøvekontroller kan stige, hvis ikke landet når i mål med vaccinetilslutningen.

Det er dog ikke sikkert, at regeringen er klar til at gå så langt, siger sundhedsminister Wolfgang Mueckstein ifølge nyhedsbureauet Reuters til radiostationen QRF.

- Hvis sundhedseksperterne siger, at de ikke vurderer, at der er behov for det, hvis forfatningsadvokater siger, at det ikke er proportionelt, kommer en tredje fase ikke til at blive iværksat, siger han.

Lemper regler for vaccinerede

Mens der bliver indført bødestraf for de ikkevaccinerede, lempes der samtidig på en række restriktioner for dem, som ikke har ladet sig vaccinere.

De må igen gå på restauranter og besøge ikkeessentielle forretninger, da antallet af indlagte på intensivafdelinger i Østrig er på et "godt niveau", lyder det ifølge Reuters fra regeringen.

Østrig er det eneste land i Europa, der har indført straf for manglende vaccination for alle dets voksne indbyggere. Italien og Grækenland har lignende krav, men her gælder det kun for ældre.

I øjeblikket er 69 procent af Østrigs befolkning færdigvaccineret mod covid-19.

I øjeblikket vælter sygemeldinger ind på arbejdspladser i hele landet.

Med omkring 50.000 registrerede smittede dagligt – og et mørketal, der formentlig er to til fire gange højere – er det sikkert et spørgsmål om tid, før man selv får covid-19.

Eller hvad?

For en del danskere har oplevet, at deres kæreste, venner og familie alle bliver smittet, men at de selv går fri. Også selvom de er sammen med personerne, mens de er syge og har symptomer.

Men det kan der være en forklaring på.

Et studie, der er blevet offentliggjort i januar 2022, har undersøgt, hvorfor nogle mennesker ikke får covid-19.

Og det kan tilsyneladende skyldes almen forkølelse forårsaget af en anden type coronavirus end den, der er omdrejningspunkt i pandemien - og det kan i nogle tilfælde give immunitet.

Resultatet er interessant, men ikke helt overraskende, lyder det fra professor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet Søren Riis Paludan.

- Der kan godt være en bred vifte af danskere, der har en vis immunitet fra coronavirus-forkølelse, siger han med det forbehold, at ingen ved, hvor mange der reelt har det.

Flere typer coronavirus

I folkemunde kaldes virussen, der har opslugt verden de seneste to år, som bekendt coronavirus. Men reelt er navnet SARS-CoV-2.

Der findes nemlig mange typer coronavirus, og flere af dem kan forårsage forkølelse - og har i øvrigt gjort det længe før denne coronavirus-pandemi.

Netop coronavirus-forkølelse kan være en af årsagerne til, at nogle ikke bliver syge efter mødet med SARS-CoV-2, forklarer Søren Riis Paludan.

- De, der ikke tester positive efter kraftig eksponering, har nogle T-celler, som reagerer mod en række coronavirus. Noget tyder endda på, at de har betydelig immunitet mod SARS-CoV-2.

T-cellerne er ligesom antistoffer en del af kroppens immunforsvar, der beskytter os mod sygdom. T-celler og antistoffer er centrale for den del af immunforsvaret, som giver langvarig beskyttende immunitet, siger Søren Riis Paludan.

- Det kan godt være et ganske betydeligt antal mennesker, der har en vis grad af immunitet. Men det kan være, at jeg har i lav grad, og du har i høj grad. Det fås i alle varianter.

Studiet har undersøgt 52 mennesker, og derfor er det ikke et bevis på, at mange mennesker er beskyttet, siger Søren Riis Paludan.

Men han mener alligevel, at studiet har betydning.

- Det er ikke eksotisk at få en coronavirus-forkølelse. Det er normalt. Så hvis man kan få beskyttelse mod SARS-CoV-2 af det, er det selvfølgelig interessant.

Vacciner spiller stor rolle

Når man snakker immunitet, er man også nødt til at snakke om coronavaccinerne.

Den storstilede vaccineindsats har været uden sammenligning, og den spiller en stor rolle i, at nogle ikke bliver smittet, selvom folk omkring dem er det, siger Søren Riis Paludan.

- Jeg er overbevist om, at flertallet skyldes, at man har fået vaccinen. Men der er jo en tidsfaktor, hvor den virker bedst i perioden lige efter vaccination.

Selvom vaccinerne ikke garanterer beskyttelse mod at blive smittet, men i større omfang giver beskyttelse mod at blive alvorligt syg, er også graden af immunitet fra vaccinerne forskellig fra person til person.

- Mange får en vaccinerespons, som er stærk nok til at beskytte 100 procent mod sygdom. Så vil de ikke opleve, at de bliver syge, selvom de er smittet, siger han og tilføjer:

- Fordi vi tester som død og djævel, vil mange teste positive, men uden test ville de ikke vide, at de var smittede.

Nogle er heldige

Der er mange teorier om coronavirus og vaccinerne i omløb.

Derfor mener Søren Riis Paludan, det er vigtigt at understrege, at det nye studie ikke betyder, at man bare skal blive forkølet for at få immunitet.

Tværtimod er coronavirus-forkølelse blot én i en række af forkølelsestyper.

Samtidig betyder det ikke, at man har immunitet, bare fordi man har undgået smitten indtil nu.

- Nogle er bare heldige, og det skal man altid huske med sådan noget her. Man kan ikke sige, at et enkelt eksempel er et bevis. Det er det, som konspirationsteorier er lavet af, siger han.