Det virker at belønne rygere økonomisk, for at de lægger cigaretterne på hylden.

Det viser en ny dansk undersøgelse, skriver Berlingske i fredagens avis. Rygere kvitter således i store tal cigaretterne og forbliver røgfrie, når de får stillet en pengepræmie i udsigt.

I undersøgelsen kunne rygere i tre kommuner se frem at modtage en belønning på 1200 kroner, hvis de tilmeldte sig et rygestophold og var røgfri seks uger efter.

I tre andre kommuner blev pengene brugt på store kampagner for at få rygere til at tilmelde sig rygestophold, skriver avisen.

En tredjedel røgfri

Undersøgelsen, der blev finansieret af TrygFonden, fandt ingen signifikant forskel i, hvor mange rygere der blev rekrutteret til de kommunale rygestophold.

Men der var signifikant højere odds for, at borgere, der fik en økonomisk belønning stadig var røgfri efter et år - i forhold til borgere, der gik på rygestophold i kampagnekommunerne.

I kommunerne med økonomisk belønning var der 32 procent, der var røgfri efter seks måneder. 29 procent røg heller ikke efter et år.

I kampagnekommunerne var tallene henholdsvis 22 og 18 procent efter et halvt og et helt år.

Løbende blev deltagerne undersøgt med kuliltetest, som kan påvise, om de har røget eller ej, skriver Berlingske.

Politikere vil ikke ændre praksis

Charlotta Pisinger fra Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Bispebjerg-Frederiksberg Hospital er professor i tobaksforebyggelse og står bag undersøgelsen.

- Der er en stærk evidens for effekten. Det forøger kraftigt chancen for at blive røgfri, hvis der hænger en gulerod foran næsen, siger hun til avisen.

Der er i dag ikke lovhjemmel til, at kommunerne kan give en økonomisk belønning til folk for at stoppe med at ryge. Og det bør der ikke ændres på, mener flere folketingspolitikere.

Henrik Dahl fra Liberal Alliance siger til Berlingske, at "staten skal holde sig ude af folks private hjem og folks private vaner".

Også Lars Boje Mathiesen og Liselott Blixt fra henholdsvis Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti er kritiske.

Dog er Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, positivt stemt. Han mener, at man bør vende fordele og ulemper ved en sådan ordning, skriver avisen.

Berlingske arbejder på at få en kommentar fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Flere gange under pandemien er skoler, institutioner og fritidsaktiviteter blevet lukket ned. Sognenedlukningerne rettede sig ligeledes mod samfundets yngre borgere.

Regeringen og myndighederne har også bedt børn og unge om at blive vaccineret mod coronavirus.

Ikke fordi de selv var i høj fare for at blive alvorligt syge, men for at beskytte resten af samfundet.

Retorikken om, at man skal passe på ikke at smitte andre, har fyldt ekstremt meget hos nogle børn

Marie Tolstrup, børne- og ungepsykolog

Og det har konkrete konsekvenser, at børn flere gange er endt i forreste geled i kampen mod corona, lyder det fra eksperter.

- Isolation og manglende fællesskaber har forstærket mistrivslen hos nogen børn. Men mange børn, som ikke tidligere har haft problemer, har også som følge af corona oplevet ensomhed og mistrivsel, siger Ida Hilario Jønsson, børnefaglig konsulent hos Børns Vilkår, der driver BørneTelefonen.

BørneTelefonen modtog i 2021 flere henvendelser end nogensinde før fra børn og unge, der havde det svært.

Over 55.300 børn og unge henvendte sig i løbet af året med en lang række forskellige problemer. Bemærkelsesværdigt er det også, at karakteren af børnenes problemer i høj grad har ændret sig under coronakrisen.

Ensomhed, selvskade og angst har ifølge Ida Hilario Jønsson fyldt særligt meget i 2021. Hvilket blandt andet kan skyldes, at mange har følt sig isolerede fra de fællesskaber, som har stor betydning for .

Bange for at smitte andre

Ifølge en rundspørge, som Dansk Psykolog Forening har foretaget blandt PPR-psykologer, der fra kommunens side yder rådgivning til børn og familier, når børn mistrives, har coronakrisen sat sit klare aftryk.

Ifølge 70 procent af de mere end tusind adspurgte PPR-psykologer er antallet af børn og familier, der har brug for hjælp, steget i høj eller meget høj grad det seneste år.

At børn af coronakrisen har haft brug for mere hjælp, kan Ida Hilario Jønsson nikke genkendende til.

- Børnene er sjældent bange for selv at blive smittet, men de er meget bange for at smitte andre. Det har vi oplevet hele vejen gennem epidemien, siger Ida Hilario Jønsson.

Fra myndighedernes side har det da også lydt, at smitte blandt børn og unge ikke isolereret er et problem, fordi de har lav risiko for alvorlig sygdom og indlæggelse som følge af corona.

- Men til gengæld er det et stort problem, at de kan risikere netop at bære smitten videre, sagde SSI-direktør Henrik Ullum på et pressemøde 8. november 2021.

Ord som disse betyder noget, siger Marie Tolstrup, der er børne- og ungepsykolog, og som sidder i en coronaekspertgruppe under Dansk Psykolog Forening.

- Retorikken om, at man skal passe på ikke at smitte andre, har fyldt ekstremt meget hos nogle børn. Som om de løb rundt som små smittebomber, der utilsigtet kunne smitte andre, siger Marie Tolstrup.

Det kan ifølge hende være voldsomt for børn, når de konstant skal være opmærksomme på farer i deres nærmiljø.

- I forhold til udviklingen af angstlidelser er man meget opmærksom på, hvis børn føler sig udsat for farer og trusler gennem længere tid, siger Marie Tolstrup.

"Generation nedlukning"?

I perioder kunne høje smittetal i noget for mange så arbitrært som et sogn resultere i, at alle skoler, institutioner og fritidsaktiviteter inden for sognegrænsen blev lukket ned. Butikker og liberale erhverv i det nedlukkede sogn kunne imidlertid køre videre.

Ligeledes kunne Styrelsen for Patientsikkerhed pålægge specifikke skoler med høje smittetal at lukke ned for en periode.

Ifølge Ida Hilario Jønsson har BørneTelefonen talt med adskillige børn, der har været nervøse for at være dén, der lukkede hele skolen og spolerede det for alle de andre.

Midt i de år, hvor børn og unge skulle danne og uddanne sig og prøve livet af, har coronakrisen i stedet givet nogle børn og unge en lang række bekymringer, som kan virke store og uoverskuelige, lyder det entydigt fra både Ida Hilario Jønsson og Marie Tolstrup.

Giver det fremtidens Danmark en "Generation Nedlukning"?

- Jeg vil nok ikke sige en hel generation, men vi skal være opmærksomme på, at hvis mange i den generation får brug for hjælp, kan det være derfor, siger Marie Tolstrup og fortsætter:

- Børn og unge kan mere, end vi tror.

Forbered en ny nedlukning

Selvom coronarestriktionerne nu officielt er ryddet af banen, er det ikke sket uden den tilføjelse, at coronavirus kan komme tilbage til efteråret.

Måske i en muteret version, måske som en mindre bølge og måske slet ikke.

Og det er disse måske'er med al deres usikkerhed, der ifølge Marie Tolstrup har været allerhårdest ved børn og unge hele vejen gennem krisen.

- For kan man så glæde sig til efterskolen, gymnasiet eller rejsen? Uvisheden kan være svær for mange mennesker, men det er særligt svært for børn og unge, der skal ud i verden og prøve ting af og udvikle sig, siger hun.

Derfor er det også vigtigt at se på, hvordan samfundet kan gøre eventuel ny nedlukning mere tålelig for børn og unge, lyder det.

Men hvad så hvis man ser nedlukningerne i bagklogskabens skyld? Skulle man have gjort noget anderledes? Slet ikke lukket ned?

Det tør hverken Ida Hilario Jønsson eller Marie Tolstrup give et bud på. Deres ærinde er børnenes, siger de begge.

- Men man skal være opmærksom på, hvad nedlukninger gør ved børn og unge, siger Marie Tolstrup.

Der har været en overdødelighed i Danmark i slutningen af 2021, når man ser på gruppen af personer over 75 år.

Men siden uge 1 har dødeligheden været jævnt faldende i alle aldersgruppen, og nu er den nær det normale niveau.

Det viser tal fra uge 5 ifølge Statens Serum Institut (SSI).

- Særligt fra uge 49 2021 til uge 1 2022 var denne overdødelighed betydelig og formodes at skyldes smittespredning med Delta-varianten, skriver SSI på sin hjemmeside.

Da dødsfald kan efterregistreres, er der en vis usikkerhed forbundet med tallene for de seneste uger.

Dødeligheden er faldet, selvom der er registreret flere dødsfald blandt personer, der også havde en positiv PCR-test.

Fald kan skyldes Omikron

Ifølge SSI er det den mindre alvorlige Omikron-variant, der spiller en rolle i, hvorfor dødeligheden er faldet.

Smittetallene er steget kraftigt i det nye år, hvor der flere dage har været over 40.000 nye coronatilfælde.

Men da færre bliver alvorligt syge af Omikron end af Delta-varianten, der tidligere dominerede smittebilledet i Danmark, bliver de daglige tal for dødsfald blandt coronasmittede mindre retvisende.

Der er altså flere personer end tidligere, som vil fremgå af statistikken, selvom de er døde af noget andet end covid-19.

- Dødstallet er dog stadig brugbart til at vurdere dødeligheden, fordi hovedparten stadig dør "af" covid-19, skriver SSI på sin hjemmeside.

Det er ifølge SSI vigtigt med den løbende overvågning af dødsfald blandt folk med coronavirus for at kunne vurdere epidemiens omfang og alvorlighed. Tallet skal bruges i sammenhæng med antallet af smittede og indlagte.

Svært at vurdere betydningen af coronavirus

Som det er nu, tæller man med i statistikken over coronarelaterede dødsfald, hvis man afgår ved døden inden for 30 dage efter et positivt PCR-testsvar.

Mange af dødsfaldene sker ifølge seruminstituttet blandt folk, der i forvejen har andre sygdomme.

Her vil covid-19 "ofte have afgørende betydning for dødsfaldet", skriver SSI. Instituttet noterer samtidig, at det er svært at vurdere betydningen af coronavirus og øvrige sygdomme.

For at nuancere billedet af coronadødeligheden arbejder SSI sammen med Sundhedsdatastyrelsen på nye opgørelser. Her skal oplysninger fra Dødsårsagsregisteret supplere dødstallene.

Det sker, når de nødvendige systemer og aftaler om brug af data er på plads. Opgørelserne bliver muligvis gjort på ugentlig basis, fremgår det.

Statens Serum Institut (SSI) estimerer, at hver tredje voksne dansker har haft covid-19 siden 1. november. Og at antallet af reelt smittede dermed kan være dobbelt så stort, som tallene har vist.

Udmeldingen er baseret på blandt andet undersøgelser af donorblod, der er blevet taget i brug for at afdække den reelle udbredelse af covid-19. Noget, der er vigtigt for at vurdere sygdommens kommende spredning.

- Vi har brug for at kende det samlede antal smittede og dermed immune for bedre at kunne forudsige, hvordan epidemien vil udvikle sig det næste stykke tid, skriver direktør for SSI Henrik Ullum i en pressemeddelelse.

Højere forekomst i hovedstaden

Statens Serum Institut har brugt både data fra donorblod samt tal for positive PCR-test. Der er blevet undersøgt blod fra 4722 bloddonorer, der har doneret blod i januar. Her har 15 procent dannet antistoffer mod covid-19 siden 1. november.

Det får Christian Erikstrup, professor og overlæge ved Blodbank og Immunologi på Aarhus Universitetshospital, til at sige:

- Hvis vi fremskriver forekomsten i forhold til positive PCR-test generelt, anslår vi, at 32 procent af den raske voksne befolkning mellem 18 og 72 år har været smittet mellem den 1. november sidste år og den 28. januar i år.

- Forekomsten i Region Hovedstaden er højere end i resten af landet og anslås til at være 42 procent.

Skal tages med forbehold

Henrik Ullum skriver i samme ombæring, at resultaterne tyder på, at andelen at smittede, der ikke er testet positiv og dermed ikke optræder i statistikkerne, udgør op til halvdelen af alle reelle smittetilfælde.

Statens Serum Institut understreger, at estimatet skal tages med forbehold, da man ikke har undersøgt store mængder donorblod endnu.

- Resultaterne bygger foreløbig på test af en enkelt uges donationer af blod, og beregningerne hviler på en række antagelser. Det skal også understreges, at fremskrivningerne derfor er behæftet med betydelig usikkerhed, skriver SSI.

Tiden er kommet til at åbne Sverige op igen efter coronapandemien, siger en smilende statsminister, Magdalena Andersson, på et pressemøde torsdag morgen.

- Beskeden er derfor, at restriktionerne ophæves fra 9. februar, siger hun.

Hun påpeger samtidig, at covid-19 ikke er et overstået kapitel. Der er stadig stor smitte i omløb.

Og for de, der stadig ikke ikke er vaccineret, er risikoen fortsat stor. Jo ældre man er, jo værre er det, påpeger Andersson.

Dagens melding betyder, at der fra næste onsdag ikke længere vil være restriktioner for restauranter, idrætsanlæg andre steder, hvor adgangen har været begrænset under pandemien.

Der skal heller ikke længere bæres mundbind i den offentlige trafik.

Overvåger stadig pandemien

De nye svenske forhold ligner dem, som Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), kunne bebude i sidste uge. Her fortalte hun, at Danmark som det første land fjerner alle restriktioner. Det trådte i kraft mandag.

- Men selv herefter skal de, som er syge, forsætte med at blive hjemme, understreger den svenske statsminister.

Socialminister Lena Hallengren føjer til, at den svenske regering fortsat vil være vagtsom og holde øje med, hvordan pandemien udvikler sig herfra.

Pandemien har ramt forskelligt i Sverige og Danmark, og tallene over smittede kan ofte ikke sammenlignes.

Færre testes i Sverige

Sverige med cirka 10 millioner indbyggere har således over næsten to år og frem til torsdag haft 16.028 personer, der er døde med Covid-10. I Danmark med 5,8 millioner mennesker er knap 3800 døde.

Den seneste opgørelse i Sverige over smittede per døgn er fra tirsdag. Den siger ifølge mediet SVT 39.205 smittede.

Det tilsvarende tal for Danmark er lige over 55.000.

Det betyder ikke, at der er mere smitte i Danmark. Måske tværtimod. Men det er et udtryk for, at langt færre bliver testet for covid-19 Sverige end i Danmark.

Svenskerne har under hele pandemien ikke oplevet de samme hårde restriktioner, som de nordiske nabolande har benyttet sig af.

I lange periode kunne svenske restauranter således holde åbent, mens de måtte lukke hos naboerne.

Danmark er genåbnet, mens smittetallene sætter nye rekorder, men vi er alligevel ovre det værste.

Sådan lød det samstemmende, da TV 2 onsdag satte fire af landets førende corona-eksperter stævne i magasinprogrammet 'Besserwisserne'.

I panelet var Tyra Grove Krause, Lone Simonsen, Jens Lundgren og Allan Randrup Thomsen, som til sidst i udsendelsen blev bedt om at give et bud på, hvordan corona kommer til at fylde i vores hverdag i fremtiden.

Har vi set det værste, blev professor Jens Lundgren spurgt mod programmets finale. Og svaret lød kort og kontant:

- Ja, det har vi.

- Vi kommer ikke af med corona for evigt

Forinden havde hans tre ekspertkolleger i panelet været omkring samme spørgsmål.

Også her lød svaret, at pandemien ikke længere kommer til at spille samme rolle i den almindelige danskers tilværelse.

- Størstedelen af befolkningen kommer til at leve et normalt liv, sagde Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet.

Lidt mere end to år inde i pandemien kan danskerne altså ånde lettet op ifølge eksperterne. Men vi siger ikke helt farvel til coronavirussen.

- Forhåbentlig kommer corona ikke til at fylde lige så meget, som den gør nu. Men vi kommer ikke af med corona for evigt, uddybede Allan Randrup Thomsen.

- Det er et virus, som hele tiden er der, men vi skal lære at leve med det og dermed overordnet få det ind i samme kategori som influenza i den måde, vi adresserer problemerne på, hvor de svage og sårbare får vaccine i de perioder, siger Allan Randrup Thomsen.

Læren fra historiske pandemier

Foruden vaccinerne er det især udbredelsen af den markant mildere Omikron-variant, som har fået betydning for vores håndtering af coronavirussen - og for optimismen fra eksperternes side.

På få måneder har Omikron sendt den mere dødelige og indlæggelseskrævende Delta-variant ud af omløb.

- Udbredelsen af Omikron-varianten betyder samtidig, at vi har en mere robust og langtidsholdbar version især mod mere alvorlige tilfælde af sygdommen, sagde Lone Simonsen, der er professor og leder af PandemiX Centret på Roskilde Universitet.

Hun mener, at coronavirussens udvikling flugter med tidligere tiders pandemier.

- Hvis du ser på historiske pandemier, går der normalt to-tre år, og det er ikke usædvanligt, at de efter et par mægtige bølger overgår til en sæsonbetonet virus, der kommer igen om vinteren på en forudsigelig måde, siger Lone Simonsen.

Vi tillader os at simre med lidt forårsfornemmelser på en dag, hvor solen har skinnet mildt over det genåbnede land.

Velkommen til dagens overblik.

Rekordmange registreret smittet det seneste døgn

55.001 personer blev i det seneste døgn registreret smittet med coronavirus ifølge tal fra Statens Serum Institut.

Selvom restriktionerne er tæt på helt at være - i hvert fald foreløbig - fortid i Danmark, er coronasmitten det ikke.

Det høje smittetal skal dog ses i lyset af, antallet af intensivpatienter på landets sygehuse er faldende.

Netop antallet af intensivpatienter sagde Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, tirsdag, at han fokuserer på frem for de daglige smittetal.

Antallet af indlagte på landets intensivafdelinger falder med to til samlet 26 patienter.

Svært at argumentere for at vaccinere børnene, siger formand

Det vil være en god idé ikke længere at anbefale vaccinen til børn, mener formanden for DSAM, Dansk Selskab for Almen Medicin, Bolette Friderichsen.

Bolette Friderichsen mener, at myndighederne under pandemien har bedt børnene om at "tage en for holdet" ved eksempelvis at sende dem hjem fra skole og samtidig tage imod coronavaccine for at beskytte især ældre og udsatte.

Hun mener, at det er på tide at se på den hidtidige strategi og samtidig melde klart ud, om det fortsat skal anbefales at vaccinere børn i den yngste aldersgruppe.

Tirsdag meldte direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, ud, at man overvejer, om det fortsat giver mening at anbefale coronavaccination til børn i alderen 5 til 11 år.

Skolelukninger var en klar fejl, mener læge

Danmark kunne tirsdag vinke farvel til så godt som alle restriktioner. Men efterrationaliseringen er i fuld gang med overvejelser om rigtig og forkert ageren under pandemien.

Mia Gall Grandahl, der er overlæge i psykiatri, mener, at skolelukninger som værktøj har været en klar fejl. Ifølge hende er der intet bevis på, at hjemsendelser af børn og unge har haft indflydelse på smitten. Tværtimod har det kostet på det mentale helbred at sende børn i hjemmeskoling med fravær af sociale relationer.

Professor Allan Randrup Thomsen har støttet skolelukningerne. Han siger dog i dag, at det ikke var nødvendigt at lukke skolerne i første omgang af epidemien, når man kigger på data fra Sverige, der ikke lukkede skolerne. Den seneste nedlukning gav dog mening på grund af den høje Omikron-smitte, lyder det.

Her er aftalen, som ifølge Rusland beviser, at de har ret

Den aktuelle konflikt om Ukraine handler i al sin enkelthed om, at russerne vil have Vesten til at respektere en aftale fra 1999.

Sådan udlægger den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, den efterhånden langvarige og komplekse konflikt mellem de to nabolande og Vesten.

Russerne hævder, at Vesten har forbrudt sig mod en aftale ved at styrke NATO mod øst siden afslutningen på Den Kolde Krig.

Man ønsker samtidig en garanti for, at nabolandene Ukraine og Georgien ikke optages i NATO, at alliancen trækker sine styrker ud af Baltikum og Østeuropa, og at NATO ikke opstiller angrebsvåben i nærheden af russisk territorium.

Børn født sent på året har dårligere chancer for at få succes i fodbold

Hvis man som fodboldtossede forældre gerne vil fremelske den nye Pernille Harder, Lionel Messi eller Simon Kjær, gør man klogt i at planlægge langsigtet.

Allerede på de yngste årgange i børnefodbolden sker der en udvælgelse, der betyder, at børn født sent på året får dårligere træningsmuligheder.

76,6 procent af spillerne på de seks danske ungdomslandshold er således født i første halvår.

Årsagen er et fænomen, der kaldes relativ alderseffekt (RAE).

Det betyder, at børn født tidligt på året identificeres som mere talentfulde end børn født sidst på året, fordi de er længere fremme som årgang fysisk og kognitivt.

Dansk Boldspil-Union har øget fokus på at give børn lige muligheder, så måske er der stadig håb for efterårsbørn.

***

Maria Skelbæk-Bundesen fortryder, at hun har ladet sin 11-årige søn få de to vaccinestik mod corona.

Det gør hun efter den seneste tids historier om, hvorvidt det egentlig er nødvendigt at vaccinere børnene. Og det gør hun især på baggrund af tirsdagens melding fra Sundhedsstyrelsen om, at man lige nu revurderer anbefalingerne om vaccine til de 5-11-årige.

- Nu virker det som en forhastet beslutning, at børnene skulle have vaccinen, siger Maria Skelbæk-Bundesen, der er forlagsredaktør, til TV 2.

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, siger til Politiken, at overvejelserne skyldes den mildere Omikronvariant, et kommende sæsonskifte og en smittekurve, der snart vil knække på grund af stor immunitet i befolkningen.

Jeg vil gerne undgå at putte noget i mine børn, som ikke er nødvendigt

Maria Skelbæk-Bundesen, mor

Ifølge flere eksperter virker det da også som en god ide at sætte en bremse i vaccinationsprogrammet til den yngre del af befolkningen.

- Der er ikke længere noget akut behov for at vaccinere de 5-11-årige, lyder det blandt andet fra Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet.

Og den holdning deles altså af Maria Skelbæk-Bundesen.

- Jeg er ikke bange for, at vaccinen kan gøre skade. Men jeg vil gerne undgå at putte noget i mine børn, som ikke er nødvendigt. Og det føler jeg, at jeg har gjort, siger hun.

- Man burde have været mere afventende

Over for Politiken fastholder Søren Brostrøm, at det var den rigtige beslutning, da styrelsen i november anbefalede vaccination af de 5-11-årige.

- Børnene har bidraget med nogle procentpoint til den samlede befolkningsimmunitet, som er årsag til, at covid-19 ikke er en samfundskritisk sygdom, lød det blandt andet.

Men Maria Skelbæk-Bundesen køber ikke forklaringen om, at børnevaccinationerne har spillet en rolle for at opnå det åbne og restriktionsfrie samfund, vi har i dag.

- Det skyldes vel i højere grad, at folk ikke bliver særligt syge af Omikronvarianten. Det er selvfølgelig nemt at være bagklog, men jeg synes generelt, at man burde have været mere afventende med at anbefale vaccination til børn, siger hun.

Maria Skelbæk-Bundesen henviser blandt andet til, at vores nabolande Norge, Sverige og Tyskland endnu ikke har anbefalet vaccinen til de 5-11-årige.

- Vi tror simpelthen ikke på, det er nødvendigt

At Sundhedsstyrelsen er gået i tænkeboks, har også fået konsekvenser i skolelærer Mette Kargos familie. Hendes to børn på ni og 11 har fået det første stik, mens den ældste på 15 har fået to.

- Jeg kan ikke se, hvad det nytter at give de yngste andet stik nu, siger hun til TV 2.

Mette Kargo er udmærket klar over, at Sundhedsstyrelsen endnu ikke har ændret sine anbefalinger, men altså blot overvejer det. Og modsat Maria Skelbæk-Bundesen fortryder hun heller ikke, at hendes børn er blevet stukket.

- Jeg har tillid til sundhedsmyndighederne, når de siger, at det var rigtigt at anbefale det i november, siger hun.

Men når sundhedsmyndighederne nu revurderer, om vaccinestikket egentlig er nødvendigt, smitter det af på Mette Kargos egne overvejelser, forklarer hun.

Og derudover har hele familien været smittet med corona i januar, hvor børnene ikke fik nogen voldsomme symptomer. Det har også været medvirkende til, at det ikke længere giver mening for forældrene igen at sende børnene under nålen.

- Sygdommen har jo givet noget immunitet, og derudover tror jeg sagtens, de små, friske kroppe kan klare at blive smittet igen, så længe det er Omikronvarianten, siger hun.

Mette Kargos datter har selv givet udtryk for, at hun gerne vil stikkes anden gang. Skulle en ny og farligere variant opstå, er det også muligt, hun får lov. Men på nuværende tidspunkt har den 11-årige datter altså fået nej.

- Vi tror simpelthen ikke på, det er nødvendigt, siger Mette Kargo.

Anbefaler andet stik, hvis man har fået det første

Ifølge Camilla Foged, der forsker i vaccinedesign på Københavns Universitet og rådgiver Sundhedsstyrelsen om vaccination, er det bedst for de 5-11-årige at få stik nummer to, hvis de allerede har fået stik nummer et.

- Delvis immunitet er ikke specielt godt, for der har virus frit løb, siger hun til TV 2.

Forskeren mener ikke, det kan skade at stoppe efter et enkelt stik, men hun understreger samtidig, at den fulde beskyttelse først indtræffer ved det andet.

Ligesom virolog Allan Randrup mener Camilla Foged heller ikke, at det længere ser ud til at give mening at begynde vaccinationsforløb hos de 5-11-årige. Hun venter dog med at afgive endelig dom, til hun har set de sundhedsfaglige vurderinger, der måtte komme fra sundhedsmyndighederne.

41,8 procent af børn i alderen 5 til 11 år i Danmark har fået første vaccinestik mod coronavirus. 31,9 procent er færdigvaccineret.

Sundhedsstyrelsen vil ikke stille op til interview med TV 2, men understreger, at anbefalingerne på nuværende tidspunkt er uændrede.

Et heftigt opgør har i løbet af onsdagen udspillet sig i retten på Frederiksberg mellem forfatter Sara Omar på den ene side og komiker Omar Marzouk og filminstruktør Manyar Parwani på den anden side.

Striden handler om, at filminstruktøren gennem 2018 og 2019 har fulgt den prisbelønnede forfatter for at lave en dokumentar om hendes liv. Her oplevede han ifølge sin egen udlægning, at Sarah Omar ikke levede under politibeskyttelse og slet ikke var så truet, som hun havde fortalt om ved flere lejligheder.

Det ville han have med i sin film, men nu forsøger den kendte forfatter at få nedlagt forbud mod, at filmen bliver lavet færdig og vist.

Vagter i retten

I retten på Frederiksberg ankom Sarah Omar ledsaget af to vagter. Forfatterens blik var slået ned under det lange sorte hår med den karakteristisk grå lok fortil. Omar Marzouk ankom iført en hvid sweater og en bemærkning om, at "der søreme er fuldt hus i dag".

Komikeren er en del af konflikten, fordi han har været producer på dokumentarfilmen og har skudt penge i foretagendet. Han har i et opslag på Facebook skrevet, at projektet har fået ham til at gå konkurs.

Optagelserne til dokumentaren begyndte i 2018, hvor Sarah Omar indgik et samarbejde med instruktøren Manyar Parwani, der ville følge forfatteren i hendes succesrige karriereforløb.

Hun havde i 2017 udgivet bogen ’Dødevaskeren’, der blev en kæmpe succes, og som afdækkede skyggesider i det muslimske miljø i Danmark og Kurdistan. De voldsomme beskrivelser af volden og den strenge sociale kontrol i det muslimske miljø skal havde givet den unge forfatterinde fjender, som vil hende det ondt.

Lukke munden på Sara

Sara Omar har tidligere i forløbet udsendt en pressemeddelelse via et kommunikationsbureau, hvor der står, at hun forsøger at få nedlagt forbud mod visningen af filmen, fordi hun under optagelserne "blev tvunget til at fremkomme med ytringer og udvise adfærd, som var instrueret og fabrikeret".

Ifølge forfatteren var formålet med filmen at stemple hende og lukke munden på hende.

I retten på Frederiksberg havde hendes advokat indkaldt hendes læge til at spørge ind til Sarah Omars helbredsmæssige forhold. Blandt andet i forhold til forløbet med det kuldsejlede filmprojekt.

- Det har været meget ubehageligt for Sara flere gange i det her forløb med filmen. Som enkelt episode har det ikke fyldt. Men vi har talt om det, i forbindelse med at hun har ptsd som følge af sine oplevelser i barndommen og tidligere i livet, fortalte praktiserende læge Nanna Kirkebjerg.

Da det var den anden parts tur til at udspørge lægen, afbrød Sarah Omar.

- I skal bare vide, jeg er som en fugl Føniks, og jeg rejser mig igen lige meget, hvor meget i angriber mig, sagde hun med en spinkel stemme.

Efter samarbejdet mellem forfatteren og filminstruktøren blev afbrudt i 2019, har Omar Marzouk og Manyar Parwani flere gange skrevet på de sociale medier, at deres film ville indeholde store afsløringer om Sara Omar. Retssagen har været omring flere temaer omkring truslerne mod Sara Omar og forløbet i forbindelse med det langstrakte filmforløb.

Ordentlig tale i kontrakten

Da Sara Omar selv skulle have stillet supplerende spørgsmål, var temperamentet flere gange ved at koge over.

Blandt andet da en af advokaterne spurgte ind til indgåelsen af en ny kontrakt i august 2019, efter at projektet havde været sat på pause. Forfatteren forklarede blandt andet, at hun ville have sat en passage ind i kontrakten om, at man skulle tale ordentligt til hinanden.

- Jeg ringer til Omar Marzouk og Manyar Parwani og er meget frustreret. Hvorfor har jeg ikke noget at skulle have sagt? Hvorfor har de taget afsnittet ud om, at man skal tale ordentligt til hinanden? Jeg har det skidt. Jeg har lige fået et ptsd-anfald og har det dårligt fysisk og psykisk. Der var ikke styr på en skid, sagde hun.

Den sidste bemærkning fik Omar Marzouk til at slå sin blyant hårdt ned i bordet og gå ud af retslokalet.

- Jeg havde behov for at trække noget luft. Der er grænser for, hvad jeg kan høre på. Vi har kørt det her meget professionelt, sagde han i en af pauserne i sagen.

Skift i stemning

I selskabet bag filmen har Rasit Ufuk Tas også haft en fremtrædende rolle som en af direktørerne, fortalte han, da han som vidne skulle afgive forklaring i Frederiksberg ret.

Han fortalte, at stemningen i begyndelsen af optagelserne var god. Men det skiftede i løbet af nogle måneder. Han huskede især én episode, hvor de skulle ud at spise en vegansk is på Østerbro.

- Det er en af de dage, hvor der har været dårlig stemning. Lige pludselig siger Manyar: "Hold kæft, din lille kurder, eller jeg smadrer dig". Det kommer helt umotiveret. Jeg tror ikke, at han vil gøre det, men generelt er stemningen bare fyldt med grim retorik, fortalte han.

Stemningen og adfærden under optagelserne har været et tema, fordi det kan sige noget om, hvorfor forfatteren ønsker filmen stoppet. Ligesom der også skal træffes afgørelse om, hvem der har rettighederne til optagelserne. Så de enten kan blive til en film eller blive smidt i skraldespanden.

7. februar er sidste retsdag i sagen.

55.001 personer er registreret smittet med coronavirus det seneste døgn ifølge Statens Serum Institut. Antallet af indlagte stiger med 22 til samlet 1092, og 20 personer er døde med virussen siden i går.

De positive prøver er fundet blandt 204.652 pcr-test. Positivprocenten ligger på 26,88 procent, hvilket er lidt lavere tirsdag, hvor den slog rekord med 28,52 procent.

Antallet af indlagte på landets intensivafdelinger falder med to til samlet 26 intensivpatienter.

Indlæggelsestal nogenlunde stabilt

Netop antallet af intensivpatienter sagde Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, tirsdag, at han fokuserer på i stedet for at fokusere på daglige smittetal.

- Mit blik er på de alvorligt syge. Jeg sidder og kigger på tal for indlagte på intensivafdelinger, som i øvrigt er faldet og faldet og er helt utroligt lavt, lød det fra Brostrøm.

Svend Ellermann-Eriksen, der er ledende overlæge ved Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, fremhæver det generelle indlæggelsestal ved onsdagens smittetal.

- Indlæggelsestallet ligger nogenlunde stabilt, og det glædelige er, at det ikke stiger – i hvert fald ikke kraftigt, siger Svend Ellermann-Eriksen til Ritzau.

Kontakttallet blev tirsdag opgjort til 1, hvilket betyder, at pandemien hverken aftager eller tager til.

Det fik sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til at skrive på Twitter, at Danmark på landsplan står et stabilt sted i epidemien.