Danmark kunne tirsdag vinke farvel til så godt som alle restriktioner, der har præget samfundet siden efteråret. Men nogle af dem burde aldrig have været indført.

Det mener Mia Gall Grandahl, der er overlæge i psykiatri og formand for Den Lægefaglige Tænketank Atlas, som blev stiftet i kølvandet på udbruddet af coronavirus i 2020.

- Jeg synes ikke, det kan forsvares, at man har lukket skolerne ned. Det er en politisk beslutning. Det er ikke en sundhedsfaglig beslutning, siger hun til TV 2 FYN.

Det er ude af proportioner at sende børnene hjem, i forhold til hvad man kunne opnå

Mia Gall Grandahl, overlæge i psykiatri

Ifølge hende er der intet bevis på, at hjemsendelser af børn og unge har haft indflydelse på smitten. Der er derimod beviser på, at det har kostet på deres mentale helbred, siger hun.

- Det vil have nogle massive konsekvenser for børn og unge, fordi det er så vigtig en tid for dem. Men det har man ikke taget alvorligt, siger Mia Gall Grandahl, der sammen med andre læger fra tænketanken har forsøgt at råbe myndighederne op uden held.

Ude af proportioner

Ifølge overlægen er det i skolealderen, at børn og unge udvikler deres personlighed og relationer.

- I den alder er de i gang med at udvikle sig og finde ud af, hvem de er. De har behov for at se hinanden og snakke sammen – det er ikke nok gennem en skærm. For at udvikle sin personlighed har man brug for at snakke sammen, siger hun.

Beslutningen om at sende børnene hjem har myndighederne blandt andet begrundet med, at det skulle begrænse spredningen og dermed også være med til at sikre, at sundhedsvæsnet ikke blev overbelastet.

Den beslutning har flere virologer bakket op om. Men det er et udtryk for, at de ikke har gjort deres hjemmearbejde godt nok, mener Mia Gall Grandahl.

- Det er noget vrøvl. Det er ude af proportioner at sende børnene hjem, i forhold til hvad man kunne opnå, siger hun.

Der har været tidspunkter, hvor vi har lukket skolerne ned, hvor det ikke har været nødvendigt

Allan Randrup Thomsen, professor, KU

Overlægen ser nedlukningen som et udtryk for, at politikerne har handlet i panik.

- Jeg tænker, at politikerne har tænkt, at de har gjort det rigtige. Jeg tænker ikke, at der er nogen, der har handlet i ond vilje. Men der er taget flere beslutninger under pandemien, hvor der ikke har været et fagligt belæg. Som da man skulle holde afstand udenfor, selvom virus og bakterier har meget dårlige vilkår der. Det var også en politisk beslutning, der ikke gav mening, siger hun.

God grund til at sende børn hjem

En af de virologer, der har støttet nedlukningen af skolerne, er Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet. Set i bakspejlet er han dog enig i, at det ikke var nødvendigt at lukke skolerne i første omgang af epidemien.

- Der har været tidspunkter, hvor vi har lukket skolerne ned, hvor det ikke har været nødvendigt. Det er næsten en tilståelsessag, for det kan vi se på data fra Sverige, der har klaret sig godt uden skolenedlukninger, siger han til TV 2 FYN.

- Men alt er meget lettere, hvis man har facitlisten. Problemet med sådan en pandemi her er, at når man finder ud af, at man har gjort noget forkert, så er det allerede for sent.

Ifølge Allan Randrup Thomsen var det en anden sag med seneste hjemsendelse, hvor den dengang ukendte Omikron-variant var kommet til, og smitten i stor stil bredte sig blandt børnene og de unge.

- Sådan var det ikke tidligere i forløbet. Men sådan var det i december, derfor var det en god ide at sende dem hjem, siger han.

- Børn smitter helt afgjort. Det, man kan debattere, er, om et barn smitter lige så meget som en voksen. Men den smitte var under alle omstændigheder en meget betydende faktor for epidemien på det tidspunkt.

Der vil altid være forskellige holdninger, også inden for samme faggruppe, fortæller virologen. Men ifølge ham mener den største gruppe fortsat, at den seneste nedlukning var nødvendig.

Er ikke bekymret for ny nedlukning

Skoleeleverne blev første gang sendt hjem i marts 2020 under den første store nedlukning. Efter en måned begyndte skolerne at genåbne, da eleverne i 0.-5. klasse fik lov til at komme i skole igen.

I december samme år kom den anden store nedlukning, hvor skoleeleverne også blev sendt hjem. De mindste elever fik lov til at komme i skole igen 8. februar 2021, mens de større elever var helt eller delvist hjemsendt indtil 6. maj.

Den seneste hjemsendelse varede for eleverne i grundskolen fra 15. december 2021 til 4. januar 2022.

Ifølge Mia Gall Grandahl fra tænketanken Atlas blive det sandsynligvis den sidste større hjemsendelse.

- Jeg tænker, at de (politikerne, red.) har hørt, hvad vi siger nu, så jeg er mindre bekymret for, at de skal lukke skolerne ned, siger hun.

Tirsdag meldte direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm ud, at styrelsen overvejer, hvorvidt det fortsat giver mening at anbefale coronavaccination til børn mellem 5 og 11 år.

Og det vil være en god idé ikke længere at anbefale vaccinen til børnene, mener formand for DSAM, Dansk Selskab for Almen Medicin, Bolette Friderichsen.

Hun påpeger, at man godt kan tilbyde vaccinen til børn uden at anbefale den, så dem, der af den ene eller anden grund ønsker at lade deres barn vaccinere, kan gøre det.

- Når jeg sidder i min stol på min klinik i Hobro, hvor jeg er praktiserende læge, har jeg tit de her samtaler med forældre, der er i tvivl, om de skal gøre det eller ikke skal gøre det. Det kan godt være svært at rådgive nøgternt, for barnet bliver ikke sygt af Omikron, men heller ikke af vaccinen. Og så spørger forældrene, hvorfor de så overhovedet skal vaccinere deres barn, og det er jo af hensyn til resten af samfundet, siger Bolette Friderichsen.

Samtidig påpeger hun, at vaccinetilslutningen blandt de yngste børn generelt er lavere end i resten af befolkningen, og det, mener hun, er iøjnefaldende.

- Jeg synes, det kan være svært at argumentere for at vaccinere børnene. Og jeg tænker, at vi skal tænke på at bevare befolkningens tillid, når vi kommer med anbefalinger. Det underminerer tilliden, når man kommer men en anbefaling, som folk ikke kan se meningen i, lyder det fra formanden.

Som at bruge myggebalsam om vinteren

Årsagen til Sundhedsstyrelsens udmelding er dels den mildere Omikron-variant, dels det sæsonskifte, vi er på vej ind i, og dels, at smittekurven ifølge Søren Brostrøm vil knække på grund af befolkningsimmunitet.

Ole Frilev Olesen, direktør i European Vaccine Initiative, slår fast, at vaccinerne er gode, sikre og virker, og da myndighederne sidste år anbefalede at vaccinere børnene mod coronavirus, var det det rigtige at gøre.

Måske var det på tide at vælge en anden strategi nu

Bolette Friderichsen, formand, DSAM

Dengang var scenariet et helt andet, fordi det var Delta-varianten, som var udbredt.

- Nu ser det anderledes ud. Dels er Omikron mildere end Delta, og dels står vi et andet sted nu. Hvis man først nu begynder at få sit barn vaccineret, vil jeg sige, at man har misset toget, for før vaccinen har en effekt, er vi i slutningen af marts, og der vil smitten formentlig være faldende, siger Ole Frilev Olesen.

Han understreger dog, at vaccinen giver beskyttelse, og at der findes særligt udsatte børn, som kan blive syge, hvis de bliver smittet med Omikron. Men for sunde og raske børn er meldingen klar:

- Hvis børnene bliver vaccineret nu, er det lidt ligesom at bruge myggebalsam om vinteren, lyder det fra direktøren.

Bolette Friderichsen fra DSAM påpeger, at myndighederne under pandemien har bedt børnene om at "tage en for holdet" ved eksempelvis at sende dem hjem fra skole.

- Måske var det på tide at vælge en anden strategi nu, siger hun.

Vigtigt med klar kommunikation

Fra en af de organisationer, som repræsenterer forældrene, lyder det, at den følger myndighedernes anbefalinger, og at det derfor er vigtigt med meget klar kommunikation, hvis der bliver ændret i dem.

Derudover er det vigtigt, at myndighederne understreger, ændringen ikke skyldes, at vaccinerne skader børnene.

- Jeg tror, man skal være tydelig omkring det, så folk ikke tænker: "gud, har jeg gjort noget forkert ved mit barn", siger Signe Nielsen, formand for Forældrenes Landsorganisation, FOLA.

Hun fortæller, at hele samtalen om vacciner har fyldt meget både blandt forældre, men også blandt de større børn.

- Anbefalingen har jo nærmest været et krav, så der vil være stor forskel på den snak, der er i garderoben, når man henter sit barn, alt efter om det er en anbefaling eller bare et tilbud, siger hun.

En af de forældre, som ikke har vaccineret sine børn, er Maiken Kristensen. Hun er selv vaccineret, men er usikker på, hvad det kan betyde for børnene på lang sigt, hvis de bliver vaccineret, og af den grund har hun fravalgt det.

- Vi har haft corona, og mine børn var ikke mere syge end af en influenza. Så jeg synes, det vil være fantastisk (at droppe anbefalingen, red.), siger Maiken Kristensen.

Hun understreger, at hun ikke vil være bagklog, og at hun ikke har noget imod dem, der har ladet deres børn vaccinere.

- Men mine børn skal ikke vaccineres for at passe på ældre. De bliver heller ikke vaccineret mod influenza, og den florerer også hvert eneste år, lyder det fra Maiken Kristensen.

Som vanligt båret af salget af medicin til behandling af diabetes kan Novo Nordisk onsdag morgen levere endnu et rekordregnskab.

Divisionen, der dækker produkter mod diabetes og fedme, øgede sit salg med 13 procent til 121,6 milliarder kroner i året.

- Vi er meget tilfredse med den dobbeltcifrede vækst i 2021 og fremgangen vi har gjort i vores strategiplan.

- Resultatet reflekterer, at næsten 35 millioner mennesker med diabetes verden over nu nyder godt af vores behandling, skriver administrerende direktør Lars Fruergaard Jørgensen i regnskabet.

Samlet steg Novo Nordisks omsætning til 140,8 milliarder kroner i 2021 mod 126,9 milliarder i 2020. Resultatet steg til 47,8 milliarder kroner mod 42,1 milliarder kroner året før.

Fremgang med nyt diabetesmiddel

Den voldsomme fremgang er i høj grad båret af Novo Nordisks nyere midler til behandling af diabetes. Midler kaldet GLP-1-analoger.

Det er stoffer, der stimulerer bugspytkirtlens produktion af insulin. De gives derfor tidligere i behandlingen.

Novo Nordisk var nogle af blandt de allerførste på markedet med midlet Victoza. Siden er midlerne Ozempic og Rybelsus kommet til. Samlet solgte Novo Nordisk GLP-1-analoger for 53,6 milliarder kroner i 2021.

Dermed er salget af den type medicin langsomt ved at overhale salget af klassisk insulin. Det solgte Novo Nordisk for 56 milliarder kroner af i 2021.

Salget af klassisk insulin faldt dog med en procent i året, mens salget af GLP-1-analoger steg med 28 procent.

I en potentielt ny multimilliardforretning bliver midlet også brugt mod fedme.

Og på trods af leveringsproblemer kunne Novo Nordisk i 2021 levere en vækst på 50 procent inden for behandling af fedme til 8,4 milliarder kroner.

Novos andet forretningsben inden for blødersygdomme og væksthormon solgte for 19,2 milliarder kroner i 2021.

I 2022 venter Novo Nordisk at salget fortsætter med at stige. Mere specifikt med 11-15 procent.

Tusindvis af danskere med folkesygdommen diabetes ryger muligvis hvert år under radaren, så deres sygdom ikke bliver opdaget og behandlet i tide.

I årtier steg antallet af personer, der fik diagnosen type 2-diabetes, støt hvert år. Ikke mindst som følge af befolkningens livsstil.

Men pludselig i 2012 knækkede kurven over nye diabetespatienter brat.

Danske forskere kobler i et opsigtsvækkende nyt studie faldet sammen med en praktisk og hurtig - men mindre præcis - diagnosemetode.

Den blev på få år altdominerende i Danmark og hele verden. Det skete på anbefaling fra Verdenssundhedsorganisationen WHO.

- Det tyder på, at færre bliver diagnosticeret, fordi metoden ikke er så følsom eller sikker som de tidligere test. Så der er nogle patienter, vi ikke finder, siger Jakob Schöllhammer Knudsen, læge, ph.d. ved Aarhus Universitet og hovedforfatter til studiet.

Får dårligere prognose

Problemet er, at det for patienterne er meget vigtigt at blive diagnosticeret hurtigt og få den nødvendige behandling.

- Vi har lavet et andet studie, der viste, at mennesker med et blodsukker i lang tid lige under grænsen har en dårligere prognose end dem lige over, men som får behandling. Det tyder på, at der for nogle er helbredsmæssige konsekvenser af altså ikke at blive opdaget, siger han.

Tidlig indsats er meget vigtig med diabetes 2 for at undgå alvorlige og livstruende følgesygdomme for hjerte, kredsløb og nyrer samt amputationer af fødder og underben.

Behageligere metode

Ifølge forskerne bliver mindst 5000-6000 danske diabetikere hvert år ikke fundet med den nyere test, som fra 2012 førte til et fald i nye diagnoser med 36 procent.

I slutningen af 2011 begyndte WHO nemlig at anbefale brugen af en ny metode på baggrund af en simpel blodprøve, hvor patienten hverken behøver at faste før undersøgelsen eller indtage en masse sukker til en belastningstest.

- Den nye metode er langt mere behagelig og hurtig for både læge og patient. Derfor fortrængte den hurtigt andre testmetoder, siger Jakob Schöllhammer Knudsen.

Men ganske uventet steg dødeligheden hos diabetes 2-patienter fra 2012 med 27 procent efter et fald gennem næsten 20 år.

- Ønsket om en nem og hurtig test, som jo også har sine fordele, er måske kammet over, så man ikke længere fanger de patienter, man gerne vil nå tidligt, siger han.

Den danske tennisstjerne Caroline Wozniacki bliver sammen med sin mand, den tidligere basketballspiller David Lee, og golflegenden Tiger Woods frontfigur i et milliardstort børssats.

Det skriver Ekstra Bladet.

Firmaet med Wozniacki, Woods og Lee i spidsen hedder Sports & Health Tech Acquisition Corporation (S&HTAC) og er nystiftet og skabt med det ene formål at overtage eller købe sig ind i et eksisterende firma.

Papirer fra de amerikanske børsmyndigheder SEC viser, at S&HTAC håber på at rejse omkring 150 millioner dollars ved at gå på børsen. Det svarer til omkring en milliard danske kroner.

Men hvad pengene konkret skal bruges til, kan investorerne ikke få at vide, og selve metoden har gang på gang fået hård kritik.

En tom skal

På investorsprog kaldes virksomheder som S&HTAC for SPAC, der står for Special Purpose Acquisition Company.

Fænomenet kan beskrives som tomme børsskaller, der egentlig ikke har nogen værdi, når de bliver børsnoteret, og derfor kaldes de også sommetider "blankocheck-selskaber" på dansk.

Du afleverer en pose penge til dem med ansvaret, og så skal de købe noget i et marked, som er meget dyrt

Otto Friedrichsen, aktiechef og partner i Formuepleje

I stedet for at være en fuldvoksen virksomhed, der går på børsen, er SPAC en metode til at rejse kapital, som kan bruges på at købe sig ind i eller helt overtage et eksisterende firma.

Groft skitseret kunne man forestille sig, at nogen ville købe Lego, der er ejet af familien Kirk Kristiansen, og sætte det på børsen.

Normalt vil man indgå en aftale og betale pengene til de nuværende ejere, men med en SPAC kan man rejse kapital gennem aktiemarkedet og samtidig børsnotere selskabet, der ellers ikke er på aktiemarkedet.

Metoden er blevet særdeles populær i USA de seneste år, men den er også ganske kontroversiel.

Dels er der ikke samme kontrol som ved en normal børsnotering, hævder kritikerne. Og dels ved aktionærerne ikke på forhånd, hvilken virksomhed de egentlig køber sig ind i.

Et milliardkøb – men ingen ved af hvem

I papirerne til de amerikanske børsmyndigheder SEC skriver S&HTAC, at de vil finde et vækstfirma inden for "sports- og helbredssektoren".

Tanken er, at Wozniacki, Woods og Lee kan bidrage med erfaring, en fanbase og stærke brands, der kan bygge oven på den virksomhed, S&HTAC udvælger sig.

Derudover involverer projektet en række forretningsmænd, der har det til fælles, at de, ifølge beskrivelserne til SEC, har stor erfaring inden for sports- og helbredssektoren. Flere af dem har desuden direkte forbindelser til Tiger Woods' erhvervsimperium.

Ambitionen er, at den virksomhed, som S&HTAC skal overtage, har en værdi på mellem 600 millioner og 1 milliard dollars. Det svarer til mellem 4 og 6,5 milliarder danske kroner. Man er dog stadig tidligt i processen, står der i papirerne:

- Vi har ikke udvalgt noget forretningsmål, og vi har ikke, og ej heller har nogen på vores vegne, påbegyndt nogen substantiel diskussion, direkte eller indirekte, med noget forretningsmål.

Har S&HTAC ikke inden for 18 måneder gennemført købet af en virksomhed, vil investorerne som udgangspunkt få deres penge tilbage.

Rekordernes år

Netop pointen med, at en SPAC som Wozniacki og Woods ikke har en aftale på forhånd, er værd at bide mærke i, mener Otto Friedrichsen. Han er aktiechef og partner hos Formuepleje, der investerer for milliarder af kroner på sine kunders vegne.

- En af udfordringerne er, at du afleverer en pose penge til dem med ansvaret for SPAC’en, og så skal de inden for de næste 12-18-24 måneder ud og købe selskaber eller andre aktiver i et marked, som er meget dyrt prissat, siger Otto Friedrichsen til TV 2.

Han peger på, at renterne gennem en årrække har været meget lave eller ligefrem negative, og samtidig er aktiekurserne i dele af aktiemarkedet steget kraftigt gennem de seneste år. Det har fået nogle investorer til at åbne døren for mere risiko, mener han.

Sportsstjerner i spidsen

Sidste år satte de amerikanske børser rekord med 613 SPAC-noteringer, og selvom særligt Woods og Wozniacki er nogle af sportsverdens stærkeste brands, er de to bestemt ikke de eneste berømtheder, der er blevet involveret i investeringsformen.

Tidligere har sportsstjerner som basketlegenden Shaquille O'Neal, footballspilleren Colin Kaepernick, tennisstjernerne Serena Williams og Naomi Osaka samt skateboarderen Tony Hawk været involveret i børsnoteringen af forskellige SPAC-selskaber.

- En sportsstjerne i front på en SPAC er med til at tiltrække opmærksomhed og gøre det mere interessant for nogle segmenter af aktiemarkedet. Det er der ingen tvivl om. Men det afgørende, når man taler om investering, er, om man kan lave et langsigtet afkast, siger Otto Friedrichsen.

Selvom der sidste år blev sat SPAC-rekord i USA, er fænomenet noget mere ukendt i Europa.

Det har dog siden april været muligt at notere SPAC-selskaber på børsen i København, og til mediet Finans har Jan Olsson, der er nordisk direktør i Deutsche Bank, sagt, at fremtiden formentlig vil byde på flere børsskaller i Europa og Norden.

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra Caroline Wozniacki om hendes rolle i projektet. Det har ikke været muligt.

Med tirsdagens genåbning af samfundet skaber Danmark overskrifter verden over.

Som et af de første lande i verden, der har droppet alle restriktioner, vækker den danske tilgang nemlig opsigt hos flere internationale medier, som dagen igennem har sat fokus på genåbningen af Danmark.

Det gælder for eksempel medier som det franske Arte og det tyske RTL, der begge har besøgt Statens Serum Institut i dagens glædelige anledning.

- Hvis I gør det, må der være noget om det

Spørgsmålet, som omverdenen gerne vil have svar på fra Danmark, er, om den komplette genåbning af samfundet er en god idé.

Og netop derfor har Tyra Grove Krause, faglig direktør hos Statens Serum Institut, besøg af flere tv-hold denne tirsdag morgen.

- Nogle er meget ivrige efter at tage de samme skridt som Danmark. De afventer nu det store spørgsmål: Er det sikkert eller ej? siger journalisten Antoine Mouteau fra Arte, da TV 2 møder ham på den faglige direktørs kontor ved Statens Serum Institut.

Også Martin Drohsel, der er journalist for det tyske medie RTL, har besøgt Tyra Grove Krause på genåbningsdagen for at få svar på, om den danske metode for genåbning kan inspirere den tyske måde at vriste sig fri af pandemien.

- Det billede, man har af Danmark, er, at hvis I gør det, så er det noget om det, siger han til TV 2 og understreger, at han håber på et snarligt fald i smittetallene, ikke bare i Danmark, men også i Tyskland.

Men spørger man Tyra Grove Krause selv, om den store internationale bevågenhed lægger pres på Danmark, er der dog ingen rysten på hænderne:

- Det er selvfølgelig rigtigt, at sådan er det altid, når man er frontløber på noget. Men jeg er nu stadigvæk ret tryg ved situationen, og vi kan se, at antallet af indlagte på intensivafdelingerne er faldet yderligere siden sidste uge, selvom vi stadig har de meget høje smittetal, siger hun.

Dansk data om pandemien er populært

Det er ikke kun på genåbningsdagen, at flere internationale medier har kontaktet Statens Serum Institut for at få perspektiver på den danske coronahåndtering.

Sådan har det faktisk været undervejs i hele pandemien, fortæller Troels Lillebæk, afdelingschef i instituttet, til TV 2:

Og den internationale interesse gælder især, når det kommer til data om pandemien i Danmark.

- Vi har meget bedre detaljeringsgrad i data i Danmark, end man har mange andre steder. Dermed kan vi hurtigt få viden til gavn for både danske patienter, men også til gavn for udenlandske myndigheder og patienter, siger han.

Ifølge Troels Lillebæk er det alt fra CNN til BBC og The New York Times eller det franske medie Le Figaro, der har henvendt sig til Statens Serum Institut for en kommentar.

Fra 1. februar anses coronavirussen ikke længere som en samfundskritisk sygdom i Danmark, og dermed frafalder alle gældende restriktioner fra tirsdag.

Sundhedsstyrelsen vil nu genoverveje anbefalingen om coronavacciner til børn mellem 5 og 11 år, blandt andet på grund af den mildere Omikron-variant.

Sådan lyder det fra styrelsens direktør, Søren Brostrøm, i et interview med Politiken tirsdag.

Og det er sådan set også ganske fornuftigt, at forældre til børn i aldersgruppen nu får et mere retvisende billede af pandemien at træffe deres beslutning på, lyder det fra flere eksperter, TV 2 har talt med.

- Der er ikke længere noget akut behov for at vaccinere de 5-11 årige.

Sådan lyder det blandt andet fra Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet.

Billedet har ændret sig

Det var tilbage i november, at Sundhedsstyrelsen første gang anbefalede at lade 5-11 årige vaccinere mod coronavirus.

Det skete på baggrund af en faglig vurdering, der lød, at vaccinationer af børnene kunne reducere samfundssmitten betydeligt og øge immuniteten i hele befolkningen.

Man skylder børnefamilierne et nyt og opdateret grundlag for at tage beslutningen

Camilla Foged, professor i vaccinedesign

Men meget har ændret sig i de seneste par måneder, fortæller Allan Randrup Thomsen til TV 2.

Han mener, at det er "rigtig fornuftigt", at Sundhedsstyrelsen lægger op til en genovervejelse - og han tror, at mange familier har ventet på det.

- Rent epidemisk står vi i en anden situation, hvor vi også kan tillade os en større samfundssmitte, siger han.

Allan Randrup Thomsen understreger dog, at han selv var fortaler for anbefalingen i første omgang, fordi Delta var mere alvorlig, og fordi samfundssmitten steg.

Sundhedsstyrelsen lægger i den nye udmelding vægt på to faktorer, der gør det relevant at genoverveje anbefalingen til de danske børnefamilier. Den ene er den kommende, varmere forårssæson, mens den anden er Omikrons noget mildere sygdomsbillede end Delta-variantens.

Skylder børnefamilier et opdateret grundlag

Den nye udmelding om en genovervejelse er dog ikke et udtryk for, at vurderingen fra november var forkert, understreger Søren Brostrøm.

Tværtimod holder Sundhedsstyrelsen fast i, at det var det rigtige at gøre på det pågældende tidspunkt:

- Børnene har bidraget med nogle procentpoint til den samlede befolkningsimmunitet, som er årsag til, at covid-19 ikke er en samfundskritisk sygdom, siger han til Politiken.

Og ifølge Camilla Foged, professor i vaccinedesign ved Københavns Universitet, var det også den helt rigtige beslutning at tilbyde vacciner til de 5-11 årige i efteråret - et tilbud som en del børnefamilier har taget imod. På nuværende tidspunkt har knap 42 procent af børnene i aldersgruppen nemlig modtaget det første vaccinestik ifølge en opgørelse fra Statens Serum Institut.

- I november syntes jeg, at det var hundrede procent ansvarligt at lade denne gruppe vaccinere. Men hele billedet blev ændret med et trylleslag, da Omikron kom og var en mildere variant. Derfor synes jeg ikke længere, at det ser ud til at være tilfældet, siger hun til TV 2.

Det skyldes ifølge Camilla Foged, at en stor del af børnene i den pågældende aldersgruppe enten nu er vaccineret eller har været smittet med coronavirus - der kan med andre ord "ikke være mange børn tilbage i den gruppe", som hun siger.

Den aktuelle vurdering er mere end to måneder gammel, hvilket er nærmest forhistorisk for en pandemi

Anton Pottegaard, professor i lægemiddelbrug

Camilla Foged understreger, at der ikke er noget ved selve vaccinen, der ligger til grund for at en genovervejelse er en god ide. Tværtimod mener hun, at man bør lade sit barn færdigvaccinere, hvis vaccinationen allerede er påbegyndt.

- Men man skylder børnefamilierne, som skal træffe valget, et nyt og opdateret grundlag for at tage beslutningen, siger hun.

Nuværende anbefalinger er forældede

Med det nye smittebillede mener også Anton Pottegaard, professor i lægemiddelbrug ved Syddansk Universitet, at forældre fortjener at få nye vurderinger baseret på et retvisende billede af coronasituationen i Danmark.

Og som Information kunne afdække tirsdag, beskriver Sundhedsstyrelsen selv vaccinerne som "meget effektive" og "med god beskyttelse", selvom vaccinerne har vist sig at være mindre effektive over for Omikron-varianten end tidligere varianter. Styrelsen har efter Informations artikel nu lovet at ændre i formuleringen på hjemmesiden.

- Den aktuelle vurdering er mere end to måneder gammel, hvilket er nærmest forhistorisk for en pandemi, og det skaber en unødvendigt stor usikkerhed for forældrene, siger han til TV 2 og fortsætter:

- Og Sundhedsstyrelsens vurdering har selvfølgelig en vis betydning for de forældre, der står over for et svært valg. Derfor er det mest rimeligt, at der ligger en fuldstændig opdateret version af de vurderinger.

Hos vores naboer Sverige og Norge forelægger der ikke nogen anbefaling for generel vaccination mod coronavirus af børn under 11 år.

Den 1. februar 2022 blev en historisk dag for danskerne - de restriktioner, der har været en del af hverdagen i lange perioder, forsvandt.

Striden om Ukraine blev yderligere skærpet, da Rusland i FN's Sikkerhedsråd anklagede USA for nærmest at ønske en russisk invasion af Ukraine.

Men vi starter et helt andet sted.

Messerschmidt sætter nyt ledelseshold i DF - uden Pia Kjærsgaard

På sit første gruppemøde i Dansk Folkepartis folketingsgruppe som ny DF-formand, skulle Morten Messerschmidt sætte sit nye ledelseshold. Det blev et hold uden plads til partiets to tidligere formænd, Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahl.

- Jeg tror også, Morten er ærgerlig over det her, men sådan er politik. Politik udfordrer det bedste i mennesker og nogle gange det værste i mennesker. Sådan er det, sagde Pia Kjærsgaard, der gerne var trådt ind i ledelsen, hvis Messerschmidt havde ønsket det.

Den nye formand måtte også indkassere et nederlag, da folketingsgruppen vragede hans kandidat til den vigtige post som gruppeformand, nemlig René Christensen. I stedet blev Peter Skaarup genvalgt som gruppeformand, mens René Christensen måtte nøjes med posten som næstformand for folketingsgruppen.

- Jeg betragter det som en markering, men på ingen måde andet, end at vi alle er gode kollegaer og kan tale godt sammen, sagde Morten Messerschmidt. Han tilføjede, at han "sagtens kan leve med", at Skaarup fortsætter som gruppeformand.

Danmark siger farvel til coronarestriktioner

Tirsdag tog danskerne afsked med en hverdag med restriktioner. For første gang i lang tid skulle man ikke bære mundbind i forretninger og kollektiv trafik, og for første gang i lang tid kunne danskerne igen mødes til en øl i byen uden at skulle tænke på coronapasset.

Det betød også, at en af de eksperter, som danskerne har lært at kende i løbet af pandemien, professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, Allan Randrup Thomsen, kunne kigge tilbage på næsten to år med coronavirus og restriktioner.

- Det er nok meget godt, at vi ikke vidste, hvor hårdt det ville blive, sagde Allan Randrup Thomsen blandt andet til TV 2.

For nogle danskere betyder de fortsat høje smittetal, at de vælger at fortsætte med restriktioner. En af dem er ejer af Hotel Faaborg Charlotte Stiller. Hun kræver, at man stadig skal have et coronapas på telefonen og et mundbind på ansigtet for at gæste hotellet.

Rusland: USA beder nærmest om vi invaderer Ukraine

Konflikten mellem Rusland og USA om Ukraine spidses til, og under et møde i FN's Sikkerhedsråd udvekslede de to lande hårde anklager mod hinanden.

Den amerikanske FN-ambassadør kaldte den russiske troppekoncentration tæt ved grænsen til Ukraine for "den største i Europa i årtier" og advarede om "rædselsvækkende konsekvenser", hvis Rusland invaderer Ukraine.

Den russiske FN-ambassadør anklagede til gengæld USA for at skabe "hysteri" og for at håbe på, at den russiske invasion bliver en realitet.

- I beder nærmest om det. I ønsker, at det skal ske. I venter på, at det skal ske, så jeres forudsigelser kan blive til virkelighed, sagde den russiske FN-ambassadør, Vassilij Nebenzia.

Rekordhøj positivprocent

På den første dag i Danmark uden restriktioner kunne Statens Serum Institut (SSI) melde om 45.366 nye smittede med coronavirus.

Tallet for dagligt smittede har tidligere været over 50.000, men til gengæld satte positivprocenten i dag rekord med 28,52. Det betyder, at 28,52 procent af de danskere, der i løbet af det seneste døgn er blevet registreret testet for coronavirus, har afleveret positive PCR-testprøver.

Antallet af indlagte på intensiv med coronavirus falder med 4 til 28 personer på landsplan. Det samlede antal indlagte med coronavirus er 1070, men en betydelig del af disse er indlagt af andre årsager end coronavirus og er blot testet positiv i forbindelse med deres indlæggelse.

15 personer er døde med covid-19 i Danmark i løbet af det seneste døgn.

Hektisk afslutning på transfervindue

Mandag aften og frem til midnat lukkede vinduet for handler med fodboldspillere i mange europæiske lande, og det blev en hektisk slutspurt med masser af spektakulære handler i sidste øjeblik.

Oven på en hektisk transferperiode i januar udpegede TV 2 SPORTs fodboldeksperter Mads Junker og Andreas Laudrup de handler, der springer mest i øjnene.

Eksperterne er enige om, at danske Christian Eriksens skifte til danskerklubben i Premier League Brentford er den fedeste handel, mens de kigger mod Italien og Fiorentina-topscoreren Dusan Vlahovics skifte til Juventus, når snakken går på den mest opsigtsvækkende handel i transfervinduet.

Ifølge Mads Junker kan den danske landsholdsangriber Jonas Winds skifte fra FC København til Wolfsburg i Bundesligaen vise sig at blive afgørende for mesterskabskampen herhjemme. Endnu en dansk landsholdsspiller, Daniel Wass, skiftede i Spanien fra Valencia til mesterklubben Atletico Madrid, og det skifte kalder eksperterne en af de mest spændende handler.

Nogle kan gøre det op i kroner og ører. Andre kan ikke sætte en pris på det.

Tirsdag løftes stort set alle restriktioner, men pandemiens spor er der stadig, selvom coronapasset og mundbindet er pakket væk. Hundredevis af danskere har delt deres personlige oplevelser med coronaens omkostninger med TV 2.

Vi har udvalgt nogle af fortællingerne her.

Det blev ikke den afsked med arbejdsmarkedet, jeg regnede med. Jeg kunne bare rejse mig og gå den sidste arbejdsdag

Søren Østergaard, læser

TV 2 har i nogle tilfælde talt med afsenderne for at få deres historie udfoldet eller efterprøvet.

Ensomhed

Ingen venner tilbage

- Jeg har mistet alt mit sociale liv, jeg har ikke nogen venner tilbage, og jeg har brugt det sidste års tid alene for mig selv. Det har kostet mig min sidste ungdom.

Dennis J.

Ensom og alene

- Jeg har aldrig følt mig så ensom og alene, og fordi der har været så polariseret en debat og en så stor udskamning af ikkevaccinerede, har jeg ikke turdet fortælle mine nærmeste, hvordan jeg har det. Jeg holder ikke tanken ud om, at de lukker landet ned igen til efteråret eller indfører coronapas igen.

Julie N.

Ikke sjovt at være oppe i alderen

- Os, der bor alene, har mistet meget social kontakt. Der har jo hele tiden været fokus på, at børn og unge har haft det svært, men min mening er, at de trods alt har deres familieboble. Det er ikke sjovt, når man som mig er oppe i alderen og mister social kontakt.

Dorrit Lynnerup

Tab

Mistede søn

- Jeg fik første vaccinestik den 2. september 2021, og 9. september blev jeg testet positiv med corona, hvor jeg var gravid i uge 26, og havde et rigtig skidt forløb. Jeg var rigtig syg. Efter en tur på hospitalet fik jeg det bedre, men jeg kunne pludselig ikke mærke min søn i maven. Tilbage på hospitalet fandt jordemoderen ud af, at hjertelyden ikke var, som den skulle være, og jeg fik akut kejsersnit. Min søn trak selv vejret, og hans niveauer var fine, da han blev født.

- Tre dage efter døde min dreng, Jesse, i mine arme på Rigshospitalets neonatalafdeling. Han havde fået hjerneblødninger i begge sider af hjernen, og lægerne sagde, at han aldrig ville kunne gå eller spise selv.

- Vi har været til samtaler på hospitalet efterfølgende, hvor vi fik at vide, at min moderkage var "ødelagt" af corona. Jesse var negativ for sygdommen, så han var ikke død med eller af corona, men grundet måden, moderkagen var blevet påvirket.

Mie Nyvang Andersen

Familieliv

Gået glip af to værdifulde år

- Vi ældre har mistet meget. Samvær med børn og børnebørn, venner og familie. Vi er et par midt i 60’erne og har savnet og er gået glip af de små arrangementer i lokalsamfund og kirken. Vi har savnet at komme på de små ferier, som vi nu har tid til som pensionister. Vi er gået glip af to år af de få år, vi har tilbage at leve i.

Erik Lykke Jørgensen

Datter led meget

- Vores teenagedatter har lidt enormt meget under corona. Hun har uden tvivl mistet nogle vigtige år i forhold til hendes sociale udvikling. Vi kan også godt mærke, at vi ikke har så meget lyst til at være sociale som før i tiden. Vi er blevet mere indadvendte, hvilket er lidt skræmmende. Men når det kan gå den ene vej, så kan det jo også gå den anden vej. Så måske skal vi bare lige øve os lidt igen.

M.

Savner familien

- Jeg har ikke kunnet besøge min familie i to år, og mine børnebørn er gået glip af deres første store fødselsdage med hele familien. Ferier er blevet aflyst.

Helle Vibeke Tollund

Gik ud over sønnen

- Det har været svært at få det til at gå op med lukkede institutioner, hjemmeskole, og at vi forældre har skullet passe vores arbejde. Det er gået mest ud over min søn på knap otte år, der er svært handicappet. Hans svømning, som er størstedelen af hans træning og motion, har været lukket ned gennem lang tid. Det har vi godt kunnet mærke på hans fysik både i stigning af vægt og manglende stimuli af hans muskler. Men nu er svømning i gang igen.

Litta Lykke Nielsen

Måtte sygemeldes for at få ender til at mødes

- Jeg arbejder som mekaniker og min kone som sosu-assistent. Vi har ikke været hjemsendt eller kunnet arbejde hjemmefra, men vores to børn på 7 og 11 år har været hjemsendt fra skole. Samtidig har vi haft ekstra travlt på job og arbejdet cirka 10-15 timer mere om ugen end normalt.

- Vi har haft det rigtig skidt og følt os som dårlige forældre, fordi vi har været fuldstændig brugt, når vi kom hjem fra arbejde og først skulle hente børnene ved bedsteforældre, der bor 25 kilometer væk. Vi har været så pressede et par gange med hensyn til pasning grundet lukkede skoler, at vi har måtte melde os syge for at passe børnene.

Martin

Helbred

Eleverne har psykiske udfordringer

- Jeg arbejder som skolelærer, og pandemien har haft store konsekvenser for vores børn og unge. Jeg arbejder i udskolingen, og jeg har aldrig før oplevet at have så mange elever med psykiske udfordringer. Alt fra angst, spiseforstyrrelser og sociale udfordringer.

Skolelærer fra Fyn

Pandemien udsatte hjerneoperation

- Pandemien og sygeplejekonflikten har kostet mig to til tre udsættelser på en hjerneoperation.

Aase Josefsen Sørensen

Havde smerter

- Jeg er kronisk smertepatient. Da Mette (Frederiksen, red.) lukkede Danmark ned, lukkede fysioterapeuten ned, hvilket gav kæmpe smerter og gjorde livet meget surt. Herefter kunne jeg ikke komme til undersøgelse på sygehuset.

Karina

Vægtforøgelse, angst og forværret helbred

- I december 2019 blev jeg sygemeldt med stress et par måneder. Jeg var så ved at komme tilbage, da pandemien ramte Danmark og dertilhørende fuld nedlukning i foråret 2020. Pludselig stod jeg og jonglerede med en masse arbejdsprojekter samtidig med, at jeg skulle beskæftige en hjemsendt 0. klasseselev fuld tid. Det endte med otte måneders yderligere fuld sygemelding, en vægtforøgelse på 15 kilo på en ellers normal mandekrop på 80 kilo inden for to måneder, angst og et helbred, der aldrig bliver det samme igen.

Kasper

Afventede udredning

- Min søn har i over et år været indstillet til at blive udredt for adhd og autisme. Grundet pandemien blev alting trukket i langdrag, og vores søn er nu meget tilbagetrukket, og han har lukket sig inde i sig selv. Skolen fortæller, at han dagligt er i konflikter.

Alice Rasmussen

Beskæftigelse

Kostede levebrød

- Pandemien har kostet mig mit levebrød. Som forfatter og foredragsholder blev alle foredrag aflyst, og jeg faldt desværre mellem to stole med hensyn til hjælpepakker, så jeg fik nul. Jeg havde derimod udgifter til en revisor til at indberette tallene for derefter at få afslag på hjælpepakke.

Bodil Johanne Jørgensen

33 procent ned i løn

- Jeg arbejder i et grossistfirma på Grønttorvet, og som leverandør til blandt andet hoteller og restauranter, har vi haft en nedgang i omsætning, som har været til at føle. Personligt har jeg – efter 21 års ansættelse og en massiv arbejdsindsats – været tvunget til at gå 33 procent ned i løn.

Frank

Opsagt kort inden pension

- Jeg blev opsagt i 2020 med henvisning til corona fire måneder inden pensionsdato. Jeg havde planlagt at være på arbejdsmarkedet to til tre år endnu, men jeg måtte nu gå ufrivilligt på pension. Det tog et halvt års tid at acceptere dette psykisk. Det blev ikke den afsked med arbejdsmarkedet, jeg regnede med. Jeg kunne bare rejse mig og gå den sidste arbejdsdag.

Søren Østergaard

Frihed

Mistet gnisten

- Jeg har mistet min frihed. Jeg har isoleret mig og har passet ekstra på min gamle lungesyge mor. Selv er jeg kronisk syg og har også været nervøs på egne vegne. Jeg har mistet gnisten og har meget svært ved at finde glæden ved ret meget.

Berit Lynge Lassén

Frihed til at tænke

- Min frihed til at tænke og bevæge mig frit uden at blive kontrolleret og udskammet. Hvad er det dog for en verden, vi har skabt?

Carina

Klokken 19 tirsdag aften vil nordmændene sidde klistret til fjernsynet, når Norges regering præsenterer længe ventede lempelser af coronarestriktionerne.

Vores norske naboer er et af de lande i vesten, der har haft de hårdeste restriktioner. Det fortæller TV 2s nordiske korrespondent Jesper Zølck:

- Man har virkelig slået hårdt til, når man har følt, at behovet har været der, lyder det.

Før pressemødet har flere norske medier skrevet ledere om, at tiden er inde til at gøre som Danmark og fjerne restriktionerne - ligesom der også er stor støtte til det i befolkningen, siger Jesper Zølck.

Men det kommer ikke til at ske. I stedet vil Norge holde tæt øje med udviklingen i Danmark for at se, om det, de kalder et ’eksperiment’, går galt eller ej.

- Kritikerne peger på efteråret, hvor Danmark åbnede fuldstændig op og sagde, at covid-19 ikke var en trussel mod samfundssundheden, men så begyndte at lukke ned igen i vinteren, siger Zølck.

Det norske Helsedirektorat, der er pendant til Sundhedsstyrelsen i Danmark, bekræfter over for TV 2 i Norge, at de derfor har anbefalet, at regeringen ikke lader sig inspirere af den danske genåbning.

- Vi har ikke anbefalet fuld genåbning i den forstand, at vi ikke længere skal have nogen restriktioner i Norge, ligesom danskerne gør som det eneste land i Europa, siger Helsedirektoratets direktør Espen Nakstad.

Overvejer en bred vifte af lempelser

Det vides endnu ikke, hvilke lempelser den Norske regering vil præsentere tirsdag aften.

Men det forventes at være markant i forhold til Norges ellers strenge forholdsregler, og det skyldes blandt andet, at Norge er et af de lande i Vesten, der har klaret sig bedst gennem pandemien, forklarer Jesper Zølck.

Helsedirektoratet ser blandt andet på lempelser af afstandskravet, hvilket vil åbne for muligheden for flere gæster til eksempelvis koncerter, på restauranter og lignende, siger Espen Nakstad.

- Man vil helt sikkert vurdere lettelser på det (afstandskravet, red.) også, samt andre ting som har konsekvenser for ude- og kulturlivet, siger han.

Sundhedsdirektøren begrunder myndighedernes forsigtige tilgang med, at Norge stadig oplever en opadgående tendens i antallet af smittede med coronavirus.

Det betyder ifølge Espen Nakstad, at hvis man giver helt slip på restriktioner, vil mange nordmænd risikere at skulle i isolation samtidig, fordi de enten er smittede eller er nære kontakter.

Men ifølge Jesper Zølck er der lige nu et stigende pres på den norske regering for alligevel at åbne samfundet mere op - blandt andet fordi, at nordmændene kan se det ske i Danmark.

- Flertallet, både i Sverige og Norge, ønsker at komme derhen, hvor Danmark er i dag, siger Jesper Zølck og fortsætter:

- Nordmændene føler, at regeringen længe nok har taget restriktioner i brug, som der ikke er behov for.

Smittetallet er en del af grundlaget for dansk åbning

Norges smittetal er stigende, og det bekymrer de norske sundhedsmyndigheder - men i Danmark er det en af grundene til, vi åbner.

For hvis ikke det var fordi, at Omikron spredte sig så meget, at vi nærmer os noget nær flokimmunitet, ville vi ikke have en lige så gunstig situation herhjemme.

Det har flere eksperter tidligere fortalt TV 2 - herunder Jens Lundgren.

Mandag lød det fra ham, at epidemien snart vil dø ud, fordi så mange danskere bliver smittet med Omikron og derfor opnår immunitet:

- Det betyder, at smittekæden ikke kan blive ved. En person, der er smittet, vil have sværere ved at møde nogen, der ikke har været smittet med Omikron og derfor har immunitet, sagde Jens Lundgren.

Samtidig giver Omikron et mindre alvorligt sygdomsforløb, og derfor er landets sygehuse, og særligt intensivafdelingerne, ikke lige så pressede af coronavirus længere. Af samme årsag er der ifølge Jens Lundgren heller ikke behov for restriktioner i Danmark:

- Jeg kan ikke sige lige nu, hvordan vi skal håndtere det i fremtiden, for planen er ikke defineret. Men det er der heller ingen grund til, for vi har ikke brug for en plan lige nu. Vi har brug for mere viden, og det skal vi nok få, sagde han.